Det Grønne Råd 2018-2021
Referat • 13. september 2021 kl. 13.30
Sagsfremstilling
Referat af møde i Det Grønne Råd den 13. september 2021
Til stede:
Bruno Hansen, formand Miljø- og Naturudvalget
Hans Jakob Clausen, Centrovice
René Lund Chetronoch, Danmarks Naturfredningsforening
Ian Heilmann, Dansk Botanisk Forening
Niels Andersen, Dansk Ornitologisk Forening Fyn
Christian Ahlefeldt, Dansk Skovforening
Lasse Ussing, Naturvejlederforeningen
Lars Ellermann, Svendborg Sportsfiskerforening
Søren Hansen, Svendborg Vandløbslaug
Allan Mortensen, Fyns Familielandbrug
Palle Fischer, Teknik- og Erhvervsudvalget
Thyge F. Autzen, Patriotisk Selskabs
Thomas Bjørneboe Berg, Naturama
Michael Mortensen, Svendborg Museum
Kewin Kamelarczyk, Naturturisme I/S og Geopark Det Sydfynske Øhav
Bo Egelund, NOAH
Jacob Foged, Svendborg Jægerråd
Simon Krogh Nielsen, Friluftsrådet
Fra administrationen:
Birgitte Kring Frederiksen
August Storm Karlsen
Afbud:
Anni Borup, Naturstyrelsen
Jens Fabricius, Cyklistforbundet Svendborg
Dagsorden til møde med Det Grønne Råd den 13. september 2021 kl. 15.30-17.30
- Godkendelse af dagsorden.
- Opfølgning på sidste møde den 11. maj 2021 samt ekskursionen den 23. juni 2021.
- Kort nyt.
- Kort status på Bjørnemosen
- Kort orientering om Tipsvængets naturværdier
- Status på Vilde Svend og DK’s vildeste kommune
- Status på Gundestrup Mølle
- Status på resultatet af kampagnen Adgang til naturen
- Landbrugets grønne omstilling - Oplæg v/ Maria Pilgaard, Velas og Hans Jakob Clausen
Maria og Hans Jakob vil orientere os om landbrugets tiltag indenfor emnerne:- Vandmiljø – kvælstof og fosfor
- Biodiversitet – Naturtjek og bevidsthed om natur
- Grundvandsbeskyttelse - BNBO og indsatsplaner
- Klima – Partnerskaber, klimaværktøj og udtagning af lavbundsjorde m.m.
- Evt.
Ad 1)
Dagsorden godkendt.
Ad 2)
Intet at tilføje.
Ad 3)
- Administrationen gav en kort status på Bjørnemosen.
- Bruno Hansen gav en kort orientering om Tipsvængets naturværdier.
Kommunen ejer et meget værdifuldt naturområde derude. Administrationen undersøger i øjeblikket hvad man kan gøre i forhold til at balancere beskyttelse og benyttelse i forbindelse med den fremtidige anvendelse af området.
- Administrationen gav en status på Svendborg Kommunes kampagne for mere biodiversitet ”Vilde Svend” og kommunens deltagelse i konkurrencen Danmarks VILDESTE kommune. Ønsket er at borgerne kan inspirere hinanden til at fremme biodiversiteten gennem små projekter fx i villahaver, fællesarealer m.v. Administrationen har bl.a. uddelt Svendborg-frøblanding til borgerne, hvilket man har mærket stor interesse for. Administrationen har også tanker om at sikre bedre bevarelse af bytræer gennem øget fokus i planlægning.
Naturskolen efterlyste, at det hele ikke kun kommer til at handle om blomster, og at man ikke glemmer hvor biodiversitet virkelig er trængt.
Palle Fischer gjorde opmærksom på, at man bør tage hensyn til allergikere i forbindelse med flere vilde planter i byområderne og undgå særligt allergifremmende planter. Niels Andersen nævnte eksempler fra Tyskland, hvor ubenyttede bygninger benyttes til rede-muligheder for fugle og flagermus.
- Status på Gundestrup Mølle
Bruno Hansen informerede om, at en løsning ligger lige om hjørnet.
- Status på resultatet af kampagnen Adgang til naturen. Informationskampagnen har kørt hen over sommeren – lidt forsinket pga. af personaleudskiftning i administrationen. Der har været Facebookopslag, pressemeddelelser og kampagne på infotavler. Der har ikke været ret meget respons på kampagnen. Christian Ahlefeldt var bl.a. en af kontaktpersonerne i pressemeddelelserne, men han er ikke blevet kontaktet. Palle Fischer foreslog at holde en mulighed åben for at genaktivere arbejdsgruppen – evt. til foråret 2022.
Ad 4)
Punktet blev fremrykket af hensyn til oplægsholder Maria Pilgaard fra Velas. Velas er landmandens 1:1 rådgiver på fx økonomi, planteavl, jura m.v., men er også landmandens politiske talerør gennem ejerkredsens foreninger.
Maria Pilgaard præsenterede forskellige miljødata – bl.a. kvælstof- og klorofylmålinger.
SEGES har udarbejdet miljørapporter for tre fynske fjorde. Hensigten er at sætte vandmiljøet under lup og undersøge hvad der sker i forhold til landbrugets miljøindsatser.
Odense Fjord-samarbejdet er et bredt samarbejde, der bl.a. involverer SDU.
Gennem produktet NaturTjek sætter Velas fokus på hvordan den enkelte landmand kan bidrage til at styrke biodiversiteten.
BNBO (boringsnære beskyttelsesområder). Tillægsaftale til pesticidaftalen. Frivillige aftaler frem til 2022. Hvis der er en risiko i udpegningsområdet, skal der ske handling.
Klima: Ambitionen er et klimaneutralt erhverv i 2050 med en 50% reduktion i 2030.
Udfordringen som leverandør til verdensmarkedet er, at der er flere metoder til opgørelse af klimabelastningen.
Landbruget arbejder på en lang række nye teknologier. Arla arbejder fx med klimatjek, hvor landmanden får en lidt højere pris for sin mælk, hvis han arbejder med at reducere klimabelastningen.
Christian Ahlefeldt forklarede betydningen af, at landbrugsstøtteprogrammet flytter fra søjle 1 til 2 i EU. Den faste enhedsstøtte bliver væsentligt reduceret og i stedet kan landmanden søge støtte til miljøtiltag. Det åbner nye muligheder for grøn omstilling.
Velas’ opgørelse af konverterbare lavbundsjorder i Svendborg Kommune viser, at der er ca. 667 ha svarende til 1,6% af kommunens areal.
René Chetronoch efterlyste gode eksempler på miljø- og klimaprojekter i Svendborg Kommune fx minivådområder. Christian Ahlefeldt påpegede, at der ofte er projektforslag, der strander pga. andre forhold, som spænder ben for projektet.
Maria Pilgaard tilføjede, at Velas gerne vil lave en helhedsplan i samarbejde med kommunerne, så det bliver nemmere at komme i mål med projekterne.
Ad 5)
- I forlængelse af Skovstrategien blev det besluttet at oprette et brugerråd for de kommunale skove. Brugerrådet er nu under nedsættelse.
- Ian Heilmann fremsatte et ønske til det kommende møde: Status på grøftekanttiltagene i kommunen.
- René Chetronoch ønskede til næste møde en status på EU Ring Life, som er et fælles fynsk projekt. Kan interesseorganisationerne evt. blive inddraget i projektet?
- Jægerforbundet efterspurgte en status på Skovrejsningsprojektet i Skårup til næste møde.
- Åben invitation til arrangement om skovstrategien i Sofielund Skov den 15. september kl. 16.30-18.30.