Kommunalbestyrelsen

Der var ingen spørgsmål.

Der er afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter er indkaldt Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

Kommunalbestyrelsen godkendte dette.

Borgmesteren oplyste, at der foreligger en tillægsdagsorden til behandling.

Begge dagsordener blev godkendt, idet tillægsdagsordenen blev behandlet efter punkt 8.

Kommunalbestyrelsesmedlem Per Nykjær Jensen meddeler, at han har meldt sig ud af Venstre og ind i Liberal Alliance og udtræder derfor af Venstres kommunalbestyrelsesgruppe.

Kommunalbestyrelsen

Til efterretning.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

Kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Nielsen (C) ønsker på vegne af Det Konservative Folkeparti’s kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 10.10.2023:

” Beslutningstema:

Udpegning af nyt medlem til Bestyrelsen for de selvejende institutioner Mærskgården og Mærksgårdens udbygning

Sagsfremstilling:

Hedi Bruun ønsker at udtræde af Bestyrelsen for de selvejende institutioner Mærskgården og Mærksgårdens udbygning på grund af øget travlhed jobmæssigt.

Det Konservative Folkeparti indstiller derfor, at Heidi Bruun udtræder af Bestyrelsen for de selvejende institutioner Mærskgården og Mærksgårdens udbygning og at Lene Ørskov udpeges til Bestyrelsen for de selvejende institutioner Mærskgården og Mærksgårdens udbygning i stedet.”

Godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

Kommunalbestyrelsesmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker på vegne af Enhedslistens kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 10.10.2023:

” Enhedslisten foreslår at kommunalbestyrelsen sender en udtalelse til regeringen, som opfordrer til at prioritere den kommunale velfærd og den kollektive trafik.

Baggrund: 

Regeringen har opjusteret råderummet i 2030 fra 48 mia. til 64 mia. kr. Står det klart, at det er muligt at prioritere velfærden.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har opgjort, at velfærden siden 2015 er blevet udhulet med 22,5 mia. kr.  

Derfor er der behov for at lægge pres på regeringen for at prioritere velfærden

Enhedslisten foreslår derfor at kommunalbestyrelsen vedtager nedenstående udtalelse, som sendes til regeringen og lægges på kommunens hjemmeside.

Forslag til udtalelse: 

Prioriter velfærden

Kommunerne er med dette års økonomiaftale igen ikke blevet kompenseret fuldt ud  for udgifter til generelle prisstigninger, større energiudgifter og øgede behov på blandt andet det specialiserede socialområde. 

Det vil i Svendborg Kommune betyde besparelser på velfærden på omkring 40 mio. kr. i 2024. Det rammer den basale velfærd i ældreplejen, dagtilbud og skoler. Den forebyggende indsats kommer også til at lide under besparelserne. Denne udhuling af velfærden vil fortsætte de kommende år. 

Som salt i såret risikerer kommunerne, som ikke har hævet skatten, at få reduceret bloktilskuddet, som kollektiv straf for andre kommuners skattestigning.

Samtidigt oplever vi også at den kollektive trafik efter Corona har faldende passagertal, det fører sammen med stigende energiudgifter til stigende billetpriser. Det risikerer, at blive en ond spiral, med igen færre passagerer og nedlæggelse af busruter. Det vil særlig ramme, der, hvor der er længst til nærmeste stoppested. Det vil skævvride Danmark og skade klimaet

Derfor opfordrer Kommunalbestyrelsen til at Regeringen prioriterer velfærden og den kollektive trafik i finansloven og de kommende års økonomiaftaler, så vi får stoppet afviklingen af den kollektive trafik og udhulingen af velfærden, 

Bilag: 

Det offentlige forbrug har ikke fulgt med udgiftspresset siden 2015
https://www.ae.dk/analyse/2023-08-velfaerden-er-underfinansieret-med-23-mia-kr-siden-2015

dr.dk: Der er flere penge i statskassen end forventet:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/der-er-flere-penge-i-statskassen-end-forventet  ”

Liste A foreslog, at udtalelsen blev justeret, således afsnittet om den kollektive trafik blev skrevet ud.

Man stemte om forslaget med denne præcisering.

For stemte: 17 (A, Ø, F og O)

Imod stemte: 12 (V, C, B og I)

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med 2. behandling af budgettet for 2024 vælge mellem to metoder (statsgaranti eller selvbudgettering)

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at

• Kommunalbestyrelsen vælger selvbudgettering for 2024

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med 2. behandling af budget 2024 vælge mellem hhv. de forudsætninger, som ligger til grund for opgørelsen af skatteindtægter og indtægter fra udligning og statstilskud. Der kan vælges mellem et statsgaranteret grundlag eller budgettering ud fra kommunens eget skøn.

