Folkeoplysningsudvalg
Referat • 25. september 2024 kl. 17.00
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2024
Godkendt.
Herdis Linde Jensen, Kurt Sorknæs, og Michael M. Hansen var fraværende
Susanne Busse var fraværende som suppleant deltog Peter Ørting.
Beslutningstema
Godkendelse af mødekalender for 2025.
Sagsfremstilling
Udkast til mødekalender for 2025 forelægges til godkendelse.
Udvalgets møder afvikles primært i Svendborg Rådhus med mødestart kl. 17.00.
Der vil kunne indkaldes til ekstraordinære møde, såfremt der kommer akutte sager.
Følgende datoer foreslås:
Onsdag den 29. januar
Torsdag den 27. februar
Mandag den 31. marts
Mandag den 28. april
Torsdag den 22. maj
Torsdag den 26. juni
Juli mødefri
Mandag den 25. august
Mandag den 29. september
Torsdag den 30. oktober
Onsdag den 26. november
Torsdag den 18. december
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2024
Godkendt.
Herdis Linde Jensen, Kurt Sorknæs, og Michael M. Hansen var fraværende
Susanne Busse var fraværende som suppleant deltog Peter Ørting.
Beslutningstema
Ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening.
Sagsfremstilling
Rantzausminde Havbadeforening ansøger om at blive en frivillige folkeoplysende forening.
Foreningens formål er at:
- At skabe et aktivt bade- og havnemiljø til gavn for alle i lokalområdet, sejlere, kajakroere og andre turister.
- At udvide badesæsonen med mulighed for vinterbadning for at opnå sundhed, velvære samt socialt samvær
- At fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab i lokalområdet.
Foreningen har 605 medlemmer, heraf 23 under 25 år.
Foreningen råder over egen saunabygning, placeret på Rantzausminde Havn på kommunal grund.
Foreningen er medlem af DGI og planlægger, i samarbejde med DGI, kurser for medlemmer i bla. sundhed ved vinterbadning.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Foreningen vil kunne modtage medlemstilskud til medlemmer under 25 år.
Såfremt foreningen søger lokaletilskud til sauna, vil udvalget først skulle beslutte om saunaaktiviteter er at betragte som folkeoplysende aktivitet i Svendborg Kommune.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2024
Foreningen blev godkendt som folkeoplysende forening.
Herdis Linde Jensen, Kurt Sorknæs, og Michael M. Hansen var fraværende
Susanne Busse var fraværende som suppleant deltog Peter Ørting.
Beslutningstema
Ansøgninger om ferieaktiviteter i Efterårsferien 2024
Indstilling
Administrationen indstiller, at de indkomne ansøgninger imødekommes med tilskud
Sagsfremstilling
Foreninger og Kulturaktører har igen fået mulighed for at byde ind med aktiviteter til efterårsferien.
Sommerferien bød på et stort katalog af aktiviteter, mens efterårssæsonen ikke er så bred.
Folkeoplysende foreninger kan søge om tilskud til instruktørtimer og materialer.
Alle indkomne aktiviteter vises på AktivSvendborg.dk
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Til Sommerferieaktiviteterne blev det besluttet, at alle foreninger, fik de beløb de havde søgt og puljen blev derfor brugt uden at efterlade overskud til efterårsferien. Det vurderes at der generel er lav tilslutning til aktiviteter i efterårsferien og at eventuelle udgifter kunne afholdes af Folkeoplysningsudvalget.
Budget 2024 |
| 213.262 kr. |
Grafisk materiale, hjemmeside mm. | 35.000 kr. |
|
Forbrug uge 7 | 33.360 kr. |
|
Udbetalt pr. 19.09.2024 til sommerferie | 141.526 kr. |
|
Bevilget ej udbetalt sommerferie | 16.910 kr. |
|
I alt forbrug for ferieaktiviteter 2024 | 226.796 kr. |
|
Saldo |
| -6.918 kr. |
|
|
|
Ansøgt Efterårsferie | 11.180 kr. |
|
Saldo hvis bevilges |
| -24.714 kr. |
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2024
Godkendt med undtagelse af ansøgningen fra SG.
Denne ansøgning behandles i næste møde som et udviklingsprojekt under Udviklingspuljen.
Herdis Linde Jensen, Kurt Sorknæs, og Michael M. Hansen var fraværende
Susanne Busse var fraværende som suppleant deltog Peter Ørting.
Beslutningstema
Tilkendegivelse om fortsat deltagelse i samarbejdsaftale mellem de fynske kommuner og Fonde .dk.
Indstilling
Administrationen indstiller, at der arbejdes videre med samarbejdsaftalen mellem de fynske kommuner og Fonde.dk
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har i samarbejde med de fynske kommuner en aftale om abonnement til Fonde.dk., hvor fynske foreninger, landsbyråd samt kunst- og kulturaktører har mulighed for gratis at anvende Fonde.dk.
