Det Grønne Råd - Svendborg Kommune

Indhold

Punkt 1 Referat

Sagsfremstilling

Deltog:

Jesper Kiel (Svendborg Kommune Teknik- og Miljøudvalget), Allan Mortensen (Fyns Familielandbrug), Anni Borup (Naturstyrelsen), Bo Egelund (NOAH), Christian Ahlefeldt (Dansk Skovforening), Ian Heilmann (Dansk Botanisk Forening), Jacob Foged (Danmarks Jægerforbund), Jens Fabricius (Cyklistforbundet), Rasmus Elmquist Casper (Geopark Det Sydfynske Øhav), Lars Ellermann (Svendborg Sportsfiskerforening), Niels Andersen (Dansk Ornitologisk Forening), Ninna Larsen (Friluftsrådet), Søren Hansen (Svendborg Vandløbslaug), Lasse Ussing (Svendborg Natur- og Miljøskole), Poul-Ivan Ikkala (Svendborg Kommune, Trafik og Infrastruktur), Marianne Wedderkopp (Svendborg Kommune Klima, Natur og Miljø), Trine Korsgaard (Svendborg Kommune Klima, Natur og Miljø), Lars Dyremose (Svendborg Kommune, Trafik og Infrastruktur), , Arne Bruun (Svendborg Kommune Klima, Natur og Miljø), Dorit Fruergaard (Svendborg Kommune Klima, Natur og Miljø), Liselotte Kæmpe (Svendborg Kommune Klima, Natur og Miljø, Referent).

Afbud:

Flemming Madsen (Svendborg Kommune Plan- og Lokalsamfundsudvalget), Christian Vesterager (Patriotisk Selskab), Michael Mortensen (Svendborg Museum).

Ikke til stede:

Hans Jakob Clausen (Centrovice), Mette Thybo (Naturama), René Lund Chetronoch (Danmarks Naturfredningsforening).

Dagsorden:

Godkendelse af dagsorden.

Jesper Kiel oplyste, at Christian Ahlefeldt i mail af 24. november har foreslået et ekstra punkt til dagsorden omkring vandplanindsatser i ’Vandløb fra Hellegård’.

Jesper Kiel orienterede om sagen:

Der var medtaget indsats i ’Vandløb fra Hellegård’ i Vandområdeplan 2015-2021.

Kommunen har fået lavet en forundersøgelse for indsatsen: "åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyngning" samt "fjernelse af fysiske spærringer". Forundersøgelsen viste, at projektet ikke er omkostningseffektivt.

Svendborg Kommune har derfor anmodet Miljøstyrelsen om fritagelse for at gennemføre planlagte vandløbsindsatser i Vandløb fra Hellegård i vandområdeplan 2015-2021.

Miljøstyrelsen har i afgørelse af 6. juli 2020 fritaget Svendborg Kommune for at gennemføre vandløbsindsatser i Vandløbet fra Hellegård.

I udkast til Vandområdeplan 2021-2027 er der ikke angivet vandløbsindsatser i Vandløb fra Hellegård.

Vi har derfor ikke sat punktet på dagsordenen.

Opfølgning på sidste møde den 15. september 2022 v/ Jesper Kiel og Marianne Wedderkopp.

Vi har sat punkt på om kommunens opfølgning på Ian Heilmanns gennemgang og evaluering på Artsrige Vejkanter – ellers ingen opfølgning på sidste møde fra kommunens side.

Christian Ahlefeldt have en tilføjelse til debatten om solceller. Vi arbejder sammen med firmaet om at sikre biodiversitet på arealerne.

Meddelelser/kort nyt v/ Jesper Kiel og Marianne Wedderkopp.

Stenrevsprojektet

Svendborg Kommune har i oktober sammen med de øvrige 10 kommuner i projekt Liv i Lillebælt sendt en ansøgning til Velux Fonden om støtte til projektledelse samt til anlæg af marine indsatser, som kan forbedre miljøforholdene i Lillebælt og i Øhavet. Der er søgt om i alt 34 millioner kroner. Der forventes et svar fra fonden primo 2023.

