Erhvervs- og Turismeudvalget

Godkendt, idet punkt 4 blev behandlet efter punkt 1. Hanne Ringgaard Møller var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgård.

Godkendelse af Erhvervs- og Turismeudvalgets bidrag til Svendborg Kommunes budgetpublikation.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,

• At Erhvervs- og Turismeudvalgets bidrag til budgetpublikationen for 2024 godkendes.

Bidrag til publikationen ”Service & Økonomi – Budget 2024” på Erhvervs- og Turismeudvalgets område foreligger til godkendelse.

Bidraget indeholder en beskrivelse af politikområder, mål for 2024, beskrivelser af de økonomiske rammer samt udvalgte nøgletal jævnfør Bilag 1 – Service og Økonomi 2024 ETU.

Den samlede publikation med bidrag fra alle politiske udvalg behandles på Økonomiudvalgets møde i december og vil herefter blive tilgængelig på kommunens hjemmeside

Ingen

Ikke relevant

Lov om Kommunernes styrelse

Erhvervs- og Turismeudvalget

Godkendt.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Evaluering af Erhvervs- og Turismeudvalgets arbejde.

Direktionen indstiller:

• At udvalget drøfter evalueringen

På baggrund af en tidligere politisk beslutning har udvalgene i Svendborg Kommune igennem en længere årrække haft en evaluering af udvalgenes arbejde i de respektive udvalg.

Evalueringen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvordan opleves den politiske arbejdsplads i udvalget?
• Hvordan opleves samarbejdet med kollegerne i udvalget?
• Hvad er forventningerne til administrationen?
• Hvordan fungerer samspillet med administrationen?

Ingen.

Ingen.

Ingen.

Erhvervs- og Turismeudvalget.

Drøftet.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Høring om ny Indkøbs- og Udbudspolitik med henblik på udsendelse af politikken i offentlig høring.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

-          at godkende udkast til ny Indkøbs- og Udbudspolitik og

-          at udkastet sendes i offentlig høring, herunder hos Svendborg Erhvervsråd

Økonomiudvalget besluttede d. 23. maj 2023 at igangsætte arbejdet med en ny Indkøbs- og Udbudspolitik, da den eksisterende politik oprindeligt er udarbejdet tilbage i 2016 og ikke er tidssvarende i forhold til administrationens arbejde på indkøbsområdet. Udvalget besluttede, at politikken skulle funderes på fire temaer; Økonomi, Grøn omstilling, Social ansvarlighed og Lokalt samspil.

Politikken er nu udarbejdet i udkastform med de besluttede fokusområder og i den optik, at politikken skal ses i sammenhæng med Klimahandleplanen og Erhvervspolitikken. Af samme årsag sendes udkastet i en indledende høring hos Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget samt Økonomiudvalget. Udkastet vil herefter blive sendt i offentlig høring.

For fremadrettet at gøre politikken mere praksis- og handlingsorienteret samt målbar er hvert af de fire fokusområder understøttet af konkrete målsætninger, der foreslås at række frem til 2030. Samtidig lægges der op til, at der afrapporteres og evalueres på politikken hvert andet år.

Indenfor de fire fokusområder kan følgende målsætninger fremhæves som de væsentligste.

Økonomi

Der opsættes målsætninger om at øge aftaledækningen og/eller kontraktstyringen på områder som hidtil ikke eller kun i begrænset omfang har været konkurrenceudsat, og at der udvælges 2-3 områder med økonomisk potentiale. Herudover opsættes der et mål om at øge andelen af e-handlede indkøb med 25 % og nedbringe antallet af små indkøb under 250 kr. som foretages i fysiske butikker med 30 %.

Grøn omstilling

Fokusområdet er nyt i forhold til den eksisterende politik og understøtter Klimahandleplanens og Erhvervspolitikkens indsatser om grønne og bæredygtige indkøb. Det foreslås at der fremadrettet arbejdes ud fra centrale principper i en indkøbs- og forbrugstrappe, hvor vi i højere grad skal forsøge at gentænke vores forbrug, reducere vores forbrug, genbruge eller købe brugt inden, at man foretager nyindkøb.

Der foreslås konkret målsætninger om der på udvalgte indkøbsområder arbejdes med reduktion af forbruget på min. 15 %, primært på bredere områder som fx møbler og kontor- og forbrugsartikler som alle køber ind. Som et konkret eksempel kan det fx anbefales sammen med den endelige vedtagelse af Indkøbs- og Udbudspolitikken også, at vedtage en bæredygtig møbelstrategi for organisationen.

Herudover foreslås der en målsætning om at nedbringe CO2-aftrykket fra indkøbet af varer og tjenesteydelser (Scope 3) frem til 2030 med 20 %, hvori der identificeres de væsentligste CO2-belastende indkøbsområder og der for disse iværksættes handleplaner med CO2-reduktionsinitiativer.

Social ansvarlighed

Der vil som i dag fortsat være fokus på en høj social ansvarlighed i kommunens indkøb, herunder med bl.a. fortsat indsats mod social dumping. Det foreslås som ny målsætning af øge andelen af tjenesteydelseskontrakter, hvor der stilles krav om sociale klausuler i form af beskæftigelse af elever, praktikanter eller ledige, med 25 %.

Den nuværende lærlingemodel, hvor der stilles krav om, at der på opgaver over 50.000 kr. skal beskæftiges lærlinge for at komme i betragtning til kommunale opgaver, foreslås udvidet således, at der indenfor fag, hvor det er vanskeligt at rekruttere lærlinge, kan indgås aftale med fx FGU-elev eller ledig borger og på den vis tilsvarende kan opnås adgang til at byde på kommunale opgaver.

Lokalt samspil

Der fastholdes et fortsat stærkt fokus på, at kommunens virksomheder kan byde ind på kommunale opgaver og det tilstræbes at øge andelen af lokal samhandel, hvor muligt, herunder hvor det kan bidrage til mere klimavenligt indkøb. Herudover med et fokus på at understøtte det lokale erhvervsliv i den grønne omstilling og gennem markeds- og branchedialoger, at klæde virksomhederne bedre på i forhold til, at kunne byde på offentlige opgaver.

Lokal udbudsgrænse

I dag gælder der i Svendborg Kommune en lokal fastsat udbudsgrænse på 300.000 kr., som gælder ved indkøb af varer og tjenesteydelser, hvor der som udgangspunkt altid skal indhentes 3 tilbud. I henhold til udbudsreglerne er det lovligt at indgå aftaler under 500.000 kr. uden udbud. Det anbefales derfor at hæve udbudsgrænsen til 500.000 kr., så den flugter med lovgivningen.

Ingen udover de i sagsfremstillingen nævnte.

Der er ingen direkte CO2-konsekvens, men en ny Indkøbs- og Udbudspolitik vil med et skærpet fokus på grøn omstilling bidrage til nedbringelse af kommunens indirekte CO2-dledning (scope 3) fra indkøb af varer og tjenesteydelser.

Indkøbs- og Udbudspolitikken

Indstilles.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Der skal træffes beslutning om grundlaget og vilkårene for salget af byggefelt D til UCL med henblik på opførelse af et nyt UCL på Nordre Havnevej. Salget, der muliggør opførelsen af en ny uddannelsesinstitution på Nordre Havnekaj, understøtter visionen for Fremtidens Havn. Det understøtter samtidig Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi, hvor Uddannelse er en udvalgt styrkeposition.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at:

• Orientering om sagen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at:

• Byggefelt D sælges til markedsprisen på 4. mio. kr. ekskl. moms (5. mio. kr. inkl. moms).
• Købsaftalen indgås mellem Svendborg Kommune og UCL.
• Administrationen bemyndiges til at gennemføre handlen på Kommunalbestyrelsens vegne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at:

• Grunden afhændes til UCL.
• Svendborg Kommune i forbindelse med købsaftalen forpligter sig til at etablere et offentligt byrum omkring UCL.
• Der bevilliges en samlet anlægsramme på 13,36 mio. kr. til at etablere et offentligt byrum omkring UCL og at dette finansieres med 10,71 mio. kr. fra den udisponerede anlægspulje i 2023 og 2,65 mio. kr. fra salg af Byggeflet D.
• Anlægsrammen fordeles med et rådighedsbeløb på 6,68 mio. kr. i 2025 og 6,68 mio. kr. 2026.
• Omkostninger forbundet med salget finansieres indenfor den eksisterende anlægsramme til nedrivning af administrationsbygningen på Østre Kajgade 9.
• At den tabte lejeindtægt ved udlejning af nuværende bygning på årligt 0,06 mio. kr., indgår i den kommende budgettilblivelse for 2025.
• Der sker ændringer af vejarealer på følgende måde:
  • De med blåt markerede offentlige vejarealer på i alt ca. 513 m² og de med lilla markerede private fællesvejsarealer på i alt ca. 55 m2 nedlægges jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse).
  • De offentlige vejarealer, der nedlægges, ikke opretholdes som hverken privat fællesvej eller privat vej da de ikke er af vigtighed for nogen ejendom.
  • De med rødt markerede arealer optages som offentlige vejarealer jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse)

Et nyt UCL på Nordre Kaj, Svendborg skal rumme uddannelsesfaciliteter for blandt andet lærere, sygeplejersker og pædagoger.

Det er målet, at det nye byggeri skal bidrage til et levende og inviterende campus-miljø i tæt samspil med offentligt byrum, øvrige funktioner på Nordre Kaj, og havnenes udvikling som åben og bæredygtig bydel med rod i den maritime arv jf. visionen i Udviklingsplan for Fremtidens Havn.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. august 2022 at der kunne igangsættes to eksterne mæglervurderinger, udarbejdes købsaftale, kvalitetssikringskatalog for byggeriet og samarbejdet med UCL´s bygherrerådgiver med henblik på salg af arealet til UCL på Nordre Havnekaj.

Følgende forhold er nu klarlagt som grundlag for salget:

Købsaftale

Købsaftalen og vilkår for salget er nu fastlagt. Købesummen er fastsat via indhentning af to uafhængige ejendomsmæglers vurderinger. UCL overtager Byggefelt D pr. 1. juli 2024. Købsaftalen er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Betinget købsaftale UCL)

Byrum

Som en forudsætning for indpasning af UCL på stedet kræves anlæg af offentlige fortove/vejarealer. Det omtalte byrum er omkring byggeriet, dvs. langs med Hudesvej og på kajen – i forlængelse af det anlagte offentlige byrum foran SIMAC og Svendborg Maritime Erhvervshus og i samme stil. Hudes Plads vil forsat være en asfalteret vej.

Nedrivning af Østre Kajgade 9

På Byggefelt D, grunden der sælges til UCL, ligger en ældre administrationsbygning, som skal nedrives for at muliggøre opførelsen af et nyt byggeri. Købesummen afspejler at kommunen foretager denne nedrivning.

Arkitektur

Byggeriets arkitektur har en åben og inviterende karakter og er udformet med referencer til områdets industrielle bygninger, deres materialer og detaljer. Bygningen er lavest mod syd, hvor stueetagen åbner sig mod havnen og det offentlige byrum og der skabes en siddetrappe til offentligt brug.

Bygningen udføres i rødtegl med inspiration fra havnens industrielle arkitektur. Bygningen har et stilfærdigt og robust udtryk, der suppleres med detaljer så som den fastmonterede solafskærmning i en horisontal retning over vinduer på facaderne mod syd, øst og vest og andre detaljer, hvor mennesker møder bygningen, dvs. i stuetagen, ved indgangspartier mv.

For at sikre, at kvaliteten i projektets tidlige faser fastholdes frem til det endeligt, udførte projekt er der i samarbejde mellem Svendborg Kommune og UCL udarbejdet et kvalitetssikringskatalog, bilag 3 (Bilag 3: Kvalitetssikringskatalog). Heri beskrives byggeriets arkitektur og de bagvedliggende intentioner, ligesom det beskrives hvordan UCL og Svendborg Kommune i den videre proces vil samarbejde om at fastholde projektets kvaliteter i forhold til de beskrevne intentioner.

Kvalitetssikringskataloget suppleres af en Designmanual udarbejdet af UCL´s rådgivere og vil blive anvendt som grundlag for kvalitetssikring og samarbejde mellem parterne i den videre proces. 

Bæredygtighedsstrategi

Det bæredygtige campus skal bygge på miljømæssige, sociale og økonomiske kvaliteter i tæt samspil med bygningens arkitektoniske værdier samt funktionelle og tekniske krav.

De bæredygtige valg i den nye campusbygning skal bidrage positivt til opfyldelse af flere af de 17 Verdensmål. Certificeringsordningen DGNB bruges som styrende metode.

Af Bæredygtighedsstrategien bilag 4 (Bilag 4. Bæredygtighedsstrategi) fremgår det at de primære indsatser omfatter:

• Bygningens energibehov skal i videst muligt omfang være dækket af vedvarende energi og egenproduktion på stedet ved brug af fx energipæle, solceller mm.
• Livscyklusvurderinger af ressourcer og materialer er på lige fod med tekniske og økonomiske vurderinger en parameter for designvalg.
• Der skal anvendes materialer med dokumenterede lave miljøpåvirkninger.
• Byggeriet har fokus på et minimalt CO2 aftryk ved brug af træ i husets søjler og bjælker samt genbrugssten.

Støj

Det er den gældende lokalplan 647 SIMAC og Nordre Kaj som definerer anvendelsen af de tilstødende arealer. Det vurderes derfor ikke at opførelsen af UCL på byggefelt D vil ændre yderligere på disse forudsætninger jf. bilag 5. (Bilag 5. COWI, krav vedr. ekstern støj) og bilag 6. (Bilag 6. Notat til COWI – Overslagsberegning støj)

Tilpasning af vejarealer:

For at kunne realisere salget af Byggefelt D er det nødvendigt at tilpasse de omkringliggende vejarealer. Det indebærer at der skal nedlægges en række mindre vejarealer. Derudover optages den private fællesvej Hudesvej som offentlige vej, jf. bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse). Svendborg Kommune ejer i dag Hudesvej.

Planen om at nedlægge en del af de omkringliggende vejarealer har været i offentlig høring i 8 uger jævnfør bilag 7 (Bilag 7. Offentlig høring del 1) og bilag 8 (Bilag 8. Offentlig høring del 2). Der er ikke indkommet høringssvar i den offentlig høring.

Administrationen har gennemgået de pågældende vejarealer og vurderer at de kan nedlægges som hhv. offentlige vejarealer og private fællesvejsarealer jævnfør bilag 9 (Bilag 9. Gennemgang af vejarealer).

To eksterne mæglere har vurderet at markedsprisen for Byggefelt D til 4. mio. kr. ekskl. moms (5. mio. kr. inkl. moms)

Kommunalbestyrelsen godkendt den 30. august 2022, at nedrivningen af Østre Kajgade 9 blev delvist finansieret, med 1,35 mio. kr., fra et forventet salg af Byggefelt D. Ved gennemførelsen af salget af Byggefelt D anbefales det, at de resterende 2,65 mio. kr. af salgsindtægten delvist indgår i finansieringen af etableringen af det offentlige byrum omkring byggeriet.

Etablering af det offentlige byrum omkring byggeriet er estimeret til 13,36 mio. kr. jf. bilag 10 (Bilag 10: Estimeret udgifter til anlæggelse af byrum ved kommende uddannelsesinstitution) og søges finansieret med 10,71 mio. kr. fra den udisponerede anlægspulje i 2023 og restprovenuet på 2,65 mio. kr. fra salget af Byggefelt D, med en rådighedsramme på 6,68 mio. kr. i 2025 og 6,68 mio. kr. i 2026.

Administrationen vil undersøge muligheden for delvis lånoptagelse hos Kommunekredit i forbindelse med finansieringen.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. august 2022 nedrivningen af Østre Kajgade 9 samt en anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. hertil. Sagsomkostningerne forbundet med salget af Byggefelt D anbefales finansieret indenfor denne anlægsramme.

Nedrivningen af administrationsbygningen på Østre Kajgade 9 vil betyde en manglende nettoindtægt for Havn & Færger på 0,06 mio. kr. årligt. Der søges om at den manglende nettoindtægt, indgår i den kommende budgettilblivelse for 2025

Ved optagelse af Hudesvej som offentlig vej påtager kommunen sig forpligtelser for vedligeholdelse, drift og eventuelle nødvendige anlæg på vejen. Udgifterne til drift og vedligehold af vejen afholdes af de midler, der blev frigjort ved nedlæggelse af Østre Havnevej, og som midlertidigt er tillagt driften af Hudesvej ved Byrådets beslutning af den 27. april 2021.

Hvis der ikke opføres et P-hus inden UCL´s byggeri står færdig, vil der blive behov for et areal til midlertidig parkering. De økonomiske forhold vedr. dette er ikke afklaret og skal rejses efterfølgende, hvis problemstillingen opstår.

Nyt byggeri og drift vil medføre øget CO2 udledning. Området ligger indenfor kollektivt varmeforsyningsområde og vil blive forsynet med fjernvarme, jf. gældende varmeforsyningsplan. Bygningens energibehov vil i videst muligt omfang være dækket af vedvarende energi og egenproduktion. Herudover er livscyklusvurderinger af ressourcer og materialer ligestillet med tekniske og økonomiske vurderinger ift. Designvalg, ligesom der anvendes materialer med dokumenterede lave miljøpåvirkninger, herunder brug af træ i husets søjlebjælkesystem

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme nr. 396 af 3. marts 2021, § 2, stk. 2, undladelse om offentligt udbud

Lov om offentlige veje nr. 421 af 25. april 2023 § 15 og §§ 124-128

Lov om private fællesveje nr. 422 af 25. april 2023 §§ 72-73

Lokalplan 647

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen blev taget til efterretning.

Indstilles.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Svendborg Kommune har tilbage i 2013 tilkendegivet overfor SIMAC, at kommunen vil købe SIMAC’s bygninger på adressen A.P. Møllers Vej 37A, 5700 Svendborg for et garanteret beløb på 20 mio. kr. såfremt bygningen ikke kan afhændes til anden side for et større beløb.

SIMAC har haft bygningen i udbud i foråret 2023, men der har ikke været interesserede købere, hvorfor SIMAC nu har rettet henvendelse til Svendborg Kommune angående køb af bygningen.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At kommunen køber ejendommen A.P. Møllers Vej 37A for en pris på 20,0 mio. kr.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der i 2023 bevilges og frigives en anlægsbevilling på 20,0 mio. kr. til køb af ejendommen A.P. Møllers Vej 37A.
• At anlægsbevillingen finansieres via frigivelse af deponeringsbeløb på 6,7 mio. kr. vedr. kommunens lejemål på adressen samt en uudnyttet låneramme for 2023 på 13,3 mio. kr.
• At administrationen bemyndiges til på vegne af Kommunalbestyrelsen at gennemføre købet.
• At administrationen bemyndiges til at indgå lejekontrakt med SIMAC vedr. bygning hvor simulatoren er placeret.

I forbindelse med proces vedr. byggeri af Nyt SIMAC på havnen drøftede det daværende Byråd på sit møde den 29.10.2013, at Svendborg Kommune som led i finansieringen af Nyt SIMAC kunne bidrage til realiseringen af projektet ved konkrete dispositioner vedrørende hhv. den kommunalt ejede bygning på Graaesvej, SIMAC’s bygning på A.P.Møllers Vej og kommunens areal på Svendborg Havn. Se bilag 1 (Bilag 1 - Referat fra Byrådsmøde den 29.10.2013).

Vedrørende den af SIMAC ejede bygning beliggende på adressen A.P. Møllers Vej 37A, 5700 Svendborg (den tidligere maskinmesterskole) tilkendegav Byrådet, at Svendborg Kommune, såfremt der ikke kunne findes andre købere, ville købe bygningen af SIMAC. Den garanterede købesummen blev – ud fra daværende mæglervurdering – fastsat til 20 mio. kr.

Svendborg Kommune lejer i dag ca. halvdelen af bygningen, medens den anden halvdel står ubenyttet. I de lejede lokaler har Ungekontakten kontorer.

SIMAC har haft ejendommen i udbud i foråret 2023, men modtog ikke nogen bud på ejendommen. Svendborg Kommunes tilsagn fra 2013 om en garanteret købesum for bygningen bliver derfor aktuelt.

Svendborg Kommune har fra SIMAC modtaget et udkast til købsaftale (Bilag 2 – Udkast til købsaftale).

Det fremgår heraf, at:

• Ejendommens areal udgør 7.332 m2 plus et sekundært areal på 178 m2
• Den offentlige ejendomsvurdering pr.1.10.2020 udgør 64,0 mio. kr. heraf grundværdi på 2,43 mio. kr.
• Ejendommen overtages af kommunen den 31.12.2023
• Ejendommen overtages som beset og køber kan ikke gøre ansvar gældende overfor sælger.
• At sælger ønsker at disponere over bygningen med simulator i perioden 1.1.2024-30.6.2024.

SIMAC har endnu ikke fået installeret en simulator i den nye bygning på havnen. SIMAC ønsker derfor at kunne benytte den del af bygningskomplekset på A.P. Møllers Vej 37A, hvor den eksisterende simulator står. Bygningen med simulatoren har et areal på 676 m2 samt et lokale til debriefing. Der vil derfor være behov for at indgå en lejekontrakt med SIMAC vedr. denne bygning.

Købesummen udgør 20,0 mio. kr. og foreslås finansieret via frigivelse af deponeringsbeløb vedr. nuværende lejemål på adressen på 6,7 mio. kr., mens den resterende finansiering på 13,3 mio. kr. findes via uudnyttet låneramme for 2023. 

De årlige afledte driftsudgifter er ikke estimeret, da den nærmere anvendelse af bygningen endnu ikke er afklaret. 

Driftsudgifterne vil dog delvist kunne finansieres af det nuværende budget hos Center for Ejendomme og Teknisk Service vedr. husleje for Ungekontakten, idet huslejen vil bortfalde ved kommunens køb af bygningen.

Da det på nuværende tidspunkt er uafklaret hvordan Svendborg Kommune vil anvende bygningen, kan det på nuværende tidspunkt ikke afklares hvordan CO2-udledningen vil ændre sig i forhold til den nuværende anvendelse.

Lov om Kommunernes styrelse

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 2, stk. 1, nr. 16 (bek. nr. 1580 af 17.12.2013)

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Vedtagelse af hvilken besejling der indsættes i forbindelse med Skarø festival 2024.

Direktionen indstiller til Erhverv- og Turismeudvalget, at en af følgende muligheder vedtages,

1. At rederiet intensiverer Højestenes fartplan onsdag og søndag i festivalugen
2. At rederiet sejler efter den planlagte sommerfartplan også i festivalugen

I forlængelse af punkt 10 ”Festival fartplan fremsendt af Drejø” på Ø-udvalgsmødet den 4. september 2023 (Bilag 1), har administrationen modtaget oplæg fra Drejø med dertil hørende kommentarer fra Skarø. (Bilag 2). På Erhvervs- og Turismeudvalgsmødet den 8. november, blev der givet en orientering omkring øernes forslag til festivalfartplaner. (Bilag 3). Da der ikke er opnået enighed om en fælles løsning øerne imellem, har administration udarbejdet et løsningsforslag til en fartplan, på baggrund af passagertal, der kan afhjælpe presset i forbindelse med festivalen.

Administrationens forslag er sendt i høring ved Ø-repræsentanterne. (Bilag 4).

Skarø festivalen afholdes hvert år på Skarø og tiltrækker populære musiknavne og ca. 1.500 gæster, som primært rejser til og fra Skarø onsdag og søndag i festivalugen. Gæsterne benytter Højestenefærgen, den af festivalarrangørerne chartrede færge Bjørnsholm eller egen båd. De mange gæster udfordrer færgekapaciteten på Højestene.

Højestene sejler efter sommerfartplanen under festivalperioden, suppleret af 4 sene aftenture fra Skarø kl. 23, torsdag, fredag, lørdag og søndag. For at imødekomme kapacitetsudfordringen fremlægger administrationen to forslag til besejling af Skarø og Drejø i forbindelse med festivalen:

A. At rederiet intensiverer Højestenes fartplan onsdag og søndag i festivalugen.
 

Ud fra data fra tidligere år, kan det ses at onsdag før festival og søndag efter festival, er de mest travle dage. Hvis man vælger at sejle ekstra ture imellem Svendborg og Skarø kan Højestene nå at sejle 7 ture om onsdagen og 8 ture om søndagen til og fra Skarø. Dette vil give aflysninger til og fra Drejø, på følgende afgange fra Svendborg: kl. 8.30, 11.30 og 14.45, onsdag den 31/7 og søndag den 4/8. Hensigten med planen er, at transportere så mange festivalgæster og festivalgods, så effektivt og komprimeret som muligt på de to store rejsedage. Herved forventes det at færgen de øvrige dage, før, under og efter festivalen kan imødekomme det ønskede behov for begge øer.

Festival fartplan gældende onsdag den 31/7 og søndag den 4/8 2024.

Svendborg – Skarø (7 ture onsdag)

08.20, 10.00, 12.00, 14.00, 16.00, 17.30, 20.15.

Skarø – Svendborg (8 ture søndag)

06.40, 09.00, 10.40, 12.40, 14.40, 16.40, 19.20, 23.00

Svendborg - Skarø – Drejø (2 ture onsdag)

17.30 og 20.15

Drejø – Skarø – Svendborg (2 ture søndag)

6.10 og 18.50

B. At der sejles efter den planlagte sommerfartplan også under festivalperioden.

Nuværende sommerfartplan under festival

Svendborg – Skarø – Drejø (5 ture)

08.30, 11.30, 14.45, 17.30 og 20.15

Drejø – Skarø - Svendborg (5 ture + 1 ekstra aftentur)

06.10, 09.45, 13.15, 16.05, 18.50, (23.00 Skarø søndag.)

Ordningen, som blev indført sidste sommer, hvor 15 pladser reserveres til rejsende til og fra Drejø, indtil 24 timer før afgang, opretholdes i forbindelse med festivalugen.

Der vurderes ikke at være nogle økonomiske konsekvenser ved indsættelse af festivalfartplanen.

Udvalget peger på model A, idet man samtidig anmoder administrationen om at undersøge mulighederne for 1. gangsanløb på Drejø i den normale fartplan.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Anlægsbevilling til levetidsforlængelse af færgen Hjortøboen.

Hjortøboen er bygget i 1976 og sejler imellem Svendborg og Hjortø. Grundet slid, ælde og driftstimer på nuværende motorer og andre vitale dele, er der akut behov for udskiftning af motorer og renovering af vitale dele for fortsat at sikre færgens drift. Der er akut fare for at en eller begge motorer bryder sammen.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At der søges en samlet anlægsbevilling på 1.065.000 kr. til levetidsforlængelse af Hjortøboen for at sikre en fremtidig besejling til Hjortø.
• At ambitionen om at erstatte Hjortøboen med en ny elektrisk færge fastholdes i overensstemmelse med Klimahandleplan og ansøgning til ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger II”

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 1.065.000 kr. til levetidsforlængelse af færgen Hjortøboen og at anlægsbevillingen finansieres via restbudgettet fra anlægsprojektet Blå Kant, etape 1.
• At ambitionen om at erstatte Hjortøboen med en ny elektrisk færge fastholdes i overensstemmelse med Klimahandleplan og ansøgning til ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger II”

Færgen Hjortøboen er bygget på Ejvinds bådeværft i Rantzausminde i 1976. Hjortøboen kan medtage 12 passagerer og 1 bil eller 12 cykler. Hjortøboen sejler imellem Svendborg og Hjortø, hver dag i sommerferien og på bestilling resten af året. Hjortøboen sejler omkring 12.000 sømil og medtager omkring 2.000 passagerer om året. Om sommeren lægger Hjortøboen også til ved Skarø for derved at binde Hjortø sammen med Skarø og Drejø og give mulighed for et Ø-hop.

Færgen nærmer sig nu 50 år og flere vitale dele - motorer og gear - står til en udskiftning eller renovering. Færgen har i sin levetid fået udskiftet motorer ad to omgange. Situationen er nu så kritisk, at der må forventes et nedbrud indenfor en overskuelig fremtid.

Svendborg Kommune har i 2022 søgt og opnået et tilskud på 5.250.000 kr. fra ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger II” til en ny Hjortøbo. Der blev dog ikke afsat midler til rest-finansieringen på ca. 78 % i hverken budget 2023 eller 2024, hvorfor projekt Ny Hjortøbo endnu ikke er realiseret.

JAR Marine Consult, Svendborg har i oktober 2023 udarbejdet en besigtigelsesrapport og oplæg til vurdering for levetidsforlængelse på ca.10 år af færgen, hvori der skitseres tre løsninger:

Model 1:

Komplet fornyelse med nye motorer, gear o.a.

Pris 1.205.000 kr.

Model 2:

Semifornyelse med nye motorer og total overhaling af gear o.a.

Det antages, at stævnrør og skrueaksel kan genbruges.

Pris 875.000 kr.

Model 3:

Udelukkende overhaling af eksisterende motorer og gear.

Pris 385.000 kr.

Model 2 og 3 forventes at kunne udføres primo 2024, indenfor en periode på to uger.

Ved overhaling af eksisterende motorer, model 3, er rederiet og driftssikkerheden sårbar ved nedbrud/skader, da motorerne fortsat er gamle, og der er lang leveringstid på reservedele.

Model 1 har en leveringstid på nyt gear på 6 - 7 måneder.

JAR Marine Consult anbefaler model 2, som samtidig indstilles af administrationen.

Samlet pris for levetidsforlængelse af Hjortøboen ved model 2: 1.065.000 kr.

(Ved model 1: 1.395.000 kr. og ved model 3: 575.000 kr.)

Udspecificering model 2

• Nye motorer: 875.000 kr.
• Slibning og maling af dæk, dørk, samt salon: 100.000 kr.
• Afløserfærge i perioden: 90.000 kr.

Der er efter gældende lånebekendtgørelse automatisk låneadgang til finansiering af nybygning og renovering af færger samt færgefaciliteter ved de i bilaget til bekendtgørelsen nævnte færgeoverfarter. Færgeoverfarten Svendborg-Hjortø er nævnt i bilaget til lånebekendtgørelsen, så det vil være muligt at finansiere anlægsbevillingen på 1.065.000 kr. via optagelse af lån.

Anlægsbevillingen foreslås finansieret via overførsel af restbudget fra anlægsprojektet Blå Kant som udgør 1,5 mio. kr. Der er ligeledes automatisk låneadgang vedr. dette projekt. Der vil således ikke blive tale om yderligere låneoptagelse i forhold til nuværende budget.

 Et lån på 1.065.000 kr. vil ved et annuitetslån med 25 års løbetid og en fast rente på 3,76 % give en årlig ydelse på 66.500 kr. De årlige ydelser på lånet vil kunne dækkes af vedtaget budget for 2023.

Hvis der ønskes lån med en variabel rente, udgør renten pt. 3,94 %, og dette giver en årlig ydelse på 84.600 kr. faldende til 44.280 kr. i 2048.

Der forventes en brændstofbesparelse på 5-7% og dermed en 5-7% reduktion i CO2- udledningerne ved nye motorer. Der vil også være en lavere udledning af NOx med de nye motorer.

Der vil ikke være nogen ændring af CO2-udledningen ved bevarelse af eksisterende motorer.

Lov om kommunernes styrelse

§ 2, stk. 1, nr. 17 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Kommunalbestyrelsen

Udvalget indstiller model 2.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Ærø kommunes planer om indkøb af nye, el-drevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen orienteres om den forventede proces med at udarbejde et grundlag for en fremtidig politisk beslutning.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at tage orienteringen til efterretning.

Ærøfærgerne besejler aktuelt ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg med to dieseldrevne tvillingfærger (L50 m x B13 m).

Ærøfærgerne ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger (forventeligt L69,5 m x B17 m), hvor bilkapaciteten øges fra 42 til ca. 67. Besejlingsfrekvensen fastholdes. Dertil ønsker Ærøfærgerne at optimere landanlæggene således, at færgerne kan tømmes og fyldes lige så effektivt som i dag. Deres ønsker omfatter bl.a. et større opmarchareal på op til 95 bilenheder (67 bilenheder med reservation + 28 bilenheder i ”chancekøen”), hvor der i dag er plads til 60 bilenheder i opmarcharealet (42 bilenheder med reservation + 18 bilenheder i ”chancekøen”). Hertil ønsker Ærøfærgerne et areal til billetterings-/indslusningssystem umiddelbart før opmarcharealet.

Ovenstående afstedkommer derfor et ønske fra Ærøfærgerne om ændrede fysiske forhold i Svendborg Havn. Derudover afstedkommer projektet ændringer på Ærøskøbing Havn og evt. på dele af sejlruten. Disse forhold er ved at blive undersøgt og ikke beskrevet i denne sag.

Svendborg Kommune arbejder selv med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. Den nye færge forventes at blive med samme kapacitet som den nuværende færge.

Svendborg Kommune har med udviklingsplanen Fremtidens Havn, 2014 en målsætning om at være ”Porten til Øhavet” og herunder fastholde Svendborg Havn som færgehavn, hvilket også er nævnt som en af kommunens styrker i kommunens udviklingsplan ”Fra mere til bedre”, 2023.

Dog giver ønsket om den øgede bilkapacitet set fra Svendborgs side dilemmaer i spændet mellem på den ene side at forblive en stærk færgehavn med forbindelser til Øhavet og på den anden side at udvikle havnen med øget fokus på rekreative arealer, fremtidig klimatilpasning og forbedrede forbindelser for gående og cyklister langs havnen.

Svendborg Kommune har derfor gennem løbende dialog med Ærø Kommune igangsat undersøgelser for at skabe det rette politiske beslutningsgrundlag for Kommunalbestyrelsen om Svendborg kan imødekomme Ærøs ønsker til øgede arealer til færgetrafikken. Der vil blive udarbejdet en beslutningssag senere, når beslutningsgrundlaget er tilvejebragt.

Analyser om afledte konsekvenser ved de nye færger:

Der er igangsat en juridisk vurdering med en konkret definition af modtagepligten i henhold til Havneloven.

Der er igangsat udarbejdelse af relevante analyser for at belyse, hvilke konsekvenser de nye færger vil have for Svendborg Havn. Der er foreløbigt igangsat overordnede trafikanalyser ved den øgede biltrafik til og fra havnen. Derudover udarbejdes konkrete forslag til fremtidig indretning af Havnepladsen inkl. økonomisk overslag på forandringerne. Forslag udarbejdes i sammenhæng med den øvrige udvikling på havnen, herunder trafikforbedringer og klimatilpasning. Der er behov for at anvende eksterne konsulenter til at udarbejde analyserne.

Administrationen har foretaget en indledende screening af hvilke scenarier, der er relevante at arbejde videre med herunder alternative placeringer af færgelejerne. Her er konklusionen, at sejlforholdene ikke anses som tilstrækkelige til at tilføje færgesejlads i østhavnen i sammenhæng med de nuværende aktiviteter. Derfor fokuserer de konkrete forslag dels på scenarier, hvor de nuværende færgelejer fastholder deres placering, dels på scenarier med mulighed for at flytte de eksisterende færgelejer sammen for at udnytte evt. synergieffekter ved enten at udvide kajarealet ud i søterritoriet ud fra Honnørkajen eller udvidelse af Havnepladsen ud i søterritoriet ud for Det Gule Pakhus.

Dog er det et opmærksomhedspunkt at alle scenarier, hvor færgelejet for Højestenefærgen flyttes, vil have en vis risiko for ikke at kunne holde tidsplan og økonomi for realisering af den nye Højestenefærge, da projektet får nogle indbyggede afhængigheder af projektet om de nye Ærøfærger.

Miljøvurdering:

Færgeprojektet skal screenes for om der skal udarbejdes en miljøvurdering jf. Miljøvurderingsloven. Det er Trafikstyrelsen, der vil være den overordnede myndighed for miljøvurderingsprocessen. Det omfatter i første omgang en screening, som laves ud fra Ærø’s ønsker til størrelse af færge og bilkapacitet. Hvis screeningen udløser krav om en miljøvurdering, vil Svendborgs kommunalbestyrelse skulle godkende hvilke forudsætninger, der skal indgå i vurderingen herunder forandringer på Svendborg Havn. Den nye Højestenefærge, dens landanlæg og lade infrastruktur skal ligeledes screenes jf. miljøvurderingsloven. Ønsker man at samle de to færgelejer, vurderes det sandsynligt at Trafikstyrelsen vil behandle begge udskiftninger, som et samlet projekt i miljøvurderingsprocessen.

For at tilvejebringe det rette beslutningsgrundlag, hvor færgeprojektet ses i sammenhæng med alle øvrige byudviklingsprojekter på og nær havnen, har administrationen igangsat udarbejdelsen de beskrevne analyser. Her er det nødvendigt at anvende eksterne konsulenter. Der er aktuelt brugt 207.000 kr. på trafik og arealdisponeringsanalyser i 2022 og 2023. De er finansieret via. de afsatte havneudviklingsmidler, der er frigivet og hvor brug af eksterne konsulenter er politisk godkendt.

Administrationen forventer at anvende yderligere analysemidler for at få belyst yderligere forhold i en ramme op til maksimalt 200.000 kr. Dog vil en eventuel miljøvurdering kræve flere midler og vil blive politisk behandlet særskilt inden eventuel igangsættelse.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Havneloven, Vejloven, Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen blev taget til efterretning, med en anbefaling til Økonomiudvalget om at afgive en samlet udtalelse til sagen i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling.

Taget til efterretning med en anbefaling til Økonomiudvalget om at afgive en samlet udtalelse til sagen i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Der blev orienteret om:

EMD24

Samarbejdet med DG Mare forløber godt og planmæssigt. SvendborgEvent varetager projektledelsen.

Orientering om ISPS-forholdene i Svendborg Havn

Havnemesteren gav en orientering om ISPS

Status for færgeprojekt

Alle 5 kommuner i første bølge af standardfærgeprojektet har nu godkendt designfasen. Markedsdialogen og udbudsprocessen er derfor i gang og forventes at skulle politisk behandles medio 2024.

Brændstofindex

Dato            Liter pris      Index

28-11-2023  7,69 kr/l      174

21-11-2023  7,69 kr/l      174

13-11-2023  7,69 kr/l      174

06-11-2023  8,21 kr/l      185

30-10-2023  8,30 kr/l      187

23-10-2023  8,58 kr/l      194

16-10-2023  8,30 kr/l      187

09-10-2023  8,48 kr/l      192

02-10-2023  8,95 kr/l      202

25-09-2023  8,86 kr/l      200

Index 100 = 4,43 kr/l hvilket modsvarer budgettet til brændstof

Der er i budget 2024 afsat 640 t.kr til imødekommelse af stigende brændstofpriserne, derfor vil brændstoftillægget kunne fjernes og der er derfor sidste gang der orienteres om brændstofindexet  

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).