Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Nielsen (C) ønsker på vegne af Det Konservative Folkeparti’s kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 29.04.2025:

” Skiltning på Svendborg Maritime Erhvervshus (SME) og i området omkring SME

Beslutningstema: 

Beslutning om skiltning på SME og i området omkring SME

Indstilling:

Det Konservative Folkeparti indstiller:

• At Svendborg Maritime Erhvervshus meddeles dispensation fra lokalplan 122 og 290 og dermed tilladelse til skiltning på SME som ansøgt
• At PLU igangsætter udarbejdelse af lokalplantillæg, der sikrer bedre muligheder for skiltning på facader i området.

Sagsfremstilling:

Svendborg Maritime Erhvervshus (SME) har fået afslag på at opsætte et LED-skilt på facaden, der viser, hvilke virksomheder, der har til huse i SME (se bilag 1). Det skyldes, at vi har lokalplaner, der forhindrer opsætning af skilte i området. Det er en udfordring, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner ikke må skilte med, hvem, der har domicil hvor.

Skiltningen har endvidere til formål at sikre, at redningskøretøjer kan finde frem til den rigtige adresse, når der opstår akutte situationer. Der har allerede været en situation, hvor ambulancen ikke kunne finde vej og den eneste person, der var hos en mand, der var faldet om, måtte forlade vedkommende for at vise vej for ambulancen.

LED-skiltet er valgt, fordi det giver fleksibilitet, når der flytter nye virksomheder ind i huset. Løsningen er yderst smagfuld og passer visuelt fint med SME-arkitekturen. En ikke-digital løsning vil være alt for ufleksibel og omkostningstung, når fysiske skilte skal nedtages og opsættes ved ændringer i lejersammensætningen i SME. Se visualisering i bilag 2.

Udfordringen med meget restriktive rammer for skiltning vil være en udfordring for virksomheder, kultur- og uddannelsesinstitutioner mv. i den videre udvikling af området.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:

Ingen

CO2-Konsekvensvurdering:

Ingen

Lovgrundlag:

Planloven

Sagen afgøres i:

Plan- og Lokalsamfundsudvalget ”

Ændring af underskriftsbemyndigelse i forbindelse med ophør i stilling.

Direktionen indstilling, at afdelingsleder Henning Andersen Holm godkendes i henhold til sagsfremstillingen som bemyndiget til at underskrive.

På kommunalbestyrelsens møde den 28. februar 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen de underskriftbemyndige

.

I forbindelse med garantierklæringer efter styrelseslovens § 32 underskrives garantierklæringer vedrørende garanti for lån til beboerindskud (boligstøttelovens kap. 10 og lov om boligbyggeri), indskud tilflygtninge, garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning (boligstøttelovens kap. 11 og boligstøttelovens § 70) og lån til betaling af ejendomsskatter mv. (lov om lån til betaling af ejendomsskatter).

Der sker ændring, idet at Janus Harder Petersen er fratrådt, og i stedet for skal Henning Andersen Holm bemyndiges til underskrift af ovennævnte.

Kommunalbestyrelsen.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 14. januar at udsætte beslutningen om endelig vedtagelse af lokalplan 643. Forslag til lokalplan 643 for et nyt boligområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej har været i offentlig høring i 2024 og udvalget skal træffe beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 643 på baggrund af den offentlige høring eller om der skal sikres en større grad af udviklingsmuligheder for Erhvervsområde Øst.

Borgmesteren bringer dagsordenpunktet til genbehandling på kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2025.

Der er vedhæftet nyt bilag nr. 5. Notat fra Codex advokater.

Direktionen indstiller en af de følgende to modeller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendelse:

• Lokalplan 643 vedtages endeligt.
• Anbefalede tilpasninger omkring afskærmning af naboer mod Walkendorffsvej og placering af stien mod nordvest, samt mindre redaktionelle rettelser, indarbejdes i den endelige lokalplan.
• Indkomne høringssvar behandles som foreslået i den vedlagte hvidbog.

eller

B.

• Lokalplanforslag 643 godkendes ikke i sin nuværende udformning.
• Der skal udarbejdes forslag til, hvordan udviklingsmulighederne for Erhvervsområde Øst kan sikres.

Baggrund

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 13. august 2024 at offentliggøre forslag til lokalplan 643 for et nyt boligområde i Tved mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej. Lokalplanforslaget er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Lokalplanforslag 643).

Plan- og Lokalsamfundsudvalget behandlede senest sagen på møde den 14. januar 2025, hvor sagen blev udsat, idet udvalget ønskede en nærmere redegørelse for de støjmæssige konsekvenser for virksomhederne i erhvervsområde øst.

Juridisk vurdering

Administrationen har ladet udarbejde en ekstern juridisk vurdering der besvarer en række støjmæssige spørgsmål, herunder Svendborg Kommunes mulighed for at stille krav om støjafskærmning som betingelse for ibrugtagning, krav om støjafskærmning udover vejledende grænseværdier og erstatningsansvar. Juridisk notat fremgår af bilag 2 (Bilag 2. Lokalplan 643 - Juridisk notat)

Notatet bekræfter at lokalplanforslaget er i overensstemmelse med gældende retspraksis, men også at det vil være muligt at stramme de støjmæssige vilkår i lokalplanforslaget, for herved at udvide udviklingsmulighederne for dele af erhvervsområde øst. Det vil dog forventeligt få væsentlige konsekvenser for lokalplanforslagets indretning og omfang.

Ved endelig vedtagelse af det model A, det nuværende lokalplanforslag, vil udviklingsmulighederne for Erhvervsområde Øst potentielt blive begrænset, særligt for de virksomheder som er placeret nærmest Ørbækvej. Virksomhedernes nuværende aktiviteter vil ikke blive begrænset.

Offentlig høring

Lokalplanforslag 643 har været i offentlig høring i perioden 11. oktober til og med 14. november 2024. Der blev i forbindelse med høringen afholdt et borgermøde 31. oktober 2024 med ca. 40 deltagere.

Der er i høringsperioden modtaget i alt 7 høringssvar.

Høringssvarene omhandler:

-          At placeringen af adgangsvejen til området er uhensigtsmæssig,

-          Bekymringer omkring afledt trafik til Tved, samt betydning for Lille Byhavevej,

-          Bemærkninger om, at ændringer til Ørbækvej kræver ekspropriation og at der ikke er fremlagt en udbygningsaftale,

-          Indsigelser ift. indbliksgener og afskærmning mod naboer vest for området, samt fra stien mod nordvest,

-          Forslag om sti mod sydvest til Karen Skramsvej,

-          Spørgsmål omkring fremtidig byzoneafgrænsning,

-          Bekymring omkring håndtering af overfladevand.

-          Bemærkninger om højden på støjafskærmningen,

-          At stor vandsalamander er observeret i en have nord for området,

-          Indsigelse over klagefristen for miljøscreeningen,

Høringssvarene foreslås besvaret som angivet i hvidbogen, som er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Lokalplan 643 – Hvidbog). De fulde høringssvar er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Lokalplan 643 – Samlet høringssvar).

Afskærmning af naboer på Walkendorffsvej

En række høringssvar omhandler bekymring omkring indbliksgener til naboejendommen vest for lokalplanområdet. Der fremsættes forskellige ønsker om afskærmning.

I naboskellet mod vest er der i dag et eksisterende stendige som ifølge en privatretlig deklaration skal bevares. Påtaleretten tilkommer bygherre og stendiget er ikke omfattet af en beskyttelse efter Museumsloven. Stendiget kan derfor ændres eller fjernes efter aftale med bygherre.

Eksisterende afskærmning består af en blanding af levende hegn, faste hegn, sparsom beplantning, større krat/buske og sekundær bebyggelse placeret i naboskellet.

Administrationen foreslår, at lokalplanen tilrettes, så der gives muligheder for at etablere afskærmning i form af enten levende eller faste hegn med en højde på maksimalt 1,8 m.

Indbliksgener fra sti mod nordvest

Der er modtaget høringssvar omkring indbliksgener fra den kommende gang- og cykelsti mod nordvest.

Lokalplanen stiller krav om, at der skal anlægges en sti som skal forbinde området med Walkendorffsvej. Administrationen foreslår, at lokalplanen tilrettes, så der stilles krav om, at stien skal anlægges med en minimumsafstand til naboskel på 2,5 m og at der skal etableres et beplantningsbælte med en bredde på mindst 1 m som afskærmning mod indbliksgener.

Sti mod sydvest

Der er modtaget flere ønsker om, at der også anlægges en gang- og cykelsti mod sydvest som kan forbinde området med Karen Skramsvej.

En stiforbindelse til Karen Skramsvej vil skulle anlægges over to private ejendommen, som er placeret udenfor lokalplanens område. De to ejendomme er ejet af hhv. Svendborg Spildevand og af Naturstyrelsen, og begge ejendomme er omfattet af lokalplan 99.

Lokalplan 643 kan kun regulere forhold indenfor lokalplanens område, hvorfor det ikke er muligt med lokalplanen at udlægge en sti over de to ejendomme mod syd.

Både Lokalplan 643 og lokalplan 99 giver mulighed for anlæg af stier, hvorfor det er muligt at etablere en sti, hvis en privat aftale mellem bygherre og de private ejendomsejere kan opnås. Placeringen af en mulig stiforbindelse er dog ikke fastlagt, hvorfor det anbefales at dette præciseres i bestemmelserne og på kortbilag 2 til Lokalplan 643.

Redaktionelle rettelser

Der er derudover foretaget en mindre redaktionel ændring omkring et træ ved Walkendorffsvej, som har vist sig at være fældet, men som har fremgået af lokalplanforslaget ved en fejl. Herudover er der sket en administrative præcisering af § 7.9 om, at det kun er altaner, som ikke må understøttes af søjler.

Videre proces

Model A:

Ved beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 643 for et boligområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej vil den vedtagne lokalplan med de foreslåede ændringer blive offentliggjort med en klagefrist på 4 uger.

Afsendere af høringssvar vil blive besvaret som angivet i hvidbogen.

Model B:

Hvis udvalget beslutter ikke at vedtage lokalplan 643 endeligt med sin nuværende udformning foreslår administrationen, at der i stedet skal udarbejdes løsningsforslag for, hvordan udviklingsmulighederne for Erhvervsområde Øst kan sikres i større grad i et nyt lokalplanforslag.

Svendborg Kommune kan i den forbindelse være forpligtiget efter planloven til at sikre, at konkrete løsningsforslag om større støjafskærmning er tilstrækkelige. Dette vil typisk kræve tilvejebringelse af forudgående undersøgelser som sikkerhed herfor og Svendborg Kommune vil samtidig påtage sig ansvaret for, at de anviste løsningsforslag er tilstrækkelige. Dette skal ses i modsætning til, at bygherre almindeligvis bærer ansvaret ved krav om etablering af en støjafskærmning som kun skal sikre at gældende støjgrænser overholdes.

Når løsningsforslagene er udarbejdet, skal Plan- og Lokalsamfundsudvalget tage stilling til om der skal arbejdes videre med et konkret løsningsforslag med henblik på at dette indarbejdes i et nyt lokalplanforslag. 

Løsningsforslag som skal sikre udviklingsmulighederne i større grad for Erhvervsområde Øst må forventes at komme til at påvirke den nuværende disponering af lokalplan 643 væsentligt.

Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er afholdt indenfor Byg og Byudviklings eksisterende budget.

For at realisere vejadgang fra Ørbækvej, vil der være behov for at foretage trafikmæssige foranstaltninger på den offentlige vej, i form af f.eks. venstresvingsbaner, indslusningsanlæg eller lignende. Ved ansøgning om adgang til lokalplanområdet kan ejere pålægges helt eller delvist at betale omkostningerne til de nødvendige trafikale foranstaltninger på den offentlige vej.

