Økonomiudvalget

Integrationsrådet var inviteret til møde med Økonomiudvalget fra kl. 15.30 – 16.00 til en drøftelse af rådets fremtidige fokus og sammensætning.

Der var afbud fra Jørgen Lundsgaard. Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller.

Dagsorden godkendt.

Arne Ebsen forlod mødet efter behandlingen af punkt 17.

Beredskab Fyn skal mindst én gang i hver kommunal valgperiode udarbejde en samlet plan, en risikobaseret dimensionering (RBD), for beredskabet i de ni fynske ejerkommuner. Serviceniveauet for beredskabet fastsættes i beredskabskommissionen og vedtages herefter i de respektive kommunalbestyrelser.

Planen har været behandlet i Beredskabskommissionen for Beredskab Fyn den 10. oktober 2024 og oversendes derfor til behandling i kommunalbestyrelserne jf. beredskabsloven.

Direktionen indstiller at:

• Kommunalbestyrelsen godkender den risikobaserede dimensioneringsplan.

Det følger af beredskabsloven og bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering a det kommunale beredskab, at det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af redningsberedskabet (risikoprofil)

Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen.

Formålet med det kommunale redningsberedskab er således at kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger.
Redningsberedskabet skal desuden kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Den risikobaserede dimensionering har været behandlet i den fælles beredskabskommission for Beredskab Fyn den 10. oktober 2024. I den forbindelse anmoder Beredskabskommissionen om at sagen behandles inden udgangen af 2024.

Der er vedlagt Beredskabskommissionens punkt på dagsordnen.

Planen beskriver Beredskab Fyns risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel, herunder behov for køretøjsudskiftninger i perioden 2025-2028.

Beredskabskommissionen har under sagens behandling besluttet at beredskabsdirektøren drøfter planens økonomiske konsekvenser med kommunaldirektørerne. Denne drøftelse finder sted på møde i kommunaldirektørforum den 21. november 2024. Såfremt disse drøftelser giver yderligere oplysninger vil der suppleres med oplysninger om udfaldet af mødet og konsekvenser.

Flere dele af det samlede planforslag har være i intern høring i Beredskab Fyn, i de 9 ejerkommuner, samt til underleverandører, nemlig Falck og Ærø Redningskorps. Høringerne har haft til formål at skabe transparens i processen, indhente input og kvalitetssikre indholdet.

Beredskabsstyrelsen har i henhold til dimensioneringsbekendtgørelsen afgivet en udtagelse som indgå i sagsbehandlingen, denne er vedlagt.

Der er to dokumenter i planen som indeholder:

• Plan for redningsberedskabet
• Bilag 1 Risikoidentifikation, Bilag 2 Risikoanalyse, Bilag 3 Robusthedsprofil, Bilag 4 Udrykningssammensætninger, Plan for Ø-beredskaber, Delplan for indkvartering og forplejning, Plan for vandforsyning til brandslukning

Planen betyder i forhold til eksisterende forhold for Svendborg station:

• Nr. 2 tankvogn udfases, og normering reduceret fra 2 + 12 til 2 + 10.
  Beredskab Fyn oplyser at 2. tankvogn er indsat 12 til 13 gange om året. Ved udfasning kaldes ved behov brandkøretøjer fra nærmeste stationer.

De besparelser der er pålagt beredskabet vil kunne gennemføres. Der vil fra 2026 skulle tages stilling til finansiering af udskiftning af køretøjer.

Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab (BEK. Nr. 1085 af 25/10/2019) i henhold til § 3 stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

Fremsendes til kommunalbestyrelsens behandling.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Kommunalbestyrelsesmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker på vegne af Enhedslistens kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 29. oktober 2024:

” Der indføres et generelt forbud mod indkøb af såkaldte turbokyllinger, der er produceret under forhold, hvor den ekstremt hurtige vækst gør, at kyllingens organer og ben ikke kan følge med vægten. Forbuddet skal gælde for kommunens køkkener.

Enhedslisten foreslår:

• Forbuddet realiseres ved at udbrede mindstekrav til indkøb af slagtekyllinger. Mindstekravet indebærer, at alle indkøbte ikke-økologiske slagtekyllinger skal have mindst to hjerter i det statslige dyrevelfærdsmærke for at sikre, at disse kyllinger er langsommere voksende racer og har mere plads samt miljøberigelse.

Begrundelse:

I Svendborg Kommune er der med beslutningen om at nedbringe CO2-udslip fra kommunens køkkener lagt op til at bruge mindre oksekød og dermed formodentlig mere kyllingekød. Det er godt for klimaet, men det er vigtigt, at det ikke går ud over dyrevelfærden. Det er vigtigt at kommunen agerer foregangsbillede og ikke går på kompromis med dyrevelfærd. 

I kommunens køkkener har vi kun valgt at kræve økologisk bronzemærke (30-60 % økologi). Økologiske kyllinger lever op til at få 3 hjerter i dyrevelfærdsmærket, men en del af de kyllingerne, der serveres fra de kommunale køkkener er formodentlig ikke økologiske. Derfor er det vigtigt at stille krav til dyrevelfærden.

Produktion af turbokyllinger har i flere år været udsat for massiv kritik, fordi kyllingernes organer og ben ødelægges, og ikke kan følge med vægten under den forcerede produktionsform. Det gør, at kyllingernes korte liv bliver ekstremt smertefuldt og har karakter af dyremishandling.

Både på EU-plan og på nationalt plan er et forbud mod produktion og handel med turbokyllinger på dagsordenen. I mellemtiden har flere af de største detailkæder af egen drift besluttet at stoppe salget ud fra dyreetiske hensyn. Det gælder for eksempel Rema 1000, Salling Group og Dagrofa.

Enhedslisten finder det vigtigt, at Svendborg Kommune ikke er med til at legitimere en åbenlyst kritisk produktionsform. I stedet bør vi i vores indkøb fremme et levedygtigt landbrug. ”

Sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget.

Afbud fra Per Nykjær Jensen (LA). Som suppleant deltog Freja Blegholm Hansen (V).

Udvalget anmoder administrationen om at belyse konsekvenserne af forslaget, herunder vurdere, hvorvidt der er andre lignende dyrevelfærdsmæssige problemstillinger, der bør inddrages.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Orientering om det forventede regnskab 2024 på baggrund af koncernrapporten pr. 30. september 2024 inkl. ansøgning om tillægsbevilling, samt status på budgetforlig 2024.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At rapporten tages til efterretning
• At set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.
• At der i forbindelse med koncernrapporten pr. 30.9.2024 rejses en fælles tillægsbevillingssag, som medfører et samlet provenu på 0,36 mio. kr., som anbefales tilført puljen til regnskabsafslutningen.
• At status på budgetforlig 2024 tages til efterretning.

I forhold til den vejledende serviceramme udviser forventet regnskab et mindreforbrug på 29,4 mio. kr. og efterlever den økonomiske målsætning for så vidt angår overholdelse af servicerammen. Heri indgår mindreforbrug på 39 mio. kr. vedr. bufferpuljen, som er reserveret til udligning af negativ anlægspulje.

I forhold til korrigeret budget forventes et mindreforbrug på 69,4 mio. kr. vedr. serviceudgifter. Korrigeret for bufferpuljen forventes et mindreforbrug på 30,4 mio. kr., som skal ses i sammenhæng med merindtægter vedr. refusion for dyre enkeltsager på 11,8 mio. kr. under overførselsudgifterne, hvorefter der forventes et mindreforbrug på 42,2 mio. kr. inkl. udgifter på 7 mio. kr. vedr. krigen i Ukraine.

Inden for servicerammen er der områder, der er økonomisk udfordret, mens andre områder forventer mindreforbrug.

I forhold til det vedtagne budget forventes overskuddet på den ordinære drift at udgøre 269,9 mio. kr., hvilket er 63,1 mio. kr. bedre end det vedtagne budget. I driftsresultat indgår mindreudgift på 15,4 mio. kr. vedr. finansiering, 2,4 mio. kr. vedr. serviceudgifter, 40,4 mio. kr. vedr. overførselsudgifter, samt 4,9 mio. kr. vedr. renter. Vedr. serviceudgifter indgår udgift på 7,0 mio. kr. vedr. udgifter afledt af krigen i Ukraine, mindreudgifter vedr. buffer- og risikopuljen samt pulje regnskabsafslutning på i alt ca. 56 mio. kr.).

De forventede anlægsudgifter udgør 169,5 mio.kr. mod vedtaget budget på 140,1 mio.kr., svarende til et merforbrug på 29,4 mio. kr., som primært kan henføres til den negative anlægspulje på 39 mio. kr., som indgår i korrigeret budget som modpost til bufferpuljen under serviceudgifter. 

Der er overført 55,8 mio. kr. fra 2023 og der forventes overført netto 24,3 mio. kr. til 2025. Der overføres udgifter på 77,7 mio. kr. og indtægter på 53,4 mio. kr., hvoraf 51,1 mio. kr. vedr. udskydelse af salgsindtægter, som bl.a. omfatter salg af Jessens Mole, Graaesvej 27, og Tankefuld.

Den gennemsnitlige likviditet pr. 30.09.2024 udgør 187 mio. kr. I det vedtagne budget 2024 er der forventet en gennemsnitlig likviditet på ca. 152 mio. kr. ultimo 2024. Jf. seneste prognose forventes den gennemsnitlige likviditet at udgøre ca. 195 kr. ultimo 2024, hvor der i vedtaget budget 2025 er indarbejdet 180 mio. kr. 

Status på budgetforlig 2024.

Der vedlægges status på indsatser budgetforliget til budget 2024.

Direktionens anbefaling:

Økonomiudvalget har besluttet, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.

Set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.

