Erhvervs- og Turismeudvalget

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende.

Dagsorden godkendt.

Budgettema til budget 2025

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at:

• Nedenstående anlægstema fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at kunne indgå i budgetdrøftelserne.

Jævnfør budgetproceduren for budget 2025 drøfter fagudvalgene temaer til budget 2025 herunder finansiering.

Der er udarbejdet et anlægstema vedrørende vedligehold af Havnens servicebygninger og erhvervslejemål. Se Bilag 1 – Anlægstema Havnens servicebygninger og erhvervslejemål.

Fremgår af vedlagte temabeskrivelse.

Ikke relevant

Lov om Kommunernes Styrelse

Erhvervs- og Turismeudvalget

Godkendt.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende.

De kommunale bygninger på Frederiksø udlejes i dag primært til kulturelle formål. Som led i arbejdet med den ny udviklingsplan for Fremtidens Havn, hvor Frederiksø udgør et delområde, er der udarbejdet en analyse af den nuværende organisering, anvendelse og de kommunale bygningers tilstand. Analysen har afledt behov for at genbesøge den nuværende organisationsmodel med hensyn til både bygningsdrift og lejevilkår, således at Frederiksøs potentiale som attraktion fastholdes og udvikles.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At oversende budgetforslaget vedr. brand, statik, kloak og fremtidig drift og vedligehold af Frederiksøs bygninger til kulturelle formål til budgetforhandlingerne vedrørende budget 2025.
• At godkende at arbejdet med scenarie 2 – foreningsmodellen – iværksættes
• At oversende budgetforslaget til implementering af den valgte model samt fremadrettet understøttelse til forhandlingerne vedrørende budget 2025.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Frederiksø indgår i Udviklingsplanen for Fremtidens Havn 2014, som et område til kultur og erhverv. Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. marts 2023 at igangsætte en opdatering og udvidelse af Udviklingsplanen for Fremtidens Havn, 2014.

Samtidig med ankomsten af nye aktører på Frederiksø i form Svendborg Event, der lejer Rundbuehallen, og Teater Stålhallen, som skal etableres i de kommende år, giver dette anledning til at evaluere og genoverveje strategien for, hvordan anvendelse, drift og vedligehold af de kommunale bygninger til kulturelle formål håndteres og understøttes fremadrettet. 

Der er derfor udarbejdet en analyse, som indeholder en række mulige scenarier for en fremtidig organisering, se bilag 1 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarierne ligger i forlængelse af Kulturkajsstudiet fra 2015 bilag 2 (bilag 2: – Kulturkajsstudiet 2015) og spænder fra et scenarie uden koordinering og facilitering og uden budget til vedligehold og drift af bygninger, hvor de kulturelle lejere betaler husleje med værdiskabende aktiviteter, til et scenarie der er fuldt kommercielt, hvor lejerne betaler husleje med kr./øre.

Undervejs i arbejdet med scenarierne har administrationen undersøgt bygningernes stand samt de juridiske vilkår for de nuværende lejere, da dette har væsentlig betydning for valget af et realiserbart scenarie. To ud af de tre opstillede scenarier vil kræve en opsigelse af og/eller en ny aftale med de nuværende lejere, hvilket erhvervslejelovens bestemmelser sætter klare rammer for.

Juridiske forhold

Alle erhvervslejemål som kommunen udlejer administreres gennem en erhvervslejekontrakt. De kulturelle lejere på Frederiksø har som bilag til kontrakten en partnerskabsaftale, hvori deres husleje med åbne og værdiskabende aktiviteter bestemmes og forhandles årligt. Se bilag 3 (bilag 3: Partnerskabsaftale 2024_skabelon).

Efter Kommunalbestyrelsens beslutning af den 30. april 2019, blev de midlertidige prøvehandlinger på Frederiksø administreret med tidsbegrænsede lejekontrakter for de kulturelle lejere. Modellen med tidsbegrænsning gav dog udfordringer i forhold til b.la. at fundraise til projekter, hvorfor man indledte dialog med lejerne om ny model.

På baggrund af denne dialog vedtog Kommunalbestyrelsen d. 31. marts 2020, at lejemålene skulle administreres efter løbende lejekontrakter med to års opsigelsesvarsel.

Det betyder, at både kommercielle lejere samt kulturelle lejere har en erhvervslejekontakt, som sætter klare begrænsninger for, hvornår kommunen kan opsige en lejer. Som udgangspunkt kan lejere ikke opsiges, og som udlejer påhviler der kommunen en række forpligtelser i forhold til vedligeholdelse af bygningernes stand.

Opsigelse af de nuværende lejere kan kun ske, hvis der er nogle særlige betingelser til stede:

• At kommunen som organisation selv skal anvende bygningerne
• At bygningerne skal gennemgå væsentlig ombygning/nedrivning
• At der er anden tvingende nødvendighed til stede
• At lejer misligholder sin aftale

Ændring af de nuværende vilkår for lejemålene vil derfor kræve løbende tilpasning af de juridiske aftaler ved en lejeres fraflytning, f.eks. ved ændring fra kulturel lejer til kommerciel lejer eller ved indgåelse af frivillige aftaler.

Et scenarie hvor alle lejemål på Frederiksø udlejes på kommercielle vilkår, se bilag 1, side 15 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø), vil derfor kun kunne realiseres over en længere periode i takt med, at de nuværende lejere selv ønsker at overgå til kommercielle vilkår, opsiger et lejemål, eller at en lejer misligholder sin aftale i en sådan grad, at denne opsiges.  

Bygningsmæssige forhold

Udover de juridiske bindinger, er det en forudsætning for valg af scenarie, at der prioriteres midler til udbedring af kritiske forhold i bygningerne, som skal gennemføres for at bygningerne lovmæssigt og fortsat kan danne ramme om udlejning, uanset hvilken lejeform, der er tale om. 

Der blev i september i 2023 igangsat undersøgelser af forholdene for bygningerne på Frederiksø, herunder forhold vedr. brand, statik, kloak og rotter, ligesom det blev undersøgt, hvor stort et efterslæb der er på drift og vedligehold. De endelige resultater forelå i slutningen af juli 2024, og viser, at hvis ikke udbedringen af kritiske forhold vedr. brand, statik, kloak og rotter sker, og hvis ikke der afsættes et fast drifts-og vedligeholdelsesbudget, kan kommunen ikke overholde sine forpligtelse som udlejer.

Uanset hvilket scenarie der vælges, er kommunen altså forpligtet til at sikre, at bygningerne overholder lovgivningens minimumskrav. Se bilag 4 (bilag 4: Bygningsoverblik_lejere på Frederiksø).

Fordele ved partnerskabsmodellen

Siden 2014 er der sket meget på Frederiksø. I et samarbejde mellem Svendborg Kommune og de kulturelle lejere, er de gamle værftsbygninger aktiveret og der er etableret nye byrum, som har bidraget til at indfri visionerne om liv, åbenhed og tilgængelighed.

Kommercielle og kulturelle aktører, foreninger og erhvervsturisme opererer side om side og skaber og faciliterer mange forskelligartede tilbud for en meget bred vifte af borgere og turister. Området er et stærkt brand for Svendborg, som både formidler maritim kulturarv og erhverv, samt kulturel mangfoldighed, bæredygtighed, deltagelse, fordybelse og oplevelser.

Der er i dag indgået partnerskabsaftaler med 21 kulturelle lejere, som sammen med de kommercielle lejere, hver især skaber månedlige aktiviteter og events for byens borgere og turister. Se bilag 4 (bilag 4: Bygningsoverblik_lejere på Frederiksø) Samtidig er op mod 700 borgere medlemmer, eller på anden vis aktive, i de kulturelle lejeres foreninger og lejemål.

Udfordringer ved partnerskabsmodellen

På trods af de gode historier og mange indfriede visioner for Frederiksø, rummer partnerskabsmodellen for de kulturelle lejere også en del udfordringer. Udfordringerne findes dels i aftalegrundlaget for de kulturelle lejere, som på trods af store forskelle i organisering, alle er underlagt samme vilkår. Altså skal lejeren levere det samme, uanset om der er tale om en lejer, der er alene i sit lejemål, eller hvis lejer er en forening med +200 medlemmer. Det giver mulighed for sammenligning og en manglende følelse af retfærdighed, hvilket ikke fordrer samskabelse, samarbejde og fællesskab, der sammen med åbne aktiviteter, også er en del af kravene i partnerskabsaftalen. Se bilag 3 (bilag 3: Partnerskabsaftale_skabelon 2024).

Derudover findes udfordringerne også i bygningernes stand, som i nogle tilfælde begrænser brugen af lejemålene, hvilket udmønter sig i mindre aktivitet. 

Analyse og scenarier for Fremtidens Frederiksø

Med baggrund i evalueringer, analyser samt interviews med nuværende og kommende lejere på Frederiksø, har administrationen med ekstern bistand udarbejdet et notat til inspiration for den videre udvikling af Frederiksø kunst og kultur. Se bilag 1 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Formålet med analysen har været at udarbejde et bredt spænd af scenarier, som både viser forskellige organiseringsformer, type af mulige lejere, samt potentialer og konsekvenser for hver model, både juridisk, økonomisk og i forhold til fortsat – og måske i endnu højere grad - at leve op til visionerne for Fremtidens Havn.

Resultaterne af analysen

Der er nu udarbejdet en liste med 6 mulige scenarier for den videre understøttelse og drift, samt fremadrettet organisering af de kulturelle lejere se bilag 1, side 8 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø). De 6 scenarier er undervejs i processen blevet snævret ind til tre scenarier, som er blevet yderligere analyseret med fordele og konsekvenser for hvert scenarie. Se bilag 1, side 12 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarie 0 – Partnerskabsmodel uden koordinator

Den midlertidige projektansættelse af en koordinator ophører, men Frederiksø Kunst og Kultur skal jf. lejekontrakterne fortsat administreres gennem individuelle partnerskabsaftaler.

Det betyder at ressource til koordinator skal tilvejebringes via eksisterende midler. Konsekvensen vil derfor være et ressourcetræk på løsning af andre opgaver, der igangsættes ikke andre initiativer for at udvikle Frederiksø Kunst og Kultur, og de nuværende udfordringer med partnerskabsmodellen afhjælpes ikke. Se bilag 1 side 13 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarie 2 – Kunst og kulturhus drevet gennem en forening

Målet er at skabe en enklere model for et mangfoldigt, levende og handlekraftigt Frederiksø Kunst og Kultur, med henblik på at skabe en tydeligere ramme for aktørerne og de besøgende. En paraplyforening skal overtage ansvaret for organiseringen, hvor lejerne indgår som medlemmer. Det vil være op til foreningen selv at organisere sig, ligesom det også vil være foreningens ansvar at sikre, at alle aktører lever op til kravene for at indgå som medlem og lejer. Kommunen skal sikre, at foreningen samlet set understøtter ambitionen om liv, tilgængelighed og åbenhed på Frederiksø ved at monitorere og stille krav til foreningen gennem partnerskabsaftalen. Se bilag 1, side 14 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarie 4 – 100 pct kommerciel

I en 100 procent kommerciel model overgår lejemålene på Frederiksø til erhvervslejemål på samme vilkår som de øvrige kommercielle lejere på øen og jf. rammer for anvendelse i lokalplanen for Frederiksø. Kommunen vil have individuelle aftaler med hver lejer, men ellers ikke indgå i en aktiv faciliterende rolle. Se bilag 1, side 15 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Administrationens anbefaling

Med den væsentlige viden vedr. de juridiske bindinger samt de bygningsmæssige forhold, understreges behovet for at udvikle en bæredygtig organisering af de kulturelle lejere og nødvendige drift af bygningerne. Scenarie 2 tilgodeser visionerne i Udviklingsplanen om liv på havnen, åbenhed og tilgængelighed og lægger op til en model, hvor de kulturelle lejere under en samlet forening indgår en aftale med kommunen. Dette scenarie vurderes mindre administrativ tungt end den nuværende praksis, samtidig med at lejerne får mere ansvar og flere muligheder for at udvikle Frederiksø Kunst og Kultur i en retning der både tilgodeser lejernes forskellighed, og som bidrager til et mere sammenhængende og lettere afkodeligt Frederiksø.

Der vil dog fortsat være behov for understøttelse ved implementering af scenarie 2, dvs. facilitering af processen med lejerne, herunder dialog/genforhandling af eksisterende aftaler og vilkår, etablering af forening, indgåelse af aftale med forening samt i en overgangsperiode fortsat at håndtere de eksisterende aftaler, der ikke frivilligt ønskes ændret.

Administrationen har siden etableringen af Frederiksø Kunst og Kultur, understøttet de kulturelle lejere med facilitering, organisering, lejekontrakter, samskabelse samt genforhandling og sikring af overholdelse af partnerskabsaftaler. Understøttelsen har årligt udgjort ca. 1 årsværk, som ophører med udgangen af 2024.

Det er administrationens vurdering, at de særlige aftale- og bygningsvilkår på Frederiksø fordrer et uomgængeligt behov for understøttelse, som adskiller sig fra det behov der almindeligvis er for foreningsunderstøttelse i Svendborg Kommune. Behovet er sammenligneligt med tilsvarende konstruktioner i andre kommuner, fx Polymeren i Faaborg Midtfyn Kommune.

På baggrund af de begrænsede muligheder for opsigelse af de eksisterende lejere jf. erhvervslejelovens bestemmelser herfor og med viden om standen på Frederiksøs bygninger, anbefaler administrationen at;

1. Der afsættes økonomi til lovliggørelse og løbende vedligehold af bygningerne foreløbig fra 2025 – 2028
2. Der afsættes økonomi til understøttelse af de kulturelle lejere i form af projektledelse i 2025 samt overslagsårene 2026-2028
3. Arbejdet vedr. implementering af scenarie 2 iværksættes

For at understøtte realiseringen af Scenarie 2 på Frederiksøen vil det være nødvendigt med administrativ understøttelse. Udgifterne omfatter blandt andet lønninger, udgifter forbundet med faciliteringen, forhandlinger, etablering af forening, kommunikation, juridisk rådgiver bistand mm. Der søges en årlig driftsramme på 0,8 mio. kr. til dette.

En undersøgelse af forholdene for bygningerne på Frederiksøen forelå juli 2024. Resultatet af denne viser behovet for en anlægsinvestering på 9,186 mio. kr. til udbedringen af kritiske forhold vedr. efterslæb, brand, statik, kloak og rotter. Se bilag 4 (bilag 4: Bygningsoverblik_lejere på Frederiksø).

Hertil kommer nødvendigheden for en fast årlig driftsramme på 3,199 mio. kr. til generel vedligeholdelse af bygningerne på Frederiksøen.

Det skal i forbindelse med frigivelsen af midlerne i de enkelte år undersøges og politisk behandles, hvorvidt det vil være muligt at lånefinansiere dele af udgifterne, via energiinvesteringer i bygningsmassen.

Beskrevet i anlægstema, se bilag 5 (bilag 5: Anlægstema vedr. Frederiksø til budget 2025)

Kommunalbestyrelsen

Udvalget besluttede at oversende budgetforslagene til budgetforhandlingerne med bemærkning

om at udgifter til bygningsvedligeholdelse skal præciseres. Udvalget besluttede samtidig at afvente

valg af scenarier til budgetforhandlingen er afsluttet ønsker, ligesom scenarierne skal vurderes ift.

den ny havneudviklingsplan.
 

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Taget til efterretning.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende.

Ærø Kommunes planer om indkøb af nye, eldrevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen skal med denne sag træffe principbeslutning om Ærø Kommunes forslag til de overordnede rammer for en fremtidig indretning af Havnepladsen i Svendborg kan godkendes.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At de overordnede rammer i Ærø Kommunes forslag til ny indretning af Havnepladsen som beskrevet i sagsfremstillingen godkendes.
• At Svendborg Kommunes administration bemyndiges til at indgå i den videre dialog med Ærø Kommune i forbindelse med den videre projektudvikling med udgangspunkt i de i sagsfremstillingen oplistede opmærksomhedspunkter og de oprindeligt vedtagne pejlemærker for den mulige indretning af Havnepladsen.

Ærø Kommunes ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger (forventeligt L69,5 m x B17 m), hvor bilkapaciteten øges fra 42 til ca. 67. Besejlingsfrekvensen fastholdes. Deres ønsker omfatter bl.a. et større opmarchareal, en udvidelse af kajarealet ud i søterritoriet, et nyt færgeleje, nye fenderfundamenter, ladetårn, ladehus og en transformerstation. Det er ikke et endeligt og detaljeret projekt, men giver et overblik over de overordnede forandringer og tilføjelser, som projektet omfatter. Se forslag i bilag 01 (Bilag 01: Svendborg Havn, forslag til indretning), bilag 02 (Bilag 02: Indretningsforslag på Svendborg Havn, notat fra Ærø Kommune), bilag 03 (Bilag 03 Situationsplan med signaturforklaring) og bilag 04 (Bilag 04: Visualiseringer af forslag til Havnepladsen).

Ærø Kommunes ønsker til de fremtidige færger samt til større opmarcharealer på Svendborg Havn er første gang beskrevet i en orienteringssag i Kommunalbestyrelsen d. 30/1 2024. Den 19/3 2024 godkendte Kommunalbestyrelsen i Svendborg en række pejlemærker for Ærøs arbejde med udarbejdelsen af et forslag til den fremtidige indretning af Havnepladsen i Svendborg i forbindelse med de nye Ærøfærger. Ærø Kommunes forslag følger de politisk vedtagne pejlemærker. Se bilag 05 (Bilag 05: Oversigtskort over Havnepladsen med pejlemærker 220224)

Svendborg Kommune arbejder også med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. Den nye Højestenefærge bliver med samme bilkapacitet som den nuværende færge og det nye færgeleje og opmarcharealer placeres samme sted, som de nuværende forhold. Svendborg Kommunes færgeprojekt omfatter, ligesom Ærø Kommunes projekt, en ny transformerstation og et ladetårn, der skal placeres på Honnørkajen og er ikke vist i forslaget fra Ærø Kommune.

Ærø Kommunes projekt til Havnepladsen er et skitseforslag, hvor mange forhold mangler detaljering og afklaring. Ærø Kommune ønsker en politisk beslutning i Svendborg Kommune vedrørende de overordnede rammer, inden de går videre i en omkostningstung projektering og miljøvurdering.

Ærø Kommunes forslag til den fremtidige indretning er en markant ændring af Havnepladsen. De store tekniske anlæg vil være indgribende i det eksisterende havne- og kulturmiljø. Derudover må projektet forventes at have trafikale konsekvenser med øget biltrafik på havnen. Administrationen vurderer, at det vil kræve ny lokalplan og kommuneplantillæg at realisere projektet.

Svendborg Kommunes administration har herunder opstillet en række opmærksomhedspunkter, som skal undersøges nærmere og tilpasses i det videre arbejde i forbindelse med miljøvurdering og projektudvikling. Listen er ikke udtømmende. Hvert tema er beskrevet nærmere i det vedlagte bilag 06 (Bilag 06: Fremtidig indretning af Havnepladsen i forbindelse med nye færger – opmærksomhedspunkter).

Opmærksomhedspunkter som skal undersøges nærmere i projektering og miljøvurdering:

-          Havnens drift:

• afklaring af om udbygning af færgeleje og større færger begrænser anvendelsen af kajer og besejlingsmuligheder
• afklaring af om større færger begrænser skibstrafikken i Svendborgsund med særligt fokus på Højesteneløbet

-          Trafikale forhold

• øget trafik på Havnepladsen og det omkringliggende vejnet påvirker havnemiljøet og vil begrænse pladsmuligheder for at skabe forbedrede forhold for bløde trafikanter over havnepladsen i fremtiden
• opmarch- og betalingsanlæg kan skabe kødannelse mod offentlig vej
• afklaring af om adgang for lastbiler fra Brogade til Ærøfærgen ikke er mulig pga. for snæver svingkurve
• afklaring af om adgang for lastbiler fra Jessens Mole til Højestenefærgen ikke er mulig pga. for snæver svingkurve
• afklaring af om der skal etableres lysregulering ved Brogade eller forkørselsret fra Ærøfærgen for at sikre den bedste trafikafvikling

-          Planforhold

• Projektet kræver ny planlægning – lokalplan og kommuneplantillæg

-          Kulturmiljø

• projektet konflikter med de bærende værdier i kulturmiljøet ”Færgehavn på Havnepladsen” i kommuneplanen bl.a. ved at forringe udsigten til sundet fra forpladsen og tilføre ny bebyggelse og tekniske anlæg
• kajareal udvides med store tekniske anlæg på kajen, hvilket ændrer og skaber barrierer i de visuelle kig på tværs af havnen
• afklaring af muligheder for at begrænse størrelse på transformerstation og ladehus og tilpasse facader så de giver en rekreativ og æstestik værdi f.eks. ved at indrette siddemuligheder eller udadvendte funktioner i kanten

-          Den Blå Kant

• afklaring af, hvordan Den Blå Kant højvandsbeskyttelse og en fremtidig, rekreativ havnepromenade kan realiseres langs Havnepladsen i sammenhæng med færgeprojekterne
• afklaring af, hvordan fremtidige højvandshændelser håndteres med beredskabsløsninger i Søndre Havn projektet på tværs af vejen. (Beredskabsløsninger vil evt. lukke for den kørende trafik til og fra færgerne, måske før færgeafgangene normalt ville være aflyst)

Mange af de ovenstående udfordringer forventes at kunne løses eller mindskes i den videre detaljering af projektet.

Ved en afvejning af Ærø Kommunes behov for at fremtidssikre færgedriften på den ene side og de mange udfordringer, der er ved projektet på Havnepladsen på den anden side, anbefaler administrationen, at de overordnede rammer principielt godkendes jf. indstillingen:

-          Kajudvidelse ca. 55 m. forlængelse af Honnørkajen og en udvidelse på ca. 1.185 m2 ud i søterritoriet syd for Havnepladsen

-          Nyt betalingsanlæg ved indkørsel til Ærøfærgens opmarchareal med 2. stk. ca. 3 m høje betalingsautomater

-          Udvidet opmarchareal mod syd med plads til ca. 68 personbil enheder

-          6 stk. fenderfundamenter ca. 2,5 m i bredde og ca. 2,5 m. høje langs kajen mod færgelejet

-          Nyt ladetårn ved siden af færgelejet ca. 11 m. højt

-          Nyt ca. 100 m2 ladehus ca. 4,5 m højt ved siden af færgelejet

-          Ny ca. 240 m2 transformerstation ca. 4 m. høj placeret nær Højestenefærgens fremtidige transformerstation på Honnørkajen

-          Ny duc d’albe ca. 2,5 m. højde over kaj i vandet ved Ærøfærgernes nye færgeleje

Den videre proces

Ærø Kommunalbestyrelse behandler ligeledes forslag til indretning af havnearealer i Ærøskøbing og Svendborg Havn i august 2024. Ærø Kommunes færgeprojekt har fået tilsagn om tilskud fra Trafikstyrelsens pulje til indenrigsfærger. Det er absolut nødvendigt for at få tilskuddet, at projektet er afsluttet i september 2027. Derfor igangsætter Ærø Kommune miljøvurderingsarbejdet i august 2024 og forventes at vare 12 måneder. Det er Trafikstyrelsen, der vil være den overordnede myndighed for miljøvurderingsprocessen. Svendborg Kommune vil være høringspart i miljøvurderingen. Se bilag 07 (bilag 07 tidsplan for de nye Ærøfærger)

Sagen fremsendes til politisk orientering i Svendborg Kommune, når der er udarbejdet et mere detaljeret forslag for Ærø Kommune, medmindre forslaget er markant ændret i forhold til de overordnede rammer. I det tilfælde fremlægges sagen igen til politisk beslutning i Svendborg Kommune.

Ærø og Svendborg Kommuner har indhentet en juridisk vurdering af modtagepligten i Havneloven. Her er konklusionen, at ”Modtagepligten i havnelovens § 5 indebærer ikke, at Svendborg Kommune er forpligtet til at foretage en udvidelse af faciliteterne, herunder afholde omkostningerne forbundet hermed, da modtagepligten som nævnt kun retter sig mod havnens eksisterende forhold. Se Bilag 08 (Bilag 08 Notat om arealanvendelse og modtagepligt - Svendborg Havn 040124) Svendborg og Ærø Kommuner har derfor aftalt, at Ærø Kommune har ansvar for at drive det videre arbejde med at udarbejde forslag til de nye Ærøfærgers ændringer på Havnepladsen og at eksterne rådgivere derfor er hyret og finansieret af Ærø Kommune. Det vil ligeledes være Ærø Kommune, der skal afholde udgifterne til at realisere diverse anlæg i deres forslag.

Det kan i den videre proces blive aktuelt at overveje om Svendborg Kommune skal finansiere tilpasninger ift. byrum, forbindelser og trafikafvikling. Der vil være dele af projektet, som ikke er direkte nødvendige for Ærø Kommunes færgeprojekt, men som bør planlægges i sammenhæng med dette og evt. anlægges på samme tid.

Ejer- og lejeforhold, vilkår, og finansiering af anlæg afgøres endeligt ved udarbejdelsen af en opdateret aftale for færgeanløb mellem Svendborg og Ærø Kommuner, der erstatter den nuværende aftale fra 2018.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Havneloven, Vejloven, Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Indstilles.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende.

Kommuner med færgeforbindelse til små øer modtager hvert år et tilskud fra staten til nedsættelse af taksterne for hhv. godstransport og transport af biler samt passagerer. Kommunalbestyrelsen skal godkende redegørelsen for anvendelse af de to tilskud samt anvendelse af det forhøjede generelle tilskud til kommuner med små øer. Redegørelserne er samlet i et indberetningsskema, som er vedlagt som bilag.

Direktionen indstiller, at Erhvervs- og Turismeudvalget overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen anbefaler, at:

• Godkende redegørelserne for anvendelse af hhv. tilskud til nedsættelse af takst for godstransport og tilskud til nedsættelse af takst for biler og passagerer.
• Godkende redegørelsen for anvendelse af det forhøjede andel af § 20-tilskud til kommuner med små øer.

Redegørelse for anvendelse af tilskud til nedsættelse af takster for passagerer og biler:

For 2023 har staten ydet et tilskud på 336.000 kr. til nedsættelse af taksten for passagerer og biler. Der er desuden overført en restpulje vedr. tilskud for 2022 på 121.790 kr. Den samlede pulje har således udgjort 457.790 kr.

Tilskuddet er anvendt til nedsættelse af taksterne for passagerer og cykler på færgerne M/F Højestene (ruten Svendborg – Skarø/Drejø) og M/F Hjortøboen (ruten Svendborg – Hjortø). Der er ikke ydet tilskud til nedsættelsen af taksten for personbiler, fordi man ikke ønsker at bidrage til at forøge biltrafikken på øerne. Takstnedsættelsen har været gældende hele året på nær skolernes sommerferie (perioden 24.6.2023-13.8.2023).

Af den samlede pulje for 2023 er der anvendt i alt 348.633 kr. Det tildelte tilskud for året 2023 er dermed anvendt, men det har ikke været muligt at bruge den overførte restpulje fra 2022. Der overføres således en restpulje på 109.157 kr. fra 2023 til 2024. Hovedårsagen til at det ikke har været muligt at anvende den samlede tilskudspulje for 2023 kan henføres til fordelingen af passagerer i og udenfor skolernes sommerferie, da billetpriserne ikke har været nedsat i skolernes sommerferie. Der har således ikke været nok passagerer med færgerne i de perioder, som ligger uden for skolernes sommerferie. 

Redegørelse for anvendelse af tilskud til nedsættelse af takster for gods:

For 2023 har staten ydet et tilskud til nedsættelse af taksterne for gods og erhvervskøretøjer på 240.000 kr. Der er i 2023 givet en samlet takstreduktion på 407.475 kr. for billetkategorier omfattet af tilskuddet. Det konstateres derfor, at hele det afsatte tilskud for 2023 er anvendt.

Ovenstående redegørelser skal indberettes til Sundheds- og Indenrigsministeriet på et standardiseret skema, som ledsages af kommunalbestyrelsens påtegning. Skemaet fremgår af Bilag 1- Tilskud i 2023 til nedsættelse af færgetakster samt øvrige ø- og færgetilskud.

Tilskud i henhold til § 20, stk. 1 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud:

Jf. § 7 i ”Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer” (Bek. nr. 991 af 28.6.2023) påhviler det kommunalbestyrelsen i kommuner med mindre øer hvert år at redegøre for hvorledes kommunens andel af det generelle tilskud i henhold til § 20, stk. 1 i Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er anvendt i regnskabsåret.

Svendborg Kommunes andel af det forhøjede § 20-tilskud for 2023 udgør 1,103 mio. kr. Det er jf. ordningen forudsat, at kommunen bærer en del af både drifts- og investeringsudgifterne ved færgetrafikken.

Bilag 2 – Anvendelse af forhøjet § 20-tilskud viser hvorledes kommunens andel af det forhøjede § 20-tilskud er anvendt for regnskabsåret 2023.

Sagens økonomiske konsekvenser fremgår af sagsfremstillingen.

Det ikke forbrugte tilskud til nedsættelse af takster for passagerer mv. foreslås jf. gældende praksis anvendt til nedsættelse af taksterne for 2024. På kommunalbestyrelsens møde den 19. marts 2024 er der taget stilling til hvorledes tilskud til nedsættelse af færgetakster for 2024 skal anvendes. Se Bilag 3 – Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 19.3.2024.

Ikke relevant

Bekendtgørelse nr. 991 af 28.6.2023 (bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer

Bekendtgørelse nr. 992 af 28.6.2023 (bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra visse øer.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende.

Vedtagelse af fartplan for Skarø-Drejøruten / Højestene 2025 efter høring

Direktionen indstiller, at Erhvervs- og Turismeudvalget beslutter mellem mulighederne 1) og 2) efter endt høring. I høringsperioden er der indkommet et høringssvar, der vedlægges som (bilag 6)

1) Der sejles forsat i 2025 efter nuværende fartplan (I)

2) Ny fartplan for 2025 (II)

På baggrund af beslutningen på ETU-mødet den 07.02.24 (bilag 1), 06.03.24 (bilag 2), 03.04.24 (bilag 3), samt orienteringspunktet 08.05.24 (bilag 4) har administrationen udarbejdet en ny fartplan for 2025.

Denne med udgangspunkt i et udkast fra repræsentanter for Drejø og Skarø, der på et møde d. 21. marts 2024, blev enige om at foreslå en løsning, hvor rammevilkårene for turisme, erhverv og beboere styrkes for begge øer, og hvor frokostgæster kan ankomme til Drejø kl. 12, med fastholdelse af den nuværende rute med anløb af Skarø.

På ETU-mødet d. 12.06.24 sendte udvalget fartplanen i høring forud for beslutning (bilag 5)

(I) Nuværende fartplan

X: Sejler ikke søndage og helligdage i perioden 1/9 – 30/4
Z: I perioden 1/9 – 30/4 anløbes Skarø kun hvis der er booket plads – senest en time før afgang.
*Sejles kun på fredage, samt på søndage og helligdage i perioden 1/5 – 30/9

(II) Ny fartplan for 2025

X: Sejler ikke søndage og helligdage i perioden 1/9 – 30/4
Z: I perioden 1/9 – 30/4 anløbes Skarø kun hvis der er booket plads – senest en time før afgang.
*Sejles kun på fredage, samt på søndage og helligdage i perioden 1/5 – 30/9

Administrationens bemærkning til ny fartplan for 2025:
Hastigheden på overfarterne om morgenen og formiddagen kan ikke øges i sådan en grad, at det kan afstedkomme en ankomst til Drejø kl.12.00.
Dette kan sikres hele året ved at flytte morgenafgang til 07.40 og flytte pause til service, rengøring og besætningsskifte til kl. 13:45-14:45.

Ingen for både (I) og (II)

Både (I) og (II) vil være CO2 neutrale

Erhverv- og Turismeudvalget

Udvalget besluttede, at model 2 vælges.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende.

Udviklingsplanen for Fyn & Øerne er netop lanceret. En central ambition med planen er, at den – via en synliggørelse af Fyn og øernes styrker og strategiske prioriteringer – skal medvirke til at øge de offentlige, filantropiske og private investeringer i den fynske turisme.

På den baggrund er det derfor blevet besluttet i Borgmesterforum Fyn at afsøge muligheden for et samarbejde med Nordea-fonden, som udtrykker ønske om at involvere sig og investere i flere indsatser, der bliver afgørende i det fremtidige arbejde med at realisere Udviklingsplan for Fyn & øerne

Direktionen indstiller til Erhverv- og Turismeudvalget

• At orienteringen tages til efterretning

Udviklingsplan for Fyn & øerne udføres i et samarbejde mellem Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme, Realdania og de fynske kommuner og er netop lanceret.

Allerede inden planen var offentliggjort, viste Nordea-fonden konkret interesse for at blive en del af planen. Således havde Destination Fyn sammen med Dansk Kyst- og Naturturisme en indledende dialog med Nordea-fonden, der udtrykte interesse i at blive involveret i flere indsatser, der bliver afgørende i det fremtidige arbejde med at realisere Udviklingsplan for Fyn & øerne.

Destination Fyn har på den baggrund sammen med Dansk Kyst- og Naturturisme og Nordea Fonden arbejdet videre med projektet, der nu indeholder etablering af et fysisk skiltet cykelknudepunktsnetværk og outdoorpavilloner / servicefaciliteter.

De to muligheder har en stærk indre sammenhæng, idet de begge understøtter udviklingen af det fynske outdoorprodukt. Afsættet for Nordea-fonden er, at projekterne ses i ét hele, hvilket har stort potentiale og fint kan rummes i det fynske samarbejde.

Nordea-fonden har prækvalificeret forespørgslen, og Destination Fyn kan gå videre med den endelige ansøgning, såfremt de fynske kommuner bakker op om dette herunder forpligter sig på at finde midler til medfinansiering i projektet, der vil løbe fra 1. januar 2025 til 31. december 2029.

Cykelknudepunktsnetværk Nordea-fonden er optaget af at blive en del af realiseringen af et cykelknudepunktsnetværk og ser et stort potentiale i, at det realiseres på Fyn og øerne.

Cykelknudepunktsnetværket giver mulighed for – via punkterne/skiltningen – at attraktioner, turistkontorer og overnatningssteder m.fl. kan udvikle varierede og tematiserede ruter (f.eks. keramikrute, kulinarisk rute eller bryggerirute) med udgangspunkt fra deres lokation – uden at det kræver ny skiltning. Når først rammen/skiltene er på plads, giver det tilmed mulighed for, at den enkelte cyklist/turist selv kan tilrettelægge ruter ud fra egne præferencer, distance og lokation.

Med styrkelse af cyklismen understøtter projektet både Infrastrukturstrategi Fyn og ambitionerne i Fyn2030 om at understøtte transportformer, der nedbringer emission. Der tages afsæt i cyklisme, men der er i høj grad også fokus på, at løsningen skal understøtte og lette adgangen til andre outdooraktiviteter/-faciliteter samt naturparker/Geoparken.

Cykelknudepunktsnetværk er på grund af potentialet en del af regeringens National strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme, hvilket betyder, at der allerede flere steder i landet – herunder også på Fyn og øerne – er foretaget test af delementer og herunder dataopsamling for, hvor strækningerne skal gå. Der er derfor allerede blevet etableret 3400 km digitalt cykelknudepunkts-netværk på Fyn og øerne.

Med afsæt i det nationale fokus på løsningen er vurderingen, at cykelknudepunktsnetværket bliver en del af infrastruktur- og turismeløsninger i Danmark i de kommende år, og der ligger derfor et stort potentiale for Fyn og øerne i at indgå et samarbejde med Nordea-fonden, som sikrer at Fyn og øerne bliver first mover i Danmark og får en substantiel medfinansiering.

Desuden passer cykelknudepunktsnetværket ind i arbejdet med Geoparkens og Middelfart, Assens og Nordfyns fælles fysisk-strategiske udviklingsplaner, der har fokus på natur- og outdooroplevelser samt at binde steder/geospots og oplevelser bedre sammen på tværs af kommunerne/Geoparken.

Outdoorpavilloner Et andet element i drøftelsen, som Nordea-fonden ønsker at indgå i, er udrulningen af outdoor-/fritidspavilloner. Med pavillonerne skal der tages udgangspunkt i eksisterende løsninger og planer for faciliteter til friluftsliv og outdoor-aktiviteter. Pavillonerne kan f.eks. styrke vandre-/cykelruter og opholdssteder, og de kan dermed være en fleksibel løsning til fysiske faciliteter og installationer, der kan styrke adgangen til og ophold i naturen.

Afsættet for konceptet er, at det skal kunne rumme lokal tilpasning, så pavillonerne understøtter en lokal stedsidentitet og kan være et element i en lokations wayfinding.

I budgetudkastet er der lagt op til, at finansieringen af cykelknudepunktsnetværk på Fyn og øerne kræver 30 mio. kr. til skilte, skilteplan og opsætning. Nordea-fonden finansierer 50% af omkostningerne mens resten fordeles imellem de fynske kommuner hvorunder det også forventes at kunne tilvejebringe dele af finansieringen af andre kanaler, herunder f.eks. nationale cykelpuljer som Cykelpuljen.

Omkostningerne fordeles pr. kommune efter antal km strækning og antal skilte. 30 % af midlerne til medfinansieringen fra kommunerne skal findes i 2025 og 70 % i 2026.

Der er lagt op til, at der etableres pavilloner for ca. 15 mio. kr. hvoraf Nordea-fonden også her finansierer 50 % og kommunerne medfinansierer de øvrige 50 %, hvor det også her forventes, at der kan hentes delvis finansiering findes via øvrige kilder. Det er blandt andet muligt at søge andre puljer, bruge interne timer, fondsmoms og interne kommunale anlægspuljer til medfinansiering.

Finansieringen hertil falder i takt med, at outdoorpavillonerne opføres i kommunerne inden for perioden 2025-2029.

Destination Fyn og Dansk Kyst- og Naturturisme vurderer, at der er et stort potentiale i samarbejdet med Nordea-fonden, da de indledende visioner meget direkte understøtter både ambitionerne og anviste handlinger i Udviklingsplan for Fyn & øerne. Med en tydelig, fælles rammesætning i et samarbejde med Nordea-foden har det fynske turismesamarbejde først og fremmest mulighed for at igangsætte arbejdet med en reel kommercialisering af outdoorproduktet med respekt for naturen og lokalområderne.

Samtidig vil samarbejdet være et stærkt signal til omverdenen og øvrige potentielle investeringer om, at Fyn og øerne har styrket det strategiske arbejde med turisme og er et område, der skal holdes øje med.

Erhvervs- og Turismeudvalget

Taget til efterretning.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende.

Der blev orienteret om:

Forespørgsel om køb af ”Bølgen”

Havnekontoret har modtaget henvendelse fra en borger der ønsker at købe ”Bølgen” til privat anvendelse. Havnekontoret har meddelt at ”Bølgen” ikke er til salg.

Status for overnatning i Svendborg

SvendborgEvent har med udgangspunkt i data fra Destination Fyn udarbejdet end status for overnatninger i Svendborg.

Juni måned har desværre vist en fortsat tilbagegang på -13 % i overnatninger sammenlignet med sidste år. Særligt campingsegmentet er udfordret med en markant nedgang på -26 % for årets første seks måneder. Til gengæld viser hotelovernatninger en positiv vækst på +3 %, hvilket er over landsgennemsnittet. SvendborgEvent har igangsat en analyse for at identificere årsagerne til campingområdets udfordringer.

Destination Fyn har udarbejdet en opgørelse over udviklingen i overnatninger for AirBnB. Der har i juni-juli været ca. 1.600 flere udlejninger af lejemål i Svendborg Kommune. Hvis Fyns gennemsnitlige gruppestørrelse på 3,1 personer gælder i Svendborg, så dækker de 1.600 udlejninger over ca. 5.000 flere AirBnB overnatninger i Svendborg i de to måneder. Det ser således ud til at en mindre del af faldet i camping substitueres af AirBnB.

Juni

• I juni blev der booket knap 50.000 nætter via Airbnb, hvilket er 9% over juni 2023.
• Tre fynske kommuner opnåede tocifret vækst: Svendborg (+17%), Nordfyn (+15%) og Langeland (+11%)

Juli

• her er fremgangen endnu mere markant: 29 % flere nætter blev booket sammenholdt med juli 2023.
• som i juni er det alle kommuner, som tager del i fremgangen – og alle med imponerede vækstprocenter (fra 20% til 44%).
• Der er også kommet markant flere steder, som udbyder deres bolig (antal boliger i destinationen er vokset fra 3.600 til 4.500.
• Endelig ser vi også at den gennemsnitlige pris er vokset fra 952 kr. i juli 2023 til 1.109 kr. pr. nat. I juli 2024.

Forecast

• Også de resterende måneder af året ser pt ud til at lande højere end den tilsvarende måned i 2023. Bedst ser august ud – her er der pr. 5/8 19% flere bookninger end på tilsvarende tidspunkt i 2023.

Status for havn og færger

Der er i forhold til 2023 en nedgang på 13% for gæstesejlere og 12% for solgte færgebilletter

Grill- og ishus i Lundeborg Havn

Der blev stillet spørgsmål vedr. ovenstående. Der bliver eftersendt en skriftlig redegørelse, der tidligere er udsendt til andre udvalg på baggrund af tilsvarende forespørgsler.

Budgetseminar

På budgetseminaret byder ETU ind med to temaer: sejlende kulturarv og nye elfærger

Trailcenter Svendborg

Svendborg Efterskole har skriftligt trukket sig fra projektet. Administrationen vil – sammen med Geoparken - forsøge at finde en alternativ placering, således projektet kan realiseres.

Udbud på Odense Vej

Der arbejdes fortsat på et udbudsmateriale, men dette vil sandsynligvis først foreligge umiddelbart før ØU. ETU er indforstået med, at sagen forelægges direkte i ØU. Udbuddet sker med forbehold for Kommunalbestyrelsens efterfølgende godkendelse.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende.