Kultur- og Fritidsudvalget
Dagsorden • 5. maj 2025 kl. 15.30
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutningstema
Beslutning: Udvalget fortsætter drøftelser vedrørende budget 2026 samt beslutter, hvilke udvidelsesønsker, der skal beskrives nærmere.
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,
- At udvalget fortsat drøfter udvidelsesønsker for drift og anlæg samt eventuelle udfordringer til budget 2026.
- At udvalget beslutter, hvilke udvidelsesønsker, der skal beskrives nærmere til Kultur- og Fritidsudvalgsmødet i juni.
- At udvalget tager ECO-nøgletallene til efterretning.
Sagsfremstilling
På møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. april 2025 havde udvalget indledende drøftelser omkring udvidelsesønsker for drift og anlæg til budget 2026. På mødet blev der nævnt en række mulige driftsudvidelsesønsker, hvoraf udvalget på mødet i juni beslutter, hvilke udvidelsesønsker, der ønskes videreført til Økonomiudvalget og budgetdrøftelserne. Jf. den godkendte budgetproces kan der videresendes op til tre udvidelsesønsker for hhv. drift og anlæg fra hvert fagudvalg.
Følgende udvidelsesønsker til drift blev drøftet:
- Nedbringelse af ventelister (Musikskolen og Ungdomsskolen)
- Øget driftstilskud Rytmisk Råstof
- KLAP – landsdækkende børneteaterfestival i Svendborg
- Horisont Svendborg (årligt tilbagevendende kulturmøde)
- Øget tilskud SAK (Svendborg Amts Kunstforening)
- Unesco World Book Capital – Verdens Boghovedstad
- Udvidelse af Venskabsbysamarbejder med lande i Norden.
Desuden drøftede udvalget, hvorvidt Sydfyns Museum herunder Maritimt Oplevelsescenter kan indgå som tværgående tema med bred politisk opbakning jf. budgetproceduren. Efter Økonomiudvalgets behandling på møde den 22. april, er det op til Kultur- og Fritidsudvalget at beslutte, om dette tema skal beskrives og indgå i et af udvalgets udvidelsesønsker.
Blandt udvidelsesønsker til anlæg blev desuden drøftet:
- Fremtidens Bibliotek
- Facilitetsproces
- Thurø Sejlklub – ny helhedsplan
I budgetprocessen for budget 2026 er det besluttet at inddrage MED udvalgene i større omfang end tidligere. Dette gælder således også vedrørende behandlingen af udvidelsesønsker. Muligheden for at behandle eventuelle ønsker samt øvrige input fra Sektor-MED indgår i et eventuelt ekstraordinært møde for Kultur- og Fritidsudvalget, som aftales afholdt mellem møderne den 5. maj og 2. juni, hvis der viser sig behov herfor.
Der vedlægges desuden relevante ECO-nøgletal for seneste regnskabsår (2024). Nøgletallene indgår i budgetdrøftelserne omkring serviceniveau og findes som en del af budgetmaterialet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Vil blive udfoldet i forbindelse med beskrivelse af de af udvalget valgte drifts- og anlægsudvidelser.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutningstema
Orientering: Budgetopfølgning første kvartal 2025
Indstilling
Direktionen indstiller at,
- Budgetopfølgningen for Kultur- og Fritidsudvalget tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 31. marts 2025. Budgetopfølgning for Kultur- og Fritidsudvalget indgår i den samlede koncernrapport for Svendborg Kommune, som forelægges Økonomiudvalget i maj.
Budgetopfølgningen for Kultur- og Fritidsudvalget viser pr. 31. marts 2025 et forventet mindreforbrug på 2,4 mio. kr.
Se vedlagte bilag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til bilag.
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutningstema
Orientering om status på fase 2 Kunst på den blå kant, som er en indsats under Kulturløfte 3.0 – Kunst i byrummet.
Indstilling
Direktionen indstiller at udvalget:
- Tager orienteringen vedr. fase 2 til efterretning.
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på deres møde d. 4.3.2024 at afsætte 50.000 kr. til fase 1/forundersøgelse af Kunst på den blå kant. Efter en præsentation af prospektet for udvalget d. 3.6.2024, blev der på møde d. 15.8.2024 besluttet at afsætte yderligere 65.000 kr. til fase 2/finansiering og organisering. Fase 2 skulle indeholde:
- Undersøgelse og udarbejdelse af en finansieringsplan, herunder udvælgelse af fondsrækkefølge i forhold til ansøgning, samt udarbejdelse af fondsansøgning
- Sammensætning af arbejdsgruppe/kunstråd til ”Kunst på Den Blå Kant”
- Dialog med Svendborg Kommune i forhold til udvælgelse af lokationer
- Anbefaling af relevante kunstnere/værker
Galleri DGV har fremsendt følgende afrapportering på fase 2.
Finaniseringsmuligheder
Galleri DGV har undersøgt forskellige modeller for mulig finansiering af projektet:
Model 1: En samlet ansøgning til A.P. Møller Fonden for finansiering af hele projektet.
Model 2: En kombination af lokale fonde og erhvervsliv, der danner grundlag for en samlet fondsansøgning.
Model 3: Individuel fundraising til de enkelte kunstværker, samlet under projektets fælles koncept.
På baggrund af analysen anbefaler Galleri DGV, at der som udgangspunkt tages afsæt i en kombination af model 1 & 2. Arbejdsgruppen retter en ansøgning til A. P Møller Fonden som primær finansieringskilde. Lokale fonde og en eller flere lokale, større virksomheder inddrages, for at styrke den lokale opbakning og forankring. Galleri DGV har udpeget relevante lokale fonde og samarbejdspartnere og vurderer, at denne tilgang vil skabe et stærkt fundament for projektet.
Viser det sig at A.P. Møller Fonden ikke har interesse i projektet foreslås det, at arbejdsgruppen arbejder videre med projektet i henhold til model 3.
Der er udarbejdet materiale til en fondsansøgning.
Organisering af projektet
Der er nedsat en arbejdsgruppe organiseret som foreningen ”Kunst på Svendborg Havn”.
Foreningsorganiseringen er valgt af hensyn til at fremme mulighederne for fundraising.
Foreningen Kunst på Svendborg Havn består af:
-Direktør Carl Aage Jensen / CC Jensen
-Arne Knudsen / Formand for Det Maritime Erhvervshus
-Lise Lotte Honoré og Galleri DGV / projektleder og kunstkonsulent
-Uffe Strandby / Fynske Bank Fonden
Denne arbejdsgruppe vil i tæt dialog med Kultur og Fritid, Byg og Byudvikling i Svendborg Kommune arbejde på at fremme projektet og sikre en professionel proces.
Lokationer
Galleri DGV har haft indledende dialoger med Svendborg Kommune for at identificere egnede lokationer til kunstværkerne. En lokation ved Nordre Kaj er udpeget til det først af kunstværkerne (jf. bilag Kort Nordre Kaj). Der arbejdes videre med at afsøge yderligere 1 – 2 lokationer, som både har æstetisk værdi og synlighed fra vand - såvel som landsiden. Der er allerede peget på mulige lokationer (Prospekt s. 41). Det foreslås, at disse lokationer udforskes nærmere i tæt samarbejde med Kultur og Fritid samt Byg og Byudvikling inden eventuel kunstner inddrages i processen. Det er vigtigt at kunsten bliver en integreret del af Svendborg Kommunes udviklingsplan for havnen ”Fremtidens Havn”, samtidig med at man er åben overfor den kunstneriske proces.
Valg af kunstnere
Kunstnergruppen A-Kassen er valgt til første skulptur til lokation ved Nordre Kaj. Skitseoplæg kan ses i det udarbejde prospekt. (Prospekt s. 18)
A-Kassen blev grundlagt i 2004 og består af Christian Bretton-Meyer, Morten Steen Hebsgaard, Søren Petersen og Tommy Petersen alle uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. De er kendt i internationale kunstsammenhænge og deres værker findes i flere kunstsamlinger.
Indenfor de seneste år har de udviklet en speciel arbejdsmetode, hvormed de gennem flere processer og i interaktioner med et publikum/borgere og byens studerende skaber et unikt, stedsspecifikt værk ”Bronze Pour”, som de også har kaldt instant sculpture.
Værkets tilblivelse foregår ved, at kunstnerne sta°ende pa° kajen hælder flydende bronze ned i havet. Her har de i forvejen monteret et stort net. Na°r den glødende 1000 grader varme bronze rammer det kolde vand, splintres det i hundreder af sma° stykker, der trækkes op i nettet. Sammen med et nysgerrigt publikum og kunstnerne udvælges et mindre antal af disse skinnende sma° - og af havet meget fantasifuldt formede - objekter. Senere i processen bliver en udvalgt figur scannet og skaleret op, hvorefter den støbes i bronze.