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved model A, da planlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering, men det kan have indflydelse på udviklingsmulighederne i erhvervsområde øst. Virksomhedernes nuværende aktiviteter vil ikke blive begrænset

Ved model B må der forventes udgifter til udarbejdelse af løsningsforslag, tilretning af lokalplanforslag, samt forundersøgelser ved eksterne konsulenter. Omfang af eksterne konsulenter kendes ikke på nuværende tidspunkt, men udgifterne hertil forventes at kunne afholdes inden for Byg og Byudviklings eksisterende budget.

Lokalplanområdet ligger udenfor kollektiv varmeforsyning i gældende varmeplan. Dette betyder, at der skal laves individuel varmeforsyning i form af varmepumper eller lignende. Lokalplanen giver desuden mulighed for solceller på tagene.

Hele området vil bestå af nyopførte bygninger, hvilket vil få en konsekvens for udledningen af CO2 i forbindelse med opførelsen af byggeriet.

Planloven

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Man stemte om indstillingens model A:
 

For stemte 3 medlemmer: John Arly Henriksen (A) Torben Frost (A) og Arne Ebsen (F).
 

Imod stemte 4 medlemmer: Per Nykjær Jensen (I), Mette Kristensen (V), Flemming Madsen (A) og Ib Knudsen (Ø).
 

Man stemte om indstillingens model B.
 

For stemte 4 medlemmer: Per Nykjær Jensen (I), Mette Kristensen (V) Flemming Madsen (A) og Ib Knudsen (Ø).
 

Imod stemte 3 medlemmer:
 

John Arly Henriksen (A), Arne Ebsen (F), Torben Frost (A).
 

Arne Ebsen(F) benyttede standsningsretten og hævede sagen til kommunalbestyrelsen.

Afbud fra Pia Dam (A). Stedfortræder er John Arly Henriksen (A).

Liste C stiller følgende vedtagelsesforslag:

• Kommunalbestyrelsen stiller garanti for, at virksomhederne i Erhvervsområde Øst sikres drifts- og udviklingsmuligheder indenfor de rammer, der er fastlagt i lokalplan 678
• Lokalplan 643 vedtages endeligt på betingelse af, at der indgås aftale med grundejer om, at efter opførelse af støjvolden på matr. 16q Tved By Tved i overensstemmelse med lokalplan 643, og senest i forbindelse med ibrugtagning af de første boliger i lokalplanområdet, forpligter grundejer sig til at overskøde det fulde voldanlæg vederlagsfrit til Svendborg kommune.
• Anbefalede tilpasninger omkring afskærmning af naboer mod Walkendorffsvej og placering af stien mod nordvest, samt mindre redaktionelle rettelser, indarbejdes i den endelige lokalplan.
• Indkomne høringssvar behandles som foreslået i den vedlagte hvidbog.

Liste V rejste et procedureforslag om, at sagen sendes tilbage til udvalget med henblik på at overveje model B med inddragelse af C´s vedtagelsesforslag indgår.

Liste V foreslog, at man vedtog model B.

Man stemte først om liste V´s procedureforslag:

For stemte: 14 (V, L, B, Ø, Rasmus Drabe Feldingbjerg og Flemming Madsen

Imod stemte: 15 (A, C, F og O)

Man stemte herefter om liste V´s vedtagelsesforslag.

For stemte: 14 (V, L, B, Ø, Rasmus Drabe Feldingbjerg og Flemming Madsen

Imod stemte: 15 (A, C, F og O)

Man stemte derefter om Liste C´s vedtagelsesforslag:

For stemte: 15 (A, F, C og O)

Imod stemte: 14 (V, L, Ø, B, Rasmus Drabe Feldingbjerg og Flemming Madsen)

Afbud fra Maria Haladyn (A), Karl Magnus Bidstrup (A), Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A), Astrid Ejlersen (A), Karen Kruse (V).

Borgerrådgiverens årsberetning for 2024

Direktionen indstiller at:

• Økonomiudvalget overfor kommunalbestyrelsen anbefaler, at borgerrådgiverens årsberetning for 2024 tages til efterretning.

Det følger af borgerrådgiverens funktionsbeskrivelse, at borgerrådgiveren årligt skal afgive en beretning til kommunalbestyrelsen om arbejdet i borgerrådgiverfunktionen i det forgangne år.

Dette er den nuværende borgerrådgivers 3. beretning og den 5. beretning fra borgerrådgiverfunktionen i Svendborg Kommune.

Beretningen har til formål at give et indblik i årets henvendelser og samt hvordan borgerne, der har henvendt sig hos borgerrådgiveren, har oplevet at være i kontakt med Svendborg Kommune. Borgerrådgiveren kan i sin beretning give forslag og anbefalinger til kommunens politiske niveau og administrationen.

Borgerrådgiveren har i beretningsperioden fra 1. januar 2024 til udgangen af december 2024 registreret 205 borgerhenvendelser/borgersager.

Af de 205 borgerhenvendelser er 126 registreret som klager, mens 79 henvendelser har anden karakter. Henvendelser af anden karakter udgør primært henvendelser med anmodninger om vejledning, samt henvendelser, hvor borger er blevet viderehenvist til forvaltningen med henblik på videre foranstaltning.

I beretningen for 2024 følger borgerrådgiveren op på anbefalinger fra 2023, ligesom der afgives følgende 3 nye anbefalinger:

• Anbefaling om øget fokus på sagsoplysningsprocessen
• Anbefaling om øget fokus på at tage ansvar for begåede fejl
• Anbefaling om øget fokus på risikoen for forråelse

Ingen for 2025.

Ingen.

Kommunestyrelseslovens § 65e.

Funktionsbeskrivelse for borgerrådgiveren i Svendborg Kommune.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Johan Weltzin Kristensen (Ø) deltog som suppleant.

At årsrapporten tages til efterretning.

Whistleblowerudvalget indstiller, at Økonomiudvalget tager whistleblowerudvalgets årsrapport 2024t til efterretning.

Ifølge Lov om beskyttelse af whistleblowere § 27 offentliggøres årligt oplysninger om Svendborg Kommunes whistleblowerordning. Dette sker på kommunens hjemmeside.

Årsrapporten 2024 om whistleblowerordningen dækker perioden fra 1. januar 2024 til 31. december 2024.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Johan Weltzin Kristensen (Ø) deltog som suppleant.

Godkendelse af udkast til Svendborg Kommunes ”Årsregnskab & beretning 2024”.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at:

• Udkast til ”Årsregnskab & beretning 2024” for Svendborg Kommune godkendes, og sammen med tilhørende bilag / oversigter overgives til revision jf. styrelseslovens §45.

Der forelægges udkast til "Årsregnskab & beretning 2024" for Svendborg Kommune. 

Beretningen indeholder en overordnet regnskabsaflæggelse med fokus på kommunens samlede økonomi, og som bilag på sagen ligger:

• Fagudvalgsberetninger 2024
• Anlægsregnskab 2024
• Regnskabsoversigter 2024
• Ejendomsfortegnelse pr. 31.12.2024

Regnskabet udviser et samlet driftsoverskud på 307,1 mio. kr. imod vedtaget budget på 206,9 mio. kr. og et korrigeret budget på 204,8 mio. kr.

Der har i 2024 været afholdt anlægsudgifter for netto 171,0 mio. kr., imod vedtaget budget på 140,0 mio. kr. og et korrigeret budget på 213,2 mio. kr.

Kommunens samlede likvide ultimo beholdning er øget med ca. 135,1 mio. kr., fra en negativ beholdning ultimo 2023 på ca. -97,8 mio. kr., til en positiv beholdning ultimo 2024 på ca. 37,2 mio. kr.

Likviditeten var i gennemsnit 218,0 mio. kr. i 2024, opgjort efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregningsmodel for gennemsnitsbeholdning.

Som led i regnskabsaflæggelsen er overførsler af restbevillinger fra 2024 til 2025-26 blevet behandlet på Økonomiudvalgs- og Kommunalbestyrelsesmøderne i marts 2025.

Udkast til Årsregnskab & beretning 2024 fremlægges efter godkendelse, sammen med bilagene: Fagudvalgsberetninger 2024, Anlægsregnskab 2024, Regnskabsoversigter 2024 og Ejendomsfortegnelse pr. 31.12.2024, på Svendborg Kommunes hjemmeside.

Den økonomiske konsekvens for regnskabsaflæggelsen indgik i dagsordenspunkt for overførsler fra 2024 til 2025/26.

Ingen.

Lov om Kommunernes Styrelse, og Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A)

Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Johan Weltzin Kristensen (Ø) deltog som suppleant.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om ordningen, hvor kommunalbestyrelsens medlemmer har mulighed for at vælge vederlag i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal være gældende for valgperioden 2026 -2029.

Direktionen indstiller at økonomiudvalget anbefaler at Kommunalbestyrelsen:

Ikke tilvælger beslutning om at ordningen med vederlag som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for kommunalbestyrelsens medlemmer skal gælde i valgperioden 2026 – 2029.

Pr. 1. januar 2026 ændres styrelsesloven, det betyder at kommunalbestyrelsen fremover senest 6 måneder før funktionsperiodens udløb kan beslutte, om ordningen, hvor kommunalbestyrelsens medlemmer har mulighed for at modtage vederlag i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal være en mulighed i Svendborg kommune den kommende valgperiode.

Beslutningen kan ikke ændres af den nyvalgte kommunalbestyrelse i løbet af den næste valgperiode.

Kommunalbestyrelsen skal inden den 30. juni 2025 beslutte, om ordningen, hvor der ydes vederlag i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal gælde i Svendborg Kommune i valgperioden 2026 – 2029.

Ordningen har indtil nu været en lovhjemlet mulighed for kommunalbestyrelsens medlemmer.

Ved udgangen af hvert år vælger hvert medlem, om vedkommende ønsker at modtage fast vederlag eller vederlag i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste den gældende år.

Vælges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, reduceres det faste vederlag (reduktion er 24.511 kr. i 2024).

Til gengæld modtager man i henhold til den vedtagne retningslinje erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tid brugt på møder, kurser og seminarer samt en række øvrige aktiviteter som led i varetagelse af hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen.

Retningslinjer for ”Vederlag og godtgørelser for Byrådet” er vedlagt

Lovændringen er med baggrund i KL’s henvendelse til ministeriet ved brev af 30. juni 2023, med en opfordring til at fjerne bestemmelsen i styrelsesloven, om mulighed for vederlag i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet ordningen efter KL’s opfattelse er utidssvarende.

KL skriver endvidere at i forhold til selvstændige erhvervsdrivende kan det være vanskelig for medlemmet selv at fremskaffe nødvendig dokumentation, samt for de kommunale forvaltninger og for kommunalbestyrelsen, som i sidste ende har ansvaret for at sikre den fornødne dokumentation, som består i at opgøre og sikre dokumentation for den tabte arbejdsfortjeneste, som en selvstændigt erhvervsdrivende havde på grund af hvervet.

Administrationen tilslutter sig KL’s betragtninger af flere grunde:

• Manglende økonomisk forudsigelighed.
• Administrativ tungt og kræver en del ressourcer at varetage ordningen.
  Ordningen kan bruges af både ansatte og selvstændige erhvervsdrivende. Ordningen kræver at der hver måned afleveres dokumentation for tabet, som så skal gennemgås for administrationen og sammenholdes med kommunalbestyrelsen retningslinjer for tabt arbejdsfortjeneste. Specielt selvstændige erhvervsdrivende kan være svære at dokumentere.

Siden 2007 har muligheden kun været anvendt af et kommunalbestyrelsesmedlem i en del af perioden 2018 – 2021., så der vil ikke ændres på praksis ved en afskaffelse af muligheden.

Såfremt kommunalbestyrelsen tilvælger ordningen for perioden 2026 – 2029, udarbejder administrationen en sag, hvor der skal tages stilling til dokumentationskrav ved brug af ordningen om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet den nye styrelseslov giver andre muligheder for dokumentationskrav.

Såfremt Kommunalbestyrelsen ikke tilvælger ordningen, vil Bilaget vedr. ”Vederlag og godgodtgørelse” blive tilrettet, og afsnit om tabt arbejdsfortjeneste fjernet, samtidig ændres Byrådet til Kommunalbestyrelsen.

Der er ikke afsat særlige midler i budgettet til vederlag i form af erstatning  for tabt arbejdsfortjeneste.

Anvendes ordningen vil det betyde en større udgift til det politiske arbejde som ikke er budgetlagt, da det må formodes at et kommunalbestyrelsesmedlem kun vil anmode om tabt arbejdsfortjeneste såfremt der er en øget indtjening for vedkommende.

Styrelsesloven § 16 stk. 5 gældende fra 1. januar 2026.

Lovforslag L 48 vedtaget af Folketinget 12. december 2023.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles

Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Johan Weltzin Kristensen (Ø) deltog som suppleant.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Den selvejende institution Mærskgårdens Udbygning har anmodet om at Svendborg Kommune giver en kommunegaranti på 1,1 mio. kr. som medfører tilsvarende deponering. 

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

• At der stilles kommunegaranti for en kassekredit/lån på 1,1 mio. kr. til Den selvejende institution Mærskgårdens Udbygning til udskiftning af energikilde.
• At beløbet til deponering på 1,1 mio. kr. finansieres af allerede afsat beløb til deponering udvidelse af Tandklinik.
• At restbeløbet på 0,9 mio. kr. vedr. Tandklinikken tilgår puljen i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 7,7 mio. kr. til at udskifte energikilden på Mærskgården og Mærskgårdens Udbygning fra gas til luft-vand varmepumpe. Udskiftningen vil reducere CO2-belastningen med 192 tons pr. år, og samtidig vil det medføre lavere omkostninger for beboerne til opvarmning.

På grund af institutioners forskellighed skal de to institutioner individuelt tilvejebringe den nødvendige finansiering, der måtte ligge ud over den bevilgede sum. Bestyrelsen for institutionerne har besluttet, at en overskridelse af budgettet ikke må medføre stop for projektet, idet det med et så stort fondstilskud aldrig bliver mere fordelagtigt for institutionerne at foretage investeringen.

Den forholdsmæssige andel til Mærskgårdens Udbygning forventes at udgøre 1,1 mio. kr. inkl. afsat beløb til uforudset udgifter.

En lånegaranti vil kræve deponering på 1,1 mio. kr., da der ikke forventes ledig låneramme.
Der er afsat deponering på 2,0 mio. kr. vedr. udvidelse af Tandklinikken. Men beløbet skal ikke anvendes, på grund af modregning i opsagt lejemål. Restbeløbet på 0,9 mio. kr. tilgår puljen i forbindelse med regnskabsafslutningen, og de årlige frigivelser tilpasses den nye deponering.

Ikke vurderet.

 Bekendtgørelse nr. 1484 af 5. december 2024 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Johan Weltzin Kristensen (Ø) deltog som suppleant.

Kommunalbestyrelsen besluttede med budget 2025 at afsætte 500.000 kr. til udarbejdelse af en udviklingsstrategi for vækst og samarbejde i Svendborg Bymidte. Der skal nu tages stilling til, hvorledes udviklingsstrategien og den tilhørende økonomi skal udmøntes

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At Model 3 for en femårig udviklingsstrategi for Svendborg bymidte godkendes.
• At administrationen bemyndiges til at lave udbud på rådgiverydelse for udarbejdelse af en udviklingsstrategi for bymidten.
• At der udarbejdes et budgettema til de kommende budgetforhandlinger 2026 med henblik på at kunne iværksætte yderligere handlinger på baggrund af den femårige udviklingsstrategi for Svendborgs bymidte.

Med Budget 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen, at ”Der afsættes 500.000 kr. til udarbejdelse af en femårig udviklingsstrategi for vækst og samarbejde i Svendborg bymidte. Strategien skal fremtidssikre bymidten ved at give støtte og opbakning til butikkerne og det lokale erhvervsliv, så Svendborg kan forblive en livlig og dynamisk handelsby”.

I januar 2025 havde Kommunalbestyrelsen en temadrøftelse om metode og modeller for en fremtidig udviklingsstrategi.

Detailhandelsundersøgelse

I forbindelse med forslag til Kommuneplan 2025-37, er der udarbejdet en detailhandelsundersøgelse af Svendborg Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende anbefalinger for Svendborg Bymidte:

-         De mest centrale gader skal styrkes og understøttes til placeringen af butikker og kundevendte funktioner.

-         Udbuddet af oplevelser skal styrkes centralt i Svendborg Bymidte.

-         Samarbejdet på alle niveauer i bymidten skal understøttes

-         Dyrk mangfoldigheden, både i forhold til udbud af butikker og aktivt byliv med andre oplevelser end shopping. Både med interessante byrum, der opfordrer til ophold og fortsat mulighed for permanente og midlertidige oplevelser og events

Herudover fremgår det, at ”…for at styrke detailhandelen i kommunen bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører (kommunen, detailhandlerne, interesseorganisationer og ejendomsbesiddere m.fl.) fortsat aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. En tæt dialog og koordinering vil være essentiel for at sikre en bæredygtig handelsstruktur og den bedste positive udvikling af detailhandlen.

Nogle opgaver bør som udgangspunkt løses af Svendborg Kommune, mens ansvaret for andre opgaver ligger hos detailhandlen eller en af de andre aktører. Andre opgaver kan kun løses i et samarbejde mellem de forskellige interessenter. ”

Modeller

Med baggrund i ovenstående anbefalinger har administrationen udarbejdet 3 modeller for udmøntning af udviklingsplanen, som på forskellig vis kan medvirke til at realisere udviklingsstrategien:

Modellerne anviser forskellige strategiske greb, som kan anvendes hver for sig eller i forlængelse af hinanden:

Model 1 tager udgangspunkt i erhvervskontorets indsatser og konkrete tiltag indenfor erhverv, turisme og kultur:

-         Styrkelse af detailhandlen, herunder på sigt med tilbud om kompetencetilførsel

-         Markedsføring:

• Markedsføring af Svendborg som handelsby
• Markedsføring ift. turisme/dagsgæster

-         Attraktiv bymidte med:

• Kommercielle events mhp. at generere kunder til byen
• Aktiviteter på torve, pladser og gågader
• Udsmykning af bymidte

Model 2 bygger videre på indsatser i Model 1 vedr. Erhverv, Turisme og Kultur og tilføjer Arealanvendelse:

Med udgangspunkt i detailhandelsanalysen bør der vurderes på bymidtens anvendelse og planmæssige afgrænsning af funktioner med henblik på at fremtidssikre bymidtens udvikling. Det kan blandt andet omhandle revision af de planmæssige afgrænsninger samt områdets anvendelse, set i forhold til brugernes konkrete adfærd og anvendelse af byen. Det omhandler blandt andet, hvor folk faktisk opholder sig, hvor de oplever grænser eller overgange, og hvordan de planmæssige rammer kan tilpasses for at sikre en god understøttelse af bymidten.

Model 3 bygger videre på indsatserne fra model 1) Erhverv, Turisme og Kultur, model 2) Arealanvendelse og tilføjer et tredje indsatsområde, model 3) Det fysiske miljø.

Model 3 er en helhedsorienteret model, som inkluderer en strategi for et fysisk løft af bymiljøet, herunder understøttende byrum, natur og klima samt trafik og infrastruktur. Der er på den måde tale om en samlet udvikling af en attraktiv handelsby i forlængelse af kommunens udviklingsstrategi. Herudover inkluderer det arbejde med kommunens mobilitetsplan, klimahandleplanen samt øvrige relevante analyser, planer og strategier. Se bilag 1(bilag 1. Model udviklingsstrategi)

Det er administrationens anbefaling, at der arbejdes videre med en nærmere detaljering af model 3. Denne model vurderes bedst ift. udarbejdelse af en inddragende og helhedsorienteret strategi, der dels kan pege på handlinger nu og her og dels kan sætte en fælles retning for handlinger på længere sigt, for herved at medvirke til at fremtidssikre bymidten.

Vedlagt som bilag til sagen er:

• Forslag til strategisk udviklingsplan for bymidten
• Handlingsplan 2025 fra Shopping Svendborg 

Der er afsat 500.000 kr. i budget 2025, som ønskes frigivet. Afhængig af hvilken model der vælges, anbefales det, at lade Svendborg Event & Turisme udmønte en del af midlerne:

Ved valg af model 3 anbefales det at Svendborg Event & Turisme udmønter 100.000 kr. i 2025 til aktiviteter i bymidten, herunder markedsføring af Svendborg som handelsby.

De resterende midler anbefales anvendt til ekstern rådgivning, mhp. at sikre specialistviden til brug for en samlet udviklingsstrategi, herunder workshops, borgerinddragelse, spørgeundersøgelse og inspiration til midlertidige aktiviteter. Da brugen af ekstern rådgiver overstiger grænseværdien for brug af ekstern rådgiver på 150.000 kr., søges der en godkendelse af dette.

Kommunalbestyrelsen

Venstre stillede følgende forslag:
 

”Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at ”Langsigtet strategi 2025 - 2029 fra Shopping Svendborg” lægges til grund for det videre arbejde. Det afsatte budget på 500.000 kr. i 2025 overføres til Svendborg Event og Turisme og allokeres til Svendborg Event og Turisme og Shopping Svendborg, som i fællesskab arbejder på implementering af udviklingsstrategien. Desuden udarbejdes et budgettema til de kommende budgetforhandlinger for 2026-2029 med henblik på det fortsatte arbejde med handleplanen fra 2026.”
 

Udvalget godkendte forslaget, under forudsætning af, at det optages som budgettema, med henblik på en sammenhængende strategisk plan for bymidten.
 

Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at ”Langsigtet strategi 2025-2029 fra Shopping Svendborg” lægges til grund for det videre arbejde. Det afsatte budget på 500.000 kr. i 2025, overføres til Svendborg Event og Turisme, og allokeres til Svendborg Event og Turisme og Shopping Svendborg, som i fællesskab arbejder på implementeringen af udviklingsstrategien. Desuden udarbejdes et budgettema til de kommende budgetforhandlinger for 2026-2029 med henblik på det fortsatte arbejde med handleplanen fra 2026.

Der forudsættes et budgettema, med henblik på en sammenhængende strategisk plan for bymidten.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Anders Johansson (C) var fraværende. Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.

Teknik- og Miljøudvalget tilslutter sig anbefalingerne fra Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Johan Weltzin Kristensen (Ø) deltog som suppleant.

Grundet stigende efterspørgsel på sundheds- og wellnessaktiviteter samt et behov for at øge indtægtsgrundlaget, ønsker Svendborg Svømmeland at etablere et udendørsområde med årstidsbassin og sauna.

Formålet er at imødekomme en stigende efterspørgsel på sundheds- og wellnessaktiviteter samt at øge indtægtsgrundlaget og derved kunne indfri indtægtsbudgettet og finansiere anlægsinvesteringen over en årrække.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales

• At der bevilliges og frigives en samlet anlægsbevilling på 6,4 mio. kr. til udviklingsprojektet med etablering af udendørsområde ved Svendborg Svømmeland. Såfremt beløbet efter projektering overstiger 6,4 mio. kr., vil administrationen revurdere muligheden for at realisere projektet.
• At ovenstående anlægsbevilling finansieres ved indarbejdelse af en negativ driftsramme på 6,4 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalget område, under Centeret for Ejendomme og Teknisk Service eksisterende driftsramme
• At godkende brugen af ekstern rådgiver

Svendborg Svømmeland blev etableret i 1994 i forbindelse med Landsstævnet og har siden fungeret uden nogle former for facilitetsudvidelser. Med stigende efterspørgsel på sundheds- og wellnessaktiviteter samt et behov for at øge indtægtsgrundlaget foreslås en udvidelse af nyt udendørsområde, se bilag 1 (Bilag 1. Ideoplæg udarbejdet af arkitektfirmaet Arne Birk) og bilag 2 (Bilag 2. Kortinfo tegning af udendørsområdet).

Anlægsudgifterne forbundet med etableringen af udendørsområdet finansieres via en negativ driftsramme på 6,4 mio. kr. inden for den eksisterende ramme, som vil udlignes i forbindelse med øgede indtægter grundet de nye faciliteter. Anlægsinvesteringen vil dermed blive betalt af via de afledte øgede indtægter. 

Udvidelsen omfatter etablering af et ca. 300 m² stort udendørsområde med følgende faciliteter:

• Årstidsbassin til helårsbrug
• Fællessauna med plads til ca. 60 personer til afvikling af saunagus
• Terrasseområde som et rekreativt område for gæster
• Udendørs koldtvandsbrusere til brug i forbindelse med sauna og saunagus

Udendørsområdet anlægges i harmoni med omgivelserne, hvor der vil være fokus på bæredygtigt materialevalg og grøn energi, i det omfang det er muligt.

En fællessauna vil give forbedret opsyn for personalet, og øge sikkerheden til gavn for brugerne. Det vurderes, at en indskrænkning af åbningstiden i de eksisterende saunaer til dels vil modsvare det øgede energiforbrug. 

Andre kommuner, der har etableret lignende udendørs wellness-faciliteter, har oplevet en markant øget brug af svømmehallerne, både blandt faste brugere og nye målgrupper. Erfaringerne viser, at særligt fællessaunaer og helårsbassiner tiltrækker et bredt publikum, herunder motionister, familier, turister og ældre borgere.

Flere kommuner rapporterer også, at anlæggene har en positiv effekt for sårbare grupper, fx personer med kroniske smerter eller psykiske udfordringer, som oplever, at årstidsbassiner og saunaer har en gavnlig effekt på deres velvære. Ligeledes har andre kommuner lavet målrettede tilbud til veteraner. En indsats vil ske i samarbejde med Sundhedsafdelingen i Svendborg Kommune.

Et udendørsområde med fokus på velvære og rekreation understøtter dermed både folkesundheden og den kommunale strategi om at fremme aktive fællesskaber og turisme.

Etablering af et udendørs område vil også kunne understøtte Svendborg Svømmelands indtægtsgrundlag og dermed kunne imødekomme fremskrivninger på indtægter.

Priserne for adgang til Svømmeland ligger på niveau med andre sammenlignelige svømmehaller i andre kommuner, og det er vurderingen, at produktet er prisfølsomt.

Prisstigninger vurderes ikke mulig, uden risiko for at ekskludere grupper af borgere fra at komme i Svendborg Svømmeland, hvilket ikke er hensigtsmæssig. Det vurderes derimod muligt at imødekomme en øget indtjening gennem udvikling og udvidelse af Svendborg Svømmelands faciliteter.

Det er administrationens vurdering, at prisstigninger kan begrænses helt eller delvis i 2-3 år på de ordinære billettyper, alternativt mindre takststigninger end budgetterne fremskrives med.

Anlægsudgifterne forbundet med realiseringen af projektet er estimeret til 6,4 mio. kr. og indeholder etableringen af et årstidsbassin til helårsbrug, fællessauna, terrasseområde og udendørs koldtvandsbrusere.

Anlægsudgifterne søges finansieret ved indarbejdelsen af en negativ pulje på 6,4 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalget område, under Centeret for Ejendomme og Teknisk service eksisterende driftsramme. Udligningen af den negative pulje skal ske over en årrække indenfor Teknik og Miljøudvalgets eksisterende driftsramme.

Realiseringen af projektet vil medføre en øget indtægt, som skal sikre tilbagebetaling af anlægssummen. Hastigheden på tilbagebetalingen vil afhænge taksten og antal brugere. Taksterne bliver forelagt til godkendelse i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2026. Administrationen forventer en tilbagebetalingstid på maksimalt 10 år.

De forventede merindtægter skal være med til at imødekomme den udfordring der er på indtægterne, da indtægtsbudgettet stiger, men ikke taksterne. I 2025 skal der skabes omsætning for 233 t.kr. mere i forhold til 2024 grundet fremskrivninger, hvilket er en tilbageværende udfordring, som er svær at imødekomme med de nuværende faciliteter.

Herudover vil evt. merindtægter kunne bidrage til nedbringelsen af den negative anlægspulje.

Da brugen af ekstern rådgiver forventes at overstige den politisk godkendte grænse på 0,15 mio. kr. søges der om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Den samlede CO2-påvirkning af projektet forventes at blive neutral.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Johan Weltzin Kristensen (Ø) deltog som suppleant.

Beslutning om valg af grund til opførelse af skæve boliger.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At der træffes beslutning om valg af én af følgende grunde til etablering af nye skæve boliger
  • Tved Kirkevej 5, 5700 Svendborg
  • Tankefuld, 5700 Svendborg
  • Hellet 14, 5700 Svendborg

Direktionen indstiller til Plan – og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• At der igangsættes ny planlægning for den valgte grund

Direktionen indstiller til Teknik – og Miljøudvalgets godkendelse,

• At anlægsmidlerne på 2 mio. kr. frigives til realisering af projektet

Baggrund

Der er stigende behov for boliger til borgere med social udsathed og hjemløshed. Regeringens hjemløsereform, der trådte i kraft 1. oktober 2023, stiller tydeligere krav til kommunerne om at finde passende og egnede boligløsninger til borgere, der er ramt af hjemløshed, idet refusionsreglerne er ændret, så kommunerne får mindre statsrefusion. Hidtil har kommunerne fået refunderet halvdelen af deres udgifter til denne gruppe borgere, som havde ophold på forsorgshjem. Nu kan kommunerne kun få statsrefusion i fire måneder – og fra 2026 i højst tre måneder.

Skæve boliger kan være en økonomisk bedre løsning for Svendborg Kommune sammenlignet med borgeres ophold i § 110-boformer som fx forsorgscentre. Derudover har Beboerklagenævnet fremsendt en henvendelse til Svendborg Kommune med opfordring til at undersøge behovet for at etablere skæve boliger.

På baggrund af et stigende behov for boliger til borgere i hjemløshed, blev der i Budget 2025 afsat 2,0 mio. kr. til opførelse af ca. 8-10 nye skæve boliger. Opførelsen af de skæve boliger understøtter også realiseringen af masterplanens på det sociale områdes tema om "Boliger til borgere i hjemløshed".

Projektet gennemføres i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB), der fungerer som bygherre.

Målgruppen for skæve boliger

Målgruppen for de nye skæve boliger er borgere i hjemløshed som samtidigt er socialt udsatte mennesker med psykiske eller sociale udfordringer. Disse borgere har svært ved at passe ind i traditionelle boligformer. De har typisk behov for en bolig der er afskærmet fra andre, da de ofte trives bedst i en mere rolig og uforstyrret tilværelse.

Samtidig er det centralt, at der er god transportforbindelse til bymidten af Svendborg, da mange af borgerne har en stærk tilknytning til bylivet. En stor del af borgernes netværk og sociale støtte befinder sig ofte i centrum af byen (Svendborg), som for eksempel sundhedstilbud, varmestuen, misbrugsbehandling og sagsbehandling. Uden nem adgang til byen risikerer borgerne at blive isolerede, hvilket kan forværre deres situation.

Proces og vurdering af potentielle grunde 

Den indledende del af projektet har, med afsæt i borgernes behov, været at finde en egnet relativ bynær byggegrund, til opførelse af de skæve boliger. Der har været afsøgt i alt 17 grunde, der hovedsageligt har været kommunale, men heriblandt også enkelte ejet af almene boligforeninger og private aktører. Lovgivningsmæssigt kan der stilles en kommunal grund vederlagsfrit til rådighed for projektet, hvilket er en forudsætning for at få den samlede projektøkonomi til at hænge sammen.

Udover ejerforholdet er de potentielle byggegrunde alle screenet ud fra en tværfaglig vurdering med fokus på både det planfaglige, socialfaglige, økonomiske og boligselskabets perspektiver og behov.

I bilag 1 (”Bilag 1: samlet oversigt og screeningsskema for grunde”) indgår et geografisk oversigtskort, de faglige perspektiver og vurderingskriterier samt konklusionerne for alle 17 grunde. Udover den administrative faglige screening, har der været afholdt en besigtigelse af udvalgte grunde med borgere i målgruppen for de skæve boliger, som har givet supplerende input til den socialfaglige vurdering.

Valg af endelig grund

På baggrund af den samlede screening og vurdering, står nedenstående tre grunde tilbage, som egnede i forhold til opførsel og placering af de skæve boliger.

-         Tved Kirkevej 5, 5700 Svendborg

-         Tankefuld, 5700 Svendborg

-         Hellet 14, 5700 Svendborg

I bilag 2 (”Bilag 2: Endelige grunde”) præsenteres et nærmere geografisk overblik over de ovenstående tre grunde.

Plangrundlag og yderligere borgerinddragelse

Som en del af den videre proces skal der udarbejdes et nyt plangrundlag for at realisere de skæve boliger. Dette gør sig gældende for alle de tre anbefalede grunde. Denne proces varetages af Planafdelingen i Svendborg Kommune i samarbejde med de øvrige fagområder og bygherre, og vil ligeledes indeholde en offentlighedsfase med borgerinddragelse og nabohøring på den valgte grund.

I Budget 2025 blev der afsat 2 mio. kr. som et kommunalt tilskud til realisering af projektet i samarbejde med en almen boligorganisation som bygherre. Projektet gennemføres i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB) som bygherre. Byggeriet finansieres af SAB med tilskud fra Social – og Boligstyrelsen. Det er en forudsætning for realisering af projektet, at der opnås fuldt tilskud på 400.000 kr. pr. bolig fra Social- og Boligstyrelsen. Samt at de 2 mio. kr. der er afsat i Budget 2025 anvendes til opførelse af boligerne, da beregninger fra boligselskabet viser, at det er relativt vanskeligt at få projektet til at hænge økonomisk sammen, da der er krav om at huslejen ikke må overstige 3500 kr., hvis det skal matche borgernes betalingsevne.

Jf. Bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger, kan der stilles en kommunal grund vederlagsfrit til rådighed for projektet, hvilket vurderes også at være en forudsætning for at få den samlede projektøkonomi til at hænge sammen.

Opstår der væsentlige uforudsete udgifter, er der ikke afsat midler hertil, idet udgifterne ikke kendes på nuværende tidspunkt. De uforudsete udgifter vil blive løftet særskilt efter behov.

Det bemærkes, at grunden der ligger på Hellet 14, 5700 Svendborg er på Svendborg Kommunes salgsliste med et forventet indtægtsbudget på 840.553 kr.. Indtægtsbudgettet skal indfries eller på anden måde udlignes. Ydermere må der forventes udgifter til støjafskærmning på denne grund.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Almenboligloven og bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger.

Kommunalbestyrelsen

Udvalget anbefaler, at man vælger grunden Hellet 14 til etablering af nye skæve boliger.

Udvalget anmoder om, at administrationen udarbejder et budgettema vedrørende nedrivning af de eksisterende bygninger på grunden Hellet 14.

Høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte blev udleveret.

Dorthe Ullemose (O) var fraværende. Henrik Nielsen (C ) deltog som suppleant.

Udvalget godkendte igangsætning af ny planlægning for Hellet 14.

Indstillingen godkendes, hvormed anlægsmidlerne på 2 mio. kr. frigives til realisering af projektet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Johan Weltzin Kristensen (Ø) deltog som suppleant.

Revisionen omfatter, hvilke nye handlinger, der skal igangsættes i forlængelse af den gældende strategi. Kommunalbestyrelsen skal beslutte om ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2023. Nye handlinger 2025-2036’ kan godkendes. (Vedlagt som bilag 1. (Bilag 1. ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2023. Nye handlinger 2025-2036’).

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler:

• At godkende fremlagte revisionsforslag ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’.

Beslutning om revision

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 9. november 2023 at gennemføre en mindre revision af strategien for Natur og Friluftsliv med fokus på handlingerne. Beskrivelserne er stadig aktuelle og mange af de medtagne handlinger er fortsat relevante. Revisionen skal være i tråd med og understøtte:

• Kommunens Udviklingsstrategi
• Udviklingsplanen for Geopark Det Sydfynske Øhav
• Udviklingsplan for Fyns Turisme

Derudover skal revisionen indarbejde ny viden fra undersøgelsen af kommunens biodiversitet (udført af det rådgivende firma WSP i 2022) og relevante elementer fra Klimahandleplanen.

Strategien for Natur og Friluftsliv

Formålet med strategien for Natur og Friluftsliv er at samle og sætte retning for naturindsatserne i Svendborg Kommune.

Den første plan for Svendborg Kommunes Natur og Friluftsliv blev vedtaget i 2013. I 2018 blev ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030’ vedtaget. Derudover er naturområdet fremhævet som en bærende styrkeposition i Svendborg Kommunes udviklingsstrategi 2023 – 2035.

Strategien indeholder et baggrundsafsnit med beskrivelser af naturgrundlaget og naturens samfundsværdier. Herefter følger syv indsatsområder med redegørelser, målsætninger og handlinger for naturen og friluftslivet i Svendborg Kommune. Strategien omhandler både handlinger på private arealer og på kommunens egne arealer.

Indsatsområderne i strategien er:

1. Naturpleje
2. Biodiversitet og sammenhængende natur
3. Skove
4. Blå natur
5. Bynatur
6. Friluftsliv
7. Formidling

Friluftsliv er forstået som aktiviteter, der foregår i naturen, og hvor naturkvaliteten har betydning for oplevelsen.

Handlingerne er delt op i henholdsvis handlinger, som er sat i gang og nye handlinger. Nogle handlinger kan gennemføres umiddelbart, mens andre har en længere tidsramme og modningstid. Realisering af handlingerne er baseret på frivillige aftaler med lodsejerne.

Gennemførte handlinger foretaget i den forudgående planperiode er listet op til sidst i strategien.

Grøn Trepart

’Planlægning og realisering af projekter affødt af Grøn Trepart’ er medtaget som én ny handling. De konkrete arealomlægningsplaner udarbejdes af de lokale grønne treparter bestående af repræsentanter fra oplands-kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer samt Naturstyrelsen. Arealomlægningsplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner inden for det pågældende opland. Planlægningen sker i den nationale digitale platform MARS og gennemførelsen vil ske efter nationale prioriteringer.

Inddragelse af Det Grønne Råd

Det Grønne Råd har været inddraget i revisionsprocessen gennem to workshops, hvor rådet kom med anbefalinger til nye handlinger.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 16. januar 2025

Teknik- og Miljøudvalget godkendte revisionsforslag og sendte det i offentlig høring i fire uger. Samtidig blev forslaget sendt til Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget for deres eventuelle bemærkninger.

Bemærkninger fra Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

De tre udvalg tog alle revisionsforslaget til efterretning. Kultur- og Fritidsudvalget gjorde opmærksom på, at der skal sikres øget tilgængelighed i forhold til handicappede indskrevet i strategi og handlinger.

Offentlig høring

Der er ikke indkommet høringssvar. Geoparken har som samarbejdspart haft enkelte bemærkninger, som vedrører deres rolle i arbejdet.

Ændringer i forhold til forslaget

Under Friluftsliv, Nye handlinger på private arealer medtages: ’*Sikre øget tilgængelighed for handicappede til natur og friluftsliv på udvalgte steder’ (stjernen markerer prioriterede handlinger).

Under Formidling, Nye handlinger medtages: ’*Udvikle formidling om handicapvenlige faciliter i naturen i samarbejde med handicaporganisationer.’

Da revisionen kun omfatter handlinger, medtages ikke nyt strategisk afsnit om øget tilgængelig i forhold til handicappede. I forordet er tilgængelighed for alle nævnt.

Geoparken er skrevet ud af handlingerne, der hvor de har ønsket det og handling om Geopark-appen er præciseret. Handling omkring udvikling af Natur- og Miljøskolen under Formidling, nye handlinger ændres til: Undersøge mulighederne for at udvikle Svendborg Natur- og Miljøskole både fysisk og kompetencemæssigt.

I forlængelse af arbejdet med potentialeplaner for Geoparkens udvikling tilføjes en ny handling under Friluftsliv, Nye handlinger på private arealer: ’Undersøge mulighederne for at skabe stiforbindelse på langs af den sydfynske højderyg’.

Revisionen af selve strategien har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, men gennemførelsen af nogle af handlingerne kan have afledte konsekvenser.

Strategien har i sig selv ingen indvirkning på CO2-udledningen. Gennemførelse af nogle af handlingerne vil have en positiv effekt.

Naturbeskyttelsesloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Johan Weltzin Kristensen (Ø) deltog som suppleant.

Beslutning om, at forslag til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 8 uger.

Tillægget har til formål at stille funktionelle krav til den nye hovedpumpestation på Svendborg Havn, give Svendborg Spildevand A/S mulighed for at lave supplerende tiltag ved klimatilpasning af deres ledningsnet og tilvejebringe det formelle grundlag for kloakering af husspildevand og håndtering af tag- og overfladevand for områder i Skårup og Vejstrup.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Forslaget til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 8 uger.

Svendborg Spildevand A/S har opført en ny hovedpumpestation på Svendborg Havn, som pumper spildevand ud til Egsmade renseanlæg. Ca. 70 % af den samlede mængde spildevand i Svendborg Kommune forventes at skulle forbi pumpestationen hvert år. Administrationen vurderer, at ændringer i kapaciteten af hovedpumpestationen enten vil kræve større ændringer af spildevandsplanen eller ændringer af eksisterende udledningstilladelser.

Der stilles krav om at hovedpumpestationen som minimum kan håndtere 6.000.000 m3 spildevand om året, samt har en spidsbelastningskapacitet på 610 l/s.

Andre ændringer i forslaget til tillæg 5 indebærer at give Svendborg Spildevand A/S mulighed for at lave supplerende tiltag når de klimatilpasser deres ledningsnet. De supplerende tiltag må højst udgøre 5 % af de samlede anlægsomkostninger og kan f.eks. være forhøjelse af en kantsten, så vandet ikke løber af vejen ind i et hus.

I Vejstrup ved Brudagervej, er der udarbejdet en ny lokalplan (nr. 684), hvor der skal opføres nye boliger. For at imødekomme dette bliver området udlagt som separatkloakeret. Normalt ville området blive udlagt til spildevandskloakeret, men grundet højtstående grundvand og en teknisk svær og dyr løsning for at udlede regnvandet til Vejstrup Å. Da der ikke er andre mulige løsninger, vurderer administrationen at området gerne må lede til regnvandskloakken i Egemosevej. Grundet manglende kapacitet må der dog ikke ledes mere end 2 l/s til regnvandskloakken.

I Skårup ved Sydfyns Fri Fag- og Efterskole, er der forslag for en ny lokalplan for området, hvor der skal opføres nye boliger og nye faciliteter i forbindelse med skolen. En del af området overgår fra landzone til byzone. For at følge den foreslåede lokalplan, vil områderne der overgår fra landzone til byzone blive udlagt til spildevandskloakeret i spildevandsplanen. Resten af området forbliver uændret i spildevandsplanen.

En nærmere beskrivelse af emnerne kan findes i bilag 1 (Bilag 1. Forslag til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 2 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Miljøscreening af tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031) og bilag 3 (Bilag 3. Kortudsnit til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031). Der er ikke nogen redaktionelle opdateringer til tillæg 5.

Tillægget offentliggøres i 8 uger.

Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Miljøbeskyttelsesloven nr. 1093 af 11. oktober 2024. 

Spildevandsbekendtgørelsen 1532 af 27. maj 2024.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Fra 2025 styrkes tilsynet med virksomheders affaldshåndtering for at fremme cirkulær økonomi og reducere CO2-udledningen. De nye regler skyldes ny lovgivning, der indfører administrative og fysiske affaldstilsyn, der baseres på risikovurdering og stikprøvekontrol og omfatter alle virksomhedstyper, fx kontorer og byggerier/nedrivninger. Tilsynene finansieres gennem et gebyr, der dækker omkostningerne ved det øgede kontrolarbejde.

Gebyret, som er brugerbetalt, skal være vedtaget den 1. januar 2025, for at kommunen kan igangsætte fysiske tilsyn.

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at:

• Affaldsgebyret for 2025 på 866,28 kr. godkendes.

Svendborg Kommunes vedtagne taktsoversigt 2025 tilpasses det nye affaldsgebyr.

Baggrund 

Fra den 1. januar 2025 træder ny lovgivning i kraft, der skal styrke tilsynet med virksomheders affaldshåndtering og -sortering.

Alle virksomheder i Danmark har pligt til at sortere deres affald og sikre, at affald, der egner sig til materialenyttiggørelse, ikke sendes til forbrænding. Alligevel forbrændes næsten en tredjedel af alt dansk affald, hvilket medfører udledning af massive mængder CO2. Derfor har Folketinget besluttet at styrke tilsynet med virksomhedernes affaldshåndtering fra 2025 med en strømlinet praksis på tværs af landet.

De nye tilsynsregler er et led i "Strategi for Cirkulær Økonomi" og "Klimaplanen for en grøn affaldssektor". Lovgivningen har til formål at øge materialenyttiggørelsen og reducere mængden af affald, der sendes til forbrænding, hvilket skal bidrage til en reduktion i CO2-udledningen. Det styrkede tilsyn har derudover til formål at fremme lige konkurrencevilkår for virksomheder på tværs af kommunegrænser samt at sikre en højere regelefterlevelse i øvrigt.

Det styrkede affaldstilsyn skal sikre:

• At alle virksomheder - både affaldsproducenter, indsamlingsvirksomheder og modtageanlæg - overholder reglerne om affaldshåndtering og -sortering.
• At affald, der egner sig til materialenyttiggørelse, ikke bliver sendt til forbrænding.
• At der er en reel høj materialenyttiggørelse.
• At der er lige konkurrencevilkår på affaldsområdet.

To nye typer affaldstilsyn - og et eksisterende miljøtilsyn

Fra 2025 bliver tilsynet med affaldssortering og -håndtering styrket med to nye lovpligtige tilsyn: et administrativt affaldstilsyn og et fysisk affaldstilsyn.

Det er Miljøstyrelsen, som skal udføre de administrative tilsyn og på baggrund af de administrative tilsyn udpeges et mindre antal virksomheder til fysiske tilsyn. Det er kommunen, som skal udføre de fysiske tilsyn. 

Det eksisterende miljøtilsyn har særligt fokus på forurenende virksomheder, som eksempelvis emissioner til luft og jord, lugt og støj til omgivelserne. Affaldstilsynet bliver rettet mod alle typer virksomheder, og har fokus på, hvordan virksomhederne håndterer deres affald, og om der er muligheder for større udsortering.

De fleste affaldstilsyn bliver risikobaseret på baggrund af data fra det fælles affaldsdatasystem (ADS), data i CVR-registreret og/eller branchespecifikke data. Med afsæt i en risikomodel bliver virksomheder sammenlignet ved hjælp af en række indikatorer og rangeret, så virksomheder med høj risiko vil blive udvalgt ofte, mens dem med lav risiko sjældnere vil blive udvalgt til affaldstilsyn.

Der bliver dog også foretaget stikprøvekontrol og udført en række tematiserede tilsyn.

Styrkelsen betyder både flere tilsyn på landsplan, og at nye typer virksomheder bliver omfattet af tilsyn, bl.a. kontorer, detailbutikker, hoteller og restaurationer. 

For at lette besværet for virksomhederne, har Svendborg Kommune altid lavet affaldstilsyn sammen med miljøtilsynet, og dette vil fortsætte. De nye virksomhedstyper som udelukkende får et affaldstilsyn, vil blive puljet sammen enten baseret på brancher eller geografi for at opnå størst mulig synergi.

Information om gebyret

I forbindelse med det styrkede affaldstilsyn har administrationen beregnet et gebyr, der skal dække de forventede omkostninger til tilsynet. Gebyret skal dække 100 % af udgifterne i forbindelse med det samlede affaldstilsyn, herunder bl.a. omkostninger til personale, ledelse, økonomistyring, HR-funktioner, husleje, IT-udgifter, drift af biler, transport mv.

Det beregnes på baggrund af en gennemsnitlig administrationsudgift for miljømedarbejdere og ledelse, inklusiv øvrige driftsudgifter på området. Denne model sikrer, at gebyret afspejler de reelle omkostninger forbundet med at opretholde affaldstilsynet se bilag 1 (Bilag 1. Beregning af gebyr for styrket affaldstilsyn).

Affaldsgebyr for Svendborg Kommune er beregnet til 866,28 kr./time.

Andre kommuner ligger mellem 621 kr./time – 877 kr./time.

Timeprisen for et affaldstilsyn er højere end for miljøtilsyn, da miljøtilsyn afregnes med en statstakst, og der kan kun opkræves takst for tiden på virksomheden. Affaldstilsynet må yderligere opkræve for brevskrivning og kørsel.

Affaldstilsynsarbejdet er 100 % brugerbetalt, derfor pålægges virksomhederne en ekstra udgift ved tilsyn.

Virksomheder, som også tidligere har fået miljøtilsyn vil opleve at regningen er delt op i både miljøtilsyn og affaldstilsyn. Virksomheder, som ikke tidligere har fået tilsyn, vil opleve at få en udgift, som de ikke tidligere har kendt.

Der pålægges administrationen 48 ekstra tilsyn om året, dette vil forårsage et ekstra ressourcetræk på nuværende medarbejdere.

Det forventes, at der vil være en marginal øget indtægt for affaldstilsyn, som udføres som en del af et miljøtilsyn.

Det forventes at der skal bruges 3-4 timer pr. ny type virksomhed, der skal udføres et affaldstilsyn på. Hvilket betyder en øget indtægt på 48*(3-4 timer) á 866,28 kr. = 124.744,32-166.325,76 kr.

Fastsættelse af gebyr for styrket affaldstilsyn har ingen konsekvens.

Styrket affaldstilsyn forventes at øge materialenyttiggørelsen og reducere mængden af affald, der sendes til forbrænding, hvilket vil bidrage til en reduktion i CO2-udledning, og medvirke til opfyldelse af målsætningerne i klimahandleplanen.

Bekendtgørelse om affaldstilsyn, nr. 1221 af 22/11/2024

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

I forbindelse med budgetforliget for 2025 blev der afsat anlægsmidler til flytning af 10. klassecenteret fra Vestre Skole til Nymarkskolen. På Kommunalbestyrelsesmødet d. 26. november 2024 blev det besluttet at sende forslaget om flytning til Nymarkskolen i høring med den tilføjelse, at en anden mulig placering på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier (SESG), Skovsbovej 43 også blev sendt i høring.

Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget behandlede høringssvarene på udvalgsmødet d. 15. januar 2025 og besluttede at belyse muligheden for en placering på SESG yderligere.

SESG og Svendborg kommune har efterfølgende ført dialog om muligheden for at placere 10. klasse på SESG. En placering af 10. klasse på SESG vil skulle bestå af to faser.

I det første skoleår, 2025-2026, vil Svendborg Kommune leje lokaler hos SESG, og Nymarkskolen vil fortsat drive 10. klassetilbuddet. Fra og med skoleåret 2026-2027 vil SESG som følge af en virksomhedsoverdragelse kunne overtage driften af 10. klassetilbuddet frem til og med skoleåret 2029-2030, hvor 10. klasse lukkes som følge af reformen af ungdomsuddannelserne fra 2025.

Leje og efterfølgende virksomhedsoverdragelse skal foregå som en samlet løsning. Det første år, skoleåret 2025-2026, hvor man lejer sig ind, vil ske under forudsætning af, der indgås aftale om virksomhedsoverdragelse fra skoleåret 2026-2027.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales enten

• At godkende ny skolestruktur, hvor 10. klassecentret placeres på SESG på Skovsbovej
• At bemyndige administrationen til at indgå lejekontrakt med SESG af et års varighed svarende til skoleåret 2025-2026
• At konvertere de planlagte 0,71 mio. kr., der er afsat til anlægsarbejde på Nymarkskolen ifm. potentiel flytning af 10. klasse til Nymarkskolen som en del af anlægsprojektet ”Kapacitet på skolerne” fra drift til anlæg, til i stedet at dække driftsudgifter på SESG. Midlerne fordeles i 2025 og 2026 med 0,3 mio. kr. i 2025 og 0,41 mio. kr. i 2026.
• At bemyndige administrationen til at foretage en virksomhedsoverdragelse af 10. klassecenteret til SESG med virkning fra og med skoleåret 2026-2027
• At bemyndige administrationen til, som en følge af virksomhedsoverdragelsen, at indgå aftale med SESG om drift af 10. klasse med en takstpris pr. elev/år på 62.667 kr. Taksten prisfremskrives én gang årligt efter KL’s vejledende pristalsregulering

eller
 

• At godkende ny skolestruktur, hvor 10. klassecenteret placeres på Nymarkskolen
• At det bortfaldne matrikeltillæg tilfalder Skole og Uddannelses samlede driftsramme

I forbindelse med budgetforlig 2025-2028 blev der afsat midler til flytning af 10. klassecentret fra Vestre Skole til Nymarkskolen på Marslevvej i 2025 grundet forventet pladsmangel på Vestre Skole.

Den fysiske flytning af 10. klassecentret anses som en ændring af skolestrukturen. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ændringer i kommunens skolestruktur efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

På Kommunalbestyrelsesmødet d. 26. november 2024 blev det besluttet at sende forslaget om flytning til Nymarkskolen i høring med den tilføjelse, at en anden mulig placering på SESG, Skovsbovej 43 også blev sendt i høring. Høringen blev afviklet i perioden 27. november 2024 til 6. januar 2025. På baggrund af høringssvarene besluttede Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 15. januar 2025, at anmode om at få en placering på SESG, Skovsbovej yderligere belyst sammen med den oprindelige mulighed for en placering på Nymarkskolen, Marslevvej.

Den nye placering af 10. klassecenteret vil være midlertidig, da der pr. 18. februar 2025 er indgået nationalpolitisk aftale om at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) fra august 2030 og samtidigt afskaffe 10. klasse. Det sidste år med 10. klasse afvikles således i skoleåret 2029-2030.

SESG

Med en flytning til SESG kan erfaring med og viden om målgrupperne for hhv. 10. klasse og den nye epx-uddannelse samles ét sted, og det kan understøtte eleverne i 10.klasses overgang til ungdomsuddannelserne samt muligheden for at udvikle den lokale udgave af epx i årene frem mod den endelige udrulning i 2030. Det fremgår af aftaleteksten til reformen, at skoler og kommuner skal kunne tage forskud på nogle af de ændringer, reformen medfører. Fx skal der være bedre muligheder for, at kommuner og erhvervsskoler kan samarbejde om 10. klasse.

Muligheden for placering på SESG har to faser:

-          En indledende fase i det kommende skoleår 2025-2026, hvor Svendborg Kommune lejer lokaler hos SESG, og hvor Nymarkskolen fortsat driver 10. klassetilbuddet. I denne fase færdigbehandles en virksomhedsoverdragelse, der fører til, at SESG driver 10. klassetilbuddet fra og med skoleåret 2026-2027

-          Fra og med skoleåret 2026-2027 driver SESG 10. klassetilbuddet frem til udgangen af skoleåret 2029-2030, hvor 10. klasse lukkes ned som følge af den nye ungdomsuddannelsesreform. I denne fase er der mulighed for at udvikle og påbegynde epx på SESG

De to faser, leje og efterfølgende virksomhedsoverdragelse, skal foregå som en samlet løsning. Det første år, hvor man lejer sig ind, vil således ske under forudsætning af, der indgås aftale om virksomhedsoverdragelse.

Skole og Uddannelse og skoleledelsen fra Nymarkskolen har besigtiget lokalerne på SESG, og vurderingen er, at lokalerne er egnede. Der vil i nogen grad være mulighed for at skabe et særskilt 10. klassemiljø, der samtidigt er placeret i SESG’s eksisterende ungemiljø. Placeringen vil således evt. kræve et arbejde med at integrere de forskellige elevgrupper og medarbejdergrupper.

På baggrund af dialog med SESG har Svendborg Kommune fået et udkast til en etårig lejekontrakt fra SESG. Ud fra de aktuelle tilmeldinger til 10. klasse og elevtalsprognosen vil der i skoleåret 2025-2026 være behov for 3 klasselokaler samt relevante faglokaler, adgang til fællesfaciliteter, gangarealer og kantine. Desuden indeholder lejekontrakten adgang til lærerforberedelse og kontor til ledelse og sekretær. 10. klasserne vil ikke blive placeret i et aflukket miljø, og der vil derfor ikke være et selvstændigt 10. klassecenter med egne fællesarealer, men arealer der deles med eleverne på HTX.

For enkelte fag kan det blive nødvendigt med eksterne samarbejdspartnere, da SESG ikke kan imødekomme lokaler til idræt og madkundskab. Disse fag indgår i den nuværende model for fag og linjer på 10. klassecenteret, men er ikke lovpligtige. Svendborg Idrætscenter har forhåndstilkendegivet, at idrætsundervisningen kan afvikles dér, enten mod betaling i en selvstændig aftale eller indenfor den eksisterende aftale om skolernes brug af den nye multihal. Vestre Skole har tilkendegivet, at madkundskab vil kunne afvikles i deres skolekøkken.

I høringssvar vedrørende en placering på SESG er der lagt vægt på:

• at placering på SESG kan understøtte muligheden for at koble 10. klasse til den nye epx-uddannelse
• at placeringen potentielt kan understøtte ambitionen om at tilskynde flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse
• at undersøgelser viser, at 10. klassecentre løfter eleverne bedre fagligt og socialt end 10. klasser placeret på folkeskoler
• at en placering på Nymarkskolen, Marslevvej, vil lægge pres på skolens faglokaler, der i forvejen har en høj anvendelsesgrad
• at placeringen vil give mulighed for et miljøskifte (særligt for de elever, der i forvejen går på Nymarkskolen)
• at tidligere elever argumenterer for kvaliteten ved, at 10. klasse ikke er placeret sammen med 7. - 9. klasse

Se bilag 1 (Bilag 1. Alle høringssvar vedr. placering af 10. klassecenter).

Nymarkskolen

Skole og Uddannelse har sammen med Nymarkskolens ledelse besigtiget de lokaler og fællesarealer på Marslevvej, hvor 10. klasserne ville skulle placeres. Det følgende er Skole og Uddannelses vurdering af de pædagogiske og didaktiske perspektiver på baggrund af besigtigelsen og kapacitetsanalysen.

10. klasserne ville skulle placeres i den bygning, der også huser funktionsklasserne. Her er sammenlagt 8 lokaler godkendt til undervisning, hvoraf 10. klasserne vil kunne råde over de 4. Disse 4 lokaler anvendes til andre formål nu, herunder som sprogfagslokaler, Dansk som andetsprog-lokale samt lærerforberedelse. Det vil være pædagogisk og praktisk hensigtsmæssigt at etablere en væg mellem bygningens to halvdele, så hhv. funktionsklasserne og 10. klasserne får eget miljø. Fællesarealer med mulighed for pauseaktiviteter, gruppearbejde m.v. i nærhed til hhv. funktionsklasserne og 10. klasserne vil i begges tilfælde udgøres af gangareal svarende til ét klasselokale. I tilknytning til den mulige 10. klasseafdeling findes ét grupperum der for nuværende er indrettet som musik- og podcastfaglokale. I tilfælde af årgange med fem 10. klasser vil et lokale i nabobygningen skulle omlægges til klasselokale. Dette lokale anvendes i dag til andre pædagogiske aktiviteter end klasselokale. I tilfælde af årgange med fem 10. klasser, vil de fem klasser således ikke være placeret sammen. Antallet af 10. klasser de seneste seks skoleår:
 

(Data fra TEA Tabulex)
*I 2022/2023 blev de 91 elever holddelt, og der var ikke stamklasser.

I samme bygning som det mulige femte klasselokale vil det være mulighed for at etablere et yderligere fællesareal og potentielt ungemiljø for 10. klasserne i et lokale, der tidligere har fungeret som personalerum, hvor et hjørne af det store lokale på nuværende tidspunkt fungerer som musikfaglokale.

Udover klasselokalerne vil 10. klasserne skulle gøre brug af samme faglokaler, som 7. – 9. klasserne anvender, og som er placeret forskellige andre steder i bygningerne på Marslevvej.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at lokalerne er delvist egnede. En placering sammen med resten af Nymarkskolen på Marslevvej vil skabe mulighed for sammenhæng i læringsmiljø og kompetencer mellem udskolingen og 10. klasse. Der vil i nogen grad være mulighed for at skabe et særskilt 10. klassemiljø på Marslevvej.

I høringssvar vedrørende placeringen på Nymarkskolen, Marslevvej, er der lagt vægt på:

• muligheden for videndeling
• samlet placering af ledelsen
• kapacitetsopbygning
• ressourcehåndtering

Se bilag 1 (Bilag 1. Alle høringssvar vedr. placering af 10. klassecenter).

Pejlemærker for Kloge Kvadratmeter

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. august 2023 blev Svendborg Kommunes pejlemærker for Kloge Kvadratmeter godkendt. Det fremgår af pejlemærkerne, at belægningen i kommunens bygninger skal øges, og at bygningerne skal anvendes multifunktionelt. Pejlemærkerne skal samtidig sikre, at kommunen reducerer CO2-udledningen og klimaaftrykket. En placering af 10. klassecenteret på SESG vil øge antallet af kvadratmeter, hvilket samtidig vil øge kommunens CO2-udledning og klimaaftryk.

Baggrund for flytning fra Vestre Skole

Vestre Skole rummer på nuværende tidspunkt 0.-6. klasse og kommunens 10. klassecenter. Antallet af klasser i elevtalsprognosen 2024 peger på, at Vestre Skole får udfordringer med kapaciteten i skoleåret 2025/2026 pga. et stigende antal børn i 0.-6.- klasse, hvor de vil mangle et klasselokale ud fra den nuværende lokaleanvendelse på skolen. Udfordringen stiger til tre klasselokaler i prognoseårene frem til 2027/2028. Jævnfør prognosen er flytningen af 10. klassecentret derfor nødvendig.

10. klassecenteret placeres på Nymarkskolen:

I budgetforliget for 2025 blev der afsat 2 mio. kr. på anlægsbudgettet til projektet ”kapacitet på skolerne”. Udgifterne til tilpasning af lokaler forbundet med 10. klassecenterets placering på Nymarkskolen, er en del af denne pulje, hvorfor den søges frigivet.

Nymarkskolen tildeles via tildelingsmodellen et matrikeltillæg på baggrund af placeringen af 10. klassecentret på Vestre Skole. Flyttes 10. klassecentret til samme matrikel som Nymarkskolen, bortfalder matrikeltillægget til Nymarkskolen på 0,735 mio. kr. Disse midler søges at tilfalde Skole og Uddannelses samlede driftsramme.

10. klassecentret placeres på SESG på Skovsbovej:

Flytningen til SESG i skoleåret 2025/2026 vil indebære en driftsudgift til husleje, forbrugsudgifter, forsikring og indvendig vedligeholdelse på 0,71 mio. kr. Udgiften fordeler sig med 0,30 mio. kr. i 2025 og 0,41 mio. kr. i 2026. Udgiften foreslås finansieret ved at konvertere de planlagte 0,71 mio. kr. til anlægsarbejde på Nymarkskolen ifm. potentiel flytning af 10. klasse til Nymarkskolen i projektet ”Kapacitet på skolerne”, til i stedet at dække driftsudgifter på SESG.

Udgift 2025/2026 12 mdr.

Med en takstpris på 62.667 kr. pr. elev årligt fra skoleåret 2026/2027, vil udgiften kunne finansieres med den tidligere tildeling til Nymarkskolen. Antallet af elever i 10. klasse på SESG vil indgå i demografiberegningen, med taksten.

Der betales samme takst for 10. klasses elever og EUD10 elever.

Antallet af elever opgøres pr. 5/9 for skoleåret og efterreguleres ikke.

Taksten prisfremskrives én gang årligt efter KL’s pris- og lønskøn.

Hvis det besluttes at flytte 10. klassecenteret til Nymarkskolen, vil det ikke have indvirkning på kommunens CO2-udledning, idet der flyttes til eksisterende bygningsmasse.

I det tilfælde det besluttes at flytte 10. klassecenteret til SESG, Skovsbovej 43, vil det betyde en øgning af CO2-udledning, idet bygningsmassen øges. Ifølge energimærket for ejendommen på Skovsbovej 43, udledes der ca. 270 ton CO2 for den samlede bygningsmasse. I forhold til antallet af kvadratmeter, som Svendborg Kommune skal leje af SESG vil det svare til en øgning på ca. 27,9 ton CO2.

Folkeskoleloven

Kommunalbestyrelsen

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget stemte om indstillingen.

Udvalgets flertal indstiller en placering af 10. klasse på SESG til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

For stemte Henrik Nielsen (C), Rasmus Drabe (løsg.), Karl-Magnus Bidstrup (A) og Maria Haladyn (A), Mustafa Diken (V) og Mette Kristensen (V).

Ib Knudsen (Ø) stemte for en placering af 10. klasse på Nymarkskolen.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler følgende overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
 

• At bemyndige administrationen til at indgå lejekontrakt med SESG af et års varighed svarende til skoleåret 2025-2026
• At konvertere de planlagte 0,71 mio. kr., der er afsat til anlægsarbejde på Nymarkskolen ifm. potentiel flytning af 10. klasse til Nymarkskolen som en del af anlægsprojektet ”Kapacitet på skolerne” fra drift til anlæg, til i stedet at dække driftsudgifter på SESG. Midlerne fordeles i 2025 og 2026 med 0,3 mio. kr. i 2025 og 0,41 mio. kr. i 2026.

Jesper Kiel (Liste Ø) kan ikke godkende anbefalingen, men ønsker 10.klassescenteret placeret på Nymarkskolen.

Indstilles. Liste Ø var imod, idet man ønskede at fastholde 10. Klasse som et kommunalt tilbud i sammenhæng med den øvrige folkeskole og ønskede derfor at placere 10. Klasse på Nymarksskolen.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Nedlæggelse af åbne postlister på Svendborg Kommunes hjemmeside som følge af GDPR-lovgivningen.

Direktionen indstiller at Økonomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler:

• At godkende nedlæggelse af åbne postlister på Svendborg Kommunes hjemmeside.

Svendborg Kommune har siden 2007 haft åbne postlister tilgængelige via hjemmesiden. Der er ingen lovgivning, der kræver at kommunerne udarbejder åbne postlister, men det var i overensstemmelse med ønsket om at være en åben kommune, at det blev besluttet at udarbejde postlister.

De åbne postlister må ikke indeholde oplysninger, der er underlagt tavshedspligt. Postlisten indeholder typisk en overskrift på henvendelsen, og hvem der har henvendt sig. Det betyder ikke at man kan få aktindsigt i selve henvendelsen, men alene viden om, at der er en henvendelse.

Siden ikrafttrædelse af GDPR-forordningen i 2018, har Svendborg Kommune skulle efterleve et regelsæt, der betyder at kommunen skal beskytte borgernes data og kun behandle borgernes data når nødvendigt. Der har dog desværre over det sidste års tid været tilfælde hvor kommunen på de åbne postlister, ved uopmærksomhed har udstillet navne og adresser på borgere, som lever under adressebeskyttelse. Det er et brud på GDPR-reglerne, hvorfor kommunen har indberettet til Datatilsynet.

Det kræver manuel vedligeholdelse at forsøge at undgå oplysninger utilsigtet kommer på postlisterne. Der har siden september 2024 været 86 søgninger på kommunens postlister, hvoraf halvdelen kan henledes til ansatte i Svendborg Kommune. Den øvrige halvdel er eksterne som antages primært kommer fra nyhedsmedier.

Samtidig er der flere kommuner som enten har nedlagt eller ikke har haft åbne postlister. På Fyn er der på nuværende tidspunkt 4 kommuner inkl. Svendborg som har åbne postlister, mens 6 kommuner ikke har åbne postlister.

Det er vurderingen at det er primært er nyhedsmedierne, som vil efterspørge postlisterne som informationskilde. Det vurderes dog sjældent, at postlisten faktuelt benyttes af medierne til oplysning om kommunale sager, idet der altid tages kontakt til relevante afdelinger i administrationen. Det er derfor begrænset hvor stor en del af efterspurgte informationer der kommer på postlisten.

Idet der er et markant øget fokus på informationssikkerhed og GDPR i Svendborg Kommune og at der arbejdes på at sikre borgernes tillid til, at data behandles korrekt og sikkert i forhold til GDPR, vil nedlæggelse af åbne postlister være et relativt enkelt tiltag for at bidrage til generel lovmedholdelighed.

Nedlæggelse af åbne postlister vil bidrage til en reduceret risiko for databrud i henhold til GDPR.

Ingen.

GDPR-forordningen

Kommunalbestyrelsen.

Udsat.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Indstilles. Liste V var imod. Liste Ø undlod at stemme.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Godkendelse af revideret fundats for Svendborg Kommunes uddannelseslegat/fond.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

• at fundats for Svendborg Kommunes Uddannelseslegat/fond godkendes
• at såfremt Civilstyrelsen ikke godkender den reviderede fundats, så bemyndiges administrationen til at gå i dialog med Civilstyrelsen omkring hvilke ændringer de kan imødekomme.

Svendborg Kommunes Uddannelseslegat/fond uddeler legatportioner til to formål

1. Legatets indtægter uddeles hvert år til støtte for unge flittige og ubemidlede, som er hjemmehørende i Svendborg Kommune eller i det tidligere Svendborg Amt og som søger/er i gang med en uddannelse indenfor håndværk, landbrug eller andet.
    
2. Efter ansøgning at støtte unge, ugifte mænd med dansk indfødsret, bosiddende i Danmark, ved deres videre uddannelse i udlandet i praktiske virksomheder.
   
