Erhvervs- og Turismeudvalget

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltager Birger Jensen (V). Udvalget godkendte dette.

Formanden oplyste, at der foreligger en tillægsdagsorden til behandling.

Begge dagsordener blev godkendt.

Procedure for udarbejdelse af budget 2025

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,

• At budgetproceduren for 2025 tages til efterretning
• At forslag til udvalgets egen proces og tidsplan godkendes

Økonomiudvalget godkendte på møde den 20. februar 2024 budgetproceduren for udarbejdelse af budget 2025. Budgetproceduren indeholder følgende overordnede principper og pejlemærker:

• Rammestyringsprincippet fastholdes – dvs. at udvalgene selv skal finansiere udfordringer inden for udvalgets budgetramme. Dog forventes udgifter vedrørende den demografiske udvikling at være finansieret via kommuneaftalen.
• Der afsættes en prioriteringspulje på 5 mio. kr. til de politiske budgetforhandlinger, hvortil hvert fagudvalg kan fremsende op til 3 temaer/udvidelsesforslag vedrørende serviceudgifter.
• Temaer/udvidelsesforslag godkendes på fagudvalgsmøderne senest i juni med efterfølgende fremsendelse til budgetdrøftelserne.
• Der udarbejdes ikke et sparekatalog i foråret. Beslutning herom afventer de politiske forhandlinger i september, hvor de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen tillige foreligger.
• Sektor-Med inddrages undervejs i budgetdrøftelserne
• Der afholdes anlægsseminar for Kommunalbestyrelsen den 30. april 2024.

Budgetproceduren og forslag til udvalgets egen tidsplan er vedlagt som bilag.

Der henvises til budgetproceduren.

Ikke relevant

Lov om Kommunernes Styrelse

Erhvervs- og Turismeudvalget

Godkendt.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Vedtagelse af revideret ny Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030 på baggrund af høringssvar fra offentlig høring og forslag til implementering og opfølgning på politikkens indsatsområder.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At endeligt udkast til ny Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030 godkendes
• At der hvert andet år fremlægges en redegørelse for status og realisering af Indkøbs- og Udbudspolitikkens målsætninger
• At der som led i udmøntning af Indkøbs- og Udbudspolitikkens indsatsområde om grøn omstilling, arbejdes videre med implementering af en cirkulær møbelstrategi og at denne indgår i Teknik- og Miljøudvalgets behandling af kommende klimaindsatser forud for budgetprocessen 2025

Økonomiudvalget besluttede på udvalgsmøde d. 12. december 2023, at sende udkast til ny Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030 i offentlig høring, herunder til Svendborg Erhvervsråd.

Der er modtaget høringssvar og ændringsforslag fra 3F Sydfyn, Dansk Metal, FH Sydfyn og enkelte virksomheder. Det har givet anledning til lettere justeringer af bilagene til Indkøbs- og Udbudspolitikken, hvor ændringsforslagene er helt, delvist eller ikke indarbejdet. Høringssvarene er vedlagt som bilag 1.

Ændringer fra høringsudgaven

I Indkøbs- og Udbudspolitikken er det alene tilføjet under social ansvarlighed, at arbejdsklausuler og sociale klausuler også gælder udbud indenfor bl.a. vejområdet, det grønne område og rengøringsområdet, jf. ændringsforslag fra bl.a. 3F Sydfyn. I høringssvaret fra FH Sydfyn udtrykkes bekymring for politikkens målsætning om at optimere på e-handlen, hvilket kan frygte at ramme lokale virksomheder. Intentionen med denne målsætning er at gøre flere indkøb digitale til gavn for kommunens decentrale indkøbere. De indkøbsområder som forventes digitaliseret yderligere er primært større indkøbsområder med nationale leverandører. Hvor det vil involvere lokale virksomheder, vil administrationen søge dialog om hvordan digitaliseringen løses til fælles gavn.

I bilag 2, retningslinjer for udbud af byggeri og anlæg, er samme formulering som ovenstående medtaget, hvor det i forhold til principper for invitation til tilbudsgivning er tilføjet, at nystartede virksomheder også løbende gives mulighed for at byde på opgaver. Dette efter høringssvar fra SIMAC/MARS.

I bilag 3, retningslinjer for arbejdsklausuler, er der indsat revideret fælles fynsk arbejdsklausul. Af denne følger ikke krav til skiltning, som ønskes af bl.a. 3F Sydfyn, da den reviderede arbejdsklausul er revideret ud fra at skulle anvendes i en generisk form og ikke kun for byggeri. Kravet kan dog stilles via Svendborg Kommunes entreprisekontrakt, hvilket administrationen vil indarbejde.

I bilag 4, retningslinjer for sociale klausuler, følges ændringsforslaget fra bl.a. 3F Sydfyn om, at opgaver der udføres af ufaglært arbejdskraft er undtaget for reglerne om lærlinge mv. slettes, idet der i dag er krav om uddannelse/kurser/efteruddannelse indenfor næsten alt arbejde der udføres. Dog fastholdes undtagelsen om, at akutte opgaver ikke er omfattet af lærlingemodellen, da der i en akut sag ikke kan nås at tage højde for særlige krav til lærlingebeskæftigelse, men alene at virksomheden er registreret på leverandørlisten.

Høringssvaret fra Dansk Metal og FH Sydfyn til bilag 4 vedrører ændringsforslag om, at Svendborg Kommune på alle opgaver uanset værdi bør stille krav om, at leverandøren skal beskæftige lærlinge. Dette forslag vil være lig med et generelt krav for adgangen til kommunale opgaver, som vil være i strid med udbudsreglerne.

I dag er grænseværdien 50.000 kr., hvilket er meget lavt og en grænse der sikrer, at der kræves lærlinge på mange kommunale opgaver. Herudover er det altid en konkret og individuel vurdering om det på den enkelte opgave er relevant og proportionelt at stille krav om lærlinge.

Administrationen foreslår desuden en tilføjelse til lærlingemodellen således, at det udover FGU-praktikanter og job- eller aktiveringsparate, også bliver muligt at engagere IGU-praktikanter (Integrationsgrunduddannelsen), da de vurderes relevante på lige fod med de øvrige grupper, men alene i de tilfælde hvor det ikke er muligt at engagere faglærlinge for at få adgang til kommunale opgaver.

Implementering og opfølgning på Indkøbs- og Udbudspolitikken

Som led i udmøntning af Indkøbs- og Udbudspolitikkens indsatsområde om grøn omstilling foreslås der iværksat en første konkret handling. Politikken har som målsætning at reducere forbruget via ændret indkøbs- og behovsadfærd på udvalgte indkøbsområder med min. 15 % frem til 2030. Indkøb af møbler er ligesom omlægning af kontorartikler til miljøvenligt sortiment, oplagt at arbejde med i forhold til forbrug, da alle dele af organisationen forbruger og kan forholde sig til møbler. Møbler har desuden et højt CO2-aftryk, hvilket relativt enkelt kan påvirkes igennem ændret forbrugsadfærd.

Konkret foreslås en møbelstrategi, der over tid har til formål at skabe en mere bæredygtig tilgang til forbruget. Et koncept baserer sig på, at indkøb af møbler følger politikkens indkøbs- og forbrugstrappe, hvilket betyder, at der ved et behov for møbler, indledningsvist skal forsøges at levetidsforlænge eksisterende møbler ved f.eks. at reparere, genbruge og bytte internt i organisationen. Dernæst kan der købes brugte møbler, som møbelleverandørerne i dag sælger, for til sidst at købe nyt af genanvendeligt materiale ind, men hvor det nye så er miljøcertificeret. Udkast til strategi er vedlagt som bilag 2.

En strategi på området kræver en mere nøje stillingtagen til organisering og processer, herunder større udnyttelse af det eksisterende møbellager, og til økonomi. Da indsatsen også er en del af Klimahandleplanens indsats om grønne indkøb foreslås det, at der forelægges en nøjere beskrivelse af indsatsen til Teknik- og Miljøudvalgets temamøde om kommende klimaindsatser i april måned.

Det foreslås herudover, at der følges op på politikken hvert andet år hvor der gives en status og redegørelse for realiseringen af politikkens målsætninger.

Ingen udover de i sagsfremstillingen nævnte.

Der er ingen direkte CO2-konsekvens, men en ny Indkøbs- og Udbudspolitik vil med et særskilt fokus på grøn omstilling bidrage til nedbringelse af kommunens indirekte CO2-dledning (scope 3) fra indkøb af varer og tjenesteydelser.

Indkøbs- og Udbudspolitikken

Indstilles, idet udvalget samtidig anbefaler, at man ved fremtidige ajourføringer overvejer mulighederne for at forenkle og forkorte indkøbspolitikken.

Et flertal bestående af V, C og B anbefaler herudover, at beløbsgrænsen på 50.000 ift. lærlingekravet forhøjes til 100.000 kr. Et mindretal bestående af A kunne ikke tilslutte sig dette og anbefaler, at den nuværende beløbsgrænse fastholdes. 

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Godkendelse af revideret fælles fynsk arbejdsklausul.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At revideret udgave af den fælles fynske arbejdsklausul godkendes

Siden 2014 har de fynske kommuner haft en fælles fynsk arbejdsklausul. Der er siden gjort en lang række erfaringer, hvilket har dannet grundlag for, at Odense Kommune har foreslået en revidering af arbejdsklausulen. Ændringerne er hovedsageligt udtryk for præciseringer, der skal skabe større klarhed, til gavn for alle parter. Borgmesterforum Fyn har d. 30. november 2023 behandlet og indstillet den reviderede arbejdsklausul til politisk godkendelse hos de fynske kommuner.

Arbejdsklausulen forpligter leverandøren og dennes underleverandører til, i forbindelse med udførelse af opgaven, at sikre de ansatte løn og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. Arbejdsklausulen anvendes ved køb af tjenesteydelser og bygge- og anlægsydelser.

Kontrolenheden i Odense Kommune har siden 2013 haft til opgave at følge op på leverandørernes overholdelse af arbejdsklausulen i Odense Kommune. Kontrolenheden har i kraft af samarbejdsaftaler også bistået en række af de andre fynske kommuner med opfølgning på arbejdsklausulen, herunder Svendborg Kommune.

Kontrolenheden har i forbindelse med opfølgning på arbejdsklausulen gjort sig følgende erfaringer, som danner grundlag for Odense Kommunes forslag om tilretning af arbejdsklausulen:

-          Arbejdsklausulen indeholder visse formuleringer, som med fordel kan præciseres for at skabe et bedre grundlag for samarbejde med og kontrol af leverandører.

-          Der ses en stigende tendens til anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, også på mindre projekter. Erfaringsmæssigt findes oftere løndumping hos udenlandsk end dansk arbejdskraft. Ofte optræder udenlandsk arbejdskraft ikke hos hovedleverandøren, men flere led nede i leverandørkæden.

-          Den generelle mangel på arbejdskraft presser leverandørerne, hvorfor Kontrolenheden oplever længere og længere leverandørkæder på selv mindre projekter. Erfaringsmæssigt er sandsynligheden for overtrædelse større, jo længere leverandørkæden er.

På grund af ovennævnte forhold er indsatsen mod social dumping og brugen af arbejdsklausulen, herunder en velformuleret og praktisk anvendelig arbejdsklausul, potentielt vigtigere i dag, end det nogensinde har været.

Blandt nogle af de væsentligste tilpasninger kan nævnes, at arbejdsklausulen fremadrettet vil kræve løn- og arbejdsvilkår på overenskomstniveau for enkeltmandsvirksomheder, der udfører arbejde på medarbejderlignende vilkår. Dette fordi der ses en stigende tendens til, at virksomheder hyrer personer ind som selvstændige enkeltmandsvirksomheder. Herudover skærpes bl.a. krav til indberetning af brug af underleverandører, opbevaring af dokumentation hos leverandøren efter kontraktudløb, at lønsedler mv. ikke anonymiseres og at der sikres bedre mulighed for at der kan foretages efterbetaling til medarbejderne i tilfælde hvor der kan påvises løntilbagebetalingskrav fra medarbejdere.

En uddybning af de enkelte tilretninger fremgår af bilag 1. Den nuværende og reviderede arbejdsklausul er

vedlagt som bilag 2 og 3. Arbejdsklausulen er fortsat en del af den nye Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030.

Det bemærkes, at Svendborg Kommune fortsat som følge af beslutning på Økonomiudvalgets møde d. 9. december 2014, og som en del af arbejdsklausulen, vil have mulighed for midlertidigt at udelukke leverandører ved grovere overtrædelser af arbejdsklausulen.

Ingen.

Ingen.

Indkøbs- og Udbudspolitikken

Indstilles.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Sagen drejer sig om fastsættelse af taksterne for passagerer på færgerne Højestene og Hjortøboen i forbindelse med anvendelse af et ekstra tilskud fra Staten på 180.000 kr. til udmøntning af det fulde landevejsprincip.

Efter beslutning på Økonomiudvalgets møde den 20.2.2024 skal sagen behandles igen i fagudvalget. Teksten i nærværende sag er derfor justeret i forhold til oprindelig sagsfremstilling, som er vedlagt som bilag.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At taksterne reduceres ud fra en model med differentierede priser i en højsæson (skolesommerferien) og en lavsæson. De foreslåede takster fremgår af sagsfremstillingen.
• At takstændringen sker med virkning fra 1.4.2024 og resten af året.

Landevejsprincippet indebærer, at prisen for passagerbefordring over vand skal ligestilles med passagerbefordring over land. Staten har siden 2013 ydet et tilskud til nedsættelse af taksterne på en række færgeruter.

De nuværende takster for passagerer og cykler på færgerne til Drejø/Skarø og Hjortø er vedtaget i forbindelse med vedtagelse af Budget 2024:

Svendborg Kommune modtager i 2024 et ordinært tilskud på 348.000 kr. til nedsættelse af taksterne for passagerer og biler. Med finansloven for 2024 blev det besluttet, at der fra Staten ydes et ekstra tilskud på 180.000 kr. til fuld udmøntning af landevejsprincippet. Den samlede pulje for 2024 udgør herefter 528.000 kr. Der resterer endvidere en ikke-forbrugt pulje på 109.000 kr. vedr. tilskud for 2023. Den samlede pulje, som kan anvendes til nedsættelse af taksterne i 2024, udgør herefter 637.000 kr.

Der er tidligere truffet politisk beslutning om at prioritere tilskuddet til nedsættelse af taksterne for personer og cykler.

Administrationen har udarbejdet nedenstående forslag til takster pr. 1.4.2024 og året ud, der indebærer en reduktion af taksterne for personer og cykler, således at det ekstra tilskud på 180.000 kr. og restpuljen fra 2023 anvendes fuldt ud i 2024.

Nye takster pr. 1.4.2024:

De foreslåede nye takster er beregnet ud fra at der i 2024 forventes solgt i alt 20.000 billetter. Rammer antallet af solgte billetter det forventede, vil hele tilskudspuljen for 2024 således blive brugt.

Da der i tilskudspuljen for 2024 indgår en ikke-forbrugt tilskudspulje på 109.000 kr., vil taksterne for 2024 være ekstraordinært nedsat. Der må derfor alt andet lige forventes en prisstigning i 2025 og frem, da tilskudspuljen for disse år som udgangspunkt kun udgør 528.000 kr. mod 637.000 kr. i 2024.

Det kan også konstateres, at det ekstra tilskud fra staten stadig ikke rækker til at nedsætte taksterne til det beregnede niveau jf. landevejsprincippet.

Det kan supplerende oplyses, at de oprindelige tekniske beregninger bag landevejsprincippet resulterer i følgende enhedstakster (hhv. 2019-niveau og 2024-niveau):

Skulle det fulde landevejsprincip også gælde for køretøjer, vil dette kræve et yderligere tilskud på 265.000 kr.

Prisreduktionen pr. 1.4.2024 i forhold til de nuværende takster finansieres af det ekstra tilskud på 180.000 kr. samt den ikke-forbrugte tilskudspulje fra 2023 på 109.000 kr.

Taksterne er beregnet ud fra en antagelse om at der sælges i alt 20.000 billetter i de tre billetkategorier. Bliver der solgte under 20.000 billetter vil det få den konsekvens, at den samlede tilskudspulje for 2024 ikke vil blive brugt fuldt ud. Det ikke-forbrugte tilskud vil i så fald kunne overføres til næste års tilskudspulje jf. hidtidig praksis.

Overstiger det samlede antal billetter 20.000 vil der – afhængig af fordelingen mellem billetkategorierne – kunne blive tale om en ekstra indtægt for Svendborg Kommune.

Ikke relevant

Lov om kommuners styrelse

Kommunalbestyrelsen

Indstilles, idet udvalget samtidig konstaterer, at ”Det fulde Landevejsprincip” ikke giver mulighed for yderligere takstnedsættelser.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Sagen tilbagesendes til fagudvalget.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Indstilles.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Godkendelse af vejprojekt i Skovparken, samt køb og salg af jord til gennemførelse af anlægget og  principgodkendelse af den kommunale medfinansiering.

Direktionen indstiller til Erhvervs – og Turismeudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at et areal på ca. 3.414 m2 areal sælges til Svendborg Andels-Boligforening til 0,00 kr.
• at er areal på ca. 3.874 m2 tilbagekøbes af Svendborg Andels-Boligforening for udlæggelse af offentligvej vejanlæg til 0,00 kr.

Direktionen indstiller til Teknik – og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at forslag til vejprojektet i Skovparken godkendes
• at vejanlægget overtages af Svendborg Kommune efter færdiggørelse
• at den eksisterende private fællessti opklassificeres fra privat fællessti til offentlig vej
• at budgettema for vejprojektet i Skovparken principgodkendes og videresendes til budgetforhandlingerne for 2025 

Baggrund

Svendborg Andels-Boligforening (SAB) har via Landsbyggefonden, og med

godkendelse af Bolig- og Planstyrelsen, fået en bevilling på 42 mio. kr. til realisering af en Infrastrukturplan med tryghedsskabende forbedringer i Skovparken. Muligheden

for at få tilført de 42 mio. kr. skal ses i sammenhæng med, at Skovparken er udpeget som udsat boligområde iht. Parallelsamfundslovgivningen, samt at der foregår en stor boligsocial indsats i Skovparken og ni andre nærliggende boligområder.

Infrastrukturplanen indeholder forbedring af veje, stier, legepladser, samt etablering af

nyttehaver, terrasser og et nyt torv m.m. indenfor Skovparken.

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 29.06.2021 at give støttetilsagn til infrastrukturplanen. I den forbindelse forpligtede Svendborg Kommune sig til at støtte realisering af infrastrukturplanen økonomisk.

Der er ikke fra Landsbyggefondens side fastsat konkrete procentuelle krav til kommunens medfinansiering af den endelige infrastrukturplan, men det forventes at kommunen vil deltage med de nødvendige tiltag for at infrastrukturforbedringerne får den nødvendige effekt i forhold til sammenhæng og forbindelser med den omgivende bydel.

På baggrund af dialog med SAB har administrationen arbejdet på at understøtte infrastrukturplanens delprojekt om et vejgennembrud på tværs af Skovparken, på grænsen mellem boligområdet og Nymarkskolen.

Infrastrukturplanen kan ses her.

Vejprojektet

At åbne Skovparken op med et vejgennembrud giver en unik mulighed for skabe en ny struktur og disponering af området.

Vejgennembruddet skal understøtte og betjene de nye aktiviteter i området samtidig med at den skaber et flow mennesker – både gående, cyklende og kørende, hvilket er med til at sikre liv, tryghed og skabe sikre forbindelser på tværs af bydelen, for især de mange børn og unge som bevæger sig mellem de forskellige institutioner, foreningstilbud mv. Området er i dag karakteriseret som utrygt og slidt, hvilket er dokumenteret via tryghedsvandringer med boligforeningen, skolen, politiet, driftspersonale mv.

Bydelen er domineret af store indfaldsveje og en generel infrastruktur, som er anlagt til at understøtte bilisme. Bilejerskabet i bydelen er lavt sammenlignet med Svendborg Kommune og resten af landet, og projektet er på den måde med til at sikre en bedre infrastruktur for de mange bløde trafikanter i området.

Vejprojektet er ikke kun et infrastrukturprojekt, men også en løftestang til at skabe en bedre sammenhæng mellem Skovparken, Nymarkskolen og resten af bydelen. På grænsen mellem skolen og boligområdet skabes et nyt livligt byrum, med plads til ophold og leg for både områdets beboere, skolens elever og lokalområdet.

Vejgennembruddet skaber en ny vejforbindelse mellem de offentlige veje Marslevvej og Byparken og er placeret mellem Nymarkskolen og Skovparken.

Illustration af vejgennembrud

Vejen er tænkt som en sivegade, der i højere grad er tænkt som en løftestang for den samlede udvikling i området, end at løse trafikale tekniske udfordringer. Vejprojektet er en del af en større transformation af området, hvor der i fremtiden er visioner om at skabe et nyt byrum, til gavn for skolen, beboere i området, foreningslivet mv.

Vejen udføres til dobbeltrettet kørende trafik, et fortov langs vejens nordside og en dobbeltrettet fællessti (Cykel- og fortov) langs vejens sydside. Der etableres 3 stk. parkeringslommer med 2 pladser i hver samt en ”kys- og kør” bane ved skolen.

Ved tilslutning til Byparken etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Langs vejen etableres ny belysning, og der anlægges LAR-bede til håndtering af overfladevand.

Den kommunale medfinansiering anvendes til at styrke og forbedre de nordlige udendørs opholdsarealer ved Nymarkskolen, og løser bla. problemer om ankomst, cykelparkering, dårlig belægning, erstatning og opgradering af faciliteter til leg og ophold og skaber en styrket forbindelse på tværs af området. Se nærmere beskrivelse af anlægsoverslaget i udkast til anlægstema, som er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2, udkast til anlægstema for vejprojekt i Skovparken).

Den kommunale medfinansiering fokuserer på at løfte området markeret med rødt.

Vejprojektet skal ses som et afgørende åbningstræk for den samlede udvikling af Svendborg NØ.

Den endelige udformning af de kommunale arealer, udarbejdes i tæt samarbejde med Nymarkskolens ledelse, CETS og SAB og deres rådgivere.

Se bilag 1 (Bilag 1, projektmateriale) for nærmere visualiseringer og oversigtsplaner af vejprojektet og de eksisterende forhold omkring Nymarkskolen.

Budgettema for vejprojektet

Den kommunale medfinansiering til vejprojektet, har været en forudsætning for at SAB har kunne opnå en samlet bevilling fra Landsbyggefonden på 42 mio. kr.

I forbindelse med den politiske behandling i Kommunalbestyrelsen d. 29.06.2021 blev der beskrevet følgende ”Det vil kræve afsætning af kommunale midler som udgangspunkt for forhandlinger med fonde og evt. investorer. Der vil ligeledes skulle afsættes midler til konkrete infrastrukturtiltag. Det kommunale bidrag foranlediget af infrastrukturtiltagene har stor bevågenhed hos Boligministeriet.”

Der er udarbejdet et udkast til et anlægstema vedrørende vejprojektet, som er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2, udkast til anlægstema for vejprojekt i Skovparken). Såfremt vejprojektet godkendes, vil budgettemaet indgå i budgetforhandlinger for 2025.

Arealoverdragelse

Den nye vejforbindelse mellem Marslevvej og Byparken, etableres delvist på et areal tilhørende Svendborg Kommune/Nymarkskolen. I forbindelse med anlæg af vejen gennemføres en arealoverdragelse, hvor den del af arealet, hvorpå vejforbindelsen skal etableres, overdrages til SAB fra Svendborg Kommune, idet Svendborg Kommune samtidig forpligter sig til, når vejen er etableret, at tilbageoverdrage vejanlægget, der på det tidspunkt arealoverføres til offentlig vej.

Købsaftalerne er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3, Købsaftaler).

Denne øvelse har været nødvendig, da det er et krav fra Landsbyggefonden, at SAB råder over arealet i anlægsprocessen.

Et areal på ca. 3.414 m2 areal sælges til Svendborg Andels-Boligforening, mens der tilbagekøbes et areal på ca. 3.874 m2 tilbagekøbes af Svendborg Andels-Boligforening. Der overdrages et større areal, da det svarer til vejens endelige afgrænsning.

Arealet er foreløbig fastsat, idet der kan ske ændringer ifm. vejprojektets godkendelse og gennemførelse.

Den kommunale medfinansiering til vejprojektet er anslået til 5.048.493 kr. Dertil vil der være en årlig afledt driftsudgift på 62.795 kr. fra 2026.

På baggrund af principbeslutningen udarbejdes der et budgettema til viderebehandling i forbindelse med Budget 2025, hvor det i givet fald vil indgå i prioriteringen indenfor drift- og anlægsrammen for 2025.

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune i relation til arealoverdragelsen.

Ikke relevant.

Lov om offentlige veje nr. 421 af 25. april 2023 § 15.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles under forudsætning af, at TMU godkender, at arealet udlægges til offentlig vej eller sti og idet udvalget konstaterer, at man politisk behandler den kommunale del af vej- eller stiprojektet ifm. forhandlingerne om budgettet for 2025.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Ærø kommunes planer om indkøb af nye, eldrevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen skal med denne sag beslutte en række pejlemærker for Ærøs udarbejdelse af forslag til en fremtidig indretning af Havnepladsen.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At de foreslåede pejlemærker beskrevet i sagsfremstillingen for forslag til ny indretning af Havnepladsen godkendes

Ærøfærgerne ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger. Ærøs ønsker til de fremtidige færger samt til større opmarcharealer på Svendborg Havn er beskrevet i en orienteringssag i Kommunalbestyrelsen d. 30/1 2024. Her besluttede Kommunalbestyrelsen at sende en udtalelse til Ærø Kommune. Se bilag 01 (Bilag 01. Brev_færger mellem Ærø og Svendborg) 

Ærø og Svendborg Kommuner har indhentet en juridisk vurdering af modtagepligten i Havneloven. Her er konklusionen at ”Modtagepligten i havnelovens § 5 indebærer ikke, at Svendborg Kommune er forpligtet til at foretage en udvidelse af faciliteterne, herunder afholde omkostningerne

forbundet hermed, da modtagepligten som nævnt kun retter sig mod havnens eksisterende forhold.” Se Bilag 02. (Bilag 02. Notat om arealanvendelse og modtagepligt - Svendborg Havn 040124). Svendborg Kommune har derfor meddelt Ærø, at Ærø fremover har ansvar for at drive det videre arbejde med at udarbejde forslag til de nye Ærøfærgers ændringer på Havnepladsen og at eventuelle eksterne rådgivere skal hyres og finansieres af Ærø. Forslagene skal politisk behandles både i Svendborg og på Ærø.

Næste skridt er at opsætte tydelige rammer for dette arbejde. Administrationen anbefaler, at rammerne beskrives gennem en række politisk besluttede pejlemærker for den fremtidige indretning af Havnepladsen. 

Svendborgs administration har foretaget en indledende screening af hvilke scenarier, der er relevante at arbejde videre med herunder alternative placeringer af færgelejerne. Her er konklusionen, at besejlingsforholdene ikke anses som acceptable i forhold til at tilføje færgesejlads i østhavnen i sammenhæng med de nuværende aktiviteter. Derfor fokuserer de konkrete forslag dels på scenarier, hvor de nuværende færgelejer fastholder deres placering med mulighed for at flytte de eksisterende færgelejer sammen for at udnytte evt. synergieffekter ved enten at udvide kajarealet ud i søterritoriet ud fra Honnørkajen eller udvidelse af Havnepladsen ud i søterritoriet ud for Det Gule Pakhus. Se Bilag 03. (Bilag 03. Indledende screening af scenarier for fremtidens færger på Svendborg Havn).

Forslag til pejlemærker for den fremtidige indretning af Havnepladsen.

Herunder er beskrevet pejlemærker for forslagene. En del af pejlemærkerne er også vist på et oversigtskort. Se bilag 04. (Bilag 04. Oversigtskort over Havnepladsen med pejlemærker)

1. Højestenefærgens færgeleje og opmarchpladser flyttes ikke fra Honnørkajen
2. Ærøfærgernes opmarchareal skal fastholde samme afgrænsning mod nord, øst og vest som i dag.
3. En udvidelse af Ærøfærgens opmarchareal kan ske ved at flytte færgelejet mod syd og evt. ved at give færgelejet en ny vinkel mere syd-nord gående end i dag.
4. Hvis dette kræver udvidelse af landareal ud i søterritoriet, skal dette ske ved at forlænge Honnørkajen i en lige linje mod syd.
5. Hjortøboens færgeleje skal bevare sin placering.
6. Offentlig parkering (15 p-pladser) ved Hotel Ærø skal bibeholdes.
7. Evt. betalingsanlæg skal ske uden hegn, overdækning eller større barrierer. Afgrænsning kan f.eks. ske ved kantsten, pullerter og lignende.
8. Placering og udformning af betalingsanlæg skal visualiseres både i plantegning og i normalperspektiv i sammenhæng med konteksten.
9. Transformerstation og et eventuelt areal til chancekø kan placeres i det område på Honnørkajen, der på bilag 04 er markeret som disponibelt areal.
10. Placering og udformning af el-ladearm, batteri og evt. øvrige tekniske anlæg skal visualiseres både i plantegning og i normalperspektiv i sammenhæng med konteksten.
11. Hvis forslagene giver anledning til nye anlæg, skal udgifter til disse afholdes af Ærø.
12. En linje på minimum 50 cm i bredde skal reserveres gennem opmarchområdet til en fremtidig højvandsmur med porte.
13. Forslag skal redegøre både for biltrafik, cykler og gående til og fra færgerne.

Svendborg Kommune arbejder selv med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. De nye el-drevne færger kræver, at der etableres en transformerstation i forbindelse med det enkelte færgeleje. Afstanden mellem færgeleje og transformerstation skal ud fra økonomiske hensyn holdes så kort som mulig. Den ny transformerstation, der planlægges i forbindelse med den nye Højestenefærge er planlagt placeret på Honnørkajen i nærheden af Højestenes færgeleje. Det skal undersøges om begge de nye færgers transformerstationer kan indeholdes i én samlet bygning for at begrænse omfanget af markante, tekniske anlæg på Havnepladsen. Hvis Ærøs forslag til den fremtidige indretning anviser en samlet løsning på en alternativ placering længere fra Højestenefærgen, skal Ærø afholde de ekstra udgifter dette vil betyde for Svendborgs færgeprojekt.

For at tilvejebringe det rette beslutningsgrundlag, hvor færgeprojektet ses i sammenhæng med alle øvrige byudviklingsprojekter på og nær havnen, har Svendborg Kommunes administration tidligere igangsat udarbejdelse af en række analyser. Her har det været nødvendigt at anvende eksterne konsulenter. Der er aktuelt brugt 207.000 kr. på trafik og arealdisponeringsanalyser i 2022 og 2023. De er finansieret via. de afsatte havneudviklingsmidler, der er frigivet og hvor brug af eksterne konsulenter er politisk godkendt.

Administrationen forventer ikke at anvende yderligere analysemidler, da udgifter til det videre arbejde med at udarbejde forslag og udgifter til eventuelle eksterne rådgivere skal hyres og finansieres af Ærø. Forslagene skal politisk behandles både i Svendborg og på Ærø.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Havneloven, Vejloven, Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Indstilles.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Udviklingsplan for Fyn & Øerne er et fælles, fynsk projekt i regi af Destination Fyn, med det overordnede formål at skabe grundlag for et markant løft af turismen på Fyn og Øerne frem mod 2030.

Udviklingsplan for Fyn & Øerne er udarbejdet i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania. Planen er mere end en turismestrategi; formålet er at bygge bro mellem de turisme- og planstrategiske perspektiver.

Efter en bred involverende proces er planen nu færdig og klar til politisk behandling og offentliggørelse.

Med nærværende sag indstilles den samlede Udviklingsplan for Fyn og øerne til godkendelse.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler, at Udviklingsplan for Fyn og Øerne – Sammen er vi stærkere godkendes.

Udviklingsplanen Fyn og Øerne, se bilag 1 (Bilag 1: Udviklingsplan for Fyn og Øerne – Sammen er vi stærke) sætter en ambitiøs og bæredygtig retning for videreudviklingen af turismen. Den understøtter en grøn omstilling i turismeerhvervet, vækst og lokal stolthed. Planen skal bidrage til at skabe en mere bæredygtig turisme på Fyn og Øerne, hvor der med udgangspunkt i viden og data tages hensyn til miljøet og klimaet. Der skal arbejdes på at reducere CO2-udledningen i turismeerhvervet og på at fremme de bæredygtige løsninger og samarbejder. Derudover skal der arbejdes på at fremme en mere bæredygtig brug af ressourcer, øge samarbejdet lokalt og på tværs af kommuner og danne grobund for nye offentlige, filantropiske og private investeringer i den fynske turisme.

Fyn og Øerne har de seneste fem år oplevet en positiv vækst i omsætning og overnatninger i turistbranchen. Der er dog fortsat et uudnyttet potentiale i forhold til nærmarkeder og muligheden for at skabe merværdi. Dette potentiale skal sættes i spil som en positiv udviklingsmotor. Det skal skabe liv, aktiviteter og økonomi på hele destinationen – hele året rundt.

Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme, Realdania og de 10 fynske kommuner har i et tæt samarbejde udviklet fælles Udviklingsplan for Fyn og Øerne, der kigger frem mod 2030.

Den skal sikre en bæredygtig langsigtet strategisk og fysisk udvikling af turismen, styrke den positive vækst, skabe flere arbejdspladser og mere attraktive områder til gavn for såvel turister som indbyggere, tiltrække flere offentlige og private investeringer blandt andet til anlæg og infrastruktur. Udviklingsplanen bygger videre på det igangværende samarbejde i Destination Fyn. På de stærke samarbejder og initiativer, der er etableret med ambitionen om, at turismen skal have en mere fremtrædende rolle i udviklingen af – og sammenhængen mellem – by og land. Planen er derfor mere end en turismestrategi; den er med til at bygge bro mellem de turisme- og planstrategiske perspektiver. 

Planen er blevet til efter en bred inddragelsesproces med blandt andet inddragelse af alle fynske byråd / kommunalbestyrelser til et seminar, hvor formålet var at sikre lokalpolitiske- perspektiver og indsigter. Herudover har været nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter fra både turisme- og planområdet fra alle 10 kommuner og en styregruppe for projektet, hvor der, udover repræsentanter fra Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania, også sidder en repræsentant for Kommunaldirektørforum Fyn og en repræsentant for Teknisk Direktørforum Fyn.

Med Udviklingsplan for Fyn og Øerne sættes en ambitiøse fælles retning, der bl.a. kan få skabt spændende nye overnatningsmuligheder og fyrtårne, som kan lyse op og vække international anerkendelse. Kort sagt; en plan der – udover at danne grundlag for nye investeringer – motiverer til samarbejder, koncept- og produktudvikling samt øget professionalisering i det fynske turismeerhverv.

For at sikre, at principperne i udviklingsplanen hurtigt manifesteres i konkrete bud på tiltag, der kan styrke Fyn og Øerne, er der parallelt med færdiggørelsen og offentliggørelsen igangsat åbningstræk, hvor principper fra planen udmøntes i fem strategisk-fysiske udviklingsplaner på tværs af Fyn.

Sammenhængende strategisk perspektiv mellem købstæderne og oplevelser omkring Lillebælt? (Middelfart-, Assens- og Nordfyns Kommune?)

På oplevelse i Odense (Odense Kommune)

Et levende og attraktivt havnemiljø? (Nyborg Kommune?)

Geoparken Det Sydfynske Øhav? (Faaborg-Midtfyn-, Svendborg-, Ærø og Langeland Kommuner?)

Fra Bakkerne til Byen? (Faaborg-Midtfyn Kommune)?

De strategisk-fysiske udviklingsplaner er formuleret af kommunerne. For flere af planerne gælder, at de går på tværs af- og er søgt i et samarbejde mellem flere kommuner. De fem strategisk-fysiske udviklingsplaner dækker således ni fynske kommuner. De er forankret i de enkelte kommuner og gennemføres i samarbejde med relevante aktører, herunder Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme samt Realdania, for hvem målet ikke er en udviklingsplan, men at se principperne udrullet i konkrete projekter.

De strategisk-fysiske udviklingsplaner blev godkendt af Borgmesterforum Fyn den 25. januar 2024 og den samlede Udviklingsplan for Fyn og Øerne blev godkendt den af Borgmesterforum Fyn den 22. februar 2024.

Udviklingsplan for Fyn og Øerne er herefter sendt til politisk behandling med indstilling til godkendelse i de fynske kommuner.

Der er planlagt lanceringsevent den 22. april 2024 på Egeskov Slot.

Godkendelse af planen har ingen direkte økonomiske konsekvenser, men det videre arbejde med udmøntning af planen skulle gerne styrke turisterhvervet.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.
 

Indstilles.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V)

Der blev orienteret om:

Servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling

KL og regeringen indgik i december 2015 en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling. Med aftalen blev der sat mål for sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser af virksomheder, miljøgodkendelser af husdyrbrug og byggetilladelser.

Som en del af aftalen opgør og offentliggør KL kommunernes sagsbehandlingstid. Sagsbehandlingstiderne i Svendborg Kommune i 2023 ligger langt under de aftalte servicemål og er blandt de korteste i landet.

Simple konstruktioner: Servicemål 40 dage. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 22 dage

Enfamilieshuse: Servicemål 40 dage. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 24 dage

Industri- og lagerbygninger: Servicemål 50 dage. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 11 dage

Etagebyggeri, erhverv: Servicemål 55 dage. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 12 dage

Etagebyggeri, bolig: Servicemål 60 dage. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 22 dage

Levetidsforlængelse af Hjortøboen

Hjortøboen forventes at komme på værft umiddelbart efter påske.

Udvalgets møder med brugerudvalgene i lystbådehavnene

Møderne afholdes begge d. 24. april og administrationen har opfordret brugerudvalgene til at fremsender forslag til emner de ønsker at drøfte med udvalget.

Udvalgets møde i april starter kl 17.00

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Kommunalbestyrelsesmedlem John Arly Henriksen (A) ønsker på vegne af Socialdemokraternes kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på Erhvervs- og Turismeudvalgets dagsorden den 6. marts 2024:

” I forlængelse af beslutningen på kommunalbestyrelsesmødet 27. februar 2024 punkt. 3 omhandlende sejlplanen for Skarø-Drejø 2025, blev det anbefalet, at Erhvervs- og Turismeudvalget på det førstkommende møde drøftede mulighederne for at afkorte processen omkring fastlæggelsen af sejlplanen 2025.

Det indstilles derfor, at Erhvervs- og Turismeudvalgets på mødet 6 marts 2024 drøfter og vælger en af følgende muligheder for at afkorte processen.

1. Den nuværende sejlplan fastholdes.

2. Administrationen anmodes om at udarbejde et beslutningsgrundlag til behandling under Erhvervs- og Teknikudvalgets møde 3. april 2024. Forud for mødet afholdes der borgermøde samme dag.

3. Administrationen anmodes om at udarbejde et beslutningsgrundlag til behandling under Erhvervs- og Turismeudvalget møde 3. april 2024. Der afholdes ikke borgermøde forud for mødet.”

Det bemærkes i denne sammenhæng, at der allerede er taget initiativ til et møde d. 21. marts mellem Ø-repræsentanter og beboerforeningsrepræsentanter fra Drejø og Skarø, med henblik på et fælles løsningsforslag, der kan indgå i beslutningsgrundlaget. Administrationen understøtter mødet.

Erhvervs- og Turismeudvalget

Udvalget besluttede, at den videre proces tilrettelægges efter model 2.