Erhvervs- og Turismeudvalget

Godkendt.

Der var afbud fra Jesper Ullemose (V). Birger Jensen (V) deltog som suppleant.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende under punkt 6 og 7.

Beslutning om placering af et maritimt oplevelsescenter på Svendborg Havn med baggrund i Stålhallen Teaters projekt i Dansk Museum for Lystsejlads’ nuværende bygning på Frederiksø. Udpegning af en ny placering haster for at muliggøre den videre udviklingsproces, herunder fundraising.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

at vælge mellem en placering af et maritimt oplevelsescenter i Baagøe & Ribers Pakhuse eller på Østre Havnevej 12.

Baggrund

Med Budget 2024 blev der afsat 0,3 mio. kr. til arbejdet med etablering af et Maritimt oplevelsescenter i samarbejde mellem Danmarks Museum for Lystsejlads og Svendborg Museum.

Danmarks Museum for Lystsejlads, som i dag er placeret på Frederiksø, skal jf. beslutning om placering af et nyt Stålhallen Teater på stedet, finde ny lokalisering. Samtidig ønsker Svendborg Museum moderne museumsfaciliteter til formidling af byens maritime historie fra kongerne i Gudme over A.P.Møller og stålskibsæraen op til i dag. Af hensyn til at muliggøre transformationen fra lystsejladsmuseum til teater, herunder udpege en alternativ placering for et maritimt oplevelsescenter og herved muliggøre fundraising, lægges der nu op til at træffe beslutning om en placeringsmulighed for et maritimt oplevelsescenter.

Parterne i det maritime oplevelsescenter har for en del af de afsatte midler fået udarbejdet en forundersøgelse vedr. mulige placeringer samt et overslag på budget til ombygning af eksisterende bygninger til formålet, se bilag 1. (Bilag 1: oplæg til et maritimt oplevelsescenter). I materialet er præsenteret tre placeringsmuligheder: pakhusene på Baagøe & Ribers plads, den hvide DLG Silo på Østre Kaj og Petersen og Jensens Pakhus på Østre Kaj. Det bemærkes, at ingen af de nævnte placeringer er kommunal ejendom.

Det skal endvidere bemærkes, at udpegning af en placering på Østre Kaj foregriber beslutning af Kommuneplan og Udviklingsplan for Fremtidens Havn samt kan få konsekvenser for andre aktører som har fremsat ønske om en placering i dette område. Det drejer sig om Center for Tredimensionel Kunst, Sydfyns Forening for Kreativ Bevægelse (kropskulturhus) samt Navteam.

Vurdering af placeringsmuligheder for et maritimt oplevelsescenter

I forlængelse af ovenstående har administrationen udarbejdet en vurdering af de tre foreslåede placeringsmuligheder for et maritimt oplevelsescenter samt to yderligere, nemlig Østre Havnevej 12, hvor et tidligere DLG-pakhus netop er nedrevet, samt et areal på Frederiksø, nærmere betegnet Frederiksø 3 umiddelbart nordøst for Frederiksbroen.

Se bilag 2 (Bilag 2: Vurdering af placeringsmuligheder for et maritimt Oplevelsescenter på Svendborg Havn) for en mere detaljeret gennemgang af og vurdering af placeringsmulighederne.

Der foreligger ikke fra museernes side et konkret program for indhold og omfang af et maritimt oplevelsescenter. Vurderingerne i Bilag 2 baserer sig således på parternes overordnede beskrivelse (se bilag 1) af et maritimt oplevelsescenter, som et fælles museumskompleks med udstillinger, særudstillingsrum, åbne værksteder, museumshavn, administration, arkiver og plads til frivillige. Dertil kommer fælles entré, aktivitetsrum, skoletjeneste, foredragssal, museumsbutik osv.

Desuden er det medtaget i vurderingen, at en del af et maritimt oplevelsescenter må indeholde høje bygningsvolumener, som kan rumme både og joller af en vis dimension.

Fem placeringsmuligheder

Følgende muligheder for placering er gennemgået og vurderet:

-         pakhusene på Baagøe & Ribers plads (genanvendelse af eksisterende bygninger)

-         den hvide DLG Silo på Østre Kaj (genanvendelse af eksisterende bygninger)

-         Petersen og Jensens Pakhus på Østre Kaj (genanvendelse af eksisterende bygninger)

-         Østre Havnevej 12 (nyt byggeri)

-         Areal ved Frederiksbroen, Frederiksø 3 (nyt byggeri)

Kriterier for vurdering af placeringsmulighederne

De forskellige muligheder for placering er gennemgået i forhold til de samme kriterier:

-         Understøttelse af Udviklingsstrategi 2023, Udviklingsplan for Fremtidens Havn samt synergier i forhold til byen, bylivet og relevante kulturelle og maritime funktioner

-         Planforhold

-         Fysisk egnethed af grund og bygninger i forhold til et maritimt oplevelsescenter

-         Bevaringsværdi

-         Fortælleværdi

-         Bæredygtighed

-         Adgang til kaj og vand

-         Infrastruktur – adgangsforhold og parkering

-         Støj og andre miljøudfordringer

-         Klimatilpasning

-         Konkurrerende ønsker til placering på lokationen

Det er vigtigt at bemærke, at de forskellige kriterier dels er vanskeligt kvantificerbare, ikke nødvendigvis sammenlignelige og ikke kan vægtes 1:1. Vurderingerne herunder må derfor tages med forbehold. I nedenstående skema er de fem placeringsmuligheder sat op overfor rækken af kriterier og tildelt en score ud fra en trafiklysmodel (se bilag 2).

Samlet vurdering

Det gælder for alle placeringsmuligheder, at de – om end på forskellig vis – understøtter Udviklingsstrategi 2023 og Udviklingsplanen Fremtidens Havn gennem at støtte op om udvikling af havnen som en åben og bæredygtig bydel med rod i den maritime arv. De rummer alle muligheder for synergi med andre erhvervs- og kulturaktiviteter ligesom de alle ligger tæt ved kajer og vand, som – igen på forskellig vis – giver mulighed for etablering af en museumshavn.

Placeringen i Baagøe & Ribers Pakhuse scorer højt på mange parametre, men er dog begrænset af udfordringer pga fredningsstatus som sammen med bygningernes egnethed indebærer et særdeles udfordrende byggeprojekt. Det vil også være problematisk at sikre tilstrækkelig parkering. Samtidig er det imidlertid et enestående kulturmiljø, med en stærk fortælling – og klimatilpasningen er sikret gennem Søndre Havn-projektet.

De tre placeringsmuligheder på Østre Kaj er alle udfordret af manglende afklaring på en fremtidig klimatilpasning samt at der for alle tre placeringer er konkurrerende interessenter i form af Center for Tredimensionel Kunst og Navteam. Blandt de tre scorer Østre Havnevej 12 højest, men her er udfordringen den ringere bæredygtighed i et nybygget projekt frem for muligheden for renovering og omdannelse i den hvide DLG-silo og Petersen & Jensens Pakhus.

Den umiddelbart bedst scorende placering på Østre Kaj, Østre Havnevej 12, er ganske omvendt ift Baagøe & Ribers Pakhuse. Her er båndene mht byggeri og parkering helt anderledes frie, men en placering her indebærer at det fremsatte ønske fra virksomheden Navteam om placering her enten tænkes kreativt ind i et samspil med et maritimt oplevelsescenter eller at der findes en alternativ placering i området. 

Placeringen på Frederiksø ligger på omtrent samme score som placeringerne på Østre Kaj. De største udfordringer her er klimatilpasningen med en placering i den blå zone, manglende parkeringsmuligheder samt mulige begrænsninger i grundens størrelse. En placering her forudsætter således formentlig, at den udvikles i et tæt samspil med andre virksomheder og aktiviteter på Frederiksø.

Konklusion

Alle fem placeringer rummer potentialer for udvikling af et enestående maritimt oplevelsescenter. En stringent og objektiv sammenligning af de fem placeringsmuligheder er imidlertid vanskelig om ikke umulig. Et valg bør derfor basere sig på hvor vidt de udpegede udfordringer på de enkelte placeringer er overkommelige set ift de kvaliteter de samme placeringer giver. På den baggrund vurderes det at en placering i Baagøe & Ribers pakhuse er særdeles udfordrende set ift de åbne muligheder for at opfylde behovene i et nybygget maritimt oplevelsescenter på Østre Havnevej 12. Sidstnævnte mulighed kræver dog, at der tænkes i alternativer for imødekomme Navteams ønske til en placering i dette område.

De økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser skal vurderes ifm den videre og mere detaljerede projektudvikling.

Konsekvenserne for CO2-udledningen skal vurderes ifm den videre og mere detaljerede projektudvikling.

-

Kommunalbestyrelsen

Sagen oversendes til kommunalbestyrelsens beslutning.

Afbud fra Kristine Andersen (A) og Jesper Ullemose (V). Som suppleant for Jesper Ullemose (V) deltog Jesper Larsen (V).
 

Udvalget valgte at oversende sagen til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen uden nærmere stillingtagen til den endelige beslutning.

Ib Knudsen (Ø) afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Enhedslisten kan ikke anbefale et Maritimt oplevelsescenter i Baagøes og Ribers Pakhuse, da de infrastrukturelle forhold ikke kan bære den yderligere trafik fra et oplevelsescenter, det bliver også et center som bliver uden p-pladser, hvilket er helt galt.