I forudsætningerne indgår:

• Udskrivningsgrundlaget for indkomstskat
• Skattepligtige grundværdier
• Indbyggertallet pr. 1.1.2024

Såfremt der vælges selvbudgettering, vil indkomstskatter og udligning/tilskud blive afregnet på et foreløbigt grundlag. Det endelige grundlag (efterreguleringsgrundlaget) afregnes tre år efter budgetåret og forskellen mellem det foreløbige grundlag og det endelige grundlag skal så enten tilbagebetales til staten (hvis den endelige opgørelse viser et lavere grundlag) eller efterbetales fra staten (hvis den endelige opgørelse viser et højere grundlag).

Vurderingen af hvad der vil være det mest fordelagtige valg for kommunen afhænger af forventningerne til udviklingen i udskrivningsgrundlaget og indbyggertallet sammenholdt med den forventede udvikling på landsplan.

Den seneste udgave af KL’s skatte- og tilskudsmodel fra september 2023 bygger på Økonomisk Redegørelse fra august 2023. I forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse fra maj 2023, som ligger til grund for udmeldingen af statsgarantien er skønnet for skattegrundlaget i 2024 opjusteret med 19 mia. kr. på landsplan. Da udviklingen i skattegrundlaget på landsplan traditionelt har stor betydning for størrelsen af den endelige udligning og peger dette i retning af, at der vil være en samlet fordel for Svendborg Kommune ved vælge selvbudgettering i 2024.

Den beregnede fordel for Svendborg Kommune ved valg af selvbudgettering i 2024 udgør 35,4 mio. kr. i forhold til valg af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, når der tages højde for den forventede efterregulering i 2027. Det skal bemærkes, at kommunernes samlede gevinst ved selvbudgettering for 2024 reducerer bloktilskuddet for 2027. Kommunen vil således uanset valg af selvbudgettering eller statsgaranti få reduceret bloktilskuddet med en relativ andel af kommunernes samlede gevinst ved selvbudgettering.

Da den beregnede økonomiske fordel ved selvbudgettering er resultatet af en prognose, vil der være en økonomisk risiko for kommunen ved at vælge selvbudgettering for 2024 i forhold til valg af statsgaranti. I vedhæftede bilag er der en nærmere beskrivelse af risiciene.

På den baggrund indstiller direktionen, at Økonomiudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen vælger selvbudgettering for 2024.

Direktionen indstiller desuden, at fordi der fortsat er usikkerhed om det endelige udfald af efterreguleringen og Svendborg Kommune har en lav likviditet, at det forventede provenu ved selvbudgettering ikke anvendes til finansiering af nye udgifter i de kommende års budgetlægning førend provenuet er endeligt opgjort.

For kirkeskatten gælder der et princip om at budgetteringsgrundlaget følger de samme forudsætninger som budgetteringsgrundlaget for den kommunale indkomstskat dvs. hvis kommunen f.eks. vælger statsgaranti, vil dette også være gældende for kirkeskatten.

Af hensyn til kommunens likviditet anbefales det, at kommunen vælger selvbudgettering, men at der budgetteres efter det samme grundlag som statsgarantien bygger på. Det vil for 2024 medføre, at kommunen vil modtage 3.177 mio. kr. i samlede skatteindtægter og 1.464,2 mio. kr. i indtægter fra udligning og tilskud.

I maj 2026 opgøres efterreguleringen for 2024 og afregning til kommunen sker over de tre første måneder af 2027.

Ikke relevant

§ 7 i lov om kommunal indkomstskat (lovbek. nr. 935 af 30/8-2019)

§ 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (lovbek. nr. 63 af 19/1-2021)

Kommunalbestyrelsen

Udvalget anbefaler, at man vælger selvbudgettering.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Lars Erik Hornemann (V).

Kommunalbestyrelsen valgte selvbudgettering.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

Indstilling til Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgetforslag 2024 og overslagsårene 2025 – 2027, herunder takstoversigt for 2024, samt fastsættelse af kirkeskatprocenten.

Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen, at:

• ændringsforslag til Svendborg Kommunes budget 2024 og overslagsårene 2025 - 2027 fremsendes til Kommunalbestyrelsens 2. behandling
• at forslag til takstoversigt 2024 oversendes til Kommunalbestyrelsens 2. behandling
• kirkeskatprocenten fastsættes uændret til 1,02 pct.

Økonomiudvalget fremsendte den 12. september 2023 forslag til Svendborg Kommunes budget 2024 til Kommunalbestyrelsens 1. behandling.

