Handicaprådet
Referat • 19. maj 2020 kl. 16.00
Indhold
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Dagsordenen blev godkendt.
Sagsfremstilling
Ingen post siden sidst til formanden.
Beslutningstema
Fokus på tilgængelighed ved iværksættelse af den nye affaldssorteringsplan.
Sagsfremstilling
På et møde i DH ønskede man, at Handicaprådet sætter fokus på tilgængelighed, når den nye affaldssorteringsplan skal sættes i værk.
På den baggrund har Handicaprådet inviteret projektleder Dorte Eg Auerbach, Vand og Affald, til at deltage i rådets møde med henblik på at fortælle om den kommende ordning og få en dialog med rådet herom. Dorte Eg Auerbach deltager i Handicaprådets møde fra kl. 16:00-16:30.
Slides fra Dorte Eg Auerbachs orientering vedlægges referatet.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet tog orienteringen fra Dorte Eg Auerbach til efterretning. Det aftaltes, at eventuelle spørgsmål sendes til Pia Holm, som videreformidler disse til Dorte Eg Auerbach, og at der følges op på disse på rådets næste møde.
Der er mulighed for at se de nye affaldsspande på adressen Ryttermarken 21, Svendborg. Yderligere oplysninger om den nye affaldsordning kan findes på Vand og Affalds hjemmeside: https://www.vandogaffald.dk/affald/vi-gir-igen-nye-affaldsordninger-2020/
Relaterede bilag
Beslutningstema
Status på arbejdet med Landsstævne 2021.
Sagsfremstilling
Handicaprådet har inviteret Kultur- og Fritidschef Søren Thorsager til at deltage i rådets møde med henblik på en status på arbejdet med Landsstævne 2021. Søren Thorsager deltager i mødet fra kl. 16:30-17:00.
Søren Thorsager orienterede på mødet om status i forhold til arbejdet med Landsstævnet. Indretningen af de forskellige zoner til stævnet er ved at være på plads, og man er opmærksom på at sikre tilgængelighed for både deltagere og tilskuere. Der er stort fokus på bæredygtighed og på samarbejdet med de mange frivillige. Landsstævnet skal være mangfoldigt, inkluderende og bæredygtigt.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Beslutningstema
Høring vedrørende årsberetning om magtanvendelse 2019 på sociale tilbud.
Sagsfremstilling
Årsberetning om magtanvendelser 2019 på sociale tilbud er fremsendt til høring i Handicaprådet forud for Social- og Sundhedsudvalgets behandling.
På mødet uddybede Hasse Jacobsen det fremsendte materiale.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet tog beretning om magtanvendelse 2019 på sociale tilbud til efterretning.
Handicaprådet udtrykker bekymring for den stigning, der er sket i antallet af indberetninger fra 2018 til 2019. Samtidig er Handicaprådet også bekymret for antallet af magtanvendelser uden hjemmel i Serviceloven. Handicaprådet værdsætter, at der er fokus på konfliktforebyggende tiltag i tilbuddene.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Høring i forbindelse med sundhedsfagligt tilsyn på Svendborg Kommunes tilbud i 2019.
Sagsfremstilling
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet.
Formålet med tilsynsbesøgene er at vurdere patientsikkerheden samt sikre læring hos sundhedspersonalet.
Med udgangspunkt i en stikprøve udvælger Styrelsen de steder, hvor der skal føres tilsyn. Det er dermed ikke alle relevante tilbud i Svendborg Kommune, der får et tilsynsbesøg hvert år.
På baggrund af tilsynsbesøget udarbejder Styrelsen en rapport, hvori de redegør for deres samlede vurdering af patientsikkerheden.
I 2019 blev Vestereng, Ryttervej og Søndergade udvalgt. Socialafdelingen har pr. 1. maj 2020 kun modtaget tilsynsrapport vedrørende Vestereng og Ryttervej.
Socialafdelingen orienterer Social- og Sundhedsudvalget om tilsynsbesøgene løbende og lægger en samlet sag op til politisk behandling én gang årligt. Social- og Sundhedsudvalget orienteres på udvalgsmødet den 16. juni 2020 om sundhedsfagligt tilsyn gennemført på Svendborg Kommunes tilbud i 2019.
Høringsfristen er fredag den 29. maj 2020.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet tog tilsynsrapporterne til efterretning. Handicaprådet glæder sig over, at der er sket en positiv udvikling på Ryttervej i forbindelse med tilsynsrapporten for 2020.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Høring vedrørende socialfagligt tilsyn på Svendborg Kommunes tilbud i 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020.
Sagsfremstilling
Socialafdelingen fører tilsyn med Svendborg Kommunes beskæftigelsestilbud samt aktivitets- og samværstilbud. Socialtilsyn Syd fører tilsyn med kommunens støttecentre, botilbud og misbrugsbehandlingstilbud.
Social- og Sundhedsudvalget orienteres på udvalgsmøde den 16. juni 2020 om socialfagligt tilsyn gennemført på Svendborg Kommunes tilbud i 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020.
Der fortages derfor høring i Handicaprådet forhold til 10 tilsynsrapporter.
Af høringsmaterialet fremgår en samlet oversigt over score for de enkelte tilbud bedømt af Socialtilsyn Syd. Tilsynsrapporterne kan rekvireres ved kontakt til Alma Hrustanovic på mail: alma.hrustanovic@svendborg.dk
Høringsfristen er fredag den 29. maj 2020.
Hasse Jacobsen orienterede på mødet om projekt, der er igangsat på Sydbo. Endvidere orienteredes om ændringen på støttecenter området, hvor vi pr. 1. maj 2020 går fra at have to ledelsesområder til nu tre.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet tog tilsynsrapporterne til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om afgivet høringssvar
Sagsfremstilling
KomUdbud har fremsendt høringsmateriale til Handicaprådet vedrørende udbud af puder til kørestole. Høringsfristen var den 16. marts 2020.
Det afgivne høringssvar vedlægges til orientering.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet blev orienteret om, at man afventer svar vedrørende udbuddet.
Beslutningstema
Orientering om afgivet høringssvar.
Sagsfremstilling
Der var frem til den 12. marts 2020 mulighed for at komme med ideer til ny parkeringsstrategi i bymidten og ved havnen i Svendborg. De indkomne forslag og ideer forventedes forelagt Teknik- og Erhvervsudvalget i april 2020.
På vegne af Handicaprådet er der den 13. marts 2020 afgivet høringssvar til Parkeringsstrategien.
Høringssvaret vedlægges til orientering.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet blev orienteret om, at Teknik- og Erhvervsudvalget godkendte parkeringsstrategien på sit møde den 2. april 2020.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Orientering om afgivet høringssvar.
Sagsfremstilling
På hjerneskadeområdet er der gennem de senere år sket en udvikling i forhold til, at borgere med erhvervet hjerneskade udskrives fra sygehuset til kommunale tilbud på et langt mere indsatskrævende tidspunkt i deres sygdomsforløb end tidligere. Dette har medført behov for at tilpasse kommunens indsatser på hjerneskadeområdet.
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 4. juni 2019 at hjemtage hjerneskaderådgivningen til kommunen og har ansat 2 hjerneskadekoordinatorer til at varetage denne opgave.
Samtidig har administrationen valgt at styrke hjerneskadeindsatsen ved at inddele kommunens tværfaglige indsatser i 3 faser:
- Rehabilitering
- Ny-orientering
- Vedligehold
Hensigten med faseopdelingen er at tilrettelægge hjerneskadeindsatserne, således at borgerne tilbydes den rigtige genoptrænings- og rehabiliteringsindsats på det rette tidspunkt i deres forløb.
Med baggrund i den administrative omlægning af indsatserne er der formuleret tre nye kvalitetsstandarder:
- Ny-orienteringstilbud for voksne
- Ny-orienteringstilbud for seniorer
- Aktivitetscentre
Den nye kvalitetsstandard for ældreområdets aktivitetscentre relaterer sig også til omlægningen af tilbud til borgere med senhjerneskade, da standarden beskriver serviceniveauet for tilbud til seniorer med senhjerneskade i vedligeholdelsesfasen. Ligeledes fungerer kvalitetsstandarden som den generelle kvalitetsstandard for området.
De nye kvalitetsstandarder supplerer de eksisterende godkendte kvalitetsstandarder, som er tilgængelige på Svendborg Kommunes hjemmeside.
Oversigt over faser og kvalitetsstandarder:
Faser/opdeling | Rehabilitering | Ny-orientering | Vedligehold |
Voksen | eksisterende kvalitetsstandard | NY kvalitetsstandard | eksisterende kvalitetsstandard |
Seniorer | eksisterende kvalitetsstandard | NY kvalitetsstandard Hjernecenter tilbud til seniorer med senhjerneskade | NY kvalitetsstandard Aktivitetscentre |
Der er afgivet høringssvar den 26. marts 2020. Høringssvaret vedlægges til orientering sammen med de 3 kvalitetsstandarder.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet blev orienteret om, at Social- og Sundhedsudvalget godkendte kvalitetsstandarderne på møde den 7. april 2020. Handicaprådet vil blive orienteret om hjerneskadeområdet på møde sidst på året.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Spørgsmål fra DH om praksis i forbindelse med transport til specialskoletilbud.
Sagsfremstilling
DH har rejst spørgsmål til Handicaprådet, om praksis i forbindelse med, at forældre til børn i specialskoletilbud kan opleve urimeligt lange transporttider til og fra skole.
DH spørger endvidere til, hvorvidt der findes en kvalitetsstandard for området.
På mødet orienterede Sigrid Andersen om praksis på området, herunder at man bestræber sig på, at transporttiden holdes under 1 time.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning, og forældre er velkomne til at rette henvendelse til Familieafdelingen, Børn og Unge.
Beslutningstema
Valg af tema for årets handicappris.
Sagsfremstilling
Drøftelse samt beslutning om temaet for Handicapprisen 2020 med henblik på det videre arbejde omkring årets handicappris.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet besluttede, at uddeling af Handicapprisen 2020 – i lighed med 2019 – skal ske samtidig med nytårskuren for de frivillige foreninger primo 2021. Handicaprådet vil på sit møde i november finde en prismodtager og offentliggørelsen af årets prismodtager vil ske den 2. december 2020 (på den internationale handicapdag).
Med hensyn til tema for Handicapprisen 2020 vil dette blive endelig besluttet på rådets møde i august 2020. Foreløbige forslag til temaer var: ’Særlige velfærdsteknologiske initiativer’ og ’Foreninger/privatpersoner, der har lavet nogle særlige tiltag i forbindelse med COVID19’.
Beslutningstema
Status på synlighedsarrangementet.
Sagsfremstilling
Handicaprådet har valgt, at synlighedsarrangementet bliver en del af den kommende SPULT festival (Svendborg Sports- og Kulturfestival), som afholdes den 15.-17. maj 2020.
Synlighedsarrangementet skulle foregå lørdag den 16. maj 2020 i tidsrummet kl. 10.00 - ca. 12.00. Imidlertid er SPULT festivalen aflyst pga. Covid-19.
Det skal derfor drøftes, hvorvidt arrangementet skal afvente en kommende SPULT festival, eller om arrangementet ønskes afviklet uden om SPULT, når dette igen bliver muligt.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet ønsker fortsat synlighedsarrangementet som en del af SPULT festivalen. Pia Holm giver en tilbagemelding om dette til arrangørerne bag SPULT, og vi afventer derefter, hvornår festivalen kan blive realiseret.
Sagsfremstilling
Orientering fra kommunen:
- Status vedrørende Covid-19
Hasse Jacobsen orienterede om status på Socialområdet, herunder den nylige lempelse af besøgsrestriktionerne og den gradvise åbning af bl.a. Grønnemoseværkstederne.
Sigrid Andersen orienterede om status på Børn- og Ungeområdet, herunder at STU-eleverne nu er tilbage på skole igen. - Omklædningsfaciliteter ved Christiansminde (bilag vedlagt)
Viben Kræmmer orienterede om det udarbejdede forslag til omklædningsfaciliteter for kørestolsbrugere ved Christiansminde. Der var enighed om, at der arbejdes videre med forslaget, således at det kan sendes videre til politisk behandling.
Orientering fra DH:
- Handicaprådets kontaktperson i forbindelse med bygge- og anlægssager
Frank Edelberg er valgt som Handicaprådets kontaktperson i forbindelse med bygge- og anlægssager.
Beslutning i Handicaprådet den 19-05-2020
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Relaterede bilag
Sagsfremstilling
Intet under eventuelt.
Sagsfremstilling
Viben Kræmmer orienterede om, at Byrådet har afsat midler til ny belægning i Byhaveskolens skolegård.
Sigrid Andersen orienterede om, at STU-tilbud på CSV nu har åbnet en øvebutik midt i Svendborg (i Møllergade).