Østre Havnevej 12 kan vi heller ikke støtte, da Navteam har ønsket denne placering, hvilket vi mener er meget vigtig, da vi mener, at der skal være plads til maritime virksomheder på Havnen. Vi synes også, at de 2 siloer er fine placeringer.”

Afbud fra Mette Kristensen (V). Stedfortræder er Birger Jensen (V).

Udvalget besluttede at oversende sagen til Kommunalbestyrelsens beslutning, idet udvalget ønsker, at man er særligt opmærksom på konkurrerende ønsker til placeringen.

Der var afbud fra Jesper Ullemose (V). Birger Jensen (V) deltog som suppleant.

Administrationen bemærker, at sagen er oversendt til relevante fagudvalg efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling af sagen den 16.januar 2025 Teknik- og Miljøudvalgets beslutning fremgår sidst i sagen.

Administrationen præsenterer her forslag til revision af ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune - Strategi og handlinger 2019-2030’ (Bilag 1). Revisionen omfatter, hvilke nye handlinger der skal igangsættes i forlængelse af den gældende strategi. Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, om det kan godkende forslaget og igangsætte en offentlig høring.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At godkende fremlagte revisionsforslag ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’.

• At godkende at forslaget sendes i offentlig høring i fire uger.

• At forslaget sendes til Plan- og Lokalsamfundsudvalget , Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget for deres eventuelle bemærkninger.

Baggrund

Formålet med strategien for Natur og Friluftsliv er at samle og sætte retning for naturindsatserne i Svendborg Kommune.

Den første plan for Svendborg Kommunes Natur og Friluftsliv blev vedtaget i 2013. I 2018 blev ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030’ vedtaget, se bilag 2 (Bilag 2. ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030’). Derudover blev naturområdet fremhævet som en bærende styrkeposition i Svendborg Kommunes udviklingsstrategi 2023 – 2035.

Strategien indeholder et baggrundsafsnit med beskrivelser af naturgrundlaget og naturens samfundsværdier. Herefter følger syv indsatsområder med redegørelser, målsætninger og handlinger for naturen og friluftslivet i Svendborg Kommune. Strategien omhandler både handlinger på private arealer og på kommunens egne arealer.

Indsatsområderne i strategien er:

1. Naturpleje
2. Biodiversitet og sammenhængende natur
3. Skove
4. Blå natur
5. Bynatur
6. Friluftsliv
7. Formidling

Friluftsliv er forstået som aktiviteter, der foregår i naturen, og hvor naturkvaliteten har betydning for oplevelsen.

Handlingerne er delt op i henholdsvis handlinger, som er sat i gang og nye handlinger. Nogle handlinger kan gennemføres umiddelbart, mens andre har en længere tidsramme og modningstid. Realisering af handlingerne er baseret på frivillige aftaler med lodsejerne.

Gennemførte handlinger foretaget i den forudgående planperiode er listet op til sidst i strategien.

Beslutning om revision

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 9. november 2023 at gennemføre en mindre revision af strategien for Natur og Friluftsliv med fokus på handlingerne. Beskrivelserne er stadig aktuelle og mange af de medtagne handlinger er fortsat relevante. Revisionen skal være i tråd med og understøtte:

• Kommunens Udviklingsstrategi
• Udviklingsplanen for Geopark Det Sydfynske Øhav
• Udviklingsplan for Fyns Turisme

Derudover skal revisionen indarbejde ny viden fra undersøgelsen af kommunens biodiversitet (udført af det rådgivende firma WSP i 2022) og relevante elementer fra Klimahandleplanen.

Inddragelse af Det Grønne Råd

Det Grønne Råd har været inddraget i processen gennem to workshops, hvor rådet kom med anbefalinger til hvilke ’nye handlinger’, der skal videreføres.

Medlemmerne får igen mulighed for at give deres mening tilkende i forbindelse med den offentlige høring.

Forslag til ’Nye handlinger 2025-2030’

Ud fra en ressourcemæssige betragtning og set i lyset af det kommende arbejde med Grøn Trepart og den fælles kommunale beslutning på Fyn om at udarbejde en fælles biodiversitetsstrategi i det fælles LIFE-Ring projekt, foreslår administrationen, at revisionen af ’Natur og Friluftsliv’ alene omfatter handlingerne. Og at ’Nye handlinger 2025-2030’ indsættes i den gældende strategi med tilføjelsen: ’Nye handlinger 2025-2036’.

Den videre proces

Første kvartal 2025: Revisionsforslag: ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’ sendes i offentlig høring. Høringssvar behandles og revisionsforslaget tilrettes.

Andet kvartal 2025: Tilrettet revisionsforslag ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’ forelægges Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse.

Revisionen af selve strategien har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, men gennemførelsen af nogle af handlingerne kan have afledte konsekvenser.

Strategien har i sig selv ingen indvirkning på CO2-udledningen. Gennemførelse af nogle af handlingerne vil have en positiv effekt.

Naturbeskyttelsesloven

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes, og forslaget fremsendes til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget for deres eventuelle bemærkninger.

Birger Jensen (Liste V) forlod mødet efter behandlingen af punkt 3 i den ordinære dagsorden.

 

Taget til orientering, idet udvalget gør opmærksom på, at der skal sikres øget tilgængelig i forhold til handicappede indskrevet i strategi og handlinger.

Afbud fra Kristine Andersen (A) og Jesper Ullemose (V). Som suppleant for Jesper Ullemose (V) deltog Jesper Larsen (V).

Sagen blev taget til efterretning.

Afbud fra Mette Kristensen (V). Stedfortræder er Birger Jensen (V).

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Jesper Ullemose (V). Birger Jensen (V) deltog som suppleant.

Sagen beskriver status på projektudvikling af det kommunale fællesprojekt for kystbeskyttelse på Søndre Havn (etape 1) herunder behov for at fremskynde en etape (etape 3) henover Havnepladsen jf. den politisk vedtagne handleplan. Sagen forelægges med henblik på at der træffes beslutning om den videre proces på baggrund af de nye informationer.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget:

• At orienteringen tages til efterretning

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknik- og Miljøudvalget at det over Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At godkende og fortsætte projektudvikling med etape 1 samt en fremskyndelse af etape 3 (etape 1 + 3 i handleplan)
• At der udarbejdes et anlægstema til Budget 2026

• At godkende fortsat brug af eksterne rådgivere
• At administrationen bemyndiges til at søge den nationale Kystpulje 2025
• At godkende at manglende finansiering søges som lånoptagelse til det samlede og udvidede projekt hos KommuneKredit.

Søndre Havn projektet er første etape af en handleplan for højvandsbeskyttelse af Svendborg Havn, der blev politisk besluttet i april 2023. Se bilag 04: (Bilag 04 Den Blå Kant handleplan for klimatilpasning 2023). Projektet har til formål at beskytte mod højvandshændelser op til kote 2,5 samt at etablere en ny gangforbindelse over Træskibshavnen. Der er i 2022 udarbejdet beregninger for hvilken risikoreduktion projektet vil skabe. Resultatet er at oversvømmelsesrisikoen fra stormfloder vil reduceres med 5,6 mio.kr/år ved en beskyttelse for Søndre Havn til kote 2,5 m. Dette svarer jf. beregningerne til ca. 1/3 af den samlede oversvømmelsesrisiko fra stormfloder for hele Svendborg Havn. Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2023 at fremme projektet og har været i forhøring hos de berørte naboer. I foråret 2024 blev Rambøll valgt som totalrådgiver efter et EU-udbud.

Oprindeligt skitseprojekt
I den første etape af handleplanen for Den Blå Kant var beskyttelsens linjeføring planlagt fra Det Gule Pakhus mod nord forbi Hotel Ærø, langs Havnepladsen og gennem Sankt Peders Stræde. Foran Hotel Ærø og langs Havnepladsen var løsningen tænkt som midlertidige mobile barrierer (f.eks. watertubes), mens beskyttelsen i Sankt Peders Stræde skulle integreres i plankeværker og baggårdsmure.

Udfordringer og kvalificering af projektet
Rambøll har gennemført en kvalificering af det oprindelige skitseprojekt. Se Bilag 01: (Bilag 01 Teknisk Resume - Søndre Havn). Herunder har der været en dialog med Svendborg Spildevand. Dette har givet ny og mere detaljeret viden og afsløret udfordringer ved den oprindelige linjeføring af beskyttelsen. Se bilag 02: (Bilag 02 Teknisk Resume, ledningskrydsninger_Søndre Havn jan 2025). Den oprindelige linjeføring har mange ledningskrydsninger i et komplekst spildevandssystem, der både håndterer spildevand og afvanding i et fællessystem, hvilket medfører følgende udfordringer:

• at højvandsmurens fundamenter skal gennembrydes, hvor der er tværgående ledninger. Dette giver risiko for utætheder og uforudsete udgifter under anlægsarbejdet. Dertil forventes det det at der findes en del ikke registrerede ledninger i området.
• at det beskyttede område oversvømmes af stormflodsvand gennem spildevandssystemet f.eks. via afvandingsriste og utætte brønde med forbindelse til det beskyttede område.
• at krydsning af ledninger vil det kræve tilbagestrømssikringer som vil hindre udledning af spildevand fra den beskyttede zone under en stormflodshændelse.
• At tilbagestrømssikringer vil medføre etablering af pumpestationer til at lede spildevandet væk fra den beskyttede zone. Pumperne vil være en væsentlig investering i midlertidige løsninger, da beskyttelseslinjen i en senere etape jf. handleplanen rykkes.

Forslag til løsning
For at løse disse udfordringer foreslås en ændret linjeføring og en fremrykning af etape 3 fra handleplanen. Se bilag 03: (Bilag 03 Søndre Havn Baggrundsmateriale jan 2025). Dette vil bl.a. reducere antallet af ledningskrydsninger, hvilket vil:

• Minimere tilpasning af højvandsmurens fundamenter ved ledningskrydsninger, herunder mindske risiko for uforudsete ledninger, der skal håndteres under anlægsarbejdet.
• Medvirke til at separere overfladevand fra spildevandssystemet ved at afkoble regnvandsbrønde udenfor den beskyttede zone.
• Sikre, at en eksisterende pumpestation ved Honnørkajen placeres inden for den beskyttede zone, så den kan afhjælpe opstuvning af spildevand under stormfloder og derved undgå behov for etablering af supplerende pumpestationer.
• Der etableres en mere permanent højvandsbeskyttelse, der mindsker mængden af midlertidige løsninger, der senere vil være spildte.

Denne tilgang vil mindske kompleksiteten og styrke projektets effektivitet og robusthed i forhold til at beskytte mod højvandshændelser.

Det oprindelige skitseprojekt med dens linjeføring langs vejen Havnepladsen og ind igennem Sankt Peders Stræde er underestimeret økonomisk ligesom der er sat for få midler af til uforudsete udgifter. Den oprindelige linjeføring kan realiseres, men omkostningerne er vurderet at være meget på samme niveau som en udvidelse af projektet og med væsentligt større risici for uforudsete udgifter og risici for beskyttelsens robusthed. Derudover vil en fastholdelse af linjeføringen etape 1 give betydelige udgifter til de midlertidige dele der senere skal erstattes af de efterfølgende etaper. Derfor frarådes denne linjeføring af såvel Rambøll som Svendborg Spildevand.

En fremrykning af realisering af etape 3 henover Havnepladsen er undersøgt nærmere af rådgiverne. Her er der undersøgt to scenarier for linjeføring: en der går indenom Havnepakhuset med en højvandsmur og en der går udenom Havnepakhuset, hvor højvandsmuren integreres med terrasse, ramper og trapper. Se kort af de to scenarier i bilag 03: (Bilag 03 Søndre Havn Baggrundsmateriale jan 2025). 

En beskyttelse indenom Havnepakhuset på Havnepladsen følger den politisk vedtagne handleplan og er den mest enkle løsning anlægsteknisk. Denne løsning er derfor ca. 4,6 mio. kr. billigere end en ydre beskyttelse udenom Havnepakhuset.

Administrationen anbefaler linjeføringen udenom Havnepakhuset i det udvidede projekt og i den tilknyttede økonomi, da denne vil beskytte Havnepakhuset og Havnepladsen 2A. Den ydre beskyttelse vurderes at give den bedste løsning med integrerede opholdsmuligheder set i sammenhæng med indretning af kajarealet og adgang til Havnepakhuset. Derudover er bygningen er bevaringsværdig i kategori 2 og der er investeret betydelig økonomi i renovering af bygningen indenfor de sidste par år, hvilket beskyttes med den ydre løsning.
 

Administrationen har i processen undersøgt alternative løsninger for at undersøge om projektet kan holdes indenfor den afsatte økonomi.

En kystbeskyttelse med en markant ændret linjeføring langs med havnebassinets indre kant vil ifølge rådgiverne være billigere, men løsningen er ikke beskrevet som mulighed, da denne løsning er udfordret på flere punkter. Løsningen vil kræve ny lokalplan som erstatning for LP 689 - Kullinggade 29. Derudover vil en indre løsning ikke skabe gangforbindelse over vandet. Endeligt strider en indre løsning mod fredningen af Baagøe og Ribers Plads samt de beskrevne værdier i Kommuneplanens udpegede kulturmiljø.

Det oprindelige projekt (etape 1 i handleplan) er ved hjælp fra tidligere eksterne rådgivere vurderet til samlet at koste 43,5 mio. kr. ekskl. moms. Den samlede finansiering udgøres delvist af kommunale anlægsmidler, delvist af midler fra den nationale kystpulje samt af bidrag fra ejere af fast ejendom via bidragsfordeling. Der er afsat en økonomisk ramme på netto 39,2 mio. kr. (2024 niveau) til projektet i det kommunale budget. Herudover er der afsat afledt drift fra 2027.

Det kvalificerede projekt (etape 1 i handleplan) udgør i Rambølls nye anlægsoverslag 58 mio. kr. ekskl. moms. Den store difference skyldes, at Rambøll vurderer at flere væsentlige elementer i det oprindelige projekt var prissat for lavt og at der var afsat for få midler i anlægsoverslaget til usikkerheder projektstadiet taget i betragtning. Eksempler på elementer, der har en væsentlig prisforøgelse, er sluseporte, højvandsmure og gangbro.