Kommunalbestyrelsen vedtog at oversende budgetforslaget til 2. behandling og fristen for fremsendelse af ændringsforslag blev fastsat til mandag den 25. september 2023 kl. 23.59.

Der er modtaget politiske ændringsforslag fra følgende partier/grupper i Byrådet:

Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti har den 22. september 2023 indgået forlig.

Budgetforslaget medfører ændringer i dels kassebeholdning og dels i renter, som er indarbejdet i budgetforliget. I konsekvens heraf vil der ikke være særskilte ændringsforslag vedrørende kasseforbrug og renter. Øvrige ændringer fremgår tillige af afstemningslisten.

Provstiet har fremsendt budgetforslag, som bygger på statsgaranteret udskrivningsgrundlag, samt at den kirkelige udskrivningsprocent fastsættes uændret til 1,02 procent.

I forhold til 1. behandlingen er der anført en række tekniske ændringer, som fremgår af vedlagte bilag, og som er opført som pkt. 1 på afstemningslisten. De tekniske ændringer er indarbejdet i budgetforliget, som i øvrigt bygger på valg af statsgaranti.

Afstemningslistens pkt. 2 indeholder budgetforligets delelementer opdelt på drift, anlæg, renter, afdrag og lån.

Budgetforliget samt de tekniske ændringer medfører ændringer i den takstoversigt, som forelå til 1. behandlingen. Der henvises til vedlagte takstoversigt, hvor der indledningsvis kort er redegjort for de væsentligste ændringer. Takstoversigten er under udarbejdelse og eftersendes fredag den 29.9.2023.

Direktionen anbefaler, at der frem til Kommunalbestyrelsens 2. behandling er mulighed for at foretage mindre ændringer og omplaceringer, hvis det bliver nødvendigt for at bidrage til indfrielse af kommunernes økonomiaftale med regeringen.

Fremgår af vedlagte bilag

Ej vurderet

Den Kommunale Styrelseslov

Kommunalbestyrelsen

Indstilles til kommunalbestyrelsens 2. behandling.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Lars Erik Hornemann (V).

De tekniske og de politiske ændringsforslag blev vedtaget uden afstemning. Budgettet blev godkendt. Indstillingerne blev i øvrigt godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

På baggrund af forespørgsler fra blokvarmecentraler og fjernvarmeselskaber om muligheden for opførelse af nye biomasseanlæg ønskes en politisk stillingtagen til dette principielle spørgsmål.

Den politiske beslutning vil blive benyttet i forbindelse med revisionen af Varmeplan 2030 og vejledende i dialogen med blokvarmecentraler og fjernvarmeselskaber i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• A: At Svendborg Kommune som udgangspunkt er villig til at godkende nye varmeproduktionsanlæg baseret på afbrænding af biomasse (halm, træbiomasse og have-park affald) efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, såfremt anlæggene overholder de beskrevne kriterier:
  • Behandling af ansøgningerne tager udgangspunkt i de 3 opstillede kriterier om forventet biomasseforbrug, udfasning af olie- og naturgasfyr samt lokale biomasseressourcer for fjernvarmeselskaber.
  • Behandling af ansøgningerne tager udgangspunkt i kriteriet om egne lokale biomasseressourcer for blokvarmecentraler.

og

• At beslutning om kommunegarantistillelse vurderes efter aktuelle og konkrete økonomiske forhold i projektet, og afvises ikke på baggrund af valg af biomasse som brændsel. 

eller

• B: At Svendborg Kommune som udgangspunkt ikke vil hindre godkendelsen af nye varmeproduktionsanlæg baseret på afbrænding af biomasse (halm, træbiomasse og have-park affald), men der gives som udgangspunkt ikke kommunegarantistillelse for lån til disse anlæg.

eller

• C: At Svendborg Kommune som udgangspunkt ikke vil godkende nye varmeproduktionsanlæg baseret på afbrænding af biomasse (halm, træbiomasse og have-park affald) eller yde kommunegarantistillelse for lån til disse anlæg.

I Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 fremgår der et mål for energisektoren om generel udfasning af biomasse: affald, træ og halm (minimum en halvering i 2030).

På den baggrund er det skrevet ind i Varmeplan 2030, at Kommunalbestyrelsen vil understøtte omstillingen af fjernvarmeproduktionen ved hovedsageligt at prioritere projektforslag med elbaseret varmeproduktion frem for brændselsbaseret varmeproduktion (herunder biomassebaseret).

