Folkeoplysningsudvalg
Referat • 27. april 2023 kl. 17.00
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-04-2023
Godkendt.
Rasmus Feldingbjerg Drabe (B) og Jesper Ullemose (V) var fraværende.
Beslutningstema
Orientering om det endelige budget for 2023.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har godkendt regnskab for 2022 samt overførsler til 2023.
Budgetoversigt vedhæftes til orientering.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Korrigeret budget for 2023 er samlet 17.219.517 kr.
Det bemærkes, at overførsel til SPULT på 900.000 kr. er bevilget til anvendelse i årene 2023, 2024 og 2025.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-04-2023
Taget til efterretning.
Rasmus Feldingbjerg Drabe (B) og Jesper Ullemose (V) var fraværende.
Beslutningstema
Drøftelse af materiale fremsendt til høring samt udarbejdelse af høringssvar.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har modtaget projektmateriale fra investorgruppen bag planerne om opførelse af en Multiarena ved Svendborg Idrætscenter.
Dette er sendt i høring med deadline 1. maj.
Folkeoplysningsudvalget er høringsberettiget på alle anlægsprojekter (nyanlæg) inden for idræt og bevægelse i Svendborg Kommune, og gives hermed mulighed for at afgive et høringssvar på det foreliggende materiale.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-04-2023
Udvalget er positive stemt for opførelse af en multiarena. Udvalget støtter opmærksomhedspunkter som anført i høringssvar fra haludvalg og SIS.
Udvalget udtrykte bekymring i forhold til, at inventar, udstyr mv. ikke nævnes i høringsmaterialet.
Rasmus Feldingbjerg Drabe (B) og Jesper Ullemose (V) var fraværende.
Beslutningstema
AOF Center Sydfyn søger om 30.000 kr. til afvikling af Klimafestival den 11. maj 2023.
Sagsfremstilling
AOF Center Sydfyn søger om 30.000 kr. til planlægning og afvikling af klimafestival, der skal skabe oplysning og debat, der kan medvirke til øget handling i den grønne omstilling både på individuelt plan og i fællesskaber.
Festivalen skal ligeledes være med til at styrke kendskabet til og interessen for folkeoplysende aktiviteter med særligt fokus på kurser og aktiviteter med klima, verdensmål, grøn omstilling og bæredygtighed som tema.
Festivalen arrangeres i samarbejde med Svendborg Kommunes programleder for klimahandleplanen, Vand & Affald og Sydfyns Elforsyning.
Torsdag den 11. maj 2023 slår AOF Center Sydfyn dørene op til en Klimafestival for alle byens borgere. En festival med overskriften; TAG HANDLING MED HJEM. Der præsenteres et udvalg af folkeoplysende aktiviteter i aktive workshops såsom bæredygtigt genbrug, re-design af garderoden, up-cykling og klimavenlig madlavning med lokale råvarer og lave food-miles. Disse workshops skal bidrage til at øge festivaldeltagernes viden og mulighed for bæredygtige handlinger i hverdagen, ligesom det skal inspirere til at ville lære mere i fællesskab med andre.
AOF Center Sydfyns børnebilledskole deltager med aktive værksteder og vil sammen med kunstner Lise Seisbøll afsløre et kunstværk med Verdensmål som tema. Kunstværket er lavet af Lise Seisbøll med aktiv deltagelse af AOF Center Sydfyns Børnebilledskole og vil være et blivende værk i AOF Center Sydfyns bygning også efter festivalen.
For at understøtte nye fællesskaber om klimahandlinger og bæredygtighed vil vi lave en workshop med Climate Fresk. Et spil/værktøj, der lægger op til øget viden, debat og samtale om klimaforandringer og har sigte på at øge den enkeltes evne og bevidsthed til aktiv handling på både individ- og fællesskabsniveau. Climate Fresk bliver i fremtiden det primære værktøj i de ”Bæredygtighedssaloner” vi udbyder hen over efteråret i regi af den lokale folkeoplysning.
Festivalen afvikles i AOF’s have, som vi deler med det lokale kunstmuseum SAK. I haven vil der være arbejdende kunstnere fra SAK, der vil formidle klimaforandringer, klimamål og handlinger i et kunstnerisk perspektiv, ligesom der vil være workshops, hvor festivaldeltagerne selv kan medvirke aktivt.
Vores lokale samarbejdspartnere Vand & Affald samt Sydfyns Elforsyning vil etablere workshops om affaldssortering, herunder det grønne madaffalds forvandling til biogas samt workshops om el og energi.
Midt i haven etableres en scene, hvor der eftermiddagen/aftenen igennem vil være talks og musik. Musik til at forsøde og hygge om festivalens deltagere og talks, der kan øge refleksion, viden og oplysning.
Der vil være talk med deltagelse af kommunens programleder for klimahandleplanen og repræsentanter fra ungerådet. Talk med den lokale afdeling af Grønne nabofællesskaber og en lokal klimafamilie samt talk om fødevarer og nødvendigheden af at indtænke det lokale perspektiv og foodmiles i vores indkøbsvaner.
For at øge sammenhængskraften og grundlaget for at understøtte og udvikle nye fællesskaber på kryds og tværs af festivaldeltagernes alder, køn, etnicitet og sociale baggrund, inviteres det lokale foreningsliv ind som aktive bidragsydere i festivalens ramme. Således deltager spejderne med en arbejdende workshop med fokus på bæredygtige aktiviteter. Den lokale forening ”Havhaver” formidler princippet bag havhaverne og muligheder for aktiv deltagelse i både dyrkning og høst af havets guld og grønne nabofællesskaber formidler viden gennem grønne
fællesskaber.
| Indtægter | Udgifter |
Oplysningsforbundenes lokalforeningspulje – ansøgt | 25.000 kr. |
|
Folkeoplysningsudvalgets puljer -Udvikling | 30.000 kr. |
|
Eventuel egenfinansiering | 16.725 kr. |
|
Honorar til 3 musikere |
| 5.400 kr. |
Løn aftenskoleundervisere (workshop) |
| 8.275 kr. |
Honorar til afholdere af talks |
| 3.600 kr. |
Kunstnerhonorar – kunstværk |
| 10.000 kr. |
Facilitering af Climate Fresk |
| 7.200 kr. |
Annoncering |
| 15.000 kr. |
Leje telte,scene,lyd,udskykning |
| 10.000 kr. |
Projektledelse |
| 12.250 kr. |
I alt | 71.725 kr. | 71.250 kr. |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
På den samlede konto for tilskud til forenings- og fritidsliv 2023 resterer 415.803 kr. i 2023.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-04-2023
Bevilget 30.000 kr.
Rasmus Feldingbjerg Drabe (B) og Jesper Ullemose (V) var fraværende.
Beslutningstema
Svendborg Golf Klub søger Foreningspuljen om økonomisk tilskud på 25.082 kr. i forbindelse med etablering af nyt golftilbud for mennesker med nedsat mobilitet, såvel synligt som ikke synligt.
Sagsfremstilling
Svendborg Golf Klub tilbyder fra maj 2023 et nyt tiltag, Rehab-golf, som er målrettet mennesker med nedsat mobilitet.
Svendborg Golf Klub bemærker, at erfaringerne viser, at udøvelse af Rehab-golf giver særdeles gode resultater i forhold til forbedring af den fysiske mobilitet samt skaber værdifulde sociale fællesskaber mellem spillere, hjælpere og andre involverede.
Forud for planlægningen af Rehab-golf har klubben holdt møde med Svendborg Kommunes fagpersonale på området, repræsentant fra Fåborg-Midtfyn Kommune, Hjerneskadeforeningen på Fyn, Handicaprådet for Svendborg, Sundhedshuset, fysio- og rehabiliteringsterapeuter, Dansk Handicap Union samt Dansk Golf Union.
Golfklubben bemærker, at alle kan være med til at spille golf, idet det er nemt at tilpasse tempo såvel som niveau. Et er dog en forudsætning, at personen kan stå selv samt har en rimelig balance.
Der søges om økonomisk støtte til annoncering og indkøb af begyndersæt. Begyndersæt indkøbes kun i det omfang, der er deltagere til projektet.
Annoncering Radio Diablo | 4.582 kr. |
Annoncering Ugeavisen | 4.000 kr. |
10 begyndersæt til opstartsforløbet | 16.500 kr. |
I alt: | 25.082 kr. |
Golfklubben har vedlagt årsrapport for 2022 vedr. Svendborg Golf Klub.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
På den samlede konto for tilskud til forenings- og Fritidsliv 2023 resterer 415.803 kr. i 2023.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-04-2023
Bevilget 25.082 kr.
Rasmus Feldingbjerg Drabe (B) og Jesper Ullemose (V) var fraværende.
Beslutningstema
Skakklubben Sydøstfyn søger Foreningspuljen om et tilskud til indkøb af nye skakspil og digitale skakure.
Sagsfremstilling
Skakklubben Sydøstfyn fremsender ansøgning til Foreningspuljen om et økonomisk tilskud på 22.000 kr. til indkøb af nye skakspil og digitale ure til klubben.
Klubben har en gang månedligt skak på Svendborg Bibliotek og har hertil lånt nogle skakspil fra Fyns Skakunion.
Klubben kan fortsat låne spil fra Fyns Skakunion, men ønsker at få egne spil, som kan opbevares på biblioteket.
Deudover søges om tilskud til Skakklubbens divisionshold. Klubben oplyser, at deres egne spil er meget slidte, og at de derfor har behov for nye til klubbens divisionshold.
Klubben har vedlagt regnskab for 2020, 2021 og 2022. Regnskab 2020 og 2021 udviste underskud, men regnskab 2022 viser et overskud på 11.076 kr. I budget 2023 budgetteres med et underskud på 10.500 kr., hvilket foreningen begrunder med forventelig manglende indtjening til klubben. Klubben har opbygget en lille formue (52.616 kr. pr. 31.12.2022), ved at klubbens medlemmer har arbejdet for klubben på Langelandsfestivalen, men man regner med, at denne indtægtskilde vil forsvinde og skal nu til at afsøge andre muligheder for indtjening.
Klubben har p.t. 10 medlemmer under 25 år og 22 seniormedlemmer. Klubben har et divisionshold, og udgifterne til divisionsholdet er i en sådan størrelsesorden, at hvis der ikke tilføres flere midler til foreningen, vil formuen være opbrugt inden for en 2 årig periode.
Foreningen har ikke økonomi til selv at indkøbe nye skakspil – trods foreningens lille formue.
Foreningen har medsendt link til https://skakshoppen.dk , hvor det fremgår, at skakspil fås i alle prislag fra ca. 200 kr. til ca. 4.000 kr. Foreningen har vurderet, at der kan bruges billige plastikspil på biblioteket (til små hurtige spil), men at klubben for behov for spil i træ og i en bedre kvalitet til divisionsspillerne.
Spil og ure til Svendborg Bibliotek | 10 skakspil a 200 kr. = 2.000 kr. | 10 digitale ure a 500 kr. |
Spil og ure til klubbens divisionshold | 10 skakspil a 1000 kr. = 10.000 kr. | 10 digitale ure a 500 kr. |
| I alt skakspil 12.000 kr. | I alt digitale ure 10.000 kr. |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
På den samlede konto for tilskud til forenings- og fritidsliv 2023 resterer 415.803 kr. i 2023.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-04-2023
Bevilget 7.000 kr.
Rasmus Feldingbjerg Drabe (B) og Jesper Ullemose (V) var fraværende.
Beslutningstema
Midtvejsevaluering for Åben digital cafe.
Sagsfremstilling
Folkeoplysningsudvalget godkendte på møde den 13.10.2022 oprettelse af en IT hjælp - selvhjælps café som en forsøgsordning i 33 uger. Samtidig blev det vedtaget, at der skulle aflægges en midtvejsevaluering i marts 2023.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-04-2023
Taget til efterretning.
Rasmus Feldingbjerg Drabe (B) og Jesper Ullemose (V) var fraværende.
Beslutningstema
Godkendelse af regnskab for Kursus- og Talentpuljen 2022
Sagsfremstilling
Kursuspuljen:
Saldo pr. 1. januar 2022 var 348.319 kr. Der er tilført puljen 294.958 kr. – i alt 643.277 kr.
Samlet udbetaling til kurser er 211.773 kr. fordelt på 228 kursister i 35 foreninger.
Saldo pr. 31.12.2022 er 431.504 kr.
Talentpuljen:
Saldo pr. 1. januar 2022 var 423.772 kr. Der er tilført puljen 182.354 kr. – i alt 606.126 kr.
Samlet udbetaling til talenter er 294.770 kr. fordelt på 121 talenter i 15 foreninger.
Saldo pr. 31.12.2022 er 311.356 kr.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-04-2023
Godkendt.
SIS har meddelt, at budgetbeløb for 2024 ikke skal overføres til SIS, da mindreforbrug af overførte midler anvendes i 2023. Dette gældende for både Kursus- og Talentpuljen.
Rasmus Feldingbjerg Drabe (B) og Jesper Ullemose (V) var fraværende.
Beslutningstema
Nedlæggelse af Thurø Rideklub til orientering
Sagsfremstilling
Thurø Rideklub har på to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger henholdsvis den 6. og 20. november 2022 besluttet at nedlægge foreningen til ophør pr. 31. december 2022. Indstillingen om lukning af klubben blev enstemmigt vedtaget på begge generalforsamlinger.
Thurø Rideklub har i nogle år haft underskud på driften og har opbrugt foreningens formue.
Bestyrelsen har fremsendt regnskab for 2022, der viser, at foreningens formue pr. 1. januar 2022, kr. 21.898 er anvendt til at dække underskud på foreningens drift i 2022. Foreningens egenkapital ultimo 2022 er 0 kr.
Årsagen til lukning af klubben var få medlemmer og ganske få aktiviteter. Dette har bevirket, at klubben de seneste to år har haft underskud på driften, og der var derfor ikke grundlag for at fortsætte klubben.
Samlede indtægter (drift) 2022 | 42.548 kr. |
Samlede udgifter (drift) 2022: | 64.446 kr. |
Samlet underskud | -21.898 kr. |
Foreningens formue primo 2022: | 21.898 kr. |
Foreningens formue ultimo 2022: | 0 kr. |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I 2022 er der udbetalt følgende kommunale tilskud til Thurø Rideklub:
Medlemstilskud: 11 medlemmer u/ 25 år: 11 x 132 kr. = 1.452 kr.
Lokaletilskud: 11.400 kr. minus for meget udbetalt lokaletilskud fra året før, kr. 2391 = 9.009 kr.
Samlede kommunale tilskud i 2022: 10.461 kr.
Der er ikke udbetalt yderligere tilskud til foreningen – dvs. ingen acontobeløb lokaletilskud i 2022.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-04-2023
Taget til efterretning.
Rasmus Feldingbjerg Drabe (B) og Jesper Ullemose (V) var fraværende.
Beslutningstema
Information og orientering til udvalget.
Sagsfremstilling
FORMAND:
Proces vedr. Idrætspolitik flyttes til maj måned.
SPULT faciliterer foreningsdag den 20. august 2023.
Har mødtes med Rideklubber.
Renoveringspulje bevilget akut tilskud til Tåsinge Forenede Boldklubber.
Afholdt møde med Skaterforening. Foreningen har fået helt ny bestyrelse, der skal have styr på foreningens drift.
Budget 2024 i proces – såfremt der skal spares på Folkeoplysningens ramme anbefales en rammebesparelse.
UDVALGSMEDLEMMER:
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)
Repræsentantskabsmøde afholdt med 25 deltagere. Christel Black nyvalgt.
Information fra Haludvalget.
Fælles renoveringspulje - tennishal og idrætshal prioriteret til renovering
Drøftet budget 2023.
Høringssvar til arenaen.
Haludvalget har afholdt møde i Tåsingehallen, her oplystes, at der er etableret Fitness i Tåsingehallen med frivillige undervisere. Har ca. 300 medlemmer.
Information fra Samrådet for aftenskolerne
Generalforsamling 23. maj
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
Ny formand og næstformand valgt
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
Sprogklasse i samarbejde med skoler skal gøres permanent og økonomien overføres til ungdomsskolen, men ledelse af området skal fortsat være i Børn og Unge. Lovligheden af denne konstruktion undersøges.
Information fra Forsamlingshusudvalget
Intet at berette.
Administrationen:
Ny kultur- og fritidskonsulent Pernille Laier Larsen er ansat i kultur og fritid
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-04-2023
Taget til efterretning.
Rasmus Feldingbjerg Drabe (B) og Jesper Ullemose (V) var fraværende.