Folkeoplysningsudvalg
Referat • 25. september 2023 kl. 17.00
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2023
Godkendt.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende. Som suppleant deltog Bente Skytte.
Frank Müller-Bøgh var fraværende. Som suppleant deltog Peter Bang.
Beslutningstema
Behandling af ansøgninger til renoveringspuljen for private klubhuse 2023.
Indstilling
Underudvalgets indstilling til fordeling af puljemidler fremgår af vedlagte oversigt over ansøgninger.
Det indstilles
- At der bevilges 26.639 kr. fra den særlige energipulje på 100.000 kr., som er stillet til rådighed i år for foreninger med eget klubhus.
- At restbeløbet fra den særlige energipulje 73.361 kr. går tilbage til anvendelse til energibesparende projekter i Miljø og Tekniks regi, da driftsmidlerne skal bruges i år.
Sagsfremstilling
Ifølge puljebeskrivelsen kan der søges til udvendig renovering af klubhuse samt indvendig og udvendig energirenovering af klubhuse/-lokaler.
Der er indkommet 2 ansøgninger til renoveringspuljen for foreningsejede klubhuse. Det fremgår af oversigtsskema (bilag), hvilke foreninger der har søgt, renoveringens art, det ansøgte beløb samt tilskudsbeløbet, som indstilles af underudvalget.
Underudvalget indstiller hermed følgende foreninger til tilskud:
Forening | Renoveringens art | Ansøgt beløb kr. | Indstillet beløb kr. |
Lunde SG&I | Efterisolering af loft | 25.000 kr. | 20.000kr. |
Lundeborg Sejlklub | Ny varmepumpe | 8.299 kr. | 6.639 kr. |
I alt: |
| 33.299 kr. | 26.639 kr. |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der var primo 2023 183.633 kr. til rådighed i opsparede midler i puljen.
I starten af 2023 er der anvendt 30.688 kr. i forbindelse med to akutte sager.
Puljemidler på 100.000 kr. er tilført fra den særlige energipulje, og dermed udgør den samlede sum til bevillinger pt. 252.945 kr.
Restpuljemidler fra den særlige energipulje forventes ikke at kunne overføres til 2024, hvorfor beløbet går tilbage til anvendelse i Miljø og Tekniks regi til driftsopgaver i år.
Hvis der gives bevillinger som indstillet af underudvalget, vil der stadig være 152.945 kr. til eventuel overførsel til budget 2024.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2023
Indstillingen blev godkendt.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende. Som suppleant deltog Bente Skytte.
Frank Mûller-Bøgh var fraværende. Som suppleant deltog Peter Bang.
Beslutningstema
Fordeling af tilskud til Efterårsferien 2023.
Indstilling
Administrationen indstiller at de ansøgte midler godkendes, da det samlede beløb holder sig inden for den afsatte ramme.
Sagsfremstilling
Der er modtaget 4 ansøgninger om tilskud til efterårsferie aktiviteter.
Øvrige aktiviteter i foreninger/Institutioner, der er påført oversigten, er ikke tilskudsberettigede men vil blive annonceret på hjemmesiden for ferieaktiviteter.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Budget 2023 | 204.045 kr. |
Grafisk mat. Hjemmeside | 35.000 kr. |
Til bevillinger | 169.045 kr. |
Bevillinger vinterferie | 26.209 kr. |
Bevillinger sommer- og efterårsferie | 142.836 kr. |
Bevilget sommerferie | 117.050 kr. |
Ansøgt efterårsferie | 17.809 kr. |
Forbrug i alt | 196.068 kr. |
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2023
Indkomne ansøgninger blev godkendt incl. ansøgning fra KFUM spejderne, som blev forelagt på mødet.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende. Som suppleant deltog Bente Skytte.
Frank Muller-Bøgh var fraværende. Som suppelant deltog Peter Bang.
Relaterede bilag
Beslutningstema
DcH-Egebjerg søger 9.885 kr. fra Opstartspuljen til indkøb af forskellige træningsredskaber til familiehunde- og rally hold.
Sagsfremstilling
DcH-Egebjerg er en nyligt godkendt Folkeoplysende forening, som ansøger Opstartspuljen til indkøb af redskaber i forbindelse med opstart af foreningen.
Til Rally drejer det sig om sandsække til tunnel, spring og skilteholdere.
Til familiehunde drejer det sig om et bord, flexipaws cloud, peanut og slalompinde.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgiften vil kunne indeholdes i budget 2023 for de samlede puljer til Fritid- og Foreningsliv.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2023
Ansøgningen blev godkendt.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende. Som suppleant deltog Bente Skytte.
Frank Müller-Bøgh var fraværende. Som suppleant deltog Peter Bang.
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget har oversendt nedenstående punkt til Folkeoplysningsudvalget for undersøgelse af mulighederne for at finde egnede kommunale lokaler til Svendborg Bridgeklub.