Ansøgningen/bevillingen betinger 50% anden finansiering. Denne finansiering er endnu ikke på plads. Marianne Wedderkopp opfordrede derfor til, at lokale virksomheder kunne overveje at gå med i projektet – og at Det Grønne Råd ville hjælpe med at sprede budskabet.

Projektets første konkrete resultat er to faglige rapporter, som hhv. beskriver hvilke faktorer som presser havområderne og en beskrivelse af hvilke indsatser, der kan forbedre forholdene. Rapporterne er udarbejdet af DTU Aqua og er finansieret af Velux Fonden. Rapporterne kan hentes her: https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/283567404/404_2022_Miljoetilstand_og_presfaktorer_i_Lillebaelt.pdf og file:///C:/Users/MNMDOF/Downloads/405-2022_Virkemidler-og-tiltag-til-forbedring-af-miljoe-og-naturforholdene-i-Lillebaelt.pdf

Kommunen har igangsat planlægning af konkrete stenrevs- og ålegræsprojekter i farvandene omkring Svendborg Kommune og Ærø Kommune. Vi forventer at ansøge kystdirektoratet om tilladelse til etablering af projekter i løbet af foråret 2023.

Kommunalbestyrelsen skal herefter endeligt beslutte, om kommunen skal deltage i projektet.

Lasse Ussing: Omkring Als stor succes med formidling af dette fx dykkere, der kan bruge området. Naturformidling.

Lars Ellermann: Vi synes stenrev er rigtig godt. Gerne store marksten som skaber større hulrum. Måske er der landmænd, der har nogle de gerne vil af med. Alternativt kommer der en coaster med norske sten, som bare kiler sig sammen – selvom det er billigere.

Marianne Wedderkopp: Det kan være en udfordring med koordinering i at få hentet lokale sten.

Lars Ellermann: Godt signal hvis fiskere og landmænd kan samarbejde.

Søren Hansen: Det vil vi gerne, hvis det er muligt.

Marianne Wedderkopp: Det indgår i overvejelserne.

Allan Mortensen: Ved Varde, landmænd der smider sten i havet.

Ninna Larsen: Hvem samarbejder I med?

Marianne Wedderkopp: Det er kommunerne ud til Lillebælt. Fx Middelfart og Assens, som er længere fremme end os.

Ninna Larsen: Man skal passe på, hvor man lægger sten ud – også hensyn til roerne.

Marianne Wedderkopp: Der er mange interesser, der skal tages hensyn til. Vi er ved at screene for egnede steder og skitsere projektet.

Jesper Kiel: Det er i sin vorden, det skal godkendes mange steder og fx afmærkes på søkort.

Rasmus Elmquist Casper: Mogens Flindt fra SDU holdt foredrag i Als, om stenrev og ålegræs som er en god kombination. Mogens Flint er en vigtig person. Rasmus Elmquist Casper gør opmærksom på projektet Havhøst og spørger, om ansøgningen er tilgængelig?

Marianne Wedderkopp: Ansøgningen er sent af sted til Velux. Marianne Wedderkopp undersøger om den er tilgængelig. Projektet skal forelægges Kommunalbestyrelsen, for der skal penge til.

Forvaltningsplan for forårsfereje

Svendborg Kommune har fået udarbejdet en forvaltningsplan for forårsfereje i Sofielund. Den er udarbejdet af Jakob Damgaard (ekspert i forårsfereje). Jakob Damgaard har lavet feltundersøgelser og er kommet med forslag til fremtidig forvaltning og tiltag for at sikre bestanden af de sjældne dyr i Sofielund.

Forårsfereje har en særlig livscyklus. Størstedelen af året ligger den som æg (hvilestadie) i udtørrende vandhuller. Om foråret klækkes æggene i vand, måske efter en periode med forhøjet C02 indhold i vandet – f.eks. efter isdække. Så kravet til levesteder er: vandhuller, der så vidt muligt altid er vandfyldte om foråret og altid tørrer ud om sommeren.

Forårsfereje er fundet i to vandhuller i den centrale del af skoven - og det er vandhuller, som tørrer ud om sommeren. De undersøgte vandhuller er vist med blå ring på det viste kort. Vandhuller med fund af forårsfereje er vist med rød ring. Kortet er vist i bilag 4. Sofielund viser generelt tegn på udtørring og det reducerer spredningsmulighederne for ferejerne – det udgør også en trussel imod andre vandhulsorganismer.

