Ø-udvalget
Referat • 15. maj 2023 kl. 10.15
Indhold
Beslutning i Ø-udvalget den 15-05-2023
Godkendt incl. tillægsdagsorden.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-05-2023
Der er fem kommuner der arbejder på standardfærger.
Faaborg – Midtfyn Kommune arbejder med en på samme størrelse som Svendborg Kommune.
For Svendborgs tilfælde er der min. svarende til en løsning som er en til en.
Der forventes til efteråret at kunne komme prisoverslag. Kommunen kan fortsat trække sig, hvis de finder løsningen for dyr.
Ellers så er der forventning om leverance efteråret 2025/foråret 2026.
Man har til en ny Hjortøbo fået tilsagn om 5,25 mill. kr. Der er på nuværende ikke afsat penge i det kommunale budget, men med i kommende forhandlinger.
Hjortøboen som er fra 1976 er lige synet, det forventes at motorerne skal udskiftes indenfor en kortere årrække.
Beslutningstema
Forslag om opsætning af aviskasse på havnen på Skarø v/Kristian Loftlund.
Sagsfremstilling
Årsag. Godsvognene bliver tit 'blokeret' af aviser, som ligger uafhentet i vognene. Det vanskeliggør varetransporten til øens erhvervsliv, især i sommerperioden, hvor der et stort behov for at vognene bliver anvendt til fragt af varer.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-05-2023
Beboerforeningen drøfter det på deres kommende møde.
Beslutningstema
Formanden ønsker en drøftelse af LAG Småøerne og Lokalrådspulje.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-05-2023
Drøftet hvad der kan gøres. Aftalt at Anna Hellesøe afdækker mulighederne for at få midler til at arbejde med ny visionsplan, og vender tilbage til Ø-udvalget, gerne inden næste møde, så man kan trække af på mødet i september.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-05-2023
Intet.
Sagsfremstilling
Mandag den 4. september 2023 i gæstekantinen på Svendborg Rådhus.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-05-2023
Godkendt.
Sagsfremstilling
Følgende punkter er modtaget fra Drejø v/Niels K. Mortensen:
- Der skal gøres tiltag så også gangbesværede kan komme sikkert til og fra borde på afløserfærgen. Der har været i år været faldulykke, som har forårsaget skade på hjælper, og det skal ikke gentages. Ældre gangbesværede øboere skal kunne komme sikkert ombord, og der skal ikke være fare for at falde mellem færge og mole i uroligt vejr.
- Det kan ikke være rigtigt at vi øboere får parkeringsbøder for at holde i opmarchbåsen når færgen er i dok, her er der ikke udvist rettidig omhu fra rederiet. Der er mindst 6 biler som har måtte betale parkeringsafgift på 510 kr, for at holde i opmarchbås, som vi har gjort i mange år. Dette burde rederiet/kommunen erstatte.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-05-2023
- Ellen Petersen orienterede om hændelsesforløbet. Med baggrund i hændelsesforløbet finder hun ikke at sikkerheden for ombordstigning er god nok, når Helge anvendes i forbindelse med dokning. Det har tidligere være påpeget, men der er ikke sket ændringer. Hun forventer at der bliver taget initiativer som sikrer at sikkerheden fremover er i orden ved ombordstigning.
Rederiet vil se på muligheden for at gøre tiltag for gangbesværede, så de kan komme sikkert ombord.
- Reglerne er at man ikke må parkere i en opmarchbås. Kommunen kan ikke tilbagebetale parkeringsafgifter.
Aftalt at vi får parkeringsfolkene til at beskrive reglerne for hvordan man må parkere i opmarchbåsene. Sendes ud til Ø-udvalget efterfølgende.
Sagsfremstilling
Ø-repræsentanterne fra Drejø og Skarø har i fællesskab indsendt en række punkter som fremgår af vedlagte bilag.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-05-2023
Besejling de tre uger i forbindelse med festival
Det undersøges om det er muligt at lave en teknisk model som giver mulighed for at sikre at der er min. 20 pladser til Drejø i de tre uger omkring festivalsperioden.
Kommende færgeplan i forbindelse med festival
Nyt forslag til 3 ugers plan fremsendes fra øerne til næste år, fremsendes til havnen. Det kan, hvis økonomien ikke holder, være til politisk beslutning.
Brændstofpriser og færgeøkonomi
Brændstofindex er iflg. Havnen i øjeblikket index 154, i forhold til budget.
Omkring Z-afgange kender vi ikke konsekvenserne af ændret brændstofforbrug.
Der arbejdes på forslag til prisreduktion til politisk godkendelse.
Det er ikke lovligt at give særlig prisreduktion til personer der arbejder på øerne.
Erik Mollerup pointerer at priserne giver store udfordringer. Folk er begyndt at fravælge besøg på øerne på grund af priserne, da det er billigere at besøge andre steder og forlystelser.
Færgegruppen
Enighed om at Færgegruppen nedlægges og de emner som er relevant for Ø-udvalget indgår der i stedet for.
Øerne ønsker at der gives mulighed for at fritidshusrepræsentanterne kan indkaldes hvis det er tjentligt/giver mening, det drøftes på næste Ø-udvalgsmøde om det kræver ændring i forretningsorden, eller om den dækker som den er.
SMS-systemet
Der ses på muligheden for at anvende SMS-systemet mere i forbindelse med varsler. Man er godt klar over at det ikke er det samme som en aflysning, men en indikering af at der kan ske ændringer.
Punkter til dagsorden
Aftalt at det normalt vil være Ø-repræsentant og Beboerforening der fremsender forslag til dagsordenspunkter.