Kommunalbestyrelsen

Der var spørgsmål fra Agnete Diemer og Kent Jørgensen.

Dagsorden godkendt.

Udvalget skal beslutte endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 2021.17 (Bilag 1, kommuneplantillæg 2021.17) og Lokalplan 689 for et blandet bolig- og erhvervsområde (Bilag 2, lokalplan 689 – Blandet bolig- og erhvervsområde, Kullinggade 29) samt godkende udbygningsaftalen (Bilag 3, Udbygningsaftale). Beslutningen træffes på baggrund af den offentlige høring.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales at godkende

• At indkomne høringssvar behandles som beskrevet i den vedlagte hvidbog.
• At Kommuneplantillæg 2021.17 og Lokalplan 689 vedtages endeligt med de foreslåede tilpasninger.
• At udbygningsaftalen godkendes endeligt

Baggrund

Kommunalbestyrelsen igangsatte den 27. juni 2023 ny planlægning for Kullinggade 29 med henblik på at udvikle et blandet bolig- og erhvervsområde. Formålet med planlægningen er at balancere hensynet til områdets historiske og maritime værdier med behovet for tidssvarende udvikling i det tidligere havneområde. Planen tillader opførelse af op til 9500 nye etagemeter.

Den 25. juni 2024 vedtog Kommunalbestyrelsen at sende forslag til Kommuneplantillæg 2021.17 og Lokalplan 689 i offentlig høring.

Offentlig høring

Planlægningen har været i offentlig høring i perioden 4. juli til og med 6. september 2024. Der blev i forbindelse med høringen afholdt et borgermøde den 22. august 2024 med ca. 120 deltagere.

I høringsperioden modtog kommunen 37 høringssvar, hvoraf 36 er fra borgere og ét fra bygherre. Borgernes høringssvar omhandler primært:

1. Planlægningens proces
2. Formålet med planlægningen
3. Trafikale forhold
4. Forbindelser og offentlig adgang
5. Hensyn til kulturmiljøet
6. Ny bebyggelses skala
7. Ny bebyggelses karakter og udtryk
8. Bæredygtighed
9. Natur
10. Byggeskader ved pilotering

Ovenstående emner er opsummeret i hvidbogen og administrationen foreslår, at høringssvarene besvares som angivet heri (Bilag 4, Hvidbog Kullinggade 29). De fulde høringssvar er vedlagt som bilag (Bilag 5, Samlede høringssvar Kullinggade 29).

Høringssvar og ændringsønsker fra grundejer

Grundejer har i sit høringssvar fremsendt en række ændringsforslag. Administrationen har vurderet de fremsendte ønsker og har i dialog med grundejer indarbejdet flere af disse i lokalplanforslaget, jf. hvidbogen.

Der er dog fortsat ønsker, som administrationen ikke vurderer bør eller kan medtages i lokalplanen, hvorfor det anbefales at disse ændringsforslag ikke imødekommes og behandles som angivet i hvidbogen.

Ønskerne fremgår samlet af bilag 6 (Bilag 6 – Ændringsønsker fra bygherre) og omhandler følgende:

§5, 5.2 - Vej, sti- og parkeringsforhold

Grundejers ændringsønske: Vej A skal bruges som adgang til område B

Administrationen vurderer at lokalplanforslagets tekst præciserer den seneste politiske beslutning, hvor adgang til delområde B kan ske via vejadgang A, hvis adgang B ikke kan realiseres.

§5, 5.11 - Bilparkering

Grundejers ændringsønske: Parkering skal så vidt muligt kunne holdes inden for lokalplansområdet

Administrationen vurderer at den ønskede beskrivelse er for uklar, og bestemmelsen er præciseret i lokalplanforslaget, jf. den seneste politiske beslutning.

§5, 5.11 - Bilparkering

Grundejers ændringsønske: Dobbeltudnyttelse skal kunne anvendes på det anviste område, og p-pladser der ikke kan etableres på dette område, skal kunne købes i p-fond.

Administrationen bemærker, at det politisk er besluttet ”at der kan tillades dobbeltudnyttelse for 1/3 af parkeringspladser på terræn indenfor lokalplanområdet.” Administrationen har præciseret dette forhold med et tillæg af følgende tekst til bestemmelse 5.11, jf. hvidbog.

• i forbindelse med dobbeltudnyttelse tillades at 1/3 af parkeringspladser i delområde A benyttes i tilknytning til boliger i delområde B

§5, 5.16 - Cykelparkering

Grundejers ændringsønske: Dette er for mange cykelstativer samt pladskrævende cykler. Ændres til det tidligere foreslåede 2 stativer

Administrationen bemærker, at der politisk er besluttet en nedsat p-norm for biler, hvorfor man samtidig besluttede at fordoble p-normen for cykler fra 2 til 4 cykler. Administrationen anbefaler at man reducerer normen fra 4 til 3, jf. hvidbog.

§5, 5.18 - Cykelparkering

Grundejers ændringsønske: Den maksimale afstand fra boligernes opgangshoveddør på 25 meter kan ikke accepteres. Der skal ikke anføres en afstand

Administrationen bemærker at der jf. Vejdirektoratet bør være ”tilstrækkelige og velplacerede

cykelparkeringspladser bør etableres tæt ved cyklisternes mål”

Det er planens hensigt at undgå placering af cykler udenfor definerede parkeringsarealer

til gene for adgangsgivende stier og veje ikke mindst ved hoveddøre.

Administrationen kan derfor ikke anbefale at øge afstanden mellem hoveddør og cykelparkering

§6.10 - Altaner

Grundejers ændringsønske: Bygherre ønsker ikke at altaner indgår i bygningens samlede dybde.

Administrationen bemærker at lokalplanen giver mulighed for at 50% af bebyggelsen mod Kullinggade kan have en dybde på op til 14 meter inkl. altaner jf. projektforslagets planskitser. Det vurderes at en endnu større bygningsdybde vil bevirke en lavere boligkvalitet ift. dagslys og boligindretning og fravige det eksisterende bymiljø i Kullinggade.

§6, 6.1 - Facadespring

Grundejers ændringsønske: Facadespring på 0,6 m fastholdes, hvilket er fremmed for området. Der er ønsket 0,3 m facadespring.

Administrationen bemærker, at lokalplanforslaget er i overensstemmelse med bygherres projektforslag og allerede giver mulighed for tilpasning af facadefremspring, idet facader skal udformes med spring på 0,6 m/enhed i gennemsnit, jævnt fordelt i hele bebyggelsens længde mod Kullinggade.

Hvis der fx er 5 enheder med 4 facadespring, kan disse fx variere frem og tilbage fra 30cm til 60cm til 90cm og til 60cm og skal til sammen udgøre facadespring på 240cm.

Et mindre gennemsnitligt fremspring vurderes ikke at kunne imødekomme planlægningens formålet om en varieret facadebebyggelse mod Kullinggade, men risikerer at fremstå som recesser i facaden.

§9, 9.19 -  Plint

Grundejers ændringsønske: Plint skal være mulig i beton, granit, træ og beplantning.

Administrationen anbefaler, at krav til plintens udtryk i lokalplanforslaget ændres pga. den politisk vedtagne beslutning om at ændre hældning fra 45 til 75 grader.

Gangarealet kan udføres i fast belægning, men selve plinten anbefales at fremstå i træ, for herved at modvirke at plinten fremstår bastant, med et imødekommende materiale for promenadens gående, og tilpasset områdets maritime kultur.

Udover ovenstående, har grundejer i sit høringssvar foreslået adgang til lokalplanområdet via porte i stueetagen.

Administrationen anbefaler delvis imødekommelse af disse forslag:

• Muligheden for adgang til delområde B via port i stueetagen foreslås imødekommet med krav om begrønning mellem den italienske villa og ny bebyggelse.

Foreslåede ændringer i lokalplanen

Høringssvarene har samlet givet anledning til følgende ændringer i lokalplanens bestemmelser, jf. afsnittet om Planens status i Bilag 2, lokalplan 689. Ændringer i lokalplanforslaget er markeret med grøn overstregning i bilag 2, lokalplan 689 – Blandet bolig- og erhvervsområde, Kullinggade 29.

Vejadgang

• § 5.2 ændres, så vejadgang til området sker via eksisterende overkørsel mod nord og via en indkørsel fra Kullinggade til delområde B. Der må maksimalt være én indkørsel og én udkørsel.
• § 5.11 tilføjes: "Parkering skal holdes inden for tilknyttede bebyggelsens delområde. Dog kan der i forbindelse med dobbeltudnyttelse tillades at 1/3 af parkeringspladser i delområde A benyttes i tilknytning til boliger i delområde B"

Parkeringskrav

• § 5.16 ændres, så cykelparkeringskravet for boliger sænkes til tre stativer pr. 100 m² etageareal. Krav om pladser til ladcykler opretholdes.

Bygningsregulering

• § 6.1: Parkering på terræn kan overdækkes jf. § 5.15.
• § 6.7: For byggefelt 5 må bebyggelse maksimalt være 2,5 etage og 8,5 meter høj med en facadehøjde på maksimalt 6 meter. Gavle er undtaget.
• § 6.8: For byggefelt 1 må bygningshøjden ikke overstige 3 etager samt kælder og maksimalt 12,5 meter. Højde op til 13 meter kan tillades ved opfyldelse af bestemmelserne i § 7.21.

Ændringer i yderligere bestemmelser

• Se detaljer i afsnittet om Planens status Bilag 2, lokalplan 689 for tilpasninger i §§ 6.9, 6.10, 7.7, 7.8, 7.9, 7.15, 7.28, 9.2, 9.7, 9.17 og 9.19.

Udbygningsaftale

Som del af lokalplanen er har grundejer tilbudt Svendborg Kommune en frivillig udbygningsaftale:

-          tilskud til etablering af broforbindelse i delområde C, fra Havnepladsen til Baagøe og Ribers Plads over Mudderhullet.

-          Etablering af offentligt tilgængelig stiforbindelse langs vandside foran boligbyggeri og de gule pakhuse.

Administrationen bemærker, at grundejers tilbud om udbygningsaftale indeholder et vilkår om, at grundejers forpligtelse til at medvirke til finansiering af stiforbindelse 1(broforbindelsen) ophører, hvis kommunen ikke indenfor 6 år har opnået de nødvendige tilladelser og igangsat etablering af stiforbindelse 1. Det bemærkes videre, at grundejer har oplyst, at der i bedste fald vil gå en rum tid før der vil blive søgt om en byggetilladelse, da der pt. ikke er økonomi i at opføre det tegnede projekt.

Proces

Ved beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.17, lokalplan 689 – Blandet bolig- og erhvervsområde Kullinggade 29, samt udbygningsaftalen vil planforslag og udbygningsaftale blive offentliggjort med en klagefrist på 4 uger.

Høringssvar besvares som angivet i hvidbogen (Bilag 4, Hvidbog Kullinggade 29).

Udgifterne til planlægning og udarbejdelse af plangrundlaget er afholdt inden for den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Grundejer har tilbudt en udbygningsaftale, hvori indgår et byrumsbidrag på 1,25 mio.kr. til etablering af bro over delområde C, mudderhullet.

Da placering og omfang af mulig broforbindelse ikke er fastlagt, foreligger der ikke et endeligt økonomisk overslag, hvorfor en eventuel kommunal medfinansiering ikke er afklaret.

Realiseret byggeri vil påvirke CO2-udledningen afhængigt af konstruktion og materialevalg. Bebyggelse med lav-emissionsmaterialer som træ kan reducere udledningen betydeligt og understøtter byggelovens mål om lav emissionsklasse.

Planloven giver ikke mulighed for at stille krav til ny bebyggelses CO2 påvirkning, men byggeloven stiller krav til ny bebyggelses forbrug af CO2-ækvivalenter i forbindelse med krav om en livscyklusvurdering.

Lokalplanområdets stationsnære beliggenhed forventes at mindske den fremtidige CO2 udledning fra transport.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Ib Knudsen (liste Ø) fremsætter følgende procedureforslag:
 

• At sagen udsættes
   

For stemmer 1 medlemmer:  Ib Knudsen (liste Ø).
 

Imod stemmer 6 medlemmer: Arne Ebsen (liste F), Pia Dam (liste A), Torben Frost (liste A), Flemming Madsen (liste A), Per Nykjær Jensen (liste I) og Mette Kristensen (liste V).
 

Forslaget var dermed forkastet.

Per Nykjær (liste I) fremsætter følgende ændringsforslag:
 

Bygherres ønsker til den endelige tekst i lokalplanen har været længe og grundigt drøftet. Bygherres ønsker var således også velkendte og veldefinerede, allerede inden udkastet til lokalplan 689 blev sendt i høring. Bygherre har gentaget sine ønsker i form af et høringssvar. Indholdet heraf er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag 6.

Idet ønskerne anses som værende både rimelige og velbegrundede og fordi ønskerne, for de kommende beboere, vil medføre et mere velfungerende byggeri, indstiller LA således følgende fire punkter samlet, som forslag til vedtagelse:

• At Lokalplan 689 tilrettes med alle de af bygherre, i bilag 6, beskrevne tilpasninger.
• At de øvrige høringssvar behandles som allerede beskrevet i hvidbogen.
• At Kommuneplantillæg 2021.17 og Lokalplan 689, med indføjelse af de i punkt 1. foreslåede tilpasninger, herefter vedtages endeligt.
• At udbygningsaftalen samtidig godkendes endeligt.

Man stemte om forslaget.
 

For stemte 2 medlemmer: Per Nykjær Jensen (liste I) og Mette Kristensen (liste V).  

Imod stemte 5 medlemmer: Arne Ebsen (liste F), Pia Dam (liste A), Torben Frost (liste A), Ib Knudsen (liste Ø) og Flemming Madsen (liste A).

Forslaget var dermed forkastet.

Mette Kristensen (liste V) fremsætter følgende ændringsforslag:
 

Indstillingen anbefales med de nedenstående ændringer overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med bemærkning om, at de trafikale spørgsmål, der indgår i Hvidbogen så vidt muligt indgår i den igangsatte mobilitetsplan:
 

§5, 5.2: Vej A skal kunne anvendes som adgang til område B og parkeringshuset

§5, 5.11: Det præciseres at parkering så vidt muligt skal kunne holdes inden for lokalplansområdet

§5, 5.11: Dobbeltudnyttelse skal kunne anvendes på det anviste område, og p-pladser der ikke kan etableres på dette område, skal kunne købes i p-fond, hvis kommunen vurderer det muligt at etablere parkering indenfor en rimelig afstand fra lokalplanområdet.

§5, 5.16: Det tidligere krav om 2 stativer/100m2 fastholdes både for boliger, række-, kæde-, klyngehuse. Der fastsættes ingen krav om ekstra parkeringsareal til pladskrævende cykler.

§5, 5.18: Afstand for cykelparkering - bygherres ønske efterleves ikke

§6, 6.10: Der tillades påhængte altaner på østsiden af boligerne på Kullinggade for de dele af bygningen, der er mindre end 11 m dybe.

§6, 6.11: Krav om facadespring på 0,6 m. i gennemsnit ændres til 0,45 m.

§9, 9.19: Beklædning af plint - bygherres ønske efterleves ikke.
 

Man stemte om forslaget.

For stemmer 2 medlemmer: Mette Kristensen (liste V) og Per Nykjær Jensen (liste I).

Imod stemmer 5 medlemmer: Arne Ebsen (liste F), Pia Dam (liste A), Torben Frost (liste A), Flemming Madsen (liste A) og Ib Knudsen (liste Ø).
 

Dermed var forslaget forkastet.

Arne Ebsen (liste F), Pia Dam (liste A) og Torben Frost (liste A) fremsætter følgende ændringsforslag:
 

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med bemærkning om, at de trafikale spørgsmål, der indgår i Hvidbogen så vidt muligt indgår i den igangsatte mobilitetsplan.

Det bemærkes i øvrigt, at bygherres ønsker imødekommes på de følgende punkter og indarbejdes i lokalplan 689:
 

• §5, 5.2 - Vej, sti- og parkeringsforhold: Vej A skal kunne bruges som adgang til område B
• §5, 5.18 – Cykelparkering: 75 procent af cykelparkeringen skal placeres med en maksimal afstand fra boligernes opgangshoveddør på 25 meter

For stemmer 3 medlemmer: Arne Ebsen (liste F), Pia Dam (liste A) og Torben Frost (liste A).

Imod stemmer 3 medlemmer: Mette Kristensen (liste V), Per Nykjær Jensen (liste I) og Ib Knudsen (liste Ø).
 

1 medlem undlader at stemme: Flemming Madsen (liste A)
 

På grund af stemmelighed udgik forslaget.

Arne Ebsen (liste F) fremsætter et procedureforslag:
 

• At sagen fremsendes til Økonomiudvalget

Man stemte om forslaget.
 

For stemte 5 medlemmer: Arne Ebsen (liste F), Pia Dam (liste A), Torben Frost (liste A), Per Nykjær Jensen (liste I) og Mette Kristensen (liste V).
 

Imod stemte 2 medlemmer: Ib Knudsen (liste Ø) og Flemming Madsen (liste A).
 

Forslaget var dermed godkendt, og sagen fremsendes til Økonomiudvalget.

Fremsendes til kommunalbestyrelsens behandling.

Liste Ø foreslog, at sagen blev udsat.

Man stemte først om dette:

For stemte: 7 (Ø, B, O og Rasmus Feldingbjerg Drabe)

Imod stemte: 21 (A, V, C, F og I )

Undlod: 1 (Flemming Madsen)

Liste A, V, C, F og I stiller følgende vedtagelsesforslag:

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med bemærkning om, at de trafikale spørgsmål, der indgår i Hvidbogen så vidt muligt indgår i den igangsatte mobilitetsplan.

Samtidig foretages følgende ændringer:

Vej, sti- og parkeringsforhold: 

Vej A skal kunne bruges som adgang til område B (tilføjes i note §5.1)

Parkeringsforhold: 

Følgende passus - ”Der er politisk givet mulighed for at dobbeltudnyttelse af parkeringspladserne kan kombineres med indbetaling til parkeringsfonden.” - udgår af kommuneplantillægget. 

Cykelparkering: 

75 procent af cykelparkeringen skal placeres med en maksimal afstand fra boligernes opgangshoveddør på 25 meter

Altaner: 

Følgende passus - ”Altaner indgår i bygningens samlede dybde” – udgår af bestemmelsen i § 6.10. Der tilføjes i stedet: ”Påhængte altaner på bagsiden af bygningen væk fra Kullinggade må maksimalt være 1,5 meter dybe”

Man stemte om vedtagelsesforslaget fra A, V, C, F og I.

For stemte: 21 (A, V, C, F og I)

Imod stemte: 8 (Ø, B, O, Rasmus Feldingbjerg Drabe og Flemming Madsen)

Liste Ø, B, O og Rasmus Feldingbjerg Drabe var imod, idet ES ejendomme giver udtryk for, at der ikke vil blive søgt byggetilladelse nu. Derfor ønsker vi at udsætte sagen, for at afklare bl.a. aspekter vedr. parkering, p-fond, dobbeltudnyttelse, nedsat parkeringsnorm og den manglende trafikanalyse. Slots og kultursstyrelsen nævner, at de har kompetencen til at beslutte fx vejføring over det fredede areal mm. Dette bør afklares inden vedtagelse. Vi mener også, at bygningerne har en volumen, dybde og skala, der bryder med det omkringliggende kulturmiljø, til stor belastning for det omkringliggende kvarter. Begrænsninger af adgangsforhold generelt har også en karakter, der gør, at omdannelse ikke gavner byens adgang til havnen som helhed.

I forbindelse med budgetforliget for 2025 blev det besluttet, at der som led i projekt ”Kloge Kvadratmeter” skulle effektueres en driftsbesparelse samt efterfølgende salg af en række ejendomme.

For at kunne effektuere beslutningen om driftsbesparelsen samt efterfølgende salg er der behov for en række anlægsinvesteringer, hvorfor sagen forelægges til beslutning.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilliges og frigives en nettoanlægsramme på 0 kr., med et udgiftsbudget på 2,25 mio. kr. og en salgsindtægt på modsvarende 2,25 mio. kr.
• At samtlige salgsindtægter forbundet med projektet ”Kloge Kvadratmeter” tilgår denne salgsindtægtspuljen og evt. merforbrug på udgiftssiden finansieres heraf samt udgifter forbundet med afhændelse af Tipsvænget 19
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes

I budgettet for 2025 blev det besluttet, at der som led i projekt ”Kloge Kvadratmeter” skulle effektueres en samlet driftsbesparelse på 0,456 mio. kr. årligt, fra 2027 og frem. I forbindelse med driftsbesparelsen skal der efterfølgende afhændes ejendomme og arealer beliggende:

• Svendborg Ridehus – Porthusvej 106
• Administrationsbygning – Grubbemøllevej 20
• Vindebyøre lejrskole – Vindebyørevej 31 + 31B
• Tom SFO-bygning – Østre Skolevej 7
• Trafikskolen – Porthusvej 149
• Foreningshus, yoga og tandemklub mm. – Bagergade 67 C, D, E
• Kramers hus – Oure – Hammersbovej 5

Salgsindtægterne forbundet hermed skal finansiere de nødvendige anlægsinvesteringer.

For at kunne effektuere afhændelsen af de omhandlende bygninger, er det nødvendigt at foretage anlægsinvesteringer heri. Anlægsinvesteringerne omfatter f.eks. omkostninger forbundet med salg af ejendommen, herunder udarbejdelse af deklarationer, omkostninger til en landinspektør i forbindelse med udstykninger, omkostninger til mæglervurderinger mv.

Herudover er der omkostninger til flytning af de nuværende aktiviteter, omkostninger til etablering på nye placeringer samt ombygningsudgifter.

De tomme bygninger på Tipsvænget 19 indgår også i projektet ”Kloge Kvadratmeter”. En afhændelse af denne bygnings masse vil dog blive rejst i en efterfølgende sag, da bygningen stadig benyttes til ukrainske flygtninge. Når der ikke længere er behov for dette, vil sagen blive rejst med henblik på en politisk stillingtagen til hvordan de skal afhændes.

Alle projekterne påbegyndes allerede på nuværende tidspunkt for at kunne indfri driftsbesparelserne inden for den planlagte tidshorisont.

Den samlede besparelse ved fuld implementering af projektet, vil medføre en driftsbesparelse på 0,423 mio. kr. årligt, fra 2027 og frem.

Dette forventes at kræve en anlægsinvestering på 2,25 mio. kr., som kan finansieres af de ejendomme/arealer, man efterfølgende kan sælge.

Der søges på den baggrund en nettoanlægsramme på 0 kr., med et udgiftsbudget på 2,25 mio. kr. og en salgsindtægtpulje på modsvarende 2,25 mio. kr.

Salgsindtægter udover 2,25 mio. kr. søges at tilgå denne pulje til evt. merforbrug i projektet og efterfølgende finansiering af Tipsvænget 19.

Udgifter forbundet med ekstern rådgiver, forventes at overstige den politisk vedtagne grænsen på 0,15 mio. kr., hvorfor der søges om godkendelse heraf.

Afhændelsen af ejendommene vurderes at have en positiv indvirkning på kommunens samlede CO2-påvirkning.

Kasse- og regnskabsregulativet

Kommunalbestyrelsen

Kultur- og Fritidsudvalget oversender sagen til Kommunalbestyrelsen.

Anbefales.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Indstilles.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Godkendt.

Svendborg Kommunes revisionsaftale for perioden 1. januar 2025 – 31. december 2028

Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen, at:

• Svendborg Kommune indgår aftale om revision m.v. med BDO Statsautoriseret revisionsselskab for årene 2025 – 2028, med mulighed for 2 x 12 måneders forlængelse.

Svendborg Kommunes nuværende aftale om revision m.v. med BDO Statsautoriseret revisionsselskab udløber pr. 31. december 2024.

Efter regler for udbud er Svendborg Kommune forpligtet til at udbyde tjenesteydelseskontrakter, hvis de ligger over EU-tærskelværdien på 1,645 mio. kr.

Idet den samlede værdi for Svendborg Kommunes for de kommende 4 år udgør mere end EU-tærskel værdien, har revisionsydelsen være i offentligt EU-udbud.

I forbindelse med det offentlige EU-udbud på revisionsydelser modtog Svendborg Kommune 3 konditionsmæssige tilbud:

• BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
• EY Godkendt Revisionspartnerskab
• PriceWaterhouseCoopers Statsautoriseret revisionspartnerselskab

De opstillede vægtningskriterier var:

• Pris 40%
• Kvalitet 60%
  - Kompetencer 50%
  - Samarbejde 50%

Den nedsatte faggruppe vurderede de indkomne tilbud således:

Det vindende tilbud på baggrund af det bedste forhold mellem pris og kvalitet er således:

• BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Kontrakten indgås for en 4-årig periode (1. januar 2025 til den 31. december 2028), med mulighed for 2 x 12 måneders forlængelse.

Kontraktens indgåelse er betinget af politisk godkendelse i Svendborg Kommune såvel som i Ankestyrelsen.

Den årlige evalueringstekniske vægtede sum for basisrevisionen udgør 476.500 kr. (25-prisniveau).

Udgiften ligger på niveau med nuværende udgift, og indenfor det afsatte budget for basisrevision.

Ingen.

Lov om kommunernes styrelse, Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Godkendt.

Vand og Affald har for deres selskab Svendborg Spildevand A/S fremsendt deres takstblad for 2025, et af bestyrelsen godkendt budget for 2025 og et følgebrev, der beskriver budgettet. Administrationen har vurderet, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Taksterne i takstbladet for 2025 skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At Vand og Affalds budget relateret til Svendborg Spildevand A/S for 2025 og følgebrev tages til efterretning.
• At taksterne relateret til Svendborg Spildevand A/S for tilslutnings- og driftsbidrag godkendes.
• At budgetlagt byggekredit/lånoptagelse på 32 mio. kr. godkendes, og at der stilles garanti herfor.

Hvert år fremsender Vand og Affald deres takstblad til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. 
 

Administrationen har modtaget Vand og Affalds takstblad for 2025, der indeholder taksterne for tilslutnings- og driftsbidrag for deres selskab Svendborg Spildevand A/S, se bilag 1 (Bilag 1. Vand og Affald - Takstblad 2025).  
 

Administrationen har desuden modtaget et budget for 2025, der er blevet godkendt af Vand og Affalds bestyrelse, se bilag 2 (Bilag 2. Vand og Affald – Budget 2025). 
 

Endelig har administrationen modtaget følgebrevet fra Vand og Affald, se bilag 3 (Bilag 3. Vand og Affald – Følgebrev 2025). 
 

Det er administrationens opgave at sikre, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Administrationen har gennemgået budgettet og taksterne for 2025 og vurderet, at de er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. 

Takster for allerede tilsluttede husstande 

Det faste bidrag stiger i 2025 med 15 kr. til 490 kr. inkl. moms. 

Det variable bidrag stiger med 2 kr. til 47 kr. inkl. moms pr m3.  

Dette medfører en stigning på 275 kr. for en tilsluttet husstand med et forbrug på 130 m3 i forhold til 2024. 

Tilslutningsbidrag for nye tilslutninger 

Takst for tilslutning er reguleret efter bestemmelse i betalingsvedtægt med indeks for jordarbejder. Takst for tilslutning af regn- og spildevand stiger fra 78.395 kr. til 81.120 kr. inkl. moms. Det betyder, at tilslutningsbidraget for nye tilslutninger, stiger med 2.725 kr. i 2025.

Vejbidrag for 2025 

Kommunalt vejbidrag er indregnet med 1.646.000 kr., hvilket er en stigning på 48.000 kr. i forhold til 2024. Stigningen bunder i inflation. Det statslige vejbidrag fastholdes på 358.000 kr. 

Administrationen forventer, at der fra Energistyrelsen inden for en årrække kommer en ny beregningsmodel for betaling af vejbidrag. Dette kan komme til at ændre på udgiften for det kommunale og det statslige vejbidrag til Svendborg Spildevand A/S. 
 

Særbidrag 

Indtægten fra særbidrag er indregnet efter reel opgørelse for de berørte virksomheder.? 

Legalitetskontrol 

Administrationen er ansvarlig for at fortage en legalitetskontrol, der skal sikre,

• at indtægtsrammen for budgetåret er overholdt,  
• at "Hvile i sig selv" princippet er overholdt samt 
• at lovgivning og de øvrige forvaltningsretlige principper er overholdt.

Forsyningssekretariatet har udmeldt en indtægtsramme for 2025 for Svendborg Spildevand A/S på 115.973.138 kr. 
 

Af budgettet fremgår det, at Svendborg Spildevand A/S’ omsætning i 2025 er sat til 105.452.000 kr. Administrationen vurderer derfor, at indtægtsrammen er overholdt. 
 

Administrationen vurderer, at det bærende princip om "hvile i sig selv" er overholdt - dvs. at der over en årrække er balance i forsyningsselskabets regnskab. 
 

Administrationen vurderer, at takstbladet overholder strukturen i den nye betalingsvedtægt og de overordnede rammer i Spildevandsplanen omkring fremtidige investeringer. 

Lånoptagelse:

Svendborg Spildevand A/S anmoder, jf. forretningsordens afsnit 13.1 om, at Kommunalbestyrelsen - i egenskab af ejer - godkender byggekredit/lånoptagelse i 2025 i Svendborg Spildevand A/S på 32 mio. kr. 
 

Låneoptaget skal sikre, at Vand og Affald kan investere så, de store værdier bevares og udbygges i takt med samfundets udvikling. 
 

Investeringerne er ligeledes med til at sikre et serviceniveau og håndtering af klimatilpasninger mv. 
 

Ligeledes er investeringerne medvirkende til nedbringelse af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. 

For det indregnede byggekredit/lån i budgettet for 2025 på 32 mio. kr. anmodes Svendborg Kommune om, at stille garanti over for Kommune Kredit. 
? 

Selskabet betaler herfor årligt garantiprovision til kommunen på for tiden 0,75 % af restgælden pr. 31.12. 

Ingen

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber LBK nr. 1775 af 02/09/2021.

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber BEK nr. 2291 af 30/12/2020.

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold LBK nr. 1693 af 16/08/2021.

Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v. BEK nr. 1327 af 10/12/2014.

Lov om afgift af spildevand LBK nr. 765 07/06/2023.

Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand BEK nr. 1375 af 30/11/2015.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende under behandlingen af sagen.

Indstilles.

Godkendt.

Vand og Affald har for deres selskab Svendborg Vand A/S fremsendt deres takstblad for 2025, et af bestyrelsen godkendt budget for 2025, og et følgebrev, der beskriver budgettet. Administrationen har vurderet, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Taksterne i takstbladet for 2025 skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At taksterne i takstbladet 2025 relateret til Svendborg Vand A/S godkendes.
• At Vand og Affalds budget relateret til Svendborg Vand A/S for 2025 og følgebrev tages til efterretning.
• At budgetlagt lånoptagelse på 75 mio. kr. godkendes, og at der stilles garanti herfor.

Administrationen har modtaget takstbladet for 2025, der indeholder taksterne for tilslutnings- og driftsbidrag, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Vand og Affald - Takstblad 2025).
 

Administrationen har desuden modtaget et budget for 2025, der er blevet godkendt af Vand og Affalds bestyrelse, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Vand og Affald – Budget 2025).

Endelig har administrationen modtaget følgebrevet fra Vand og Affald, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Vand og Affald – Følgebrev 2025).
 

Det er administrationens opgave at sikre, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Administrationen har gennemgået budgettet og taksterne for 2025 og vurderet, at de er i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

Takster:

Tilslutningsbidraget stiger fra 2024 til 2025 med 3,6 %, hvilket reguleres efter indeks for jordarbejder. Det faste driftsbidrag stiger fra 2024 til 2025 med 32 kr., og kubikmeterprisen stiger fra 2024 til 2025 med 1,20 kr.

Tilslutningsbidrag:

Hovedanlægsbidraget stiger fra 11.536 kr. i 2024 til 11.952 kr. i 2025.

Forsyningsledningsbidraget stiger fra 9.864 kr. i 2024 til 10.220 kr. i 2025.

Stikledningsbidraget for 32/40/50 mm ledninger stiger fra 11.532 kr. i 2024 til 11.948 kr. i 2025.

Det samlede tilslutningsbidrag stiger dermed fra 32.932 kr. i 2024 til 34.120 kr. i 2025.

Der er ikke forskel på tilslutningsbidragene mellem land og by.

Driftsbidrag:

Den årlige afgift pr. husstand stiger fra 808 kr. i 2024 til 840 kr. i 2025.

Vandprisen stiger fra 8,80 kr./m3 i 2023 til 10 kr./m3 i 2024.
 

Det samlede driftsbidrag pr. 130 m3 stiger dermed fra 1.952 kr. i 2023 til 2.104 kr. i 2025.

Statsafgiften på ledningsført vand er i 2025 på 6,37 kr./m3.

* Alle nævnte takster er eksklusive moms.

Økonomiske rammer:

Vandsektortilsynet har den 11. september 2024 fremsendt Svendborg Vands økonomiske ramme for 2025 og 2026. Den samlede indtægtsramme for 2025 må udgøre 33,6 mio. kr., (ekskl. statsafgift) hvilket Svendborg Vand A/S overholder, jf. budgettet for 2025, idet indtægtsrammen er beregnet til 32,5 mio. kr. Indtægtsrammen for den samlede reguleringsperiode (2025-2028) forventes overholdt.

Hvile-i-sig-selv-princippet:

Administrationen vurderer, at Vandforsyningslovens bestemmelser er overholdt ved takstbladets godkendelse, og at selskabet samtidig tilgodeser det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip”, dvs. at der over en årrække er balance i forsyningsselskabets regnskab.
 

Investeringer:

Den største investering i 2025 er afsat til etablering af det nye Skovmølleværk. Der er budgetteret med 47 mio. kr. til arbejdet. Derudover investeres 11,7 mio. kr. i at sikre beskyttelse af grundvandet og nye boringer i oplandet til Skovmølleværket samt 6 mio. kr. i eksisterende ledningsnet og 12,6 mio. kr. i nyt ledningsnet, herunder fjernaflæste målere. Investeringerne er ligeledes med til at sikre et service- og sikkerhedsniveau for vandkvalitet og forsyning mv., og er medvirkende til nedbringelse af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

Garanti for lån:

Svendborg Vand A/S anmoder, jf. forretningsordens afsnit 13.1 om, at Kommunalbestyrelsen – i sin egenskab af ejer - godkender lånoptagelse i 2025 i Svendborg Vand A/S på 75 mio. kr.

For det indregnede lån i budgettet for 2025 på 75 mio. kr. anmodes Svendborg Kommune om, at stille garanti over for Kommune Kredit.
 

Selskabet betaler herfor årligt garantiprovision til kommunen på for tiden 0,75 % af restgælden pr. 31.12.

Ingen

Lov nr. 223 af 31. maj 1968 om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse 69 af 23. januar 2024 med seneste ændringer.

Lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse 602 af 10. maj 2022 med seneste ændring.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende under behandlingen af sagen.

Indstilles.

Godkendt.

Vand og Affald har for deres selskab Svendborg Affald A/S fremsendt deres takstblad for 2025, et af bestyrelsen godkendt budget for 2025 og et følgebrev, der beskriver budgettet. Administrationen har vurderet, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Taksterne i takstbladet for 2025 skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, 

• At taksterne i takstbladet relateret til affaldsområdet 2025 godkendes. 
• At Vand og Affalds budget relateret til Svendborg Affald A/S for 2025 og følgebrev tages til efterretning.

Hvert år fremsender Vand og Affald deres takstblade til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. 
 

Administrationen har modtaget Vand og Affalds takstblade for 2025 for deres selskab Svendborg Affald A/S. Takstbladene indeholder taksterne for Boligbidrag og Restaffaldsgebyr, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Vand og Affald – Takstblad 2025). Administrationen har desuden modtaget et budget for 2025, der er godkendt af Vand og Affalds bestyrelse, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Vand og Affald – Budget 2025). Endelig har administrationen modtaget følgebrevet fra Vand og Affald, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Vand og Affald – Følgebrev 2025). 

Det er administrationens opgave at sikre, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Administrationen har gennemgået budgettet og taksterne for 2025 og vurderet, at de er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. 

Takstforhøjelse for forbrænding

Taksten for tømning af forbrændingsegnet restaffald stiger forholdsvist meget fra 2024 til 2025. Årsagen er, at der er afgifter som slår igennem i 2025, fx at:

CO2 afgiften for udledt CO2 fra kraftvarmeværket stiger fra 195,70 kr./ton til 766,60 kr./ton.
Der indføres en CO2e afgift, som repræsenterer alle andre udledte drivhusgasser end CO2 på 85,2 kr./ton.

Der er forventes fremadrettet en større CO2 udledning for samme mængde affald, bl.a. fordi der udsorteres madaffald.

Dette betyder i praksis, at afgiften pr. ton indkørt affald stiger med 210 kr./ton, hvilket er en stigning på 60,9% i forhold til 2024.

Affaldstaksterne for 2025 

Alle takster for både husholdning og erhverv er inkl. moms. 

Husholdninger 

Affaldstaksterne for en almindelig husholdning med 2-rums 240 liter spande har en lille stigning fra 2024 til 2025.

Stigningen pga. afgifter på forbrænding er mindre for husholdningsaffald, fordi tømning af beholderen for restaffald inkluderer bortskaffelse af madaffald, som er blevet en handelsvare, og derfor i 2025 giver en indtjening.

Taksterne for Boligbidrag og Restaffald ses i tabellen nedenfor:  

Boligbidraget dækker de samlede udgifter til:

• afhentning af pap/papir og glas/metal ved husstanden,
• brug af genbrugsstationer og ordning for farligt affald,
• genbrugsbilen og haveaffaldsbilen.

Restaffaldsgebyret dækker forbrænding af restaffald og afsætning af madaffald.

Taksterne for afhentning af affaldsspandene på grunden fra 0-25 m stiger i 2025 med 6% fra 165 kr. til 175 kr. 
 

Erhverv og kommunale institutioner 

Erhvervsbiler med erhvervsaffald bliver faktureret pr. besøg på genbrugsstationer. Taksten for 2025 er uændret i forhold til 2024 på 165 kr. pr. indkørsel på genbrugsstationerne. 

Stigningen pga. afgifter på forbrænding ses specielt på taksterne for ”Erhverv og kommunale institutioner”, fordi de udsorterer madaffald i separate beholdere til genanvendelse. Taksten afspejler derfor en kostægte pris for afhentning og forbrænding af restaffald, dvs. at prisen ikke må være højere end udgifterne til afhentning og forbrænding.

Prisen for tømning af ét-rums restaffald beholder på 240 l stiger fra 1.160 kr. i 2024 til 1.440 kr. i 2025, dvs. 24,1 %.

Legalitetskontrol 

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandling af takstbladet sikre, at gældende affaldsbekendtgørelse overholdes. De to vigtigste punkter i denne sammenhæng er:  
 

• at udregning af takster er sket med baggrund i budgettet, og 
• at der ikke forekommer krydssubsidiering, dvs. at alle ordninger hviler i sig selv, og at borgerne ikke betaler for erhvervets affald og vice versa.  

 
Administrationen har gennemgået budgetmaterialet og takstbladet og vurderer, at alle affaldsordningerne lever op til disse krav. 

Ingen

Ingen

Miljøbeskyttelsesloven

Affaldsbekendtgørelsen

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende under behandlingen af sagen.

Indstilles.

Godkendt.

Svendborg Kommune har 13 private vandværker, der skal have deres takster godkendt af Kommunalbestyrelsen. Administrationen har modtaget taksterne for 2025, som fremlægges til udvalgets anbefaling.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At de 13 private vandværkers takster for 2025 godkendes.

Hvert år fremsender de private vandværker deres takstblade til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Takstbladet indeholder de takster, som vandværkerne vil opkræve efter i 2025.

Det er administrationens ansvar at sikre, at vandværkerne overholder det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip” og samtidig har tilstrækkelige midler til at kunne klare uventede udgifter. Det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip” betyder, at et vandværk ikke må tjene penge på at sælge vand, og at regnskabet som udgangspunkt skal gå i nul fra år til år.

Et vandværk skal imidlertid også være robust overfor større uventede udgifter, som f.eks. et ledningsbrud eller en erstatningsboring. Administrationen vurderer, at hvis et vandværk har ca. 1 mio. kr. i likvide midler, er det robust over for uventede udgifter.

Administrationen har nu modtaget alle vandværkernes takstblade for 2025, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Samlet oversigt over vandværkernes takster 2025).
 

Administrationen vurderer, at Vandforsyningslovens bestemmelser er overholdt ved godkendelse af de respektive vandværkers takstblade, og at vandværkerne overholder eller arbejder mod at overholde det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip”, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Administrationens bemærkninger til vandværkernes økonomi).
 

Særligt for 2025 takster

Ulbølle Vandværk og Vester Skerninge Vandværk fusionerer pr. 1. januar 2025, og Ulbølles forbrugere kommer dermed ind under Vester Skerninge Vandværk. Der opkræves samme takst for alle forbrugerne, og Ulbølles forbrugere vil dermed opleve en takststigning, mens taksterne vil forblive de samme for Vester Skerninges hidtidige forbrugere. Ulbølles forbrugere er blevet underrettet om takstændringerne forud for en afstemning om fusionen.

På Tåsinge har Vindeby Vandforsyning og Bjerreby Vandværk overtaget forsyningen fra Svendborg Vand pr. 1. januar 2024. Dette har medført og medfører en række investeringer for de to vandværker, særligt i ledningsanlæg. Overordnet set er der dog kun tale om, at vandværkerne foretager almindelige indeksreguleringer i takstbladet for 2025. 

Mange vandværker ruster sig til grundvandsbeskyttelsesopgaver, og er begyndt at planlægge, etablering af nye boringer på nye kildepladser for bedre at kunne imødegå og håndtere pesticidforureninger. Dette afspejles i mange af vandværkernes henlæggelser af midler.

Udover de mindre indeksreguleringer på vandværkerne på Tåsinge har alle øvrige vandværker undladt at hæve taksterne i 2025.

Ingen

Ingen

Vandforsyningsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende under behandlingen af sagen.

Indstilles.

Godkendt.

I forbindelse med budgetforliget for 2025 blev der ikke prioriteret særskilte anlægsmidler til lovliggørelse af Frederiksøens bygninger til kulturaktiviteter. Det skal godkendes, hvordan Svendborg Kommune kan leve op til sin forpligtelser som udlejer overfor lejerne på Frederiksø.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, at

• At orienteringen tages til efterretning

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilliges og frigives en anlægsbevilling på 4,35 mio. kr. i 2025 til lovliggørelse af Frederiksøens bygninger til kulturaktiviteter, og at dette finansieres af en af nedenstående scenarier,
  1. De fremrykkede anlægsmidler, til vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse, fra 2028 til 2025
  2. Findes i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024

• At godkende at der fremsendes et anlægstema, vedrørende det løbende vedligehold samt lovliggørelse af Frederiksøens bygninger til kulturaktiviteter, til budgetforhandlingerne for 2026

Det er tidligere blevet besluttet, at lejemålene i ”Kantinebygningen” og ”Snedkeriet” på Frederiksø, skulle udlejes gennem en erhvervslejekontrakt med dertilhørende partnerskabsaftale, hvor huslejen bl.a. betales gennem værdiskabende aktiviteter. Se bilag 1 for et overblik over den kommunale bygningsmasse på Frederiksø (Bilag 1. Bygningsoverblik på Frederiksø).

Der er udarbejdet analyser af brand, statik, kloak, rottesikring og almindeligt bygningsvedligehold i Frederiksøens bygninger, der bl.a. huser lejere med kulturaktiviteter. Analyserne viser, at der er et behov for en anlægsinvestering på 4,35 mio. kr. i 2025, for at sikre, at bygningerne til kulturaktiviteter kan anvendes lovligt og forsvarligt til de ønskede formål.

Det fremgår af et eksternt juridisk notat, at det påhviler udlejer at sikre, at lejemålet lovligt kan anvendes til formålet i lejekontrakten. Med andre ord påhviler risikoen for nødvendig brandsikring og andre myndighedsgodkendelser af generel karakter, udlejeren. Se bilag 2 (Bilag 2. Eksternt juridisk notat). Svendborg Kommune er dermed forpligtet til at sikre den lovlige anvendelse af bygningerne i lejekontrakterne. Svendborg Kommune kan alene opsige de nuværende lejere med den begrundelse, at lejemålene skal anvendes til kommunale formål, se bilag 3 (Bilag 3. Notat vedr. de juridiske handlemuligheder på Frederiksø). Med andre ord er det ikke en mulighed at opsige lejerne med den begrundelse, at det er for omkostningstungt at lovliggøre lejemålene.

Frederiksøens bygninger til kulturaktiviteter er ikke en del af vedligeholdelsespuljen, idet bygningerne tilhører Svendborg Havn. Havnen vurderer ikke, at de kan afholde udgifterne til lovliggørelse og vedligehold, hvorfor sagen rejses.

Af hensyn til sagens karakter, kan udgiften på 4,35 mio. kr. til lovliggørelse af Frederiksøens bygninger til kulturaktiviteter, finansieres enten via et ekstraordinært kassetræk, af midler ved regnskabsafslutningen 2024, eller af de fremrykkede anlægsmidler.

Ved budgetforliget for 2025 blev der fremrykket 6 mio. kr. fra 2028 til 2025. Disse anlægsmidler ville sædvanligvis indgå i den almindelige disponering af bygningsvedligehold, f.eks. tagrenovering, vinduesudskiftning samt øvrige væsentlige bygningsmæssige forhold på skoler, dagtilbud mv.

Det skal bemærkes, at dette tiltag alene dækker for 2025. Øvrige udgifter for overslagsårene vil oversendes til budgetforhandlingerne 2026. Dette omfatter en generel vedligeholdelsespulje på 1,405 mio. kr. årligt.

Scenarie A

Til budgetforhandlingerne for 2025 var udgangspunktet for anlægspuljen til ”Vedligeholdelse af den Kommunale bygningsmasse” 36 mio. kr., idet man havde periodiseret 12 mio. kr. ud i 2028.

Ved budgetforliget blev 6 mio. kr. af de 12 mio. kr. fremrykket til 2025, og en pulje til haludvalget blev udskilt på 2 mio. kr., hvorefter anlægspuljen udgør 40 mio. kr.

I dette scenarie søges anlægsbevillingen finansieret af de fremrykkede midler fra 2025.

Scenarie B

Den samlede anlægsramme på 4,35 mio. kr.  søges finansieret i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024.

Arbejdet forventes ikke at have væsentlig indvirkning på CO2-udledningen.

Kasse- og regnskabsregulativet

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med bemærkning om, at finansieringen findes i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024.

Indstilles.

Godkendt.

Beslutning om udvidelse af Sundhedshuset og deponering.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At der indgås lejekontrakt, med almindelige opsigelsesvilkår, med Halberg Properties vedr. leje af yderligere 80m² i Sundhedshuset.
• At finansieringen af den lovbestemte deponering sker ved modregning i et eksisterende opsagt lejemål.
• Administrationen bemyndiges til at indgå lejekontrakt på vegne af Kommunalbestyrelsen.

Flere borgere, flere ydelser pr. borger og nye opgaver

Svendborg Kommunes aktiviteter i Sundhedshuset har gennem de seneste år udviklet sig. Der er tilkommet nye opgaver, kommet flere borgere og der arbejdes løbende med projekter, der styrker kvaliteten og udvikler tilbuddene til borgerne. Desuden har sundhedsstyrelsen netop udgivet nationale kvalitetskrav til kommunernes tilbud til borgere med kronisk sygdom. Det betyder, at Sundhedshuset skal til at løse nye opgaver og der skal der ansættes flere medarbejdere. For uddybning henvises til bilagte notat.

Aktuelt behov og konsekvenser ved lokalemangel

Sundhedshuset har aktuelt brug for flere lokaler, der kan anvendes fleksibelt til samtalerum, undervisningslokale, behandlerrum og testlokale. Derudover vil der blive behov for yderligere plads til kontorområde. Det bliver sværere og sværere at finde samtalerum og behandlerrum til de nødvendige aftaler, hvilket er en udfordring, når nogle af aftalerne er bestemt af lovgivning til at skulle foregå indenfor 7 dage. Det betyder, at borgerne oplever at skulle sidde i fortrolige samtaler i træningslokaler og test før og efter træning bliver sværere at placere i lokaler, der giver den rette fortrolighed og sikkerhed. Derudover er det vanskeligt at indfri besparelser og omstilling til mere digitalt, da denne form for aftale er afhængig af lokaler, hvor det ellers har foregået i borgerens hjem.

Da Sundhedshuset åbnede, blev det planlagt til 13-15 medarbejdere og der er nu 24 medarbejdere og yderligere 4 medarbejdere på vej i 2024. De nye medarbejdere kommer bl.a. til at arbejde med nye opgaver som følge af nationale kvalitetskrav. CETS har orienteret om, at det både af hensyn til brandsikkerhed og arbejdsmiljø ikke er muligt at etablere flere pladser i eksisterende lokale. Såfremt der ikke findes en løsning i Sundhedshuset vil det være nødvendigt at finde løsninger i andre lokaler i kommunen.

Udvidelsesmuligheder i Sundhedshuset

Der er pt. kun 80 kvadratmeter tilgængeligt i Sundhedshuset. På kort sigt vil en sikring af kommunens aktiviteter i Sundhedshuset være afhængig af, at der indgås aftale om, at Svendborg Kommune lejer de resterende 80 ledige kvadratmeter i Sundhedshuset.

Deponering på 0,825 mio. kr. ved indgåelse af den nye lejekontrakt, kan modregnes fuldt ud i de opsagte lejemål i Brogade 35 og Korsgade 3G, begge er opsagt i 2024.

Udgifterne til leje, etablering samt el, vand og varme afholdes indenfor eksisterende driftsbudgetter.

Ikke relevant

Ikke relevant

Kommunalbestyrelsen

Anbefales.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Godkendt.

Effekten af Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 bliver fulgt ved en årlig statusrapportering. Rapporteringen består af de nyeste CO2-opgørelser. Den viser fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser, dels ved en trafiklysmodel, dels ved en gennemgang af delmål for 2030. På baggrund af statusrapporteringen peger administrationen på en række opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med klimaindsatsen i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• orientering om status for Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 tages til efterretning.
• orientering om CO2-opgørelsen for 2022 på kommunens geografiske niveau tages til efterretning.
• orientering om CO2-opgørelsen for 2023 på kommunens virksomhedsniveau tages til efterretning.

Med Klimahandleplan 2022 har Svendborg Kommune forpligtet sig til at opnå klimaneutralitet og klimarobusthed i 2050.

Desuden fastlægger planen følgende delmål:

• 100% vedvarende energi anvendt i kommunen som virksomhed i 2030.
• 100% vedvarende energi anvendt i kommunen som geografi i 2040.
• 70% CO2-reduktion i 2030 på geografisk niveau målt i forhold til 1990.

Klimahandleplanens effekt bliver fulgt ved en årlig statusrapportering, se bilag 1 (Bilag 1. Statusrapport 2024). Den indeholder:

• De nyeste CO2-opgørelser for kommunen som geografisk område og for kommunen område som virksomhed.

• Status for fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser ved brug af en trafiklysmodel udviklet i forbindelse med certificering af handleplanen.

• Status for klimahandleplanens delmål i 2030.

• Opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med klimaindsatserne.

CO2-opgørelser

I år har administrationen udarbejdet to nye CO2-opgørelser. Èn for kommunens geografi opgjort for 2022 og én for kommunen som virksomhed opgjort for 2023. Forskellen i opgørelsesår skyldes hvilke data, det er muligt at udføre beregningerne for. Opgørelsesmetoderne og anvendelsen af datakilder bliver løbende udviklet og forbedret i samarbejde med bl.a. Energistyrelsen og kommunerne. CO2-opgørelserne er et øjebliksbillede.

CO2-opgørelse for kommunens geografiske område i 2022

I 2022 udledte Svendborg Kommune som geografisk område i alt ca. 287.000 ton CO2, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. CO2-opgørelse 2022 for geografisk niveau).

Opgørelsen indeholder ikke CO2-udledninger som følge af forbrug af varer, tjenester og udenrigsflyvninger (kaldet scope 3).

Den samlede udvikling i CO2-udledningen er vist i figur 1.

Figur 1: Samlet CO2-udledning for Svendborg Kommunes geografi 2019-2022.

CO2-udledningen er fordelt på energi (37%), landbrug (36%), transport (22%), affaldsdeponi og spildevand (3%) og kemiske processer (2%).

CO2-udledningen faldt med 15% fra 2021 til 2022. Faldet skyldes:

• Større andel vedvarende energi i elproduktionen
• Der er for første gang flere varmepumper end oliefyr.
• Antallet af naturgasfyr faldt med 8% til 8.021 naturgasfyr i 2022.
• Antallet af husdyr (årsdyr) er faldet med 10% i forhold til 2021.
• Kulstofholdige jorde (lavbundsarealer) er faldet med 25% til 213 ha.

Siden 1990, som er baseline i Klimahandleplan 2022 er CO2-udledningen faldet med 45%.

CO2-opgørelse for kommunen som virksomhed i 2023

I 2023 udledte Svendborg Kommune som virksomhed i alt ca. 6.700 ton CO2, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. CO2-opgørelse 2023 for virksomhedsniveau).

 .

Opgørelsen inkluderer CO2-udledningen som følge af varme- og elforbrug til bygningsdrift samt brændstofforbrug til medarbejderes tjenestekørsel og kommunens busdrift, specialkørsler og færgedrift. Specialkørsler er medregnet for første gang.

Figur 2 viser CO2-udledningen fra 2019 til 2023.

Figur 2: CO2-udledning i Svendborg Kommune som virksomhed (2019-2023).

CO2-opgørelsen er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. CO2-opgørelse 2023 for virksomhedsniveau).

For at kunne sammenligne med 2022 skal specialkørsler fraregnes i 2023. Derved er der en reduktion i CO2-udledning på 3%, som skyldes:

• Større andel vedvarende energi i elproduktionen lokalt og i Danmark.
• Udskiftning af fossildrevne biler til elbiler. Kommunens bilpark består nu af 41% elbiler.
• To nedlagte busruter.

Fødevarer

I 2024 har Svendborg Kommune vedtaget mål for reduktion af fødevarerforbrugets klimaaftryk. Der er vedtaget følgende mål:

• En reduktion på minimum 50% inden i 2025 i forhold til 2019 for personalekantinerne
• En reduktion på minimum 10% inden 2026 i forhold til 2022 for øvrige kommunale køkkener

Kantinerne har opnået en reduktion på 37% fra 2019-2023. De øvrige køkkener har haft en stigning på 2% fra 2022-2023. Det skal bemærkes, at opgørelsen er før vedtagelsen af målene.

Status for fremdrift og opfyldelse af delmål

Fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser kategoriseres i statusrapporten ud fra en trafiklysmodel, hvor farverne grøn, gul og rød illustrerer, om der er henholdsvis god, lidt eller ingen fremdrift. Fremdriften bliver opgjort i forhold til de handlinger der er i indsatskataloget til klimahandleplanen. Mange af handlingerne indenfor f.eks. klimasikring drejer sig om kortlægning, analyser og udpegninger som vil danne grundlag for konkrete aktiviteter og tiltag. Se bilag 1 (Bilag 1. Statusrapport 2024). For yderligere detaljer se bilag 4 (Bilag 4. Oversigt over indsatsernes fremdrift).

Overordnet set viser statusrapporten, at der er god eller lidt fremdrift i 39 ud af de 49 klimaindsatser i klimahandleplanen. 8 indsatser er ikke kommet i gang. 2 indsatser starter først i 2025 eller senere. Dermed er fremdriften i de konkrete handlinger under indsatserne øget markant siden sidste rapportering. 

Statusrapporten gennemgår fremdriften i indsatserne for klimaneutralitet for hvert af temaerne energi, transport, landbrug og skovbrug, affald og ressourcer samt fødevarer. For klimarobusthed gælder det tilsvarende temaerne skybrud, stormflod og kysterosion samt varme og tørke. Endelig er der en status for de tværgående indsatser.

For hvert tema er der givet et resumé i statusrapporten for, hvordan det går med at opnå de delmål for 2030 der er vedtaget i klimahandleplanen, se bilag 1 (Bilag 1. Statusrapport 2024).

For yderligere detaljer se bilag 5 (Bilag 5. Sektormål vedr. klimaneutralitet i 2030) og bilag 6 (Bilag 6. Sektormål vedr. klimarobusthed i 2030).

Opmærksomhedspunkter

For at indfri klimamålene kræver det en omfattende fælles indsats på tværs af kommunen, virksomheder, institutioner, foreninger og borgere, da kommunen ikke har handlerum til at kunne løfte opgaven alene. Det gælder både, hvad angår klimaneutralitet og klimarobusthed. Dette års status giver anledning til disse opmærksomhedspunkter:

Klimaneutralitet:

• Udfasningen af gasfyr er bremset op. Med det nuværende tempo i udskiftningen kan målet for 2030 ikke nås.
• Udrulning af fjernvarme går langsomt og er påvirket af en uhensigtsmæssig lovgivning, markedet samt de lave gaspriser m.m.
• Opsætning af solceller på kommunale tage i regi af Svendborg VE A/S har ikke god fremdrift pga. manglende ressourcer m.m.
• Indsatser for reduktion af landbrugets klimaaftryk har på trods af vedtagelse af den fynske samarbejdsaftale, svært ved at komme i gang med konkrete handlinger. Arbejdet har været og er påvirket af hvordan ”Aftalen om implementering af et grønt Danmark” bliver udmøntet og de manglende kommunale handlemuligheder.
• 75 % af vejtrafikkens udledning stammer fra personbiler, hvorfor et fortsat fokus på udarbejdelsen af og gennemførelsen af mobilitetsplanen og andre tiltag er vigtig.
• På affalds- og ressourceområdet går det langsomt med genanvendelse og direkte genbrug af bygge- og anlægsmaterialer. Etablering af et fynsk eftersorteringsanlæg er ikke mulig i den oprindelige form.

Klimarobusthed:

• Som det fremgik af temamødet for Kommunalbestyrelsen i april 2024 forud for dette års budgetforhandlinger, mangler der ressourcer til arbejdet med klimarobusthed. Ligesom der mangler ressourcer til den tværgående indsats vedr. sikring af offentlige services og infrastruktur (T3). Der er ikke afsat nye midler til disse indsatser i 2025. Især kniber det med fremdriften i forhold til klimatilpasning til stormflod uden for Svendborg By samt indsatserne vedrørende hedebølger og tørke og som nævnt indsatsen vedr. sikring af offentlige services og infrastruktur.

Tværgående indsatser:

• Kommunale bygninger bruges bl.a. til pasning og pleje af sårbare grupper, som er de mest udsatte, både for ”akutte” oversvømmelser fra skybrud og stormflod og f.eks. længerevarende hedebølger, som kan have sundhedsmæssige konsekvenser for ældre. Sikring af offentlige services og infrastruktur er derfor vigtig. Der mangler ressourcer til opgaven.
• At skabe adfærdsændringer i kommunens organisation er en fortløbende og udfordrende opgave. 

Hovedkonklusioner fra statusrapportering 2024 bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside.

I tidligere års budgetter blev der afsat midler til en række klimaindsatser, blandt andet omstilling af kommunens bilflåde til elbiler, energirenovering af kommunale bygninger, første etape af klimasikring af Svendborg Havn ved Søndre Havn, første etape af fritlægningen af Kobberbækken m.m.

Der er i budget 2025 ikke afsat nye midler til klimaindsatserne. Det betyder som nævnt ovenfor, at der mangler finansiering til en række indsatser, der skal sikre, at delmål for 2030 kan opfyldes.

Klimaplanens indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune både for kommunen som geografisk enhed og som virksomheden Svendborg Kommune). I klimahandleplan 2022 blev det beregnet, at udledningen af drivhusgasser vil være reduceret med 73% i 2030 (målt i forhold til 1990). Estimatet for 2050 blev beregnet til en reduktion på 81% i forhold til 1990.

En helt afgørende forudsætning for at nå målene i klimahandleplanen er, at indsatserne bliver gennemført, og at deres effekt slår igennem i de kommende års CO2-opgørelser. Selvom CO2-udledningen i kommunen er faldet det sidste år, er der fortsat et godt stykke vej for at nå målsætningen om 70% reduktion i 2030. Og der er ikke lang tid til handlinger for at nå målet.

At følge udviklingen i kommunens CO2-udledning både som virksomhed og som geografi kan medvirke til at målrette indsatser indenfor de områder, som har størst CO2-udledning

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen tages til efterretning, og indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Administrationen anmodes om at udarbejde en orienteringssag til Teknik- og Miljøudvalget vedrørende den kommunale virksomheds strømforbrug på forskellige tidspunkter af døgnet.

Indstilles.

Godkendt.

Administrationen har udarbejdet et forslag til en revideret Varmeplan 2030, der skal godkendes sammen med miljørapport og sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af planen.

Der er ligeledes udarbejdet en kompetence- og procesplan for løbende ajourføring af Varmeplan 2030, som skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at godkende forslag til revideret Varmeplan 2030.
• at godkende den tilknyttede miljørapport og sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af den reviderede Varmeplan 2030.
• at godkende planlagte kompetence- og procesplan for fremadrettet ajourføring af revideret Varmeplan 2030

På baggrund af energikrisen i 2022 og Cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse udarbejdede Svendborg Kommune den strategiske varmeplan 'Varmeplan 2030'. Denne strategiske varmeplan blev politisk godkendt i december 2022.

Grundet den meget korte tidshorisont for udarbejdelsen af varmeplanen var det på daværende tidspunkt i 2022 ikke muligt at lave en høring af planen, hvilket heller ikke var lovpligtigt. Det var ligeledes ikke muligt at give nogle forventede tidshorisonter for udbygningen af fjernvarmen.

Administrationen har derfor siden vedtagelsen af planen arbejdet på en revision af Varmeplan 2030, så borgere og virksomheder får et bedre informationsgrundlag at planlægge deres varmeforsyning ud fra. I den reviderede Varmeplan 2030 gives derfor nogle bedre indikatorer for, hvilke områder, som er potentielle fjernvarmeområder og overordnede estimerede tidshorisonter for fjernvarmeudrulningen.

Den reviderede Varmeplan 2030 bygger på et analysegrundlag, som er udarbejdet i samarbejde med hhv. Svendborg Fjernvarme og Skårup Fjernvarme efter Kommunalbestyrelsens beslutning den 30. januar 2024 om en ny støttemodel til eksisterende fjernvarmeselskaber.

Den reviderede Varmeplan 2030 inddrager også en række af Kommunalbestyrelsens principbeslutninger tilknyttet bl.a. ny støttemodel til nye fælles varmeløsninger, udbygningshastigheden af varmepumper i kommunale ejendomme og rammer for opførelse af nye biomasseanlæg i den kollektive varmesektor.

Særligt virksomheder og borgere i områderne omkring Svendborg By vil gennem udmøntningen af planen få mulighed for at tilvælge en fjernvarmeløsning, der vil være forbundet med omkostninger til tilslutning og løbende drift og forbrug. Hvorvidt der vil kunne forventes en økonomisk besparelse for de enkelte borgere og virksomheder vil afhænge af forskellige forhold som fx deres eksisterende varmeløsning, renteudvikling, udvikling i energipriser, anlægspriser, tillslutningsniveau mv. Dette vil belyses nærmere, når den reviderede Varmeplan 2030 udmøntes gennem konkrete projektforslag.

Høringsproces

Der blev foretaget en offentlig idéhøring til den oprindelige Varmeplan 2030 i perioden fra den 26. juni 2023 til den 24. juli 2023 i forbindelse med igangsættelse af revisionsprocessen. Der indkom 2 høringssvar omhandlende ønske om ophævelse af tilslutningspligten i Svendborg Fjernvarmes forsyningsområde og den fortsatte brug af gasfyr på Tåsinge grundet det lokale biogasanlæg.

Der blev gennemført en høring af forslaget til den reviderede Varmeplan 2030 og tilknyttede miljørapport fra 30. september 2024 til 28. oktober 2024. Der indkom ikke nogen høringssvar i forbindelse med denne høringsperiode.

Høringssvarene fra den oprindelige idéhøring har ikke givet anledning til yderligere justeringer i forslaget til den reviderede Varmeplan 2030.

Forslag til revideret Varmeplan 2030

Den reviderede Varmeplan 2030 er en digital plan og kan tilgås via dette link:

https://svendborg.cowiplan.dk/planportal/revideret-varmeplan-2030-hoeringsversion/forside-varmeplan-2030/om-varmeplan-2030/

Den reviderede Varmeplan 2030 kan ligeledes læses i PDF-version via bilag 1 (Bilag 1. Forslag til revideret varmeplan 2030). Det bemærkes dog, at der er en række af funktionerne i varmeplanen, som ikke findes i PDF-versionen, men kun i den digitale plan.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering

Grundet varmeplanens tilknyttede principbeslutning omhandlende opførelse af nye biomasseanlæg i den kollektive varmesektor i Svendborg Kommune, er det blevet vurderet af administrationen, at den reviderede Varmeplan 2030 kræver udarbejdelse af en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af planen kan ses af bilag 2 (Bilag 2. Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering). Den tilknyttede miljørapport kan ses af bilag 3 (Bilag 3. Miljørapport for revideret Varmeplan 2030).

Kompetence- og procesplan for løbende ajourføring

For at holde Varmeplan 2030 opdateret og ajourført i perioden frem mod 2030, foreslår administrationen godkendelsen af en kompetence- og procesplan, der muliggør løbende opdatering. Kompetenceplanen giver administrationen beføjelser til løbende at opdatere og ajourføre afsnit og underafsnit for sektionerne Varmeplan 2030, Varmeplanskort 2030, Fakta om varme og Kontakt i selve varmeplanen. Opdatering af afsnit og underafsnit for sektionen Fremtidens varme vil fortsat være underlagt politisk behandling.

Denne kompetence- og procesplan skal gøre, at Varmeplan 2030 vil kunne holdes så retvisende som muligt for borgere og virksomheder i takt med at varmeplanen udmøntes, nye forhold indtræffer eller gennem anskaffelse af ny viden samt analyser for lokalområderne.

Forslaget til kompetence- og procesplan for ajourføring af Varmeplan 2030 kan ses af bilag 4 (Bilag 4. Kompetence- og procesplan for ajourføring af Varmeplan 2030).

Udmøntningen af den reviderede Varmeplan 2030 forventes at have væsentlige økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser. Svendborg Kommune må forventes at skulle behandle større anmodninger om kommunegarantistillelse, hvis den reviderede Varmeplan 2030 udmøntes i konkrete fjernvarmeprojekter. 

I den udarbejdede miljørapport er der vurderet en reduktion på ca. 36.000 tons CO2-ækv. i beregningsperioden fra varmeforsyningens drift i perioden fra 2025-2030 jævnfør miljørapporten ved gennemførsel af den revideret Varmeplan 2030 i stedet for nulscenariet.

Varmeforsyningsloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

René Haahr (Liste V) og Birger Jensen (Liste V) kan ikke anbefale indstillingen overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

”Venstre kan ikke godkende indstillingen, da vi ikke ønsker begrænsning af mulighed for brug af lokalt produceret biomasse til fjernvarmeforsyning”.

Indstilles. Liste V var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Godkendt. Liste V var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Kommunalbestyrelsen igangsatte den 27. juni 2023 planlægning for Gudbjerg solcellepark beliggende mellem Lakkendrup og Gudbjerg, se bilag 12 (Bilag 12, Oversigtskort). Solcelleparken har et samlet areal på ca. 67 ha hvoraf ca. 55 ha af disse er til etablering af solceller. 

Solcelleparken forventes at blive tilsluttet det kollektive elnet ved transformerstationen i Hesselager beliggende ca. 3,5 km nordøst fra planområdet. 

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan for solcelleparken, samt miljøvurdering og udkast til projekttilladelse efter miljøvurderingsloven (§25-tilladelse).

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse anbefales,

• At sende forslag til kommuneplantillæg 2021.15 – Gudbjerg Solcellepark og lokalplan 691 – Gudbjerg Solcellepark, med tilhørende miljøvurdering i minimum 8 ugers høring
• At der afholdes borgermøde i høringsperioden.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At sende udkast til §25-tilladelse i minimum 8 ugers høring.

Proces

Forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og udkast til §25-tilladelse med tilhørende miljøvurdering sendes i minimums 8 ugers høring.

Samtidig med udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er der både udarbejdet en miljøkonsekvensrapport af projektet og en miljøvurdering af planforslagene.
Begge har til formål at vurdere planernes og solcelleparkens miljømæssige påvirkninger. De to miljøvurderinger for hhv. planer og projekt er samskrevet i en samlet miljøkonsekvensrapport.

På baggrund af miljøkonsekvensrapporten meddeles projektet en §25-tilladelse. Udkast til §25 tilladelse kan læses i bilag 13 (Bilag 13, Udkast til §25 tilladelse).

Forslag til kommuneplantillæg 2021.15

Forslag til kommuneplantillæg 2021.15 udlægger en ny ramme til tekniske anlæg i form af solceller. Rammen giver mulighed for at etablere solceller og dertilhørende tekniske installationer som f.eks. forsyningstransformer, parktransformerer, battericontainere. Derudover gives der mulighed for placering af læskure til dyrehold. Forslag til kommuneplantillæg 2021.15 – Gudbjerg Solcellepark kan læses i bilag 10 (Bilag 10, Kommuneplantillæg 2021.15 – Gudbjerg Solcellepark).

Forslag til Lokalplan 691 – Gudbjerg Solcellepark

Forslag til lokalplan 691 – Gudbjerg solcellepark giver i overensstemmelse med kommuneplantillægget, mulighed for at etablere solceller med en maksimal højde på 3,5 meter, samt dertilhørende tekniske installationer, såsom forsynings- og parktransformere, vejrstation, lynafleder og battericontainere. Derudover giver lokalplanen mulighed for etablering af serviceveje, beplantningsbælter, vildthegn og læskure til dyrehold.  

Solcelleanlægget forventes at have en strømproduktion svarende til ca. 13.000-17.000 husstandes årlige elforbrug.

Lokalplanområdet fastholder sin landzonestatus, men tillægges bonusvirkning jf. planlovens § 15, stk. 4, hvilket betyder at lokalplanen erstatter de ellers nødvendige landzonetilladelser. Se forslag til lokalplan 691 – Gudbjerg Solcellepark i bilag 11 (Bilag 11, Lokalplan 691 – Gudbjerg Solcellepark).

Miljøvurdering

Forud for miljøvurderingen af planerne og projektet er der foretaget en afgrænsning af indholdet til miljøkonsekvensrapporten. Afgrænsningen er gennemført med afsæt i miljøvurderingslovens regler og de bemærkninger, der indkom i første offentlige høring (Bilag 1, Afgrænsningsudtalelse). I miljøkonsekvensrapporten vurderes der på miljøpåvirkningen af landskab, kulturarv, klima, grundvand, overfladevand, biodiversitet, befolkningen og menneskers sundhed. 

Overordnet fremhæves følgende konklusioner fra miljøkonsekvensrapporten:

• Projektet overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.
• Eksisterende beplantningsbælter vurderes at få bedre vækstbetingelser. Nye og eksisterende beplantningsbælter får en skærmende effekt. Den største visuelle påvirkning vil være fra syd.
• Projektet vil have en positiv klimaeffekt.
• Projektet vurderes ikke at være grundvandstruende.
• Eksisterende strømningsveje for overfladevand ændres ikke.
• Beskyttede sten- og jorddiger påvirkes ikke.
• Projektområdet opnår en højere biodiversitet end den nuværende tilstand.

Den samlede miljøkonsekvensrapport fremgår af bilag 14 (Bilag 14, Miljøkonsekvensrapport). Bilag til miljøkonsekvensrapporten fremgår af bilag 1 til 9.

Grøn Pulje

I henhold til §14 i Lov om fremme af vedvarende energi skal opstillere af VE-anlæg indbetale et beløb til en kommunal Grøn pulje. Opstiller skal indbetale 125.000 kr. pr. MW for solceller. Midlerne fra Grøn Pulje skal fortrinsvist støtte projekter ansøgt af nære naboer til det vedvarende energianlæg samt projekter, der fremmer grønne tiltag i kommunen. Alt efter opstillingsmønster forventes det, at der indbetales mellem 5 og 10 millioner kroner til Grøn Pulje.

På baggrund af ny vejledning om Grøn Pulje fra juni 2024, vil administrationen i løbet af 2025 udarbejde en ny politisk sag med forslag til revidering af kriterier og proces for udmøntning af midlerne fra Grøn Pulje. Indtil der foreligger en fornyet politisk beslutning om Grøn Pulje gælder de tidligere besluttede kriterier for Grøn Pulje, besluttede i Kommunalbestyrelsen september 2022, se bilag 15 (Bilag 15, Kriterier for Grøn Pulje).

Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan og kommuneplantillæg afholdes af Svendborg Kommune indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.

Solcelleanlægget forventes at have en strømproduktion svarende til ca. 13.000-17.000 husstandes årlige elforbrug.

Planloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Mette Kristensen(V) stillede følgende ændringsforslag:

I lyset af, at projektejer ikke har til hensigt at give naboer mulighed for at erhverve andele i VE-projektet eller at yde yderligere kompensation til lokalområdet, ønsker udvalget, at hele bidraget, som projektejer indbetaler til Grøn Pulje, målrettes 1:1 initiativer og projekter i lokalområdet og naboerne til anlægget i Lakkendrup/Gudbjerg.

Denne politiske tilkendegivelse skal fremgå af høringsmaterialet og danne grundlag for høringen samt den endelige behandling af sagen efter høringsperioden.
 

Man stemte om forslaget:

For stemte 2 medlemmer: Per Nykjær Jensen (I) og Mette Kristensen (V) .

Imod stemte 4 medlemmer: Flemming Madsen (A), Pia Dam (A) Arne Ebsen (F) og Torben Frost (A).
 

Ib Knudsen (Ø) undlod at stemme.
 

Udvalget godkendte herefter indstillingen, idet udvalget bemærker, at der skal udarbejdes nye retningslinjer for uddeling af midler fra Grøn Pulje forud for udmøntning af puljemidler til Gudbjerg.

 

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Liste V stillede følgende ændringsforslag:

I lyset af, at projektejer ikke har til hensigt at give naboer mulighed for at erhverve andele i VE-projektet eller at yde yderligere kompensation til lokalområdet, ønsker udvalget, at hele bidraget, som projektejer indbetaler til Grøn Pulje, målrettes 1:1 initiativer og projekter i lokalområdet og naboerne til anlægget i Lakkendrup/Gudbjerg. Denne politiske tilkendegivelse skal fremgå af høringsmaterialet og danne grundlag for høringen samt den endelige behandling af sagen efter høringsperioden.
 

Man stemte om forslaget:

For stemte: 2 (V).

Imod stemte: 7 (A, C, B, Ø og F)

Udvalget anbefaler herefter indstillingen.

Liste V og I stillede følgende ændringsforslag:

I lyset af, at projektejer ikke har til hensigt at give naboer mulighed for at erhverve andele i VE-projektet eller at yde yderligere kompensation til lokalområdet, ønsker udvalget, at hele bidraget, som projektejer indbetaler til Grøn Pulje, målrettes 1:1 initiativer og projekter i lokalområdet og naboerne til anlægget i Lakkendrup/Gudbjerg. Denne politiske tilkendegivelse skal fremgå af høringsmaterialet og danne grundlag for høringen samt den endelige behandling af sagen efter høringsperioden.
 

Man stemte om forslaget:

For stemte: 8 (V, I og Rasmus Feldingbjerg Drabe )
Imod stemte: 21 (A, C, B, Ø F og O)

Indstillingen blev herefter godkendt.

Udviklingsplanen for Fremtidens Havn har siden 2014 dannet grundlag for udviklingen på Svendborg Havn og realiseringen af en række planer, byggerier og projekter.

Den 28. marts 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte en opdatering af udviklingsplanen, som bygger videre på planen fra 2014 og udvider den med nye områder, særligt på den østlige del af havnen. Siden er der afholdt borgermøde, indkaldt idéer og forslag til den videre udvikling og gennemført undersøgelser vedr. bl.a. trafikale forhold, miljømæssige forhold og detailhandel.

Svendborg Havn er i den gældende kommuneplan defineret som et af kommunens primære byudviklingsområder. Udviklingsplanen har derfor tæt sammenhæng med den igangværende revision af kommuneplanen.

Forslag til ny udviklingsplan for Fremtidens Havn, Svendborg, foreslås godkendt med henblik på offentlig høring fra primo januar til primo april 2025.

Direktionen indstiller, at Plan og Lokalsamfundsudvalget, Miljø- og Teknikudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at,

• Forslag til ny udviklingsplan for Fremtidens Havn med tilhørende miljøvurdering godkendes til udsendelse i offentlig høring fra medio januar til medio april 2024.

I forlængelse af den gennemførte og igangværende udvikling er der behov for en opdatering af udviklingsplanen samt en udvidelse af den geografiske afgrænsning.

En udviklingsplan giver et samlet fremtidsbillede af et vigtigt geografisk område - i dette tilfælde Svendborg Havn, som et højt prioriteret udviklingsområde i kommunen. Her udmøntes flere af ambitionerne og signaturprojekterne fra Svendborg Kommunes overordnede Udviklingsstrategi, 2023 i virkeligheden.

Udviklingsplanen for havnen danner grundlag for dialog mellem Kommunalbestyrelsen, borgerne og de mange aktører i byen og på havnen.

Udviklingsplanen er samtidig integreret i kommuneplanen, der fastlægger retningslinjer for kommende lokalplaner og bygge- og anlægsprojekter.

Særligt for den østlige del af havnen, hvor DLG flytter ud senest i 2027, har der været behov for at afklare muligheder og begrænsninger for den videre udvikling og anvendelse.

Derfor er der gennemført undersøgelser vedr. trafikale forhold, miljømæssige forhold, særligt støj fra virksomheder, samt detailhandel i form af Analyse af detailhandlen i Svendborg Kommune, maj 2024. De nævnte analyser er gennemført med ekstern rådgivning.

Forslag til udviklingsplan indeholder følgende elementer

• Introduktion: hvad er en udviklingsplan, sammenhæng til kommunens øvrige politikker og strategier samt info om inddragelse og høringer
• Vision og helhed: fra vision til virkelighed, tidslinje for havnens historie og udvikling samt målsætninger for en bæredygtig udvikling
• Strategisk plan: strategier for væsentlige temaer, bl.a. anvendelse, bebyggelse, grøn struktur og mobilitet
• Fysisk plan: fremtidsbilleder for konkrete, geografiske delområder
• Tid og økonomi: forslag til tidsplan for realisering samt oversigt over allerede afsatte midler til realisering af projekter.

Miljøvurdering af planen

Udviklingsplanen følges af en lovpligtig miljøvurdering, som offentliggøres samtidig med forslag til ny udviklingsplan. Miljøvurderingen fremgår af bilag 3 Miljørapport Fremtidens Havn Udviklingsplan. (Bilag 3.1, 3.2, 3.3 og 3.4).

Formålet med en miljøvurdering er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, og at miljøhensyn integreres i planen med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

En miljøvurdering følger det planmæssige hierarki, og da udviklingsplanen for Svendborg Havn er en strategisk plan, som sætter de overordnede rammer for udviklingen af havnen, er miljøvurderingen af planen også gennemført på et overordnet niveau. Når der efterfølgende udarbejdes lokalplaner og konkrete projekter, vil der kunne gennemføres mere konkrete vurderinger af påvirkningen af miljøet.

Det skal bemærkes, at delplanen for ”Havnepladsen med ny færgeterminal” medio november 2024 er bortfaldet. Svendborg Kommune har dog fastholdt planen i den gennemførte miljøvurdering, idet det forventes, at der på sigt vil blive fremlagt en reduceret plan for Havnepladsen. Den delplan, der indgår i miljøvurderingen kan således betragtes som et ”worst case scenarie”. Eventuelle ændringer af planen eller projektet vil blive håndteret i overensstemmelse med reglerne i miljøvurderingsloven.

I miljøvurderingen af udviklingsplanen for Fremtidens Havn, er følgende emner behandlet:

• Biologisk mangfoldighed 

• Befolkning, menneskers sundhed 

• Støj 

• Trafik 

• Jordbund 

• Overfladevand og grundvand 

• Klimatiske faktorer 

• Materielle goder 

• Kulturarv og arkæologi 

• Landskab og visuel påvirkning 

• Rekreative forhold 

• Sejlads 

• Hydrografiske forhold og kystmorfologi 

Fra miljøvurderingen skal fremhæves følgende miljøpåvirkninger:

• Positiv påvirkning af beskyttet vandløb ved åbning af Kobberbækken mv.
• Mindre påvirkning af særligt beskyttede og fredede arter under forudsætning af, at der i anlægsfasen for de konkrete projekter vurderes, hvilke afværgeforanstaltninger, der er nødvendige.
• Bortset fra perioder, hvor projekter etableres, vil den samlede støjpåvirkning reduceres ved realiseringen af udviklingsplanen – men samtidig vil der opstå begrænsninger for, hvilke støjende aktiviteter, der kan tillades indenfor områderne.
• Der forventes en trafikal påvirkning i både anlægs- og driftsfasen, og der vil ved realisering af de konkrete projekter være behov for konkrete tiltag for at forbedre trafikafviklingen.
• Flere områder indeholder forurenet eller potentielt forurenet jord, og der skal for hvert delprojekt klarlægges risici og afværgeforanstaltninger i forbindelse med forurenet jord.
• Byggeri og trafikale ændringer vil som udgangspunkt øge CO2-udledningen, og der bør i de konkrete projekter være fokus på tiltag med krav om CO2-reduktion og bæredygtighed.
• Ved etablering af nyt byggeri skal de landskabelige og visuelle hensyn varetages, og der kan i de konkrete projekter være behov for afværgeforanstaltninger.
• De rekreative forhold forventes at blive påvirket positivt ved flere af projekterne – dog kan eksisterende erhverv påvirkes negativt f.eks. ved, at støj skal begrænses.

Inddragelse og offentlig høring om forslag til ny udviklingsplan

Forslag til ny udviklingsplan med tilhørende miljøvurdering giver borgere, lokale aktører og interessegrupper mulighed for at deltage i debatten om den videre udvikling af havnen.

Inddragelse og offentlig høring foreslås gennemført som følger:

• Primo januar: offentliggørelsen af planforslag
• Ultimo januar: borgermøde med præsentation af planen + stande med temaer/områder
• Februar: præsentation af planen i relevante råd og bestyrelser, bl.a. Erhvervsrådet og Svendborg Event.
• Primo marts: offentlig høring slutter
• April: behandling af høringssvar
• Maj: endelig vedtagelse den 20/5 2025.

Opdatering og udvidelse af udviklingsplan for Fremtidens Havn med tilhørende Miljøvurdering afholdes inden for Byg og Byudviklings økonomiske ramme, herunder udgifter til eksterne rådgivere.

Som bilag til udviklingsplanen er der udarbejdet en tidsplan for realisering og en oversigt over allerede bevilgede budgetmidler. Oversigten vil blive revideret årligt i forbindelse med budgetprocessen som grundlag for strategisk prioritering af midler til udvikling af området.

Miljøvurderingen af udviklingsplanen indeholder en overordnet vurdering af planen miljømæssige konsekvenser. Disse, herunder udledning af CO2, vil blive nærmere belyst i forbindelse med konkret lokalplanlægning og realisering af bygge- og anlægsprojekter.

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM).

Kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalget oversender sagen til Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales.

Udvalget kan anbefale, at forslaget til ny udviklingsplan for Fremtidens Havn med tilhørende miljøvurdering godkendes til udsendelse i offentlig høring fra medio januar til medio april 2025.

Jørgen Lundsgaard var imod dette og kunne ikke anbefale indstillingen.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Jørgen Lundsgaard (Liste B) kan ikke støtte anbefalingen.

Indstilles. Liste B kan ikke støtte indstillingen.

Godkendt. Liste B var imod.

Som led i realiseringen af det almene bofællesskab i Vejstrup, kan der blive behov for at gennemføre ekspropriation af en del af ejendommen 2d Vejstrupgård, Vejstrup til fordel for Svendborg Andels-Boligforening. Det er Svendborg Kommune, der har ekspropriationskompetencen.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at der overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• såfremt der ikke opnås enighed mellem parterne vil Svendborg Kommune gennemføre en ekspropriation af ejendommen til fordel for Svendborg Andels-Boligforening.

Det er en forudsætning for gennemførelse af det almene bofællesskab i Vejstrup, at en del af  ejendommen erhverves. Projektområdet har et grundareal på 13476 m² og skal muliggøre opførelsen af et bofællesskab med 24 boliger, samt fælleshus.

Svendborg Andels-Boligforening, der er bygherre på projektet, har anmodet Svendborg Kommune, om at træffe beslutning om at anvende ekspropriationskompetencen, såfremt det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale mellem grundsælger og Svendborg Andels-Boligforening.

Der foreligger en vedtaget og offentligt bekendtgjort lokalplan, hvilket er et krav for, at der kan træffes beslutning om ekspropriation. Lokalplan 684 er offentliggjort og trådt i kraft den 25. september 2024. Rammerne for ekspropriation fremgår af lokalplanen.

Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere private ejendomme til fordel for 3. mand, når ekspropriationen vil være nødvendig for at sikre virkeliggørelsen af lokalplanen og for varetagelsen af almene samfundsinteresser, jf. planlovens § 47 stk. 1.

Det er ikke nødvendigvis den myndighed, der har ekspropriationskompetencen, der skal være aftalepart. Det er heller ikke en forudsætning, at erhververne er en offentlig myndighed, så længe ekspropriationsbetingelserne er opfyldt. Det er administrationens vurdering, at betingelsen for ekspropriation er til stede.

Såfremt formålet ikke kan opnås med mindre indgribende midler, som for eksempel ved en frivillig aftale med den berørte lodsejer er ekspropriation nødvendig.

På baggrund af nærværende beslutning om Svendborg Kommunes vilje til at ekspropriere kan der ske et salg på ekspropriationslignende vilkår mellem parterne. Salget er en forudsætning for virkeliggørelsen af lokalplanen.

Såfremt der på ovennævnte baggrund indgås en frivillig aftale mellem lodsejer og boligforeningen, vil sagen ikke have nogen økonomiske konsekvenser for kommunen. I tilfælde af, at det er nødvendigt at indlede en ekspropriationssag, vil der skulle betales erstatning til lodsejer efter gældende regler for ekspropriation af landbrugsjord.

Ikke relevant

Planloven

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales.
 

Indstilles.

Godkendt.

Tilsagn om støtte via skema A til etablering af 24 almene familieboliger samt fælleshus i Vejstrup og indskud af kommunal grundkapital.

Direktionen indstiller til godkendelse i Økonomiudvalget og  Kommunalbestyrelsen, at

• der stilles grundkapital på 3,95 mio. kr. og kommunegaranti på anslået 30,35 kr. mio. kr. til rådighed for etablering af 24 almene familieboliger
• projektet gennemføres i overensstemmelse med dispositionsforslaget ”Vejstrup Bofællesskab”
• godkendelse af Skema B (endeligt anlægsbudget på baggrund af licitation) og skema C

(byggeregnskab) delegeres til administrationen, og påtegning af krav om kommunegaranti

sker administrativt.

I budgetforliget 2023 blev der afsat 4 mio. kr. til nye almene boliger i Vejstrup.

På baggrund af denne beslutning er der i samarbejde med Svendborg Andels-Boligforening arbejdet med at finde en passende grund, samt udarbejdelse af det nødvendige plangrundlag. Kommunalbestyrelsen godkendte d. 27.08.2024 det endelig plangrundlag for realisering af et alment bofællesskab med 24 boliger og fælleshus. 

Projektet udformes som et generationsblandet bofællesskab med rækkehuse med en gennemsnitlig boligstørrelse på 90m2 fordelt på følgende boligtyper:

Fælleshuset har et samlet areal på 304 m2.

Se bilag 1 (Bilag 1, Skema A) der indeholder overslag over udgifter i byggesagen samt en beskrivelse af projektet, finansiering og husleje.

Se bilag 2 (Bilag 2, Dispositionsforslag Bofællesskab Vejstrup) for nærmere visualisering og udformning af bofællesskabets bebyggelse, disponering og indretning.  

Den årlige forventerede husleje er anslået til 1059 kr. pr. m2 ekskl. forsyningsudgifter. Den gennemsnitlige husleje for alle almene familieboliger i Svendborg Kommune er 858 kr. (2024). Den gennemsnitlige årlige husleje på rækkehuse, både almene og private, ligger på 1154 kr. pr. m2. Set i lyset af at der er tale om nye moderne boliger med lavere forsyningsomkostninger, variation i boligstørrelser, samt adgang til fælleshus og udendørs fællesfaciliteter i høj kvalitet, vurderes den fastsatte husleje at være på et rimeligt niveau.

De 24 almene boliger er planlagt til et samlet boligareal på 1844 m2, som vil have en anskaffelsessum på 49,45 mio. kr.

Den kommunale grundkapital/indskud vil være rente- og afdragsfrie lån på 8% af

anskaffelsessummen svarende til 3,95 mio. kr.

Der er afsat beløb til det kommunale grundkapitalindskud i budget 2023.

Det forventes, at den kommunale grundkapital indfries i 2025.

Desuden vil der være behov for kommunegaranti for den del af realkreditlånene, som overstiger

60% af bebyggelsernes værdi. hvilket ifølge kreditforeningen Det er foreløbigt anslået, at den kommunale garanti vil udgøre 68,19% af det støttede lån, svarende til 30,35 mio. kr. 

Den endelige garantistørrelse fastsættes, når byggeriet er færdigt og endeligt værdiansat.

Størstedelen af lokalplanområdet ligger udenfor kollektivt varmeforsyningsområde i gældende

varmeplan. Der forventes at blive etableret bæredygtig varmeforsyning ind i form af jordvarme,

varmepumper, solceller og lignende.

Lokalplanen stiller krav om, at det primære facademateriale, for størstedelen af området, skal være

af træ. Der må ikke benyttes plast- eller kompositmaterialer på bygningsdel.

Almenboligloven (LBK nr. 1203 af 03/08/2020)

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Godkendt.

Godkendelse af  ny rammeaftale for anvisning og udlejning for 1. januar 2025 til 1. januar 2029 mellem Svendborg Kommune og de almene boligorganisationer.

Direktionen indstiller til Senior- Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales:

At godkende rammeaftalen for anvisning- og udlejning for 1. januar 2025 til 1. januar 2029 mellem Svendborg Kommune og de almene boligorganisationer.

Der er udarbejdet forslag til en kommunedækkende strategisk rammeaftale for anvisning og udlejning for perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029 mellem Svendborg Kommune og de almene boligorganisationer: Andelsboligforeningen i Bregninge, Boligforeningen Fyn-Bo, Cama-Kollegierne, DAB- Fyns Sports College, FAB - Fyns Almennyttige Boligselskab og Sydfyns Almene Boliger.

Forslag til anvisning- og udlejningsaftalen samt aftalens bilag 2, 3, 4 og 5 er vedlagt samlet i et dokument som et bilag, aftalens bilag 1 er vedlagt særskilt som bilag.

Aftalen er en overordnet rammeaftale, der fastsætter principper for anvisning og udlejning. Eventuelle dispensationer for eksempel vedrørende genhusning, gælder fortsat og er tidsbegrænsede. Til aftalen følger bilag, der årligt vurderes i forbindelse med udgivelsen af opdateret beboerdata på baggrund af Lov om indsatser mod parallelsamfund.

Det er et fælles mål for såvel Svendborg Kommune som boligorganisationerne at skabe bæredygtige by- og boligområder, hvor anvisnings- og udlejningsaftalen er et blandt flere værktøjer, der både skal medvirke til på sigt at ændre og forbedre beboersammensætningen og give plads til, at alle kan få en bolig og bo i trygge omgivelser i Svendborg Kommune.

Aftalen afbalancerer følgende overordnede formål:

• At sikre et godt samarbejde omkring den kommunale anvisningsret med henblik på en hensigtsmæssig bolig-social anvisning
• At sikre en social bæredygtig udvikling og beboersammensætning i de almene boliger i Svendborg Kommune
• At sikre, at Svendborg Kommune kan løse sine boligsociale forpligtelser med de boliger, som boligorganisationerne stiller til rådighed for anvisningen
• At sikre, at der fortsat er boliger til rådighed for andre boligsøgende på boligorganisationernes ventelister

Aftalen omfatter alle almene familieboliger og ungdomsboliger i Svendborg Kommune. Der vil forsat være mulighed for anvisningsret til  hver fjerde ledige bolig. Den berører ikke de almene ældreboliger, hvor Svendborg Kommune allerede har 100% anvisning. Undtaget fra aftalen er boligafdelinger nævnt i anvisnings- og udlejningsaftalens bilag 3, hvorom kommunen og boligorganisationerne har indgået særlige aftaler pga. boligafdelingernes karakter.

Aftalen afløser alle tidligere aftaler om anvisning eller udlejning, herunder også aftale indgået om fleksibel udlejning i Skovparken 17. december 2019 i Kommunalbestyrelsen. De tidligere aftaler indgår som en del af den nye samlede rammeaftale anvisnings- og udlejning, og der vil fremadrettet være muligheder for at lave særlige aftaler hvis behovet skulle opstå.

Svendborg Kommune varetager den kommunale anvisning i Svendborg. Det vil sige, formidler almene boliger til borgere, der akut mangler en bolig. Som noget nyt etableres der en boligformidling med repræsentanter fra Svendborg Kommune, der holder månedlige møder med udlejningsansvarlige fra boligorganisationerne for at løse de fælles udfordringer med boliger til de visiterede borgere. I den forbindelse er det et særligt fokus på at sikre ungdomsboligmiljøerne i ungdomsboligerne jævnfør bilag 4 i anvisnings- og udlejningsaftalen.

Anvisnings- og udlejningsaftalen er i efteråret 2024 blevet godkendt hos boligorganisationernes bestyrelser. Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune skal godkende aftalen før den kan træde i kraft.

Anvisnings- og udlejningsaftalen er med til at sikre, at Svendborg Kommune har boliger at anvise til, når borgere er på akutboliglisten. Det anslås, at Svendborg Kommune årligt har behov for at anvise til 40 boliger.

Derudover er anvisnings- og udlejningsaftalen med til at sikre, at Svendborg Kommune kan efterleve intentionerne i regeringens hjemløsereform, der trådte i kraft 1. oktober 2023. Hjemløsereformen stiller tydeligere krav til kommunerne om at finde passende og egnede boligløsninger til socialt udsatte borgere, idet refusionsreglerne er ændret, så kommunerne fremover får mindre statsrefusion. Hidtil har kommunerne fået refunderet halvdelen af deres udgifter til borgere, som havde ophold på forsorgshjem. Nu kan kommunerne kun få statsrefusion i fire måneder – og fra 2026 i højst tre måneder.

Ikke relevant.

Almenboligloven

Lov om Kommunal anvisningsret

Serviceloven

Kommunalbestyrelsen

Anbefales.

Godkendt.

Intet.