Aftalen har været gældende fra januar 2022 og udløber 31. december 2024.
De fynske kommuner har i perioden samarbejdet om og afviklet 2 udgaver af Fundraising Dag Fyn, hvor deltagerne har haft mulighed for at møde diverse fonde, snakke med kommunerne om puljer, haft mulighed for at teste sin idé af direkte hos en fond, samt høre oplæg fra diverse fonde.
Fonde.dk har også deltaget med en stand og de har været godt besøgt og foreningerne er gået meget opløftede derfra med ny energi til fondssøgninger. Begge arrangementer har været afviklet i Ringe.
Den første fælleskommunale aftale kostede i alt 36.000 kr. pr. år, denne pris er i dag helt normal for én enkelt kommune at give om året, for samme aftale.
Den nye aftale er baseret på aftale med 10 fynske kommuner: Odense, Nordfyn, Nyborg, Langeland, Assens, Ærø, Kerteminde, Middelfart, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner.
Den samlede årlige pris vil være 100.000 kr.
Fonde.dk har siden 2022 udviklet sig til at være mere end en fonds- og puljedatabase og mange foreninger har haft god brug af at søge muligheder via siden.
Samarbejdsaftalen skal godkendes af alle 10 kommuner og det er derfor ikke et endeligt beslutningspunkt, da der kan komme ændringer. Melder én kommune fra, har det konsekvenser for de 9 andre, derfor er der brug for en tilkendegivelse af, om den enkelte kommune ønsker at arbejde videre med Fonde.dk
Udkast til fordelingsnøgle blandt de ti kommuner er vedlagt som bilag.
Der er pt. omkring 1200 brugere på portalen, heraf er ca. 80 fra Svendborg.
Der er således en opgave i at få løftet Fonde.dk ud til foreningerne, hvilket ligger fint i tråd med Sport og Idræt i Svendborgs (SIS) plan om at afvikle et lokalt fundraising arrangement for foreningerne i Svendborg.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifterne for Svendborg Kommune vil årligt være 11.651 kr. i tre år.
I alt en samlet udgift på 34.953 kr. over en tre-årig periode.
Udgiften skønnes at kunne indeholdes inden for Folkeoplysningsudvalgets budgetramme.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2024
Udvalget ønsker at deltage i det fælleskommunale samarbejde, såfremt hovedparten af de fynske kommuner ligeledes deltager.
Herdis Linde Jensen, Kurt Sorknæs, og Michael M. Hansen var fraværende
Susanne Busse var fraværende som suppleant deltog Peter Ørting.
Beslutningstema
Tilkendegivelse fra Folkeoplysningsudvalget om medfinansiering af ny Bevæg Dig For Livet-aftale med DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) og ansættelse af projektleder til varetagelse af opgaven.
Sagsfremstilling
Anledning
Svendborg Kommune fik i november 2023 en henvendelse fra DGI og DIF med en opfordring om at indgå en ny Bevæg Dig For Livet-aftale.
Administrationen har siden været i dialog med DGI og DIF og er enige om, at en ny aftale skal bygge videre på viden og erfaring fra Svendborgprojektet, Landsstævnet og på erfaringerne fra årene 2018-2022, hvor Svendborg Kommune var Bevæg Dig For Livet visionskommune.
Baggrund
Svendborg Kommune var i årene 2018-2022 Bevæg Dig For Livet-visionskommune på baggrund af en 5-årig aftale med DGI og DIF. Svendborg Kommune bidrog med en årlig finansiering på 265.000 kr. til implementeringen af aftalen og ansættelsen af en projektleder.
Ved budgetforliget for 2022 indgik indsatsen i besparelsesforslagene og fra 2023 afsluttedes samarbejdet.
Ny aftale
Kommunalbestyrelsen godkendte i januar 2024 en revision af Svendborg Kommunes Idrætspolitik, og arbejdet med at lave konkrete handleplaner for idrætspolitikken er i gang.
Indgåelsen af en ny Bevæg Dig For Livet-aftale vil give mulighed for at styrke nogle af prioriteringerne i disse handleplaner. Derfor er timingen for en ny aftale netop nu helt oplagt.
En Bevæg Dig For Livet-aftale skal derfor kobles både med handleplanerne for idrætspolitikken samt arbejdet med indsatser i regi af projektet Børn og Unges Mentale Sundhed.
En sådan aftale samt ansættelsen af en projektleder vil være en markant styrkelse af muligheden for at omsætte idrætspolitikken til konkret handling og sikre sammenhæng i arbejdet mellem forskellige indsatsområder.
