Haludvalget
Referat • 22. februar 2024 kl. 17.00
Indhold
Beslutning i Haludvalget den 22-02-2024
Dagsordenen godkendt.
Mødet havde afbud fra:
Bo Tune
Anne Katrine Olsen
Henrik Dyrebjerg
Kim Larsen
Beslutning i Haludvalget den 22-02-2024
Referatet godkendt.
Sagsfremstilling
Status pr. 22. februar 2024
Beslutning i Haludvalget den 22-02-2024
Afsat beløb til energimærkning justeres til 259.170 kr. (Overslagsprisen var uden en enkelt hal og der er korrigeret for m2 tal fra BBR).
Oversigten taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Rantzausmindehallen fremsender ansøgning om midler til etablering af et depotrum, som ønskes opført i en del af eksisterende klublokale.
Depotet skal anvendes til opbevaring af rengøringsartikler og -maskiner, som hidtil har været placeret forskellige steder i hallen.
Behovet for et depotrum er blandt andet opstået efter der har været brandsyn i hallen og på skolen, som har medført at opbevaring i kælderen ikke længere er muligt. Rengøringsartikler må ikke stå frit tilgængeligt, og derfor opstår behovet for et depot (aflåseligt).
Herudover har det givet gener og desværre også udgifter til, at rengøringsmaskinerne har stået tilgængeligt i hallen, hvor brugerne færdes.
Hallen har i samarbejde med CETS fået udarbejdet et projektforslag, som omfatter etablering af et 30 m2 stort depotrum ud fra brandmodstandsevne 60, som er påkrævet.
Projektsummen er på 193.963 kr., hvoraf Rantzausmindehallen kan bidrage med 30.000 kr.
Rantzausmindehallen ansøger om 163.963 kr.
Forretningsudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med finansiering fra dispositionskontoen.
Beslutning i Haludvalget den 22-02-2024
Ansøgningen imødekommes. Der bevilges et beløb på 163.963 kr. med finansiering via dispositionskontoen.
Sagsfremstilling
Efter en kort periode, hvor V. Skerninge Hallen, SfB Huset og SG Huset har haft blødgøringsanlæg installeret, er de første vurderinger gode. Installationen er enkel, og den kræver ikke vedligeholdelse eller tilsætningsstoffer.
De afprøvede blødgøringsanlæg virker på den måde, at de forhindrer kalkaflejringer og reducerer eksisterende kalk i installationer og udstyr. Effekten er energibesparelse og længere levetid på installationerne, ligesom mindre kalk giver en nemmere rengøring.
Der er indhentet et tilbud på installation af blødgøringsanlæg i de øvrige haller, hvilket beløber sig til 125.000 kr.
Forretningsudvalget indstiller at der indhentes et yderligere tilbud på blødgøringsanlæg, og at der afsættes en ramme på 125.000 kr. til formålet. Finansiering via dispositionskontoen.
Beslutning i Haludvalget den 22-02-2024
Forslaget fra forretningsudvalget godkendes. Der bevilges et rammebeløb på 125.000 kr. med finansiering via dispositionskontoen.
Sagsfremstilling
Status pr. 22. februar 2024
Beslutning i Haludvalget den 22-02-2024
Afsat beløb til udskiftning af Idrætshallens tag opjusteres med ca. 30.000 kr., da det er nødvendigt at foretage en række fugtmålinger af tagkonstruktionen, i forhold til en evt. forsikringssag.
Tennishallen fik inden det omfattende renoveringsprojekt en forsikringssum efter en vandskade. Summen skulle dække en full-coating af gulvet. Firmaet der afgav tilbuddet i sin tid er ophørt, og der er indhentet i alt 2 nye tilbud på udførelse af opgaven. Billigste tilbud er 48.000 kr. dyrere end det afsatte beløb, hvorfor det afsatte beløb skal opjusteres.
Tvedhallen fik på sidste møde bevilget 1 mio.kr. til udskiftning af halgulvet. Udskiftningen af halgulvet forventes af starte den 10. juni
Oversigten taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Forretningsudvalget har modtaget og behandlet ændringsforslag til budget 2024.
SG Huset har store udgifter til lovpligtigt service og eftersyn af inventar og udstyr, som udover alarmanlæg, brandanlæg og ventilationsanlæg også omhandler service og eftersyn af lifte, kraner, springgrave og elevator. Der ansøges om et årligt beløb på 25.000 kr. til dækning af disse udgifter.
SG Huset og Idrætshallen ansøger begge om udvidelse af budget til rengøringsartikler, henholdsvis 25.000 kr. og 15.000 kr., da de ikke kan holde udgifterne inden for det afsatte budget. Begge haller har mange arrangementer, hvor der kommer et stort antal gæster og publikummer, og der ses en stigning i udgifterne til toiletpapir og håndklædeark.
Forretningsudvalget har imødekommet ansøgningerne, dog er bevillingen til forhøjet budget til rengøringsartikler foreløbig kun gældende for 1 år, idet hallerne bedes afdække alternative muligheder for brugen af håndklædeark.
Beslutning i Haludvalget den 22-02-2024
Forretningsudvalgets budgetudvidelser taget til efterretning.
Herudover blev der orienteret om, at hallerne er blevet overkompenseret i forbindelse med de høje energipriser sidste år. Der bliver derfor en tilbagebetaling, men dette bør ikke gå ud over de enkelte hallers økonomi, da man jo ikke har haft udgiften.
SG Huset får udfordringer, når UCL etablerer sig på havnen i 2026-2027. Pt. har SG Huset en indtægt derfra på 450 t.kr. Nogle af disse timer forventes at blive lagt i en ny UCL-hal ved havnen.
Sagsfremstilling
Formanden
Der har været afholdt et indledende møde i udvalget vedr. den pålagte besparelse i 2024 på 100 t.kr., stigende til 200 t.kr. i de efterfølgende år.
På mødet blev det aftalt, at vi til næste møde skal have en oversigt, der viser realiserede omkostninger på de store poster, så vi kan se om der herfra kan hentes bidrag til samdrift.
Herudover vil kigge på samdrift i form af sammenlægning af inspektørstillinger, når nogen stopper.
Der er enighed om, at alle haller skal bidrage til besparelserne.
Folkeoplysningsudvalget
Har godkendt idrætspolitikken.
Kommunalbestyrelsen
Afbud
Sport og Idræt i Svendborg
Årets prisfest afholdes 1.marts 2024 i Koncerten, Ollerup Musikefterskole.
SPULT har afholdt arrangement om mental sundhed
SPULT planlægger at afvikle Foreningernes dag i august.
Repræsentantskabsmøde afholdes 19. marts 2024.
Bestyrelsen har gennemført et forløb, hvor man kastet alle bolde op i luften for bl.a. at trykprøve, hvad formålet med SIS er, hvad forventer foreninger mv.
Administrationen
Fritidskonsulent Bjarne Abildtrup stopper i Svendborg Kommune pr. 29/2-24, og stillingen forventes opslået i løbet af marts måned.
Det kommunale regnskab lukker med udgangen af februar måned, hvorefter regnskaberne for de selvejende institutioner udarbejdes.
Hallerne bedes derfor oplyse hvornår de afholder generalforsamlinger/repræsentantskabsmøder, således de enkelte regnskaber kan udarbejdes og gøres klar til godkendelse.
Erfa-møde med inspektørerne afholdes i nærmeste fremtid, hvor man bl.a. skal drøfte lakering af halgulv samt rengøring efter brug af harpiks.
Hallerne
Tåsingehallen
Ungdomsklubben har opsagt lejemål, som en E-sportsforening gerne ville leje.
Dette er dog stillet i bero indtil der er en afklaring med brandmyndighederne omkring lokalet.
Der er fuld gang i aktiviteterne.
Idrætshallen
Hallen er fuldt booket og der er flere, der gerne vil ind. Der er i den forbindelse udfordringer med pres på omklædningsrum.
Rabbits har indrettet hyggelokale i kælderen.
Multiarenaen kan måske blive en konkurrent i forhold til arrangementer, f.eks. Boligmessen. I givet fald vil dette medføre udfordringer for hallens indtægter.
Der er konstateret skimmelsvamp i 2 mødelokaler på 1. sal. Der er pt. undersøgelse i gang med henblik på en afhjælpning.
Senioridrætten tilbydes måske lokaler på 1. salen.
Der afholdes repræsentantskabsmøde den 5.marts
Aftalen med Bridgefestival er forlænget til 2026.
Lundbyhallen
Formanden for hallen kontakter skolens ledelse for at få rettet op på meget mangelfuld rengøring.
Foreningen har selv indkøbt rengøringsredskaber.
Rantzausmindehallen
Fin udlejning, inkl. weekender, hvilket er nyt.
Udfordringer med skoleelever, der kommer i hallen og udøver hærværk. Regningen sendes til skolen, men der bruges mange ressourcer på dette.
Ridehuset
Har bedt om møde med Brian Schaltz og Frank Müller-Bøgh for at få overblik over økonomi mv. i forhold til den private hal og udendørsarealerne.
SfB Huset
Det går godt.
Huset er nu i sit 2. leveår og økonomisk går det fornuftigt.
Der er kommet mange nye brugere, særligt mange nye ungdomsmedlemmer.
SG Huset
I forbindelse med Multiarena-byggeriet er der med start i maj 2024 planlagt en ombygning ved caféen for at få mere lys og skabe et bedre arbejdssted.
Der er indgået udlejningsaftale med fysioterapeut på markedsvilkår.
Torvet skal indrettes som et fællesrum for alle brugere i Idrætscenteret. Der søges pt. midler hertil.
Svømmehallen
Der afholdes brugermøde med ”vandfordeling” den 7/3
Thurøhallen
Der er godt gang i alle idrætsgrene.
Vester Skerningehallen
I marts/april bliver det afklaret om der etableres fjernvarme i Vester Skerninge og omegn.
Egebjerg Fodbold flytter delvist til Vester Skerninge. Bl.a. afvikles samtlige turneringskampe fremover i Vester Skerninge Alt i alt giver dette pres på omklædningsrummene.
Der er problemer med taget. CETS er involveret i undersøgelse af sagen, herunder kontakt til leverandøren.
Der er god gang i aktiviteterne.
Beslutning i Haludvalget den 22-02-2024
-
Sagsfremstilling
Haludvalgsmødet den 18. april foreslås flyttet til den 17. april, idet der samme dag er ”Fundraising Dag Fyn” i Idrætscenter Midtfyn.
Møderække 2024 herefter:
17. april i Rantzausmindehallen
6. juni i Tvedhallen
12. september i Thurøhallen
14. november i Skårup Kultur- og Idrætscenter
Møderne starter kl. 17.00.
Beslutning i Haludvalget den 22-02-2024
Ændring af mødedato godkendt.
Fritidschef Christian Bardinger deltager på næste Haludvalgsmøde.
Beslutning i Haludvalget den 22-02-2024
Intet