Folkeoplysningsudvalg
Referat • 27. juni 2024 kl. 17.00
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2024
Godkendt
Michael Magaard Hansen var fraværende.
Beslutningstema
Orientering om Folkeoplysningsudvalgets budget 2024.
Sagsfremstilling
Processen omkring vedtagelse af bevilling af overførselsmidler fra 2023 til 2024 har været længere i år. Hvor vi normalt kender overførslerne i marts/april er den endelige afgørelse i Kultur- og Fritidsudvalget først blevet truffet den 03.06.2024.
Opmærksomheden har været på Folkeoplysningens mindreforbrug. Der er truffet beslutning om, at Folkeoplysningsudvalget får overført de definerede overførsler på 1,4 mio. kr., heraf er 600.000 kr. til finansiering af SPULT i 2024 og 2025.
Se vedhæftede bilag.
Samtidig er det aftalt, at Folkeoplysningsudvalget af det forventede mindreforbrug for 2024, finansierer Get2Sport medarbejderen (ca 500.000 kr.) samt et forventet merforbrug for fritidspas (ca. 70.000 kr.)
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2024
Taget til efterretning
Michael Magaard Hansen var fraværende.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Ansøgning fra Skovens Herskere om godkendelse som frivillig folkeoplysende forening
Indstilling
Det indstilles,
- at Foreningen Skovens Herskere godkendes som frivillig folkeoplysende forening
- at foreningen henvises til at orientere sig om mulige lokale og ansøge om disse i Fritidsportalen.
Sagsfremstilling
Foreningen Skovens Herskeres ansøgning om at blive godkendt som frivillig folkeoplysende forening var forelagt Folkeoplysningsudvalget på mødet den 29. april 2024. Foreningen blev ikke godkendt, at foreningens vedtægter ikke opfyldte kravene i folkeoplysningsloven, om at foreningens medlemmer skal være kontingentbetalende for at deltage i aktiviteter og generalforsamling.
Foreningen har efterfølgende ændret vedtægterne, så de opfylder kravene i folkeoplysningsloven. Foreningen har afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor de tilrettede vedtægter blev godkendt.
Foreningen vil udover at søge godkendelse som frivillig folkeoplysende forening, søge lokaler til forskellige aktiviteter bl.a. brætrollespil, indendørs postapokalyptisk rollespil og træningshal til game fencing om vinteren.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I det omfang aktiviteterne kan henlægges til et klasseværelse og en gymnastiksal på en skole, vil det ikke have økonomiske konsekvenser for folkeoplysningens budget, udover udgiften til medlemstilskud som p.t. vil være 132 kr. x 15 medlemmer under 25 år = 1.980 kr. pr. år.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2024
Ansøgningen som Folkeoplysende Forening blev godkendt.
Michael Magaard var fraværende.
Beslutningstema
Ungefællesskabet søger 10.000 kr. i puljen til samarbejder og partnerskaber i forbindelse med Aktiv Sommer i Skovparken.
Sagsfremstilling
Ungefællesskabet vil i samarbejde med ABIS (Aktive Boligforeninger i Svendborg) have fokus på en større tiltrækning af de unge til årets Aktiv Sommer i Skovparken d. 5. juli. Aldersniveauet for deltagelse var sidste år små børn og Ungefællesskabet ønsker derfor at bidrage med en sjov aktivitet der appellerer til den ældre målgruppe.
Ungefællesskabet vil afholde en aktivitet med bumper balls og slush ice.
Ungefællesskabet har allerede stor succes ved afholdelse af unge aktiviteter og har stor deltagelse ved deres arrangementer.
De stiller med 4-5 frivillige og 10-15 unge som er indmeldt i Ungefællesskabet.
Ungefællesskabets budget:
Leje af bumper balls | 3500 kr. |
Leje af slushice maskine, samt glas, sugerør, mix etc. | 3500 kr. |
Print af banner | 1500 kr. |
Uforudsete udgifter – fx mere mix, glas m.m. | 1500 kr. |
I alt | 10.000 kr. |
Ungefællesskabet er et projekt og et fællesskab for unge i Svendborg som skal hjælpe unge ud af mistrivsel. Kernen er fællesskaber, deltagelse & relationsarbejde.
Se mere her: https://ungefaellesskabet.dk/formal/
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2024
Ansøgningen blev godkendt og der bevilges 10.000 kr. til projektet til Aktiv Sommer i Skovparken 2024.
Michael Magaard Hansen var fraværende.
Beslutningstema
AOF Center Sydfyn søger om muligheden for at afprøve konceptet Fritidspas for voksne i efteråret 2024.
Sagsfremstilling
AOF Center Sydfyn er optaget af, at alle har lige ret og lige adgang til folkeoplysende aktiviteter, derfor søger de om muligheden for at teste Fritidspas for voksne i efteråret 2024.
Økonomi opleves som en begrænsning for medborgere, der benytter sig af tilbuddet Aftenskolemakkere og AOF Sydfyn søger derfor om mulighed for økonomisk kompensation efter samme princip som fritidspas til børn.
Visitation
AOF foreslår, at ordningen gennemføres på samme måde som ved bevilling af fritidspas til børn, hvor en forening, en fritidskonsulent eller anden person i relation til barnet, kan anmode om fritidspas på vegne af barn og dennes forældre.
AOF har fortsat samarbejde med de parter, der var involveret i projekt Aftenskolemakker (private og kommunale tilbud; Lokalpsykiatrisk værested, værested for hjemløse, Kirkens Korshær, Frivillighus, Peer to Peer netværk, Ventilen KOMsammen gruppe og Sundhedshuset) og vil kunne fortsætte dette og udbrede kendskabet til muligheden for et evt. Fritidspas til voksne og dermed også kunne garantere en visitation og et forudgående kendskab til de borgere, der måtte henvende sig enten på eget initiativ eller gennem en relation i fx peer netværk, socialpsykiatri eller andet.
I 2021 og 2022 medvirkede AOF Sydfyn som projektdeltager i det landsdækkende projekt Aftenskolemakkere under Den Obelske Fond.
På baggrund af disse erfaringer med gentagne forespørgsler på mulighed for deltagelse i aftenskolen, også for borgere med begrænset økonomi, søger de om mulighed for at afprøve konceptet i efteråret 2024.
Det er et håb, at der på sigt kan træffes aftale om en permanent ordning, så borgere i udsatte positioner med begrænset økonomi også kan få mulighed for at deltage i aktive lærende fællesskaber på lige fod med alle andre.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
AOF Sydfyn forventer, at der vil blive ansøgt om 25-50 fritidspas til voksne pr. år. Dette baseres på gennemførsel af projekt Aftenskolemakker, hvor 63 borgere ansøgte om deltagelse uden betaling af kursusgebyr.
Den samlede udgift i mistet deltagergebyr i perioden 2021 og 2022 løb op i 45.881 kr.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2024
Ansøgningen afvises med begrundelse om, at udvalget ønsker at lave en generel udvidelse for alle voksne og har nedsat en arbejdsgruppe, der sammen med forvaltningen udarbejder forslag til kriterier for fritidspas for voksne. Forslaget forelægges Folkeoplysningsudvalget i efteråret 2024.
Karin Olsen (SIS) og Susanne Busse (Aftenskolerne) er valgt til arbejdsgruppen.
Michael Magaard Hansen var fraværende.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Sydfyns Taekwondo Klub søger om udvidet lokaletilskud for resten af 2024 samt fra år 2025.
Sagsfremstilling
Sydfyns Taekwondo er en stadig ret nyoprettet forening, der har oplevet stor tilgang i løbet af foreningens korte levetid. For at alle oplever den bedste træning vil de fra efter sommerferien åbne op for endnu et NinjaKids hold, så der i stedet for ét, vil være to børneholde målrettet aldersopdelt træning mellem de 5-7 årige samt de 8-9 årige.
Foreningen tæller d.d. 25 Ninja Kids, 33 voksne og 8 instruktører og flere børn på prøve. I alt 58 aktive udøvere og 8 instruktører.
Foreningen har i forvejen tilskud til 300 aktivitetstimer og vil i 2024 søge om udvidelse til 425 timer grundet nyt hold om onsdagen i 2½ timer om ugen.
Fra 2025 vil foreningen have de hold hele året og timeantallet vil derfor ende på 500 timer.
Normale træninger i 7,5 timer ugentligt á 45 uger | 337,5 timer |
Lørdagstræninger: 2 timer á 25 uger | 50 timer |
Ferie træninger: 2 timer á 9 uger i sommer og juleferien | 18 timer |
Fællestræninger 4 gange årligt | 16 timer |
Sydfyns Taekwondo Camp 15 timer á 3 dage | 45 timer |
Weekend arrangementer | 33,5 timer |
I alt | 500 timer |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ekstra udgift for lokaletilskud:
2024:
125 timer x 150 kr. =18.750 – egenbetaling 7.812 = 10.937 kr.
2025:
75 timer x 150 kr. =11.250 – egenbetaling 4.687 = 6.562 kr.
Udgiften skønnes at kunne indeholdes i budget 2024 og 2025 for lokaletilskud.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2024
Ansøgningen om udvidet lokaltilskud blev bevilget. Udgifterne afholdes af puljen for lokaletilskud.
Michael Magaard Hansen var fraværende.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Thurø Sejlklub søger om ekstra ordinært tilskud på 19.150 kr. for pladsleje ved Thurø Strand Camping
Sagsfremstilling
Thurø Sejlklub har vokseværk og er løbet tør for plads i Thurø Sejlklub i Gambøt. Foreningen har indgået aftale med Thurø Strand Camping ved Smørmosen, som nu huser 6 Hobie16 joller fordelt på 2 pladser på campingpladsen. Med i prisen hører opbevaring af deres grej i campingpladsens hal.
Thurø Sejlklub får lokaletilskud, men har ingen betalte bådpladser. Andre sejlklubber får dækket udgifterne til bådpladser uden fradrag.
En bådplads koster mellem 2.409 – 4.434 kr. pr. år. En gennemsnitspris på 3.421,50 kr.
Thurø Sejlklub søger om tilskud til bådleje incl. opbevaring af de 6 Hobie16 joller jf. nedenstående udregning.
Billigste bådpladsleje | 2.409 kr. |
Dyreste bådpladsleje | 4.434 kr. |
Gennemsnitspris | 3.421,50 kr. |
6 stk. Hobie16 joller til gennemsnitspris | 20.529 kr. |
Thurø Strand Camping pris | 19.150 kr. |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgiften vil kunne indeholdes i budget 2024 for Lokaletilskud til frivillige foreninger.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2024
Ansøgningen om tilskud til bådpladsleje blev godkendt. Udgiften afholdes af puljen for lokaltilskud.
Michael Magaard Hansen var fraværende.
Beslutningstema
Informationer til udvalget.
Sagsfremstilling
Formanden:
Status på FC Sydfyn.
Udvalgsmedlemmer:
Satus på det kommende arbejde omkring Kloge Kvadratmeter.
Sport og Idræt i Svendborg (SIS):
Udvikling i SIS
SPULT medarbejdere - begge SPULT ansatte har fået anden jobsituation og SIS er nu ved at ansætte nye medarbejdere.
Børne- og ungdomsorganisationer – Spejdere (BUS):
Intet at berette.
Samrådet for Folkeoplysning – Aftenskoler:
Intet at berette.
Haludvalget:
Arbejdet omkring høringssvar på Kloge Kvadratmeter i forhold til Svendborg Ridehus og konsekvenserne heraf.
Timefordelingsudfordringer i Midtbyhallen.
Bestyrelsen for ungdomsskolen:
Manglende økonomisk mulighed for at tage imod alle de unge der gerne vil bruge ungdomsskolen. Der laves nogle strukturelle ændringer, for at kunne udbyde plads til flere. Her bliver der bl.a. kigget på skiferier og ferieaktiviteter.
Ungdomsskolens projekt i samarbejde med FGU, SPULT og Den Frie Lærerskole omkring Sociale Fællesskaber for alle 7. klasser i kommunen.
Venskabsby arrangement hvor Svendborg skal være vært med midler fra EU.
De unges deltagelse ved bl.a. Demokratifestival og Folkemødet.
Maritimt projekt i Holbæk som skal gennemføres i flere kommuner med midler fra A.P. Møller Fonden til unge der bl.a. skal bygge modelskibe som skal udstilles i Helsingør som en del af projektet.
Forsamlingshusudvalget:
Stor deltagelse og engagement til møderne.
Administrationen:
Intet at berette
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2024
Taget til efterretning.
Michael Magaard Hansen var fraværende.