Direktionen anbefaler ligeledes, at der I forbindelse med koncernrapporten pr. 30.9.2024 rejses en fælles tillægsbevillingssag, som medfører et samlet provenu på 0,36 mio. kr., som anbefales tilført puljen til regnskabsafslutningen. Provenuet på 0,36 mio. kr. vedr. opdateret beregning vedr. garantiprovision. I tillægsbevillingen indgår endvidere udgifter vedr. indeksering af indefrosne feriemidler på 0,4 mio. kr. samt administrationsbidrag til Lønmodtagernes Feriefond på 0,16 mio. kr. der søges finansieret ved mindreforbrug vedr. afdrag på indefrosne midler.

Fremgår af vedlagte bilag.

Ej relevant

Økonomiudvalget

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Evaluering af budgetprocessen for budget 2025.

Direktion indstiller til Økonomiudvalget, at
 

• processen for udarbejdelse af budget 2025 drøftes, og at Økonomiudvalgets tilkendegivelser indgår i oplæg til kommende proces for budget 2026.

Med udgangspunkt i processen for udarbejdelse budget 2025 drøfter Økonomiudvalget forløbet af den politiske proces, herunder om der fremadrettet er behov for justeringer.

På baggrund af Økonomiudvalgets tilkendegivelser vil udvalget på mødet den 21. januar 2025 få forelagt foreløbig udkast til overordnede principper/pejlemærker for udarbejdelse af budget 2026. Med afsæt i Økonomiudvalgets drøftelser udarbejdes endeligt oplæg til budgetproceduren for budget 2026 til godkendelse på Økonomiudvalgets møde den 18. februar 2025.

Ingen

Ej relevant

Økonomiudvalget

Drøftet.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Budgetforligets betydning for Kultur- og Fritidsudvalget samt eventuel prioritering af yderligere temaer inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

Direktionen indstiller,

• At orientering om budgetforligets betydning for Kultur- og Fritidsudvalget tages til efterretning.
• At udvalget drøfter, om der skal prioriteres yderligere temaer, som ikke blev prioriteret i budgetforliget.
• At eventuelle yderligere temaer finansieres indenfor udvalgets budgetramme.
• at Økonomiudvalget godkender eventuelle omprioriteringer af budget mellem årene.

Der blev den 20. september indgået budgetforlig for budget 2025 i Svendborg Kommune.

Der er i budget 2025 og frem som følge heraf afsat 230.000 kr. til fortsættelse af Fyns Laboratorie for Ung Kunst, FLUK. Foreningen havde imidlertid søgt kommunen om tilskud på 750.000 kr.

De tre driftstemaer, som Kultur- og Fritidsudvalget havde oversendt til budgetdrøftelser, blev imidlertid ikke prioriteret. Det drejer sig om følgende tre temaer:

• Tilskud til Svendborg Balletteater, 500.000 kr. i 2025, 450.000 kr. i 2026 og 400.000 kr. i 2027.
• Øget tilskud til Museum Sydfyn på årligt 807.000 kr.
• Øget tilskud til Foreningen Rytmisk råstof på 276.000 kr.

Der var desuden rejst tre anlægstemaer af Kultur- og Fritidsudvalget til budgetbehandlingen, som ikke blev prioriteret. Det drejer sig om:

• Fremtidens Bibliotek, i alt 64 mio. kr. fordelt over tre etaper (budgetår).
• Pulje til Idræts- og bevægelsesaktiviteter på årligt 3 mio. kr.
• Øget tilskud til renovering af klubhuse på 100.000 kr.

I budgetforliget blev det desuden besluttet at afhænde ejendomme, som led i projekt ”kloge kvadratmeter”, hvorved der opnås besparelser på bygningsdrift. Administrationen påbegynder nu en proces med at effektuere salg af ejendomme. Der vil blive rejst en orienteringssag i de berørte udvalg.

Budgetrammen for Kultur- og Fritidsudvalget er øget med 230.000 kr. i 2025 og overslagsår som følge af tilskud til FLUK.

Eventuel prioritering af yderligere temaer kan finansieres af udisponerede midler fra bevillinger i indeværende år (2024). Under rammen til Folkeoplysningsudvalget er det vurderet af udvalget i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30/9 2024, at der er et udisponeret budget på 0,5 mio. kr., som kan medgå til finansiering.

Fra og med budget 2027 er der desuden afsat 265.000 kr. årligt, som ikke er disponeret. Budgettet vedrører ”tilbagekøb af besparelser” fra budgetforliget, som blev indgået i 2023.

Ingen

Lov om Kommunernes Styrelse.

Kultur- og Fritidsudvalget.

Hvis der skal omprioriteres budget mellem årene, afgøres det endeligt i Økonomiudvalget.

Indstillingerne godkendtes, idet Kultur- og Fritidsudvalget besluttede bevillinger og finansiering heraf som følger:

Budgettet tilpasses således, at rammen reduceres med 1.900 tkr. i budget 2024, budget 2025, 2026 og 2027 øges med hhv. 1.190 tkr., 940 tkr. og 35 tkr., og budget 2028 reduceres med 265 tkr.

Budgettilpasningen i perioden 2024 til 2028 er neutral i forhold til kassen.

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Finansiering af tema til budget 2025 vedr.idrætscertifcering inden for udvalgets egen ramme.

Direktionen indstiller,

• At udvalget inden for egen ramme finansierer tema vedr. idrætscertificering, som ikke blev medtaget i det netop indgåede budgetforlig. Finansieringen sker via udvalgets disponible restramme fra sidste års budgetforlig. Det forudsættes, at Økonomiudvalget godkender bevillingsomplaceringen.
• At udvalget søger Økonomiudvalget om bevillingsomplacering for årene 2025, 2026 og 2027, således at
  • Udvalgets budget 2025 øges med 850.000 kr.,
  • Udvalgets budget 2026 øges med 106.000 kr., og
  • Udvalgets budget 2027 reduceres med 956.000 kr.
  • Bevillingen er neutral for kassen.

Der er den 20. september indgået budgetforlig i Svendborg Kommune for budget 2025.

I budgetforliget fik Senior-, Social- og Sundhedsudvalget finansieret de to særlige poster på ældreområdet; Kvalitetsløft ifm. ældrereform og puljen ”Flere hænder”s overgang til bloktilskud, ligesom de to demografitemaer blev finansieret. Derudover blev tre af de fire fremsendte anlægstemaer finansieret. Derimod indgik ingen af de tre fremsendte driftstemaer i budgetforliget.

Det foreslås, at udvalget selv finansierer det fremsendte driftstema

• Idrætscertificering af Socialafdelingens tilbud og ansættelse af sundhedsfremme- og fællesskabsfacilitator samt kostvejleder via midler fra udvalgets disponible ramme afsat i forbindelse med budgetforliget for 2024.

Der er stort potentiale – menneskeligt som økonomisk – i kommunale sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. I masterplanen for socialområdet er der derfor også fokus på sundhed  blandt borgere, som får støtte af Socialafdelingen. Risikoen for at blive ramt af sygdom eller mental mistrivsel er højere blandt denne gruppe end blandt resten af befolkningen.

Mistrivsel og sygdom opstår af de samme årsager, som hos alle andre, men det sker langt tidligere, fordi det kan være svært for denne borgergruppe i tilstrækkeligt omfang at tage vare på egen sundhed og trivsel. Denne forskel i sundhed bliver typisk omtalt som ulighed i sundhed. 

Idrætscertificeringen af Socialafdelingens enheder vil, tillige med ansættelsen af en sundhedsfremme- og fællesskabsfacilitator samt en kostvejleder, styrke organisationens samlede sundhedskompetencer. Dette ved direkte at styrke borgernes adgang til skræddersyede og målgrupperettede indsatser, som giver mening og mærkbar værdi for den enkelte borgers samlede sundhed.

Tiltagene knytter desuden an til en række af de bærende politikker for udviklingen af Svendborg Kommune. Herunder sundhedspolitikken og målet om at skabe øget lighed i sundhed for alle i Svendborg Kommune, samt handicappolitik, udsattepolitik og frivilligpolitik, som alle tre handler om inklusion og lige vilkår, uanset funktionsniveau, og har fokus på sundhedsfremme og fællesskab.

Idrætscertificeringen; ansættelsen af sundhedsfremme- og fællesskabsfacilitator samt kostvejleder, vil dermed understøtte, at Svendborg Kommune kommer tættere på at nå i mål med nogle af intensionerne i masterplanen for socialområdet samt sundhed-, handicap, udsatte- og frivilligpolitikkerne.

Udvalgets disponible restramme fra sidste års budgetforlig fremgår af nedenstående tabel 1, jævnfør også referat af Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets møde den 7. november 2023, hvor dele af den afsatte disponible ramme blev anvendt. Af tabellen fremgår også udgiften til temaet vedr. idrætscertificering.

Tabellen viser, at der vil blive oparbejdet en negativ pulje i 2025 og 2026, hvorfor Økonomiudvalget skal søges om bevillingsomplacering mellem år.

Af tabel 2 fremgår det, hvilken bevillingsomplacering der skal søges om, samt hvor stor den disponible ramme vil være herefter.

Som det fremgår af tabel 2 i sagsfremstillingen, vil der blive oparbejdet en negativ pulje i 2025 og 2026 under Senior-, Social- og Sundhedsudvalget. Økonomiudvalget skal derfor søges om bevillingsomplacering for budgetårene 2025, 2026 og 2027, således at udvalgets budget 2025 øges med 850.000 kr., budget 2026 øges med 106.000 kr. og budget 2027 reduceres med 956.000 kr. Bevillingen er neutral for kassen.

Der er i 2027 og 2028+ herefter fortsat en disponibel ramme til rådighed, der kan prioriteres af udvalget på et senere tidspunkt; i 2027 på 2.825.000 kr. og i 2028+ på 3.653.000 kr.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.

Indstillingerne godkendt.

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Analyse på overførselsudgiftsområdet

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget beslutter på hvilke områder, der skal igangsættes en økonomisk analyse

Af budgetforliget for 2025 fremgår følgende anmodning:

”Forligsparterne anmoder administrationen om at igangsætte en analyse af årsager til, at Svendborg Kommunes udgiftsniveau på en række overførselsudgifter ligger over udgiftsniveauet i andre sammenlignelige kommuner. På baggrund af analysen anmodes BAU om at drøfte mulige tiltag til at nedbringe udgiftsniveauet.”.

Administrationen har på den baggrund set nærmere på ECO-nøgletallene for overførselsudgiftsområderne. For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte notat. Herunder beskrives kort de overordnede observationer.

De gennemsnitlige udgifter pr. borger er højere end Region Syd på følgende områder: Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger, sygedagpenge, forsikrede ledige og tilbud til udlændinge.

De gennemsnitlige udgifter pr. borger er derimod lavere end Region Syd på områderne: Førtidspension og seniorpension, revalidering, ressourceforløb og løntilskud samt personlige tillæg.

På overførselsudgiftsområdet taler man om forbundne kar. Det betyder f.eks. at hvis en kommune nedbringer antallet af kontanthjælpsmodtagere, kan det have en effekt på antallet af borgere på varig offentlig forsørgelse som fleksjob og førtidspension og omvendt. Hvis man ser samlet på udgifterne til kontanthjælp, førtidspension og revalidering (herunder bla. Ressourceforløb, jobafklaring og fleksjob), viser ECO tallene ikke et økonomisk potentiale. Udgifterne til de 3 områder samlet er stort set på niveau med regionstallene, hvilket bekræftes, hvis man ser på det samlede antal borgere, der modtager en af ydelsestyperne.

Hvis man alene ser på forskellene ud fra et økonomisk perspektiv, vurderes der derfor ikke at være et potentiale, da en nedbringelse af antallet af borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp alt andet lige kan forventes at betyde en tilgang til fleksjob og førtidspension, som er dyrere for Svendborg Kommune.

De største potentialer vurderes umiddelbart at være på forsikrede ledige og sygedagpengeområdet. Når man ser på de to områder gælder, at der en positiv udvikling på de forsikrede ledige, hvor ledigheden gennem de seneste år har været faldende, og nu næsten er på niveau med landsgennemsnittet. Det modsatte gør sig gældende på sygedagpengeområdet, hvor der gennem de seneste år er set en stigende tendens, der selvfølgelig til dels kan skyldes, at når flere kommer på arbejdsmarkedet, vil der også være flere sygemeldte. Flere kommuner oplever et stigende antal sygemeldte, men Svendborg Kommunes ECO tal adskiller sig fra den generelle udvikling. Sygedagpenge kan blive en fødekæde til først jobafklaring, men også på sigt førtidspension.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at en økonomisk analyse skal sætte fokus på udviklingen på sygedagpengeområdet.

ECO-nøgletallene viser et potentiale i størrelsesordenen 29 mio. kr. såfremt de gennemsnitlige udgifter til overførselsudgifter på alle områder var på niveau med Region Syd.

Det vurderes dog ikke realistisk at være på det præcist samme niveau på alle områder 

Økonomiudvalget.

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Foreningen Trailcenter Svendborg og projektledelsen i Geopark-sekretariatet anmoder om godkendelse til at flytte placeringen af Trailcenter Svendborg – herunder at tidligere bevilgede anlægs- og driftstilskud fastholdes.

Kewin Karmelarczyk fra Foreningen Svendborg Trailcenter og Kim Christoffersen fra projektsekretariatet Geopark supplerer sagen med mundtlig orientering.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Teknikudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales at:

• godkende foreningen Trailcenter Svendborgs anmodning om at flytte anlæggelsen af et trailcenter i Svendborg fra Hallindskolen til en anden placering
• give foreningen Trailcenter Svendborg tilsagn om, at det bevilgede kommunale anlægstilskud på 2,7 millioner kr. og driftstilskud på 225.000 kr. årligt fastholdes.
• endelig placering aftales med Center for Ejendomme og Teknisk Service og der indgås en areallejekontrakt med Svendborg Kommune
• det endelige projekt og placering godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget, når foreningen har projektbeskrivelse på plads

Baggrund

Ved budgetforliget for budget 2021 bevilgede Svendborg Kommune et anlægstilskud på 2,5 mio. kr. til medfinansiering af Trailcenter Svendborg. Det oprindelige projekt var baseret på ombygning af en eksisterende bygning og havde et anslået anlægsbudget på 7,6 millioner kr. Desuden er der ved budget 2022 bevilget et kommunalt driftstilskud på årligt 200.000 kr.

Geopark Det Sydfynske Øhav I/S overtog ultimo 2022 projektejerskabet og projektledelsen af Trailcenter Svendborg-projektet fra den frivillige forening Trailcenter Svendborg for at styrke det ambitiøse projekt og føre det til en realisering.

Status

Der er siden 2021 blevet arbejdet med projektudvikling, fundraising og projektmodning med henblik på en placering af et trailcenter i Hallindskoven i parken ved Svendborg Efterskole. Det har været en kompliceret proces, der krævede et mageskifte med privat jordejer. Det var på denne baggrund ikke muligt at realisere projektet ved Hallindskoven.

Undervejs i processen er der indløbet erfaringer fra andre outdoorprojekter. Helt essentielt herfra, og som forudsætning for succes, er betydningen af en placering med stor tilgængelighed, markant synlighed samt synergier og driftsmæssige samspil med eksisterende idrætsfaciliteter.

Foreningen ønsker derfor at flytte placeringen af trailcenteret og bruge erfaringerne med eksisterende trailcentre til at finde en optimal placering.

Foreningen og projektsekretariatet er i tæt dialog med Lokale og Anlægsfonden og DIF, som også har støttet det oprindelige projekt. Både DIF og Lokale og Anlægsfonden er positive og indgår i processen med at finde en ny placering og har i øjeblikket flere mulige placeringer i spil.

Der er også dialog med Destination Fyn, som sammen med Nordeafonden driver et projekt om outdoorpavilloner som del af et cykelknudepunktsnetværk.

Foreningen og sekretariatet oplever stor opbakning til projektet og står lige nu med valget mellem flere mulige placeringer. Det er helt afgørende for den fortsatte dialog med samarbejdspartnerne, at der fortsat er politisk og dermed også økonomisk opbakning til at gå videre med at anlæggelsen af et trailcenter. Flytningen forudsætter således også, at der kan indgås en areallejekontrakt med Svendborg Kommune. Foreningen pointerer, at trailcenteret, som i det oprindelige projekt, fortsat bliver en multifunktionel facilitet, der skal understøtte både foreninger og selvorganiserede brugere af naturen og samtidig også kan fungere som introduktion til nye brugergrupper.

Trailcenter Svendborg indgår som en vigtig brik i at udvikle et netværk af støttefaciliteter og formidlingspunkter for Geopark Det Sydfynske Øhav. En samlet plan herfor er for tiden under udarbejdelse som del den Strategiske Fysiske Udviklingsplan (SFU) for Geoparken Det Sydfynske Øhav. SFU’en er en udløber af Udviklingsplan for Fyn og Øerne, og varetages i et partnerskab mellem Destination Fyn, Geopark Det Sydfynske Øhav og de fire sydfynske kommuner.

Der blev ved budgetforliget for 2021 afsat 2,5 mio. kr. som medfinansiering til det samlede projekt. Midlerne er flyttet mellem årene og er senest forventet rykket til budget 2026 i forbindelse med vedtagelse af budget 2025, hvor beløbet er prisfremskrevet til 2,7 mio. kr.

Ved budgetforliget for 2022 blev der afsat 200.000 kr. til drift i budget 2022 og frem. I 2022 og 2024 er de afsatte driftsmidler udbetalt til Geoparksekretariatet for at understøtte den videre realisering af et trailcenter. Prisfremskrevet drejer det sig i budget 2025 om et driftstilskud på 225.000 kr.

Økonomiudvalget

Indstillingen godkendt.

Fra Foreningen Trailcenter deltog rettelig Kim Folman Jørgensen og fra Geopark Det Sydfynske Øhav Kewin Karmelazcyk.

Indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget tiltrædes og anbefales overfor Økonomiudvalget.

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Redegørelse omkring kommunens investeringer i investeringsbeviser og tilpasning af finansiel politik.

Direktionen indstiller:

• at redegørelsen tages til efterretning.
• at den finansielle politik opdateres med afsnit om skatteunddragelse.

Før sommerferien kortlagde Gravercentret, hvilke værdipapirer Svendborg Kommunes kapitalforvaltere har investeret i. Disse oplysninger blev sammenholdt med sortlister fra danske banker, pensionsselskaber og FN. Som det fremgår af den vedlagte liste, havde Svendborg Kommune på dette tidspunkt investeringer for 1,6 mio. kr. i sortlistede selskaber. Denne markedsværdi er et øjebliksbillede.

Kommuner må investere i de samme investeringsbeviser som fonde. Det betyder, at de ikke investerer direkte i aktier, men via investeringsforeninger, der generelt tilslutter sig FN's principper for ansvarlige investeringer og tager hensyn til menneskerettigheder og internationale konventioner.

Svendborg Kommunes kapitalforvaltere skal overholde kommunens finansielle politik. Økonomiudvalget behandlede og godkendte den 18. april 2023 kommunens tilslutning til charteret for en skattelyfri kommune, og den 25. juni 2024 behandlede Kommunalbestyrelsen spørgsmålet om investeringer i besatte områder på Vestbredden. Kapitalforvalterne holdes løbende orienteret om disse sager. Selvom den finansielle politik stammer fra 2016, har den hidtil været tilstrækkelig til at dække investeringerne. Dog anbefales en opdatering, der specifikt omhandler skatteunddragelse:

"Svendborg Kommune opfordrer vores kapitalforvaltere til ikke at investere i selskaber, der medvirker til skatteunddragelse, og de opfordres til i videst muligt omfang at undgå investeringer i lande, som EU definerer som skattely. Herudover forventes det, at kapitalforvalterne overholder EU's og Danmarks sanktionslister."

Kapitalforvalternes bemærkninger er sammenfattet nedenfor, idet der henvises til vedlagte bilag for uddybning.

SEB: SEB stræber efter at bidrage til et bedre og mere bæredygtigt samfund og ønsker at fremme investeringer, der understøtter en bæredygtig økonomi (ESG). De erkender udfordringer med ESG-data, især manglende standardisering og dataens pålidelighed. For at imødekomme manglen på data estimerer SEB ESG-profiler ved hjælp af branche- og geografiske analyser og anvender AI. Dette kan føre til forskellige ESG-profiler blandt leverandører og forskelligheder i eksklusionslister. SEB screener porteføljerne for FN-listen og har ekskluderet to selskaber. De vurderer løbende nye investeringer for at sikre, at de lever op til standarderne. Skat vurderes gennem normbaseret screening, hvor selskaber med skatteunddragelse eller aggressiv skatteoptimering ekskluderes. SEB er founding member af Investor Integrity Forum og underskriver af UN Global Compact.

Danske Bank: Kommunens investeringsportefølje består af fonde under SFDR, som ekskluderer investeringer i kontroversielle våben, tobak, pornografi, kul, tjæresand og andre ikke-bæredygtige aktiviteter. Udvidet bæredygtighedsscreening sikrer overholdelse af FN’s menneskerettighedskonventioner, OECD’s retningslinjer og ILO’s konventioner. Danske Bank bruger eksterne dataleverandører som ISS og Sustainalytics for at få flere perspektiver i deres screening, der udføres kvartalsvis, og eksklusioner besluttes i deres Responsible Investment Committee.

Fynske Bank: Gennem BankInvest investerer Fynske Bank ikke i selskaber, der krænker internationale normer for miljø, sociale forhold og menneskerettigheder. Fynske Bank investerer også i en Svanemærket fond, der lever op til fire bæredygtighedsstrategier: eksklusion af kritiske sektorer som kul og våben, belønning af bæredygtige initiativer, aktivt ejerskab og offentliggørelse af beholdninger og bæredygtighedsrapport. Fynske Bank screener deres investeringer, men understreger, at det kan være vanskeligt at undgå alle selskaber på enkelte pensionskassers sortlister. F.eks. er Wal-Mart ikke sanktioneret, men står på Gravercentrets liste på grund af Akademiker Pensions eksklusion.

Ingen direkte konsekvenser.

Ikke vurderet

Svendborg Kommunes finansielle politik

Økonomiudvalget

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Lundeborg Varme har sendt en anmodning til Kommunalbestyrelsen om ændring af vilkår for kommunegarantistillelsen tilknyttet varmeselskabets fjernvarmeprojekt. Anmodningen er afsendt på baggrund af Kommunalbestyrelsen beslutning om at ændring af vilkårene for garantistillelsen ved fjernvarmeprojektet i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle.

Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til anmodningen ift. garantistillelse og ligeledes forespørgslen om kommunal repræsentation i Lundeborg Varmes bestyrelse. 

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At fastsætte nye lempede betingelser for kommunegarantistillelse for fjernvarmeprojektets anlægsomkostning på 28 mio. kr.
• At udpege en repræsentant fra Kommunalbestyrelsen til Lundeborg Varmes bestyrelse, såfremt dette ønskes. 

Direktionen anbefaler, at der ikke lempes på Kommunalbestyrelsens fastsatte betingelser om kommunegarantistillelse: ”Der er indgået bindende tilslutningsaftaler med minimum 139 forbrugere, således, at der er sammenhæng mellem lånebeløb og projektbeskrivelsens forudsætninger. Dette kan tilsvares forsyning af et varmebehov på skønnet 2.749 MWh/år.”

Garantistillelsen er efter Direktionens vurdering fortsat risikofyldt, når der tages hensyn til garantiens størrelse i forhold kommunens begrænsede likviditet. En lempelse af de fastsatte betingelser vil øge risikoen væsentligt i etableringsfasen.

På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning d. 8. oktober 2024 vedrørende lempelse af vilkår for garantistillelsen ved fjernvarmeprojektet i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle, har Lundeborg Varme sendt en anmodning om lignende lempelse af vilkår.

Anmodningen kan ses af bilag 1 (Bilag 1. Anmodning fra Lundeborg Varme om ændrede vilkår)

Nedenstående er gældende vilkår for kommunegarantistillelsen for anlægsfasen i Lundeborg Varmes fjernvarmeprojekt, som ønskes ændret:

”Kommunegaranteret lånoptagelse op til 28 mio. kr. til anlægsarbejde kan først igangsættes, når der er indbetalt tilslutningsbidrag til en deponeringskonto for 139 bindende tilslutningsaftaler.”

Og

”Imødekommelse af kommunegaranteret lån er betinget af, at vedtægter og leveringsbestemmelser har været forelagt Svendborg Kommune til godkendelse med henblik på krav om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse under opbygningsfasen.”

Lundeborg Varme ønsker disse ovenstående vilkår ændret til:

”Imødekommelse af kommunegaranteret lån er betinget af, at vedtægter og leveringsbestemmelser har været forelagt Svendborg Kommune til godkendelse. 

Lundeborg Varme opkræver et depositum på 20 % af tilslutningsbidrag ved tilmelding til projektet for ejendomme op til 500 m2. Der betales større depositum reguleret proportionelt med bygningsstørrelse.

• Hvis en kunde på trods af bestyrelsens beslutning om at igangsætte projektet ikke ønsker at få installeret fjernvarme, vil det indbetalte depositum ikke blive tilbagebetalt. Hvis projektet ikke bliver gennemført, tilbagebetales depositummet til kunden.

• Der stilles ikke krav om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse efter igangsættelse af anlægsprojekt, men før der kan leveres varme til en ejendom.
• Det resterende tilslutningsbidrag indbetales senest 1 måned inden forventet tilslutning af ejendommen.”

Øvrige vilkår videreføres uændret.

Lundeborg Varme har ligeledes sendt en forespørgsel til Svendborg Kommune om hvorvidt der ønskes kommunal repræsentation i Lundeborg Varmes bestyrelse jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Forespørgsel om kommunalt bestyrelsesmedlem i Lundeborg Varme).

Jævnfør Lundeborg Varmes vedtægter kan Kommunalbestyrelsen udpege et bestyrelsesmedlem, såfremt kommunen har yder kommunegaranti for selskabets lån. Lundeborg Varmes vedtægter kan ses af bilag 3 (Bilag 3. Lundeborg Varme, vedtægter).

Kommunebestyrelsen skal tage stilling til denne forespørgsel om kommunal repræsentation og eventuelt udpege et bestyrelsesmedlem til Lundeborg Varme.

En reduktion til 20 % af tilslutningsbidrag (for bygninger op til 500 m²) for 139 tilslutningsaftaler vil i etableringsfasen medføre en væsentlig mindre egenfinansiering og tilsvarende væsentlig højere risiko for Svendborg Kommune som garant.

Der vil være tale om en væsentlig lempelse af tidligere fastsatte betingelserne for garantien, hvis forslaget fra Lundeborg Varme imødekommes. Svendborg Kommunes garanti vil herefter blive udvidet med de resterende 80 % af tilslutningsbidrag indtil varmeforsyningen er i drift og tilslutningsbidrag er indbetalt.

Ligeledes vil evt. ændring/ophævelse af betingelse om krav om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse under opbygningsfasen medføre en væsentlig forhøjet risiko for Svendborg Kommune som garant indtil levering af varme er påbegyndt.

Sammenfattende er det fortsat Direktionens vurdering, at med de iboende risici jf. projektforslaget suppleret med, at der er usikkerhed for at fastholde kundegrundlaget (ingen tilslutningspligt og kunderne kan frit fravælge), løber kommunen en endnu større risiko ved en lempelse af de fastsatte betingelser for kommunegarantistillelse, herunder i lyset af kommunens begrænsede likviditet.

Udfasning af olie- og naturgasfyr til fordel for fjernvarmeforsyning forventes at reducere CO2-udledningen forbundet med varmekildernes drift.

I det godkendte projektforslag af 30. april 2024 er der beregnet, at følgende scenarier vil have disse udledninger:

Fjernvarmescenariet (Projekt): 2.358 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Individuelle varmepumper (Reference): 1.683 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Uden nogen konvertering:  8.092 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Den laveste udledning ses ved varmepumpescenariet, såfremt varmepumperne kan opnå samme tilslutningstakt som fjernvarmescenariet. Det fremgår også i beregningerne, at fjernvarmescenariet vil medføre en markant CO2-reduktion i forhold til den nuværende fossile varmeforsyning.

Varmeforsyningsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Udvalget skal træffe beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.18, Lokalplan 686 - Svendborg Bycenter samt udbygningsaftale, på baggrund af den offentlige høring.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales at godkende,

• At indkomne høringssvar behandles som foreslået i den vedlagte hvidbog.
• At kommuneplantillæg 2021.18 og lokalplan 686 – Svendborg Bycenter vedtages endeligt med de anbefalede tilpasninger.
• At udbygningsaftalen vedtages endeligt.

Baggrund

Kommunalbestyrelsen igangsatte den 28. februar 2023 en ny planlægning for Svendborg Bycenter. Plangrundlaget skal muliggøre en om- og tilbygning til Svendborg Bycenter, så det kan rumme det eksisterende butikscenter i stueplan, op til 110 etageboliger, en ny større dagligvarebutik, et integreret parkeringshus samt erhvervsarealer.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. juni 2024 at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg 2021.18, lokalplan 686 – Svendborg Bycenter samt udbygningsaftale. Planforslagene er vedlagt som bilag 1 og bilag 2 (Bilag 1. Forslag til kommuneplantillæg 2021.18 og Bilag 2. Forslag til lokalplan 686 – Svendborg Bycenter).

Offentlig høring

Planforslag og udkast til udbygningsaftalen har været i offentlig høring i perioden 28. juni til og med 1. september 2024. Der blev i forbindelse med høringen afholdt et borgermøde 12. august 2024 med ca. 30-40 deltagere.

Der er i høringsperioden modtaget i alt 7 høringssvar, heraf 6 høringssvar fra borgere og ét høringssvar fra bygherre.

Høringssvarene fra borgerne omhandler:

-          Bebyggelsens omfang er for stort og voldsomt, og bygningshøjden ønskes sænket,

-          For mange boliger,

-          Skyggegener,

-          Parkeringsnormen for biler er for lav,

-          Ensretning og nedlæggelse af korttidsparkeringspladser langs Tinghusgade,

-          Bekymring for afledt trafik i Bagergade,

-          Ønske om inddragelse af lokalområdet ved arbejdet med løsninger for trafikale forhold, når udbygningsaftalen skal realiseres,

-          Et fortsat ønske om bevaring af baghuset og baggården i Vestergade 24 og 26,

-          At områdets kulturtilbud forringes.

Bygherre har fremsendt et ønske om, at man genovervejer de skærpede krav til cykelparkering som i stedet foreslås, fastholdt i overensstemmelse med kommuneplanens krav om 2 cykelparkeringer pr. 100 m².

Høringssvarene foreslås besvaret som angivet i hvidbogen som er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Hvidbog Svendborg Bycenter). De fulde høringssvar er vedlagt som bilag 4 og bilag 5 (Bilag 4. Samlede høringssvar Svendborg Bycenter og Bilag 5. Bilag til høringssvar fra bygherre).

Cykelparkering

Ved behandlingen i Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2025 blev det ved et ændringsforslag politisk besluttet at skærpe kravet til cykelparkering fra 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m² til 4 cykelparkeringspladser pr. 100 m².

Bygherre har i deres høringssvar foreslået, at man fastholder det oprindelige parkeringskrav i overensstemmelse med kommuneplanens krav om 2 cykelparkeringer pr. 100 m². Dette begrundes bl.a. med, at en fordobling af kravet til cykelparkering ændrer grundlæggende på forudsætning for projektets disponering af arealer, hvilket kan betyde, at der går areal fra de grønne opholdsarealer.

Administrationen er enig i, at en fordobling af cykelparkeringsnormen vil medføre et pres på disponeringen af arealer – herunder også opholdsarealerne på tagfladen, som er en afgørende væsentlig kvalitet for hele byudviklingsprojektet.

Administrationen vurderer, at der ikke er indikationer om et øget behov for cykelparkering ved Svendborg Bycenter. Dette er uanset, at planlægningen for Bycentret tager forskud på en reduceret bilparkeringsnorm, som forventes implementeret i den kommende Kommuneplan 2025.

På den baggrund anbefaler administrationen at imødekomme bygherres ønske om fjerne det øgede cykelparkeringskrav og erstatte det med kommenplanens gældende norm på 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m². Kravet i lokalplanen om, at etablering af pladser til ladcykel/specialcykel til etageboliger opretholdes.

Herudover giver høringssvarene ikke anledning til ændringer.

Udbygningsaftale

Som en del af lokalplanen er der indgået en frivillig udbygningsaftale med bygherre om at tilpasse Tinghusgade nær bycentret. Udkastet til udbygningsaftalen har været i høring sammen med planforslagene.

De indkomne høringssvar i relation hertil omhandler ensretning og nedlæggelse korttidsparkering langs Tinghusgade. Særligt er der bekymring for afledt trafik langs Bagergade. Derudover er der udtrykt et ønske om inddragelse af lokalområdet når der skal findes konkrete løsninger for de trafikale forhold på Tinghusgade og det omkringliggende område.

Udbygningsaftalen giver mulighed for at nedlægge korttidsparkering i nødvendigt omfang. Dette skal sikre plads til fortov og cykelsti med henblik på at fremme forholdende for cyklister og gående. Det forventes at et mindre antal pladser til korttidsparkering kan opretholdes.

Det er også en del af udbygningsaftalen, at udviklingen af trafikken på Bagergade følges og hvis trafikken stiger væsentligt, er der krav om, at der etableres fartdæmpende foranstaltninger på Bagergade. Eventuelle foranstaltninger på Bagergade vil følge den vanlige administrative proces og eventuelle parter og lokalområdet vil blive inddraget i sagsbehandlingen.

Udbygningsaftalen er underskrevet og godkendt af bygherre, se bilag 6 (Bilag 6. Underskrevet udbygningsaftale for Svendborg Bycenter). Til orientering er der gule markeringer under udbygningsaftalens bilag C og D, som sætter rammerne for sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsen  vil først blive aftalt endeligt senere i processen, når byggeriet ønskes realiseres af bygherre.

Udbygningsaftalen anbefales derfor endeligt vedtaget.

Proces

Ved beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.18, lokalplan 686 – Svendborg bycenter, samt udbygningsaftalen vil planforslag og udbygningsaftale blive offentliggjort med en klagefrist på 4 uger.

Afsendere af høringssvar vil blive besvaret som angivet i hvidbogen.

Bygherre har betalt for konsulentbistand til udarbejdelse af lokalplanen, øvrige udgifter i forbindelse med planlægningen og udarbejdelse af plangrundlaget er afholdt indenfor den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Bygherre har tilbudt at indgå en frivillig udbygningsaftale, for at skabe den nødvendige plads til varelevering til butik(ker) med indgang fra Tinghusgade samt afhentningsareal for renovationskørertøjer. Det betyder, at bygherre har ansvar for at etablere og bekoste en ombygning af Tinghusgade. Svendborg Kommune vil stå for den fremtidige drift og vedligehold, som forventes at være uændret sammenlignet med i dag.

Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at forhusene inden for delområde II ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren af ejendommen forlange den overtaget mod erstatning. Ifølge planlovens § 49 er der dog bestemte forudsætninger, som skal være opfyldt, før dette krav kan gøres gældende.

Realiseringen af byggeriet vil have en CO2 påvirkning alt efter, hvilken konstruktion og materialeanvendelse, der vælges. Bebyggelse i træ og biogene materialer har potentiale for at nedbringe CO2-udledningen, så byggeriet falder ind under byggelovens lavemissionsklasse, der skal fremme interessen for at begrænse klimapåvirkningen fra bygninger (BR18).

Lokalplanen indeholder mulighed for en omdannelse og en fortætning af et eksisterende byområde, derudover stiller lokalplanen krav om, at stueetagen af det eksisterende bycenter genanvendes. Sammenholdt med nybyggeri på bar mark, i samme omfang, vil planerne giver anledning til en mindre CO2 påvirkning.

Planloven giver ikke mulighed for at stille krav til ny bebyggelses CO2 påvirkning, men byggeloven stiller krav til ny bebyggelses forbrug af CO2-ækvivalenter. Lokalplanområdets stationsnære beliggenhed forventes at mindske den fremtidige CO2 udledning fra transport.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Flemming Madsen (A) stillede følgende ændringsforslag:

• At Hvidbogen godkendes uden at imødekomme bygherres ønsker til reduceret cykelparkering, jf. punkt 6.1. i Hvidbogen.
• At Kommuneplantillæg og lokalplan godkendes uden yderligere tilpasninger.

Man stemte om ændringsforslaget:
 

For stemte 2 medlemmer: Flemming Madsen (A), Ib Knudsen (Ø).
 

Imod stemte 4 medlemmer: Pia Dam (A), Mette Kristensen (V), Torben Frost (A), Arne Ebsen (F).

Per Nykjær Jensen (I) undlod at stemme.

Hermed faldt forslaget.
 

Man stemte herefter om indstillingen:

For stemte 4 medlemmer: Pia Dam (A), Mette Kristensen (V), Torben Frost (A), Arne Ebsen (F).
 

Imod stemte 2 medlemmer: Per Nykjær Jensen (I), Ib Knudsen (Ø).
 

Flemming Madsen (A) undlod at stemme.

Indstillingen blev hermed godkendt.

Liberal Alliance afgav følgende mindretalsudtalelse:
 

”LA kan ikke følge indstillingerne i dagsordenens punkt 4 om endelig godkendelse af kommuneplantillæg og udbygningsaftale for Bycenteret. LA finder det problematisk, at Bycenterets forslag til en udbygningsaftale til regulering af Tinghusgade, primært er baseret på Bycenterets interne interesser. Derudover vil udbygningsaftalen, i mange år frem, risikere at blokere for valg af bedre løsninger i en kommende mobilitetsplan.”

Enhedslisten afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Enhedslisten stemmer for, at der bliver lavet en ny lokalplan for bycentret, som også åbner op for boliger inden for lokalplanen.
 

Men Enhedslisten kan ikke stemme for den plan, som nu foreligger. Da vi finder byggeriet for højt og massivt, og vil generere endnu mere trafik i midtbyen.
 

Parkeringsnormen bliver for lav, og det skærpede krav til cykelparkering bortfalder.Lokalplanen er med til, at kulturmiljøet i baghusene i Vestergade 24-26 forsvinder.”

Fremsendes til kommunalbestyrelsens behandling.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS) repræsentantskab har den 24. juni 2024 godkendt taksterne for 2025. Taksterne for 2025 skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen anbefales, 

? 

• At forslag til taksterne for 2025 godkendes. 

MOTAS er et fælleskommunalt selskab. Svendborg Kommune er interessent i selskabet. Selskabet rådgiver kommuner og virksomheder om farligt affald og har følgende arbejdsområder:

• Indsamling/modtagelse af emballeret og uemballeret farligt affald
• Ordning for kontrol og tømning af olie- og benzinudskillere
• Ordning for afhentning af klinisk risikoaffald
• Lille landbrugsordning
• Sikkerhedsrådgivning
• Kursusaktivitet

MOTAS har for året 2025 udarbejdet budget og deraf udledte takster for MOTAS. Selskabets udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets gebyrer efter hvile-i-sig-selv-princippet. 

MOTAS’ repræsentantskab har 14. juni 2024 godkendt budget for 2025 samt forslag til takster/gebyrer for 2025. Se bilag 1 (Bilag 1. MOTAS Budget protokol af bestyrelsesmøde nr. 24).

Kommunerne må ikke længere opkræve det generelle affaldsadministrationsgebyr fra virksomheder. Interessentkommunerne skal derfor dække en del af MOTAS’ administrationsomkostninger.

Der er udarbejdet budget for MOTAS for 2025 samt likviditetsbudget, som indeholder kendte investeringer og driftsmæssige ekstra omkostninger for de kommende 5 år. 

For 2025 forventes en lille reduktion i de håndterede affaldsmængder, i forhold til resultatet for 2023 og de foregående år. Dette ud fra en opfattelse af, at den generelle usikre situation kan medføre mindre aktivitet i samfundet, grundet stigende priser, renter, løn etc. Det er derfor nødvendigt med en stigning af de forskellige takstområder på 1 - 4 % i forhold til 2024. Enkelte takstområder er dog friholdt for stigningen. Se bilag 2 (Bilag 2. MOTAS Budget Takstfremskrivning 2025).

Senest i 2025-26 skal der ansættes nyt personale til afløsning for dem, som kan gå på pension fra 2026. I driftsresultatet for dette år, er der derfor indregnet omkostninger til ekstra personale i en periode.

Udledt af en afgørelse i landsskatteretten, offentliggjorde Skattestyrelsen den 3. november 2023 det længe ventede styresignal om moms på renovationsydelser. Da Motas ikke kan opkræve moms hos bl.a. interessentkommunerne, men fortsat betaler indgående moms for ydelser leveret til kommunerne, er der behov for et sæt takster eksklusiv moms og et sæt takster, hvor den indgående moms er indregnet i prisen. Se bilag 2 (Bilag 2. MOTAS Budget Takstfremskrivning 2025).

Totalt budgetterer MOTAS med et overskud på 200.000 kr. efter renter for 2025 og fastholder et likviditetsniveau på 1,5 - 2,0 mio.kr. inkl. kassekreditten.

Svendborg Kommune skal i 2025 som interessentkommune, ifølge MOTAS foreløbige beregninger, bidrage med 91.412 kr. til MOTAS, dette er en lille stigning på 0,65% i forhold til bidraget i 2024 som var 90.821 kr. Se bilag 3 (Bilag 3. MOTAS Budget fordeling af adm. gebyr 2025). Kommunens endelige bidrag beregnes på baggrund af antallet af virksomheder i Svendborg Kommune, som er aktive primo 2025.

Ingen

Affaldsaktørbekendtgørelsen 

Affaldsbekendtgørelsen 

Miljøbeskyttelsesloven

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Miljøministeriet har udarbejdet en ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter som træder i kraft den 1. januar 2025. Sagen fremlægges til udvalgets orientering og godkendelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at:

• Orienteringen om ny opkrævning af gebyret til kommunal rottebekæmpelse, tages til efterretning.
• Kommunens vedtagne takstoversigt 2025 tilpasses den nye opkrævning.

Som varslet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. september 2024 har Miljøministeriet, i den nye bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, ændret opkrævningsformen. Gebyret vil fremadrettet blive opkrævet med en enheds takst af de første 250 m² + ½ enhedstakst for de resterende kvm + en fast afgift pr. ejendom med areal.

Fastprisen for samtlige ejendomme udgør 1/3 af kommunens budget til rottebekæmpelsen og 2/3 af budgettet skal udregnes via areal.

Hovedgrunden til ændringen af gebyret har været, at ejendomme med mange m² i BBR, har betalt et stort gebyr, og fremadrettet vil det blive betydeligt mindre.

Som eksempel ses herunder gebyret, på forskellige aktuelle ejendommes størrelser. 

Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen, og opkræves på baggrund af oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) den 1. januar i året forud for det år som opkrævningen dækker.

Det er politisk besluttet, at den kommunale rottebekæmpelse er gebyrfinansieret og opkræves af kommunen. Den beregnede indtægt er på ca. 4,4 mio. kr. for 2025. Gebyret er fastsat ud fra de sidste års forbrug og skønnede omkostninger ved den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse, samt de administrative udgifter hertil.

Gebyret vil fremadrettet blive opkrævet med en enheds takst af de første 250 m² + ½ enhedstakst for de resterende kvm + en fast afgift pr. ejendom med areal.

Ingen konsekevenser

§52 i Bekendtgørelse nr. 991 af 21. august 2024 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025 (rottebekendtgørelsen)

Kommunalbestyrelsen.

Orienteringen tages til efterretning, og indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Den 1. juli 2024 blev § 24 a tilføjet miljøbeskyttelsesloven. § 24 a er specifikt målrettet erhvervsrettet anvendelse af pesticider i sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Det blev med den nye lov pålagt kommunerne at nedlægge forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i sårbare BNBO, hvor det ikke er lykkes at gennemføre frivillige aftaler efter en nærmere fastlagt tidsfrist.

Den øvrige beskyttelse tilknyttet et sårbart BNBO varetages stadig med et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24. Det drejer sig om følgende situationer:

1)      Beskyttelse af et BNBO mod gødskning (nitrat).

2)      Erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på et sårbart tilstødende areal til et BNBO.

3)      Opbevaring, transport og håndtering af pesticider i BNBO og på tilstødende sårbare arealer til et BNBO.

Skattestyrelsen har krævet, at sagsfremstillingen om ekspropriationsvilje skal indeholde de konkrete paragraffer og tydelig fremlæggelse af de berørte arealer, før der kan opnås skattefritagelse for de berørte lodsejere ved indgåelse af frivillige aftaler. Derfor skal Kommunalbestyrelsen træffe en beslutning om kommunens vilje til at anvende forbud efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 24 a. Det er dog i alle tilfælde SKAT, der afgør, om der kan opnås skattefritagelse.

Direktionen indstiller til Miljø- og Teknikudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
 

• at Svendborg Kommune vil meddele forbud, efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 24 a mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og gødskning i indsatskrævende BNBO og på tilstødende sårbare arealer, hvor beskyttelsen ikke er sikret med en frivillig aftale.

Beskyttelsen af de sårbare BNBO og tilstødende sårbare arealer skal gennemføres på de matrikler, der fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Kort og matrikelliste med indsatskrævende sårbare BNBO).

Definition på BNBO

Et boringsnært beskyttelsesområde er det område omkring en vandværksboring, hvor grundvandet strømmer frem til boringen indenfor et år. Nærområdet omkring vandværksboringer kan være ekstra sårbart overfor anvendelse af f.eks. pesticider, fordi vandindvindingen skaber en øget nedsivning omkring boringen, hvis der ikke er et tykt lerlag over grundvandet.

Baggrund for indstillingen
Byrådet godkendte den 29. juni 2021 (Punkt 9 – Erstatninger indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)) en principiel beslutning om, at der kunne forventes påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 om beskyttelse af de sårbare BNBO, hvis der ikke kunne indgås aftale om frivillig beskyttelse af disse. For at lodsejerne kunne søge om skattefritagelse for erstatningen, krævede det Byrådets tilkendegivelse af, at aftalerne ville blive på ekspropriationslignende vilkår.

Med miljøbeskyttelseslovens nye § 24 a forpligtes kommunerne til at meddele forbud imod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor sårbare BNBO, hvor det ikke har været muligt at forhandle en frivillig aftale med lodsejer.

Skattestyrelsen har krævet, at sagsfremstillingen om ekspropriationsvilje skal indeholde de konkrete paragraffer og tydelig fremlæggelse af de berørte arealer, før der kan opnås skattefritagelse for de berørte lodsejere, ved indgåelse af frivillige aftaler. Skattestyrelsens tolkning af reglerne om ekspropriationslignende aftaler samt indførelsen af den nye paragraf i loven medfører et behov for, at Kommunalbestyrelsen træffer ny beslutning om påbudsvilje efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 a, for at ligestille alle lodsejere af matrikler indenfor sårbare BNBO i forhold til muligheden for at opnå skattefrihed. Byrådets tidligere principbeslutning har været tilstrækkelig som grundlag for at træffe konkrete afgørelser efter den hidtidige lovgivning, men er ikke tilstrækkelig i forhold til Skattestyrelsens tolkning af reglerne om ekspropriationslignende aftaler i forhold til endnu ikke indgåede aftaler efter den nye lovgivning.  

Den nye lovgivning sikrer kun delvist den nødvendige grundvandsbeskyttelse i BNBO med forbuddet imod anvendelse af pesticider indenfor BNBO. Udover påbudsvilje i henhold til § 24 a, er der derfor behov for, at Kommunalbestyrelsen også udviser påbudsvilje efter § 24 i forhold til, håndtering og opbevaring af pesticider i selve BNBO. Det gælder også for anvendelse, håndtering og opbevaring på tilstødende pesticidsårbare arealer og overfor gødskning indenfor nitratfølsomme BNBO og på tilstødende nitratfølsomme arealer.

En afgørelse efter § 24 a medfører, at den eksisterende 25 meter beskyttelseszone (jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 b) automatisk bortfalder. Derved bortfalder forbuddet mod dyrkning og gødskning også. Der anslås derfor i de tilfælde, hvor det er vurderet, at BNBO er sårbart overfor nitrat, at der skal meddeles forbud imod gødskning efter § 24.  

Tidsfrister

Sammen med § 24 a er der vedtaget tidsfrister for kommunernes forbud i BNBO. Forbud efter § 24 a skal derfor meddeles enten senest den 31. december 2024 eller senest den 1. marts 2025:

• Tidsfristen den 31. december 2024 gælder i de sager, hvor der har været en aktiv proces om at forsøge at indgå en frivillig aftale inden den 31. december 2023, men dette ikke er lykkedes.
• Tidsfristen den 1. marts 2025 gælder, hvor forhandlingsprocessen ikke har ført til en frivillig aftale inden den 31. december 2024.

Frem til udgangen af 2024 skal det forsøges at indgå frivillige aftaler med de resterende ejere af jord indenfor de sårbare BNBO. I Svendborg Kommune vurderes det, at der pt. er 34 boringer, hvor BNBO skal beskyttes. Indenfor BNBO er det vurderet, at der skal gennemføres indsatser i form af pesticidbeskyttelse eller nitrat- og pesticidbeskyttelse på 52 matrikler, jf. bilag 1 (Bilag 1. Kort og matrikelliste med indsatskrævende sårbare BNBO)

Muligheden for erstatning på ekspropriationslignende vilkår efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 24 a kan være medvirkende til, at der indgås flere frivillige aftaler inden udgangen af 2024, da denne erstatning kan være mere fordelagtig for jordejeren.

Det er i alle tilfælde SKAT, der afgør, om der kan opnås skattefritagelse.

Den videre proces

Hvis der ikke kan opnås enighed om en frivillig aftale med en jordejer, eller der ikke kan opnås enighed om erstatning på rimelige vilkår, er kommunen forpligtiget til at give påbud efter § 24 a. Beskyttelse af et BNBO mod nitrat m.m. vil stadig blive givet efter § 24, hvorfor der skal gives to påbud. Derudover skal kommunerne beregne ulempeerstatninger for de omfattede arealer.  

Beslutningen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Erstatningen for rådighedsindskrænkelsen afholdes af det vandværk, som ejer boringen.

Den nye lovgivning medfører dog omkostninger i form af udarbejdelse af erstatningsnotater og evt. tinglysningsafgifter i forbindelse med ekspropriationssager.

Der kan desuden komme udgifter i forbindelse med klager over størrelsen af en erstatning, hvor kommunen skal afholde udgifterne til taksationskommissionens behandling af sagen.

CO2-konsekvenserne vurderes at være af underordnet betydning.

Vandforsyningsloven § 13 e og § 13 f

Miljøbeskyttelsesloven § 24 og § 24 a

BEK nr. 742 af 17/06/2024 - Bekendtgørelse om frister for og krav til indhold af aftaler, påbud og forbud om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder

Kommunalbestyrelsen

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til kriterier og proces for planlægning for nye vindmøller og solcelleanlæg i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at godkende kriterier for ny ansøgningsrunde for vindmølle og solenergiplanlægning/hybridprojekter.
• at godkende proces for indkaldelse af ansøgninger til vindmølle- og solenergi/hybridprojekter.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• at orienteringen om sagen tages til efterretning.

Den 25. juni 2024 besluttede Kommunalbestyrelsen, at planlægningen for vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i form af sol- og vindenergi frem mod 2030 skal være mere ambitiøs.

Etablering af flere eller mere effektive VE-anlæg er et led i den grønne omstilling. Det danske elnet er dog endnu ikke udbygget til at kunne håndtere al den elektricitet, som i fremtiden skal transporteres fra der, hvor strømmen produceres på markerne, og ud til forbrugerne. Derfor skal de vedvarende energianlæg placeres med omtanke, så en udbygning af elnettet kan udnyttes bedst muligt til gavn for forbrugeren og samfundsøkonomien. Administrationen anbefaler derfor, at større solcelleparker i Svendborg Kommune fremadrettet skal placeres sammen med vindmøller i såkaldte hybridprojekter, så der er flere typer af vedvarende elproduktion. Det vil sikre en større spredning af grøn strøm fordelt hen over døgnets timer. En solenergipark indrettes, så den kan håndtere en max-produktion; typisk midt på dagen om sommeren. Og det er altså kun hér, at den fulde kapacitet i anlægget udnyttes. Det kan opvejes ved at kombinere med vind, da vinden blæser på alle tider af døgnet året rundt – også når det er mørkt. Forbruget er størst om morgenen og aftenen. Og store dele af året producerer solenergianlæg ikke strøm på disse tidspunkter.

Derudover er interesserne til det danske arealforbrug under stort pres, og en opgørelse fra 2017 (Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, Teknologirådet) viser, at der var arealinteresser for 140% af Danmark. Med det seneste krav om udtagning af lavbundsjorde, ønsket om mere natur og dermed omlægning af landbrugsjordens udnyttelse, er kompleksiteten i arealforvaltningen ikke blevet mindre. Det vil stille krav til, at alle kommuner planlægger arealerne med flere funktioner for øje og samtidig tager hensyn til den landskabelige helhed.

Der er siden seneste igangsættelse af planlægning for et større VE-anlæg udstedt ny bekendtgørelse for Planlægning for lokalplanpligtige solenergianlæg (BEK nr. 440 af 03/05/2024). Kommuneplanen skal fremover indeholde en række mere præcise retningslinjer for fremtidige solenergianlæg. Mange af disse hensyn varetager Svendborg Kommune i forvejen, men de vil nu også blive indarbejdet i kommuneplanen.

I forlængelse af fælles temadrøftelse i Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationen derfor disse kriterier for fremtidig planlægning af VE-anlæg:

• at der fremover kun planlægges for større solenergianlæg i kombination med vindmølleprojekter (hybridprojekter). Vindmøller kan opstilles uden at indgå i et hybridprojekt
• at et projekt i udgangspunktet skal rumme mindst 2-3 vindmøller
• at VE-anlæg skal understøtte og fremme multifunktionel anvendelse
• at VE-anlæg skal udformes med afsæt i en landskabsarkitektonisk helhedsplan
• at anbefalede afstandskrav til naboer fra solenergibekendtgørelsen som udgangspunkt skal overholdes
• at der løbende igangsættes VE-planlægning uden en øvre ramme for andel solenergi og vindmøller. Der kan arbejdes med tre VE-projekter ad gangen med forskudte tidsplaner
• at inddragelse af borgere og nærmeste naboer sker inden politisk igangsættelse
• at der fortsat kan planlægges mindre borgerdrevne VE-anlæg (under 10 ha) - også rene solenergianlæg.

Disse kriterier er sammenfaldende med de kriterier og retningslinjer, som har været drøftet på politisk temamøde og som administrationen forventer at anbefale vedtaget i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision. Det forventes fremsat omkring årsskiftet 2024/2025. Øvrige anbefalede kriterier for placering af anlæg og udformning af projektområde i forlængelse af hidtidig praksis fremgår af bilag 1 (Bilag 1, planlægning for VE).

Proces

Administrationen anbefaler, at der igangsættes en åben ansøgningsrunde, hvor ansøgere for vindmølle- og hybridprojekter kan indsende ansøgninger. Se forslag til proces for ny ansøgningsrunde i bilag 2 (Bilag 2, proces for VE-ansøgningsrunde).

Det foreslås, at ansøgningsrunden har frist den 31. januar 2025. Alle ansøgere skal udfylde ansøgningsskemaet, som fremgår af bilag 3 (Bilag 3, VE-ansøgningsskema 2025).

 I henhold til §14 i Lov om fremme af vedvarende energi skal opstillere af VE-anlæg indbetale et beløb til en kommunal Grøn pulje. Opstiller skal indbetale 313.000 kr. pr. MW. for landvindmøller og 125.000 kr. pr. MW for solceller. Midlerne fra Grøn Pulje skal fortrinsvist støtte projekter ansøgt af nære naboer til det vedvarende energianlæg samt projekter, der fremmer grønne tiltag i kommunen.

Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen fra elforbruget væsentligt.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Udvalget godkendte kriterierne for ny ansøgningsrunde og processen for indkaldelse af ansøgninger.

Liste I og Liste V kunne ikke tilslutte sig indstillingen og afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Venstre og Liberal Alliance kan ikke støtte indstillingen, idet Svendborg Kommune allerede med den nuværende politisk vedtagne ramme opfylder regeringens beslutning om at firdoble etablering af landbaserede VE-anlæg. Således lever Svendborg Kommune allerede op til Regeringens forventninger til kommunerne på landsplan. Det vil desuden kræve en væsentlig udvidelse af administrative ressourcer til sagsbehandling. Kommunalbestyrelsen er tidligere blevet oplyst, at området og landskaberne i Svendborg Kommune ikke er særlig egnet til opstilling af større energianlæg og vindmølleprojekter. Med nærværende forslag til udvidelse af rammen lægges der op til etablering af et ubegrænset antal energianlæg samt ubegrænset højde på vindmøller og størrelse på solcelleanlæg. Dermed efterlades alle kommunens borgere, uanset hvor man bor, i uvished om volumen af et eventuelt VE-anlæg i nærområdet.”

Orienteringen tages til efterretning.

Indstilles. Liste V var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Ekstraudgifter ved lederfratrædelse på Skårup Skole.

Direktionen indstiller,

• At Økonomiudvalget behandler sagen.

Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget behandlede Punkt 5 Orientering om status på Skårup Skoles økonomi på udvalgets møde den 6. november 2024. Dagsordenspunktet er vedlagt som bilag. Udvalget tog orienteringen til efterretning.

På udvalgsmødet foreslog Venstre derudover at indstille til Økonomiudvalget, at Skårup Skole ved regnskabsafslutningen for den samlede kommune kompenseres for ekstraudgifter på 0,894 mio. kr. i forbindelse med lederfratrædelse. Udvalgets flertal vedtog forslaget.

Skolerne afholder normalt selv udgiften til lederfratrædelse.

Økonomiudvalget.

I lyset af den helt særlige situation på skolen besluttede udvalget, at der bevilges 450.000 kr., der anvises i forbindelse med regnskabsafslutningen. 

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Den kollektive trafik på Fyn hænger ikke tilstrækkeligt sammen, og hvis der ikke gøres noget snarest, vil brugen af den kollektive trafik falde yderligere. Derfor ønsker man at styrke den regionale togdrift på Fyn.

På den baggrund orienteres udvalgene om arbejdet med Det Fynske S-tog.

Visionen for det fynske S-tog er, at Fyn skal have en sammenhængende og bæredygtig infrastruktur, der understøtter mobiliteten på Fyn og styrker Fyn som bindeled mellem Øst- og Vestdanmark samt de fynske korridorer mod nord og syd, herunder adgang til Femern.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget,

• At orienteringen om Det Fynske S-tog tages til efterretning.

I de kommende år åbner der sig en unik mulighed for at styrke den regionale togdrift på Fyn. Denne mulighed opstår som følge af:

a)      realiseringen af den første etape af timemodellen med bedre og mere regelmæssige afgange til resten af landet

b)      etableringen af en ny dobbeltsporet bane på Vestfyn, der frigiver kapacitet til flere regionaltog

c)      åbningen af Femern forbindelse, der giver en 90 pct. reduktion i godstrafikken over Fyn

d)      DSB’s køb af nye tog, der forventes at være hurtigere og grønnere.

I dag hænger den kollektive transport på Fyn ikke tilstrækkeligt sammen med for få afgange og lang ventetid ved overgange mellem forskellige toglinjer på Odense Banegård Center.

På den baggrund har Rambøll udarbejdet en model for Det Fynske S-tog, som skal udgøre rygraden i den kollektive trafik på Fyn og binde Fyn tættere sammen med Jylland og Sjælland.

Formål

Det overordnede formål med Det Fynske S-tog er at forbedre den kollektive trafik, øge mobiliteten, reducere trængsel og CO2-udledningerne ved transporten på Fyn og videre frem til Kolding og Vejle samt binde arbejdsmarked på tværs af Danmark sammen. Det skal opnås gennem en hyppigere og mere stabil regionaltogsdrift på Fyn med flere afgange og bedre overgange mellem linjerne i den kollektive transport.

Forslag til model for Det Fynske S-tog

Rambøll har på den baggrund udarbejdet et forslag til en konkret model for Det Fynske S-tog, som alle de fynske kommuner er enige om at støtte. Rambølls rapport er vedlagt som bilag 1 og bilag 2 (Bilag 1. Det Fynske S-tog – Forudsætninger og muligheder. Bilag 2. Bilag til Det Fynske S-tog – Forudsætninger og muligheder).

Modellen for Det Fynske S-tog medfører:

-          ½-timesdrift med hurtige tog til alle større stationer, med optimale skiftemuligheder mod både Jylland, Sjælland og internt på Fyn

-          Stop-tog i timedrift til alle stationer, uden lokale skift

-          Øget passagertal lokalt og i fjerntrafikken til og fra Fyn

-          Tre tog i timen hver vej på Svendborgbanen

-          Ny togstation ved Tietgenbyen i Odense Øst

Hvis det skal realiseres, stiller det krav om en justeret fjerntrafik, om øget regional drift, om investering i jernbaneinfrastrukturen på Svendborgbanen og om optimering af de forventede nye tog. Konkret kræver det således, at:

-          Der etableres en ½ -times knude i Odense, så der sikres korte skiftetider i alle retninger

-          DSB er indstillet på at justere deres køreplan for IC-fjerntogene

-          Driftsomfanget af lokaltogene øges

-          Jernbaneinfrastrukturen på Svendborgbanen udbygges

-          Næste generation lokaltog målrettes behovene ved Det Fynske S-tog herunder gives øget cykel kapacitet.

I løbet af efteråret 2024 vil datagrundlag for den nye togstation ved Tietgenbyen i Odense Øst inklusive samfundsøkonomiske konsekvenser blive færdiggjort, da disse ikke indgår i Rambølls udarbejdede model. Stationen forventes at blive udarbejdet efter dimensionerne fra togstationen i Kalundborg Øst.

Videre proces

Med færdiggørelsen og godkendelse af Rambølls model for Det Fynske S-tog arbejdes der nu videre på at færdiggøre et datagrundlag for anlægsudgifter og passagereffekter mv. for den nye togstation ved Tietgenbyen i Odense Ø, som forventes at være klar i løbet af efteråret 2024.

Herefter vil en alliance bestående af de fynske kommuner sammen med udvalgte virksomheder og organisationer gennemføre en fælles interessevaretagelsesindsats af det samlede projekt med henvendelse til blandt andet relevante MF’ere, Transportministeriet, Folketingets Transportudvalg med videre. Interessevaretagelsesplanen er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Interessevaretagelsesplanen for Det Fynske S-tog).

Behov for statslige investeringer

I Rambølls model for Det Fynske S-tog stammer det største finansieringsbehov fra en påkrævet anlægsinvestering på 370 mio. kr. til udvidelse af Svendborgbanen med 2,5 km dobbeltspor og hævning af den maksimale hastighed fra 120 til 140 km/t. De forventede øgede driftsomkostninger som følge af flere tog, vil stort set blive modsvaret af flere indtægter fra flere passagerer grundet forslaget om at inddrage fjerntrafikken i den regionale betjening. Oversigten over drifts- og anlægsøkonomien og dermed behovet for statslige investeringer fremgår af nedenstående tabel 1.

Det Fynske S-tog skal forbedre den kollektive trafik, øge mobiliteten, reducere trængsel og dermed være med til at reducere CO2-udledningerne ved transporten på Fyn.

-

Økonomiudvalget

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Anders Johansson (C). Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.

Orienteringen tages til efterretning.

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Arne Ebsen (F) var fraværende.

Regeringens aftale om en grøn affaldssektor indebærer, at kommunernes driftsopgaver på affaldsområdet skal selskabsgøres.

Modtagestation Syddanmark I/S (Motas) ønsker derfor at få godkendt en ejerstrategi hvori det fremgår, at Motas må blive omdannet til et aktieselskab.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen anbefales, 

? 

• At godkende den reviderede ejerstrategi for Motas.

Modtagestation Syddanmark I/S (Motas) er i dag et fælleskommunalt § 60 selskab med følgende interessentkommuner: Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Hedensted, Horsens, Kerteminde, Kolding, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Svendborg, Ærø, Aabenraa.

Motas har til formål at drive og vedligeholde en fælleskommunal modtage- og omlastestation for farligt affald. Motas sikrer, at interessentkommuner og virksomheder i interessentkommunerne kan få afhentet farligt affald forsvarligt, og at dette behandles miljømæssigt korrekt.

Aftalen om klimaplan for en grøn affaldssektor af 16. juni 2020 lægger op til en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren. Klimaplanen blev 30. august 2022 suppleret af to nye politiske aftaler, der indebærer, at kommunernes driftsopgaver på affaldsområdet skal selskabsgøres i aktieselskaber. Ifølge aftalen skulle lovforslaget om selskabsgørelse træde i kraft i 2024. 

Lovgivningen er endnu ikke vedtaget, men der er ikke indikationer for, at den ikke vil blive det.

Motas har i dag en strategiplan 2021-2025, hvori den nuværende ejerstrategi er indarbejdet. Strategiplanen har fokus på mission, vision og fastlagt værdier og ejerstrategien er kun kort beskrevet i afsnit 2. Se bilag 1 (Bilag 1. Strategiplan 2021-2025).

Den nye reviderede ejerstrategi er kortet ned til udelukkende at handle om ejerkommunernes ambitioner og strategier for Motas, som det står i strategiplan 2021-2025 med den tilføjelse, at ejerkommunerne skal give deres hensigtserklæring om, at Motas må arbejde i retning af at blive omdannet til et aktieselskab. Se bilag 2 (Bilag 2. Oplæg til ny ejerstrategi 2024).

Kan der opnås enighed om ejerstrategien i interessentkommunerne, anvendes denne til det videre arbejde imod en eventuel aktieselskabsgørelse af Motas.    

Efter interessentkommunernes godkendelse af ejerstrategien og forud for beslutning om selskabsgørelse af Motas vil der blive udarbejdet vedtægter for det nye selskab. Vedtægterne vil, som beslutningsgrundlag for en eventuel selskabsgørelse af Motas, blive sendt til behandling og godkendelse i interessentkommunerne.

Ingen

Ingen

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Arne Ebsen (F) var fraværende.

Der blev orienteret om:

• Invitation fra Assens Kommune til temadag om udligningsordningen den 17.2.
• Status på KLs studiekredse om udligningsordningen
• Status på hjemmesiden
• Busforbindelse til Stokkebækskolen

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Arne Ebsen (F) var fraværende.