Rapporten anbefaler derfor, at vandstandsforholdene følges nøje inden for de næste 5 år, og at kommunen på baggrund heraf sikrer så optimal en hydrologi som muligt for forårsferejerne især i skovens centrale dele – evt. også laver afskrab i lavtliggende områder for at etablere nye levesteder inden for kerneområdet.

Link til video med forårsferejer

https://www.youtube.com/watch?v=Plyi9jIcWgo

Christian Ahlefeldt supplerede med at forårsferejernes levested slet ikke ligner vandhuller – er bare lavning. Der er også fundet forårsfereje i skoven syd for Ravnebjerg Mose.

Status WSP’s biodiversitetsanalyse

Vi har indgået aftale med rådgiver WSP om at udarbejde en biodiversitetsundersøgelse, der skal kortlægge sjældne og truede arter i kommunen. WSP skal også komme med forslag til forvaltningstiltag til at sikre arterne og deres levesteder. Vi forventer at få udkast til rapport i uge 49.

Marianne Wedderkopp: Undersøgelsen blev kort præsenteret på mødet/Workshop om Udviklingsstrategien i Sofienlund den 22. august. Når vi har rapporten, vil den blive præsenteret for rådet.

Status skovrejsningsprojekt ved Svendborg

Anni Borup orienterede. Den igangværende jordfordeling skulle have været færdig her i november. På grund af en vanskelig opstart med Corona og senere et skift i jordfordelingsplanlægger (på grund af en ulykke) har vi fået jordfordelingen forlænget til næste forår. Det er en multifunktionel jordfordeling (MUFJO), som både handler om at tilvejebringe jord til skovrejsningsprojektet og at forbedre arronderingen af landbrugsejendomme.

Ved første kendelse i jordfordelingen i juni 2022 erhvervede Naturstyrelsen 22 ha til skovrejsning. Den 24. november blev der afsagt 2. kendelse i jordfordelingen. Her deltager 8 ejendomme, og der byttes 191 ha jord. Jordbytterne vedrører primært jordbytte mellem private lodsejere, men samtidig erhverver Landbrugsstyrelsen 73 ha uden for skovrejsningsområdet. De 73 ha forventes at kunne byttes ud med arealer inden for projektområdet i forbindelse med en 3. kendelse til foråret og dermed bane vejen for skovrejsning på et større areal.

Svendborg Vand er i gang med at planlægge prøveboringer på det areal, som Naturstyrelsen erhvervede ved kendelsen i juni.

Naturstyrelsen har oprettet en hjemmeside for skovrejsningsprojektet, hvor man kan se dokumenter i sagen. Den ligger her: https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/skovrejsning-ved-svendborg/.

Naturstyrelsen udgiver også et nyhedsbrev omkring skovrejsningsprojektet. Hvis man ønsker at få tilsendt nyhedsbreve fra projektet, kan man skrive til Anni Borup, abo@nst.dk

Ansøgning sendt til UNESCO

Rasmus Elmquist Casper, Geopark Det Sydfynske Øhav orienterede.

Vi fik kvittering fra Paris i går om at ansøgning er modtaget. Vi har arbejdet på ansøgningen i 3-4 år. Det er blevet til et 475 siders værk, som vi er ret tilfredse med. 37 skribenter har været inde over, bl.a. Jakob Nørby fra Svendborg Kommune, samt eksperter fra hele landet. Vi står med et rigtig stærkt dokument. Der er heri 275 sider med beskrivelser fra området. Dem håber vi at kunne udgive.

Det videre forløb: Unesco sekretariatet har modtaget vores ansøgning. De læser det og de tager kontakt til os efter nytår for evt. supplerende materiale. Sandsynligvis i juni kommer der en delegation, som tager ud og ser områderne. Så skriver de en rapport og kommer forhåbentlig med en anbefaling om, at vi skal udnævnes. Det er medlemslandene i Unesco, som skal godkende Geoparken i forbindelse med en Verdenskongres. Hvis det hele lykkes, kan vi fejre det til april 2024.

Medarbejdere fra andre geoparker, der har fået Unesco-udnævnelse, har læst vores materiale og synes, at det ser lovende ud.

Ninna Larsen: Er den på fransk?

Rasmus Elmquist Casper: Ansøgningen er skrevet på engelsk. Men jeg har lavet en planche til havnen på fransk.

DN har fremsendt fredningsforslag for Vejstrup Ådal til Fredningsnævnet.

Jesper Kiel orienterer om, at Danmarks Naturfredningsforening har fremsendt fredningsforslaget til Fredningsnævnet. Jesper Kiel vil lade René Lund Chetronoch orientere nærmere om fredningsforslaget på et senere møde.

Svendborg Kommune har fremsendt høringssvar på budgetoverslag for fredningsforslaget. Svendborg Kommune vurderer, at det er blevet dyrere end det, der var lagt op til. Arealet er også blevet større.

Fredningsnævnet har efterfølgende den 9. december 2022 offentliggjort fredningsforslaget. Fredningsforslaget med bilag og kort kan ses her: https://fredningsnaevn.dk/annonceringer/arkiv/2022/fredningsforslag-for-vejstrup-aadal-i-svendborg-kommune/.

Besparelser:

Marianne Wedderkopp: Vi skulle finde to årsværk i Miljø og Teknik. En stilling er fundet i form af en vakant stilling i en anden afdeling. Der skulle herefter findes et årsværk i Natur og Miljø (ud af 27 medarbejdere). En medarbejder har meldt sig. Så nu skal vi finde ud af, hvordan vi får dækket timerne. Besparelsen er pga. øget varme- og energi regninger i kommunen.

Jesper Kiel: Der er mange besparelser, fx kommer der ingen nye cykelstier og lign. anlæg. Midler til naturpleje bibeholdes.

Andre, der har noget?

Nej

Ny CO2 opgørelse og status for kommunens arbejde med klimahandleplanen v/ programleder Trine Korsgaard.

Trine Korsgaard præsenterede Svendborg Kommunes Klimahandleplan, der nu er certificeret af DK2020 og C40 fra New York og vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Klimahandleplanen indebærer, at Svendborg Kommune har forpligtiget sig til senest i 2050 at være modstandsdygtige over for klimaforandringer og CO2 Neutral jf. Paris aftalen.

Til klimahandleplanen hører et indsatskatalog og en dokumentationsrapport. De tre dokumenter kan ses på kommunens hjemmeside: https://www.svendborg.dk/om-kommunen/kommunen-i-udvikling/klima-og-energi.

Indsatskataloget beskriver 49 indsatser inden for en række fokusområder. Trine Korsgaard gennemgik opbygningen af indsatskataloget og viste eksempler med forbindelse til naturinteresser. Kommunalbestyrelsen har desuden valgt, at der skal arbejdes med klimavenlige fødevarer (forbrug). Der vil blive afholdt en workshop med eksterne leverandører i det nye år.

Marianne Wedderkopp fortalte, at Københavns Universitet arbejder med et projekt om klimaforandringer set i forhold til mindre øsamfund. Der har i den forbindelse været afholdt møde på Skarø med repræsentanter fra Skarø, Drejø og Hjortø.

Herefter gennemgik Trine Korsgaard data omkring Svendborg Kommunes CO2 udledninger og sammenholdt disse med klimahandleplanens indsatser. Konklusionen er, at vi når klimamålet i 2030, men ikke målet for 2050 med de indsatser, der er i klimahandleplan 2022. Trine Korsgaard rundede af med at fortælle om, hvordan kommunen følger op på Klimahandleplanen. Trine Korsgaards oplæg er vedlagt som bilag 1.

Christian Ahlefeldt: Bruger I opdaterede tal på landbrugsområdet? Vi har ikke fået tilsendt spørgeskema. Vi pløjer ikke så meget mere. Det hjælper ikke at medregne gevinst fra præcisionslandbrug, når vi allerede gør det – f.eks. bruger GPS-styring af maskiner.

Jesper Kiel: Vi bruger modelberegninger (med udgangspunkt i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab, red.).

Søren Hansen: Er heller ikke blevet spurgt, og har aktuelle tal fra Arla. Vurderer, at kvægbrug er godt med i Svendborg Kommune.

Marianne Wedderkopp: Den måde vi beregner på i Svendborg, er blevet meget mere nøjagtig, men det kan blive bedre. Vi vil søge at indgå i partnerskaber med landbruget i samarbejde med de øvrige fynske kommuner om bl.a. at forfine og præcisere beregningerne.

Søren Hansen: Vi er nødt til at få lidt muskler at arbejde med for at kunne gennemføre de nødvendige tiltag, så derfor skal vi have lov til at vokse lidt. Der skal nok komme færre køer i Svendborg Kommune. Der er nogen som vil falde fra, men andre skal have lov til at vokse.

Christian Ahlefeldt: Er vi enige om, at der kommer mere solceller og vindmøller end der står der? (der nævnes tre vindmøller på 150 meter og 84 ha solcelleanlæg)

Jesper Kiel: Det skal lige vedtages. Der er sag på vej gennem det politiske system.

Lasse Ussing: Savner borgerindsatserne, har været til et par borgermøder.

Marianne Wedderkopp: Den ene af de 49 indsatser er om det. Ja vi skal netop have alle aktiveret.

Trine Korsgaard mødes med klimakoordinatorer fra de øvrige fynske kommuner en gang om måneden om, hvordan kan vi samarbejde om signaturprojekter inden for klimaneutral varmesektor, affald, mobilitet og landbruget.

Opfølgning på Ian Heilmanns gennemgang og evaluering af artsrige vejkanter v/ Laus Dyremose, CETS.

Laus Dyremose ridsede beskrivelsen af driften af de artsrige vejkanter op og sammenstillede Danmarks Naturfredningsforenings opfølgning herpå i 2022. Herefter gennemgik Laus Dyremose kommunens markering af de artsrige vejkanter samt drift med henholdsvis mangelfuld efterårsslåning og registreret sommerslåning (lokalitet nr. 3 er taget ud fordi den ligger i en anden kommune). I 2021 sendte kommunen brev ud til naboer til artsrige vejkanter med information om projektet. Det samme forventes udsendt i 2023, henvendt til de naboer, hvor sommerslåningen foregår. Laus Dyremose vurderede, at det endnu er for tidligt at konkludere på projektet. Der skal følges op løbende. Laus Dyremoses oplæg er vedlagt som bilag 2.

Jesper Kiel nævnte, at Christian Ahlefeldt i mail har bedt om en forklaring på kommunens brev om afhøvling af vejkanter og efterfølgende tilsåning.

Poul-Ivan: Et af de mange dilemmaer, som vi står overfor indimellem. Vi sår af æstetiske hensyn (så beboerne får noget pænt) og kun ud for bebyggelse. Strækninger uden bebyggelse vil ikke blive tilsået.

Christian: Det så lidt dramatisk ud.

Lasse Ussing: Opfordrede til at bruge lokalrådene til at få borgerne med til at vedligeholde vejkanterne samt skoler.

Ian Heilmann: Vi har prøvet det via DN’s hjemmeside. Men det gav ikke noget.

Jesper Kiel: Vi skal måske prøve via kommunens hjemmeside.

Lasse Ussing: Skiltet er ikke så synligt – er for lille.

Ian Heilmann: Størrelsen svarer til skiltene i andre kommuner. Skiltet skal også være diskret.

Lars Ellerman: Har haft skolebørn med ude og el-fiskeri med succes.

Jesper Kiel takkede Ian Heilmann for det store arbejde.

DOF´s fugletællinger på øerne i 2021 og 2022 v/ Niels Andersen og Svendborg Kommunes arbejde med fuglenes yngleområder, herunder arbejdet med et naturplejekoncept for øer uden færgeforbindelse v/ Arne Bruun, Natur og Miljø.

Niels Andersen tog os med ind bag og i DOF’s Ø-undersøgelse 2021-22 i et spændende oplæg illustreret med en række fantastiske billeder. Udgangspunktet for undersøgelsen er, at det er vigtigt at kunne sætte tal på og dokumentere tendenser for at kunne beskytte fuglene. For 47 år siden blev der lavet en undersøgelse, hvor DOF Fyn et par år forinden var blevet oprettet, nemlig i 1972. Niels Andersen var med til at arrangere det i 1974-76 og nu igen, men var ikke alene om det. Vi var nogle stykker. I 1977 blev der udgivet en bog: Øerne omkring Fyn (Fredningsstyrelsen). Mange fuglereservater opstod pga. bogen fra 1977.

Der er for nyligt foretaget optællinger fra Roskilde, Nordfyn, Odense og fra Vestkysten, som entydigt viser en nedgang i flere kystfuglearters bestande. Så vi var nødt til at lave en Fyns dækkende undersøgelse, da fuglene ofte flytter imellem lokaliteterne fra et år til det næste. I alt 106 øer og 23 kystlokaliteter. Vi har været der to gange om året. Flere steder krævede det tilladelse fra Naturstyrelsen.

I henstillingsområder bliver man bedt om ikke at gå ud og forstyrre fuglen.

Undersøgelsen omfatter kun ynglefugle (ikke trækfugle). Staten overvåger kun udpegningsarter. DOF registrerer alle arter.

DOF-Fyns Ø-undersøgelse:

106 øer, 23 udvalgte kystlokaliteter. 42 fynske fuglefolk, samlet set mere end 4.000 timer frivilligt i felten. Nu sidder vi og bearbejder materialet.

27.932 ynglepar fordelt på 120 arter i 2021

26.121 ynglepar fordelt på 125 arter i 2022

Mange overraskelser imellem.

Enestående at kunne spejle resultatet med bogen fra 1977. Nogle arter er kommet til, andre er forsvundet. Nogle er i fremgang andre i tilbagegang (den længste liste). Arterne blev listet og Niels Andersen kom med forklaringer på tendenserne.

Nu bearbejdes materialet fra rapporten og skal helst blive til en bog. Vi så et eksempel på en lokalitetsbeskrivelse.

Niels Andersen sluttede af med en liste over prædatorer.

Niels Andersens oplæg er vedlagt som bilag 3.

Jesper Kiel takkede Niels Andersen for det store arbejde med og for fuglene.

Arne Bruun fortalte herefter om Svendborg Kommunes arbejde med fuglenes yngleområder i Det Sydfynske Øhav, herunder arbejdet med et naturplejekoncept for øer uden færgeforbindelse. Først en stor tak til Niels for et fantastisk materiale, som vi har stor gavn af i vores arbejde med at sikre levesteder ifølge Natura 2000-handleplanen for Det Sydfynske Øhav. Arne Bruun kom med eksempler på de udfordringer, som kommunen har i forhold til at sikre ynglelokaliteter. Høj vegetation giver problemer for vadefuglene og det er en stor udfordring af sikre afgræsning: transport af dyrene, sikre drikkevand, tidskrævende opsyn, dyrene svømmer væk i dårligt vejr. Kommunen samarbejder med de øvrige fynske kommuner og Naturstyrelsen om en ansøgning til EU om Life-midler til at øge biodiversiteten på Fyn. I forbindelse hermed arbejder vi på at udvikle et koncept, der skal løse disse problemer. Et andet stort problem er prædatorer, som Niels Andersen nævnte. Bekæmpelse af de forskellige prædatorer indgår også i Life-projektet. Arne Bruuns oplæg indgår i bilag 4.

Christian Ahlefeldt: Der er lokale, som forsøger at holde husmår i live.

Ninna Larsen: Er der adgangsforbud på øerne mellem Ristinge og Marstal?

Arne Bruun: Vi har sat henstillingskilte op og vil foreslå, at Miljøstyrelsen medtager adgangsforbud i en kommende revision af reservatbestemmelserne for Sydfynske Øhav.

Jakob Foged: Husmåren er fredet nu.

Ønsker til emner og ekskursion i 2023.

Jesper Kiel: På grund af det fremskredne tidspunkt udskydes punktet til næste møde. I er også velkommen til at skrive ønsker til emner og til ekskursion til os.

Ninna Larsen: Skarø

Ian Heilmann: Lille øhop