Administrationen har været i kontakt med foreningen i forhold til at få oplyst de reelle behov for lokaler og udstyr.
Efterfølgende har administrationen kontaktet Arealgruppen, der oplyser, at der pt. ikke findes egnede kommunale lokaler, der kan opfylde foreningens ønsker.
Beslutningstema
Formanden har dagsordenssat dette punkt til politisk drøftelse med følgende ordlyd:
Svendborg Bridgeklub søger nye lokaler.
Indstilling
Det indstilles:
- At administrationen tager kontakt til Svendborg Bridgeklub for eventuelle yderlige oplysninger og hermed undersøger mulighederne for at finde egnede lokaler til Bridgeklubben i Svendborg Kommune.
Sagsfremstilling
Svendborg Bridgeklub har 235 medlemmer og anvender dags dato ca. 170.000,- kr. til den årlige husleje.
Der er spil mandag, tirsdag og onsdag og undervisning til nye interesserede eller øvrige fra andre bridgeklubber torsdage. Flere medlemmer spiller flere gange om ugen og udtaler, at der er kognitive fordele og forebyggelse af ensomhed. Klubben tilbyder desuden undervisning til de øvrige mindre bridgeklubber, der findes i Svendborg Kommune.
Det er af afgørende betydning for klubben, at man har et stort lokale til rådighed - der ikke skal deles med andre + øvrige lokaler og adgang til køkken og toiletforhold. På ugebasis vil vores fremmøde give en høj belægning/udnyttelsesgrad af lokalet.
Fra 1. sept. til 1. maj benyttes lokalerne således: mandag aften ca. 90 deltagere, tirsdag aften ca. 70 deltagere, onsdag eftermiddag ca. 90 deltagere, torsdag aften undervisning i to lokaler ca. 50 deltagere. Desuden er der kursusaktivitet eller spil nogle weekender og torsdag eftermiddage.I perioden 1. maj til 1. sept. spilles hver mandag aften med 40 -70 deltagere.
Hver år i sommermånederne afvikles den årlige Bridgefestival, hvor flere end 2000 gæster byen i op til en uges varighed. De er flittige brugere af overnatningssteder, restauranter, cafeer og byens butikker. Svendborg Bridgeklubs medlemmer er hovedparten af de mange frivillige i Svendborg Idrætscenter, der afvikler ugens turneringer og sørger for at servere kaffe, mad mm (klubbens medlemmer arbejder uden betaling til klubben). F.eks. fik mange foreninger i Svendborg penge i kassen til Landsstævnet ved at stille frivillige til rådighed.
Bridgeklubben håber derfor, at kommunen kan hjælpe med at finde en løsning, der kan sikre klubbens fortsatte eksistens. En løsning, hvor kommunen, ligesom den støtter de andre bridgeklubber og mange foreninger i området ved at stille lokaler til rådighed uden beregning, også vil kunne finde en løsning for den største bridgeklub i området og i øvrigt på hele Fyn.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14-08-2023
Udvalget anerkender henvendelsen og oversender sagen til Folkeoplysningsudvalget til videre undersøgelse i forhold til mulighederne for at finde egnede lokaler til Bridgeklubben.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2023
Sagen blev drøftet. Udvalget må henholde sig til svar fra Arealgruppen, at Svendborg Kommune pt. ikke har mulighed for at stille egne lokaler til rådighed for Svendborg Bridgeklub.
Såfremt foreningen er interesseret, vil Arealgruppen se på muligheder for placering i øvrige lokaler. På grund af behovet for 90 deltagere pr. gang vil lokalet typisk blive på skoler eller haller.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende. Som suppleant deltog Bente Skytte.
Frank Mûller-Bøgh var fraværende. Som suppleant deltog Peter Bang.
Beslutningstema
AOF søger 12.250 kr. fra Udviklingspuljen til prøvehandling Eventyrklubben – en prøvehandling for folkeoplysende aktiviteter i Østre Bydel.
Indstilling
Det indstilles
- at ansøgningen godkendes. Samtidig godkendes, at der, hvis det skønnes nødvendigt, afvikles endnu en prøvehandling uden deltagerbetaling
- at eventuelle fremtidige forløb finansieres af AOFs bevilling og vil kræve en deltagerbetaling.
Sagsfremstilling
AOF vil introducere konceptet Eventyrklubben,
Formålet er:
- At introducere de folkeoplysende aktiviteter i et område af byen, hvor mange beboere ikke ser sig selv som deltager i frivillige foreningsaktiviteter og ikke har erfaring med deltagelse i folkeoplysningens lærende og dannende fællesskaber
- At medvirke til øget kulturforståelse blandt bydelens borgere med sigte på styrket kendskab til og deltagelse i demokratiske og frivillige aktiviteter og fællesskaber
- At medvirke til en positiv og vækstskabende fortælling om bydelen
- At deltagerne, gennem prøvehandlingerne, danner konkrete erfaringer om det personlige, fællesskabende og læringsmæssige udbytte, som de folkeoplysende aktiviteter bidrager til
- At deltagerne oplever motivation og lyst til at deltage i etablerede foreningsaktiviteter og fællesskaber og der dermed skabes grobund for alment etablerede folkeoplysningsaktiviteter i området, herunder aktiviteter med alment deltagergebyr
Prøvehandlingen 1 kan, om muligt, efterfølges med flere prøvehandlinger og dermed øge kendskabet til de folkeoplysende aktiviteter blandt flere borgere i bydelen.
Prøvehandlingerne gennemføres for at understøtte endnu flere borgeres motivation, viden og mulighed for at deltage i de folkeoplysende aktiviteter på tværs af sociale, etniske og aldersmæssige skel og dermed understøtte at almene folkeoplysende aktiviteter kan etableres som selvbærende tilbud.
Målgruppen:
er forælder og barn eller bedsteforælder og barn (børnehave eller indskoling) der på 6 kursusgange introduceres til eventyrets univers og omsætter det lærte til deres egne eventyr om eget liv.
Undervisningen udføres af Billedkunstner Nina Wengel
Aktiviteten er ca. ½-1 times varighed som foregår i tre børneinstitutioner i området.
Beløbet for prøvehandlingen inkluderer materialer, undervisning, forberedelse og introduktion x 3.
Det vurderes fra AOFs side, at prøvehandlingen skal være uden deltagerbetaling.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Såfremt der gennemføres 2 prøvehandlinger, vil udgiften på 24.500 kr. kunne indeholdes i budget 2023 for de samlede puljer til Fritid- og Foreningsliv.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2023
Indstillingen blev godkendt.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende. Som suppleant deltog Bente Skytte.
Frank Müller-Bøgh var fraværende. Som suppleant deltog Peter Bang.
Beslutningstema
Status på puljer til forenings- og Fritidsliv 2023.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2023
Taget til efterretning.
Preben Juhl Rasmussen var fraværende. Som suppleant deltog Bente Skytte.
Frank Müller-Bøgh var fraværende. Som suppleant deltog Peter Bang.
Beslutningstema
Information til udvalget.
Sagsfremstilling
FORMAND:
- Der afholdes møde med Svendborg Rideklub om anvendelse af ridehaller. Dette i forhold til egen hal og Svendborg Ridehal. Haludvalg og CETS deltager.
- Prisfesten afvikles i samme ramme og på samme niveau som sidste år
- I forhold til lokaletilskud har der været drøftelse med foreningen Anshin om tilskud til deres nye lokaler.
- Steen Tinning og Jan Find Petersen deltager i VIFO konferencen i Faaborg
UDVALGSMEDLEMMER:
Politikerne:
Oplyste, at besparelser på det folkeoplysende område i 2024 var blevet trukket tilbage.
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)/SPULT
Der er indkaldt til møde i SIS primo oktober.
SIS bestyrelsen har forsøgt at kigge indad – Hvad vil vi med SIS? Hvilken retning skal vi gå? Der er nedsat en arbejdsgruppe som i samarbejde med VIFO skal finde retning.
SPULT – arbejder ind i SPULT og skolesamarbejde. SPULT har taget styrring i projekt Børns mentale sundhed. Udvalget ønsker en orientering om, hvad der er sket i SPULT-regi i året løb.
Tennishallen færdig og klar til indendørs sæson.
Information fra Haludvalget.
Ny konstituering. Uændret bemanding på posterne.
I forbindelse med besparelser skal alle haller nu have ændret vedtægt, så der kan foretages regnskab og revision i kommunen.
Besparelser i budget klares ved naturlig afgang og samdrift af haller.
Information fra Samrådet for aftenskolerne
Arbejdet med hvidvask.
Skal deltage i VIFO konference i Faaborg.
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
Flemming Lausten afgået ved døden. Carsten Vorm tager over.
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
Glad for budgettet.
Lokaler på Abildvej bíbeholdes.
Styrke samarbejde mellem de unge på skoler med flere matrikler.
Erasmus+ midler til rejseaktiviteter til venskabsbyers ungdomsskoler. Projekt næste år i Bodø.
Det sociale samvær er udfordret på gymnasier og erhvervsskoler – hvordan gør vi, for at bedre det sociale samvær. Ungdomsskolen faciliterer projekt. Trygfonden har bevilget penge til projektet.
Intro til ungdomsskolen en kæmpe succes. Til Åbent Hus kom der 800 deltagere.
Tysk praktikant i 3 mdr. i Ungdomsskolen – Erasms+.
Information fra Forsamlingshusudvalget
Intet at berette.
Administrationen:
Kultur- og fritidschefstillingen er opslået med ansøgningsfrist den 4. oktober 2023.
Administrationen har ansat Randi Zimling i en tidsbegrænset stilling indtil 30.06.2024.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2023
Orienteringen taget til efterretning.