Administrationen har modtaget forespørgsler fra de eksisterende fjernvarmeselskaber og blokvarmecentraler om muligheden for at etablere biomasseanlæg i Svendborg Kommune. Af hensyn til fjernvarmeselskabernes og blokvarmecentralers planlægning af varmeproduktionen ønskes principiel stillingtagen til dette spørgsmål. Den principielle beslutning vil blive indarbejdet i den reviderede Varmeplan 2030.

Svendborg Kommune har anmodet de eksisterende fjernvarmeselskaber i kommunen om at oplyse deres ønsker til nye biomasseanlæg, så det kan fremgå i den politiske behandling.

Bestyrelsen i Svendborg Fjernvarme har på baggrund af deres seneste strategiseminar besluttet at fravælge varmeproduktionsanlæg baseret på biomasse til deres næste varmeproduktionsanlæg. 

Stenstrup Fjernvarme har fremsendt deres ønsker til nye fjernvarmeanlæg, der bl.a. involverer et nyt 7 MW halmanlæg jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Notat fra Stenstrup Fjernvarme). Det nye halmanlæg skal muliggøre udvidelser til gasforsynede dele af Stenstrup og Kirkeby.

Behovet for brændselsbaseret varmeproduktion opstår typisk i situationer, hvor de store luft/vand varmepumper, ikke kan levere de nødvendige fremløbstemperaturer som følge af lave udetemperaturer eller under vejrforhold som slud, hvor varmepumpens energioptagere fryser. Skal luft/vand varmepumper i fjernvarmesystemet yde en høj fremløbstemperatur går dette ligeledes ud over dennes effektivitet og derved økonomien. Dette scenarie vil typisk opstå i spidslastsituationer.  Der kan kompenseres for noget af denne effekt ved at have store lagringskapaciteter i form af akkumuleringstanke.

Hvis fjernvarmeselskaberne ikke benytter biomasse i form af halm, træbiomasse eller affald til deres brændselsbaserede fjernvarmeproduktion vil dette derfor som udgangspunkt basere sig på gas- eller oliebaserede kedler (kun varme) eller motorer/turbiner (el- og varme).

På baggrund af klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022).skal fjernvarmeselskaberne inden udgangen af 2023 fremlægge en plan for udfasning af ledningsgas på deres egne rent varmeproducerende anlæg (gaskedler). Klima-, energi- og forsyningsministeren vil arbejde på en aftale med KL herom, jf. varmeforsyningsloven. Administrationen eller fjernvarmeselskaberne i Svendborg Kommune har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til planerne for den konkrete udmøntning af dette punkt fra klimaaftalen.

Elkedler kan være et supplerende alternativ i varmesystemet, når temperaturen skal hæves, men denne løsning stiller store krav til kapaciteten i elnettet og særligt i spidsbelastningsperioder. På grund af de nye tarifstrukturer og omkostningerne ved tilslutning, kan denne løsning være meget omkostningstung sammenlignet med alternativerne, hvis den skal drives som mellemlast i løbet af vintersæsonen. Økonomien i denne tekniske løsning er stærkt påvirkelig af de gældende tarifstrukturer og udviklingen i elprisen.

Spørgsmålet om etablering af nye biomassekedler er også relevant i forbindelse med godkendelser ved blokvarmecentraler som godser og slotte med en varmekapacitet over 250 kW, hvor den eksisterende bygningsmasse ikke teknisk og økonomisk muliggør en varmepumpeløsning. Disse blokvarmecentraler vil normalt have adgang til egne biomasseressourcer i form af træflis eller halm.

I Klimarådets statusrapport 2023 jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Klimarådets statusrapport 2023).anbefaler klimarådet, at fjernvarmeselskaber og kommuner minimerer etableringen af ny biomassekapacitet i konverteringen væk fra naturgasfyr. Udfasningen af naturgas bør ikke føre til øget biomasseforbrug, da biomassen er en begrænset ressource, som Danmark allerede trækker meget på. Derfor bør den prioriteres de steder, hvor den skaber mest værdi, og det er som udgangspunkt ikke i varmesektoren, hvor den ifølge Klimarådets beregninger er en samfundsøkonomisk dyr løsning sammenholdt med alternativerne.

Der bliver stadig etableret nye biomassekedler til fjernvarme i dag. Her kan Næstved Fjernvarme nævnes, hvor deres udbygning af fjernvarmen til 4900 ejendomme bl.a. skal ske med udgangspunkt i opførelsen af 2 halmkedler med en kapacitet på 26 MW tilsammen.

Såfremt det ønskes at muliggøre etableringen af nye biomasseanlæg i Svendborg Kommune, anbefaler administrationen følgende kriterier:

For fjernvarmeselskaber

-          Opførelsen af nye fjernvarmeanlæg baseret på afbrænding af biomasse (have-park affald, træbiomasse og halm) indgår som en del af en samlet fjernvarmeløsning, der fastholder eller nedbringer forbruget af biomasse ift. klimahandleplanens 2019-referenceår. Fastsættelse af fjernvarmeselskabernes fremtidige mulige biomasseforbrug sker med udgangspunkt i deres individuelle respektive andel af biomasseforbruget i 2019. 

-          Opførelsen af biomasseanlæg bidrager til udfasning af olie- og naturgasfyr.

-          Biomasseforbruget tager udgangspunkt i lokale biomasseressourcer. Lokale biomasseressourcer er defineret som biomasseressourcer produceret indenfor Svendborg Kommune, nabokommunerne og øvrige fynske kommuner.  

For blokvarmecentraler

-          Biomasseforbruget tager udgangspunkt i egne lokale biomasseressourcer.

En opgørelse af biomasseforbruget fordelt på fjernvarmeselskaber og sektorer fra klimahandleplanens 2019-referenceår kan ses jævnfør bilag 4. (Bilag 4. Opgørelse over biomasseforbrug i Svendborg Kommune i 2019). Med udgangspunkt i kriterierne vil Stenstrup Fjernvarme således få mulighed for et biomasseforbrug op til 13.600 MWh om året og Svendborg Fjernvarme et biomasseforbrug op til 90.300 MWh om året.

Kriterierne udgør en principiel beslutning, som administrationen kan benytte vejledende i forbindelse med revisionen af Varmeplan 2030 og i dialogen med fjernvarmeselskaber og blokvarmecentraler. Der vil ske en konkret vurdering af de enkelte projektforslag efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen for at sikre, at ansøgningerne overholder gældende lovgivning samt i forbindelse med ansøgning om kommunegarantistillelse.

Kriterierne bidrager til, at der fortsat arbejdes hen mod en udfasning af biomassen i overensstemmelsen med Svendborg Kommunes klimahandleplan ved at der sættes visse begrænsninger i opførslen af nye biomasseanlæg, men samtidigt understøttes de øvrige målsætninger om udfasning af olie- og naturgasfyr.

Der kan opstå en målkonflikt, hvis der gives tilladelse til opførsel af nye biomasseanlæg med en kapacitet, der muliggør et tilsvarende biomasseforbrug, som fjernvarmeselskaberne havde i 2019. Målopfyldelsen af en halvering af biomasseforbruget i 2030 ift. 2019 vil her være afhængigt af fjernvarmeselskabernes aktuelle biomasseforbrug i 2030 og udviklingen i biomasseforbruget i de øvrige sektorer i de individuelle husholdninger og erhvervssektoren. Administrationen gør opmærksom på, at datakvaliteten for biomasseforbruget i de individuelle husholdninger og erhvervssektoren er mere usikker.

Administrationen gør ligeledes opmærksom på, at såfremt et fjernvarmeselskab først har fået etableret et fjernvarmeanlæg med en vis kapacitet, så vil de drifte dette ud fra lavest mulige varmepris.

På baggrund af Økonomiudvalgets behandling af dagsordenspunktet d. 20. juni 2023 er der blevet tilføjet et bilag 5 (Bilag 5. Notat – overholdelse af klimamålsætninger i klimahandleplanen) til den efterfølgende politiske behandling af dagsordenspunktet.

Afhængig af udviklingen i brændsels- og elpriserne samt fjernvarmeselskabernes rammevilkår kan den principielle beslutning have betydning for udviklingen i de fremtidige fjernvarmepriser.

EU anvender FN’s principper for klimaregnskaber. De fastlægger, at biomasse ved afbrænding kan regnes som CO2-neutralt i energisektoren, da udledningen i stedet skal indgå i oprindelseslandets LULUCF-regnskab. Dette regnskabsprincip indebærer, at afbrænding af biomasse kan anses som CO2-neutralt regnskabsteknisk. En kvalitativ beskrivelse af biomassens klimapåvirkning foreligger i Klimarådets statusrapport jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Klimarådets statusrapport 2023).

Opgørelsen af forskellige biomassers klimaeffekter er en kompleks størrelse, som afhænger af flere konkrete forhold. Heriblandt kan nævnes biomassens alternative anvendelsesmuligheder, klimapåvirkningen ved at landbrugsarealer udtages til biomasseproduktion samt benyttede tidshorisonter for CO2-opgørelsen.

