Kommunalbestyrelsen

Beredskab Fyn skal mindst én gang i hver kommunal valgperiode udarbejde en samlet plan, en risikobaseret dimensionering (RBD), for beredskabet i de ni fynske ejerkommuner. Serviceniveauet for beredskabet fastsættes i beredskabskommissionen og vedtages herefter i de respektive kommunalbestyrelser.

Planen har været behandlet i Beredskabskommissionen for Beredskab Fyn den 10. oktober 2024 og oversendes derfor til behandling i kommunalbestyrelserne jf. beredskabsloven.

Direktionen indstiller at:

• Kommunalbestyrelsen godkender den risikobaserede dimensioneringsplan.

Det følger af beredskabsloven og bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering a det kommunale beredskab, at det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af redningsberedskabet (risikoprofil)

Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen.

Formålet med det kommunale redningsberedskab er således at kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger.
Redningsberedskabet skal desuden kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Den risikobaserede dimensionering har været behandlet i den fælles beredskabskommission for Beredskab Fyn den 10. oktober 2024. I den forbindelse anmoder Beredskabskommissionen om at sagen behandles inden udgangen af 2024.

Der er vedlagt Beredskabskommissionens punkt på dagsordnen.

Planen beskriver Beredskab Fyns risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel, herunder behov for køretøjsudskiftninger i perioden 2025-2028.

Beredskabskommissionen har under sagens behandling besluttet at beredskabsdirektøren drøfter planens økonomiske konsekvenser med kommunaldirektørerne. Denne drøftelse finder sted på møde i kommunaldirektørforum den 21. november 2024. Såfremt disse drøftelser giver yderligere oplysninger vil der suppleres med oplysninger om udfaldet af mødet og konsekvenser.

Flere dele af det samlede planforslag har være i intern høring i Beredskab Fyn, i de 9 ejerkommuner, samt til underleverandører, nemlig Falck og Ærø Redningskorps. Høringerne har haft til formål at skabe transparens i processen, indhente input og kvalitetssikre indholdet.

Beredskabsstyrelsen har i henhold til dimensioneringsbekendtgørelsen afgivet en udtagelse som indgå i sagsbehandlingen, denne er vedlagt.

Der er to dokumenter i planen som indeholder:

• Plan for redningsberedskabet
• Bilag 1 Risikoidentifikation, Bilag 2 Risikoanalyse, Bilag 3 Robusthedsprofil, Bilag 4 Udrykningssammensætninger, Plan for Ø-beredskaber, Delplan for indkvartering og forplejning, Plan for vandforsyning til brandslukning

Planen betyder i forhold til eksisterende forhold for Svendborg station:

• Nr. 2 tankvogn udfases, og normering reduceret fra 2 + 12 til 2 + 10.
  Beredskab Fyn oplyser at 2. tankvogn er indsat 12 til 13 gange om året. Ved udfasning kaldes ved behov brandkøretøjer fra nærmeste stationer.

De besparelser der er pålagt beredskabet vil kunne gennemføres. Der vil fra 2026 skulle tages stilling til finansiering af udskiftning af køretøjer.

Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab (BEK. Nr. 1085 af 25/10/2019) i henhold til § 3 stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

Fremsendes til kommunalbestyrelsens behandling.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Lundeborg Varme har sendt en anmodning til Kommunalbestyrelsen om ændring af vilkår for kommunegarantistillelsen tilknyttet varmeselskabets fjernvarmeprojekt. Anmodningen er afsendt på baggrund af Kommunalbestyrelsen beslutning om at ændring af vilkårene for garantistillelsen ved fjernvarmeprojektet i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle.

Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til anmodningen ift. garantistillelse og ligeledes forespørgslen om kommunal repræsentation i Lundeborg Varmes bestyrelse. 

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At fastsætte nye lempede betingelser for kommunegarantistillelse for fjernvarmeprojektets anlægsomkostning på 28 mio. kr.
• At udpege en repræsentant fra Kommunalbestyrelsen til Lundeborg Varmes bestyrelse, såfremt dette ønskes. 

Direktionen anbefaler, at der ikke lempes på Kommunalbestyrelsens fastsatte betingelser om kommunegarantistillelse: ”Der er indgået bindende tilslutningsaftaler med minimum 139 forbrugere, således, at der er sammenhæng mellem lånebeløb og projektbeskrivelsens forudsætninger. Dette kan tilsvares forsyning af et varmebehov på skønnet 2.749 MWh/år.”

Garantistillelsen er efter Direktionens vurdering fortsat risikofyldt, når der tages hensyn til garantiens størrelse i forhold kommunens begrænsede likviditet. En lempelse af de fastsatte betingelser vil øge risikoen væsentligt i etableringsfasen.

På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning d. 8. oktober 2024 vedrørende lempelse af vilkår for garantistillelsen ved fjernvarmeprojektet i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle, har Lundeborg Varme sendt en anmodning om lignende lempelse af vilkår.

Anmodningen kan ses af bilag 1 (Bilag 1. Anmodning fra Lundeborg Varme om ændrede vilkår)

Nedenstående er gældende vilkår for kommunegarantistillelsen for anlægsfasen i Lundeborg Varmes fjernvarmeprojekt, som ønskes ændret:

”Kommunegaranteret lånoptagelse op til 28 mio. kr. til anlægsarbejde kan først igangsættes, når der er indbetalt tilslutningsbidrag til en deponeringskonto for 139 bindende tilslutningsaftaler.”

Og

”Imødekommelse af kommunegaranteret lån er betinget af, at vedtægter og leveringsbestemmelser har været forelagt Svendborg Kommune til godkendelse med henblik på krav om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse under opbygningsfasen.”

Lundeborg Varme ønsker disse ovenstående vilkår ændret til:

”Imødekommelse af kommunegaranteret lån er betinget af, at vedtægter og leveringsbestemmelser har været forelagt Svendborg Kommune til godkendelse. 

Lundeborg Varme opkræver et depositum på 20 % af tilslutningsbidrag ved tilmelding til projektet for ejendomme op til 500 m2. Der betales større depositum reguleret proportionelt med bygningsstørrelse.

• Hvis en kunde på trods af bestyrelsens beslutning om at igangsætte projektet ikke ønsker at få installeret fjernvarme, vil det indbetalte depositum ikke blive tilbagebetalt. Hvis projektet ikke bliver gennemført, tilbagebetales depositummet til kunden.

• Der stilles ikke krav om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse efter igangsættelse af anlægsprojekt, men før der kan leveres varme til en ejendom.
• Det resterende tilslutningsbidrag indbetales senest 1 måned inden forventet tilslutning af ejendommen.”

Øvrige vilkår videreføres uændret.

Lundeborg Varme har ligeledes sendt en forespørgsel til Svendborg Kommune om hvorvidt der ønskes kommunal repræsentation i Lundeborg Varmes bestyrelse jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Forespørgsel om kommunalt bestyrelsesmedlem i Lundeborg Varme).

Jævnfør Lundeborg Varmes vedtægter kan Kommunalbestyrelsen udpege et bestyrelsesmedlem, såfremt kommunen har yder kommunegaranti for selskabets lån. Lundeborg Varmes vedtægter kan ses af bilag 3 (Bilag 3. Lundeborg Varme, vedtægter).

Kommunebestyrelsen skal tage stilling til denne forespørgsel om kommunal repræsentation og eventuelt udpege et bestyrelsesmedlem til Lundeborg Varme.

En reduktion til 20 % af tilslutningsbidrag (for bygninger op til 500 m²) for 139 tilslutningsaftaler vil i etableringsfasen medføre en væsentlig mindre egenfinansiering og tilsvarende væsentlig højere risiko for Svendborg Kommune som garant.

Der vil være tale om en væsentlig lempelse af tidligere fastsatte betingelserne for garantien, hvis forslaget fra Lundeborg Varme imødekommes. Svendborg Kommunes garanti vil herefter blive udvidet med de resterende 80 % af tilslutningsbidrag indtil varmeforsyningen er i drift og tilslutningsbidrag er indbetalt.

Ligeledes vil evt. ændring/ophævelse af betingelse om krav om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse under opbygningsfasen medføre en væsentlig forhøjet risiko for Svendborg Kommune som garant indtil levering af varme er påbegyndt.

Sammenfattende er det fortsat Direktionens vurdering, at med de iboende risici jf. projektforslaget suppleret med, at der er usikkerhed for at fastholde kundegrundlaget (ingen tilslutningspligt og kunderne kan frit fravælge), løber kommunen en endnu større risiko ved en lempelse af de fastsatte betingelser for kommunegarantistillelse, herunder i lyset af kommunens begrænsede likviditet.

Udfasning af olie- og naturgasfyr til fordel for fjernvarmeforsyning forventes at reducere CO2-udledningen forbundet med varmekildernes drift.

I det godkendte projektforslag af 30. april 2024 er der beregnet, at følgende scenarier vil have disse udledninger:

Fjernvarmescenariet (Projekt): 2.358 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Individuelle varmepumper (Reference): 1.683 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Uden nogen konvertering:  8.092 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Den laveste udledning ses ved varmepumpescenariet, såfremt varmepumperne kan opnå samme tilslutningstakt som fjernvarmescenariet. Det fremgår også i beregningerne, at fjernvarmescenariet vil medføre en markant CO2-reduktion i forhold til den nuværende fossile varmeforsyning.

Varmeforsyningsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Udvalget skal træffe beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.18, Lokalplan 686 - Svendborg Bycenter samt udbygningsaftale, på baggrund af den offentlige høring.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales at godkende,

• At indkomne høringssvar behandles som foreslået i den vedlagte hvidbog.
• At kommuneplantillæg 2021.18 og lokalplan 686 – Svendborg Bycenter vedtages endeligt med de anbefalede tilpasninger.
• At udbygningsaftalen vedtages endeligt.

Baggrund

Kommunalbestyrelsen igangsatte den 28. februar 2023 en ny planlægning for Svendborg Bycenter. Plangrundlaget skal muliggøre en om- og tilbygning til Svendborg Bycenter, så det kan rumme det eksisterende butikscenter i stueplan, op til 110 etageboliger, en ny større dagligvarebutik, et integreret parkeringshus samt erhvervsarealer.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. juni 2024 at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg 2021.18, lokalplan 686 – Svendborg Bycenter samt udbygningsaftale. Planforslagene er vedlagt som bilag 1 og bilag 2 (Bilag 1. Forslag til kommuneplantillæg 2021.18 og Bilag 2. Forslag til lokalplan 686 – Svendborg Bycenter).

Offentlig høring

Planforslag og udkast til udbygningsaftalen har været i offentlig høring i perioden 28. juni til og med 1. september 2024. Der blev i forbindelse med høringen afholdt et borgermøde 12. august 2024 med ca. 30-40 deltagere.

Der er i høringsperioden modtaget i alt 7 høringssvar, heraf 6 høringssvar fra borgere og ét høringssvar fra bygherre.

Høringssvarene fra borgerne omhandler:

-          Bebyggelsens omfang er for stort og voldsomt, og bygningshøjden ønskes sænket,

-          For mange boliger,

-          Skyggegener,

-          Parkeringsnormen for biler er for lav,

-          Ensretning og nedlæggelse af korttidsparkeringspladser langs Tinghusgade,

-          Bekymring for afledt trafik i Bagergade,

-          Ønske om inddragelse af lokalområdet ved arbejdet med løsninger for trafikale forhold, når udbygningsaftalen skal realiseres,

-          Et fortsat ønske om bevaring af baghuset og baggården i Vestergade 24 og 26,

-          At områdets kulturtilbud forringes.

Bygherre har fremsendt et ønske om, at man genovervejer de skærpede krav til cykelparkering som i stedet foreslås, fastholdt i overensstemmelse med kommuneplanens krav om 2 cykelparkeringer pr. 100 m².

Høringssvarene foreslås besvaret som angivet i hvidbogen som er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Hvidbog Svendborg Bycenter). De fulde høringssvar er vedlagt som bilag 4 og bilag 5 (Bilag 4. Samlede høringssvar Svendborg Bycenter og Bilag 5. Bilag til høringssvar fra bygherre).

Cykelparkering

Ved behandlingen i Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2025 blev det ved et ændringsforslag politisk besluttet at skærpe kravet til cykelparkering fra 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m² til 4 cykelparkeringspladser pr. 100 m².

Bygherre har i deres høringssvar foreslået, at man fastholder det oprindelige parkeringskrav i overensstemmelse med kommuneplanens krav om 2 cykelparkeringer pr. 100 m². Dette begrundes bl.a. med, at en fordobling af kravet til cykelparkering ændrer grundlæggende på forudsætning for projektets disponering af arealer, hvilket kan betyde, at der går areal fra de grønne opholdsarealer.

Administrationen er enig i, at en fordobling af cykelparkeringsnormen vil medføre et pres på disponeringen af arealer – herunder også opholdsarealerne på tagfladen, som er en afgørende væsentlig kvalitet for hele byudviklingsprojektet.

Administrationen vurderer, at der ikke er indikationer om et øget behov for cykelparkering ved Svendborg Bycenter. Dette er uanset, at planlægningen for Bycentret tager forskud på en reduceret bilparkeringsnorm, som forventes implementeret i den kommende Kommuneplan 2025.

På den baggrund anbefaler administrationen at imødekomme bygherres ønske om fjerne det øgede cykelparkeringskrav og erstatte det med kommenplanens gældende norm på 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m². Kravet i lokalplanen om, at etablering af pladser til ladcykel/specialcykel til etageboliger opretholdes.

Herudover giver høringssvarene ikke anledning til ændringer.

Udbygningsaftale

Som en del af lokalplanen er der indgået en frivillig udbygningsaftale med bygherre om at tilpasse Tinghusgade nær bycentret. Udkastet til udbygningsaftalen har været i høring sammen med planforslagene.

De indkomne høringssvar i relation hertil omhandler ensretning og nedlæggelse korttidsparkering langs Tinghusgade. Særligt er der bekymring for afledt trafik langs Bagergade. Derudover er der udtrykt et ønske om inddragelse af lokalområdet når der skal findes konkrete løsninger for de trafikale forhold på Tinghusgade og det omkringliggende område.

Udbygningsaftalen giver mulighed for at nedlægge korttidsparkering i nødvendigt omfang. Dette skal sikre plads til fortov og cykelsti med henblik på at fremme forholdende for cyklister og gående. Det forventes at et mindre antal pladser til korttidsparkering kan opretholdes.

Det er også en del af udbygningsaftalen, at udviklingen af trafikken på Bagergade følges og hvis trafikken stiger væsentligt, er der krav om, at der etableres fartdæmpende foranstaltninger på Bagergade. Eventuelle foranstaltninger på Bagergade vil følge den vanlige administrative proces og eventuelle parter og lokalområdet vil blive inddraget i sagsbehandlingen.

Udbygningsaftalen er underskrevet og godkendt af bygherre, se bilag 6 (Bilag 6. Underskrevet udbygningsaftale for Svendborg Bycenter). Til orientering er der gule markeringer under udbygningsaftalens bilag C og D, som sætter rammerne for sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsen  vil først blive aftalt endeligt senere i processen, når byggeriet ønskes realiseres af bygherre.

Udbygningsaftalen anbefales derfor endeligt vedtaget.

Proces

Ved beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.18, lokalplan 686 – Svendborg bycenter, samt udbygningsaftalen vil planforslag og udbygningsaftale blive offentliggjort med en klagefrist på 4 uger.

Afsendere af høringssvar vil blive besvaret som angivet i hvidbogen.

Bygherre har betalt for konsulentbistand til udarbejdelse af lokalplanen, øvrige udgifter i forbindelse med planlægningen og udarbejdelse af plangrundlaget er afholdt indenfor den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Bygherre har tilbudt at indgå en frivillig udbygningsaftale, for at skabe den nødvendige plads til varelevering til butik(ker) med indgang fra Tinghusgade samt afhentningsareal for renovationskørertøjer. Det betyder, at bygherre har ansvar for at etablere og bekoste en ombygning af Tinghusgade. Svendborg Kommune vil stå for den fremtidige drift og vedligehold, som forventes at være uændret sammenlignet med i dag.

Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at forhusene inden for delområde II ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren af ejendommen forlange den overtaget mod erstatning. Ifølge planlovens § 49 er der dog bestemte forudsætninger, som skal være opfyldt, før dette krav kan gøres gældende.

Realiseringen af byggeriet vil have en CO2 påvirkning alt efter, hvilken konstruktion og materialeanvendelse, der vælges. Bebyggelse i træ og biogene materialer har potentiale for at nedbringe CO2-udledningen, så byggeriet falder ind under byggelovens lavemissionsklasse, der skal fremme interessen for at begrænse klimapåvirkningen fra bygninger (BR18).

Lokalplanen indeholder mulighed for en omdannelse og en fortætning af et eksisterende byområde, derudover stiller lokalplanen krav om, at stueetagen af det eksisterende bycenter genanvendes. Sammenholdt med nybyggeri på bar mark, i samme omfang, vil planerne giver anledning til en mindre CO2 påvirkning.

Planloven giver ikke mulighed for at stille krav til ny bebyggelses CO2 påvirkning, men byggeloven stiller krav til ny bebyggelses forbrug af CO2-ækvivalenter. Lokalplanområdets stationsnære beliggenhed forventes at mindske den fremtidige CO2 udledning fra transport.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Flemming Madsen (A) stillede følgende ændringsforslag:

• At Hvidbogen godkendes uden at imødekomme bygherres ønsker til reduceret cykelparkering, jf. punkt 6.1. i Hvidbogen.
• At Kommuneplantillæg og lokalplan godkendes uden yderligere tilpasninger.

Man stemte om ændringsforslaget:
 

For stemte 2 medlemmer: Flemming Madsen (A), Ib Knudsen (Ø).
 

Imod stemte 4 medlemmer: Pia Dam (A), Mette Kristensen (V), Torben Frost (A), Arne Ebsen (F).

Per Nykjær Jensen (I) undlod at stemme.

Hermed faldt forslaget.
 

Man stemte herefter om indstillingen:

For stemte 4 medlemmer: Pia Dam (A), Mette Kristensen (V), Torben Frost (A), Arne Ebsen (F).
 

Imod stemte 2 medlemmer: Per Nykjær Jensen (I), Ib Knudsen (Ø).
 

Flemming Madsen (A) undlod at stemme.

Indstillingen blev hermed godkendt.

Liberal Alliance afgav følgende mindretalsudtalelse:
 

”LA kan ikke følge indstillingerne i dagsordenens punkt 4 om endelig godkendelse af kommuneplantillæg og udbygningsaftale for Bycenteret. LA finder det problematisk, at Bycenterets forslag til en udbygningsaftale til regulering af Tinghusgade, primært er baseret på Bycenterets interne interesser. Derudover vil udbygningsaftalen, i mange år frem, risikere at blokere for valg af bedre løsninger i en kommende mobilitetsplan.”

Enhedslisten afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Enhedslisten stemmer for, at der bliver lavet en ny lokalplan for bycentret, som også åbner op for boliger inden for lokalplanen.
 

Men Enhedslisten kan ikke stemme for den plan, som nu foreligger. Da vi finder byggeriet for højt og massivt, og vil generere endnu mere trafik i midtbyen.
 

Parkeringsnormen bliver for lav, og det skærpede krav til cykelparkering bortfalder.Lokalplanen er med til, at kulturmiljøet i baghusene i Vestergade 24-26 forsvinder.”

Fremsendes til kommunalbestyrelsens behandling.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS) repræsentantskab har den 24. juni 2024 godkendt taksterne for 2025. Taksterne for 2025 skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen anbefales, 

? 

• At forslag til taksterne for 2025 godkendes. 

MOTAS er et fælleskommunalt selskab. Svendborg Kommune er interessent i selskabet. Selskabet rådgiver kommuner og virksomheder om farligt affald og har følgende arbejdsområder:

• Indsamling/modtagelse af emballeret og uemballeret farligt affald
• Ordning for kontrol og tømning af olie- og benzinudskillere
• Ordning for afhentning af klinisk risikoaffald
• Lille landbrugsordning
• Sikkerhedsrådgivning
• Kursusaktivitet

MOTAS har for året 2025 udarbejdet budget og deraf udledte takster for MOTAS. Selskabets udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets gebyrer efter hvile-i-sig-selv-princippet. 

MOTAS’ repræsentantskab har 14. juni 2024 godkendt budget for 2025 samt forslag til takster/gebyrer for 2025. Se bilag 1 (Bilag 1. MOTAS Budget protokol af bestyrelsesmøde nr. 24).

Kommunerne må ikke længere opkræve det generelle affaldsadministrationsgebyr fra virksomheder. Interessentkommunerne skal derfor dække en del af MOTAS’ administrationsomkostninger.

Der er udarbejdet budget for MOTAS for 2025 samt likviditetsbudget, som indeholder kendte investeringer og driftsmæssige ekstra omkostninger for de kommende 5 år. 

For 2025 forventes en lille reduktion i de håndterede affaldsmængder, i forhold til resultatet for 2023 og de foregående år. Dette ud fra en opfattelse af, at den generelle usikre situation kan medføre mindre aktivitet i samfundet, grundet stigende priser, renter, løn etc. Det er derfor nødvendigt med en stigning af de forskellige takstområder på 1 - 4 % i forhold til 2024. Enkelte takstområder er dog friholdt for stigningen. Se bilag 2 (Bilag 2. MOTAS Budget Takstfremskrivning 2025).

Senest i 2025-26 skal der ansættes nyt personale til afløsning for dem, som kan gå på pension fra 2026. I driftsresultatet for dette år, er der derfor indregnet omkostninger til ekstra personale i en periode.

Udledt af en afgørelse i landsskatteretten, offentliggjorde Skattestyrelsen den 3. november 2023 det længe ventede styresignal om moms på renovationsydelser. Da Motas ikke kan opkræve moms hos bl.a. interessentkommunerne, men fortsat betaler indgående moms for ydelser leveret til kommunerne, er der behov for et sæt takster eksklusiv moms og et sæt takster, hvor den indgående moms er indregnet i prisen. Se bilag 2 (Bilag 2. MOTAS Budget Takstfremskrivning 2025).

Totalt budgetterer MOTAS med et overskud på 200.000 kr. efter renter for 2025 og fastholder et likviditetsniveau på 1,5 - 2,0 mio.kr. inkl. kassekreditten.

Svendborg Kommune skal i 2025 som interessentkommune, ifølge MOTAS foreløbige beregninger, bidrage med 91.412 kr. til MOTAS, dette er en lille stigning på 0,65% i forhold til bidraget i 2024 som var 90.821 kr. Se bilag 3 (Bilag 3. MOTAS Budget fordeling af adm. gebyr 2025). Kommunens endelige bidrag beregnes på baggrund af antallet af virksomheder i Svendborg Kommune, som er aktive primo 2025.

Ingen

Affaldsaktørbekendtgørelsen 

Affaldsbekendtgørelsen 

Miljøbeskyttelsesloven

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Miljøministeriet har udarbejdet en ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter som træder i kraft den 1. januar 2025. Sagen fremlægges til udvalgets orientering og godkendelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at:

• Orienteringen om ny opkrævning af gebyret til kommunal rottebekæmpelse, tages til efterretning.
• Kommunens vedtagne takstoversigt 2025 tilpasses den nye opkrævning.

Som varslet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. september 2024 har Miljøministeriet, i den nye bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, ændret opkrævningsformen. Gebyret vil fremadrettet blive opkrævet med en enheds takst af de første 250 m² + ½ enhedstakst for de resterende kvm + en fast afgift pr. ejendom med areal.

Fastprisen for samtlige ejendomme udgør 1/3 af kommunens budget til rottebekæmpelsen og 2/3 af budgettet skal udregnes via areal.

Hovedgrunden til ændringen af gebyret har været, at ejendomme med mange m² i BBR, har betalt et stort gebyr, og fremadrettet vil det blive betydeligt mindre.

Som eksempel ses herunder gebyret, på forskellige aktuelle ejendommes størrelser. 

Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen, og opkræves på baggrund af oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) den 1. januar i året forud for det år som opkrævningen dækker.

Det er politisk besluttet, at den kommunale rottebekæmpelse er gebyrfinansieret og opkræves af kommunen. Den beregnede indtægt er på ca. 4,4 mio. kr. for 2025. Gebyret er fastsat ud fra de sidste års forbrug og skønnede omkostninger ved den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse, samt de administrative udgifter hertil.

Gebyret vil fremadrettet blive opkrævet med en enheds takst af de første 250 m² + ½ enhedstakst for de resterende kvm + en fast afgift pr. ejendom med areal.

Ingen konsekevenser

§52 i Bekendtgørelse nr. 991 af 21. august 2024 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025 (rottebekendtgørelsen)

Kommunalbestyrelsen.

Orienteringen tages til efterretning, og indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Den 1. juli 2024 blev § 24 a tilføjet miljøbeskyttelsesloven. § 24 a er specifikt målrettet erhvervsrettet anvendelse af pesticider i sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Det blev med den nye lov pålagt kommunerne at nedlægge forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i sårbare BNBO, hvor det ikke er lykkes at gennemføre frivillige aftaler efter en nærmere fastlagt tidsfrist.

Den øvrige beskyttelse tilknyttet et sårbart BNBO varetages stadig med et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24. Det drejer sig om følgende situationer:

1)      Beskyttelse af et BNBO mod gødskning (nitrat).

2)      Erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på et sårbart tilstødende areal til et BNBO.

3)      Opbevaring, transport og håndtering af pesticider i BNBO og på tilstødende sårbare arealer til et BNBO.

Skattestyrelsen har krævet, at sagsfremstillingen om ekspropriationsvilje skal indeholde de konkrete paragraffer og tydelig fremlæggelse af de berørte arealer, før der kan opnås skattefritagelse for de berørte lodsejere ved indgåelse af frivillige aftaler. Derfor skal Kommunalbestyrelsen træffe en beslutning om kommunens vilje til at anvende forbud efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 24 a. Det er dog i alle tilfælde SKAT, der afgør, om der kan opnås skattefritagelse.

Direktionen indstiller til Miljø- og Teknikudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
 

• at Svendborg Kommune vil meddele forbud, efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 24 a mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og gødskning i indsatskrævende BNBO og på tilstødende sårbare arealer, hvor beskyttelsen ikke er sikret med en frivillig aftale.

Beskyttelsen af de sårbare BNBO og tilstødende sårbare arealer skal gennemføres på de matrikler, der fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Kort og matrikelliste med indsatskrævende sårbare BNBO).

Definition på BNBO

Et boringsnært beskyttelsesområde er det område omkring en vandværksboring, hvor grundvandet strømmer frem til boringen indenfor et år. Nærområdet omkring vandværksboringer kan være ekstra sårbart overfor anvendelse af f.eks. pesticider, fordi vandindvindingen skaber en øget nedsivning omkring boringen, hvis der ikke er et tykt lerlag over grundvandet.

Baggrund for indstillingen
Byrådet godkendte den 29. juni 2021 (Punkt 9 – Erstatninger indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)) en principiel beslutning om, at der kunne forventes påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 om beskyttelse af de sårbare BNBO, hvis der ikke kunne indgås aftale om frivillig beskyttelse af disse. For at lodsejerne kunne søge om skattefritagelse for erstatningen, krævede det Byrådets tilkendegivelse af, at aftalerne ville blive på ekspropriationslignende vilkår.

Med miljøbeskyttelseslovens nye § 24 a forpligtes kommunerne til at meddele forbud imod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor sårbare BNBO, hvor det ikke har været muligt at forhandle en frivillig aftale med lodsejer.

Skattestyrelsen har krævet, at sagsfremstillingen om ekspropriationsvilje skal indeholde de konkrete paragraffer og tydelig fremlæggelse af de berørte arealer, før der kan opnås skattefritagelse for de berørte lodsejere, ved indgåelse af frivillige aftaler. Skattestyrelsens tolkning af reglerne om ekspropriationslignende aftaler samt indførelsen af den nye paragraf i loven medfører et behov for, at Kommunalbestyrelsen træffer ny beslutning om påbudsvilje efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 a, for at ligestille alle lodsejere af matrikler indenfor sårbare BNBO i forhold til muligheden for at opnå skattefrihed. Byrådets tidligere principbeslutning har været tilstrækkelig som grundlag for at træffe konkrete afgørelser efter den hidtidige lovgivning, men er ikke tilstrækkelig i forhold til Skattestyrelsens tolkning af reglerne om ekspropriationslignende aftaler i forhold til endnu ikke indgåede aftaler efter den nye lovgivning.  

Den nye lovgivning sikrer kun delvist den nødvendige grundvandsbeskyttelse i BNBO med forbuddet imod anvendelse af pesticider indenfor BNBO. Udover påbudsvilje i henhold til § 24 a, er der derfor behov for, at Kommunalbestyrelsen også udviser påbudsvilje efter § 24 i forhold til, håndtering og opbevaring af pesticider i selve BNBO. Det gælder også for anvendelse, håndtering og opbevaring på tilstødende pesticidsårbare arealer og overfor gødskning indenfor nitratfølsomme BNBO og på tilstødende nitratfølsomme arealer.

En afgørelse efter § 24 a medfører, at den eksisterende 25 meter beskyttelseszone (jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 b) automatisk bortfalder. Derved bortfalder forbuddet mod dyrkning og gødskning også. Der anslås derfor i de tilfælde, hvor det er vurderet, at BNBO er sårbart overfor nitrat, at der skal meddeles forbud imod gødskning efter § 24.  

Tidsfrister

Sammen med § 24 a er der vedtaget tidsfrister for kommunernes forbud i BNBO. Forbud efter § 24 a skal derfor meddeles enten senest den 31. december 2024 eller senest den 1. marts 2025:

• Tidsfristen den 31. december 2024 gælder i de sager, hvor der har været en aktiv proces om at forsøge at indgå en frivillig aftale inden den 31. december 2023, men dette ikke er lykkedes.
• Tidsfristen den 1. marts 2025 gælder, hvor forhandlingsprocessen ikke har ført til en frivillig aftale inden den 31. december 2024.

Frem til udgangen af 2024 skal det forsøges at indgå frivillige aftaler med de resterende ejere af jord indenfor de sårbare BNBO. I Svendborg Kommune vurderes det, at der pt. er 34 boringer, hvor BNBO skal beskyttes. Indenfor BNBO er det vurderet, at der skal gennemføres indsatser i form af pesticidbeskyttelse eller nitrat- og pesticidbeskyttelse på 52 matrikler, jf. bilag 1 (Bilag 1. Kort og matrikelliste med indsatskrævende sårbare BNBO)

Muligheden for erstatning på ekspropriationslignende vilkår efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 24 a kan være medvirkende til, at der indgås flere frivillige aftaler inden udgangen af 2024, da denne erstatning kan være mere fordelagtig for jordejeren.

Det er i alle tilfælde SKAT, der afgør, om der kan opnås skattefritagelse.

Den videre proces

Hvis der ikke kan opnås enighed om en frivillig aftale med en jordejer, eller der ikke kan opnås enighed om erstatning på rimelige vilkår, er kommunen forpligtiget til at give påbud efter § 24 a. Beskyttelse af et BNBO mod nitrat m.m. vil stadig blive givet efter § 24, hvorfor der skal gives to påbud. Derudover skal kommunerne beregne ulempeerstatninger for de omfattede arealer.  

Beslutningen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Erstatningen for rådighedsindskrænkelsen afholdes af det vandværk, som ejer boringen.

Den nye lovgivning medfører dog omkostninger i form af udarbejdelse af erstatningsnotater og evt. tinglysningsafgifter i forbindelse med ekspropriationssager.

Der kan desuden komme udgifter i forbindelse med klager over størrelsen af en erstatning, hvor kommunen skal afholde udgifterne til taksationskommissionens behandling af sagen.

CO2-konsekvenserne vurderes at være af underordnet betydning.

Vandforsyningsloven § 13 e og § 13 f

Miljøbeskyttelsesloven § 24 og § 24 a

BEK nr. 742 af 17/06/2024 - Bekendtgørelse om frister for og krav til indhold af aftaler, påbud og forbud om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder

Kommunalbestyrelsen

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til kriterier og proces for planlægning for nye vindmøller og solcelleanlæg i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at godkende kriterier for ny ansøgningsrunde for vindmølle og solenergiplanlægning/hybridprojekter.
• at godkende proces for indkaldelse af ansøgninger til vindmølle- og solenergi/hybridprojekter.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• at orienteringen om sagen tages til efterretning.

Den 25. juni 2024 besluttede Kommunalbestyrelsen, at planlægningen for vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i form af sol- og vindenergi frem mod 2030 skal være mere ambitiøs.

Etablering af flere eller mere effektive VE-anlæg er et led i den grønne omstilling. Det danske elnet er dog endnu ikke udbygget til at kunne håndtere al den elektricitet, som i fremtiden skal transporteres fra der, hvor strømmen produceres på markerne, og ud til forbrugerne. Derfor skal de vedvarende energianlæg placeres med omtanke, så en udbygning af elnettet kan udnyttes bedst muligt til gavn for forbrugeren og samfundsøkonomien. Administrationen anbefaler derfor, at større solcelleparker i Svendborg Kommune fremadrettet skal placeres sammen med vindmøller i såkaldte hybridprojekter, så der er flere typer af vedvarende elproduktion. Det vil sikre en større spredning af grøn strøm fordelt hen over døgnets timer. En solenergipark indrettes, så den kan håndtere en max-produktion; typisk midt på dagen om sommeren. Og det er altså kun hér, at den fulde kapacitet i anlægget udnyttes. Det kan opvejes ved at kombinere med vind, da vinden blæser på alle tider af døgnet året rundt – også når det er mørkt. Forbruget er størst om morgenen og aftenen. Og store dele af året producerer solenergianlæg ikke strøm på disse tidspunkter.

Derudover er interesserne til det danske arealforbrug under stort pres, og en opgørelse fra 2017 (Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, Teknologirådet) viser, at der var arealinteresser for 140% af Danmark. Med det seneste krav om udtagning af lavbundsjorde, ønsket om mere natur og dermed omlægning af landbrugsjordens udnyttelse, er kompleksiteten i arealforvaltningen ikke blevet mindre. Det vil stille krav til, at alle kommuner planlægger arealerne med flere funktioner for øje og samtidig tager hensyn til den landskabelige helhed.

Der er siden seneste igangsættelse af planlægning for et større VE-anlæg udstedt ny bekendtgørelse for Planlægning for lokalplanpligtige solenergianlæg (BEK nr. 440 af 03/05/2024). Kommuneplanen skal fremover indeholde en række mere præcise retningslinjer for fremtidige solenergianlæg. Mange af disse hensyn varetager Svendborg Kommune i forvejen, men de vil nu også blive indarbejdet i kommuneplanen.

I forlængelse af fælles temadrøftelse i Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationen derfor disse kriterier for fremtidig planlægning af VE-anlæg:

• at der fremover kun planlægges for større solenergianlæg i kombination med vindmølleprojekter (hybridprojekter). Vindmøller kan opstilles uden at indgå i et hybridprojekt
• at et projekt i udgangspunktet skal rumme mindst 2-3 vindmøller
• at VE-anlæg skal understøtte og fremme multifunktionel anvendelse
• at VE-anlæg skal udformes med afsæt i en landskabsarkitektonisk helhedsplan
• at anbefalede afstandskrav til naboer fra solenergibekendtgørelsen som udgangspunkt skal overholdes
• at der løbende igangsættes VE-planlægning uden en øvre ramme for andel solenergi og vindmøller. Der kan arbejdes med tre VE-projekter ad gangen med forskudte tidsplaner
• at inddragelse af borgere og nærmeste naboer sker inden politisk igangsættelse
• at der fortsat kan planlægges mindre borgerdrevne VE-anlæg (under 10 ha) - også rene solenergianlæg.

Disse kriterier er sammenfaldende med de kriterier og retningslinjer, som har været drøftet på politisk temamøde og som administrationen forventer at anbefale vedtaget i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision. Det forventes fremsat omkring årsskiftet 2024/2025. Øvrige anbefalede kriterier for placering af anlæg og udformning af projektområde i forlængelse af hidtidig praksis fremgår af bilag 1 (Bilag 1, planlægning for VE).

Proces

Administrationen anbefaler, at der igangsættes en åben ansøgningsrunde, hvor ansøgere for vindmølle- og hybridprojekter kan indsende ansøgninger. Se forslag til proces for ny ansøgningsrunde i bilag 2 (Bilag 2, proces for VE-ansøgningsrunde).

Det foreslås, at ansøgningsrunden har frist den 31. januar 2025. Alle ansøgere skal udfylde ansøgningsskemaet, som fremgår af bilag 3 (Bilag 3, VE-ansøgningsskema 2025).

 I henhold til §14 i Lov om fremme af vedvarende energi skal opstillere af VE-anlæg indbetale et beløb til en kommunal Grøn pulje. Opstiller skal indbetale 313.000 kr. pr. MW. for landvindmøller og 125.000 kr. pr. MW for solceller. Midlerne fra Grøn Pulje skal fortrinsvist støtte projekter ansøgt af nære naboer til det vedvarende energianlæg samt projekter, der fremmer grønne tiltag i kommunen.

Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen fra elforbruget væsentligt.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Udvalget godkendte kriterierne for ny ansøgningsrunde og processen for indkaldelse af ansøgninger.

Liste I og Liste V kunne ikke tilslutte sig indstillingen og afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Venstre og Liberal Alliance kan ikke støtte indstillingen, idet Svendborg Kommune allerede med den nuværende politisk vedtagne ramme opfylder regeringens beslutning om at firdoble etablering af landbaserede VE-anlæg. Således lever Svendborg Kommune allerede op til Regeringens forventninger til kommunerne på landsplan. Det vil desuden kræve en væsentlig udvidelse af administrative ressourcer til sagsbehandling. Kommunalbestyrelsen er tidligere blevet oplyst, at området og landskaberne i Svendborg Kommune ikke er særlig egnet til opstilling af større energianlæg og vindmølleprojekter. Med nærværende forslag til udvidelse af rammen lægges der op til etablering af et ubegrænset antal energianlæg samt ubegrænset højde på vindmøller og størrelse på solcelleanlæg. Dermed efterlades alle kommunens borgere, uanset hvor man bor, i uvished om volumen af et eventuelt VE-anlæg i nærområdet.”

Orienteringen tages til efterretning.

Indstilles. Liste V var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Beslutning om flytning af 10. klassecentret fra Vestre Skole til Nymarkskolen.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at forslaget om flytning af 10. klassecentret sendes i høring i perioden 27. november 2024 til 6. januar 2025.

I forbindelse med budgetforlig 2025-2028 blev der afsat midler til flytning af 10. klassecentret fra Vestre Skole til Nymarkskolen på Marslevvej i 2025 grundet forventet pladsmangel på Vestre Skole.

Den fysiske flytning af 10. klassecentret anses som en ændring af skolestrukturen. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ændringer i kommunens skolestruktur efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Administrationen foreslår derfor, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, at forslaget om flytning af 10. klassecentret sendes i høring hos skolebestyrelserne og MED-udvalgene på Vestre Skole og Nymarkskolen.

Vestre Skole rummer på nuværende tidspunkt 0.-6. klasse og kommunens 10. klassecenter. Antallet af klasser i elevtalsprognosen 2024 peger på, at Vestre Skole får udfordringer med kapaciteten i skoleåret 2025/2026 pga. et stigende antal børn i 0.-6.- klasse, hvor de vil mangle et klasselokale ud fra den nuværende lokaleanvendelse på skolen. Udfordringen stiger til tre klasselokaler i prognoseårene frem til 2027/2028. Jævnfør prognosen er flytningen af 10. klassecentret derfor nødvendig.

For at få plads på Nymarkskolen, Marslevvej, omlægges eksisterende lokaler til klasselokaler. Disse lokaler anvendes i dag til andre pædagogiske aktiviteter end klasselokaler.

Nymarkskolen har i dag ledelsen over 10. klassecentret, der er fysisk beliggende på Vestre Skole. En placering sammen med resten af Nymarkskolen vil skabe mulighed for sammenhæng i læringsmiljø og kompetencer i udskolingen og 10. klasse.

Administrationen gør opmærksom på, at regeringen i sit udspil ”Flere i gymnasiet” fra 8. oktober 2024, har lagt op til at 10. klasse på folkeskolerne integreres i etableringen af et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasieforløb (epx). I udspillet fremgår det, at det er regeringens mål, at de første unge kan starte på de nye gymnasieforløb i august 2030.

Der er i forbindelse med budgetforliget afsat midler til flytningen af 10. klassecentret i budget 2025.

Nymarkskolen tildeles via tildelingsmodellen et matrikeltillæg på baggrund af placeringen af 10. klassecentret på Vestre Skole. Flyttes 10. klassecentret til samme matrikel som Nymarkskolen, bortfalder matrikeltillægget til Nymarkskolen på 709.521 kr. Midlerne tilfalder Skole og Uddannelses samlede ramme.

Folkeskoleloven.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Orientering om omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service for 2023, samt beslutning om eventuel udarbejdelse af handleplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning,
• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior-, Social- og Sundhedsudvalget indstiller, om der skal udarbejdes handleplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling og
• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior-, Social- og Sundhedsudvalget videresender punktet til endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen.

Ankestyrelsen er øverste administrative klageinstans for sager, der behandles efter lov om social service. Hvert år laver Ankestyrelsen opgørelser over, hvor mange klager styrelsen har behandlet for borgere i de enkelte kommuner.

På baggrund af Ankestyrelsens opgørelse offentliggør Social- og Boligministeriet medio juni tre kommuneopdelte Danmarkskort, der viser omgørelsesprocenten for klagesager efter serviceloven i 2023.

De tre kort i 2023 er følgende (note 1):

1. Omgørelsesprocenter på socialområdet 2023 (Danmarkskort 1)
2. Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet 2023 (note 2) (Danmarkskort 2)
3. Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet 2023 (Danmarkskort 3)

Danmarkskortet skal behandles i Kommunalbestyrelsen, jævnfør retssikkerhedslovens § 79 b.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen tage stilling til, om der skal udarbejdes en handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

Orienteringen har været i høring hos Handicaprådet, deres udtalelse er vedlagt som bilag.

Kort resume – Svendborg Kommunes hovedtal

I Danmarkskort 1, som indeholder socialområdets samlede tal, har Svendborg Kommunes omgørelsesprocent de sidste tre år holdt sig mellem 34-36%, mens det på landsplan er steget fra 31,8 til 38,5% på socialområdet.

Tallene i Danmarkskort 2 og 3 er uddybet i bilaget.

Ud fra Svendborgs Kommunes hovedtal (note 3) anbefaler administrationen, at Børn & Unge-området og Voksenområdet (Social og Ældre) fortsætter med at fastholde og udvikle eksisterende handleplaner i forbindelse med sagsbehandlingsarbejdet. Eksisterende handleplaner i administrationen er beskrevet i dybden i tilknyttede bilag med følgende hovedpunkter:

Social og Ældre:

• At fastholde og styrke den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.
• At have et generelt øget fokus på belysning af sagerne, jf. konklusionerne fra Handicapbarometret 2023.
• At have fokus på kvalitetssikring af afgørelser.
• At have fokus på samarbejdet med borgerne i sagsbehandlingsprocessen.
• At have fokus på helhedsorienteret sagsbehandling.
• At følge principafgørelserne i Ankestyrelsen tæt.

Børn og Unge:

• At styrket inddragelse af barnet/ den unges stemme i sagsbehandlingen.
• At styrke familiens oplevelse af indflydelse på egen sag, og de beslutninger der bliver taget i deres sag.
• At styrke det tværfaglige samarbejde, ved nye samarbejdsfora.
• At styrke dokumentationspraksis i DUBU.
• At følge alle afgørelser fra Ankestyrelsen tæt, med fokus på læring og justeringer af praksis.
• At have fokus på at vejlede borgerne i deres klageret..

Slutnoter:
Note 1: Se uddybet beskrivelse i bilag.

Note 2: Ministeriet har valgt at have fokus på 4 paragraffer (§95, §96, §97 og §100) på Danmarkskortet på voksenområdet. Derfor vises omgåelsesprocenten kun inden for disse 4 paragraffer på dette kort.

Note 3: Hovedtallene uddybes i bilaget og kan altid ses via udtræk fra Ankestyrelsens talportal.

____________________

Ingen.

Ingen.

Retssikkerhedsloven.

Kommunalbestyrelsen.

Taget til efterretning. Udvalget godkender at Voksenområdet (Social og Ældre) fortsætter med at fastholde og udvikle eksisterende handleplaner i forbindelse med sagsbehandlingsarbejdet. Punktet videresendes til endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen.

.

Taget til efterretning.

Udvalget indstiller, at der arbejdes videre med de allerede udarbejde handleplaner.

Punktet indstilles til endelig behandling i Kommunalbestyrelsen.

Godkendelse af sagsbehandlingstider for Socialområdet fra 1. januar 2025.

Direktionen indstiller til Senior- Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales:

• at administrationens forslag til sagsbehandlingstider for Socialområdet godkendes.

Svendborg Kommune er jf. retssikkerhedsloven forpligtet til at fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Sagsbehandlingstiderne skal offentliggøres på kommunens hjemmeside, så det er muligt for borgere at finde oplysningerne (Note 1).

Ankestyrelsen har i en tilsynsudtalelse fra 15. december 2023 til samtlige kommunalbestyrelser præciseret de forpligtelser, kommunerne har i forhold til offentliggørelse af sagsbehandlingstider på det sociale område (vedlagt som bilag).

Ankestyrelsen har 7. oktober 2024 sendt et opfølgende brev (vedlagt som bilag) om, at Svendborg Kommune har været en del af stikprøvekontrollen. Svendborg Kommune bliver bedt om at komme med en udtalelse og en redegørelse for om kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter kommunens opfattelse er i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedsloven og retssikkerhedsbekendtgørelsen samt Ankestyrelsens generelle udtalelse af 15. december 2023.

Administrationen og Myndighedsafdelingen i Socialafdelingen var inden modtagelsen af brevet fra Ankestyrelsen 7. oktober 2024 gået i gang med en gennemgang af de aktuelle sagsfrister, som fremgår af Svendborg Kommunes hjemmeside. Sagsfristerne blev sammenholdt  med de aktuelle sagsbehandlingstider på afgørelsessagerne i Socialafdelingen i 2024. Dertil er der suppleret med en vurdering til hvert paragrafområde samt en sammenligning af sagsbehandlingsfrister fra tre sammenlignelige kommuner: Middelfart, Nyborg og Faaborg-Midtfyn.

I bilaget med oversigten over sagsbehandlingstider fremgår forslag til sagsbehandlingstider for Svendborg Kommune fra 2025 samt en oversigt over de tre sammenligningskommuner sagsfrister. Forslagene til sagsbehandlingstider for Svendborg Kommune er ikke for nogen af paragrafferne over de tre sammenligningskommuners sagsfrister.

Den årlige undersøgelse og opdatering af sagsbehandlingsfrister på hjemmesiden er desuden en del af temaerne ”Systematisk opfølgning” og ”Datainformeret ledelse” fra Masterplanen for det sociale område og anvendes bl.a. til at følge op på om Socialafdelingen holder, hvad der loves overfor borgerne samt at borgerne informeres om realistiske sagsbehandlingstider.

De primære årsager til ændringsforslagene på sagsbehandlingstider er øget dokumentationstid på grund af blandt andet Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), ny tidsvurdering på baggrund af 2024-data, indhentning af oplysninger hos borgere og andre instanser samt matching, bevillingsproces og ventelister særligt i forbindelse med botilbud.

Der er således mange faktorer, der kan påvirke sagsbehandlingstiden. Det kan for eksempel være, at der i forbindelse med en udredning skal indhentes en almindelig lægeattest (her er der en 3-ugers tidsfrist). Der kan også være behov for en psykologerklæring, hvor tidsfristen kan være noget længere afhængigt af indhold.

Herudover er der også krav om, at sagens udredning skal skrives ind i journal- og fagsystemet Nexus. Dette skal ske efter principperne i Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0). Dette estimeres til at tage 2 arbejdsdage ved komplekse sager (fx ved BPA-sager, Botilbuds-sager og nogle §85-sager). Hvis sagen kræver, at flere oplysninger skal indhentes, stiger sagstiden. Ved mindre komplekse sager kan det gå det hurtigere, fx ved §98 Kontaktperson for døvblinde, §103 Beskyttet beskæftigelse og §104 Aktivitets og samværstilbud, hvor udredningen som oftest ikke er så stor. 

I gennemgangen af sagstiderne har der desuden været særligt fokus på Ankestyrelsens konklusioner fra Handicapbarometret 2023 (Note 2), hvor styrelsen undersøgte sager om ledsagelse til voksne med handicap. Undersøgelsen viste, at 47 procent af sagerne (fra hele landet) havde retlige mangler med væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed, hvor den mest udbredte mangel var manglende oplysning af sagen. Det har medført et øget generelt fokus på grundigere belysning af sagerne i Svendborg Kommunes Socialafdeling med henblik på at sikre kvaliteten af afgørelserne.

Administrationen vil efter den politiske behandling sikre, at de opdaterede sagsbehandlingstiderne fremgår af kommunens hjemmeside samt at eksisterende kvalitetsstandarder justeres, så de nye sagsbehandlingsfrister indarbejdes.

Slutnoter:

Note 1:  https://www.svendborg.dk/om-kommunen/sagsbehandlingsfrister/ 

Note 2: Se SSSU-referat af 3. september 2024, https://www.svendborg.dk/dagsordener-og-referater/senior-social-og-sundhedsudvalget/03-09-2024-5579/

Ingen bemærkninger.

Ikke relevant.

Retssikkerhedsloven

Kommunalbestyrelsen

Udvalget godkender indstillingen og oversender til Kommunalbestyrelsen.

Udpegning af ny suppleant til Handicaprådet.

Administrationen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender den indstillede.

Tidligere suppleant i Handicaprådet afdelingsleder Kaspar Lauridsen er ikke længere ansat i kommunen. Kaspar Lauridsen var suppleant for borger- og arbejdsmarkedschef Michael Langkilde, der repræsenterer borger- og arbejdsmarkedsområdet.

Borger- og arbejdsmarkedsafdelingen indstiller derfor, at afdelingsleder Emina Bijecid udpeges som suppleant i Handicaprådet.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunalbestyrelsen.

Udpegning af nyt medlem til Det Fælleskommunale Beboerklagenævn for Langeland, Ærø og Svendborg Kommuner for resten af kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Direktionen indstiller til kommunalbestyrelsen, at forretningsfører i Boligselskabet Langeland, Jens Garfalk udpeges som udlejerrepræsentant til Beboerklagenævnet i stedet for det nuværende medlem Casper Cridland Nilsson pr. 1. januar 2025.

Udpegningen sker for resten af kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Pr. 1. januar 2025 fusionerer Svendborg Andels-Boligforening, Det Ærøske Boligselskab, Boligselskabet Sydfyn og Hyrdebjerg/Falkenbjerg til et nyt boligselskab der kommer til at hedde Sydfyns Almene Boliger (SAB).

Fusionen bevirker, at det nuværende medlem der er indstillet af boligselskaberne, Casper Cridland Nilsson, vil være ansat i det nye boligselskab, Sydfyns Almene Boliger (SAB). Da det nye boligselskab forventes at være part i langt størstedelen af beboerklagenævnets sager, vil Casper Cridland Nilsson være inhabil i næsten alle beboerklagenævnets sager (generel inhabil).

Casper Cridland Nilsson er udpeget for resten af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, men det er fast antaget i retspraksis, at en person ikke kan bestride en stilling, hvor han vil være generel inhabil. Det er derfor vurderingen, at der er behov for udpegning af et nyt fast medlem.

På den baggrund er de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunerne, anmodet om at indstille et nyt medlem.

Der er kommet to indstillinger.

Boligselskabet Langeland, Cama-kollegierne og Sydfyns Almene Boliger indstiller forretningsfører Jens Garfalk som nyt medlem.

FAB - Fyns almennyttige boligselskab indstiller Casper Broberg Ovesen som nyt medlem

Kommunalbestyrelsen skal herefter udpege det nye medlem med virkning fra 1. januar 2025.

Indtil den 1. januar 2025 vil Casper Cridland Nilsson fortsætte med at fungere som medlem af beboerklagenævnet.

Det vurderes, at begge de indstillede kandidater er kvalificeret til at bestride stillingen.
Jens Garfalk er ansat som forretningsfører i Boligselskabet Langeland.

Casper Broberg Ovesen er ansat som jurist i Fyns almene Boligselskab (FAB)

Da forretningsfører Jens Garfalk er indstillet af tre større boligselskaber i området indstilles det til kommunalbestyrelsen, at Jens Garfalk udpeges som udlejerrepræsentant til Beboerklagenævnet i stedet for det nuværende medlem Casper Cridland Nilsson.