   Ret til legatet har fortrinsret unge mænd af afdøde fhv. bankdirektør Lollesgaards familie samt unge mænd fra Svendborg By og omegn alt under forudsætning af, at disse er lige så godt kvalificerede som eventuelle andre ansøgere.

Der har de sidste år ikke været mulighed for at uddele efter formål 2 da ingen opfylder den sidste del af formålsparagraffen omkring uddannelse i praktiske virksomheder i udlandet.

Derfor ønskes formål to ændret til en mere tidssvarende formulering:

”Efter ansøgning at støtte unge med dansk indfødsret, bosiddende i Danmark, ved deres videre uddannelse i udlandet.

Ret til legatet har fortrinsret unge mænd af afdøde fhv. bankdirektør Lollesgaards familie samt unge mænd fra Svendborg By og omegn alt under forudsætning af, at disse er lige så godt kvalificerede som eventuelle andre ansøgere.”

Legatbestyrelsen er bekendt med at fundatsen tilpasses. Ændringen skal også godkendes af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Dernæst skal der søges godkendelse af Civilstyrelsen.

Ny legatfundats godkendes i forbindelse med denne beslutning.

Svendborg Kommunes Uddannelseslegat/Fonds bestyrelse består af Borgmesteren og 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen midte.

Ingen

Ikke vurderet.

Fondsloven § 32, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).

Det er nødvendigt med en politisk prioritering mellem de strategiske udviklingsprojekter og analyser, da de nuværende ressourcer i to afdelinger, henholdsvis Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø, ikke er tilstrækkelige til at gennemføre alle planlagte projekter.

På baggrund af temadrøftelsen i Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2025 har administrationen udarbejdet en prioriteringsoversigt baseret på politisk fastsatte kriterier.

Der skal tages stilling til den foreslåede prioritering og dermed besluttes, hvilke projekter der skal gennemføres inden for de eksisterende ressourcer.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At godkende prioriteringsoversigten for strategiske udviklingsprojekter og analyser jævnfør de politisk udvalgte kriterier.
• At godkende, at de projekter, der kan gennemføres inden for ressourcekapaciteten i Trafik og Infrastruktur samt Klima, Natur og Miljø, igangsættes og/eller fortsættes som planlagt jævnfør sagsfremstillingen.
• At de projekter, der overstiger den nuværende ressourcekapacitet udsættes, indtil der er tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre dem.

Svendborg Kommune er i hastig udvikling med nye uddannelsesinstitutioner, havneudvikling, klimasikring og øget fokus på sammenhæng mellem havn og by. Denne vækst har medført et stigende antal strategiske udviklingsprojekter og analyser, herunder lokalplaner, strategier og anlægsprojekter. De komplekse projekter kræver betydelige ressourcer på tværs af hele kommunen, men særligt i Miljø og Teknik.

Den voksende projektportefølje har samtidig skabt en ubalance mellem opgavemængden og de tilgængelige ressourcer. Særligt to afdelinger, henholdsvis Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø oplever ressourcemæssige udfordringer, da projekterne som led i myndighedsarbejdet ofte kræver trafikvurderinger og/eller miljøscreeninger og – vurderinger. Det skaber flaskehalse i kommunens strategiske udviklingsarbejde.

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen ikke at afsættes midler til opnormering af administrationen eller ekstra køb af ekstern rådgivning. Det betyder, at ikke alle planlagte projekter kan gennemføres inden for den nærmeste fremtid og at en politisk prioritering derfor er nødvendig.

Den 25. februar 2025 blev der afholdt en temadrøftelse for Kommunalbestyrelsen om kriterier for prioritering af de strategiske udviklingsprojekter og analyser. En kort beskrivelse af de strategiske udviklingsprojekter og analyser er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Beskrivelse af de strategiske udviklingsprojekter og analyser)

Til temadrøftelsen præsenterede administrationen fem kriterier for prioritering:

-         Projekter der udmønter politiske besluttede mål og strategier

-         Projekter der er næsten færdige

-         Projekter der sikrer overholdelse af servicemål

-         Projekter der minimalt trækker på de belastede afdelinger

-         Projekter med ekstern medfinansiering

Som følge af temadrøftelsen, blev nedenstående politiske kriterie desuden tilføjet:

-         Projekter med lavt CO2-aftryk (nævnt af Kommunalbestyrelsen)

Administrationen har på baggrund af disse kriterier gennemgået samtlige strategiske udviklingsprojekter og analyser. Hvert projekt er blevet vurderet og tildelt point i forhold til, hvor godt det opfylder de valgte kriterier.

Prioriteringsmetode
Projekterne er blevet scoret efter en skala med 1, 3 eller 5 point:

-         1 point: Opfylder kriteriet i begrænset omfang

-         3 point: Opfylder kriteriet i moderat omfang

-         5 point: Opfylder kriteriet i høj grad

Administrationen vurderer, at kriteriet ”Projekter der udmønter politiske besluttede mål og strategier” gør sig gældende for samtlige projekter, hvorfor dette ikke er medtaget i oversigten.

Bilag 2 (Bilag 2. Samlet oversigt) indeholder en oversigt over alle strategiske udviklingsprojekter og analyser, sorteret efter den samlede score samt det estimerede ressourcetræk for Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø.

Til arbejdet med strategiske udviklingsprojekter og analyser er der for nuværende afsat 2,5 årsværk i Trafik og Infrastruktur. I Klima, Natur og Miljø er der normalvis afsat 2,0 årsværk til arbejdet med strategiske udviklingsprojekter og analyser, men på grund af arbejdet med Grøn Trepart vil der i 2025 til 2028 kun være afsat 1 årsværk til projektarbejdet i Klima, Natur og Miljø.

I bilaget er projekterne farvemarkeret for at illustrere, hvor langt den nuværende kapacitet rækker:

-         Mørkegrøn: Projekter der kan fortsættes og/eller igangsættes uden at overskride ressourcerne for enten Trafik og Infrastruktur eller Klima, Natur og Miljø.

-         Lysegrøn: Projekter der kan fortsættes og/eller igangsættes med minimalt overtræk på ressourcerne i Klima, Natur og Miljø.

-         Gul: Projekter, der ligger under prioriteringsgrænsen, fordi ressourcerne i Klima, Natur og Miljø for 2025 er opbrugt.

-         Rød: Projekter der overstiger den samlede ressourcekapacitet.

Jævnfør den samlede oversigt kan følgende mørke- og lysegrønne projekter fortsættes og/eller igangsættes inden for den nuværende kapacitet:

1. Maritimt oplevelsescenter
2. Nyt UCL – skøde og byggefase
3. Fremtidsfabrikken
4. Parkeringshus til SIMAC m.fl.
5. Udviklingsplan for Fremtidens Havn
6. Strategisk-fysisk udviklingsplan for Geopark, Det Sydfynske Øhav
7. A. P. Møllers Vej
8. Caroline Amalie
9. Stålhallen Teater
10. Arena Svendborg
11. Skovparken /Svendborg NØ
12. Graaesvej 27
13. Bymidteplan
14. Ribers Gård
15. Byrum UCL, Nordre Kaj/Hudesvej
16. Geohavnepark
17. Mobilitetsplan

Projektnavne markeret med lilla i den samlede oversigt kan udskydes til 2026, hvorefter de kan forsættes og/eller igangsættes inden for den ledige kapacitet:

1. Tankefuld
2. Bycenteret
3. Godsbanearealet

De resterende strategiske udviklingsprojekter og analyser som er anført nedenfor kan tidligst fortsættes og/eller igangsættes fra 2027:

1. Odensevej
2. Søndre Havn /Havnepladsen
3. Genåbning af Kobberbækken
4. Kirkeby – udstykning
5. Den Blå Kant – Resterende etaper
6. Østre Kaj /DLG bygninger

Tabellen nedenfor viser det afrundede merforbrug af ressourcer i årene 2025-2027 for de projekter, der overstiger den nuværende ressourcekapacitet, hvis man forsatte og/eller igangsatte samtlige projekter.

Ved at prioritere i de strategiske udviklingsprojekter og analyser i forhold til de tilgængelige ressourcer i Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø, vil sagen ikke få økonomiske konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

-

Økonomiudvalget

Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag:

”Liberal Alliance foreslår at omplacere to medarbejdere fra Byg og Byudvikling til Trafik og Infrastruktur således man undgår at skulle udsætte projekter som følge af flaskehalse i to små afdelinger.”

Man stemte om forslaget:
 

For stemte 1 medlem: Per Nykjær Jensen (I)
 

Imod stemte 5 medlemmer:  Pia Dam (A), Torben Frost (A), Ib Knudsen (Ø), Flemming Madsen (A) og Arne Ebsen (F).

Mette Kristensen (V) undlod at stemme.

Forslaget faldt hermed.

Liste V og Liste Ø stillede følgende forslag:
 

”Det foreslås, at prioriteringslisten oversendes til Økonomiudvalget, med den politiske tilkendegivelse om, at udvalget ønsker Kirkeby igangsat 2025.”
 

For stemte 7 medlemmer:
 

Per Nykjær Jensen (I), Pia Dam (A), Torben Frost (A), Mette Kristensen (V), Ib Knudsen (Ø) og Flemming Madsen (A).
 

Ingen medlemmer stemte imod.
 

Forslaget blev hermed godkendt.
 

Forud for Økonomiudvalgets møde anmodes administrationen om at undersøge, hvilke projekter, der ikke er bundet af kontraktlige forhold og dermed kan udskydes.

Sagen oversendes til Økonomiudvalget, idet det anbefales, at der anvises flere ressourcer til Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø, så der kan gennemføres flere af de igangsatte strategiske udviklingsprojekter.

Indstilles med fagudvalgenes bemærkninger, idet ressourcespørgsmålet rejses i forbindelse med budget 2026.

Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog John Arly Henriksen (A)

Godkendelse af ny turismestrategi for Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At Turismestrategien godkendes.

I efteråret 2024 igangsatte administrationen arbejdet med turismestrategien med en workshop for relevante turismeaktører. I marts 2025 blev udkastet sendt i høring blandt deltagerne fra workshoppen og Erhvervs- og Turismeudvalget drøftede udkastet den 5. marts.

Vedlagte strategi er tilrettet ud fra høringssvar samt drøftelser på mødet i Erhvervs- og Turismeudvalget den 5. marts.  

Der er indkommet høringssvar fra Svendborg Event & Turisme, Lui Hass Jensen på vegne af Kulinarisk Sydfyn samt fra Geoparksekretariatet.

Der er lavet følgende større ændringer i strategien:

• Ny model for styrkeområder (s. 9)
• Udskiftning af billede under kulturturisme til Valdemars slot (s. 17)
• Kort beskrivelse af indsatsområderne (s. 21)
• Ny model for udfordringer-styrker-indsatsområder der afspejler en tydeligere sammenhæng mellem de enkelte styrkeområder (s. 22)
• Mere fokus på, at landområderne/lokalsamfundene også er en del af denne strategi (gennemgående)

Den videre proces er følgende:

• April:
  • Turismestrategi lægges op til godkendelse i Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen.

Erhvervs- og Turismeudvalget drøftede kort den 5. marts nedenstående forslag til budget for turismestrategien.

Der er udarbejdet en implementeringsplan til strategien som indeholder 18 handlepunkter.

Syv af handlepunkterne gennemføres inden for kommunens forvaltninger (erhverv og kultur) eller Destination Fyn, og det forventes at kunne klares inden for nuværende budget.

De resterende 11 handlepunkter forventes at skulle udføres af Svendborg Event & Turisme via en resultatkontrakt. De enkelte opgaver er grupperet i tre overordnede fokusområder.

Kommunalbestyrelsen

Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at Turismestrategien godkendes.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Anders Johansson (C) var fraværende. Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.