Hvis biomassen afbrændes, uden der plantes ny biomasse, vil denne bidrage til en tilførsel af CO2 til atmosfæren. På lige vis kan der ske en forskydning af CO2-udledningen, hvor træbiomasse brændes af, hvorefter CO2-optaget først løbende sker over mange år, imens det genplantede træ vokser. Denne effekt er mindre ved biomassetyper som halm, som har en kort cyklus mellem CO2-optag og afbrænding.

Varmeforsyningsloven, LBK nr. 2068 af 16. november 2021

Projektbekendtgørelsen - BEK nr. Nr. 818 af 4. maj 2021

Kommunalbestyrelsen

Jesper Kiel (liste Ø) fremsætter følgende forslag:

Indstillingens model A anbefales overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse med de følgende ændringer:

• A: At Svendborg Kommune som udgangspunkt er villig til at godkende nye varmeproduktionsanlæg baseret på afbrænding af biomasse (halm, træbiomasse og have-park affald) efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, såfremt anlæggene overholder de beskrevne kriterier:

• For fjernvarmeselskaber vil gælde:
  • Klimahandleplanens mål om at nedbringe forbruget af biomasse skal overholdes.
  • Behandling af ansøgningerne tager udgangspunkt i de 3 opstillede kriterier, jf. sagsfremstillingen, om forventet biomasseforbrug, udfasning af olie- og naturgasfyr samt lokale biomasseressourcer

Nye biomasseanlæg må ikke fungere som grundlast med henblik på, at grundlasten baseres på overskudsvarme/varmepumper. 

• For blokvarmecentraler vil gælde: Behandling af ansøgningerne tager udgangspunkt i kriteriet om egne lokale biomasseressourcer.

og

• At beslutning om kommunegarantistillelse vurderes efter aktuelle og konkrete økonomiske forhold i projektet, og afvises ikke på baggrund af valg af biomasse som brændsel. 

Der stemmes om forslaget:
 

For stemmer 1 medlem: Jesper Kiel (liste Ø). 
 

Imod stemmer 5 medlemmer: Birger Jensen (liste V), René Haahr (liste V), Jørgen Lundsgaard (liste B), John Arly Henriksen (liste A) og Kristine Andersen (liste A).

1 medlem undlod at stemme: Flemming Madsen (liste A).

Dermed faldt forslaget.

Der stemmes derefter om indstillingens model A.
 

For stemmer 5 medlemmer: Birger Jensen (liste V), René Haahr (liste V), Jørgen Lundsgaard (liste B), John Arly Henriksen (liste A) og Kristine Andersen (liste A). 
 

Imod stemmer 1 medlem: Jesper Kiel (liste Ø). 
 

1 medlem undlod at stemme: Flemming Madsen (liste A).
 

Indstillingens model A anbefales dermed overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.

Afbud: Karl Magnus Bidstrup (A). Stedfortræder: Flemming Madsen (A).

Udsat.

Arne Ebsen (F) var fraværende.

A og Ø foreslår følgende:  

Svendborg Kommune fastholder, at man som udgangspunkt ikke vil godkende nye fjernvarmeprojekter efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, som udvider kapaciteten for afbrændingen af fast biomasse. Det skal sikre at klimahandleplanens mål om at nedbringe forbruget af biomasse skal overholdes.  

For fjernvarmeselskaber vil gælde: at eksisterende af anlæg til afbrænding af fastbiomasse kan erstattes af nye med højst samme kapacitet, hvis det indgår i udfasning af olie- og naturgasfyr, samt, at der anvendes lokale biomasseressourcer. Nye områder med fjernvarme skal baseres på store varmepumpe eller overskudsvarme som grundlast. 

For blokvarmecentraler vil gælde: Behandling af ansøgningerne tager udgangspunkt i at der skal anvendes egne lokale biomasseressourcer. 

Man stemte om forslaget:

For stemte: 5 (A og Ø)

Imod stemte: 3 (V og B)

Undlod: 1 (C)

Liste V og B var imod, idet man anbefaler flertalsindstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Lars Erik Hornemann (V).

Socialdemokratiet og Enhedslisten foreslår følgende til vedtagelse:  

Svendborg Kommune fastholder, at man som udgangspunkt ikke vil godkende nye fjernvarmeprojekter efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, som udvider kapaciteten for afbrændingen af fast biomasse. Det skal sikre at klimahandleplanens mål om at nedbringe forbruget af biomasse skal overholdes.  
 

For fjernvarmeselskaber vil gælde at:  

eksisterende anlæg til afbrænding af fast biomasse kan erstattes af nye med højst samme kapacitet, hvis det indgår i udfasning af olie- og naturgasfyr, samt, at der anvendes lokale biomasseressourcer (Fyn med øer). 

Nye områder med fjernvarme skal baseres på emissionsfri varmeproduktion som grundlast. (f.eks store varmepumper eller overskudsvarme)  

For blokvarmecentraler vil gælde at:  

Behandling af ansøgningerne tager udgangspunkt i at der skal anvendes egne lokale biomasseressourcer. 

Liste V og C foreslog følgende vedtagelsesforslag:

Svendborg Kommune er villig til at godkende udbygning og udvidelse af eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på afbrænding af biomasse (halm, træbiomasse og have-park affald) efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, såfremt anlæggene overholder nedenstående kriterier:

Det eksisterende varmeproduktionsanlæg/fjernvarmeselskab skal ved afsendelse af ansøgning om udvidelse af anlæg med biomasse som varmekilde i forvejen anvende biomasse som den primære varmekilde i det eksisterende anlæg. 

Opførelsen af biomasseanlæg bidrager til udfasning af olie- og naturgasfyr

Biomasseforbruget tager udgangspunkt i lokale biomasseressourcer. Lokale biomasseressourcer er defineret som biomasseressourcer produceret på Fyn og øer.

og

At beslutning om kommunegarantistillelse vurderes efter aktuelle og konkret økonomiske forhold i projektet, og afvises ikke på baggrund af biomasse som brændsel. 

Svendborg Kommune er villig til at godkende udbygning og udvidelse af eksisterende blokvarmecentraler baseret på afbrænding af biomasse (halm, træbiomasse og have-park affald).

Biomasseforbruget for blokvarmecentraler tager udgangspunkt i egne lokale biomasseressourcer produceret på Fyn og øer.

Liste B foreslog, at sagen blev tilbagesendt til fagudvalget. 

Man stemte først om procedureforslaget fra Liste B.

For stemte: 14 (B, V, C, I, O og Torben Frost)

Imod stemte: 15 (A, Ø og F)

Man stemte herefter om liste V´s og C´s vedtagelsesforslag:

For stemte: 14 (V, C, I, O og Torben Frost)

Imod stemte: 15 (A, Ø og F)

Man stemte herefter om liste A´s og Ø`s vedtagelsesforslag:

For stemte: 15 (A, Ø og F)

Imod stemte: 14 (V, C, I, O og Torben Frost)

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for en fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg i høring.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at sende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring i minimum otte uger
• at der ikke afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.

Baggrund

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 7. februar 2023 at igangsætte udarbejdelsen af forslag til et kommuneplantillæg og en lokalplan for en fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg.

Regeringen og KL meddelte i juni 2022, at planlægningen for udfasning af gas til opvarmning skulle fremskyndes. En lokal arbejdsgruppe bestående af private borgere i Lundeborg har siden da arbejdet på at etablere en fjernvarmecentral i Lundeborg. Fjernvarmecentralen forventes at bestå af et luft-til-vand varmepumpeanlæg, hvor luft anvendes som den primære energikilde til opvarmning af fjernvarmevandet. Forud for lokalplanens igangsættelse har arbejdsgruppen indsamlet interesseerklæringer fra borgere i området og siden er der dannet et andelsselskab (AMBA). Den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll har vurderet, at etablering af en fjernvarmecentral i Lundeborg er samfundsøkonomisk rentabelt og vil have en god selskabs- og brugerøkonomi. Det forventes, at fjernvarmecentralen i Lundeborg kan påbegynde levering af fjernvarme til Lundeborgs husstande medio 2024.

Forslag til Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg 2021.11 – Teknisk anlæg, Lundeborg er udarbejdet samtidig med og som grundlag for lokalplan 687, Kommuneplantillægget udlægger en ny kommuneplanramme der muliggør en anvendelse til fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg.

Forslag til lokalplan

Lokalplan 687 er udarbejdet med henblik på at muliggøre et teknisk anlæg i form af en fjernvarmecentral og et solenergianlæg. Lokalplanområdet er beliggende nordvest for Lundeborg. Området er beliggende i landzone med en tilbagetrukket, men dog bynær placering, i tilknytning til den nordlige del af Lundeborg By.
 

Lokalplanen disponeres således, at fjernvarmecentralen placeres i lokalplanområdets nordvestlige hjørne op ad eksisterende beplantning med henblik på, at anlægget medfører færrest mulige gener for de omkringliggende naboer. En støjrapport viser, at den forventede støj fra en placering af fjernvarmecentralen i det nordvestlige hjørne holder sig inden for de vejledende grænseværdier efter Miljøstyrelsens anbefalinger.
 

Bebyggelsen til de tekniske anlæg skal opføres indenfor byggefelt A og B, der tilsammen har et areal på ca. 800 m². I byggefelt A må bygninger, bygningsdele og tekniske anlæg inkl. varmtvandstank placeres, men ikke overstige en maks. højde på ca. 15 m. I byggefelt B må bygninger, bygningsdele og tekniske anlæg placeres, men ikke overstige en maks. højde på ca. 7 m.  

Inden for hele lokalplanområdet må der placeres et solenergianlæg i form af solfangere eller solceller.
 

Lokalplanen stiller desuden krav om, at der fortsat skal være en rekreativ stiforbindelse gennem området.

Lokalplanen fastsætter at vejbetjening af området skal ske fra en overkørsel i lokalplanområdets nordøstlige grænse. Hensigten er, at der herfra skal etableres forbindelse til Gl. Lundeborgvej hen over ejendommen matr.nr. 9b Lundeborg by, Oure for det nuværende Lundeborg Strand-

Camping.

En aftale om vejadgangen skal indgås imellem Lundeborg Fjernvarme og grundejer af matr.nr. 9b Lundeborg by, Oure før end lokalplanen kan realiseres. Det er derfor et krav, at der forelægger en tinglyst aftale imellem parterne inden lokalplanen, vedtages endeligt.

Miljøscreening

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er der gennemført en miljøscreening som konkluderer, at forslagene ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet.

Høring og borgermøde

Jf. Planloven skal forslaget i minimum 8 ugers offentlig høring. Det indstilles, at der ikke afholdes borgermøde i forbindelse med høringen.

Besparelse på varmeudgifter

Rambøll vurderer, at opvarmning med fjernvarme i forhold til gas, sparer en husstand 192.000 kr. over 20 år. I forhold til opvarmning med individuelle varmepumper vurderer Rambøll, at en husstand får en besparelse på 130.000 kr. over 20 år ved at skifte til fjernvarme.

Udgifter til plangrundlag

Udgifter til udarbejdelse af planerne afholdes indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.

Udgifter til forebyggelse og genopretning af skader på kommunal vej

Det forventes, at der i forbindelse med anlæg af fjernvarmecentralen vil ske skader på Gl. Lundeborgvej fordi vejen er smal og ikke egnet til kørsler med tunge lastbiler. Det forudsættes, at der inden endelig vedtagelse af planerne, er indgået aftale om, at bygherre afholder udgifterne til udbedring af Gl. Lundeborgvej.

Fjernvarmecentralen i Lundeborg vil understøtte den grønne omstilling fra gas til kollektiv grøn fjernvarmeproduktion inden 2028.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Venstre ønskede afstemning om afholdelse af borgermøde.
 

Man stemte om forslaget:
 

For stemte: Rene Haahr (V).
 

Imod stemte: Torben Frost (A), Flemming Madsen (A), Per Nykjær (I) og Arne Ebsen (F).

Pia Dam (A) og Ib Knudsen (Ø) undlod at stemme.
 

Hermed faldt forslaget.
 

Herefter blev indstillingen godkendt.

Venstre foreslog, at der blev afholdt borgermøde om sagen. Der var ikke flertal for dette.

Sagen indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Lars Erik Hornemann (V).

Liste V foreslog, at der blev afholdt borgermøde om sagen.

Man stemte om dette:

For stemte: 11 (V, B og Ø)

Imod stemte: 17 (A, C, F og O)

Undlader: 1 (Rasmus Drabe).

Indstillingen blev herefter godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

Intet.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

Kommunalbestyrelsesmedlem Stina Sølvberg Thomsen ønsker på vegne af Enhedslistens kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 10.10.2023:

”Enhedslisten ønsker godkendt at Stina Sølvberg Thomsen af arbejdsmæssige årsager, udtræder af kommunalbestyrelsen og Johan Weltzin Kristensen indtræder.”

Kommunalbestyrelsen godkender Stina Sølvberg Thomsens udtrædelse af Kommunalbestyrelsen og stedfortræder Johan Weltzin Kristensens indtræder i Kommunalbestyrelsen fra den 11. oktober 2023.

Johan Weltzin Kristensen indtræder i følgende poster:

Medlem af Senior-, Social- og Sundhedsudvalget

Medlem af Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget

Suppleant for Jesper Kiel til KL’s delegeretmøde

Suppleant for Ib Knudsen til Integrationsrådet

Stedfortræder for Jesper Kiel til valgbestyrelse ved kommunal- og regionsvalg

2. suppleant i Børn og Unge-udvalget (§18) for Ib Knudsen. Dorthe Ullemose 1. suppleant.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).