Handicaprådet
Referat • 29. november 2021 kl. 16.00
Indhold
Beslutning i Handicaprådet 2018-2021 den 29-11-2021
Godkendt.
Beslutning i Handicaprådet 2018-2021 den 29-11-2021
Intet.
Beslutningstema
Status vedrørende ny affaldssortering.
Sagsfremstilling
Dorte Eg Auerbach, Vand og Affald, deltager med en orientering om status samt om de praktiske erfaringer med den nye affaldssortering.
Beslutning i Handicaprådet 2018-2021 den 29-11-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning..
Beslutningstema
Evaluering af Handicaprådets arbejde i de seneste 4 år.
Sagsfremstilling
Da Handicaprådet nu har siddet i 4 år, og da der 1. januar tiltræder et nyt sammensat Handicapråd, foreslås det, at vi evaluerer rådets arbejde. Dette med henblik på en drøftelse af, hvad der har været godt, hvad vi har opnået, hvad vi kan blive bedre til, således at vi kan videregive vores anbefalinger til det kommende Handicapråd.
Beslutning i Handicaprådet 2018-2021 den 29-11-2021
Handicaprådet foreslår, at der i 2022 arbejdes med temamøder, herunder bl.a. med emner som sundhed, aldring, synlighed, rehabilitering, handicapidræt og tilgængelighed. Det kan eventuelt koordineres med temamøder i Danske Handicaporganisationer (se under orientering).
Administrationen udarbejder status over møderne i 2021, samt mødeplan og årshjul for Handicaprådets arbejde i 2022. Disse dagsordenssættes på det nye Handicaps konstituerende møde i januar 2022.
I mødeplanen vil 1-2 årlige møder med deltagelse af repræsentanter fra Pårørenderådet indgå.
Beslutningstema
Reduktionsforslag.
Sagsfremstilling
Drøftelse af Handicaprådets høringssvar i forbindelse med reduktionsforslag til Budget 2022.
DH havde forud for mødet udarbejdet høringssvar, som blev drøftet på mødet.
Beslutning i Handicaprådet 2018-2021 den 29-11-2021
Handicaprådet tilslutter sig DH’s høringssvar.
Beslutningstema
Opfølgning på tidligere afgivne høringssvar og politiske beslutninger.
Sagsfremstilling
- Høringssvar vedrørende Beskæftigelsesplan 2021-2022 – Handicaprådet havde ingen bemærkninger
- Høringssvar vedr. udbudsmateriale på Urologi – det afgivne høringssvar er videreformidlet til KomUdbud
Beslutning i Handicaprådet 2018-2021 den 29-11-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Beslutningstema
Handicaptoilet på Frederiksøen.
Sagsfremstilling
Frank Edelberg har ønsket punktet dagsordenssat med henblik på en drøftelse.
Beslutning i Handicaprådet 2018-2021 den 29-11-2021
Der følges op på de beskrevne problematikker.
Beslutningstema
Opfølgning på uddeling af Handicapprisen 2021.
Sagsfremstilling
Handicapprisen 2021 blev uddelt ved et mindre arrangement den 24. november 2021 sammen med uddeling af de to priser på frivilligområdet.
Beslutning i Handicaprådet 2018-2021 den 29-11-2021
Handicaprådet gav udtryk for, at det havde været et godt arrangement.
Sagsfremstilling
Orientering fra kommunen:
- Orientering om overgang til ny Digital Postløsning (folder og brev fra Digitaliseringsstyrelsen) – Hasse Jacobsen oplyste, at overgangen til ny Digital Postløsning er udsat jf. udmelding fra Digitaliseringsstyrelsen.
- Sigrid Andersen orienterede om møde med en forældregruppe til handicappede børn.
- Hasse Jacobsen og Sigrid Andersen orienterede fra mødet i KommuneKontaktRådet, hvor temaet var ’Koordinering af indsatser’. Svendborg Kommune fik ros for sit samarbejde med private udbydere af STU.
Slides fra mødet udsendes til Handicaprådet. - Dialogmøde 2021 afholdes den 26. januar 2022 kl. 16.30 – 18.30 på Grønnemoseværkstederne med fokus på gap-analysen udarbejdet af Det Centrale Handicapråd. Borgerrådgiveren inviteres.
Orientering fra DH:
- Christian Reventlow orienterede om, at man i DH har valgt at arbejde mere temamæssigt i det kommende år. Man arbejder på at kunne etablere 3-4 temamøder.
- Christian Reventlow orienterede om Parkinson Boxing i Bokseklubben Rollo, Svendborg. Handicaprådet vil blive inviteret til at overvære en træning.
Sagsfremstilling
Viben Kræmmer foreslog, at Handicaprådet arbejder med temaet ’Handicapidræt’ op til Landsstævnet i 2022. Der var enighed om, at dette var en god idé.
Sagsfremstilling
Mette Kristensen orienterede om, at ’Wild Rabbits’ som for nogle år siden fik Handicapprisen, stadig eksisterer i bedste velgående.