Økonomiudvalget

Dagsorden godkendt.

Jørgen Lundsgaard var fraværende. Hanne Ringgaard Møller deltog som suppleant fra punkt 5.

Ændring af mødedato for Økonomiudvalget i marts måned 2024.

Borgmesteren indstiller, at mødedato for Økonomiudvalget ændres til den 12. marts 2024 kl. 15.30.

Påsken i 2024 starter torsdag den 28. marts. Kommunalbestyrelsen har i møde den 30. januar 2024 godkendt, at Kommunalbestyrelsens møde rykkes frem til den 19. marts 2024 kl. 17.00.

Borgmesteren foreslår, at Økonomiudvalgets møde den 19. marts 2024 kl. 15.30 rykkes frem til den 12. marts 2024 kl. 15.30.

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Budgetprocedure til budget 2025

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At godkende budgetproceduren for budget 2025,
• Rammestyringsprincippet fastholdes – dvs. at udvalgene selv skal finansiere udfordringer inden for udvalgets ramme, men at udgifter afledt af udvikling i demografien forventes finansieret at kommuneaftalen.
• Der afsættes en prioriteringspulje på 5 mio. kr. til de politiske budgetforhandlinger, hvortil hvert fagudvalg kan fremsende maks. 3 temaer/udvidelsesforslag vedr. serviceudgifter.
• Fremsendelse af tema/udvidelsesforslag godkendes senest på fagudvalgsmøderne i juni med efterfølgende fremsendelse til budgetforhandlingerne.
• Der udarbejdes ikke et sparekatalog i foråret, men at beslutning herom træffes i forbindelse med de politiske budgetforhandlinger i september, hvor de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen m.m. foreligger.
• At der afholdes anlægsseminar den 30. april 2024

På mødet den 23. januar 2024 fik Økonomiudvalget forelagt udkast til overordnede principper og pejlemærker for udarbejdelse af budget 2025. Med afsæt i Økonomiudvalgets drøftelser/tilkendegivelser er der udarbejdet udkast til budgetprocedure for budget 2025 jf. vedlagte bilag.

De politiske prioriteringer mellem nye tiltag/fastholdelse af serviceniveau og besparelser til budget 2024 har skabt et godt udgangspunkt for budget 2025-28. Et budget der er i økonomisk balance, og som lever op til målsætningerne i den økonomiske politik.

Kommunens likviditet er blandt den laveste af landets kommuner, og kommunens gæld er blandt den højeste, hvortil kommer betydelig garantistillelse for lån til almene boliger, forsyningsvirksomheder mv. Udover risikopuljen er der ikke afsat ekstra midler, og der er ingen likviditetsreserver at trække på i forhold til den økonomiske målsætning.

Direktionen har med afsat i et realistisk budget samt nuværende forudsætninger vurderet, at der ikke er behov for at der udarbejdes et sparekatalog i foråret 2024. Beslutning herom træffes først i forbindelse med de politiske forhandlinger i september, hvor de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen er opgjort.

I overensstemmelse med rammestyringsprincippet indstiller direktionen, at udfordringer til budget 2025 skal finansieres inden for udvalgets egen ramme, og skal være afklaret senest på fagudvalgets møde august.

Direktionen indstiller desuden, at hvert fagudvalg kan fremsende maks. 3 temaer/udvidelsesforslag vedr. serviceudgifter. Fremsendelse af tema/udvidelsesforslag godkendes senest på fagudvalgsmøderne i juni med efterfølgende fremsendelse til budgetforhandlingerne. Der afsættes hertil en prioriteringspulje på 5 mio. kr. til de politiske budgetforhandlinger.

Anlægsprocessen er i foråret derfor primært fokuseret på justeringer af det nuværende budget med det formål fortsat at danne et aktuelt og realistisk anlægsbudget, som kan danne udgangspunkt for de efterfølgende politiske drøftelser.

I forlængelse af ovennævnte indstiller direktionen, at der afholdes anlægsseminar den 30. april 2024, hvor administrationen fremlægger forslag til et prioriteret anlægsbudget 2024-2028. Forslaget vil være fokuseret på et prioriteret anlægsbudget for 2024, som flugter med kommunens vejledende anlægsramme på 161,8 mio. kr. – blandt andet ved overførsel af anlægsprojekter til 2025.

Der henvises til vedlagte bilag.

Ej relevant

Godkendt, idet prioriteringspuljen afsættes med forbehold for indholdet af regeringsaftalen og idet administrationen på et kommende møde fremlægger et forslag til, hvorledes man kan skabe muligheder for en tværgående politisk prioritering.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

Der er fra juni 2023 gennemført en 15 ugers offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg nr. 2021.01, forslag lokalplan 658, samt udkast til §25-tilladelse med tilhørende miljøvurderinger for tre vindmøller ved Broholm. Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal beslutte at vedtage Kommuneplantillæg nr. 2021.01 og lokalplan 658 med tilhørende miljøvurdering og sammenfattende redegørelse, samt godkende at høringssvar behandles som foreslået i hvidbogen. Miljø- og Teknikudvalget skal beslutte at vedtage §25-tilladelse til projektet med tilhørende miljøvurdering, og at høringssvar behandles som foreslået i hvidbogen.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse anbefales, at

• indkomne høringssvar behandles som foreslået i hvidbogen
• vedtage kommuneplantillæg 2021.01 - vindmøller øst for Broholm, og
• vedtage lokalplan 658 - vindmøller øst for Broholm, med tilhørende miljøvurdering for planerne og en sammenfattende redegørelse.

Direktionen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse anbefales, at

• indkomne høringssvar behandles som foreslået i hvidbogen
• vedtage §25-tilladelse med tilhørende miljøvurdering til tre vindmøller øst for Broholm

Broholm Gods og Fuglehavegård ansøgte i maj 2018 om at etablere tre vindmøller øst for Broholm. Vindmøllerne ønskes etableret med en totalhøjde på 149,9 m, med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangsveje og arbejdsarealer. Placeringen af de ansøgte vindmøller fremgår af bilag 4 (Bilag 4. Oversigtskort med placering af vindmøller ved Broholm).

Kommuneplantillæg 2021.01

Kommuneplantillægget udlægger en ny ramme til teknisk anlæg i form af vindmøller. Rammen giver mulighed for at etablere op til tre vindmøller på maksimalt 149,9 m med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer. Kommuneplantillæg fremgår af bilag 5 (Bilag 5. Kommuneplantillæg 2021.01 – vindmøller øst for Broholm). Miljørapport for planer fremgår af bilag 8 (Miljørapport, Miljøvurdering af Kommuneplantillæg 2021.01 og Lokalplan 658 for Vindmøller øst for Broholm).

Lokalplanforslag 658

Lokalplanen giver, i overensstemmelse med kommuneplantillægget, mulighed for at etablere tre vindmøller med en maksimal højde på 149,9 m med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer, der er nødvendige for driften. Lokalplan fremgår af bilag 6 (Bilag 6. Lokalplan 658, vindmøller øst for Broholm).

§25-tilladelse

Tilladelsen sætter rammer for driften af møllerne f.eks. er der fastsat vilkår, der sikrer, at

• Støjgrænser overholdes
• Ingen boliger udsættes for skyggekast, der er større end de anbefalede værdier
• Flagermus beskyttes med vindmøllestop i særlige perioder.
• Jord, grundvand og drikkevand beskyttes
• Uheld forebygges
• Vilkår om vindmøllestop overvåges
• Møllerne mv. håndteres og fjernes et år efter driften er ophørt

§25-tilladelsen fremgår af bilag 12 (Bilag 12, §25-tilladelse til vindmøller øst for Broholm). Miljøvurdering af projektet fremgår af bilag 9 (Bilag 9, Vindmøller ved Broholm, Svendborg Kommune, Miljøkonsekvensrapport april 2023), og bilag 9a (Bilag 9a. Rettelsesark til Miljøkonsekvensrapport, april 2023) samt tilhørende bilag 10a-d og Bilag 11 (Bilag 10a-d, Vindmøller ved Broholm, Svendborg Kommune, Bilag 7 – Visualiseringer, fotopunkt 1-47), (Bilag 11, Vindmøller ved Broholm, Svendborg Kommune, bilag 8-15 – Natur).

Indkomne høringssvar

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. maj 2023 at sende følgende dokumenter i 15 ugers offentlig høring fra den 7. juni 2023 til og med den 21. september 2023:

• Forslag til kommuneplantillæg 2021.01 for vindmøller øst for Broholm
• Lokalplanforslag nr. 658 for vindmøller øst for Broholm
• Miljørapport, miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 2021.01 og forslag til lokalplan nr. 658 for vindmøller øst for Broholm
• Udkast til § 25-tilladelse til vindmøller øst for Broholm
• Miljøkonsekvensrapport, Vindmøller ved Broholm, Miljøkonsekvensrapport april 2023.

Der blev den 23. august afholdt borgermøde i Gudmehallen med ca. 100 deltagere.

Svendborg Kommune har i høringsperioden modtaget 41 høringssvar. Af de 41 høringssvar er 37 af dem fra borgere.

Alle høringssvarene findes i deres fulde længde i bilag 3 (Bilag 3, Samlede høringssvar 2023). Overordnet omhandler høringssvarene nedenstående temaer:

• Placering, herunder manglende vind i området.
• Støj, herunder de gennemførte støjberegninger.
• Sundhed, herunder negative helbredsmæssige konsekvenser.
• Natur, herunder fugle og flagermus.
• Landskab, herunder kulturarv og visuel påvirkning.
• Jord, Grundvand og drikkevand, herunder risiko for forurening med mikroplast og miljøfremmede stoffer f.eks. PFAS.
• Lys og skygger, herunder vindmøllernes skyggekast.
• Socioøkonomiske forhold, herunder påvirkning af lokalsamfundet.
• Planlægning, herunder placering i kystnærhedszonen og den politiske proces.
• Ejendomsret, herunder værdiforringelse af ejendomme.
• Habilitet ved Kommunalbestyrelse, Klagenævn mv.
• Positiv tilkendegivelse overfor projekt.

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen, hvor administrationens uddybende bemærkninger og indstilling kan findes i bilag 1 og 2 (Bilag 1, Hvidbog. Resume af høringssvar), (Bilag 2, Svendborg Kommunes bemærkninger til høringssvar).

De indkomne høringssvar er gennemgået og vurderet, og høringssvar om påvirkning af fugle har givet anledning til, at ansøger har fremlagt et rettelsesark til miljøkonsekvensrapporten – se bilag 9a (Bilag 9a. Rettelsesark til Miljøkonsekvensrapport, april 2023). Med udgangspunkt i rettelsesarket er der foretaget tilretninger i Kommuneplantillæg, Lokalplan, Miljørapport og §25-tilladelsen. Rettelsesarket fremlægger supplerende og mere præcise data om udviklingen i bestande af fugle, idet de oprindelige data er baseret på tilfældige registreringer af fugle. De supplerende oplysninger ændrer ikke grundlæggende på begrundelsen om, at fugle ikke påvirkes af projektet.

Derudover er der i §25-tilladelsen foretaget en mindre tilretning af vilkår om driftsstop af flagermus sådan, at vilkåret nu følger ordlyden i forvaltningsplan for flagermus.

Ingen af de gennemførte rettelser ændrer projektet eller rammerne for planlægningen. Miljøvurderingernes konklusioner er uændret, og der er ikke opstået behov for yderligere afværge- eller overvågningsforanstaltninger. Rettelserne medfører ikke, at der skal gennemføres en ny offentlig høring. 

Sammenfattende redegørelse til miljørapporten 

I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse af miljørapporten. I den sammenfattende redegørelse, redegøres der blandt andet for miljøvurderingens indvirkning på planerne.

Den sammenfattende redegørelse kan findes i bilag 13 (Bilag 13, Sammenfattende redegørelse).

Videre forløb

Ved beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.01 – Vindmøller øst for Broholm samt lokalplan 658 – Vindmøller øst for Broholm, med tilhørende miljøvurdering og sammenfattende redegørelse samt §25-tilladelse for projektet med tilhørende miljøvurdering offentliggøres alle dokumenter, og der er herefter en klagefrist på 4 uger.

Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan afholdes af Svendborg Kommune indenfor Byg & Byudviklings eksisterende rammer.

Udgifter i forbindelse med miljøvurdering af planer, udkast til § 25-tilladelse og kvalitetssikring af miljøkonsekvensrapport varetages af ekstern rådgiver for Svendborg Kommune via tidligere afsatte midler hertil. Der har på nuværende tidspunkt været et merforbrug hertil på ca. 36.000 kr. som er afholdt indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.

Derudover har der været udgifter i forbindelse med ekstern juridisk kvalitetssikring af miljøvurderinger og § 25-tilladelse på ca. 200.000-235.000 kr. som er afholdt indenfor Byg & Byudviklings eksisterende rammer.

Vindmøllerne vil bidrage til at reducere mængden af CO2. Det er beregnet, at der kan opnås en reduktion på 4.758 ton CO2 pr. år i forhold til et gennemsnit for el leveret til forbrug i Danmark (- det vil sige en blanding af fossile brændsler og vedvarende energikilder). Reduktionen opnås i den situation, hvor der ikke er tale om støjreduceret drift, og svarer til CO2-udledningen fra ca. 206 husstande. I den periode, hvor der er behov for støjreduceret drift, vil der kunne opnås en reduktion på 4.392 tons CO2 pr. år, hvilket svarer til CO2-udledningen fra ca.190 husstande.

De tre vindmøller ved Broholm forventes at producere strøm svarende til 9.000-9.750 husstandes årlige elforbrug.

Miljøvurderingsloven

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Man stemte om indstillingen:
 

For stemte Liste A, Liste F og Liste Ø.
 

Imod stemte Liste I og liste V.
 

Indstillingen blev herefter anbefalet.

Liste I afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Liberal Alliance stemmer imod alle tre punkter i indstillingen, idet man ikke ønsker store vindturbiner placeret i beboede områder og slet ikke i områder, hvor ydermere følsom natur påvirkes. Vindturbiner er i dag så store, at de kun giver mening på havet.”
 

Liste V afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Venstre kan ikke støtte forslaget om tre vindmøller ved Broholm Gods på grund af placeringen i et herregårdslandskab og i et vindfattigt område. Der henvises i øvrigt til de i miljøvurderingen nævnte afværgeforanstaltninger, som vil være nødvendig for vindmøllernes lovformelige drift, hvilket tydeliggør at møllernes størrelse og nytteeffekt vil stå i misforhold til deres negative påvirkning af mennesker, natur og landskabsudtryk.”

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Liste V kan ikke støtte anbefalingen og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

”Venstre kan ikke støtte forslaget om tre vindmøller ved Broholm Gods på grund af placeringen i et herregårdslandskab og i et vindfattigt område. Der henvises i øvrigt til de i miljøvurderingen nævnte afværgeforanstaltninger, som vil være nødvendig for vindmøllernes lovformelige drift, hvilket tydeliggør at møllernes størrelse og nytteeffekt vil stå i misforhold til deres negative påvirkning af mennesker, natur og landskabsudtryk.”

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).
 

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

Indstilles. Liste V var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalgene.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B).

En arbejdsgruppe fra de fynske kommuner har efter dialog med fynske landbrugsorganisationerne udarbejdet et udkast til en fælles fynsk rammeaftale med landbruget. Borgmesterforum Fyn besluttede på mødet den 30. november 2023 at sende aftalen til politisk behandling med indstilling til, at de fynske kommuners kommunalbestyrelser/byråd godkender den fælles fynske rammeaftale med landbrugsorganisationerne L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug. Rammeaftalen er et vigtigt skridt til handlinger i Svendborg Kommunes Klimahandleplan.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• godkende, at Svendborg Kommune sammen med de andre fynske kommuner indgår en rammeaftale med landbrugsorganisationerne L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug.

Løsninger til landbrugets klimaudfordringer kræver samarbejde og innovation. En effektiv måde at samarbejde med landbruget er gennem landbrugsorganisationerne. Derved kan der opnås synergi og erfaringsudveksling. Samtidig kræver innovation både kompetencer og kritisk masse, som bedst skabes på tværs af flere kommuner og i samarbejde med regionale og nationale aktører. En fælles rammeaftale mellem de fynske kommuner og landbrugsorganisationerne på Fyn vil danne et godt grundlag for at forfølge disse muligheder. Dertil kommer, at det vil være en operationel ramme for indsatsen i den enkelte kommune, uden at det kræver individuelle gensidige aftaler mellem kommune og landbrug.

En fælles fynsk rammeaftale indgår som handlinger i tre af Svendborg Kommunes Klimahandleplan’s indsatser under fokusområdet landbrug.

En nedsat arbejdsgruppe for de fynske kommuner har arbejdet med udkast til en rammeaftale og har været i dialog med repræsentanter fra L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug. Parterne er enige om, at et forpligtende og formaliseret samarbejde er afgørende, da der er brug for fælles sigtelinjer og fælles handlinger, og parterne ønsker derfor at tiltræde en fælles fynsk rammeaftale se bilag 1 (Bilag 1. Fælles fynsk klimapartnerskab - Rammeaftale med landbruget).

Det fælles samarbejde skal sættes i gang via udpegning af to konkrete projekter, som er skrevet ind i rammeaftalen.

Parterne har indledningsvist udpeget følgende to projektmuligheder:

• Pilotprojekt 1 ønskes fokuseret mod lokal praksisrettet driftsoptimering, hvor der tages udgangspunkt i erfaringerne fra igangværende samarbejdsprojekt mellem 18 lokale landbrug, Landbrug & Fødevarer, Centrovice og Assens Kommune, Middelfart Kommune og Nordfyns Kommune om lokal klimaberegning og klimaregnskab. Målsætningen for pilotprojektet er at udbrede klimaberegning og klimaregnskab til flere landbrug på tværs af Fyn og sikre videndeling og sparring mellem de fynske kommuner og organisationer.
• Pilotprojekt 2 ønskes fokuseret mod afklaring af potentialerne for etablering af et anlæg, der kan omdanne affaldsprodukter fra landbruget til biokul. Anvendelsen af biokul kan skabe forudsætningerne for kulstofbinding, som vil kunne medvirke til en optimeret cirkulær økonomi i landbruget. Målsætningen for pilotprojektet er at etablere et anlæg, der kan medvirke til en afgørende reduktion i CO2-udledningen via anvendelse af biokul i landbruget.

Rammeaftalen ønskes nu godkendt i de respektive organisationers bestyrelser og i de fynske kommuners byråd/kommunalbestyrelser med henblik på endelig tiltrædelse og offentliggørelse i starten af 2024. Der skal udarbejdes projektbeskrivelser for de to projekter, herunder økonomi. Der er bliver nedsat arbejdsgrupper til formålet.

Borgmesterforum Fyn besluttede på mødet den 30. november 2023 at sende den fælles fynske rammeaftale med landbruget til politisk behandling i de fynske kommuner med indstilling til, at de fynske kommuners kommunalbestyrelser/byråd godkender den fælles fynske rammeaftale med landbrugsorganisationerne L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med Svendborg Kommunes tilslutning til den fælles fynske rammeaftale. Der kan efterfølgende være tale om ressourcer til deltagelse i de konkrete projekter. Når projektbeskrivelserne er klar, vil der blive taget stilling til Svendborg Kommunes deltagelse. Hvis det viser sig, at der er brug for ressourcer enten administrative medarbejderressourcer og/eller anlægsmidler, der er større end hvad der kan rummes indenfor den almindelige drift, vil det blive fremlagt til en særskilt beslutning.

En fælles fynsk rammeaftale indgår som handlinger i tre af Svendborg Kommunes Klimahandleplan’s indsatser under fokusområdet landbrug. Selve rammeaftalen vil i sig selv ikke bidrage til nedbringelse af CO2-udledningen fra landbruget. Derimod vil de konkrete projekter under rammeaftalen være et vigtigt og nødvendigt redskab for nedbringelse af CO2-udledningen fra landbruget i fremtiden.

Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid 2020

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, med bemærkning om, at udvalget gerne ser, at der laves et lokalt pilotprojekt vedrørende udtagning af lavbundsjorde i Svendborg Kommune.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Forslag til Natura 2000-handleplaner for fire Natura 2000-områder forelægges og vedtages, inden de sendes i offentlig høring. 

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler: 

• At forslag til Natura 2000-handleplaner for Natura 2000-områderne ’Søer ved Tårup og Klintholm’, ’Sydfynske Øhav’ samt ’Rødme Svinehaver’ vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring fra den 29. februar 2024.
• At forslag til Natura 2000-handleplan for Natura 2000-område ’Skove og Søer syd for Brahetrolleborg’ vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring fra den 7. marts 2024.

Statens Natura 2000-planer for 3. planperiode (2022-2027) blev offentliggjort den 3. juli 2023. Kommunerne skal herefter – og inden for et år - udarbejde handleplaner, der beskriver, hvordan planerne vil blive realiseret. Som led heri skal kommunerne sende forslag til handleplaner i offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter skal de endelige handleplaner vedtages og offentliggøres inden den 3. juli 2024. 

Svendborg Kommune er ansvarlig for udarbejdelsen af Natura 2000-handleplanerne: ’Søer ved Tårup og Klintholm’, ’Sydfynske Øhav’ samt ’Rødme Svinehaver’. Svendborg Kommune sender forslag til disse handleplaner i 8 ugers offentlig høring fra 29. februar til 25. april 2024.  

Miljøstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af Natura 2000-handleplan for ’Skove og Søer syd for Brahetrolleborg’. Miljøstyrelsen sender forslag til denne handleplan i 8 ugers offentlig høring fra 7. marts til 2. maj 2024. Svendborg Kommune vil i samme periode offentliggøre et link til Miljøstyrelsens høring. 