Aftalen kommer til at have et overordnet mål, der støttes af prioriterede fokusområder.
Konkrete mål og fokusområder er endnu ikke defineret, men indgår som en del af arbejdet med at lave handleplaner for idrætspolitikken og koordineres med strategien for Get2Sport, udviklingen af fritidstilbud i Svendborg NØ samt arbejdet i projektgruppen Børn og Unges Mentale Sundhed.
Aktivitetsmidler søges i Folkeoplysningsudvalget samt fra samarbejdspartnerne i DGI, DIF, Get2Sport eller ved at byde ind i allerede budgetterede projekter som fx Børn og Unges Mentale Sundhed.
Det forventes, at en ny 5-årig aftale kan være forhandlet på plads og træde i kraft medio 2025 samtidig med ansættelsen af en projektleder.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den endelig finansieringsmodel er ikke færdigforhandlet med DGI/DIF.
Budget:
Lønudgift projektleder 650.000 kr. x 5 år | 3.250.000 kr. |
IT, kurser, transport o.a. | 250.000 kr. |
I alt udgift for 5 år | 3.500.000 kr. |
Den samlede udgift på 3,5 mio. kr. for 5 år finansieres således:
Overførsel fra 2023 fra politikområdet Kultur og Fritid | 1.000.000 kr. |
Folkeoplysningsudvalget |
|
DGI og DIF |
|
I alt | 3.500.000 kr. |
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2024
Kultur- og Fritidschef Christian Barding gav en orientering om det indledende arbejde med indgåelse af Bevæg Dig for Livet aftale med DGI og DIF.
Udvalget er meget positive overfor en medfinansiering af en Bevæg dig for Livet aftale, da det taler ind i de indsatser der arbejdes med.
Herdis Linde Jensen, Kurt Sorknæs, og Michael M. Hansen var fraværende
Susanne Busse var fraværende som suppleant deltog Peter Ørting.
Beslutningstema
Status på puljer til forenings- og fritidsliv.
Sagsfremstilling
Status på Folkeoplysningsudvalgets puljer til forenings- og fritidsliv.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2024
Til efterretning.
Herdis Linde Jensen, Kurt Sorknæs, og Michael M. Hansen var fraværende
Susanne Busse var fraværende som suppleant deltog Peter Ørting.
Sagsfremstilling
FORMAND:
Spult kommer på besøg til næste møde
FC Kurent har stor fremgang på ungdomsområdet og har pladsproblemer
UDVALGSMEDLEMMER:
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)
SIS har afholdt Hjertestarterkursus med god deltagelse og stor succes. Der planlægges yderligere afholdelse der endnu et kursus
SPULT’s nye medarbejdere er kommet godt fra start.
SIS har drøfter relevante emner for SPULT;
Åben skolesamarbejdet, undersøgelse af hvad kan foreningerne tilbyde skolerne, handicappedes integrering i foreninger
Oplæg til Fritidspas for voksne forventes at kunne forelægges til næste møde
Information fra Haludvalget.
Budget 2025 vedtaget – Haludvalget har fået tilført 400.000 kr.
Spændt på udfaldet af samarbejde mellem SG, Idrætshallen, SFB og den nye Areana
Truffet principbeslutning om modellen for opførelse af padelhal i tilknytning til Thurøhallen
Lokalefordeling i hallerne har vist en god belægning.
Information fra Samrådet for aftenskolerne
Indbudt aftenskolerne til Åben Hus arrangement – håber på deltagelse af min. 10 aftenskoler
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
Intet at berette.
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
Aktiviteterne er igangsat, 750 tilmeldte og der er udsolgt på alle hylder, så der er venteliste.
Erasmus+ rejse til Island med fælleskommunal deltagelse.
7 unge skal på kulturtur til venskabsby i Bodø
Tåsingeklubben er pt. lukket pga. manglende deltagere
Ungdomsskolen har ikke fået henvendelse fra Lokalrådet Sydtåsinge
Projekt Pusterummet for særlig udsatte unge ligger på hvilestadie, det kræver en stor økonomi og samarbejde med skolerne og den vej er tung at gå.
Information fra Forsamlingshusudvalget
Intet at berette.
Administrationen:
Fritid og Samfund inviterer til deltagelse i kurser for aftenskoler.
overvej deltagelse for fælles tilmelding.
Flytning af Folkeoplysningsmødet i november til fra torsdag 31. november til tirsdag 29. november grundet administrationens deltagelse i Fritidssamfundets Årsmøde
Mødet fastholdes – Sten Tinning er referent.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-09-2024
Til efterretning.
Herdis Linde Jensen, Kurt Sorknæs, og Michael M. Hansen var fraværende
Susanne Busse var fraværende som suppleant deltog Peter Ørting.