En fremskyndelse af etape 3 (etape 3 i handleplan) over Havnepladsen udenom Havnepakhuset er i anlægsoverslaget vurderet til at koste 25,8 mio. kr. ekskl. moms. En alternativ linjeføring af beskyttelsen indenom Havnepakhuset vil være ca. 4,6 mio. kr. billigere end en ydre beskyttelse udenom Havnepakhuset.

Der vil i forbindelse med projektet (etape 1+3) være en række afledte udgifter på 14,2 mio. kr. Det omfatter f.eks. etablering af en ny spuns foran det gule pakhus, omlægning af forsyningsledninger på bl.a. Otte Ruds Vej, diverse bygherreleverancer, rådgivning og landinspektør i forbindelse med bidragsfordeling og administrationsomkostninger.

Derved estimeres de samlede projekt- og anlægsomkostninger for det udvidede projekt (etape 1+3 i handleplan) på 98 mio. kr. ekskl. moms.

Finansieringsmuligheder

Nedenfor skitseres finansieringsmuligheder, der skal afdækkes og kvalitetsikres i anlægstemaet for 2026.

Kystpulje:

Der er opnået tilsagn om støtte fra den nationale kystpulje i 2023. I tilsagnet får projektet et tilskud på 7.59 mio. kr. ekskl. moms. Projektændringer skal godkendes af Kystdirektoratet for at fastholde tilskud.

I 2025 er der i en ny, national pulje afsat godt 82 mio. kr. til statslig medfinansiering af kystbeskyttelse i kommunale fællesprojekter. Ansøgningsfristen er d. 2. maj 2025. Tilskudsprocent til maks. 40 % af de stormflodsbeskyttende tiltag i projektet. Administrationen anbefaler at ansøge puljen for at opnå øget medfinansiering til projektet.

Spildevandsselskab:

Udgiftsfordeling mellem projektejer og spildevandsselskabet til omlægning / ombygning af ledninger skal afklares i det videre arbejde.

Bidragsfordeling:

Der er truffet en principiel, politisk beslutning i januar 2024 om, at ejendomsejerne skal være med til at finansiere beskyttelsen med 10 mio. kr. til anlægget og 325.000 kr. i årlig drift i 25 år. Bidrag fra ejendomsejere vil være en indtægt, der opkræves over en længere periode f.eks. 25 år og kan derfor ikke medregnes som en engangsindtægt i projektet, men vil være en kommunal indkomst over 25 år. Derfor vil det udvidede antal af bidragsydere i det udvidede projekt ikke løse den manglende finansiering i projektet her og nu.

Kommunale midler:

Der er med budget 2025 over en periode afsat et årligt beløb på 10 mio. kr. til ”Pulje til efterslæb på havnens konstruktioner”. Der indgår væsentlige forbedringer af havnens faciliteter i Søndre Havn projektet herunder nye moler, bådepladser, spuns, tætning af kajkanter mv. Derfor kan det overvejes, at en del af den manglende finansiering findes i at allokere f.eks. 10 mio. kr. i 2027 til Søndre Havn projektet fra puljen. Puljen har dog været tiltænkt andre renoveringsprojekter på havnene og disse vil så være underfinansierede med den del der evt. øremærkes til Søndre Havn projektet.

Lånefinansiering

D. 27. juni 2023 fik Svendborg Kommune et forhåndstilsagn fra KommuneKredit om at kunne opnå låneadgang til det oprindelige projekt. Et udvidet projekt kræver ny dialog med KommuneKredit for at afklare mulighed for lånefinansiering til det fulde projekt.

En formel ansøgning om låneadgang for den nye etape kræver godkendelse af Kommunalbestyrelsen, som bedes godkende at denne indsendes.

Anlægsprojektet vil medføre en øget CO2-udledning. Det er på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere omfanget af CO2-udledningen fra projektet. Det vil være en del af den fremtidige projektering at beregne projektets CO2-udledning og herunder overveje alternative metoder og materialer, der giver et mindre CO2 aftryk.

Kystbeskyttelsesloven

Miljøvurderingsloven

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen blev taget til efterretning.

Afbud fra Mette Kristensen (V). Stedfortræder er Birger Jensen (V).

Indstilles, idet den endelige økonomi afklares i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2026.

Der var afbud fra Jesper Ullemose (V). Birger Jensen (V) deltog som suppleant.

Orientering om resultater samt den økonomiske mellemværende vedrørende de afsluttede erhvervsfremmeprojekter

Direktionen indstiller til Erhverv- og Turismeudvalget, at:

• Orienteringen tages til efterretning

Svendborg Kommune har gennem en årrække investeret i at stimulere de lokale iværksættermiljøer. Det er blandt andet kommet til udtryk gennem det kreative iværksættermiljø i Fremtidsfabrikken og det maritime iværksættermiljø i Fremtidsfabrikken II/Kvægtorvet.

Ud over de fysiske rammer, i de to Fremtidsfabrikker, har indsatsen været bygget op om en række erhvervsfremmeprojekter, hvor finansieringen på i alt 69 mio.kr er kommet fra eksterne kilder (typisk EU og Erhvervsstyrelsen). De konkrete projekter har dels ”Fremtidsfabrikken” (2010-2014), ”REM” (2015) samt ”Medstrøm” (2016-2020), der havde til hensigt at styrke kreative iværksættere. Dels ”Co-Create I” og ”Co-Create II” (2017-2021), der begge havde til formål at styrke Maritime- og IT-iværksættere. Sidste projekt var ”Styrket Erhverv i Gadeplan” (2018-2022) der havde til formål at styrke kompetencerne for de små detailhandlere i de sydfynske kommuner.

Projekterne har bidraget ved at skabe indhold i de to Fremtidsfabrikker, hvilket de mange deltagere har draget nytte af. Mere end 1500 iværksættere har deltaget i projekterne og der er skabt både arbejdspladser og levedygtige virksomheder. Derudover har projekterne skabt fundamentet for de nuværende iværksættertilbud.

Etableringen af Fremtidsfabrikken har medvirket til at stimulere et stærkt iværksættermiljø i Svendborg Kommune, hvor der af etableret en række spændende private kontorfællesskaber, så som Work2Gether, Lehns Hus, Bagværket, Kvindflok m.fl.

Etableringen af Kvægtorvet og de maritime erhvervsfremmeprojekter har bidraget til at skabe grundlaget for det momentum, der eksisterer for at skabe fremtidens maritime kraftcenter med Svendborg som centrum og som har sit aktuelle hjem i Svendborg Maritime Erhvervspark.

Erhvervsfremmeprojekterne har været kørt som selvstændige projekter med egen projektorganisation, men med administrativ support fra Svendborg Kommune. Alle projekterne har ligeledes været baseret på et ”hvile i sig selv” princip, således at evt. med-finansiering fra kommunens side kunne håndteres med de timer, som projektdeltagerne registrerede i projektet.

Projekternes udgifter og indtægter har gennem hele perioden været mellemfinansieret af Svendborg Kommune på en ekstern projektkontoplan. Regnskaberne for de enkelte projekter har været sendt til godkendelse hos Erhvervsstyrelsen. Derefter er tilskuddet fra Erhvervsstyrelsen, fratrukket de udgifter som Erhvervsstyrelsen evt. ikke kunne godkende, blevet udbetalt til kommunen.

Efter det sidste projekt er endelig afregnet fra Erhvervsstyrelsen, kan det konstateres at der, på den eksterne projektkontoplan, er et underskud i alt 1.537.669 kr.

Underskuddet udgøres af manglende budgetterede indtægter, hvor Erhvervsstyrelsen har afvist projektudgifter for i alt 690.914 kr. hvilket svarer til ca. 1% af projekternes samlede budgetterede indtægter.

Dertil kommer et ikke-budgetteret merforbrug på 846.755 kr, der primært kan henføres til vores medfinansiering af projekterne Medstrøm og Co-Create I+II, hvor det i projektansøgningerne fra 2015 og 2016, fremgår at vores medfinansiering bestod i form af medarbejdertimer leveret af eksisterende ledere og medarbejdere. I virkeligheden er der blevet ansat ekstra medarbejdere. Lønudgiften er konteret på den eksterne projektkonto og har derfor ikke fremgået af regnskaberne for den afdeling hvor erhvervsfremmeprojekterne har været tilknyttet. Over år er viden om de ekstra lønudgifter forsvundet sammen med de ledere der havde ansvaret for etablering af projekterne.

De enkelte projekter er mellemfinansieret af Svendborg Kommune under selve projektperioden og der er modtaget tilskud fra hhv. EU og Region Syddanmark på baggrund af delrapporteringer om udgifter afholdt i det enkelte projekt.

Efter udbetaling af den sidste tilskudsrate fra Erhvervsstyrelsen udgør saldoen på Svendborg Kommunes mellemværende med projekterne 1.537.669 kr.

Det vurderes, at ovennævnte beløb delvist kan dækkes via forventet mindreforbrug på 0,9 mio. kr. på udvalgets område jf. budgetopfølgning pr. 30.9.2024. Det foreslås derudover, at direktionen i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024 søger at tilvejebringe finansiering til det resterende beløb på ca. 0,5 mio. kr.

Ikke relevant

Erhvervs- og Turismeudvalget

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Jesper Ullemose (V). Birger Jensen (V) deltog som suppleant.

Orientering om status på Erhvervspolitik.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

• at orienteringen tages til efterretning

I foråret 2023 vedtog Kommunalbestyrelsen Svendborg Kommunes Erhvervspolitik gældende fra 2023 – 2027. Erhvervspolitikken og den tilhørende handleplan er bygget op om fem overordnede indsatsområder, der går på tværs af kommunens direktørområder. Hvert indsatsområde er underinddelt i en række mål. Målene og deres udmøntning er samlet i en handleplan gældende for perioden 2023-2025.

Nærværende er en status på målene i Erhvervspolitikkens handleplan pr. december 2024.

De fem indsatsområder er

• Lokal erhvervsservice
• Attraktivt investeringsmiljø
• Kvalificeret arbejdskraft
• Grøn omstilling
• Innovation og iværksætteri

Der bliver arbejdet aktivt med samtlige mål indenfor de fem indsatsområder, og for alle gælder, at de enten er ”I gang” eller i ”God fremdrift”.

I det vedhæftede bilag er det muligt at få et overblik over fremdriften, samt en uddybning af tiltagene i forbindelse med målene. Nedenfor er fremhævet nogle af resultaterne.

Lokal erhvervsservice  

• Ift. de foreløbige resultater kan fremhæves, at Erhverv og Iværksætteri fortsat bidrager til at videreformidle tilbud og viden om erhvervsfremmesystemet samt Erhvervshus Fyns tilbud.
• Svendborg Kommunes sagsbehandlingstider ligger fortsat i den bedste tredjedel på landsplan. 
• Iflg. den seneste måling fra DI opfylder Svendborg Kommune lige målet om at ligge i den bedste tredjedel på landsplan, hvad angår formidling, dialog og kommunikation med virksomhederne. 

Attraktivt investeringsmiljø

• Befolkningsudvikling i Svendborg Kommune er fortsat positiv. Dog sker udviklingen i et mere moderat tempo end i 2021-2023.
• Der er fortsat stor aktivitet ift. investordialog i 2024. Dialogen om potentielle udviklingsprojekter har været god og konstruktiv.

Kvalificeret arbejdskraft

• Antallet af unge, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse, var i 2024 21,5% (måltal 25%). Måltallet vil stige yderligere i de kommende år op til 30% i 2027.
• Ift. de øvrige mål under Kvalificeret arbejdskraft - herunder virksomhedskontakter, rekrutteringsordrer mm. var man primo december 2024 tæt på målopfyldelse af 2024 målene.

Grøn omstilling

Der er flere gode tiltag ift. den grønne omstilling.

• Svendborg Erhvervsråd har nedsat en arbejdsgruppe, der skal pege på indsatser, der kan understøtte virksomhedernes behov for hjælp ift. den grønne omstilling.
• Svendborg Kommune vedtog i 2024 en ny og ambitiøs Indkøbs- og Udbudspolitik, der bl.a. indeholder mål om reduktion af C02-aftrykket fra indkøb af varer og tjenesteydelser med 20 % frem til 2030.
• I samarbejde med de andre fynske kommuner arbejder vi fortsat mod målet om Fyn uden affald i 2040.

Et opmærksomhedspunkt er at omstillingen til vedvarende energi, fortsat bør have et stort fokus. Udfasningen af naturgasfyr går for langsomt. Udrulning af fjernvarme går langsomt og er påvirket af en uhensigtsmæssig lovgivning, markedet, de lave gaspriser m.m.

Innovation og iværksætteri

• NPS (net promoter score) for de fem 'standard-tilbud', der udgør kernen af Fremtidsfabrikkens tilbud, er nu samlet 59. Det er et fremskridt siden 2023.
• Målet om at skabe et attraktivt maritimt- og tech-iværksættermiljø i og omkring Svendborg Maritime Erhvervspark er godt på vej. Der er samarbejder, sparring og inspiration på tværs af iværksættere, små og store virksomheder.
• Blue Tech Centers Maritime StartUp Hub er i gang med opstart af fem virksomheder - både lokale og nationale.
• Projektet ”Inno:Ung – Erhvervsudsyn” har med succes gennemført første års undervisning af kommunens 8-klasser i innovation og iværksætteri.

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Erhvervs- og Turismeudvalget

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Jesper Ullemose (V). Birger Jensen (V) deltog som suppleant.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende under punkt 6 og 7.

1. Orientering fra udvalgsformanden
2. Orientering fra udvalgsmedlemmerne
3. Orientering fra administrationen

Tage til efterretning.

Der var afbud fra Jesper Ullemose (V). Birger Jensen (V) deltog som suppleant.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende under punkt 6 og 7.