Økonomiudvalget

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Dagsorden godkendt.

Godkendelse af bevillingsoverførsler fra regnskab 2023.

Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen, at:

•          Kommunens almindelige overførselsprincipper som udgangspunkt følges.

•          Restbudget for serviceudgifter samlet overføres med:

• 56,1 mio. kr. til 2024.
•  -1,2 mio. kr. til budget 2025.

•          Særlige udfordringer på netto 29,5 mio. kr. finansieres ved mindreforbrug på andre serviceudgifter, 6,9 mio. kr. af områder uden overførselsadgang samt 22,6 mio. kr. fra pulje til regnskabsafslutning.

•          Af særlige udfordringer indgår overførsel på 0,3 mio. kr. fra drift til anlæg og 3,5 mio. kr. fra anlæg til drift.

•          Restbudget for anlægsudgifter på 57,6 mio. kr., udskudt lånoptagelse overføres på -55,6 mio. kr. og deponering på 11,5 mio. kr. overføres til 2024.

•          Mindreindtægter/merudgifter uden overførselsadgang for finansforskydninger og kursregulering m.v. på 33,3 mio. kr. overføres ikke.

•          Resterende overført pulje for regnskabsafslutning på 19,1 mio. kr. tilgår kassen.

•          Der i 2024 fortsat føres en stram økonomistyring med henblik på kommunens likviditet og overholdelse af servicerammen.

Som led i regnskabsaflæggelsen 2023 fremlægges direktionsnotat omhandlende overførsler fra 2023 til 2024/25.

Udkast til Årsregnskab og beretning 2023 fremlægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i april 2024.

Ved udarbejdelse af overførselsregnskabet er der lagt følgende bærende hensyn til grund:

•          Tillid til og klarhed om overførselsreglerne.

•          Ekstraordinære regnskabsudfordringer søges dækket ind.

For takstregulerede områder overføres et merforbrug på -1,2 mio. kr. til budget 2025.

Særlige regnskabsudfordringer og overførsel fra mellem drift og anlæg, samt foreslået finansiering heraf udgør netto 29,5 mio. kr. 

Overførselsregnskabet til 2024 udviser herefter samlede overførsler for drift og anlæg til budget 2024 på 101,5 mio. kr. og -1,2 mio. kr. til budget 2025.

Den samlede overførsel til 2024/25 for det skattefinansierede område udgør således netto 100,3 mio. kr. og der resterer et mindreforbrug på 19,1 mio. kr. for overført pulje til regnskabsafslutning og risikopulje som foreslås tilført kasse.

Overførslen vil udfordre overholdelse af kommunens serviceramme i 2024 og dermed sanktionsrisiko, hvorfor der også i 2024 må udvises stram økonomistyring.

Resultat af ordinær drift udviser et overskud på 216,5 mio.kr. mod vedtaget budget på 198,0 mio.kr.

I forhold til servicerammen (2.907,9 mio. kr.) udviser regnskabet et merforbrug på 21,5 mio. kr. Den samlede overholdelse for landets kommuner kendes pt. ikke.

Der overføres udskudt lånoptagelse på -55,6 mio. kr. og deponering på 11,5 mio. kr. til 2024.

Der er i 2023 afdraget på gæld med netto 88,1 mio.kr. mod budgetlagt afdrag på gæld med netto 73,3 mio.kr. (vedtaget budget).

Overførsler og Budget 2025

Serviceudgifter:
Overførslerne af serviceudgifter fra 2023 til 2024 udgør 45,7 mio. kr., hvilket medfører en betydelig stigning i budgettet i forhold til servicerammen, samt en økonomistyringsopgave i forhold til overholdelse af rammen. Servicerammen 2024 (Vedtaget budget) giver plads til overførsel på 39,1 mio. kr., hvorfor Direktionen anbefaler, at Økonomiudvalget henleder udvalgene på rammestyring.

Til budget 2025 overføres for det taksfinansierede område 1,2 mio. kr.

Første budgetopfølgning sker pr. 31. marts 2024, der forelægges udvalgene i maj 2024.

Anlægsudgifter:
I budget 2024 udgør anlægsudgifterne netto 140,0 mio. kr. Overførslerne fra 2023 udgør i alt netto 55,8 mio. kr., hvorefter det korrigerede anlægsbudget 2024 udgør netto 195,8 mio. kr.

Likviditet:
Det skal bemærkes, at kommunens gennemsnitlige likviditet hen over 2023 er faldet fra 262,4 mio. kr. til 155,7 mio. kr. ultimo 2023. Såfremt overførslerne til 2025 ligger væsentligt under niveauet for overførsler fra 2023 til 2024, vil det presse kommunens likviditet yderligere.

Til anlægsseminar i april 2024 er iværksat en anlægsproces med henblik på periodisering af anlæg.

Direktionens indstilling udgør en samlet gen-/tillægsbevilling på 56,2 mio. kr., heraf udgør:

-          Serviceudgifter 2024:    45,7 mio. kr.

-          Serviceudgifter 2025:      -1,2 mio. kr.

-          Anlæg 2024:    55,8 mio. kr.

-          Lån og deponering 2024: - 44,1 mio. kr.

Ingen.

Svendborg Kommunes bevillingsregler.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Godkendelse af lånerammen 2023 for Svendborg Kommune. Godkendelse af om lånerammen skal udnyttes fuldt ud og om der skal frigives deponering. Låneoptagelse på 0,1 mio. kr. vedr. ældreboliger.

Direktionen indstiller til behandling i Økonomiudvalget samt endelig afgørelse i Kommunalbestyrelsen,
 

• At lånerammen for 2023 godkendes.
• At lånerammen på 28,540 mio. kr. udnyttes svarende til budgetlagt låneoptagelse. Den årlige låneydelse er budgetlagt.
• At tage stilling til om restlånerammen på 14,323 mio. kr., der ikke er budgetlagt låneoptaget, skal låneoptages og tilføres kassen. Den årlige låneydelse udgør 0,420 mio. kr. i 2024 og 0,839 mio. kr. i efterfølgende år, der i givet fald finansieres af kassen.
• At ovenstående lån optages i KommuneKredit med 25 års løbetid.
• At der frigives 1,497 mio. kr. i tidligere deponering og fremadrettet mistet frigivelse på årligt 0,110 mio. kr. fragår rentepuljen.
• At der optages lån på 0,1 mio. kr. hos KommuneKredit med fast rente og 30 års løbetid til køkkenudskiftninger i ældreboliger i 2023.

Lånerammen er opgjort på baggrund af låneberettigede udgifter afholdt i 2023. De låneberettigede udgifter vedrører primært udgifter til anlægsarbejder i kommunale havne, energibesparende foranstaltninger, lån til betaling vedr. grundskyld og lånedispensation. Lånerammen er godkendt af revisionen.

     Mio. kr.

Låneadgang ifølge vedlagte opgørelse   57,629

Aconto låneoptagelse januar 2024   13,269
     44,360

Frigivelse af tidligere deponering       1,497

Samlet låneoptagelse, hvis hele lånerammen udnyttes 42,863

Heraf ej budgetlagt andel    14,323

Der er i lånerammen medtaget udgifter til havneområdet på 11,877 mio. kr.

Det skal bemærkes at lån til havneområdet er en ressourcekrævende proces. Ifølge lånebekendtgørelsen er der automatisk låneadgang til anlægsudgifter, der indgår som et naturligt element i kommunale havne og lystbådehavne. Låneadgangen omfatter ikke tilkørselsveje og infrastruktur m.v. til havneområdet.

Efter de EU-retlige statsstøtteregler er det kun udgifter til ”havneinfrastruktur” (alt under vandet), ”adgangsinfrastruktur” og ”oprensning” som kommunen kan låne til hos KommuneKredit.

KommuneKredit må ikke yde lån til ”havnesuprastuktur” (bygninger, kraner m.m. over vandet).

Øvrige anlægsudgifter til ”havnesuprastruktur” kan finansieres via låneoptagelse i et pengeinstitut. Renteudgiften formodes at være noget højere, end den rente vi kan låne til hos KommuneKredit.

På baggrund af ovenstående forventes det ikke, at der er mulighed for at låne hele beløbet hos KommuneKredit. Andelen udgør 1,497 mio. kr. Derfor anbefales det, at der i stedet for at låne bliver frigivet tilsvarende beløb af tidligere års deponering.

Låneoptagelsen skal godkendes inden den 31. marts 2024. Lånet skal være optaget inden den 30. april 2024. Låneoptagelsen foretages efter retningslinjerne i den finansielle politik. Den aktuelle restgæld på kommunens overvågningslån er fordelt med 80% med fast rente og 20% med variabel rente.

Derudover er der mulighed for at låne 0,1 mio. kr. til udskiftning af køkkener i kommunale ældreboliger på baggrund af faktiske udgifter for 2023.

Hvis lånerammen udnyttes fuldt ud optages lån på 42,864 mio. kr. med en løbetid på 25 år hos KommuneKredit. Låneydelsen for 28,540 mio. kr. er budgetlagt. Budgettet opskrives med 14,323 mio. kr. Låneydelsen udgør 0,839 mio. kr. årligt (dog 0,420 mio. kr. i 2024) og finansieres af kassen. Netto tilføres kassen 13,903 mio. kr. i 2024.
Der frigives 1,497 mio. kr. af tidligere års deponering.

Vedr. Køkkenudskiftning optages 0,1 mio. kr. med en løbetid på 30 år hos KommuneKredit som er budgetlagt.

De aktuelle renter for lån med 25 års løbetid er:

• Fast rente 3,23%
• Variabel rente 3,94%
• Swaprente 2,95%
• Cibor3 3,88%

Ikke relevant

Bekendtgørelse nr. 1714 af 13. december 2023 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Ærø kommunes planer om indkøb af nye, eldrevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen skal med denne sag beslutte en række pejlemærker for Ærøs udarbejdelse af forslag til en fremtidig indretning af Havnepladsen.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At de foreslåede pejlemærker beskrevet i sagsfremstillingen for forslag til ny indretning af Havnepladsen godkendes

Ærøfærgerne ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger. Ærøs ønsker til de fremtidige færger samt til større opmarcharealer på Svendborg Havn er beskrevet i en orienteringssag i Kommunalbestyrelsen d. 30/1 2024. Her besluttede Kommunalbestyrelsen at sende en udtalelse til Ærø Kommune. Se bilag 01 (Bilag 01. Brev_færger mellem Ærø og Svendborg) 

Ærø og Svendborg Kommuner har indhentet en juridisk vurdering af modtagepligten i Havneloven. Her er konklusionen at ”Modtagepligten i havnelovens § 5 indebærer ikke, at Svendborg Kommune er forpligtet til at foretage en udvidelse af faciliteterne, herunder afholde omkostningerne

forbundet hermed, da modtagepligten som nævnt kun retter sig mod havnens eksisterende forhold.” Se Bilag 02. (Bilag 02. Notat om arealanvendelse og modtagepligt - Svendborg Havn 040124). Svendborg Kommune har derfor meddelt Ærø, at Ærø fremover har ansvar for at drive det videre arbejde med at udarbejde forslag til de nye Ærøfærgers ændringer på Havnepladsen og at eventuelle eksterne rådgivere skal hyres og finansieres af Ærø. Forslagene skal politisk behandles både i Svendborg og på Ærø.

Næste skridt er at opsætte tydelige rammer for dette arbejde. Administrationen anbefaler, at rammerne beskrives gennem en række politisk besluttede pejlemærker for den fremtidige indretning af Havnepladsen. 

Svendborgs administration har foretaget en indledende screening af hvilke scenarier, der er relevante at arbejde videre med herunder alternative placeringer af færgelejerne. Her er konklusionen, at besejlingsforholdene ikke anses som acceptable i forhold til at tilføje færgesejlads i østhavnen i sammenhæng med de nuværende aktiviteter. Derfor fokuserer de konkrete forslag dels på scenarier, hvor de nuværende færgelejer fastholder deres placering med mulighed for at flytte de eksisterende færgelejer sammen for at udnytte evt. synergieffekter ved enten at udvide kajarealet ud i søterritoriet ud fra Honnørkajen eller udvidelse af Havnepladsen ud i søterritoriet ud for Det Gule Pakhus. Se Bilag 03. (Bilag 03. Indledende screening af scenarier for fremtidens færger på Svendborg Havn).

Forslag til pejlemærker for den fremtidige indretning af Havnepladsen.

Herunder er beskrevet pejlemærker for forslagene. En del af pejlemærkerne er også vist på et oversigtskort. Se bilag 04. (Bilag 04. Oversigtskort over Havnepladsen med pejlemærker)

1. Højestenefærgens færgeleje og opmarchpladser flyttes ikke fra Honnørkajen
2. Ærøfærgernes opmarchareal skal fastholde samme afgrænsning mod nord, øst og vest som i dag.
3. En udvidelse af Ærøfærgens opmarchareal kan ske ved at flytte færgelejet mod syd og evt. ved at give færgelejet en ny vinkel mere syd-nord gående end i dag.
4. Hvis dette kræver udvidelse af landareal ud i søterritoriet, skal dette ske ved at forlænge Honnørkajen i en lige linje mod syd.
5. Hjortøboens færgeleje skal bevare sin placering.
6. Offentlig parkering (15 p-pladser) ved Hotel Ærø skal bibeholdes.
7. Evt. betalingsanlæg skal ske uden hegn, overdækning eller større barrierer. Afgrænsning kan f.eks. ske ved kantsten, pullerter og lignende.
8. Placering og udformning af betalingsanlæg skal visualiseres både i plantegning og i normalperspektiv i sammenhæng med konteksten.
9. Transformerstation og et eventuelt areal til chancekø kan placeres i det område på Honnørkajen, der på bilag 04 er markeret som disponibelt areal.
10. Placering og udformning af el-ladearm, batteri og evt. øvrige tekniske anlæg skal visualiseres både i plantegning og i normalperspektiv i sammenhæng med konteksten.
11. Hvis forslagene giver anledning til nye anlæg, skal udgifter til disse afholdes af Ærø.
12. En linje på minimum 50 cm i bredde skal reserveres gennem opmarchområdet til en fremtidig højvandsmur med porte.
13. Forslag skal redegøre både for biltrafik, cykler og gående til og fra færgerne.

Svendborg Kommune arbejder selv med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. De nye el-drevne færger kræver, at der etableres en transformerstation i forbindelse med det enkelte færgeleje. Afstanden mellem færgeleje og transformerstation skal ud fra økonomiske hensyn holdes så kort som mulig. Den ny transformerstation, der planlægges i forbindelse med den nye Højestenefærge er planlagt placeret på Honnørkajen i nærheden af Højestenes færgeleje. Det skal undersøges om begge de nye færgers transformerstationer kan indeholdes i én samlet bygning for at begrænse omfanget af markante, tekniske anlæg på Havnepladsen. Hvis Ærøs forslag til den fremtidige indretning anviser en samlet løsning på en alternativ placering længere fra Højestenefærgen, skal Ærø afholde de ekstra udgifter dette vil betyde for Svendborgs færgeprojekt.

For at tilvejebringe det rette beslutningsgrundlag, hvor færgeprojektet ses i sammenhæng med alle øvrige byudviklingsprojekter på og nær havnen, har Svendborg Kommunes administration tidligere igangsat udarbejdelse af en række analyser. Her har det været nødvendigt at anvende eksterne konsulenter. Der er aktuelt brugt 207.000 kr. på trafik og arealdisponeringsanalyser i 2022 og 2023. De er finansieret via. de afsatte havneudviklingsmidler, der er frigivet og hvor brug af eksterne konsulenter er politisk godkendt.

Administrationen forventer ikke at anvende yderligere analysemidler, da udgifter til det videre arbejde med at udarbejde forslag og udgifter til eventuelle eksterne rådgivere skal hyres og finansieres af Ærø. Forslagene skal politisk behandles både i Svendborg og på Ærø.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Havneloven, Vejloven, Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Indstilles.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Sagen forelægges med henblik på udvalgets beslutning om at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg samt tillæg nr. 3 til lokalplan 609 for Tankefuld. Formålet med planerne er at præcisere områdets anvendelse og muliggøre kompakte boligområder, der bidrager til et varieret boligudbud og en bæredygtig, sammenhængende udvikling i Tankefuld.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at godkende forslag til kommuneplantillæg 2021.16 og sende forslaget i offentlig høring i 4 uger.
• at godkende forslag til Lokalplan 609 – tillæg nr. 3 og sende forslaget i offentlig høring i 4 uger.
• at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.

Baggrund

Lokalplan 609, vedtaget i 2019, fastlagde principper for værdibaseret byudvikling i Tankefuld. Bydelens udvikling har skabt behov for en præcisering og ajourføring af udviklingsrammerne. Der er nu efterspørgsel efter mindre boliggrunde, der kan øge diversiteten i boligtilbuddet og danne grundlag for kompakte, bæredygtige boligområder. Disse tiltag frigør desuden plads til grønne og rekreative områder. Planlægningen skal styrke fællesskab i bydelen og opnå en harmonisk integration af boligområder, natur og sociale strukturer, der understøtter Tankefulds bæredygtige og boligsociale profil.

Lokalplan 609- tillæg nr. 3

Forslaget til Tillæg nr. 3 har til formål at tydeliggøre udviklingsrammerne for delområder A, B og F i Tankefuld. Samtidig foretages rettelser og ændringer, der letter administrationen af planlægningen. Tillæg nr. 3 indebærer:

• Ændret sammensætning af boligtyper i delområder A og B.
• Præcisering af byggeretsgivende bestemmelser for delområder A, B og F.
• Ændring af minimumgrundstørrelsen for tæt-lav boligbebyggelse.
• Rettelse af fejl i vejprofilen for privat fællesvej (se lokalplanens fig. 5, s. 29).
• Præcisering af delområdernes afgrænsning på kortbilag i lokalplanen.

Kommuneplantillæg 2021.16

Kommuneplanens generelle rammer for boliger kræver en grundstørrelse på mindst 250 kvadratmeter per bolig for tæt-lav bebyggelse. Dette tillæg til kommuneplanen muliggør en reduktion af grundstørrelsen i kompakte boligområder, hvor kravet justeres til mindst 150 kvadratmeter per bolig. Tillægget udarbejdes i overensstemmelse med eksisterende bestemmelser i kommuneplanens afsnit om nye boligtyper og boformer.

Forslag til Kommuneplantillæg 2021.08 tilføjer følgende specifikke anvendelser til den gældende ramme 07.01.C3.919:

Særlige bestemmelser:

Inden for rammeområdet må der planlægges for særlige fællesskabsorienterede boligbebyggelser. Fællesskabsorienteret bebyggelse skal være tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse eller kædehuse. Ved lokalplanlægning skal det sikres, at hvert boligområde med fællesskabsorientering opfylder følgende krav:

• Hver tæt-lav boligenhed skal have et grundareal på minimum 150 m², eksklusiv eventuel adgangsvej.
• Der skal opføres et fælleshus, placeret i tilknytning til et fælles grønt friareal.

Der ændres ikke på rammens øvrige bestemmelser.

Borgermøde

Administrationen anbefaler, at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.

Udgifterne forbundet med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Ændringen af plangrundlaget vil ikke medføre væsentlige konsekvenser i forhold til CO2.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Man stemte om indstillingen:

For stemte: Per Nykjær Jensen (I), Pia Dam (A), Rene Haahr (V) Arne Ebsen (F) og Torben Frost (A)

Imod stemte: Flemming Madsen (A)
 

Ib Knudsen (Ø) undlod at stemme. 
 

Indstillingen blev hermed anbefalet.

Flemming Madsen(A) afgav følgende mindretalsudtalelse:

” Forslaget betyder i realiteten, at kravet til grundstørrelse, ved tæt lavt byggeri, sættes ned overalt i kommunen fra 250 m² til 150m², for at imødekomme investorernes ønsker om en mere massiv udnyttelse af grundene.

Skulle teksten give mening, om at det giver mere grønt fællesareal, skulle forslaget indebære, at den mindre grundstørrelse modsvares af en tilsvarende øgning af de fælles grønne arealer”

Indstilles.

Liste Ø og Flemming Madsen var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Der skal træffes beslutning om vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for en fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Indkomne høringssvar behandles som foreslået i hvidbogen
• vedtage kommuneplantillæg 2021.11 - Teknisk anlæg, Lundeborg
• vedtage lokalplan 687 - Fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg.

Regeringen og KL meddelte i juni 2022, at planlægningen for udfasning af gas til opvarmning skulle fremskyndes. Lundeborg Varme A.M.B.A har siden 2022 arbejdet på at etablere en fjernvarmecentral i Lundeborg. Fjernvarmecentralen forventes at bestå af et luft-til-vand varmepumpeanlæg, hvor luft anvendes som den primære energikilde til opvarmning af fjernvarmevandet. Forud for lokalplanens igangsættelse har Lundeborg Varme indsamlet interesseerklæringer fra borgere i området. Den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll har vurderet, at etablering af en fjernvarmecentral i Lundeborg er samfundsøkonomisk rentabelt og vil have god selskabs- og brugerøkonomi. Det forventes, at fjernvarmecentralen i Lundeborg kan påbegynde levering af fjernvarme til Lundeborgs husstande medio 2025.

Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg 2021.11 – Teknisk anlæg, Lundeborg er udarbejdet samtidig med og som grundlag for lokalplan 687, Kommuneplantillægget udlægger en ny kommuneplanramme der muliggør en anvendelse til fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg.

Lokalplan

Lokalplan 687 er udarbejdet med henblik på at muliggøre et teknisk anlæg i form af en fjernvarmecentral og et solenergianlæg. Lokalplanområdet er beliggende nordvest for Lundeborg. Området er beliggende i landzone med en tilbagetrukket, men dog bynær placering, i tilknytning til den nordlige del af Lundeborg By.

Indkomne høringssvar

Kommunalbestyrelsen besluttede den 10. oktober 2023 at sende forslag til kommuneplantillæg 2021.11 Teknisk anlæg, Lundeborg og lokalplan 687, fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg i 8 ugers høring fra den 12. oktober 2023 til den 7. december 2023.

Svendborg Kommune har i høringsperioden modtaget tre høringssvar.

Alle høringssvarene findes i deres fulde længde i bilag 1 (Bilag 1, Samlede høringssvar).

Overblik over de indkomne høringssvar:

• Bekymring omkring støj
• Ønske om anden placering 
• Størrelsen på de supplerende beplantningsbælter

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen, hvor administrationens uddybende bemærkninger og indstilling kan findes i bilag 2 (Bilag 2, Hvidbog).

Administrationen har vurderet at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i planerne.

Administrationen har foretaget følgende ændring i lokalplanen forud for endelig vedtagelse:

• Energioptagere må ikke overstige kote 10 m, svarende til en maks. højde på ca. 4 m ændres til: Energioptagere må ikke overstige kote 12 m, svarende til en maks. højde på 6 meter.

Højden på energioptagere øges for at fremtidssikre anlægget, så anlæggets energioptagere kan følge den teknologiske udvikling.

Vejadgang

Af sagsfremstillingen den 7. februar 2023 fremgår det, at der forud for endelig vedtagelse er indgået aftale om, at Lundeborg Varme afholder udgifterne til udbedring af Gl. Lundeborgvej forsaget af Lundeborg Varme. Aftalen fremgår af bilag 7 (Bilag 7, Aftale om udbedring af Gl. Lundeborgvej).

Af sagsfremstillingen den 10. oktober 2023 fremgår det, at der forud for endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg skal foreligge en tinglyst aftale om vejadgang hen over matr.nr. 9b, Lundeborg By (Bilag 4, sagsfremstilling 10.10.23).

På grund af igangværende forhandlinger om salg af matr. 9b, Lundeborg By foreligger der endnu ikke en tinglyst vejadgang gennem matr.nr. 9b Lundeborg By. Lundeborg Varme og den potentielle køber Udlejningshuse ApS har underskrevet en hensigtserklæring om, at vejadgangen sikres såfremt købet af matr.nr. 9b, Lundeborg By gennemføres. Hensigtserklæringen mellem Lundeborg Varme og Udlejningshuse ApS fremgår af bilag 3 (Bilag 3, Hensigtserklæring om vejadgang)

Miljøscreening

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er der gennemført en miljøscreening. Af miljøscreeningen fremgår det, at forslagene ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet.

Videre forløb

Ved beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.11 – Teknisk anlæg, Lundeborg samt lokalplan 687 – Fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg, offentliggøres planerne med en klagefrist på 4 uger.

Besparelse på varmeudgifter

Rambøll vurderer, at opvarmning med fjernvarme i forhold til gas, sparer en husstand 192.000 kr. over 20 år. I forhold til opvarmning med individuelle varmepumper vurderer Rambøll, at en husstand får en besparelse på 130.000 kr. over 20 år ved at skifte til fjernvarme.

Fjernvarmecentralen i Lundeborg vil understøtte den grønne omstilling fra gas til kollektiv grøn fjernvarmeproduktion inden 2028.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Forslag til ny lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt alment bofællesskab i Vejstrup skal godkendes til offentlig høring.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget overfor Økonomiudvalget og

Kommunalbestyrelsen anbefaler,

• at forslag til lokalplan 684 og kommuneplantillæg 2021.10 godkendes til offentlig høring
• at der afholdes borgermøde i høringsperioden
• at der udtages et tilsvarende areal til boligformål i Hesselager jf. Planlovens regler om byvækst

Baggrund

Plan- og Lokalsamfundsudvalget igangsatte den 8. november 2022 udarbejdelse af lokalplan og

kommuneplantillæg for et nyt alment bofællesskab i Vejstrup, med udgangspunkt i en konkret

placering på matrikel 2d, Vejstrupgård. Der blev i den forbindelse igangsat en forudgående høring af planerne, og afholdt et lokalt borgermøde.

På baggrund af den forudgående høring, besluttede Kommunalbestyrelsen d. 22.02.2023 at fortsætte arbejdet med den aktuelle placering, og samtidig fastsætte følgende principper for den videre planlægning:

• At bebyggelsen maksimalt må opføres i 1 etage
• At der maksimalt må opføres 24 boliger
• At bebyggelsen skal udformes, så der sikres kig, brudte forløb og variation i

bebyggelsens placering, udformning og udtryk

• At det levende hegn bevares mest muligt og at der sikres grønne kvaliteter og

biodiversitet i området

• At området skal indrettes, så der skal sikres åbenhed og god sammenhæng til

lokalområdet 

Plangrundlag

Nu foreligger der et forslag til et plangrundlag for realisering af det nye bofællesskab.

Plangrundlaget giver mulighed for opførelse af maksimalt 24 mindre boligenheder samt fælleshus og diverse fællesfaciliteter.

Formålet med planlægningen er at skabe grundlag for et mere varieret boligudbud med nye boligtyper – og former der dels kan tiltrække nye beboere til området og dels kan give eksisterende beboere i nærområdet mulighed for at blive boende i landsbyen i en mindre bolig, og på den måde understøtte en positiv flyttekæde i lokalområdet. 

Illustrationsplan fra forslag til lokalplan 684

Områdets disponering tager afsæt i en vision om et grønt, fælleskabsorienteret boligområde med rækkehusbebyggelse beliggende som mindre bebyggelser omkring fælles gårdrum og fælleshus.

Bebyggelsens opdeling i mindre enheder medvirker til, at området får en åben karakter, der minder om den omgivende bebyggelse af fritliggende enfamiliehuse. Samtidig giver den åbne bebyggelse mulighed for både bevægelse og udsyn på kryds og tværs bebyggelsen.

Boliger og fælleshus skal udformes med saddeltag og et materialevalg, som refererer til kendte byggetraditioner på landet og skaber et overordnet slægtskab til den omkringliggende bebyggelse.

Den maksimale bebyggelseshøjde for boligen­hederne er 7m, mens den maksimale højde for fælleshuset er 8m.

Langs Brudagervej og Egemosevej skal den eksisterende hegnsbeplantning bevares - og den eksisterende beplantning må suppleres med ny beplantning.

Området skal vejbetjenes fra Brudagervej, hvorfra der er adgang til fælles parkeringsområde. Fra parkeringsområdet er der via stiforbindelser adgang til de enkelte boliger og til fælleshuset.

De interne stiforbindelser binder boligerne sammen og forbinder området med det omkringliggende Vejstrup i det nordøstlige hjørne ved krydset Brudagervej og Egemosevej.

Arealerne syd for boligerne skal indrettes til fælles brug for områdets beboerne med mulighed for etablering af eksempelvis boldbane/legeplads, bålplads, shelters, frugtlund, køkkenhave mv.

Offentlig høring og borgermøde

På baggrund af den politiske behandling offentliggøres plangrundlaget i offentlig høring i 8 uger, med afvikling af et lokalt borgermøde i høringsperioden, for at sikre en offentlig debat omkring planerne. I høringsperioden har alle mulighed for at kommentere på planlægningen, samtidig med at den sendes til relevante lokale – og nationale myndigheder og organisationer.

Regler om byvækst

Såfremt den eksisterende rummelighed af boliger i kommuneplanen er stor nok, men ikke indeholder alle de ønskede arealer til byvækst i den kommende planperiode, har kommunen efter Planlovens § 11 a, stk. 6, mulighed for at omfordele arealer, dvs. lægge nye arealer ind i kommuneplanen mod at udtage andre arealer af omtrent samme størrelse, således at den samlede rummelighed ikke øges væsentligt.

I forbindelse med planlægningen, er der foretaget en faglig vurdering af at den aktuelle kommuneplan indeholder tilstrækkeligt med areal for at rumme den forventede byvækst i den 12-årige planperiode.

På den baggrund er der foretaget en screening af hvilke eksisterende fremtidige boligområder i kommuneplanen, som ikke forventes at være aktuelle fremadrettet.

I tæt dialog med lokalområdet og grundejer, peger administrationen på at et eksisterende fremtidigt boligområde i Hesselager reduceres, sådan at den samlede rummelighed ikke øges.

I forbindelse med forarbejdet til den nye Kommuneplan 2025 undersøges det, i tæt dialog med den igangværende områdefornyelse i Hesselager, om det resterende boligområde skal omplaceres og i stedet omdannes til rekreative formål.

Den eksisterende boligramme i Hesselager er 56731.53 m². Den nye boligramme i Vejstrup er 13500 m2. Det betyder at der fortsat vil være tilstrækkeligt med restrummelighed til at dække det fremtidige boligbehov i lokalområdet omkring Hesselager. Området er ikke lokalplanlagt, men udlagt til fremtidigt boligområde i Kommuneplan 2021.

Udgifterne i forbindelse med planlægningen og udarbejdelse af plangrundlaget afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Etablering af det nye boligområde forventes at medføre en øget bosætning i lokalområdet og vil bidrage til at skabe en positiv flyttebevægelse i lokalområdet.

Svendborg Kommune bidrager med grundkapitalindskud på 4,0 mio. kr. som vedtaget ved budgetforliget for 2023.

Størstedelen af lokalplanområdet ligger udenfor kollektivt varmeforsyningsområde i gældende varmeplan. Der forventes at blive etableret bæredygtig varmeforsyning ind i form af jordvarme, varmepumper, solceller og lignende.

Lokalplanen stiller krav om, at det primære facademateriale, for størstedelen af området, skal være af træ. Der må ikke benyttes plast- eller kompositmaterialer på bygningsdel.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Udviklingsplan for Fyn & Øerne er et fælles, fynsk projekt i regi af Destination Fyn, med det overordnede formål at skabe grundlag for et markant løft af turismen på Fyn og Øerne frem mod 2030.

Udviklingsplan for Fyn & Øerne er udarbejdet i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania. Planen er mere end en turismestrategi; formålet er at bygge bro mellem de turisme- og planstrategiske perspektiver.

Efter en bred involverende proces er planen nu færdig og klar til politisk behandling og offentliggørelse.

Med nærværende sag indstilles den samlede Udviklingsplan for Fyn og øerne til godkendelse.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler,

• at Udviklingsplan for Fyn og Øerne – Sammen er vi stærkere, godkendes.

Udviklingsplanen Fyn og Øerne, se bilag 1 (Bilag 1: Udviklingsplan for Fyn og Øerne – Sammen er vi stærke) sætter en ambitiøs og bæredygtig retning for videreudviklingen af turismen. Den understøtter en grøn omstilling i turismeerhvervet, vækst og lokal stolthed. Planen skal bidrage til at skabe en mere bæredygtig turisme på Fyn og Øerne, hvor der med udgangspunkt i viden og data tages hensyn til miljøet og klimaet. Der skal arbejdes på at reducere CO2-udledningen i turismeerhvervet og på at fremme de bæredygtige løsninger og samarbejder. Derudover skal der arbejdes på at fremme en mere bæredygtig brug af ressourcer, øge samarbejdet lokalt og på tværs af kommuner og danne grobund for nye offentlige, filantropiske og private investeringer i den fynske turisme.
 

Fyn og Øerne har de seneste fem år oplevet en positiv vækst i omsætning og overnatninger i turistbranchen. Der er dog fortsat et uudnyttet potentiale i forhold til nærmarkeder og muligheden for at skabe merværdi. Dette potentiale skal sættes i spil som en positiv udviklingsmotor. Det skal skabe liv, aktiviteter og økonomi på hele destinationen – hele året rundt.
 

Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme, Realdania og de 10 fynske kommuner har i et tæt samarbejde udviklet fælles Udviklingsplan for Fyn og Øerne, der kigger frem mod 2030.

Den skal sikre en bæredygtig langsigtet strategisk og fysisk udvikling af turismen, styrke den positive vækst, skabe flere arbejdspladser og mere attraktive områder til gavn for såvel turister som indbyggere, tiltrække flere offentlige og private investeringer blandt andet til anlæg og infrastruktur. Udviklingsplanen bygger videre på det igangværende samarbejde i Destination Fyn. På de stærke samarbejder og initiativer, der er etableret med ambitionen om, at turismen skal have en mere fremtrædende rolle i udviklingen af – og sammenhængen mellem – by og land. Planen er derfor mere end en turismestrategi; den er med til at bygge bro mellem de turisme- og planstrategiske perspektiver.
 

Planen er blevet til efter en bred inddragelsesproces med blandt andet inddragelse af alle fynske byråd / kommunalbestyrelser til et seminar, hvor formålet var at sikre lokalpolitiske- perspektiver og indsigter. Herudover har været nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter fra både turisme- og planområdet fra alle 10 kommuner og en styregruppe for projektet, hvor der, udover repræsentanter fra Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania, også sidder en repræsentant for Kommunaldirektørforum Fyn og en repræsentant for Teknisk Direktørforum Fyn.

Med Udviklingsplan for Fyn og Øerne sættes en ambitiøse fælles retning, der bl.a. kan få skabt spændende nye overnatningsmuligheder og fyrtårne, som kan lyse op og vække international anerkendelse. Kort sagt; en plan der – udover at danne grundlag for nye investeringer – motiverer til samarbejder, koncept- og produktudvikling samt øget professionalisering i det fynske turismeerhverv.
 

For at sikre, at principperne i udviklingsplanen hurtigt manifesteres i konkrete bud på tiltag, der kan styrke Fyn og Øerne, er der parallelt med færdiggørelsen og offentliggørelsen igangsat åbningstræk, hvor principper fra planen udmøntes i fem strategisk-fysiske udviklingsplaner på tværs af Fyn.
 

Sammenhængende strategisk perspektiv mellem købstæderne og oplevelser omkring Lillebælt? (Middelfart-, Assens- og Nordfyns Kommune?)

På oplevelse i Odense (Odense Kommune)

Et levende og attraktivt havnemiljø? (Nyborg Kommune?)

Geoparken Det Sydfynske Øhav? (Faaborg-Midtfyn-, Svendborg-, Ærø og Langeland Kommuner?)

Fra Bakkerne til Byen? (Faaborg-Midtfyn Kommune)?

De strategisk-fysiske udviklingsplaner er formuleret af kommunerne. For flere af planerne gælder, at de går på tværs af- og er søgt i et samarbejde mellem flere kommuner. De fem strategisk-fysiske udviklingsplaner dækker således ni fynske kommuner. De er forankret i de enkelte kommuner og gennemføres i samarbejde med relevante aktører, herunder Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme samt Realdania, for hvem målet ikke er en udviklingsplan, men at se principperne udrullet i konkrete projekter.
 

De strategisk-fysiske udviklingsplaner blev godkendt af Borgmesterforum Fyn den 25. januar 2024 og den samlede Udviklingsplan for Fyn og Øerne blev godkendt den af Borgmesterforum Fyn den 22. februar 2024.
 

Udviklingsplan for Fyn og Øerne er herefter sendt til politisk behandling med indstilling til godkendelse i de fynske kommuner.
 

Der er planlagt lanceringsevent den 22. april 2024 på Egeskov Slot.

Godkendelse af planen har ingen direkte økonomiske konsekvenser, men det videre arbejde med udmøntning af planen skulle gerne styrke turisterhvervet.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.
 

Indstilles.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V)

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Sagen drejer sig om fastsættelse af taksterne for passagerer på færgerne Højestene og Hjortøboen i forbindelse med anvendelse af et ekstra tilskud fra Staten på 180.000 kr. til udmøntning af det fulde landevejsprincip.

Efter beslutning på Økonomiudvalgets møde den 20.2.2024 skal sagen behandles igen i fagudvalget. Teksten i nærværende sag er derfor justeret i forhold til oprindelig sagsfremstilling, som er vedlagt som bilag.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At taksterne reduceres ud fra en model med differentierede priser i en højsæson (skolesommerferien) og en lavsæson. De foreslåede takster fremgår af sagsfremstillingen.
• At takstændringen sker med virkning fra 1.4.2024 og resten af året.

Landevejsprincippet indebærer, at prisen for passagerbefordring over vand skal ligestilles med passagerbefordring over land. Staten har siden 2013 ydet et tilskud til nedsættelse af taksterne på en række færgeruter.

De nuværende takster for passagerer og cykler på færgerne til Drejø/Skarø og Hjortø er vedtaget i forbindelse med vedtagelse af Budget 2024:

Svendborg Kommune modtager i 2024 et ordinært tilskud på 348.000 kr. til nedsættelse af taksterne for passagerer og biler. Med finansloven for 2024 blev det besluttet, at der fra Staten ydes et ekstra tilskud på 180.000 kr. til fuld udmøntning af landevejsprincippet. Den samlede pulje for 2024 udgør herefter 528.000 kr. Der resterer endvidere en ikke-forbrugt pulje på 109.000 kr. vedr. tilskud for 2023. Den samlede pulje, som kan anvendes til nedsættelse af taksterne i 2024, udgør herefter 637.000 kr.

Der er tidligere truffet politisk beslutning om at prioritere tilskuddet til nedsættelse af taksterne for personer og cykler.

Administrationen har udarbejdet nedenstående forslag til takster pr. 1.4.2024 og året ud, der indebærer en reduktion af taksterne for personer og cykler, således at det ekstra tilskud på 180.000 kr. og restpuljen fra 2023 anvendes fuldt ud i 2024.

Nye takster pr. 1.4.2024:

De foreslåede nye takster er beregnet ud fra at der i 2024 forventes solgt i alt 20.000 billetter. Rammer antallet af solgte billetter det forventede, vil hele tilskudspuljen for 2024 således blive brugt.

Da der i tilskudspuljen for 2024 indgår en ikke-forbrugt tilskudspulje på 109.000 kr., vil taksterne for 2024 være ekstraordinært nedsat. Der må derfor alt andet lige forventes en prisstigning i 2025 og frem, da tilskudspuljen for disse år som udgangspunkt kun udgør 528.000 kr. mod 637.000 kr. i 2024.

Det kan også konstateres, at det ekstra tilskud fra staten stadig ikke rækker til at nedsætte taksterne til det beregnede niveau jf. landevejsprincippet.

Det kan supplerende oplyses, at de oprindelige tekniske beregninger bag landevejsprincippet resulterer i følgende enhedstakster (hhv. 2019-niveau og 2024-niveau):

Skulle det fulde landevejsprincip også gælde for køretøjer, vil dette kræve et yderligere tilskud på 265.000 kr.

Prisreduktionen pr. 1.4.2024 i forhold til de nuværende takster finansieres af det ekstra tilskud på 180.000 kr. samt den ikke-forbrugte tilskudspulje fra 2023 på 109.000 kr.

Taksterne er beregnet ud fra en antagelse om at der sælges i alt 20.000 billetter i de tre billetkategorier. Bliver der solgte under 20.000 billetter vil det få den konsekvens, at den samlede tilskudspulje for 2024 ikke vil blive brugt fuldt ud. Det ikke-forbrugte tilskud vil i så fald kunne overføres til næste års tilskudspulje jf. hidtidig praksis.

Overstiger det samlede antal billetter 20.000 vil der – afhængig af fordelingen mellem billetkategorierne – kunne blive tale om en ekstra indtægt for Svendborg Kommune.

Ikke relevant

Lov om kommuners styrelse

Kommunalbestyrelsen

Indstilles, idet udvalget samtidig konstaterer, at ”Det fulde Landevejsprincip” ikke giver mulighed for yderligere takstnedsættelser.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Sagen tilbagesendes til fagudvalget.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Indstilles.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Indstilles, idet man samtidig anmoder Ø-udvalget om på sigt at vurdere, hvorvidt prisdifferentieringen mellem sommerferien og resten af året bør øges.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Godkendelse af vejprojekt i Skovparken, samt køb og salg af jord til gennemførelse af anlægget og  principgodkendelse af den kommunale medfinansiering.

Direktionen indstiller til Erhvervs – og Turismeudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at et areal på ca. 3.414 m2 areal sælges til Svendborg Andels-Boligforening til 0,00 kr.
• at er areal på ca. 3.874 m2 tilbagekøbes af Svendborg Andels-Boligforening for udlæggelse af offentligvej vejanlæg til 0,00 kr.

Direktionen indstiller til Teknik – og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at forslag til vejprojektet i Skovparken godkendes
• at vejanlægget overtages af Svendborg Kommune efter færdiggørelse
• at den eksisterende private fællessti opklassificeres fra privat fællessti til offentlig vej
• at budgettema for vejprojektet i Skovparken principgodkendes og videresendes til budgetforhandlingerne for 2025 

Baggrund

Svendborg Andels-Boligforening (SAB) har via Landsbyggefonden, og med

godkendelse af Bolig- og Planstyrelsen, fået en bevilling på 42 mio. kr. til realisering af en Infrastrukturplan med tryghedsskabende forbedringer i Skovparken. Muligheden

for at få tilført de 42 mio. kr. skal ses i sammenhæng med, at Skovparken er udpeget som udsat boligområde iht. Parallelsamfundslovgivningen, samt at der foregår en stor boligsocial indsats i Skovparken og ni andre nærliggende boligområder.

Infrastrukturplanen indeholder forbedring af veje, stier, legepladser, samt etablering af

nyttehaver, terrasser og et nyt torv m.m. indenfor Skovparken.

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 29.06.2021 at give støttetilsagn til infrastrukturplanen. I den forbindelse forpligtede Svendborg Kommune sig til at støtte realisering af infrastrukturplanen økonomisk.

Der er ikke fra Landsbyggefondens side fastsat konkrete procentuelle krav til kommunens medfinansiering af den endelige infrastrukturplan, men det forventes at kommunen vil deltage med de nødvendige tiltag for at infrastrukturforbedringerne får den nødvendige effekt i forhold til sammenhæng og forbindelser med den omgivende bydel.

På baggrund af dialog med SAB har administrationen arbejdet på at understøtte infrastrukturplanens delprojekt om et vejgennembrud på tværs af Skovparken, på grænsen mellem boligområdet og Nymarkskolen.

Infrastrukturplanen kan ses her.

Vejprojektet

At åbne Skovparken op med et vejgennembrud giver en unik mulighed for skabe en ny struktur og disponering af området.

Vejgennembruddet skal understøtte og betjene de nye aktiviteter i området samtidig med at den skaber et flow mennesker – både gående, cyklende og kørende, hvilket er med til at sikre liv, tryghed og skabe sikre forbindelser på tværs af bydelen, for især de mange børn og unge som bevæger sig mellem de forskellige institutioner, foreningstilbud mv. Området er i dag karakteriseret som utrygt og slidt, hvilket er dokumenteret via tryghedsvandringer med boligforeningen, skolen, politiet, driftspersonale mv.

Bydelen er domineret af store indfaldsveje og en generel infrastruktur, som er anlagt til at understøtte bilisme. Bilejerskabet i bydelen er lavt sammenlignet med Svendborg Kommune og resten af landet, og projektet er på den måde med til at sikre en bedre infrastruktur for de mange bløde trafikanter i området.

Vejprojektet er ikke kun et infrastrukturprojekt, men også en løftestang til at skabe en bedre sammenhæng mellem Skovparken, Nymarkskolen og resten af bydelen. På grænsen mellem skolen og boligområdet skabes et nyt livligt byrum, med plads til ophold og leg for både områdets beboere, skolens elever og lokalområdet.

Vejgennembruddet skaber en ny vejforbindelse mellem de offentlige veje Marslevvej og Byparken og er placeret mellem Nymarkskolen og Skovparken.

Illustration af vejgennembrud

Vejen er tænkt som en sivegade, der i højere grad er tænkt som en løftestang for den samlede udvikling i området, end at løse trafikale tekniske udfordringer. Vejprojektet er en del af en større transformation af området, hvor der i fremtiden er visioner om at skabe et nyt byrum, til gavn for skolen, beboere i området, foreningslivet mv.

Vejen udføres til dobbeltrettet kørende trafik, et fortov langs vejens nordside og en dobbeltrettet fællessti (Cykel- og fortov) langs vejens sydside. Der etableres 3 stk. parkeringslommer med 2 pladser i hver samt en ”kys- og kør” bane ved skolen.

Ved tilslutning til Byparken etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Langs vejen etableres ny belysning, og der anlægges LAR-bede til håndtering af overfladevand.

Den kommunale medfinansiering anvendes til at styrke og forbedre de nordlige udendørs opholdsarealer ved Nymarkskolen, og løser bla. problemer om ankomst, cykelparkering, dårlig belægning, erstatning og opgradering af faciliteter til leg og ophold og skaber en styrket forbindelse på tværs af området. Se nærmere beskrivelse af anlægsoverslaget i udkast til anlægstema, som er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2, udkast til anlægstema for vejprojekt i Skovparken).

Den kommunale medfinansiering fokuserer på at løfte området markeret med rødt.

Vejprojektet skal ses som et afgørende åbningstræk for den samlede udvikling af Svendborg NØ.

Den endelige udformning af de kommunale arealer, udarbejdes i tæt samarbejde med Nymarkskolens ledelse, CETS og SAB og deres rådgivere.

Se bilag 1 (Bilag 1, projektmateriale) for nærmere visualiseringer og oversigtsplaner af vejprojektet og de eksisterende forhold omkring Nymarkskolen.

Budgettema for vejprojektet

Den kommunale medfinansiering til vejprojektet, har været en forudsætning for at SAB har kunne opnå en samlet bevilling fra Landsbyggefonden på 42 mio. kr.

I forbindelse med den politiske behandling i Kommunalbestyrelsen d. 29.06.2021 blev der beskrevet følgende ”Det vil kræve afsætning af kommunale midler som udgangspunkt for forhandlinger med fonde og evt. investorer. Der vil ligeledes skulle afsættes midler til konkrete infrastrukturtiltag. Det kommunale bidrag foranlediget af infrastrukturtiltagene har stor bevågenhed hos Boligministeriet.”

Der er udarbejdet et udkast til et anlægstema vedrørende vejprojektet, som er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2, udkast til anlægstema for vejprojekt i Skovparken). Såfremt vejprojektet godkendes, vil budgettemaet indgå i budgetforhandlinger for 2025.

Arealoverdragelse

Den nye vejforbindelse mellem Marslevvej og Byparken, etableres delvist på et areal tilhørende Svendborg Kommune/Nymarkskolen. I forbindelse med anlæg af vejen gennemføres en arealoverdragelse, hvor den del af arealet, hvorpå vejforbindelsen skal etableres, overdrages til SAB fra Svendborg Kommune, idet Svendborg Kommune samtidig forpligter sig til, når vejen er etableret, at tilbageoverdrage vejanlægget, der på det tidspunkt arealoverføres til offentlig vej.

Købsaftalerne er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3, Købsaftaler).

Denne øvelse har været nødvendig, da det er et krav fra Landsbyggefonden, at SAB råder over arealet i anlægsprocessen.

Et areal på ca. 3.414 m2 areal sælges til Svendborg Andels-Boligforening, mens der tilbagekøbes et areal på ca. 3.874 m2 tilbagekøbes af Svendborg Andels-Boligforening. Der overdrages et større areal, da det svarer til vejens endelige afgrænsning.

Arealet er foreløbig fastsat, idet der kan ske ændringer ifm. vejprojektets godkendelse og gennemførelse.

Den kommunale medfinansiering til vejprojektet er anslået til 5.048.493 kr. Dertil vil der være en årlig afledt driftsudgift på 62.795 kr. fra 2026.

På baggrund af principbeslutningen udarbejdes der et budgettema til viderebehandling i forbindelse med Budget 2025, hvor det i givet fald vil indgå i prioriteringen indenfor drift- og anlægsrammen for 2025.

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune i relation til arealoverdragelsen.

Ikke relevant.

Lov om offentlige veje nr. 421 af 25. april 2023 § 15.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles under forudsætning af, at TMU godkender, at arealet udlægges til offentlig vej eller sti og idet udvalget konstaterer, at man politisk behandler den kommunale del af vej- eller stiprojektet ifm. forhandlingerne om budgettet for 2025.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, idet det bemærkes, at budgettemaet indeholder kommunal medfinansiering til at styrke og forbedre de nordlige udendørs opholdsarealer ved Nymarkskolen.

Birger Jensen (liste V) og René Haahr (liste V) kan ikke anbefale indstillingens 1. og 4. punkt og afgiver følgende mindretalsudtalelse:
 

”Venstre kan ikke godkende punkt 1 og 4 i indstillingen.

Vi anerkender det tiltænkte løft af områdets rekreative værdi samt at øge trygheden, men vi mener ikke, at vejprojektet i Skovparken med en vej til kørende trafik vil skabe den tryghed, som det beskrives i sagsfremstillingen. Vi ønsker at fastholde, at en ny åben og belyst sti i området udelukkende forbeholdes gående og cyklister.”

Indstilles.

Liste V kan ikke anbefale indstillingens 1. og 4. punkt (i indstillingen til Teknik- og Miljøudvalget) og afgiver følgende mindretalsudtalelse:
 

”Venstre kan ikke godkende punkt 1 og 4 i indstillingen.

Vi anerkender det tiltænkte løft af områdets rekreative værdi samt at øge trygheden, men vi mener ikke, at vejprojektet i Skovparken med en vej til kørende trafik vil skabe den tryghed, som det beskrives i sagsfremstillingen. Vi ønsker at fastholde, at en ny åben og belyst sti i området udelukkende forbeholdes gående og cyklister.”

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Svendborg Vand A/S har fremsendt en anmodning om, at Kommunalbestyrelsen beslutter at give påbud om beskyttelse af matrikelnummer.: 47a Skårup By, Skårup, hvis der ikke bliver indgået en frivillig aftale om beskyttelse af to af Skovmølleværkets sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er).

Aftaleparterne bag Pesticidstrategi 2017-21 vedtog den 11. januar 2019 en tillægsaftale, der blandt andet sagde, at der så vidt muligt, skal indgås frivillige aftaler om beskyttelse af sårbare BNBO’er.

Byrådet vedtog den 29. juni 2021 en principbeslutning om, at der indenfor de sårbare BNBO’er kan forventes et påbud om beskyttelse af BNBO’erne, hvis der ikke indgås en frivillig aftale. Da der er tale om et indgreb på ekspropriationslignende vilkår, kan lodsejer søge om skattefri erstatning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
 

• At beslutte, at grundvandet skal beskyttes med et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 om pesticidfri og gødningsfri drift, hvis der ikke indgås en frivillig aftale om beskyttelse af matrikelnummer: 47a Skårup By, Skårup.

Et BNBO er det område omkring en vandværksboring, hvor grundvandet løber frem til boringen indenfor et år. Når der indvindes vand, vil der komme en sænkning i vandstanden omkring boringen. Hvis der ikke er et tykt beskyttende lerlag, vil sænkning i vandstanden give en øget nedsivning omkring boringen, hvorved blandt andet pesticider og nitrat kan følge med ned i grundvandet.

I forlængelse af Pesticidstrategien 2017-21 vedtog Folketinget bekendtgørelse (BEK nr. 1476 af 17/12/2019) om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder, som pålagde kommunerne at vurdere risikoen for forurening af de enkelte BNBO’er inden udgangen af 2022.

Beskyttelsen af de sårbare BNBO’er skal som udgangspunkt ske af frivillighedens vej i et samarbejde mellem de enkelte vandforsyninger og lodsejerne. Erstatningen for beskyttelsen skal afholdes af de enkelte vandværker.

På baggrund af evaluering af processen med indgåelse af frivillige aftaler annoncerede regeringen i juni 2023, at der skal iværksættes en akutplan for BNBO’er, som indbefatter fremsættelsen af en lovændring i 2024, som forpligter kommunerne til at meddele påbud om beskyttelse af de sårbare BNBO’er.

Indtil lovændringen træder i kraft skal vandværkerne fortsætte arbejdet med at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. 

Sagen: 

Rådgiverfirmaet NIRAS har på vegne af lodsejer og Svendborg Vand A/S sendt en anmodning til Kommunalbestyrelsen om, at der vil blive givet påbud om rådighedsindskrænkelse på matrikelnummer.: 47a Skårup By, Skårup, hvis der ikke bliver indgået en frivillig aftale.

Lodsejer har betinget sig, at erstatningen bliver på ekspropriationslignede vilkår. Lodsejer betinger sig desuden, at beskyttelsen skal gælde for hele matriklen fordi, at driften af den resterende del af marken ikke er rentabel med rådighedsindskrænkningen indenfor BNBO’erne. Ejer påberåber sig ekstensionsretten jævnfør Vejlovens § 104, stk. 1 og 4.

Administrationen har vurderet, at BNBO’erne til alle boringer omkring Skovmølleværket er sårbare overfor anvendelsen af både pesticider og gødskning. Risikovurderingen for Skovmølleværkets boringer er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. BNBO-risikovurdering for Skovmølleværkets boringer).

På bilag 2 (Bilag 2. Kort over aftaleområdet) ses et kort med matrikelnummer: 47a Skårup By, Skårup med de områder, som BNBO’erne til boringerne dækker. Bilag 3 (Bilag 3. Dyrkningsdeklaration) viser udkastet til deklaration om pesticid- og gødningsfri drift, der bliver tinglyst.

Der er opnået enighed om erstatningsniveauet for matriklen, som følger jordpriserne i området. Erstatningsprisen er omfattet af tavshedspligt, da det omhandler en enkeltpersons økonomiske forhold. Af samme årsag er erstatningsnotatet fra NIRAS ikke vedlagt.

Beslutningen har umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Erstatningerne afholdes af Svendborg Vand.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Miljøbeskyttelsesloven §24

Vejloven § 104

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

I budgetforliget for 2021 blev der afsat anlægsmidler til indretning af lejemål til frivillighuset.

Der skal tages en politisk beslutning om at ændre formålet med anlægsbevillingen ”Indretning af lejemål til frivillighuset” til et anlægstilskud og at anlægsmidlerne overføres til 2024, i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023.

Direktionen indstiller til Senior-, Social og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023 overføres anlægsbevillingen ”Indretning af lejemål til frivillighuset”, på 0,87 mio. kr. til 2024.

• At formålet med anlægsbevillingen ændres til et anlægstilskud, således det kan udbetales til Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, i forbindelse med indretning af Kvægtorvet.

• At der tages stilling til hel eller delvis brug af anlægstilskuddet jf. det vedlagte bilag.

Frivillighusets nuværende lejemål er opsagt af udlejer og skal fraflyttes senest 29. februar 2024.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. august 2023 placeringen af Frivillighuset på Kvægtorvet.

Der er tidligere blevet arbejdet på at finde en alternativ placering af Frivillighuset. I den forbindelse blev der arbejdet hen imod et konkret lejemål. Ved budgetforliget for 2021 blev der bevilliget en anlægsbevilling på 0,87 mio. kr. til, at Svendborg Kommune ombyggede lejemålet, så det var mere handicapvenligt samt mindre bygningsmæssige ændringer. Lejemålet kunne ikke realiseres og anlægsbevillingen blev ikke anvendt.

I forbindelse med, at der etableres et Frivillighus på Kvægtorvet, er der ikke de samme behov som beskrevet i anlægsbevillingen. Behovet har ændret sig til:

• Handicaptilgængelighed og adgangsforhold
• Professionel bistand i forhold til indretning og visuelt design
• Afskærmning, der muliggør fleksibel brug af og diskretion i lokalerne
• Flytteomkostninger
• Inventar med fokus på fleksibel anvendelse af lokalerne
• Teknologiske hjælpemidler og udstyr, der understøtter handicaptilgængelighed og foreningernes arbejde

De opstillede behov er uddybet i dagsordenspunktets vedlagte bilag. Her er de prioriteret og suppleret med økonomi. Behovsafdækningen og prioriteringen er udarbejdet af Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg i samarbejde med administrationen.

Det nuværende Frivillighus i Havnegade er igennem årene blevet møbleret med forskellige brugte møbler fra kommunens interne overskudslager og disse fremstår nedslidte. Frivillighusets tekniske udstyr er meget sparsomt og har ikke kunnet afhjælpe eksempelvis funktionsnedsættelser. Det forventes ikke, at Frivillighuset kan indrettes på Kvægtorvet med det eksisterende inventar. Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg har et ønske om, at indretningen af Frivillighuset matcher bygningens visuelle identitet samt understøtter, at Frivillighuset bliver attraktivt for endnu flere af områdets målgrupper. Det gælder foreninger, frivillige og brugere af de frivillige sociale aktiviteter.

Da behovet har ændret sig væsentligt i forhold til anlægsbevillingens oprindelige formål, anbefales det, at formålet med anlægsbevillingen ændres til et anlægstilskud. Tilskuddet vil blive disponeret ud fra de opstillede behov ovenfor. Det er Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, der har ansvaret for indretningen af Frivillighuset på Kvægtorvet. Anlægsbevillingen vil blive anvendt til Frivillighusets lokaler, altså de fælles faciliteter. Ikke til de lokaler, der fremlejes af enkelte foreninger.

Såfremt der ikke prioriteres midler til etablering og indretning af Frivillighus på Kvægtorvet skal Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg rejse midler alene via fundraising og private donationer. Det vil være en stor opgave for dem og er forbundet med usikkerheder. Det er usikkert, hvor mange midler, der kan rejses ad den vej. Tidsperspektivet for indretningen af Frivillighuset vil være ukendt.

Der er i budgettet for 2023 afsat 0,87 mio. kr. til anlægsprojektet ”Indretning af lejemål til frivillighuset”.

Da det ikke er muligt at bogføre i regnskabsåret 2023, er der brug for en politisk godkendelse fra kommunalbestyrelsen til at overføre budgettet til 2024, hvorfor der søges om dette.

Servicelovens § 18.

Kasse- og Regnskabsregulativ.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingerne tilsluttes, idet udvalget indstiller, at der afsættes 600.000 kr. i anlægstilskud. Restbeløbet tilgår kassen.

Indstillingen fra Senior-, Social og Sundhedsudvalget anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Tilbagesendes til fagudvalgene, idet udvalgene anmodes om at fremsendes et reduceret forslag.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Udvalget indstiller, at der afsættes 500.000 kr. i anlægstilskud.

Det anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at Center for Ejendomme og Teknisk Service anmodes om at gennemgå bygningen med henblik på at kvalificere budgettet og udføre de ønskede bygningsændringer vedrørende låsesystem, handicapadgang og den nødvendige diskretion i lokalerne. De nødvendige udgifter hertil, afholdes indenfor rammen på 500.000 kr. og restbeløbet tilgår kassen.

Indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. juni 2022, at der indgås en aftale med selskabet Svendborg VE A/S, om udlejning og drift af kommunens varmepumper samt produktion af varme.

Aftalerne skal godkendes, og der skal træffes beslutning om anvendelse af de opnåede besparelser.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

1. at drifts- og lejeaftale mellem Svendborg Kommune og Svendborg VE A/S godkendes.
2. at varmeprisaftale mellem Svendborg Kommune og Svendborg VE A/S godkendes.
3. at afgiftsbesparelsen enten

a)      flyttes fra drift til anlæg og tilføres anlægspuljen til ”Vedligeholdelse af ejendomme m.m.” til investering i energiforbedringer på kommunens ejendomme, jf. sagsfremstillingen eller

b)      udlånes til Svendborg VE A/S til udbygning af vedvarende energianlæg, jf. sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. juni 2022, at der indgås en aftale med selskabet Svendborg VE A/S, med vilkår om at kommunen udlejer sine nuværende varmepumper til selskabet, at kommunen forpligter sig til at købe den producerede varme til en pris, som aftales forud for en given leveringsperiode, at der anvendes rådgiver til udarbejdelse af råderetsaftalen samt budget for selskabet, og at udgifterne til rådgiver finansieres via de sparede afgifter.

Administrationen og Svendborg VE A/S har, med bistand fra rådgiver (BDO) og fra V&A’s advokat, udarbejdet to aftaler jf. bilag 1 (Bilag 1. drifts- og lejeaftale) og bilag 2 (Bilag 2. varmeaftale). Aftalerne, der indgår på markedsvilkår, fastlægger blandt andet ansvarsfordelingen mellem Svendborg Kommune og Svendborg VE A/S. For at sikre en optimal overdragelse af driften, er der aftalt en overgangsperiode for overleveringen i 2024.

Aftalerne forventes godkendt på næstkommende bestyrelsesmøde i Svendborg VE A/S den 1. marts 2024, og forventes indgået snarest muligt efter at nærværende dagsordenspunkt har været behandlet i Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2024. Beslutning fra bestyrelsesmødet eftersendes til Teknik- og Miljøudvalgets orientering.

Svendborg Kommunes varmepumpeanlæg overdrages til Svendborg VE A/S successivt jf. bilag 3 (Bilag 3. varmepumpeliste).

Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere taget stilling til anvendelse af de sparede afgifter. Besparelsen foreslås disponeret til et af nedenstående to forslag

a)      Energiforbedringer på de kommunale ejendomme i form af

-          Leasingafgifter/låneydelser på energiinvestering

-          reduktion af returtemperaturen til Svendborg Fjernvarme

-          forbedring af klimaskærme (tagudskiftninger med øget isolering, vinduesudskiftninger ol.)

b)      Udlån til Svendborg VE A/S til udbygning af vedvarende energianlæg. Svendborg VE A/S har flere igangværende vedvarende energiprojekter, der får behov for yderligere kapital. Dette drejer sig blandt andet om større og mindre fællesejede solcellemarker, solceller på kommunale tage samt facilitering af vedvarende energifællesskaber.

Der er i første omgang tale om 77 varmepumper, på 29 lokationer, med en samlet effekt på 1.238 kW. Alle varmepumper er små individuelle varmepumper (effekt under 250 kW).

Den årlige afgiftsmæssige besparelse er beregnet til ca. 0,6 mio. kr. i 2024 og vil potentielt være 1,9 mio. kr. i 2029, ved fuld realisering af anlægsprojektet ”CO2-Reduktionsplanen 2021-2030 vedr. varmepumper”. Den faktiske afgiftsbesparelse vil afhænge af det faktiske forbrug og den til en hver tid gældende el-afgiftssats.

Afgiftsbesparelsen efter fradrag for udgifter til rådgiver foreslås flyttes fra drift til anlæg og tilføres anlægspuljen til Vedligeholdelse af ejendomme m.m. eller udlånes til Svendborg VE A/S til energiinvesteringer.

Det har ingen effekt at flytte driften af varmepumperne. Det vil derimod have en positiv effekt på CO2 aftrykket, hvis midlerne i stedet investeres i energiforbedringer på ejendomme eller anvendes til udbygning af vedvarende energianlæg.

Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med bemærkning om, at afgiftsbesparelsen deles med 50 pct. til model a og 50 pct. til model b.

Birger Jensen (liste V) og John Arly Henriksen (liste A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Godkendelse af byggeregnskab (skema C) for omdannelse af plejeboliger til familieboliger samt generel renovering af afd. 13 Sandalsparken. 

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler:

• At godkende byggeregnskab (Skema C) med en samlet anskaffelsessum på 92,681 mio. kr. for Sanddalsparken afd. 13 - Svendborg Andels-Boligforening
• At godkende den kommunale garantistillelse på samlet 64,861 mio. kr.  

D. 26. maj 2020 behandlede Kommunalbestyrelsen skema A tilsagn til renovering af afdeling 13 til en samlet anskaffelsessum på 84,781 mio. kr. Administrationen har d. 29. marts 2021 behandlet og godkendt Skema B med en samlet anskaffelsessum 85,214 mio. kr. fordelt med støttede arbejder (gruppe 1-arbejder) for 49,940 mio. kr. og ustøttede arbejder (gruppe 2- og gruppe 3-arbejder) for 35,274 mio. kr. Se bilag 1, (Bilag 1 - Godkendelse af Skema B) for nærmere beskrivelse.

Byggeregnskabet udviser en samlet anskaffelsessum på 92,681 mio. kr. og dermed en afvigelse på 7,467 mio. kr. i forhold til skema B. Afvigelsen fordeler sig med 5,699 mio. kr. på den støttede del og 1,768 mio. kr. på den ustøttede del. Afvigelsen skyldes:

• Indeksering
• Følgearbejder for etablering af nye svalegange ved blok 7 og 8.
• Stabilisering af eksisterende bygningsmasse, inkl. følgeomkostninger ved blok 7 og 8.
• Miljø- og saneringsarbejder med fjernelse af fuger med PCB og chlorparaffiner i hele bebyggelsen. Nødvendige ekstraarbejder ved støttede arbejder.

Afvigelsen er d. 22. december 2023 godkendt af Landsbyggefonden.

Se bilag 2 (Bilag 2, Byggeregnskab og beretning) for nærmere beskrivelse.

Den samlede anskaffelsessum udgør 92,681 mio. kr. jf. Skema C/Byggeregnskab.

Dette er en afvigelse på 7,467 mio. kr. i forhold til godkendte Skema B.

De støttede arbejder udgør 55,639 mio. kr. og ustøttede arbejder udgør 28,375 mio. kr.

Kommunens garanti vedrørende støttede og ustøttede arbejder udgør 100%.

Landsbyggefonden yder for de støttede lån en regaranti for 50% af kommunens garanti.

Det betyder, at den samlede kommunale garanti udgør:

• Støttede lån: 50% af 55,639 mio. kr. i alt 27,819 mio. kr.
• Ustøttede lån: 100% af 37,042 mio. kr. i alt 37,042 mio. kr.

Den samlede kommunale garanti er dermed forøget med 7,737 mio. kr. i forhold til Skema B.

Revisionsprotokollen er vedlagt som bilag 3 (Bilag, Revisionsprotokol).

Skema C (støttede og ustøttede) er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4, Skema C - støttede arbejder) og bilag 5 (bilag 5, Skema C - ustøttede arbejder).

Ikke relevant

Almenboligloven §127a

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Vedtagelse af revideret ny Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030 på baggrund af høringssvar fra offentlig høring og forslag til implementering og opfølgning på politikkens indsatsområder.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At endeligt udkast til ny Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030 godkendes
• At der hvert andet år fremlægges en redegørelse for status og realisering af Indkøbs- og Udbudspolitikkens målsætninger
• At der som led i udmøntning af Indkøbs- og Udbudspolitikkens indsatsområde om grøn omstilling, arbejdes videre med implementering af en cirkulær møbelstrategi og at denne indgår i Teknik- og Miljøudvalgets behandling af kommende klimaindsatser forud for budgetprocessen 2025

Økonomiudvalget besluttede på udvalgsmøde den 12. december 2023, at sende udkast til ny Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030 i offentlig høring, herunder til Svendborg Erhvervsråd.

Der er modtaget høringssvar og ændringsforslag fra 3F Sydfyn, Dansk Metal, FH Sydfyn og enkelte virksomheder. Det har givet anledning til lettere justeringer af bilagene til Indkøbs- og Udbudspolitikken, hvor ændringsforslagene er helt, delvist eller ikke indarbejdet. Høringssvarene er vedlagt som bilag 1.

Ændringer fra høringsudgaven

I Indkøbs- og Udbudspolitikken er det alene tilføjet under social ansvarlighed, at arbejdsklausuler og sociale klausuler også gælder udbud indenfor bl.a. vejområdet, det grønne område og rengøringsområdet, jf. ændringsforslag fra bl.a. 3F Sydfyn. I høringssvaret fra FH Sydfyn udtrykkes bekymring for politikkens målsætning om at optimere på e-handlen, hvilket kan frygte at ramme lokale virksomheder. Intentionen med denne målsætning er at gøre flere indkøb digitale til gavn for kommunens decentrale indkøbere. De indkøbsområder som forventes digitaliseret yderligere er primært større indkøbsområder med nationale leverandører. Hvor det vil involvere lokale virksomheder, vil administrationen søge dialog om hvordan digitaliseringen løses til fælles gavn.

I bilag 2, retningslinjer for udbud af byggeri og anlæg, er samme formulering som ovenstående medtaget, hvor det i forhold til principper for invitation til tilbudsgivning er tilføjet, at nystartede virksomheder også løbende gives mulighed for at byde på opgaver. Dette efter høringssvar fra SIMAC/MARS.

I bilag 3, retningslinjer for arbejdsklausuler, er der indsat revideret fælles fynsk arbejdsklausul. Af denne følger ikke krav til skiltning, som ønskes af bl.a. 3F Sydfyn, da den reviderede arbejdsklausul er revideret ud fra at skulle anvendes i en generisk form og ikke kun for byggeri. Kravet kan dog stilles via Svendborg Kommunes entreprisekontrakt, hvilket administrationen vil indarbejde.

I bilag 4, retningslinjer for sociale klausuler, følges ændringsforslaget fra bl.a. 3F Sydfyn om, at opgaver der udføres af ufaglært arbejdskraft er undtaget for reglerne om lærlinge mv. slettes, idet der i dag er krav om uddannelse/kurser/efteruddannelse indenfor næsten alt arbejde der udføres. Dog fastholdes undtagelsen om, at akutte opgaver ikke er omfattet af lærlingemodellen, da der i en akut sag ikke kan nås at tage højde for særlige krav til lærlingebeskæftigelse, men alene at virksomheden er registreret på leverandørlisten.

Høringssvaret fra Dansk Metal og FH Sydfyn til bilag 4 vedrører ændringsforslag om, at Svendborg Kommune på alle opgaver uanset værdi bør stille krav om, at leverandøren skal beskæftige lærlinge. Dette forslag vil være lig med et generelt krav for adgangen til kommunale opgaver, som vil være i strid med udbudsreglerne.

I dag er grænseværdien 50.000 kr., hvilket er meget lavt og en grænse, der sikrer, at der kræves lærlinge på mange kommunale opgaver. Herudover er det altid en konkret og individuel vurdering om det på den enkelte opgave er relevant og proportionelt at stille krav om lærlinge.

Administrationen foreslår desuden en tilføjelse til lærlingemodellen således, at det udover FGU-praktikanter og job- eller aktiveringsparate, også bliver muligt at engagere IGU-praktikanter (Integrationsgrunduddannelsen), da de vurderes relevante på lige fod med de øvrige grupper, men alene i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at engagere faglærlinge for at få adgang til kommunale opgaver.

Implementering og opfølgning på Indkøbs- og Udbudspolitikken

Som led i udmøntning af Indkøbs- og Udbudspolitikkens indsatsområde om grøn omstilling foreslås der iværksat en første konkret handling. Politikken har som målsætning at reducere forbruget via ændret indkøbs- og behovsadfærd på udvalgte indkøbsområder med min. 15 % frem til 2030. Indkøb af møbler er ligesom omlægning af kontorartikler til miljøvenligt sortiment, oplagt at arbejde med i forhold til forbrug, da alle dele af organisationen forbruger og kan forholde sig til møbler. Møbler har desuden et højt CO2-aftryk, hvilket relativt enkelt kan påvirkes igennem ændret forbrugsadfærd.

Konkret foreslås en møbelstrategi, der over tid har til formål at skabe en mere bæredygtig tilgang til forbruget. Et koncept baserer sig på, at indkøb af møbler følger politikkens indkøbs- og forbrugstrappe, hvilket betyder, at der ved et behov for møbler, indledningsvist skal forsøges at levetidsforlænge eksisterende møbler ved f.eks. at reparere, genbruge og bytte internt i organisationen. Dernæst kan der købes brugte møbler, som møbelleverandørerne i dag sælger, for til sidst at købe nyt af genanvendeligt materiale ind, men hvor det nye så er miljøcertificeret. Udkast til strategi er vedlagt som bilag 2.

En strategi på området kræver en mere nøje stillingtagen til organisering og processer, herunder større udnyttelse af det eksisterende møbellager, og til økonomi. Da indsatsen også er en del af Klimahandleplanens indsats om grønne indkøb foreslås det, at der forelægges en nøjere beskrivelse af indsatsen til Teknik- og Miljøudvalgets temamøde om kommende klimaindsatser i april måned.

Det foreslås herudover, at der følges op på politikken hvert andet år, hvor der gives en status og redegørelse for realiseringen af politikkens målsætninger.

Ingen udover de i sagsfremstillingen nævnte.

Der er ingen direkte CO2-konsekvens, men en ny Indkøbs- og Udbudspolitik vil med et særskilt fokus på grøn omstilling bidrage til nedbringelse af kommunens indirekte CO2-dledning (scope 3) fra indkøb af varer og tjenesteydelser.

Indkøbs- og Udbudspolitikken

Økonomiudvalget.

Indstilles, idet udvalget samtidig anbefaler, at man ved fremtidige ajourføringer overvejer mulighederne for at forenkle og forkorte indkøbspolitikken.

Et flertal bestående af V, C og B anbefaler herudover, at beløbsgrænsen på 50.000 ift. lærlingekravet forhøjes til 100.000 kr. Et mindretal bestående af A kunne ikke tilslutte sig dette og anbefaler, at den nuværende beløbsgrænse fastholdes. 

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

V fremsætter følgende ændringsforslag:

Beløbsgrænsen på 50.000 ift. lærlingekravet forhøjes til 100.000 kr.
 

Forslaget bringes til afstemning.
 

For stemmer 2 medlemmer: Birger Jensen (liste V) og René Haahr (liste V).
 

Imod stemmer 4 medlemmer: Jesper Kiel (liste Ø), Karl Magnus Bidstrup (liste A), John Arly
Henriksen (liste A) og Kristine Andersen (liste A).
 

Jørgen Lundsgaard (liste B) undlod at stemme.
 

Dermed faldt forslaget.
 

Indstillingen blev herefter anbefalet overfor Økonomiudvalget med bemærkning om, at retningslinjen vedrørende restaurantbesøg tilføjes Indkøbs- og Udbudspolitikken.

V fremsætter følgende ændringsforslag:

Beløbsgrænsen på 50.000 ift. lærlingekravet forhøjes til 100.000 kr.
 

Forslaget bringes til afstemning.
 

For stemmer: 3 (V og C).
 

Imod stemmer: 5 (A, F og Ø)
 

Dermed faldt forslaget.
 

Indstillingen blev herefter godkendt med bemærkning om, at retningslinjen vedrørende restaurantbesøg tilføjes Indkøbs- og Udbudspolitikken.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Godkendelse af revideret fælles fynsk arbejdsklausul.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At revideret udgave af den fælles fynske arbejdsklausul godkendes

Siden 2014 har de fynske kommuner haft en fælles fynsk arbejdsklausul. Der er siden gjort en lang række erfaringer, hvilket har dannet grundlag for, at Odense Kommune har foreslået en revidering af arbejdsklausulen. Ændringerne er hovedsageligt udtryk for præciseringer, der skal skabe større klarhed, til gavn for alle parter. Borgmesterforum Fyn har d. 30. november 2023 behandlet og indstillet den reviderede arbejdsklausul til politisk godkendelse hos de fynske kommuner.

Arbejdsklausulen forpligter leverandøren og dennes underleverandører til, i forbindelse med udførelse af opgaven, at sikre de ansatte løn og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. Arbejdsklausulen anvendes ved køb af tjenesteydelser og bygge- og anlægsydelser.

Kontrolenheden i Odense Kommune har siden 2013 haft til opgave at følge op på leverandørernes overholdelse af arbejdsklausulen i Odense Kommune. Kontrolenheden har i kraft af samarbejdsaftaler også bistået en række af de andre fynske kommuner med opfølgning på arbejdsklausulen, herunder Svendborg Kommune.

Kontrolenheden har i forbindelse med opfølgning på arbejdsklausulen gjort sig følgende erfaringer, som danner grundlag for Odense Kommunes forslag om tilretning af arbejdsklausulen:

-          Arbejdsklausulen indeholder visse formuleringer, som med fordel kan præciseres for at skabe et bedre grundlag for samarbejde med og kontrol af leverandører.

-          Der ses en stigende tendens til anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, også på mindre projekter. Erfaringsmæssigt findes oftere løndumping hos udenlandsk end dansk arbejdskraft. Ofte optræder udenlandsk arbejdskraft ikke hos hovedleverandøren, men flere led nede i leverandørkæden.

-          Den generelle mangel på arbejdskraft presser leverandørerne, hvorfor Kontrolenheden oplever længere og længere leverandørkæder på selv mindre projekter. Erfaringsmæssigt er sandsynligheden for overtrædelse større, jo længere leverandørkæden er.

På grund af ovennævnte forhold er indsatsen mod social dumping og brugen af arbejdsklausulen, herunder en velformuleret og praktisk anvendelig arbejdsklausul, potentielt vigtigere i dag, end det nogensinde har været.

Blandt nogle af de væsentligste tilpasninger kan nævnes, at arbejdsklausulen fremadrettet vil kræve løn- og arbejdsvilkår på overenskomstniveau for enkeltmandsvirksomheder, der udfører arbejde på medarbejderlignende vilkår. Dette fordi der ses en stigende tendens til, at virksomheder hyrer personer ind som selvstændige enkeltmandsvirksomheder. Herudover skærpes bl.a. krav til indberetning af brug af underleverandører, opbevaring af dokumentation hos leverandøren efter kontraktudløb, at lønsedler mv. ikke anonymiseres og at der sikres bedre mulighed for, at der kan foretages efterbetaling til medarbejderne i tilfælde, hvor der kan påvises løntilbagebetalingskrav fra medarbejdere.

En uddybning af de enkelte tilretninger fremgår af bilag 1. Den nuværende og reviderede arbejdsklausul er vedlagt som bilag 2 og 3. Arbejdsklausulen er fortsat en del af den nye Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030.

Det bemærkes, at Svendborg Kommune fortsat som følge af beslutning på Økonomiudvalgets møde d. 9. december 2014, og som en del af arbejdsklausulen, vil have mulighed for midlertidigt at udelukke leverandører ved grovere overtrædelser af arbejdsklausulen.

Ingen.

Ingen.

Indkøbs- og Udbudspolitikken

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Der blev orienteret om:

• Nye vedtægter i Svendborg Fjernvarme. Der udarbejdes en orienteringssag til næste møde.
• Status på alment boligprojekt i Ulbølle.
• Fastsættelse af rykkergebyrer

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).