Kommunalbestyrelsen
Referat • 28. januar 2025 kl. 17.00
Indhold
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-01-2025
Der var spørgsmål fra Daniel Sørensen.
Afbud fra Jesper Kiel (Ø) og Jesper Ullemose (V). Som suppleanter er indkaldt Malene Kallan (Ø) og Karen Kruse (V). Kommunalbestyrelsen godkendte dette.
Dagsorden godkendt.
Beslutningstema
Der skal etableres 23 lokale treparter (tidligere vandoplandsstyregrupper), som samlet skal dække hele landet. De lokale treparter skal udarbejde lokale arealomlægningsplaner på baggrund af det nationalt udmeldte indsatsbehov. Svendborg Kommune skal vælge en til to repræsentanter til den lokale trepart for hovedvandoplandet Det Sydfynske Øhav.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, at
- Kommunalbestyrelsen vælger Svendborg Kommunes repræsentation til den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.
Sagsfremstilling
Aftale om et grønt Danmark blev besluttet i juni 2024 af regeringen m.fl. med det formål at igangsætte en omlægning af Danmarks areal, hvor man skaber mere natur, sikrer et godt vandmiljø og fortsat bibeholder gode vilkår for landbruget.
I forlængelse af aftalen får vandoplandsstyregrupperne (VOS’erne) en ny og stor opgave fra 2025. Samtidig omdøbes de til de lokale treparter. Ministeriet for Grøn Trepart har bedt om, at der bliver etableret 23 lokale treparter.
De lokale treparter kommer til at spille en central rolle med at planlægge og implementere aftalen lokalt. Deres opgave bliver med afsæt i vandområdeplanerne på tværs af kommunerne at koordinere projekter så som vådområder, skovrejsning og lavbunds- og ekstensiveringsprojekter inden for hvert vandopland for at reducere kvælstofudledningen til kysterne.
De lokale omlægningsplaner skal udarbejdes i 2025 med en klar deadline ultimo 2025. Det skal være en fuldt dækkende og dynamisk plan, som opfylder hele indsatsbehovet. Det betyder, at de lokale treparter på landsplan skal sørge for, at der bliver udtaget mindst 390.000 hektar landbrugsjord. Arealer, der ikke længere skal dyrkes intensivt men, hvor der i stedet bliver rejst skov eller etableret vådområder og natur. Bilag 1 (Bilag 1. KL’s overordnede tidsplan for trepartsaftalen) viser en oversigt over forløbet af trepartsindsatsen.
De lokale treparter bliver udvidet med deltagere fra relevante natur-og landbrugsorganisationer, Naturstyrelsen og udtagningskonsulenter. Vandoplandsstyregruppen for vandoplandet til Det Sydfynske Øhav består af repræsentanter fra Nyborg -, Langeland -, Ærø -, Fåborg Midtfyn - og Svendborg Kommune.
Hver lokal trepart består således af følgende medlemmer:
- 1-2 repræsentanter for hver kommune i oplandet, heraf mindst 1 politisk repræsentant
- 1-2 lokale landbrugsrepræsentanter
- 1-2 lokale repræsentanter for lokale naturorganisationer
- 1 repræsentant fra Naturstyrelsen
Repræsentanterne fra natur- og landbrugsorganisationerne udpeges centralt af hhv. Danmarks Naturfredningsforenings og Landbrug & Fødevarers hovedorganisationer. Naturstyrelsen udpeger også deres repræsentanter.
Kommunalbestyrelsen skal således udpege 1-2 politiske repræsentanter til den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav. Valget som Svendborg Kommunes repræsentation gælder til udgangen af 2025, og det er en post, der forventes at fortsætte i de kommende år, mens aftalens indsatser bliver gennemført.
Svendborg Kommune er formands- og sekretariatskommune for den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.
De lokale treparters rolle er koordinerende. De respektive kommunalbestyrelser er ansvarlige for implementering og politisk vedtagelse af udtagningsplanerne. I Svendborg Kommune har Det Grønne Råd indvilliget i at fungere som følgegruppe for projektet.
Kommunerne vil få en central rolle med udarbejdelse af omlægningsplaner og den efterfølgende implementering. Den administrative opgave herunder den understøttende rolle for den lokale trepart forventes at blive omfangsrig. Derfor vil finansiering af kommunens udgifter indgå i aftale mellem KL og staten. Det forventes, at der skal afholdes tre til fire møder i den lokale trepart i 2025 i forbindelse med udarbejdelse af omlægningsplanen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Beslutningen har ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser
CO2-Konsekvensvurdering
Beslutningen har ingen CO2-konsekvenser
Lovgrundlag
Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser.
Aftale om et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening den 24. juni 2024
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 18. november 2024.
Kvælstofindsatsbehovet fastlægges i statens reviderede vandområdeplaner 2021-2027, som blev sendt i høring den 20. december 2024.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 16-01-2025
Det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen, at Svendborg Kommune udpeger en repræsentant, Jesper Kiel (Liste Ø) og en suppleant, Kristine Andersen (Liste A) til den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.
Udpegningen gælder for 2025.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-01-2025
Godkendt.
Afbud fra Jesper Kiel (Ø) og Jesper Ullemose (V). Som suppleanter deltog Malene Kallan (Ø) og Karen Kruse (V).
Beslutningstema
Godkende udtrædelse samt udpegning af nyt medlem.
Sagsfremstilling
Formand Sten Lolk Larsen (A) anmoder om udtrædelse som hegnsynsmand samt vurderingsmand vedr. hegnslov og mark- og vejfredningsloven grundet personlige årsager.
Følgende er udpeget som hegnsynsmænd og vurderingsmænd i kommunalbestyrelsens valgperiode:
Plantningskyndigt medlem Hans Ole Olsen (C), suppleant Ole Jørgensen (C)
Bygningskyndigt Sten Lolk Larsen (A), suppleant Bjarne Elnegaard (A)
Medlem Erling Johansen (F), suppleant Simon Krogh-Nielsen (F).
Hvis Kommunalbestyrelsen imødekommer ansøgningen, skal der udpeges nyt bygningskyndigt medlem. Bliver suppleant Bjarne Elnegaard valgt som medlem, skal der udpeges ny suppleant.
Socialdemokratiet foreslår, at Morten Silo-Bøjstrup udpeges som bygningskyndigt medlem og beskikkes som formand.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-01-2025
Godkendt.
Afbud fra Jesper Kiel (Ø) og Jesper Ullemose (V). Som suppleanter deltog Malene Kallan (Ø) og Karen Kruse (V).
Beslutningstema
Beredskab Fyns ejerkommuners generelle beredskabsplan er blevet revideret og fremlægges til endelig godkendelse.
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
- At forslag til kommunernes generelle beredskabsplan (krisestyringsplan) godkendes.
Sagsfremstilling
I henhold til beredskabslovens § 25 skal Kommunalbestyrelsen sørge for, at der er en samlet plan for kommunens beredskab. Af beredskabsloven fremgår det desuden, at planen skal udarbejdes for hver kommunale valgperiode og godkendes af Kommunalbestyrelsen i et møde. Planen skal jf. vedtægterne for Beredskab Fyn udarbejdes på initiativ af beredskabsdirektøren og koordineres med kommunaldirektørerne.
Nugældende generelle beredskabsplan for kommunerne er senest blevet revideret og godkendt i 2021.
Beredskab Fyn indledte revisionen af den generelle beredskabsplan i august 2022, og principperne for revisionen blev drøftet mellem Kommunaldirektørforum Fyn og Beredskab Fyn på møde i november 2022.
I februar 2023 gennemførte Beredskab Fyn en workshop for de beredskabsansvarlige i kommunerne. Temaet var sårbarhed over for energiforsyningssituationen og en introduktion til arbejdet med beredskabsplanlægning.
I regi af den Lokale Beredskabs Stab (LBS) i Fyns Politi blev der i maj 2023 afholdt en workshop om krisekommunikation. Læringspunkterne fra workshoppen indgår i revisionen.
I starten af september 2024 blev der gennemført en temadag med deltagelse af repræsentanter for kommunerne, hvor udkast til opdateret generel beredskabsplan (krisestyringsplan) blev præsenteret.
Et udkast til krisestyringsplan har efterfølgende været i intern høring i kommunerne, og indkomne bemærkninger er blevet behandlet og har afstedkommet justeringer i udkastet. Eksempelvis er flow- diagrammet tilrettet ud fra tilbagemeldinger fra brugerne i kommunerne, og beskrivelsen af anvendelsen af det fælles krisestyringssystem er blevet nuanceret.
Beredskabskommissionen godkendte planforslaget til oversendelse til kommunerne på møde den 5. december 2024.
Den videre proces
Efter godkendelse i Kommunalbestyrelserne tager Beredskab Fyn initiativ til at drøfte den videre proces med kommunerne med henblik på implementering af krisestyringsplanen fx gennem udarbejdelse af supplerende delplaner og action cards, gennem uddannelse og træning i anvendelse af krisestyringsplanen osv.
Implementeringen aftales i fællesskab mellem ejerkommunerne og Beredskab Fyn, og det vil være muligt at aftale lokalt tilpassede aktiviteter i den enkelte kommune ud fra konkrete behov og ønsker.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
Lovgrundlag
Beredskabsloven
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2025
Indstilles.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-01-2025
Godkendt.
Afbud fra Jesper Kiel (Ø) og Jesper Ullemose (V). Som suppleanter deltog Malene Kallan (Ø) og Karen Kruse (V).
Beslutningstema
Med afsæt i Udviklingsstrategi 2023 – Fra mere til bedre og beslutningen i Kommunalbestyrelsen den 29. august 2023 er der udarbejdet et forslag til Kommuneplan 2025-2037. Der skal træffes beslutning om at sende kommuneplanforslaget i offentlig høring.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse anbefales,
- at godkende forslag til Kommuneplan 2025-2037 med tilhørende miljøvurdering og sende forslaget i 8 ugers offentlig høring.
Direktionen indstiller til Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget
- at orienteringen om sagen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Baggrund
Kommuneplanen er en fysisk plan for kommunens udvikling de næste 12 år. Med kommuneplanen fastlægger Kommunalbestyrelsen hvilke konkrete mål og retningslinjer, der er for kommunens fysiske udvikling og samtidig fastlægges rammer for lokalplanlægning for hvordan byer og landområder må anvendes og bebygges.
Udviklingsstrategi 2023, som også er kommunens planstrategi, danner grundlag for forslaget til Kommuneplan 2025-2037.
I den nye kommuneplan er der således arbejdet med at sikre de fysiske rammer for at understøtte udviklingen inden for de i udviklingsstrategiens udpegede styrker: Naturen, Det maritime, Turisme, Uddannelse, Kultur og bevægelse. Derudover er der arbejdet med temaerne Klima og Byudvikling og bosætning, da de også er afgørende temaer for den fysiske udvikling i Svendborg Kommune.
Indhold og væsentlige ændringer
Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig med udviklingsstrategien den 29. august 2023, at der skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplanen. Følgende temaer er revideret:
- Byudvikling og bosætning
- Erhverv
- Detailhandel
- Bevaringsværdige bygninger
- Turisme og Fritid
- Kysten og det åbne land
- Klima
- Teknik og miljø
- Generelle rammebestemmelser
En redegørelse for hvilke ændringer der er foretaget i kommuneplanens temaafsnit og generelle bestemmelser for lokalplanlægning fremgår af Bilag 2 (Bilag 2. Redegørelse for ændringer i temaafsnit). Redegørelse for ændringer af kommuneplanrammer for lokalplanlægning fremgår af Bilag 3 (Bilag 3. Redegørelse for ændrede kommuneplanrammer).
Inden for de reviderede temaer er der fortaget følgende væsentlige ændringer:
Byudvikling og bosætning
- Ændringer i bymønster og landsbyafgrænsninger, som er styrende for hvilken udvikling der kan være i kommunens byer.
- Boligrækkefølgeplanen er tilpasset således, at udnyttede områder er taget ud. Nye områder er lagt ind og enkelte steder er der foretaget en omprioritering i rækkefølge 1 og 2.
- Svendborg Havn som prioriteret byudviklingsområder er opdateret jf. Udvilklingsplan for Fremtidens Havn 2025 og rammerne for Svendborg Havn er ligeledes ændret.
- Nye retningslinjer og udpegninger for bynatur
- Der er udlagt tre nye arealer til boligområder og der er tilsvarende udtaget arealer til boligformål i tre rammer.
- Fem rammer er ændret til centerformål fra andre tidligere anvendelser.
- Tre rammer til offentlige formål er udvidet.
Erhverv
- Erhvervsområde ved Ny Fåborgvej er udpeget som produktionserhverv
- Nye retningslinjer for og udpegninger af færge- og erhvervskaj samt havneerhverv
- Udpegning af en risikovirksomhed (biogasanlægget på Tåsinge).
- Tre rammeområder til erhvervsformål er reduceret.
Detailhandel
- Lokalcenter Vindeby er udvidet geografisk
- Skårup Bymidte er konverteret til et lokalcenter
Bevaringsværdige bygninger
- Inden for kulturmiljøet i Hesselager er der udpeget 50 bevaringsværdige bygninger.
- På Svendborg Havn er der udpeget 114 bevaringsværdige bygninger.
Turisme og Fritid
- Nye turistpolitiske overvejelser
- Udpegning af et nyt turistcenter ved Valdemars Slot
- Nye udpegninger for rekreative stier
- Mulighed for campingpladser til autocampere i tre lystbådehavne
- Der er udlagt fire nye rammer til rekreative formål
- En rekreativ ramme er reduceret, mens en rekreativ ramme er aflyst.
Kysten og det åbne land
- Større ændringer i udpegningen af Grønt Danmarkskort, herunder flere udpegninger af fremtidig natur samt udpegninger af potentielle strandenge
- Nye udpegninger af lavbunds- og vådområder.
- Ny udpegning af større sammenhængende landskaber
Klima
- Opdatering af indsatsområder samt nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder, der oversvømmes med nedbør
- Opdatering af indsatsområder samt nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder der oversvømmes med havvand
- Nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder der er påvirket af terrænnært grundvand
Teknik og miljø
- Opmærksomhedszone omkring eksisterende fjernvarmeanlæg samt retningslinjer for varmepumper
- Opmærksomhedszone omkring eksisterende hovedtransformerstationer
- En udpegning til fælles biogasanlæg er udtaget.
- Opdaterede retningslinjer for vindmøller og solenergianlæg
Generelle rammebestemmelser for lokalplanlægning
- Der er tilført tre nye boligtypologier for kompakte boligområder
- Nyt krav om maks. grundstørrelser for åben-lav boliger
- Parkeringsnormen er nedsat for boliger inden for en udpeget stationnærhedszone
- Parkeringsnormen er generelt nedsat for tæt-lav boliger
- Cykelparkeringsnormen er sat op for etageboliger
- Der er nye krav til bynatur
- Der er nye krav til en biofaktor, som er differentieret på anvendelsestyper.
For de øvrige temaafsnit er der foretaget en teknisk ajourføring og tilpasning jf. ny lovgivning.
Miljøvurdering
Der er udarbejdet en miljøvurdering af forslaget til kommuneplanen. Miljøvurderingen offentliggøres samtidig med forslag til kommuneplan. Miljøvurderingen fremgår af Bilag 5 (Bilag 5. Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2025-2037).
I miljøvurderingen undersøges den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet som planen kan give anledning til. I miljøvurderingen konkluderes det, at planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, og at der ikke vil være behov for afværgeforanstaltninger.
En miljøvurdering følger det planmæssige hierarki, og da kommuneplanen er en overordnet plan, der sætter overordnede rammer for udviklingen, er miljøvurderingen af planen også gennemført på et overordnet niveau. Når der efterfølgende udarbejdes lokalplaner og konkrete projekter, vil der kunne gennemføres mere konkrete vurderinger af påvirkningen af miljøet.
Proces og offentlig høring
Kommunalbestyrelsen har indkaldt idéer og forslag til kommuneplanarbejdet i en forudgående høring i perioden fra den 17. april til den 12. juni 2023. Og særligt for detailhandelstemaet i perioden 7. juni til og med den 23. juni 2024. Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. august 2023, hvilke idéer og forslag der skulle indgå i det videre arbejde med kommuneplanen og som administrationen skulle undersøge nærmere. For detailhandelstemaet besluttede Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 13. august 2024 hvilke idéer og forslag der skulle indgå i det videre arbejde kommuneplanen og som administrationen skulle undersøge nærmere.
Hvidbogen som fremgår af Bilag 4, Hvidbog - forslag til Kommuneplan 2025-2037, indeholder et kort referat af de indsendte idéer og forslag, som Kommunalbestyrelsen og udvalget har ønsket der skulle arbejdes videre med.
Af hvidbogen fremgår administrationens vurdering af om ønsket skal indgå i forslag til Kommuneplan 2025-2037, og hvad der konkret er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2025-2037. De idéer og forslag som Kommunalbestyrelsen og udvalget har besluttet ikke skulle indgå i det videre arbejder, fremgår ikke i hvidbog.
Det anbefales at kommuneplanforslaget fremlægges i en offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden vil der blive afholdt ét fysisk borgermøde den 11. marts 2025. Derudover vil der evt. blive afholdt et webinar. Administrationen vil deltage i relevante rådsmøder og der vil blive kommunikeret om kommuneplanforslaget i diverse medier.
Kommunalbestyrelsen forventes at få fremlagt et kommuneplanforslag til endelig vedtagelse i juni 2025. I den forbindelse får kommunalbestyrelsen også fremlagt de indkomne høringssvar og kan beslutte at ændre i kommuneplanen inden den endelige vedtagelse.
En digital kommuneplan
Forslag til Kommuneplan 2025-2037 fremgår af Bilag 1 (Bilag 1. Forslag til Kommuneplan 2025-2037).
Kommuneplanen er digital og kan læses på https://kommuneplan25.svendborg.dk/. Det anbefales at læse kommuneplanforslaget online, da den er sat op til det digitale medie. En væsentlig del af en kommuneplan er kortmateriale. Det findes i den digitale kommuneplan som digitale zoombare kort under hvert tema.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udarbejdelse af forslag til kommuneplan med tilhørende miljøvurdering afholdes inden for Byg og Byudviklings økonomiske ramme.
Udmøntning af kommuneplanen vil medføre afledte udgifter til lokalplanlægning, planlægning for naturprojekter og ny infrastruktur. Omfanget af udgifter til udmøntning af kommuneplanen kendes ikke. Af Bilag 3 (Bilag 3. Redegørelse for ændrede kommuneplanrammer), fremgår det ved de enkelte kommuneplanrammer, om ændringerne forventes at give anledning til kommunale udgifter til infrastruktur.
CO2-Konsekvensvurdering
Miljøvurderingen af forslaget til kommuneplanen indeholder en overordnet vurdering af planens miljømæssige konsekvenser. Disse, herunder udledning af CO2, vil blive nærmere belyst i forbindelse med konkret lokalplanlægning og realisering af bygge- og anlægsprojekter.
Lovgrundlag
Planloven
Miljøvurderingsloven
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-01-2025
Taget til efterretning.
Beslutning i Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 14-01-2025
Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2025
Taget til efterretning.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 15-01-2025
Taget til efterretning.
Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 15-01-2025
Taget til efterretning.
Der var afbud fra Anders Johansson (C). Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.
Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 16-01-2025
Orienteringen taget til efterretning.
Punktet blev behandlet efter punkt 3.
Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.
Beslutning i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-01-2025
Indstilles.
Afbud fra Jesper Raymond Larsen (V), Anders Johansson (C) og Maria Haladyn (A). Som suppleant for Maria Haladyn (A) deltog Hanne Klit (A).
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2025
Indstilles.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-01-2025
Godkendt.
Afbud fra Jesper Kiel (Ø) og Jesper Ullemose (V). Som suppleanter deltog Malene Kallan (Ø) og Karen Kruse (V).
Relaterede bilag
Beslutningstema
Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Sydfyns Fri Fag- og Efterskole i Skårup, skal godkendes til offentlig høring.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales at godkende,
- at forslag til kommuneplantillæg og lokalplan sendes i 8 ugers offentlig høring,
- at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.
Sagsfremstilling
Baggrund
I april 2021 blev sagen administrativt opstartet ved en orienteringssag i Teknik- og Erhvervsudvalget for at give mulighed for udvidelse af de fysiske rammer.
Fra 2021 og frem har arbejdet i perioder været sat i bero, der er samtidig kommet flere ønsker til planlægningen. På den baggrund blev det vurderet at kræve en ny politisk igangsætning samt et kommuneplantillæg. I juni 2023 blev planlægningen politisk igangsat af Plan- og Lokalsamfundsudvalget.
De nye ønsker til planlægningen indeholder mulighed for en udvidelse af rammeområdet mod nord, udstykning af en mindre del af området til boliger samt opstilling af et solcelleanlæg på op til 1 ha på terræn. Disse tiltag skal være med til at fremtidssikre skolens udvikling og grønne omstilling.
Sydfyns Fri Fag- og Efterskole
I 2024 blev skolen udvidet med en efterskoleafdeling og derfor har skolen nu navnet Sydfyns Fri Fag- og Efterskole. Undervisningen består i dag af teoretisk og praktisk læring. Skolens praktiske undervisning har et særligt behov for pladskrævende læringsmiljøer, herunder f.eks. bygninger og faciliteter ifm. skolens ride- og hesteaktiviteter.
Skolen har behov for fysiske udvidelser, som planlægningen giver mulighed for, så skolen kan rumme de mange aktiviteter der ønskes. Skolen modtog i juni 2024 en større donation fra A.P. Møller Fonden. Hvilket skal være med til at finansiere en større samlings- og idrætshal, undervisningslokaler og en udvidelse af skolens spisesal.
Kommuneplantillæg
Forslaget til kommuneplantillæg indeholder tre ændringer i forhold til den nuværende kommuneplanramme:
- At skolens område inddeles i tre særskilte rammeområder, hvor anvendelsen og bebyggelsesprocenten tilpasses de enkelte områder.
- Skolens område mod nord udvides. Området bruges til hestefolde og græsslåning. Derudover gives der mulighed for placering af et solcelleanlæg på maksimalt 1 ha med tilhørende afskærmende beplantning.
- Skolens område mod syd udlægges i en ny ramme, hvor der gives mulighed for placering af boliger i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Området skal understøtte skolens mulighed for at bygge boliger til lærer og elever eller alternativt at frasælge. Forslag til kommuneplantillægget fremgår af bilag 1 (Bilag 1: Forslag til kommuneplantillæg 2021.13)
Lokalplangrundlag
Lokalplanforslaget inddeler området i tre delområder med forskellige anvendelsesmuligheder. Et område til skolens centrale bebyggelse, et område til skolens rekreative landskabsbælte samt et område til boliger. Boligområdet kan være med til at understøtte skolens ældste elever, ved at de kan bo i tilknytning til skolen og i et mere roligt og trygt tempo lære at klare sig selv. Alternativt kan skolen sælge boliggrundene.
Det er lokalplanens formål at skabe rammerne for den fortsatte udvikling af uddannelsesinstitutionen Sydfyns Fri Fag- og Efterskole. Skolen har som formål at rumme mangfoldigheden og denne tilgang afspejler sig i områdets tilbud og anvendelsesmuligheder.
Lokalplansforslaget giver mulighed for en udbygning af skolen i tæt nærhed til den eksisterende bebyggelse, herunder med samlingshal og udbygning af spisesal. Planforslaget friholder de eksisterende landskabsområder mod vest og nord samt skolens grønne fælles opholdsareal.
Derudover giver planforslaget mulighed for at understøtte skolens grønne energiforbrug, ved at give mulighed for opstilling af et solcelleanlæg på terræn på op til 1 ha med tilknyttet afskærmende beplantning. For at bevare udsigten fra skolen ud over de åbne marker, placeres solcellerne i to byggefelter med en afstand imellem, der bevarer et landskabeligt udkig.
Hele området har hidtil været beliggende i landzone, men med lokalplanen vil skolens centrale bebyggelse og boligområdet fremover overgå til byzone. Forslag til lokalplan 667, fremgår af bilag 2 (Bilag 2: Forslag til lokalplan 667 - Sydfyns Fri Fag- og Efterskole)
Borgermøde
Skolen ligger i den nordlige udkant at Skårup, med marker til tre sider og nærmeste naboer er langs Nørremarken. Skolens udbygninger vurderes ikke at påvirke naboomgivelser i høj grad, da nyt byggeri sker i forbindelse med skolens eksisterende bygninger samt langs Nørremarken. Boligerne vurderes ikke at være væsentligt anderledes end de eksisterende boliger langs Nørremarken. Der vurderes derfor ikke behov for et borgermøde. Planforslagene vil blive sendt i offentlig høring, hvor nærmeste naboer ligeledes vil modtage forslagene via E-boks.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er afholdt indenfor Byg og Byudviklings eksisterende budget.
Ved en udvidelse af skolens mulighed for bebyggelse, gives der mulighed for at skolen kan vokse og derved understøtte et større antal elever fremover.
CO2-Konsekvensvurdering
Der gives mulighed for nyt byggeri til at understøtte skolen samt ny boligbebyggelse. Al nyopførsel har en øget CO2-udledning i forbindelse med byggeriet.
Planlægningen er med til at understøtte skolens energiforsyning ved at give mulighed for placering af et solcelleanlæg på op til 1 ha. Dette vil forventeligt minimere skolens varige CO2 udledning og understøtte selvforsyningsgraden.
Lovgrundlag
Planloven
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 14-01-2025
Indstillingen anbefales over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2025
Indstilles.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-01-2025
Godkendt.
Afbud fra Jesper Kiel (Ø) og Jesper Ullemose (V). Som suppleanter deltog Malene Kallan (Ø) og Karen Kruse (V).
Beslutningstema
Med Budget 2025 er der afsat kommunal medfinansiering, som muliggør udnyttelse af resterende tilsagn om statslig støtte fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024. Administrationen fremlægger anbefalinger til prioritering af midlerne.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,
- At udvalget udnytter den resterende del af den statslige ramme til Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 svarende til et bruttoanlægsbudget på i alt 9,807 mio. kr. og foretager en prioritering af midler svarende til nedenstående punkter.
- At 2,631 mio. kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 tilgår områdefornyelsen i Lundby og Landet som supplement til de allerede afsatte 7,375 mio. kr.
- At 2,5 mio. kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 4,676 mio. kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2024 reserveres til bygningsfornyelse, renovering af forsamlingshuse og nedrivninger.
- At vurdering og udbetaling af støttebeløb på baggrund af de beskrevne kriterier delegeres til administrationen.
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
- At prioriteringen af de resterende midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 tages til efterretning.
- At der bevilliges og frigives en tillægsbevilling på 2,631 mio. kr. i 2025 og at dette finansieres med 1,579 mio. kr. fra den statslige Landsbyfornyelsespulje og 1,052 mio. kr. fra anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse”.
- At der bevilliges en samlet bruttoanlægsramme på 7,176 mio. kr. til ”Bygningsfornyelse, renovering af forsamlingshuse og nedrivning” og at bruttoanlægsrammen fordeles og finansieres med,
- 3,432 mio. kr. i 2025 som frigives og at dette finansieres med 2,059 mio. kr. fra den statslige Landsbyfornyelsespulje og 1,373 mio. kr. fra anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse”.
- 3,744 mio. kr. i 2026 og at dette finansieres med 2,246 mio. kr. fra den statslige Landsbyfornyelsespulje og 1,498 mio. kr. fra anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse”.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har ansøgt og fået tilsagn om en statslig ramme på omkring 3,724 mio. kr. for Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2,806 mio. kr. for Landsbyfornyelsespuljen 2024. Tilsagnet er betinget af kommunal medfinansiering på 40 %, hvormed det samlede bruttoanlægsbudget for Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 er på 10,882 mio. kr.
Plan- og Lokalsamfundsudvalget har på møde den 2. april 2024 truffet beslutning om disponering af 1,075 mio. kr. af Landsbyfornyelsespuljen 2023. Hermed resterer der et bruttoanlægsbudget på i alt 9,807 mio. kr. Heraf skal resterende midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 på 5,131 mio.kr. være disponeret senest den 30. juni 2025, for at kommunen kan opnå del i den statslige refusion. Midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2024 på 4,676 mio. kroner skal være disponeret senest den 28. februar 2026.
Grundet den korte tidshorisont for disponering af retsmidler fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 anbefaler administrationen at 2,631 mio. kr. tilgår den igangsatte områdefornyelse i Lundby og Landet, hvor et områdefornyelsesprogram forelægges til politisk godkendelse i februar 2025. De ekstra midler kan bidrage til et yderligere løft af de to landsbyer.
Administrationen foreslår at de øvrige retsmidler på i alt 7,176 mio. kr. reserveres til støtte til renovering af private boliger, istandsættelse af forsamlingshuse og nedrivning af nedslidt byggeri. Støtten kan søges af ejere i hele Svendborg Kommune, dog alene i det åbne land og i bysamfund med mindre end 4.000 indbyggere. Formålet er at understøtte en positiv udvikling i landsbyer og landdistrikter, hvor støtte til fx renovering af bebyggelsers udvendige bygningsdele er til glæde for den enkelte ejer såvel som for lokalmiljøet og det samlede bybillede.
Kriterier for støtte til renovering af private boliger, forsamlingshuse og nedrivning af nedslidt byggeri fremgår af vedlagte bilag. Hvis ikke vilkårene overholdes kan tilsagn om støtte blive trukket tilbage.
For at opnå tilskud til renovering af boliger og forsamlingshuse skal istandsættelsen være i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektoniske byggestil og håndværksmæssige tradition. Administrationen anbefaler, at støtteandelen udgør maksimalt 50 % for alle typer af byggeri og at der er et loft for kommunal støtte på 200.000 kr. for den enkelte ejendom. Dette skal sikre, at flest mulige boliger kan få andel i støttemidlerne.
For at opnå tilskud til nedrivning af skæmmende ejendomme skal boligen være opført før 1960. Støtte til nedrivning er betinget af en synlig effekt i lokalsamfundet og skal forbedre oplevelsen af et område for andre end ejeren selv. Byggeri der ønskes nedrevet skal derfor som udgangspunkt være synligt fra offentligt befærdet vej. Ved nedrivning af nedlagte erhvervsbygninger og skæmmende boliger vurderer Svendborg Kommune tilskuddets størrelse fra sag til sag, men som udgangspunkt støttes 50 % af nedrivningsudgifterne. Ejer skal selv varetage nedrivningen.
Se bilag for flere kriterier.
Administrationen anbefaler tre ansøgningsrunder i henholdsvis maj 2025, september 2025 og november 2025, så at statslige frister for landsbyfornyelsespuljerne kan overholdes.
Administrationen foreslår, at kompetencen til at vurdere ansøgninger og størrelse på støttebeløb
delegeres til administrationen inden for de beskrevne rammer for at effektivisere sagsbehandlingen. Hvis der i særlige tilfælde er ønske om at fravige rammerne, vil den konkrete
sag blive forelagt til politisk behandling.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den statslige og kommunale andel til finansiering af Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 fremgår af nedenstående skema, hvor staten bidrager med 60 % og kommunen med 40 %.
Beløbene er udtryk for den resterende maksimale ramme for landsbyfornyelsesmidler efter Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning og disponering på mødet den 2. april 2024.
Den resterende bruttoanlægsramme på 9,807 mio. kr. ønskes disponeret ud på både områdefornyelsen i Lundby og Landet og en pulje til bygningsfornyelse, renovering af forsamlingshuse og nedrivninger i 2025 og 2026 som følgende.
Svendborg Kommunes egenfinansiering på 40% finansieres af anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse” på 2,425 mio. kr. i 2025 og 1,498 mio. kr. i 2026. Disponeringen af 2026 midlerne nu, skyldes primært den korte tidsfrist for indberetning, for at få del i den statslige refusion.
Den kommunale medfinansiering er hidtil blevet tilvejebragt ved 95 % lånefinansiering.
Anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse” er efterfølgende på 0,338 mio. kr. i 2026 og 1,5 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om byfornyelse og udvikling af byer
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 14-01-2025
Indstillingens første del godkendes og indstillingens andel del anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 16-01-2025
Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2025
Indstilles.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-01-2025
Godkendt.
Afbud fra Jesper Kiel (Ø) og Jesper Ullemose (V). Som suppleanter deltog Malene Kallan (Ø) og Karen Kruse (V).
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-01-2025
Der blev orienteret om:
- Folkemødet på Bornholm.
- Fyns Laksefisk.
- Trusselsmails imod to skoler.
- Den risikobaserede dimensionering.
- Sagen om placering af Museet for Lystsejlads.
Afbud fra Jesper Kiel (Ø) og Jesper Ullemose (V). Som suppleanter deltog Malene Kallan (Ø) og Karen Kruse (V).