Handicaprådet
Referat • 10. december 2024 kl. 16.00
Indhold
Beslutning i Handicaprådet den 10-12-2024
Godkendt.
Beslutning i Handicaprådet den 10-12-2024
Ingen post siden sidst.
Beslutningstema
Orientering om ansættelse af kostvejleder og idrætsfacilitator
Sagsfremstilling
Som et led i opfølgningen på budgetforliget er der fundet finansiering til at ansætte en idrætsfacilitator og en kostvejleder, der skal understøtte, at Socialafdelingen fremmer lighed i sundhed – både den fysiske, psykiske og sociale sundhed.
Idrætsfacilitatoren skal varetag processen med at idrætscertificere Socialafdelingens tilbud og herefter drifte og sikre forankring af de nye kompetencer i tilbuddene.
Kostvejlederen skal oplyse, vejlede og motivere borgere i forhold til ernæring og kost, så borgerne får bedre forudsætninger for at træffe sundere valg, hvad angår kost – og dermed bedre muligheder for at forbedre både egen sundhed og livskvalitet.
Chefkonsulent Maja Pejs Sejr deltager under punktet med en uddybende orientering.
Beslutning i Handicaprådet den 10-12-2024
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Anne Katrine Olsen oplyste, at man i Folkeoplysningsudvalget p.t. er i gang med at se på mulighederne for fritidspas til voksne.
Beslutningstema
Drøftelse af oplæg til temamøde
Sagsfremstilling
På Handicaprådets møde den 24. oktober 2024 blev det besluttet, at administrationen til handicaprådsmødet i december skulle arbejde videre med et oplæg til et kommende temamøde med emnet ’Inkludering af handicappede i forenings- og fritidsaktiviteter, herunder idræt’.
Administrationen foreslår, at oplæg til et temamøde afventer ansættelsen af idrætsfacilitator og kostvejleder.
Beslutning i Handicaprådet den 10-12-2024
Handicaprådet godkendte administrationens forslag om, at temamødet afventer ansættelsen af idrætsfacilitator og kostvejleder. Begge stillinger forventes besat pr. 1. februar 2025.
Der var et ønske om at invitere idrætsfacilitatoren og kostvejlederen samt Jan Find Petersen (medlem af Folkeoplysningsudvalget) til Handicaprådsmødet den 20. februar 2025.
Beslutningstema
Orientering om tidligere afgivne høringssvar og politiske beslutninger
Sagsfremstilling
- Rammeaftale 2025-2026 – Senior-, Social- og Sundhedsudvalget havde ingen bemærkninger ifm. behandlingen af sagen.
- Ankestatistik på Socialområdet og Børne- og Ungeområdet – Vickie orienterede om, at der arbejdes videre med handleplanerne på området.
- Differentierede kostpriser på botilbud – Senior-, Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der ikke var grundlag for at afdække behovet for differentierede kostpriser på botilbuddene i Socialområdet.
Beslutning i Handicaprådet den 10-12-2024
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Beslutningstema
Gensidig orientering.
Sagsfremstilling
Orientering fra kommunen:
- Ny suppleant i Handicaprådet – Kommunalbestyrelsen har godkendt Emina Bijedic som suppleant for Michael Langkilde.
- Handicaprådets sammensætning – spørgsmålet om antallet af repræsentanter fra DH i Handicaprådet afklares i forbindelse med Kommunalvalg 2025, hvor der skal nedsættes et nyt Handicapråd.
Orientering fra DH:
- Estrid orienterede om, at DH forventer at kunne vælge ny formand i starten af marts måned 2025.
Beslutning i Handicaprådet den 10-12-2024
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Estrid oplyste, at hun sidder i implementeringsgruppen for ’Borgeren ved roret’.
- - - - - - - -
Frank oplyste, at der er meget lang ventetid på sagsbehandling i Familieretshuset (i nogle sager er ventetiden 223 uger, i andre sager – fx om udbetaling af skadeserstatning – er ventetiden 219 uger). Vickie oplyste, at hun ville bringe dette videre til direktøren med henblik på at kunne rejse problematikken i socialdirektørforum.
- - - - - - - -
Estrid orienterede om henvendelse fra Seniorrådet. Ofte kan man ikke nå at komme hjem fra div. aktiviteter, inden gadebelysningen slukkes.
Det aftaltes, at Handicaprådet laver henvendelse om dette til TMU. Administrationen udarbejder forslag hertil.
- - - - - - - -
Anne Katrine oplyste, at Handicaprådet har en vakant plads i Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning i Handicaprådet den 10-12-2024
Taget til efterretning.