Handicaprådet
Referat • 25. maj 2023 kl. 16.00
Indhold
Beslutning i Handicaprådet den 25-05-2023
Godkendt.
Beslutningstema
Temadrøftelse med Pårørenderådet – Sundhed for alle/Lighed i sundhed
Sagsfremstilling
Repræsentanter fra Pårørenderådet deltager i temadrøftelse fra kl. 16.00 – 16.30.
Fra Pårørenderådet deltog Gitte Nielsen og Kirsten Clausen.
Pårørenderådet har henvendt sig til udvalgsformand Hanne Klit den 12. april 2023 og forespurgt om mulighed for at deltage i budgetdialogmødet mellem råd, SektorMED og Senior-, Social- og Sundhedsudvalget. Hanne Klit har svaret, at det er et formaliseret mødefora og derfor ikke muligt. Hanne Klit opfordrer Handicaprådet til at drøfte med Pårørenderådet om mulighed for, at Pårørenderådet kan tilkendegive sine synspunkter til Handicaprådet. Dette kan fx ske ved et dialogmøde.
Beslutning i Handicaprådet den 25-05-2023
Pårørenderådets repræsentanter fortalte om Kolding Kommunes projekt ’Mening og Mestring’, som de finder relevant for beboere på Svendborg Kommunes støttecentre.
Handicapråd og Pårørenderåd drøftede herefter forskellige problemstillinger i forhold til temaet ’Sundhed for alle/Lighed i sundhed’ med særlig fokus på de borgere, som bor på støttecentre. Herunder sund kost.
De input, der fremkom på mødet, vil blive bragt med videre i arbejdet med Masterplanen på det sociale område, hvor et af temaerne netop er sundhed.
I forhold til dialogmøde mellem Pårørenderåd og Handicapråd forud for budgetdialogmøde vil administrationen sende et par datoforslag til Handicapråd og Pårørenderåd. Mødet vil herefter blive planlagt på den dato, hvor flest har mulighed for at deltage.
Sagsfremstilling
- Estrid Heldager havde haft en henvendelse vedrørende rampen ved Christiansminde Strand, fordi rampen er sandet til.
- Estrid orienterede om, at hun deltager i en af temagrupperne omkring Masterplanen.
Beslutning i Handicaprådet den 25-05-2023
Peter Mouritsen tager oplysningerne vedrørende renholdelse af rampen ved Christiansminde Strand med tilbage.
Peter gjorde opmærksom på, at alle er velkomne til at benytte enten ’borger-tip app’en’ eller mailadressen ti@svendborg.dk
Beslutningstema
Høring vedrørende Ankestatistik 2022 på det sociale område.
Sagsfremstilling
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget får på sit møde i juni måned Ankestatistik 2022 til orientering. I den forbindelse sendes materialet nu i høring hos Handicaprådet. Høringsmaterialet omfatter såvel voksenområdet som børne- og ungeområdet.
Høringsfristen er den 30. maj 2023.
På mødet uddybede Vinnie Ellebæk og Lotte Hemmingsen for henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet.
Beslutning i Handicaprådet den 25-05-2023
Handicaprådet bemærkede, at der på børne- og ungeområdet er sket en væsentlig stigning i omgørelsesprocenten i forhold til merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste.
På baggrund af høringsmaterialet og de uddybende bemærkninger på mødet tager Handicaprådet Ankestatistikken til efterretning.
Handicaprådet anbefaler, at der udarbejdes en handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling
Relaterede bilag
Beslutningstema
Proces for ”Bedre BPA-håndbog”
Sagsfremstilling
Der har været udtrykt kritik af både processen for godkendelse af revideret kvalitetsstandard og håndbog for borgerstyret personlig assistance (BPA).
Derfor vil Socialafdelingen Myndighed henvende sig til bl.a. BPA-modtagere og FOA for at få forslag til indholdsmæssige forbedringer, så håndbogen er mere læsevenlig.
På baggrund af forslag udarbejdes en bedre håndbog, der sendes i høring i Handicaprådet og efterfølgende til orientering i Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.
Det er planen, at processen løber over de kommende måneder og sættes på dagsordenen i Handicaprådet den 24. august 2023 og på et af udvalgets møder i september.
Lotte Hemmingsen oplyste på mødet, at arbejdet med at kvalificere håndbogen er er i fuld gang. Relevante parter vil live involveret. Der er tale om både redaktionelle og sproglige ændringer.
Det er planen, at høringsprocessen igangsættes inden sommerferien.
Beslutning i Handicaprådet den 25-05-2023
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Henvendelse fra pårørende
Sagsfremstilling
Handicaprådet bad på mødet den 29. marts 2023 administrationen følge op på en henvendelse fra en pårørende, der gerne ville fortælle om sin egen og sit handicappede voksne barns oplevelser.
Siden har administrationen holdt møde med pårørende og voksne og har i fællesskab udarbejdet en række anbefalinger, som Handicaprådet orienteres om.
Kommunen bør fremme:
- Reel oplevelse af gensidigt samarbejde og inddragelse
- Opmærksomhed på, hvad det er, der gør, at oplevelsen af samarbejde lykkes bedre for nogle medarbejdere end andre
- Formidling af afgørelse på inddragende måde og være opmærksom på, om den er forstået
- Orientere løbende om status på forløbet
Kommunen bør sikre:
- En kultur, der møder borgeren i bevidsthed om, at borgeren ofte henvender sig fra en position af afmagt
- En kultur, der forstår, at borgerens situation kan medføre, at afmagtspositionen og oplevelsen udtrykkes af et rørt, ramt og rystet menneske
- En forståelse på alle niveauer af, at medarbejdere skal være relevant i kontakt med borgere i afmagt
- En forståelse for den asymmetri, der er mellem kommunen og borger
Kommunen bør undgå:
- En oplevelse af, at det er en kamp mellem borger og kommune
- At læse afgørelser op uden at være nysgerrig på borgerens synspunkter, det kan opleves som en dom
- At give borgeren oplevelsen af at være forkert
- Manglende lyst til at besvare spørgsmål
- Mimik og fagter, der ikke opleves imødekommende
Administrationen søger for, at anbefalingerne drøftes i relevante afdelinger.
Beslutning i Handicaprådet den 25-05-2023
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning og peger på, at anbefalingerne kunne indarbejdes i et værdigrundlag for Socialområdet, eventuelt på baggrund af et dialogmøde.
Beslutningstema
Opfølgning på tidligere afgivne høringssvar og politiske beslutninger
Sagsfremstilling
- Høring vedrørende magtanvendelser 2022 på Socialområdet og Ældreområdet – Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
- Høring vedrørende magtanvendelser 2022 på Familie, Børn og Ungeområdet – Vinnie Ellebæk vender tilbage med svar herpå, når det politiske udvalg har behandlet sagen.
- Høring vedrørende årsrapport om tilsyn på Ældre-, Social- og Sundhedsområdet i 2022 - Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tog årsrapporten til efterretning.
- Høring vedrørende opførelse af Multiarena (materiale fremsendt pr. mail) – høringssvar udarbejdet af formanden, da høringsfristen var 1. maj 2023. Afventer politisk behandling.
Beslutning i Handicaprådet den 25-05-2023
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Aftaler vedrørende Handicapprisen 2023
Sagsfremstilling
Der er aftalt model for uddeling af Handicapprisen. I forhold til denne skal det besluttes, hvem af Handicaprådets medlemmer, der søger for nyhedsspots i fx Radio Diablo med henblik på at reklamere for prisen og mulighederne for at indstille.
Der kan indstilles til prisen i perioden maj-august. Indstillingerne kan sendes til pia.holm@svendborg.dk .
Beslutning i Handicaprådet den 25-05-2023
Anne Kathrine Olsen tager kontakt til Radio Diablo med henblik på en aftale sammen med Estrid Heldager og/eller Christian Reventlow.
Administrationen laver aftale med Kommunikationsafdelingen omkring opslag på Facebook mm.
Beslutningstema
Gensidig orientering.
Sagsfremstilling
Orientering fra kommunen:
- Henvendelse fra Dansk Handicap Forbund til bl.a. kommunens Handicapråd vedrørende emnet ’Fremtidens ladestandere for ALLE’ – det fremsendte materiale vedlægges.
Orientering fra DH:
- Affødt af en konkret sag vil DH sætte fokus på temaet ’Ventesorg’ – bl.a. via et temaindlæg i Fyns Amts Avis.
Beslutning i Handicaprådet den 25-05-2023
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Poul Larsen havde et ønske om lyd og vibration på lyskrydset Johs. Jørgensens Vej-A.P.Møllersvej-Ole Rømers Vej. Peter Mouritsen tog dette ønske med tilbage.
---------
Henvendelse fra Byg og Byudvikling blev omdelt på mødet. Man beder om Handicaprådets vurdering af et spørgsmål om handicapegnede adgangsforhold i forbindelse med etablering af en Geohavnepark på Svendborg Havn.
Handicaprådets medlemmer sender tilbagemeldinger til Pia Holm, som sørger for sammenskrivning og videreformidling til Byg og Byudvikling.
Beslutning i Handicaprådet den 25-05-2023
Taget til efterretning.