Med denne stedsspecifikke skulptur får man således et kunstværk i det offentlige rum - et erindringsobjekt - der er specifikt knyttet til det sted, hvor det er blevet skabt og knyttet til de mennesker, som vil betragte dets form i a°rene fremover.
I forhold til øvrige kunstnere er der i det udarbejdede prospekt Kunst på den blå kant vist værker af kunstnerduoen Elmgreen & Dragset og kunstneren Jeppe Hein. Dette er blot eksempler på kunstnere og værker. Andre kunstnere vil også kunne bringes i spil.
Den dansk/norske kunstnerduo Elmgreen og Dragset er kendte på den internationale kunstscene som nogle af Nordens vigtigste og mest anerkendte kunstnere. Deres kunstværker er figurative og det er ofte med et humoristisk twist, at de anvender raffinerede, kunstneriske greb til at vende op og ned på menneskets verdensopfattelse og peger på nye måder at anskue tingene på.
Jeppe Hein er ligeledes en af dansk kunsts helt store profiler både i ind-og udland. Hans værker indbyder ofte til interaktion og leg i det offentlige rum. Han er bl.a. kendt for sine bænke, der slynger og snørkler sig på underfundige måder.
Både Elmgreen & Dragset og Jeppe Hein har massiv erfaring med at integrere deres kunst i det offentlige rum og de vil alle kunne bidrage med stor værdi til byrummet langs Svendborgsund.
Når processen er mere fremskreden, og det er afklaret hvilken model der arbejdes efter i forhold til finansiering, vil det være relevant at pege på kunstner til værk nr. 2.
Hvorefter næste skridt vil være udarbejdelse af skitseforslag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Eventuel bevilling til kommende realiseringsfase i projekt Kunst på den blå kant skal afholdes af Kulturpuljen.
Beslutningstema
Oplæg til projekt ”Fod på historien”, der er en implementering af indsatserne kultur, natur og kulturarv i udviklingsstrategien og Kulturløftet.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget godkender projektoplægget til administrationens videre bearbejdning.
Sagsfremstilling
Baggrund
Både Svendborg Kommunes udviklingsstrategi (signaturprojekt 7) og Kulturløfte ver. 3.0 indeholder indsatser omkring kultur, natur og kulturarv. Et overordnet ønske i begge strategier er at udvikle indsatser, der kan binde det mangfoldige kulturliv og den rige kulturarv bedre sammen og styrke sammenhængen mellem by og lokalområder, men også at skabe koblinger mellem kultur og naturoplevelser. Heraf udspringer idéen om en ’kulturcamino’. En camino er en sti eller en vej, og har i nærværende projekt fået arbejdstitlen Fod på historien.
Projektet, som beskrives i det følgende, er udviklet i et samarbejde med Museum Sydfyn og SAK Kunstbygning og efterfølgende kvalificeret i en dialog med repræsentanter fra Natur og Miljø, Trafik og Infrastruktur samt Geopark Det Sydfynske Øhav.
Næste etape vil være inddragelse af en række kulturaktører, institutioner m.fl., der tidligere har udvist interesse for at bidrage ind i projektets udvikling samt de lokalhistoriske arkiver, lokalrådene.
Formål med ruten Fod på historien
At skabe sammenhængskraft ml. lokalområderne og byen/byerne/Svendborg – forbindelser er en præmis for ruten.
At skabe sammenhængskraft ml. kulturinstitutioner, kunstværker, skulpturer, mindesmærker og kulturarv i det offentlige rum.
At give borgere og besøgende anledning til vandring, cykling, fiskeri i naturen og samtidig få en oplevelse.
At markedsføre Svendborg Kommunes kulturliv og natur i et fælles projekt.
At flere borgere får øje på kulturarven, der hvor de bor - også de unge.
At formidle kommunens Kulturkanon ”De 70 kulturperler”.
Idé
Udvikling af ruterne, skal have fokus på formidling af kultur og kulturarv, har fået projekttitlen Fod på historien. Der skal udformes et samlende narrativ om ruterne – en stærk samlet fortælling. Fortællingen kan tage udgangspunkt i den kunst, kultur og kulturarv som indgår i Svendborgs kulturkanon (70 ’kulturperler’). De ting, steder og fortællinger, vi er stolte af. Under en samlende overskrift, skal der udvikles relevante, stedspecifikke rundture á 4-6 kilometer, der f.eks. kunne hedde: Fod på forfatterne (Svendborg), Fod på høj- og efterskolelandet (Ollerup/ Vester Skerninge), Fod på Gudmekongens land (Gudme/Lundeborg), Fod på den maritime ø (Thurø)
Til at udvikle ruterne skal interesserede borgere, lokalarkiver og lokalråd involveres. Desuden de foreninger og institutioner, der har tilknytning til de enkelte ruter. Der skal skabes lokalt ejerskab, så de gode fortællinger, interessante mindesmærker, skulpturer, arkitektur m.m. også kommer til at indgå i ruterne.
Aktiviteter i projektet
- Kortlægning af vandre-/cykelruter og ture i Svendborg kommune, og hvor der er huller og behov.
-Kortlægning af hvad man gør og har i andre kommuner til inspiration (Fx Carl Nielsen Caminoen, Østersøruten, Silkeborg Danmarks Outdoor Hovedstad)
-Samarbejde med projektet ’Vandrefortællinger fra Øhavet’ (Museum Sydfyn har modtaget støtte til at opstille 40 skilte med lokalhistorisk formidling langs Øhavsstien suppleret med QR koder med adgang til lydfortællinger)
-Planlægning af formidlingsgreb. Hvordan man bedst leder besøgende ud og rundt på stien, og hvordan man formidler historierne bedst i form af kort, foldere, skiltning, fælles symbol som kendetegn, podcast, app, kunstbænke osv.)
-Planlægning af involvering af aktører.
-Lave en årlig event, hvor Fod på historien stien fejres, fx. i samarbejde med Geoparkdagene
-Lave aktiviteter på Fod på historien stien under Kulturregion Fyns ’Vinterfestival 2026’
Målgruppe
Borgere i Svendborg Kommune og turister.
Organisering, tidsplan og budget
Der udestår for nuværende afklaring af projektets organisering og budget, dvs. midler til udvikling, etablering og drift af ruterne. Først derefter kan der skitseres en egentlig tidsplan.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Kultur- og Fritidsudvalget har på mødet 2/12-24 afsat 100.000 kr. fra kulturpuljen til Kulturløfte indsatserne Udbredelse af kulturarven samt til Kultur og Natur.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Drøftelse af administrationens og eksterne samarbejdspartneres evaluering af Prisfesten 2025 afholdt 14. marts 2025 i Arena Svendborg.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Kultur- og Fritidsudvalget drøfter evalueringen.
Sagsfremstilling
Siden 2019 har Svendborg Kommune afholdt en fælles prisfest for lokale aktører inden for kultur, idræt og spejder. Prisfesten har været afholdt på forskellige lokationer og i forskellige formater. På møde d. 7. oktober 2024 besluttede udvalget, at Prisfesten 2025 skulle afholdes i den nye Arena Svendborg, der havde tilbudt lejefritagelse.
Ved Prisfesten d. 14. marts 2025 deltog ca. 750 gæster (200 nominerede og personligt inviterede, 260 tilmeldte borgere samt 280 Ollerup Gymnastikhøjskole gymnaster i første del af showet).
Til receptionen i Bølgen deltog 100 inviterede gæster.
Til de tre idrætspriser var der 31 indstillinger, til de tre kulturpriser 22 indstillinger, til de to spejderpriser 10 indstillinger og til den Folkeoplysende frivilligpris 5 indstillinger. De fire fagjuryer udpegede efterfølgende 27 nominerede og ni prismodtagere.
De to ungdomstalentpriser modtog et rejselegat og de syv øvrige prismodtagere en bronzestatuette af den lokale skulptør Sven Hansen.
Evaluering
Prisfesten er efterfølgende blevet evalueret internt af administrationen og af repræsentanter fra de eksterne samarbejdspartnere og fagjuryerne (SIS, BUS, FOU, repræsentanter fra kulturledernetværket)
Hovedpointerne i eksterne samarbejdspartneres evaluering:
- Tilfredshed med antallet af indstillinger til de ni priser, spejderne var kommet godt med i år.
- Dejligt at kommunen vil hylde særlige indsatser inden for såvel frivillighed som de professionelle kulturaktører og talenterne.
- En tendens til at indstillingerne mest kommer fra de store foreninger og kulturinstitutioner.
- Har prisfesten en skarp nok identitet, kan det blive mere attraktivt at indstille og deltage
- Stor tilfredshed med selve afviklingen og det varierede program.
- Den ny arena i sit ’fulde udtræk’ kan kun introduceres én gang. En evt. anden gang vil kræve mere intimitet i form af afdækning/bagtæppe og en ordentlig temperaturregulering.
Hovedpointerne i administrationens evaluering:
- Fint at Prisfesten ligger i marts
- Overordnet tilfredshed med selve programindholdet og afviklingen, der gik som planlagt, trods flere udfordringer omkring det tekniske set up op til selve dagen.
- Et plus at der var plads til at vise en idrætsaktivitet med mange deltagere på gulvet.
- Formålet med at afprøve arenaen som ramme for en prisfest lykkedes. Men der vil være store omkostninger forbundet med at gøre arenaen til en mere intim ramme, når deltagertallet erfaringsvis ligger på omkring 450 i det nuværende prisfest koncept.
- Stor velvilje fra Arenaens side til at løse udfordringer der opstod undervejs i planlægningen, men også en del opmærksomhedspunkter efterfølgende på især lyd, lys, temperaturregulering, mulighed for afdækning m.m. i arenaen.
- Et plus at alt var samlet under ét tag (receptionen, backstage lokaler og arenaen)
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Foreløbigt regnskab:
| Budget | Regnskab | Bemærkninger |
Statuetter, rejselegater og buketter | 62.000 | 57.000 |
|
Leje af arena, backstage, bølgen samt udsmykning | 25.000 | 10.000 | Der var lejefritagelse på arenaen, og nedbringer derfor den budgetterede udgift |
Teknik og afvikling | 53.000 | 86.000 |
|
Reception, forplejning backstage, møder | 25.000 | 32.000 |
|
Underholdning og konferencier* | 75.000 | 47.000 | Løn til konferencier blev finansieret gennem samarbejdsaftale mellem Rottefælderevyen og Svendborg Kommune, og nedbringer derfor den budgetterede udgift |
Honorar frivillige | 6.000 | 5.000 |
|
PR | 34.000 | 27.000 |
|
I alt | 280.000 | 264.000 |
|
| Finansiering |
Faste kommunale bidrag | 90.000 |
Overførsler fra 2024 | 90.000 |
SIS | 30.000 |
FOU | 50.000 |
Fonden Fynske Bank | 33.000 |
I alt | 293.000 |
Der er i 2025 et mindreforbrug på prisfesten på 29.000 kr.
Beslutningstema
Orientering om midler fra Slots- og Kulturstyrelsen til fynske kulturpas forløb tor udsatte unge.
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget blev på møde d. 2. februar orienteret om at Kulturregion Fyn var tovholdere på en fælles en fælles fynsk ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen om midler til fynske Kulturpasforløb baseret på gode erfaringer fra de fynske kommuners deltagelse i Kultur på recept i 2022 (voksenmålgruppen) og 2023 (unge målgruppen). Kulturregionen modtog den 3. april 2025 en samlet bevilling på 7.060.230 kr.
I løbet af 2025 og 2026 skal syv fynske kommuner afprøve forskellige kultur-, idræts- og/eller jobforløb for unge og finde frem til bæredygtige modeller, hvor målet er at fremme trivsel, beskæftigelse og uddannelse blandt unge i Kulturpas-målgruppen. Der vil blive testet forskelligartede længerevarende forløb, hvor de unge deltager i kultur- og idrætsaktiviteter og efterfølgende kan de prøve et kulturjob.
Svendborg Kommunes bevilling er på 1.121.624 kr. til projekt Kulturrum – et to delt forløb med kulturforløb og frivillig/fritidsjob. Projektet vil bygge videre på erfaringer fra Fynsk Kultur på Recept og KulturRum og kombinere dem med en nyudvikling i form af frivilligjob (med honorar) i kultur- og fritidslivet.
Målgruppen er unge 15-25-årige, der står uden for job og/eller uddannelse (bortset fra FGU) Den unge skal være motiveret for at deltage.
Svendborgs Kulturpas forløb vil blive forankret i ’Unges Trivsel og Sundhed’ under indsatsen Kulturrum.
Projektet indeholder to dele.
Del 1: Kulturmøder og social tryghed (deltagelse og inddragelse)
Som den første del af de unges kulturpasforløb laves Kultur på Recept-lignende forløb (8uger à 2 gange om ugen) – gerne med den nyudvikling, at der er fokus på både kultur- og bevægelsesaktiviteter samt inddragelse af de unge i planlægning og evt. et fælles afslutningsevent. I løbet af de 8 uger laves også 1-2 kulturture, som deltagerne selv er med til at planlægge. Det kan fx være besøg hos andre kultur-/og fritidsaktører eller en fælles aktivitet/workshop i samarbejde med en lokal kultur- eller fritidsaktører. I del 1 er der fokus på at skabe social tryghed og give de unge selvtillid i at udtrykke sig i et fællesskab. Samtidig stifter de bekendtskab med forskellige kultur/bevægelsesfællesskaber.
Del 2: Frivillig-/fritidsjobs (aktivitet og ansvar)
Som del to er målet at tilbyde de unge et frivilligjob i kultur-/fritidslivet (fleksible modeller, hvor den unge alt efter situation kan arbejde 5, 10 eller 15 timer om ugen for et honorar i fx 6 uger)
Der er ikke tale om et egentligt ansættelsesforhold, men et ”frivilligjob”, der betales med et honorar. Imellem del 1 og 2 arbejder koordinatoren med at matche unge med relevante kultur- og fritidsaktører, som kan tilbyde et ”frivilligjob”. Det vil være oplagt, at koordinatoren som en del af forberedelserne inden opstart sammensætter et korps af kultur- og fritidsaktører, der ønsker at medvirke. Dvs. de har beskrevet nogle opgaver og er klar til at påtage sig rollen som arbejdsgiver for en ung i frivilligjob. Matchet kan fx ske ved, at kultur- og fritidsaktørerne laver en slags ”jobmesse”, hvor de præsenterer sig selv og de opgaver/jobs, som de har. Herefter er der speeddating, hvor unge og arbejdsgivere kan møde hinanden i mange små match. Efterfølgende laver koordinator en seance, hvor de unge skriver cv og en lille ansøgning og senderafsted. Derefter fordeles de unge hos aktørerne.
Afslutning af forløbet/efterforløb
Koordinatoren mødes med de unge én gang ugentligt i en gruppe, hvor de deler erfaringer fra deres frivilligjobs: Hvad har jeg lært, hvad er svært, hvad har været en succes – hvordan kan jeg bruge de her erfaringer videre? Som afslutning på forløbet laver koordinatoren en workshop, hvor de unge får skrevet deres nye erfaringer og kompetencer ind i deres CV og brainstormer på, hvordan de kan bruge deres erfaringer i deres videre uddannelses- og jobforløb.
Rekruttering
Der rekrutteres maksimalt 12 til hvert hold, da erfaringer fra Kultur på Recept og KulturRum viser at dette er en passende holdstørrelse. Rekrutteringen vil ske igennem de professionelle omkring de unge. Dvs. at fra afdelinger i Ungekontakten (UU- Sydfyn og Jobcentret) vil rekruttering ske igennem sagsbehandler. Den unge vil også selv kunne rette henvendelse med ønske om optagelse i projektet. Dette gøres ved, at den unge kontakter sin sagsbehandler, underviser eller henvender sig direkte til tovholderen.
Tidsplan og forløb
Der planlægges 3 forløb – et efter sommerferien, et i forår 26 og et i efterår 26. Forløbene har en varighed på 8 uger (del 1) + ca. 6 uger (del 2
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg Kommune har modtaget 1.121.624 kr. til projektet fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Derudover er der en medfinansiering på 165.000 kr. fra Kulturregion Fyn til Kultur på recept lignende indsatser.
Sagen afgøres i
Kultur og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Orientering om status på signaturprojekter under Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2023 Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-2035.
Strategiens handlingsrettede del omfatter 17 signaturprojekter samt 2 tværgående projekter, der med årene forventes igangsat. Kommunalbestyrelsen kan løbende justere signaturprojekterne og som minimum gøre det i takt med den lovpligtige revision af strategien hvert fjerde år.
Implementering af signaturprojekterne er forankret i fagudvalgene. Kultur- og Fritidsudvalget er ansvarlig for følgende fire signaturprojekter:
- Signaturprojekt 7: Kunst, kultur og natur i det åbne rum
- Signaturprojekt 8: Det nye Ribers Gård
- Signaturprojekt 9: Kultur-Erhvervs-kaj på Østre Kaj
- Signaturprojekt 10: Kultur Caminoens mangfoldige oplevelser
Se vedlagte bilag for status på signaturprojekterne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutningstema
Orientering om ansøgning om deltagelse i kulturturismeprofil-analyse.
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget
- At orienteringen om ansøgning om deltagelse i en kulturturismeprofil-analyse tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune ansøger om at blive udvalgt som én af fem kommuner i Danmark hvor der foretages en kulturturismeprofil-analyse. Det er medarbejdere fra Erhverv- og Iværksætteri og Svendborg Event & Turisme der er tovholdere på projektet. Kultur- og Fritid inviteres med til møder og er med til at kvalificere arbejdet.
Analysen gennemføres af Kulturens Analyseinstitut indeholder følgende:
- Afdækker hvilket lokalt udbud af kultur der er – genrer, steder, arrangører - viser ændringer over tid.
- Giver bud på styrkepositioner udbudsmæssigt, mulige partnerskaber, sammenhængskraft, fælles tematikker. Foregår via datascrap fra billetsalgstjenester, kultunaut mv.
- Afdækker borgernes kulturbrug/kulturvaner i kommunen.
- Borgerundersøgelse via e-boks.
- Sammenholdes med eksisterende relevante turistkortlægninger.
- Afholdelse af workshops med en række lokale udvalgte turistaktører og kulturaktører ift. styrkepositioner lokalt, hvordan der arbejdes med det i dag, mulige erfaringer fremad.
- Afsluttes med et anbefalingskatalog med bud på mulige handlinger fremad.
En deltagelse i kulturturismeprofil-analysen vil give Svendborg Kommune en dybdegående og datadrevet forståelse af det lokale kulturliv og dets betydning for borgerne og turismen. Analysen vil fremhæve styrkepositioner, identificere potentialer for udvikling og samarbejde. Det vil styrke Svendborgs arbejde med at tiltrække besøgende, udvikle kulturelle oplevelser og synliggøre kommunens kulturelle tilbud.
Det endelige anbefalingskatalog vil blive drøftet i Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på videre behandling.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ingen direkte økonomiske udgifter for Svendborg Kommune forbundet med deltagelsen i analysen, hvis Svendborg Kommune bliver udvalgt. Kulturturismeprofil-analysen har en markedsværdi på ca. 200.000 kr. + moms, men finansieres af Kulturens Analyseinstitut og Destination Fyn (som bidrager med 42.500 kr.). Kommunens bidrag består alene i medarbejdertimer til tovholderfunktion og koordinering samt udsendelse af borgerundersøgelse via e-Boks.
Tovholderfunktionen varetages af medarbejdere fra Erhverv- og Iværksætteri i samarbejde med Svendborg Event & Turisme og med inddragelse af Kultur- og Fritid.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget.
Beslutningstema
Foreningen Sydfyns Morskabsteater har henvendt sig til Borgmesteren om støtte på 125.000 kr. til opførelse af forestillingen Kiss me Kate på Svendborg Teater i august 2025.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning i sagen.
Sagsfremstilling
Foreningen Sydfyns Morskabsteater søger støtte til opførelse af forestillingen Kiss me Kate på Svendborg Teater i august 2025. Foreningen forventer et årligt aktivitetsniveau med 25 forestillinger, samt 4 events målrettet erhvervskunder, hvor hele salen bookes til dem, og der arrangeres meet & greet i samarbejde med lokalt spisested.
Foreningen håber, det kan blive en årlig tradition i Svendborg med en sommermusical – ikke tænkt som en konkurrence til allerede eksisterende kulturtilbud, men som et supplement til at trække flere teaterinteresserede til byen.
Foreningens aktiviteter foregår som udgangspunkt i Svendborg Kommune, idet foreningens formål i henhold til vedtægterne er at opsætte forestillinger på Svendborg Teater. Forestillingerne vil være tilbagevendende med fokus på at skabe morskabsteater med afsæt i Svendborg Teaters rammer og ånd.
Budgettet fremgår af bilaget:
Samlet budget: 3,3 mio.kr.
Budgetteret overskud er 0,4 mio. kr.
Administrationens bemærkninger
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 2. december 2024 blev der på baggrund af en lignende ansøgning bevilget Sydfyns Morskabsteater en underskudsgaranti på 50.000 kr. fra Kulturpuljen til delvis sikring af entréindtægten ved forestillingens gennemførelse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der kan ikke anvises finansiering udover bevillingen fra Kulturpuljen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Beslutningstema
Orientering og meddelelser til udvalget.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmer:
Direktøren:
Kommunikation: