Handicaprådet
Referat • 26. maj 2021 kl. 16.00
Indhold
Beslutning i Handicaprådet den 26-05-2021
Godkendt.
Beslutning i Handicaprådet den 26-05-2021
Intet.
Beslutningstema
Opfølgning på tidligere afgivne høringssvar og politiske beslutninger.
Sagsfremstilling
- Høringssvar vedrørende udbudsmateriale på parykker – Handicaprådet havde ingen bemærkninger til det udsendte høringsmateriale.
- Social- og Sundhedsudvalgets behandling af magtanvendelser – Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen vedrørende magtanvendelser til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om reparation af hjælpemidler
Sagsfremstilling
Handicaprådet har ønsket en orientering fra kommunens Hjælpemiddelafdeling om reparation af hjælpemidler.
Sektionsleder Mette Hviid Boris, Myndighedsafdelingen, deltager under punktets behandling med henblik på en orientering af rådet.
Mette Hviid Boris orienterede om kvalitetsstandarden på området, hvoraf det bl.a. fremgår, at der kan gå op til 10 dage i forbindelse med reparation af et hjælpemiddel. Der var endvidere på mødet en drøftelse af problematikker vedrørende reparation af kørestole samt køb af ny kørestol.
Mette Hviid Boris orienterede endvidere om, at der er indgået ny aftale om vagtordning.
Beslutning i Handicaprådet den 26-05-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Beslutningstema
Orientering om muligheder for registrering og effektmåling i forhold til ministermålet på handicapområdet.
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blev på sit møde den 12. april 2021 orienteret om mulighederne for registrering og effektmåling i forhold til ministermålet på handicapområdet.
Udvalget tog orienteringen til efterretning og videresender samtidig denne til orientering i Handicaprådet.
Dagsordenspunktet fra udvalgets behandling vedlægges som bilag. Afdelingsleder Masoum Moradi deltager under punktets behandling.
Masoum Moradi orienterede på mødet om udfordringerne i forhold til målinger/opgørelser, der kan vise, hvor langt vi er i arbejdet med ministermålet. Udfordringen er bl.a. at man på beskæftigelsesområdet arbejder med begrebet ’nedsat funktionsevne’ og ikke med et egentligt handicapbegreb. Masoum orienterede videre om ’det rigtige match’ samt om, at jobcentret har 3 nøglepersoner på handicapområdet (virksomhedskonsulenter), som har til opgave at være opsøgende i forhold til virksomhederne.
Jobcentret deltager i øjeblikket i et Cabi-projekt, der omfatter både Beskæftigelses-, Social- samt Familie- og Uddannelsesområdet. Det tværfaglige samarbejde i dette projekt ser ud til at have stor effekt.
Beslutning i Handicaprådet den 26-05-2021
Handicaprådet vil gerne invitere Masoun Moradi til at deltage i et kommende Handicaprådsmøde med henblik på en nærmere orientering om rapporten fra Cabi-projektet.
Beslutningstema
Drøftelse af et fremtidigt samarbejde med Pårørenderådet.
Sagsfremstilling
På sit møde den 24. marts 2021 drøftede Handicaprådet stifinderfunktionen, og besluttede på baggrund heraf at invitere Pårørenderådet til en nærmere drøftelse af et fremtidigt samarbejde, herunder ønsket om en stifinderfunktion.
Der er deltagelse fra Pårørenderådet på Handicapområdet under punktets behandling. På mødet deltog Kirsten Clausen og Gitte Nielsen fra Pårørenderådet med henblik på en nærmere drøftelse af ønsket om en stifinderfunktion. Der var en drøftelse af stifinderfunktionen set i forhold til kommunens borgerrådgiver.
I den forbindelse gjorde Hasse Jacobsen opmærksom på årsrapporten fra kommunens borgerrådgiver. Årsrapporten har netop været behandlet i Byrådet. Link til årsrapporten: https://www.svendborg.dk/sites/default/files/acadre/Files_4796_6213893/bilag_1_-_aarsrapport_01.10.19_-_31.10.20.pdf
Hasse Jacobsen oplyste, at Ældrerådet har ønsket budgettema om pårørendevejleder.
Beslutning i Handicaprådet den 26-05-2021
Handicaprådet vil i forbindelse med udarbejdelse af årshjul indarbejde 1-2 årlige møder med deltagelse af repræsentanter fra Pårørenderådet.
Handicaprådet og repræsentanter fra Pårørenderådet tilslutter sig Ældrerådets forslag om pårørendevejleder. Funktionen indeholder ønskerne til stifinderfunktionen.
Beslutningstema
Anbefalinger fra Det Centrale Handicapråd i forbindelse med undersøgelsen ”Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap”.
Sagsfremstilling
I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen ”Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap” på Handicaprådenes Dag har Det Centrale Handicapråd udarbejdet en række anbefalinger til bl.a. de kommunale handicapråd. Anbefalingerne skal sikre fokus på arbejdet med at mindste tillidskløften.
Det Centrale Handicapråd foreslår, at de lokale handicapråd benytter anbefalingerne til at igangsætte en konstruktiv dialog med kommunalbestyrelse og andre relevante aktører i kommunen.
Beslutning i Handicaprådet den 26-05-2021
Handicaprådet ønsker, at dialogmøde 2021 med Byrådet har ”Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap” som tema. Administrationen undersøger mulighed for deltagelse fra Det Centrale Handicapråd og forbereder forslag til dagsorden til kommende møde. Dialogmødet afholdes i januar 2022.
Beslutningstema
Markering af Handicappris 2020 samt tema for Handicapprisen 2021.
Sagsfremstilling
Planlægning af markering af Handicapprisen 2020 sammen med uddeling af Frivilligpriserne i efteråret 2021.
Drøftelse af tema for Handicapprisen 2021.
Beslutning i Handicaprådet den 26-05-2021
Markering af prismodtageren for 2020 samt uddeling af Handicapprisen 2021 vil ske sammen med uddelingen af frivilligpriserne den 24. november 2021 i Skårup Kultur- og Idrætscenter.
Temaet for handicapprisen 2021 er ”Ensomhed – en organisation, forening eller ildsjæl, der har gjort noget særligt for at forebygge ensomhed blandt mennesker med et handicap”.
Administrationen udarbejder en tidsplan i forhold til Handicapprisen 2021, der sendes til godkendelse til Handicaprådet.
Beslutningstema
Orientering om udmøntning af stimuli til oplevelsesindustrien gennem kommunernes og regionernes indsatser for ældre og udsatte borgere, herunder mennesker med handicap.
Sagsfremstilling
Social- og Ældreministeriet har den 24. marts 2021 udarbejdet notat om forslag til udmøntning af stimuli til oplevelsesindustrien gennem kommunernes og regionernes indsatser for ældre og udsatte borgere, herunder mennesker med handicap, som særligt oplever ensomhed som følge af isolation under COVID-19.
Af de 750 mio. kr. afsat i 2021 til at understøtte virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien forankres 171,1 mio. kr. i kommunerne og udmøntes gennem aktiviteter på social- og ældreområdet, sådan at støtten kommer bredt ud til gavn for borgere, lokale tilbud og virksomheder.
Svendborg Kommune forventer at få rådighed over ca. 1,7 mio. kr. Anvendelsen skal finde sted i 2021 under hensyn til de begrænsninger, som COVID-19 pandemien og de medfølgende restriktioner udgør for målgruppen.
Pengene kan udelukkende komme borgere til gavn, som er visiteret til bo- eller dagtilbud i kommunen på enten social- eller ældreområdet.
Social- og Sundhedsudvalget har godkendt, at det er det enkelte tilbud, der selv beslutter, hvordan de konkret udmønter midlerne og til hvilke aktører og aktiviteter, så de på bedste vis matcher de lokale forhold.
Der lægges endvidere i aftalen op til, at kommunen kan gå i dialog med relevante aktører. Det er på den baggrund, at henvendelsen skal ses. Vi ønsker gerne at få ideer til udmøntningen til inspiration for de enkelte tilbud.
Ideer til midlernes anvendelse til inspiration for det enkelte tilbud kan sendes til pia.holm@svendborg.dk. Der er ikke nogen frist for fremsendelse af ideer, der løbende vil blive formidlet til tilbuddene.
Beslutning i Handicaprådet den 26-05-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Relaterede bilag
Sagsfremstilling
Orientering fra kommunen:
- Rådenes møde med Social- og Sundhedsudvalget 8. juni 2021 vedrørende budget.
- Retssikkerhedsalliancen.
- Pulje: ’Støtte til pårørende til mennesker med handicap’.
Orientering fra DH:
- Henvendelse til DH vedrørende ride-fysioterapi og handicapridning. I denne forbindelse efterspørger Handicaprådet oplysninger om praksis på området. Administrationen undersøger dette nærmere og melder tilbage på næstkommende Handicaprådsmøde.
Beslutningstema
Status på dialogmødet med Byrådet.
Sagsfremstilling
Dato for dialogmødet er fastsat til den 1. juni 2021 kl. 16.30 – 18.30. Mødet afholdes på Grønnemoseværkstederne.
Beslutning i Handicaprådet den 26-05-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
- Opfølgning på Handicaprådenes Dag – er drøftet under behandlingen af punkt 7.
- Spørgsmål om der i forbindelse med renovering af Rådhuset er nogle af handicap P-pladserne, der ikke kan benytte p.t. Hasse Jacobsen undersøger dette nærmere.
Viben Kræmmer oplyser efterfølgende, at der i stedet for de to p-pladser, som p.t. ikke kan benyttes, er reserveret to pladser tættest på Jobcentret til handicap p-pladser. - Hasse Jacobsen orienterede om et kommende høringspunkt i Handicaprådet: Ankestatistik/Danmarkskortet. Da punktet skal behandles på møde den 8. juni 2021 i Social- og Sundhedsudvalget, vil det forinden blive sendt i skriftlig høring hos Handicaprådet.
- Hasse Jacobsen orienterede om den udarbejdede BDO-rapport vedrørende Socialafdelingens økonomi status. På Handicaprådets næste møde, vil der blive orienteret om handleplanen.
Sagsfremstilling
Hasse Jacobsen orienterede om ansættelse af en fleksjobber i Socialafdelingen, Administration og Udvikling.