Folkeoplysningsudvalg
Referat • 22. november 2023 kl. 17.00
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 22-11-2023
Godkendt.
Punkt 6 udsættes til decembermødet.
Anne Katrine, Kurt, Sorknæs, Ellen Johanne Petersen og Henrik Fløytrup var fraværende.
Rasmus Feldingbjerg Drabe var fraværende, som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller.
Beslutningstema
Ansøgning om tilskud til flere haltimer til indendørs fodbold i hallen på Øster Åby Friskole
Sagsfremstilling
Hesselager Fodbold søger om flere timer til indendørs fodbold i hallen ved Øster Åby friskole.
I sæsonen 2022-2023 havde klubben en aftale på i alt 91 timer (13 uger a 7 timer).
I sæsonen 2023-2024 søges om 2 x ½ time ekstra pr. uge samt 1 – 2 uger ekstra, i alt 115 timer.
Ansøgningen begrundes med, at klubben har fået mange nye børn og har nu både bl.a. U10 drenge og U10 piger, som deltager i indendørs stævner. Ligeledes har klubben som noget nyt et kvinde-seniorhold, som også har behov for træningstid hen over vinteren.
Formanden er ny på posten og har ikke været opmærksom på, at der skal søges ekstra træningstid inden 15. marts.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
|
| Udgift | Egenbetaling | Udgift til lokaletilskud |
Nuværende bevilling | 2022-2023 | 38.675 kr. | -5.688 kr. | 32.987 kr. |
Ansøgt bevilling | 2023-2024 | 48.875 kr. | -7188 kr. | 41.687 kr. |
Merudgift |
|
|
| 8.700 kr. |
Udgiften vil kunne indeholdes i budget for lokaletilskud for 2023.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 22-11-2023
Godkendt.
Anne Katrine, Kurt, Sorknæs, Ellen Johanne Petersen og Henrik Fløytrup var fraværende.
Rasmus Feldingbjerg Drabe var fraværende, som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller.
Beslutningstema
Godkendelse af kriterier for indstilling af kandidater til DIF Spydspidsforeningsprojekt.
Indstilling
Det indstilles,
- At Folkeoplysningsudvalget godkender kriterier og indstillede kandidater fra Svendborg Kommune til DIF Spydspidsforeningsprojekt.
Sagsfremstilling
Danmarks Idrætsforbund har fokus på at finde såkaldte spydspidsforeninger i Region Hovedstaden, Syddanmark og Nordjylland. I alt skal der udvælges 40-45 foreninger, som i perioden 2024-2025 kan bære titlen som spydspidsforening, og få mulighed for at få tildelt midler til at tilknytte en medarbejder, som kan arbejde med udviklingen af foreningens børn og unge aktiviteter. Den pågældende medarbejder vil typisk skulle arbejde ind i 1-3 foreninger. Medarbejderen skal ansættes i en forening og ikke i kommunen eller i et idrætssamvirke.
DIF beder kommuner, special forbund og idrætsråd- og samvirker om, at indstille relevante foreninger til projektet. Der er deadline for modtagelse af indstillinger den 1. december. Læs yderligere om projektet i vedlagte bilag
Formanden for Folkeoplysningsudvalget har i samarbejde med Fritidsafdelingen udarbejdet kriterier for udvælgelse af foreninger til den kommunale indstilling. Fra kommunalt hold ønsker man at fokusere på udviklingen af folkeoplysende foreningsaktiviteter i Svendborg Nordøst, hvor foreningsdeltagelsen er lav og idrætsfaciliteterne er knappe. Styrkelsen af de eksisterende foreningsaktiviteter og udviklingen af nye tiltag, vil kunne supplere og understøtte de udviklingsindsatser Svendborg Kommune planlægger i området i de kommende år, hvor der blandt andet er fokus på at udvikle lokalområdet gennem strategisk byudvikling og kultur- og fritidsaktiviteter.
De kommunale kriterier er præsenteret for Sport og Idræt i Svendborg som tilslutter sig kriterierne. Herunder valget af Svendborg Nordøst som udviklingsområde.
Kommunale kriterier for indstilling af spydspidsforeninger:
- Har evnen og kompetence til af fungere som arbejdsgiver
- Skal kunne give sparring og understøtte arbejdet med projektudvikling
- Skal evne at samarbejde på tværs af foreninger
- Udvikle idrætsaktiviteter i Svendborg Nordøst, hvor foreningsdeltagelsen er lav og idrætsfaciliteterne er knappe
- Fokus på at højne og understøtte arbejdet med børn og unges mentale sundhed i Svendborg Nordøst
- Fokus på at videreudvikle samarbejdet ml. foreninger og de lokale skoler
Svendborg Kommune og den boligsociale helhedsplan peger på BK Stjernen og Svendborg Admirals, som oplagte samarbejdspartnere ind i spydspidsprojektet. Begge foreninger udtrykker stor interesse i at deltage. Fritidsafdelingen og formanden for Folkeoplysningsudvalget tager en videre dialog med foreningerne med henblik på at indstille begge foreninger til at indgå i projektet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Intet at bemærke
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 22-11-2023
Godkendt.
Det bemærkedes, at specialforbundene også kan indstille foreninger som spydspidsforeninger.
Anne Katrine, Kurt, Sorknæs, Ellen Johanne Petersen og Henrik Fløytrup var fraværende.
Rasmus Feldingbjerg Drabe var fraværende, som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller.
Beslutningstema
Anmodning om udsættelse til 2024.
Indstilling
Det indstilles at anmodningen imødekommes.
Sagsfremstilling
AOF fremsender anmodning om at udsætte anvendelse af bevillingen til gennemførelse af projektet Eventyrklubben til 2024, da det har vist sig at tage mere tid end beregnet at involvere og gennemføre fælles planlægning med de institutioner, der skal involveres.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 22-11-2023
Godkendt.
Anne Katrine, Kurt, Sorknæs, Ellen Johanne Petersen og Henrik Fløytrup var fraværende.
Rasmus Feldingbjerg Drabe var fraværende, som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller.
Beslutningstema
Regnskab for lokaletilskud 2022 for de frivillige folkeoplysende foreninger fremlægges til godkendelse.
Indstilling
Det indstilles, at regnskabet godkendes.
Sagsfremstilling
I 2022 var der i Svendborg Kommune 52 foreninger, der modtog tilskud til egne eller lejede lokaler. Regnskabet for lokaletilskud inklusive bådpladsleje for 2022 opgøres således:
Bevilget lokaletilskud 2022 | Aconto 2022 | Efterregulering udb 2023 |
2.249.361 kr. | 1.653.322 kr. | 596.039 kr. |
7 foreninger har fået udbetalt for meget aconto i 2022 i forhold til deres lokaletilskudsregnskab, som er opgjort her i 2023. Det betyder, at der foretages modregning i deres acontobeløb i 2023 eller modregning i 2024. Samlet beløb til modregning udgør 109.249 kr.
Der vedlægges bilag med oversigt over foreningerne med beregnet tilskud, udbetalt acontobeløb og reguleringsbeløb til udvalgets godkendelse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den økonomiske ramme for lokaletilskud til de frivillige folkeoplysende foreninger i 2022:
| Budget 2022 | Forbrug 2022 | Rest 2022 |
Lokaletilskud til egne og lejede lokaler | 2.882.190 kr. | *1.821.429 kr. | 1.060.761 kr. |
Tilskud til halrum i kommunal/selvejende haller | 414.178 kr. | 518.543 kr. | -104.365 kr. |
Tilskud til halrum i private haller | 1.970.160 kr. | 1.904.323 kr. | 65.837 kr. |
Lejebeløb vedr. kontrakthaller (Gudme, Stenstrup m.fl.) | 3.278.330 kr. | 2.941.209 kr. | 337.121 kr. |
Overførselsmidler | 92.111 kr. | 0 | 92.111 kr. |
Samlet Budget/Forbrug/Restbeløb vedr. tilskud til halrum og lokaler |
8.636.969 kr |
7.185.504 kr. |
1.451.465 kr. |
*= Forbruget i 2022 omfatter de faktiske udbetalte og modregnede tilskudsbeløb på lokaletilskudskontoen. Reguleringsbeløb fra regnskab 2021 og acontobeløb for 2022.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 22-11-2023
Tal blev forelagt til endelig godkendelse i december mødet.
Anne Katrine, Kurt, Sorknæs, Ellen Johanne Petersen og Henrik Fløytrup var fraværende.
Rasmus Feldingbjerg Drabe var fraværende, som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller.
Beslutningstema
Godkendelse af aftenskolernes regnskab for 2022 samt beslutning om bevilling af merforbrug.
Sagsfremstilling
Regnskab forelægges til mødet til mødet til godkendelse
Undervisning:
Budget 2022 | 3.537.587 kr. |
Lokaletilskud:
Budget 2022 | 481.890 kr. |
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 22-11-2023
Udsat til næste møde.
Anne Katrine, Kurt, Sorknæs, Ellen Johanne Petersen og Henrik Fløytrup var fraværende.
Rasmus Feldingbjerg Drabe var fraværende, som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller.
Beslutningstema
Information til udvalget.
Sagsfremstilling
FORMAND:
- Status på proces for Idrætspolitik
- Formandsmøder
UDVALGSMEDLEMMER:
Hanne Ringgaard Møller:
Orienterer fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Rottefælderevyen flytter tilbage til Rottefælden.
Bevilget penge til projektbeskrivelse til undersøgelse om etablering af kulturstøberi på havnen
Der arbejdes med Kulturløftet – følgende fokuspunkter er valgt:
Ribers Gaard
SAK vision – bæredygtig kultur
Kunst i byrum
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)
Har været til formandsmøde. Det er givende at være i tæt dialog med politikerne.
Har deltaget i arbejde med idrætspolitikken. Det har været en spændende proces.
SIS har bevilget tilskud til Prisfesten
SIS arbejder med udvikling og har holdt temaaften faciliteret at en konsulent fra VIFO
SPULT – opfordrer til at tjekke ind på deres hjemmeside og se alle tilbud.
Senest er der afviklet et foredrag med Søren Østergaard omkring børns mentale sundhed
Foreninger har leveret mange tilbud til SPULT’s hjemmeside til brug for den åbne skole, men det kniber med at komme igennem til skolerne. Der arbejdes på at konsulenterne skal besøge skolerne for at få ”hul igennem”
Information fra Haludvalget.
Lovkrav om energimærkning af kommunale haller og selv om hallerne er selvejende institutioner er de omfattet af lovkravet, da de anses som kommunale, når de modtager 50% eller mere i tilskud af deres samlede drift.
(Der blev spurgt ind til, hvad med klubhusene?)
Der etableres nyt gulv i Tvedhallen.
Information fra Samrådet for aftenskolerne
Har været til VIFO konference i Faaborg. Det var inspirerende og der kom ting med hjem som der arbejdes videre med.
Der er sket udskiftning i Samrådets bestyrelse, Peter Ørsted er indtrådt.
Bestyrelsen arbejder på at få skabt et samarbejde mellem aftenskoler, så man f.eks i fællesskab kan afvikle attraktive 10% arrangementer.
Børnebilledskolen, som ikke hører under Folkeoplysningen , oplever en stor interesse for kreative hold for børn.
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
Vejstrup bokser med en problematik omkring fredede arealer. Der er en god dialog.
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
Der åbnes for tilmelding til hold den 12/12. Der er stor søgning specielt kreative fag er populære.
Ungdomsskolen har i samarbejde med lokalråd taget fat i larmende knallerter problematikken. De vil i samarbejde udpege områder, hvor der kan/må larmes lidt mere en normalt.
Ungdomsskolen har indrettet en trailer, med diverse knallertgrej og kører ud og møder de unge, hvor de er.
Information fra Forsamlingshusudvalget
Intet at berette
Administrationen:
- Ny chef Christian Barding tiltræder 1. december 2023.
- Mulige nye lokaler til Kultur og Fritid på Rådhuset.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 22-11-2023
Orienteringen taget til efterretning.
Anne Katrine, Kurt, Sorknæs, Ellen Johanne Petersen og Henrik Fløytrup var fraværende.
Rasmus Feldingbjerg Drabe var fraværende, som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller.