Erhvervs- og Turismeudvalget
Referat • 8. maj 2024 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 08-05-2024
Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltager Jørgen Lundsgaard (B). Afbud fra Michael Hansen.
Dagsorden godkendt.
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 på Erhvervs- og Turismeudvalgets område.
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,
- At budgetopfølgningen for Erhvervs- og Turismeudvalget tages til efterretning.
- At der søges en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. vedr. politikområdet Iværksætteri
- At der på baggrund af de forventede budgetafvigelser i afdelingen Havn & Færger foretages en budgetomplacering på +0,6 mio. kr. fra området Havne til området Færger
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2024. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges for Økonomiudvalget den 21. maj 2024.04.24
Der forventes pr. 31. marts 2024 et samlet forbrug på 28,6 mio. kr. på udvalgets område. Korrigeret budget udgør 27,6 mio. kr. Der er derfor tale om et merforbrug på 1,0 mio. kr. Fordelt på politikområderne:
Erhvervskontoret | -0,2 |
Iværksætteri | 1,2 |
Havn & Færger | 0,0 |
I alt | 1,0 |
Vedrørende Iværksætteri er der et netto indtægtsbudget på 1,2 mio. kr. vedr. Kvægtorvet, som ikke kan realiseres, da lokationen er fraflyttet pr. 1.7.2023. Mindreindtægten foreslås udlignet via en budgetoverførsel på 1,2 mio. kr. fra budgettet for Center for Ejendomme og Teknisk Service. Tillægsbevillingen indgår i den fælles tillægsbevillingssag, som behandles i forbindelse med den samlede koncernrapport pr. 31. marts 2024. Den reelle budgetafvigelse på udvalgets område udgør dermed -0,2 mio. kr. (mindreforbrug).
Den forventede budgetafvigelse i afdelingen Havn & Færger udgør 0,0 mio. kr. Dette dækker over et forventet merforbrug på 1,0 mio. kr. på området Færger, som modsvares af et forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på området Havne. Det skønnes, at 0,6 mio. kr. af det forventede merforbrug på området Færger skyldes vedvarende budgetudfordringer, hvorfor der foreslås en intern budgetomplacering på +0,6 mio. kr. fra området Havne til området Færger.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Det foreslås at søge en tillægsbevilling på +1,2 mio. kr. til udligning af den forventede mindreindtægt under Iværksætteri. Tillægsbevillingen modsvares af en tilsvarende negativ tillægsbevilling hos Center for Ejendomme og Teknisk Service. Begge tillægsbevillinger vil indgå i den fælles tillægsbevillingssag, som behandles i forbindelse med den samlede koncernrapport pr. 31. marts 2024.
Budgetomplaceringen på 0,6 mio. kr. er en intern budgetomplacering mellem Havne og Færger. Dette har derfor ikke budgetmæssige konsekvenser på udvalgets område.
Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag (Bilag 1 – ETU budgetopfølgning pr. 31. marts 2024) for en nærmere gennemgang af de forventede afvigelser.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Den kommunale Styrelseslov
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 08-05-2024
Godkendt.
Afbud fra Mikael Hansen (A) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).
Beslutningstema
Drøftelse af temaer/udfordringer til Budget 2025
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,
- At eventuelle udfordringer og temaer til Budget 2025 drøftes
Sagsfremstilling
På Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 6. marts 2024 blev udvalget orienteret om principper og pejlemærker i den overordnede budgetproces for Budget 2025.
På møderne i maj og juni drøftes eventuelle udfordringer og temaer inkl. finansiering til Budget 2025. Der må jf. processen fremsendes op til 3 temaer/udvidelsesønsker på serviceområdet til budgetdrøftelserne. Budgettemaer vedr. drift og anlæg fremsendes til Økonomiudvalget senest på fagudvalgets møde i juni.
På baggrund af udvalgets drøftelser på nærværende møde foretages nærmere beskrivelser af eventuelle udfordringer samt temaer til behandling på mødet i juni.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Vil fremgå af de enkelte temabeskrivelser.
CO2-Konsekvensvurdering
Vil fremgå af de enkelte temabeskrivelser
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 08-05-2024
Udvalget pegede på følgende budgettemaer:
Anlæg:
- Fossilfri færge til Svendborg-Hjortø
- Uddybning af Højesteneløbet
- Havnens driftsbygninger, erhvervslejemål og administrative bygninger på Frederiksø
- Udvidelse af puljen til vedligeholdelse af havnens anlæg/afsættelse af en specifik pulje til vedligeholdelse af bådebroer.
Drift:
- Rammevilkår for den sejlende maritime kulturarv (sejlskibsbroen + Caroline S)
- Sikring af kompetencer til færgerne (Uddannelse af færgenavigatører)
Afbud fra Mikael Hansen (A) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).
Beslutningstema
Der søges om frigivelse af den afsatte anlægsramme i 2024 samt en fremrykning af anlægsmidler fra 2025 til 2024 til påbegyndelsen af infrastruktur (elladeinfrastruktur og eventuelt færgelejer) for den nye elfærge Højestene.
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
- At der flyttes 2,62 mio. kr. fra 2025 til 2024, så rådighedsbeløbet i 2024 udgør 6,5 mio. kr.
- At rådighedsbeløbet på 6,5 mio. kr. frigives.
- At godkende brugen af ekstern rådgiver.
Sagsfremstilling
Jævnfør Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 6. september 2023, er arbejdet med standardfærgeprojektet og gennemførelse af værftsudbud igangsat.
Det forventes at skibsbygningskontrakten kan underskrives i marts 2025, men etablering af elladeinfrastrukturen skal igangsættes i indeværende år, for at være klar til færgeleveringen.
Dette medfører, at der nu skal igangsættes analyser, forundersøgelser og indhentning af tilbud på rådgiverbistand til elladeinfrastruktur (trækning af elkabler, tilslutning til elnettet, tilslutningsafgift, transformerstation, fundament til ladearm m.m.) og nye færgelejer i Svendborg, på Skarø og Drejø.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
For ar kunne igangsætte projektet omkring elladeindfrastruktur kræver udbyder, at der stilles en bankgaranti på 4,5 mio. kr. Hertil forventes der yderligere udgifter på 2 mio. kr. til blandt andet forundersøgelse, rådgiver m.m.
Den samlede forventede udgift i 2024 lyder på 6,5 mio. kr.
Der er i budgettet i 2024 afsat 3,88 mio. kr., hvorfor der søges om en fremrykning af 2,62 mio. kr. fra rådighedsbeløbet på 31,19 mio. kr. i 2025.
Projektets samlede anlægsramme er på 34,21 mio. kr. og er fordelt udover årerne 2024 til 2026.
Udgiften til rådgiver forventes at overstige grænsebeløbet på 0,15 mio. kr., hvorfor der søges om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.
CO2-Konsekvensvurdering
Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.
Lovgrundlag
Ingen.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 08-05-2024
Man stemte om indstillingen.
For stemte: 4 (A, C, B)
Imod stemte: 0
Undlod: 2 (V)
Afbud fra Mikael Hansen (A) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).
Beslutningstema
Godkendelse af Drejø Gammelhavns Regnskab 2023.
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales
- At Drejø Gammelhavns regnskab og status for 2023 godkendes
Sagsfremstilling
Jævnfør gældende aftale af 22. februar 1996, har Drejø Havnelaug fremsendt Drejø Gammelhavns regnskab for 2023 til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 08-05-2024
Indstilles, idet udvalget samtidig foreslår, at kompetencen til at godkende regnskabet fremover delegeres til udvalget.
Afbud fra Mikael Hansen (A) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 08-05-2024
Der blev orienteret om følgende:
Bosætning
På baggrund af den værdifulde viden der blev indhentet med bosætningsanalyse der spurgte ind til motiverne for at vores bosættere havde valgt at flytte til Svendborg Kommune. Gennemføres der i samarbejde mellem Erhverv, Plan samt Data & Analyse en ny tilsvarende analyse.
Der er gennemført endnu et vellykket bosætningsarrangement for børnefamilierne på Svendborg bibliotek. Der gennemføres 3 årlige, hvor af de to afholdes på bibliotekerne uden for Svendborg by.
Højestene
Orientering om status for havari i forbindelse med dokning hos Ring-Andersen
Hjortøboen
Orientering om at Hjortøboen har fået motorer og gear overhalet og er genindsat i normal drift.
EMD24
Der er aktuelt ca. 1000 registrerede deltagere. Fristen for registrering er 15. maj 2024. Der var 100 ansøgere til de 25 workshops der er fundet plads til på programmet. Deltagelse i workshop kræver registrering. Dertil kommer et antal åbne pitch sessions hvor man kan droppe ind. Der er 75 udstillere der er placeret rundt i SIMAC. I forbindelse med EMD tilbydes der et antal sideevents, hvor det største er Maritime Dage på Frederiksøen, der mest henvender sig til vores borgere. Ud for SIMAC vil der være udstilling af fartøjer samt demonstrationer for nogle af udstillerne. Forvent en fuld havn med hele paletten af Svendborg kan tilbyde fra bevaringsværdige træskibe, det franske skoleskib Etoile over flådefartøjer til moderne autonome fartøjer.
Svendborg er vært for en netværksmiddag onsdag, hvor det er intentionen at styrke forbindelserne mellem EMD værtsbyerne, EU (DG Mare).
Fartplan for Svendborg-Skarø-Drejø
Som aftalt på tidligere ETU, fremlægger administrationen en mulig sejlplan der afspejler Skarø-Drejøs fælles løsningsforslag. Der præsenteres en fartplan der muliggør et anløb på Drejø kl 12. Fartplanen kan gennemføres uden, at farten øges og derved uden af brændstofforbruges øges. Undersøgelserne desuden vist at sejlads med fuld kraft ikke kan anbefales på grund af færgens alder og vil give anledning til både temperaturalarmer, generende motorlarm og øget bølgedannelse. Der fremlægges et beslutningspunkt på ETU i juni.
Afbud fra Mikael Hansen (A) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).