Ø-udvalget
Referat • 15. december 2021 kl. 11.30
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
I forbindelse med Kommunal- og Regionsrådsvalget afholdes der nyvalg af ø-repræsentanter. Der er for alle 3 ø’er sket genvalg af de nuværende ø-repræsentanter.
Ø-udvalget 2 politiske medlemmer fordeles mellem listerne A og Ø. Navne på de 2 medlemmer besluttes på Kommunalbestyrelsens konstituerende møde mandag den 6. december 2021.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Ø-udvalget består pr. 1. januar 2022 af.
Hjortø: | Birgitte Svendsen |
Skarø: | Bjarne Madsen |
Drejø: | Lars Milling |
Politiker: | Jesper Kiel (Ø) |
Politiker: | Mikael Hansen (A) |
Sagsfremstilling
Punktet har tidligere været oppe i Ø-udvalget og fundet ok.
Har der været gjort noget for at udbrede den mulighed for ansatte i kommunen? Kan man udbrede tanken og lade interesserede besøge Øerne, så man - hvis der er interesse – er klar når noget bliver til salg? Eller hvordan gribes det praktisk an.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Der opfordres til at man gør opmærksom på at nogle kommunale medarbejdere ved hjælp af hjemmearbejdspladser, godt kan være bosat på en af Svendborg Kommunes øer.
Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget opfordres til at arbejde med emnet. Det vil samtidig kunne indgå i bosætningstiltag.
Beslutningstema
- At natslukning af vejbelysning på offentlige veje på Skarø, Drejø og Hjortø, iværksættes primo 2022.
- At, Ø-udvalget tager stilling til om generelle tidspunkter for natslukning af vejbelysning i Svendborg Kommune skal følges eller om tidspunkter for natslukning på øerne skal udvides.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
Ø-udvalget tager orientering om natslukning til efterretning og at der tages stilling til eventuel udvidelse af tidspunkter for natslukning på øerne.
Sagsfremstilling
På baggrund af besparelser blev det i 2010 politisk besluttet, at vejbelysning udenfor Svendborg Centrum i Svendborg kommune skulle natslukkes.
Generelle tidspunkter for natslukning i Svendborg Kommune:
Hverdage: søndag nat til fredag morgen, fra kl. 24.00 – 05.00
Weekends: fredag nat til søndag morgen, fra kl. 02.00 – 06.10
I 2010 var det ikke muligt at natslukke vejbelysningen på øerne Hjortø, Skarø og Drejø. Tænd- og sluk tidspunkter blev styret via fotoceller og var ikke koblet på det centrale styringssystem.
I 2021 er der etableret nye tændskabe på alle øer, hvori der er monteret en Amplex styringsenhed. Det betyder, at vi nu kan styre tænd- og sluk tidspunkter centralt og dermed slukke for vejbelysningen om natten.
Natslukningen medfører ens retningslinjer for alle borgere udenfor Svendborg Centrum i Svendborg Kommune og giver samtidig en mindre elbesparelse.
Bestyrelsen i Svendborg Vejbelysning har på bestyrelsesmøde d. 24.11.2021 godkendt at natslukning på øerne iværksættes under forudsætning af at Ø-udvalget forud er orienteret.
Natslukning af gadelyset iværksættes primo 2022.
I forbindelse med at natslukning af vejbelysning på øerne iværksættes giver den centrale styring mulighed for, at tidspunkter for natslukning eventuelt kan udvides til flere mørke timer på øerne. Vejbelysningen kunne f.eks. slukke fra kl. 24.00 – 05.00 alle ugens dage.
Det er op til Ø-udvalget at tage stilling til, om der er ønske om udvidelse af tidspunkter for natslukning af vejbelysning på øerne.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Ø-udvalget opfordrer Svendborg Vejbelysning til at give mulighed for at man i forbindelse med beredskabssituationer på øerne kan anmode om at få lyset tændt. Det skyldes at det udrykningsudstyr man har på øerne ikke lever op til de samme krav som køretøjer gør på Fyn.
Det kan indtænkes i Beredskab Fyns beredskabsplan at de kan kontakte Svendborg Vejbelysning i sådanne situationer.
Endvidere opfordrer Ø-udvalget til at man efter ansøgning på øerne kan få aftalt at lyset er tændt om natten i forbindelse med større arrangementer.
Sagsfremstilling
Ikke direkte belysning, men måske i form af reflekterende pæle med måske 25m´s afstand hen over Drejet.
Det er et langt, mørk stræk for de, der cykler om aftenen (hvad der altså er nogen, der gør)! Det vil være rart med en form for selvlysende pæle med reflekterende lys. Eller hvordan det nu kan gøres.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Trafik og infrastruktur foreslår, at der sættes traditionelle kantpæle op.
Dette er der tilslutning til. Det blev foreslået at man kunne overveje en type pæle med røde reflekser på, de kunne måske være lidt tydeligere.
Sagsfremstilling
Det findes ikke i orden at øerne fratages den indtægt der ligger i at sælge dette på færgen. Punktet har tidligere været fremsat i Færgeudvalget hvor beslutningen ikke var til diskussion, så derfor er mit spørgsmål om der er politisk opbakning til at fratage øerne den indtægt?
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Havnen orienterede om hvad der var sket.
Politikerne tog orienteringen til efterretning, og det gav ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Sagsfremstilling
Hvis der foreligger evaluering af “ gratis sejladserne “ ville det være interessant at høre om det, og om der er planer om at fortsætte til næste år.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Orientering taget til efterretning.
Der har være flere med færgerne end på et normalt år, men minde end på gratisåret.
Skuldersæsonen gav ikke helt det forventede.
Relaterede bilag
Sagsfremstilling
Orientering om drøftelserne i færgegruppen.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Havnen orienterede om proces, det er politisk besluttet at man søgte puljen, der forventes en afklaring inden jul.
Der er fokus på CO2 reduktion, og man søger til begge færger.
Punkt fra Økonomiudvalget er vedlagt.
Relaterede bilag
Sagsfremstilling
I forlængelse af ekstraordinært Ø-udvalgsmøde den 30. november 2021 foreslås ny proces.
Nuværende fartplan forsætter uændret til den 31. marts 2022.
Søren Bach-Hansen orienterer politikerne på TEU-møde den 9. december 2021 om dette og nedenstående proces.
Niels Christian Nielsen kan supplere med info fra mødet i Ø-udvalget.
Svendborg Havn udarbejder alternative klimaoptimerede fartplaner.
De alternative fartplaner fremlægges og drøftes på færgegruppemødet den 15. december 2021.
Svendborg Havn beslutter efterfølgende, hvilke af de alternative fartplaner der sendes i høring via Ø-repræsentanterne i uge 1.
Afleveringsfrist for høringssvar vil være uge 4.
De endelige udvalgte klimaoptimerede fartplaner indstilles til Erhvervs- og Turismeudvalget på møde i februar 2022.
Til orientering er det fra 2022 Erhvervs- og Turismeudvalget der varetager forvaltningen af kommunens opgaver blandt andet vedrørende Ø-udvalget og Havne- og Færgefart.
Eventuel ny fartplan træder i kræft 1. april 2022.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Havnen orienterede om at man tidligere på dagen havde drøfte færgeplan med færgegruppen.
Havnen vil fremsende materiale med forslag til høring først i januar md., efterfølgende vil det gå til politisk orientering.
Sagsfremstilling
Punkter fra færgegruppen der skal til behandling i Erhvervs- og Turismeudvalget sendes gennem ø-udvalget.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der afholdes 4 årlige møder hvoraf et af dem afvikles på én af øerne. Der vil på mødet fremlægges forslag til mødedatoer.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Godkendt, der lægges op til at det er Skarø inden sommerferien, hvis muligt.
Beslutning i Ø-udvalget den 15-12-2021
Intet.