Handicaprådet
Referat • 26. november 2020 kl. 16.00
Indhold
Beslutning i Handicaprådet den 26-11-2020
Godkendt.
Beslutningstema
Status vedrørende hjerneskadetilbud.
Sagsfremstilling
Sundhedschef Anne Højmark Jensen deltager i mødet fra kl. 16-ca.16.20 med en kort status vedrørende hjerneskadetilbud.
Anne Højmark Jensen orienterede om, at kommunen har ca. 200 nye borgere årligt med erhvervet hjerneskade. Heraf er ca. halvdelen yngre mennesker, og man ser et stigende antal borgere, der udskrives med hjerneskade – herunder unge med komplekse hjerneskader.
Funktionen som hjerneskadekoordinator er en opgave, som kommunen nu har hjemtaget, og koordinatorerne arbejder løbende med at kompetenceudvikle på tilbuddene.
Man er med andre ord godt i gang, og har været i drift siden september 2020.
Beslutning i Handicaprådet den 26-11-2020
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Der har ikke været post til formanden siden sidst.
Beslutningstema
Høring vedrørende udbud af manuelle kørestole.
Sagsfremstilling
KomUdbud har fremsendt høringsmateriale vedrørende udbud af manuelle kørestole. Frist for afgivelse af høringssvar er 21. december 2020.
Høringsmaterialet vedlægges som bilag.
Beslutning i Handicaprådet den 26-11-2020
Handicaprådet tilslutter sig bemærkningerne fra DHF’s brugerrepræsentanter, som har deltaget i udarbejdelsen af høringsmaterialet.
Beslutningstema
Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med multipel sklerose’.
Sagsfremstilling
I forbindelse med udgivelsen af Sundheds- og Ældreministeriets ’Helhedsplan for skleroseområdet. Et godt liv med sklerose’ fra april 2019, fik Sundhedsstyrelsen ansvar for at udarbejde anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med multipel sklerose bl.a. med henblik på at understøtte koordinering af tværsektorielle indsatser.
Styrelsens anbefalinger sendes nu i høring. Høringsfristen er 7. december 2020 kl. 12.00.
Materialet fra Sundhedsstyrelsen vedlægges som bilag.
Beslutning i Handicaprådet den 26-11-2020
Handicaprådet tager ’Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med multipel sklerose’ til efterretning.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Udvælgelse af modtageren af Handicapprisen 2020.
Sagsfremstilling
På baggrund af de indkomne indstillinger tager Handicaprådet stilling til, hvem årets prismodtager bliver. Endvidere skal der tages stilling til, hvordan og hvornår uddelingen af prisen skal foregå.
Indstillingerne er fremsendt særskilt til Handicaprådet.
Beslutning i Handicaprådet den 26-11-2020
På baggrund af de indkomne indstillinger til årets Handicappris blev årets prismodtager valgt.
Da fejringen af frivilligområdet foreløbig er udskudt grundet COVID-19, besluttede Handicaprådet, at Handicapprisen 2020 uddeles på FN’s internationale handicapdag, den 3. december 2020.
Administrationen undersøger forskellige muligheder for arrangementet den 3. december 2020.
Handicaprådet er opmærksomme på muligheden for at synliggøre prismodtager i forbindelse med Nytårskuren for det frivillige sociale område.
Beslutningstema
Opfølgning på afgivne høringssvar og politiske beslutninger.
Sagsfremstilling
- Rammeaftalen 2021-2022 – behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. november 2020. Hasse Jacobsen orienterede om, at Rammeaftalen nu er godkendt til både Social- og Sundhedsudvalget samt i Børn- og Ungeudvalget.
Sagsfremstilling
Orientering fra kommunen:
- Hasse Jacobsen orienterede om, at Social- og Sundhedsudvalget på sit seneste møde traf beslutning om uddeling af §18-midlerne for 2021. Der er i alt udloddet ca. 1,6 mio kr.
- Hasse Jacobsen og Sigrid Andersen orienterede om COVID-19 status på henholdsvis Socialområdet og Børne- og Ungeområdet.
Orientering fra DH:
- Birgit Jensen orienterede om en henvendelse til DH vedrørende tilgængeligheden på Frederiksøen i forbindelse med udlejning af lokalerne. Viben Kræmmer oplyste, at de enkelte aktører lejer lokalerne som beset. Man følger Bygningsreglementets regler vedrørende tilgængelighed.
- Birgit Jensen orienterede endvidere om Nyhedsbrev fra CABI (Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats) – se mere på www.cabiweb.dk
Sagsfremstilling
Mette Kristensen gjorde opmærksom på de politiske forberedelser i forbindelse med forarbejdet til Barnets Lov. Der har bl.a. været en interessant høring i Social- og Indenrigsministeriet. Mette sender linket til høringen til Handicaprådets medlemmer.
Der var et ønske fra Handicaprådet om at dagsordenssætte emnet på et kommende Handicaprådsmøde med henblik på at få en status på dette. Hasse Jacobsen, Sigrid Andersen og Christian Reventlow udarbejder et oplæg til først- eller næstkommende Handicaprådsmøde.
. . . . . . .
Det aftaltes, at Handicaprådets møde den 21. januar 2020 afholdes digitalt (via Teams).
Sagsfremstilling
Christian Reventlow fortalte om, at bokseklubben Rollo nu har en instruktør, der er uddannet i Parkinson-boksning (skyggeboksning). Der startes et forløb op i Svendborg primo januar 2021. Det er tanken, at projektet skal udbredes i hele landet. Christian rundsender materiale vedrørende projektet.
. . . . . . . .
Birgit Jensen fortalte om et netop afsluttet forløb/netværksgruppe for et hold forældre i ADHD-Foreningen.