Handleplaner for fire Natura 2000-områder

Der er lavet forslag til én handleplan for hvert Natura 2000-område. Forslagene er lavet i samarbejde med nabokommuner, hvor et Natura 2000-område berører flere kommuner. Forslag til handleplanerne er vedlagt som bilag 1-4. 

Handleplanerne er, ligesom Natura 2000-planerne, bindende for anden offentlig planlægning som f.eks. kommuneplanen. Handleplanerne er overordnede planer, som beskriver, hvad der skal ske indenfor planperioden i det enkelte Natura 2000-område. Handleplanerne må ikke være så detaljerede, at de foregriber, hvad der skal ske på den enkelte lodsejers ejendom. Kommunerne skal sikre gennemførelse af vedtagne handleplaner inden udgangen af 2027. Dette sker som udgangspunkt ved hjælp af frivillige aftaler med relevante lodsejere. 

Forslag til handleplanerne er blevet præsenteret for Det Grønne Råd på møde den 8. januar 2024. 

Handleplanforslagene skal vedtages af alle berørte kommuner, dog således at de enkelte kommunalbestyrelser/byråd kun vedtager det, der vedrører egen kommune.  

? 

Handleplanerne fra 2. planperiode bortfalder ved den endelige vedtagelse af handleplanerne for 3. planperiode. 

Fokus i 3. planperiode

Natura 2000-indsatserne i 3. planperiode (2022-27) har fokus på:

1. Mere naturlige processer og naturens robusthed.
2. Sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder.
3. Bekæmpe invasive arter.
4. Igangværende projekter og indsatser afsluttes og gennemførte indsatser vedligeholdes.

Hovedindholdet i handleplanforslagene

Søer ved Tårup og Klintholm, N118

Arealet ved Klintholm ligger i Svendborg Kommune. Habitatområdet rummer bl.a. en række rentvandede kalkrige søer og en af de få bestande af klokkefrø på Fyn. I 3. planperiode skal der iværksættes bekæmpelse af rynket rose på 2 ha strandvold ved Klintholm. Herudover skal indsatser fra tidligere planperioder vedligeholdes.  

Sydfynske Øhav, N127

Sydfynske Øhav er et stort og komplekst Natura 2000-område med 30 naturtyper, 29 arter og med arealer inden for fire kommuner. Indsatsen i denne planperiode er rettet mod forbedring af ynglelokaliteter for områdets truede fugle, bekæmpelse af invasive arter og udtagning af kulstofholdige jorde. Herudover skal indsatser fra tidligere planperioder færdiggøres og vedligeholdes.  

Rødme Svinehaver, N241

Rødme Svinehaver er et lille snævert afgrænset habitatområde med Fyns bedst udviklede sure overdrev som den centrale del. Størstedelen af området ejes af Naturstyrelsen. Der er ingen nye indsatser i 3. planperiode, men gennemførte indsatser skal vedligeholdes.

Skove og søer syd for Brahetrolleborg, N120

Svendborg Kommune har kun ansvar for et meget lille areal, og indsatsen forventes løst i sammenhæng med de tilstødende fredskovspligtige arealer, som Miljøstyrelsen har ansvaret for.

Den samlede indsats i Svendborg Kommune i 3. planperiode 

Den samlede indsats, som skal gennemføres i Svendborg Kommune i 3. planperiode (2022-2027), fremgår af bilag 5 (Bilag 5. Oversigt over kommunale indsatser i 3. planperiode Svendborg), og de konkrete indsatser i de fire Natura 2000-områder fremgår af de vedlagte forslag til handleplaner (bilag 1-4). 

? 

Redegørelse for indsatsen i 2. planperiode (2016-2021) 

Som en del af handleplanerne skal kommunen redegøre for indsatsen i 2. planperiode For Klintholm og Rødme Svinehaver er handleplanerne gennemført jævnfør bilag 6 (Bilag 6. Oversigt over gennemførslen af indsatser i 2. planperiode). For Sydfynske Øhav mangler udvidelse af areal med mosetypen rigkær og udvidelse af levested for plettet rørvagtel. Indsatserne er videreført til handleplanen for 2022-2027.  

? 

Miljøvurdering 

Det vurderes, at forslag til Natura 2000-handleplanerne ikke skal miljøscreenes eller miljøvurderes. 

?? 

Virkemidler 

Virkemidler og de økonomiske rammer fastlægges af Regeringen. Der er overvejende tale om frivillige tilskudsordninger, som lodsejere selv skal søge. Det forventes, at kommunerne faciliterer ordningerne. Kommunerne har ansvar for at gennemføre indsatser for arter og bekæmpelse af invasive arter. Kommunerne forventes i øvrigt at koordinere og tage procesansvar i større projekter. 

Økonomiske konsekvenser

Indsatsprogrammet i Natura 2000-planerne er afstemt, så den økonomiske ramme og den krævede indsats i planerne passer sammen. Til gennemførelse af planerne stiller Staten en række virkemidler til rådighed, ligesom det forudsættes, at kommunerne bidrager økonomisk via de midler, som kommunerne er blevet økonomisk kompenseret for af Staten (Lov- og Cirkulære-midler). Det kan f.eks. være til indsatser for arter og bekæmpelse af invasive arter. 

? 

Kommunens finansiering af Natura 2000-indsatsen for 3. planperiode er indregnet i budget 2024 og frem.  

Erhvervsmæssige konsekvenser

I de statslige Natura 2000-planer lægges vægt på, at indsatsen i handleplanerne i videst muligt omfang gennemføres gennem frivillige aftaler.  

Hvis der mod forventning ikke kan indgås en aftale med ejeren om den nødvendige indsats eller drift, har kommunerne mulighed for at give en lodsejer et påbud mod erstatning. En sådan erstatning skal finansieres af kommunen. Svendborg Kommune har ikke hidtil anvendt denne mulighed.

Ingen CO2-konsekvenser 

Miljømålsloven (LBK nr. 692 af 26/05/2023)

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr. 944 af 27/06/2016)

Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 1392 af 04/10/2022)

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Ifølge Vandforsyningslovens §14,?skal kommunerne udarbejde en vandforsyningsplan. Planen viser den nuværende og fremtidige forsyningsstruktur i kommunen, og udgør rammen for kommunens administration af vandforsyningsområdet. En vandforsyningsplan gælder som udgangspunkt i 12 år. Er der behov for mindre ændringer, kan der udarbejdes tillæg eller delplaner i tilknytning til hovedplanen.    

Vandforsyningsplan for 2023-2035 jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Vandforsyningsplan 2023-35) har været udsendt i høring og fremlægges nu til godkendelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:? 
????  

• At Vandforsyningsplan 2023-2035 godkendes med de foreslåede ændringer.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. oktober 2023, at udkastet til Vandforsyningsplanen 2023-35 blev sendt i 8 ugers høring.  
 

Planen har været i høring fra den 7. november 2023 til den 5. januar 2024. Der er kommet fire kommentarer til udkastet fra tre parter. En fra Gudbjerg Vandværk, en fra Region Syddanmark, og to fra Vindeby Vandforsyning jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Hvidbog over høringssvar til Svendborg Kommunes forslag til Vandforsyningsplan 2023-2035).
 

Gudbjerg Vandværk 
Vandværket ønsker, at vandforsyningsplanen ikke skal opfordre til, at vandværkerne arbejder henimod ensartede takster i by- og landzonen.  

Administrationen vurderer, at ledningsnettet er så udbygget, og der er så mange tilsluttet, at vandværket har ret i, at retningslinjen ikke er aktuel længere. Vandforsyningslovens opfordring om prissætning med tilskyndelsesvirkning bør stadig vægtes. På baggrund af dette har administrationen vurderet at opfordringen til ensartede takster fjernes i vandforsyningsplanen. 

Region Syddanmark  

Regionen efterspørger et tydeligt mål om, at vandindvindingen til drikkevandsformål under Svendborg by skal afvikles.  
 

Administrationen er ikke enig. Mange af boringerne i byen leverer grundvand af god kvalitet. Der skal foreligge en konkret trussel mod bykildepladserne, før disse nedlægges. Vandkvaliteten overvåges meget nøje. Skulle vandkvaliteten under byen udvikle sig negativt, så er der mulighed for at fortynde med rent vand fra Hvidkilde Kildeplads indtil, at der er fundet nye kildepladser, eller der er fundet en anden løsning. 

Administrationen har bestilt en teknisk vurdering ved et eksternt rådgivende ingeniørfirma for at få administrationens konklusion belyst jævnfør bilag 3 (Bilag. 3 Udtalelse fra Rådgiverfirmaet WSP vedrørende administrationens vurdering af, at der ikke for nuværende skal være retningslinjer om at vandindvindingen i Svendborg by skal udfases). Den tekniske vurdering understøtter administrationens egen konklusion. Med baggrund i ovenstående har administrationen vurderet at den indkommende bemærkning ikke giver anledning til ændring i vandforsyningsplanen. 

Vindeby Vandforsyning  

Vandværket gør opmærksom på, at der står i planbestemmelserne, at de skal sikre at Bjerreby Vandværk kan nødforsynes i tilstrækkeligt omfang. Det er vandværket allerede i stand til og har gjort i en længere periode.  

Det er taget til efterretning, og afsnittet er taget ud af Vindeby Vandforsynings planbestemmelse. 

 
Vindeby Vandforsyning, Bukkehavevej 

Vandværket foreslår, at de sidste ejendomme udlægges til egen forsyning. Det kan ikke garanteres, at kravværdierne til vandkvaliteten vil kunne overholdes med så lang en ledning til få ejendomme.   
 
Administrationen anerkender, at det kan være en udfordring med overholdelse af grænseværdierne for især kimtallet på ejendomme, der ligger i yderpunkter af lange vandledninger. Der vil dog næsten altid være tale om en langt bedre vandkvalitet, end der ellers var mulighed for at få fra en privat vandindvinding. Vindeby Vandforsyning opfordres derfor til at finde en løsning, så også disse ejendomme for mulighed for at blive forsynet. 

Ændring i forsyningsområder 

Der er ændret i forsyningsområdet for Gudbjerg Vandværk, så en enkelt ejendom vil kunne overgå til at blive forsynet fra Gislev Vandværk. Det er efter aftale mellem Gudbjerg og Gislev vandværker samt efter ønske fra ejerne af den pågældende ejendom. 

Små rettelser 
Derudover er der foretaget enkelte sproglige ændringer, samt opdateret i vandværksbeskrivelsen for Vester Skerninge Vandværk og i forhold til retningslinjen for Svendborg Vands Sørupværk. Her var det skrevet i planbestemmelserne, at vandværket ved udfordringer med at overholde grænseværdierne skulle ændres, så vandet på de to kildepladser kunne blandes. Det er allerede muligt at blande vandet. 

Vandforsyningsplan 2023-2035 er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Vandforsyningsplan 2023-2035.)

Ingen økonomiske konsekvenser.

Med vedtagelsen af Vandforsyningsplan 2023-2035 forventes der en mindre stigning i energiforbruget til vandforsyningen på Tåsinge. Planen giver mulighed for nedlæggelse af fire vandværker, og vandet vil derfor skulle pumpes længere mv. 

Generelt forventes anvendelsen af vedvarende energi og mere energivenlige anlægskomponenter (herunder pumper mv.) at tage fart indenfor vandforsyningsområdet. Det er allerede nu muligt for vandværkerne at investere i solcelleanlæg eller indgå i lokale partnerskabsaftaler om vedvarende energiproduktion.  
 
Administrationen vil løbende opfordre vandværkerne til at se på mulighederne for at støtte den grønne omstilling.

Vandforsyningsloven 

Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning 

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Administrationen har udarbejdet et udkast til et nyt regulativ for erhvervsaffald jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Udkast til Erhvervsaffaldsregulativ 2024). Udkastet til Svendborg Kommunes nye regulativ for erhvervsaffald skal i offentlig høring i fire uger. Sagen forelægges med henblik på, at det foreliggende udkast sendes i 4 ugers offentlig høring.

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler,

• At udkastet til Svendborg Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ 2024 godkendes til udsendelse i 4 ugers offentlig høring.

Med virkning fra 31. december 2022 har alle virksomheder skulle sortere husholdningslignende erhvervsaffald i de samme ti fraktioner som husholdningerne. Det vil sige, det affald, der i sammensætning, minder om affald fra husholdninger, f.eks. fra kontorområder eller kantiner.

Fra 1. juli 2023 er reglerne for bortskaffelse af asbestholdigt affald også blevet ændret, så virksomheder ikke længere må benytte genbrugsstationen, men i stedet skal bortskaffe det direkte til Klintholm I/S. Ordningen er implementeret på Svendborgs to genbrugsstationer fra oktober 2023.

For at leve op til disse lovændringer, har administrationen derfor revideret regulativet for erhvervsaffald.

Regulativet sendes i 4 ugers høring, hvorefter det forventes vedtaget i maj.

Det vurderes ikke at have en økonomisk konsekvens for Svendborg Kommune som virksomhed, da udsortering af husholdningslignende affald allerede er implementeret.

Erhvervsmæssigt kan det have konsekvenser, da der skal udsorteres affald i flere fraktioner.

Det er uklart, hvorledes ordningen vil påvirke CO2 -udledningen, fordi ordningen giver øget sortering af affald, men dermed også øget afhentning.

Affaldsaktørbekendtgørelsen, BEK nr. 1536 af 16/12/2022

Affaldsbekendtgørelsen, BEK nr. 1512 af 10/12/2021

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Der skal traffes politisk beslutning om bevilling og frigivelse af an anlægsramme til realisering af cykelstiprojektet ved Sundbrovej/Skovvej.

Det skal desuden besluttes af Teknik- og Miljøudvalget, hvorvidt den resterende anlægsramme fra ”Cykelstier 2024” skal disponeres til cykelstiprojektet på Rantzausmindevej fra Herman Nielsens Vej jf. Cykelruteplanen 2014.

Anlægsrammen søges frigivet i forbindelse med indstillingerne. 

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At der frigives 1,013 mio. kr. fra anlægsramme til ”Cykelstier 2024” og at disse prioriteres til cykelstiprojektet med tilhørende fortov på Rantzausmindevej fra Herman Nielsens Vej.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilliges og frigives en anlægsramme på 0,812 mio. kr. til cykelstiprojektet ved Sundbrovej/Skovvej og at dette finansieres med statslig medfinansiering på 0,324 mio. kr. og 0,487 mio. kr. fra kommunens anlægsramme for ”Cykelstier 2024”.

Den 23. marts 2023 godkendte Kommunalbestyrelse, at ansøge Vejdirektoratets Cykelpulje 2023 om statslig medfinansiering af 40% af omkostningerne til anlæg af cykelsti ved Sundbrovej/Skovvej. Det blev desuden besluttet, at cykelstiprojektet skulle finansieres af anlægsrammen til ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024”, hvis Svendborg Kommune ikke fik tilsagn om statslig medfinansiering til de to andre trafiksikkerhedsprojekter, ”Trafiksikkerhedsoptimering af rundkørslen Christiansmindevej/Hestehavevej/Skårupøre Strandvej” og ”Trafiksikkerheds- og fremkommelighedsoptimering af krydset Femte Maj Plads/Gyldenbjergsvej/Mølmarksvej”.

Cykelstiprojektet ved Sundbrovej/Skovvej omhandler delstrækningen fra stikvejen mod Sundbrovej og til Sankt Jørgens Vej. Etableringen vil styrke forholdene for cykelpendling fra Tåsinge i retning mod Svendborg indre by, da de ca. 100 meter fra Sundbrovejs cykelsti ophører ved Skovvej og frem til fællesstierne på Sankt Jørgens Vej. Strækningen er markeret med rødt på nedenstående kort.

Midt juni 2023 offentliggjorde Vejdirektoratet, at Svendborg Kommune har fået tilsagn fra Vejdirektoratets Cykelpulje 2023 til cykelstiprojektet ved Sundbrovej/Skovvej.

Da Svendborg Kommune ligeledes har fået tilsagn om statslig medfinansiering af to trafiksikkerhedsprojekter, er det ikke muligt at finansiere cykelstiprojektet Sundbrovej/Skovvej gennem anlægsrammen ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024”.

På den baggrund indstilles der til, at Svendborg Kommunes andel af cykelstiprojektet Sundbrovej/Skovvej finansieres af anlægsrammen ”Cykelstier 2024”.

Jævnfør investeringsoversigten skal anlægsrammen ”Cykelstier 2024” anvendes til nye cykelstier i kommunen. Svendborg Kommune er i besiddelse af en gældende cykelruteplan, ”Cykelruteplan 2014”, samt lister med borgerønsker, hvor projektinspiration kan findes i forbindelse med prioritering af anlægsrammen. Cykelstiprojektet ved Sundbrovej/Skovvej fremgår af Cykelruteplan 2014. Cykelruteplan 2014 er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Cykelruteplan 2014).

Ved disponering af 0,487 mio. kr. til cykelstiprojektet, resulterer dette i et restbeløb på 1,013 mio. kr., som kan anvendes til et andet cykelstiprojekt.

Administrationen har på den baggrund gennemgået Cykelruteplan 2014 for at finde endnu et cykelstiprojekt.

Strækningen på Rantzausmindevej mellem Herman Nielsens Vej og Dyrekredsen er ca. 280 meter lang og mangler at blive udført med cykelsti for at cykelstiforbindelsen på denne strækning er fuldendt jævnfør cykelruteplanen.

Det estimeres, at det vil være muligt at etablere 90-120 meter at de i alt 280 meter cykelsti med tilhørende fortov på strækningen vest for Herman Nielsens Vej.  

Cykelstien vil være direkte forlængelse af den eksisterende cykelsti og tilhørende fortov, der allerede er anlagt øst for Herman Nielsens Vej i den nordlige vejside. Strækningen er markeret med rødt nedenfor.

I budgettet for 2024 er der afsæt en anlægsramme på 1,5 mio. kr. til ”Cykelstier 2024”.

Cykelstiprojektet Sundbrovej/Skovvej er estimeret til 0,812 mio. kr., hvor den statslige medfinansiering på 40 % vil udgøre 0,324 mio. kr. til projektet. Svendborg Kommunes egenfinansiering udgør de resterende 60 % af projektet, hvilket svarer til 0,487 mio. kr. Svendborg Kommunes egenfinansiering i projektet søges dækket af anlægsrammen til ”Cykelstier 2024”.

Hvis der disponeres 0,487 mio. kr. til cykelstiprojektet, efterlader dette et restbeløb på 1,013 mio. kr. til et andet cykelstiprojekt. På den baggrund indstilles der til, at de resterende midler anvendes til cykelstiprojektet med tilhørende fortov på Rantzausmindevej fra Herman Nielsens Vej jævnfør Svendborg Kommunes cykelruteplan. Ved at etablere en del af den manglende cykelstiforbindelse, vil det på et senere tidspunkt være mere økonomisk overkommeligt at etablere den resterende strækning.

Anlægssummen på 1,013 mio. kr. forventes at række til anlæg af 90-120 meter cykelsti med fortov af den resterende strækning på 280 meter.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere CO2-udledningen. Men etableringen af cykelfremmende tiltag forudsættes af have en positiv indflydelse på CO2-udledningen på sigt.

Vejloven

Kommunalbestyrelsen

Det første af indstillingens punkter godkendes med bemærkning om, at midlerne frigives til projekterne under dagsordenens punkt 12.

Det andet af indstillingens punkter anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Fremsendes.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

I budgetforliget for 2021 blev der afsat anlægsmidler til indretning af lejemål til frivillighuset.

Der skal tages en politisk beslutning om at ændre formålet med anlægsbevillingen ”Indretning af lejemål til frivillighuset” til et anlægstilskud og at anlægsmidlerne overføres til 2024, i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023.

Direktionen indstiller til Senior-, Social og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023 overføres anlægsbevillingen ”Indretning af lejemål til frivillighuset”, på 0,87 mio. kr. til 2024.

• At formålet med anlægsbevillingen ændres til et anlægstilskud, således det kan udbetales til Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, i forbindelse med indretning af Kvægtorvet.

• At der tages stilling til hel eller delvis brug af anlægstilskuddet jf. det vedlagte bilag.

Frivillighusets nuværende lejemål er opsagt af udlejer og skal fraflyttes senest 29. februar 2024.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. august 2023 placeringen af Frivillighuset på Kvægtorvet.

Der er tidligere blevet arbejdet på at finde en alternativ placering af Frivillighuset. I den forbindelse blev der arbejdet hen imod et konkret lejemål. Ved budgetforliget for 2021 blev der bevilliget en anlægsbevilling på 0,87 mio. kr. til, at Svendborg Kommune ombyggede lejemålet, så det var mere handicapvenligt samt mindre bygningsmæssige ændringer. Lejemålet kunne ikke realiseres og anlægsbevillingen blev ikke anvendt.

I forbindelse med, at der etableres et Frivillighus på Kvægtorvet, er der ikke de samme behov som beskrevet i anlægsbevillingen. Behovet har ændret sig til:

• Handicaptilgængelighed og adgangsforhold
• Professionel bistand i forhold til indretning og visuelt design
• Afskærmning, der muliggør fleksibel brug af og diskretion i lokalerne
• Flytteomkostninger
• Inventar med fokus på fleksibel anvendelse af lokalerne
• Teknologiske hjælpemidler og udstyr, der understøtter handicaptilgængelighed og foreningernes arbejde

De opstillede behov er uddybet i dagsordenspunktets vedlagte bilag. Her er de prioriteret og suppleret med økonomi. Behovsafdækningen og prioriteringen er udarbejdet af Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg i samarbejde med administrationen.

Det nuværende Frivillighus i Havnegade er igennem årene blevet møbleret med forskellige brugte møbler fra kommunens interne overskudslager og disse fremstår nedslidte. Frivillighusets tekniske udstyr er meget sparsomt og har ikke kunnet afhjælpe eksempelvis funktionsnedsættelser. Det forventes ikke, at Frivillighuset kan indrettes på Kvægtorvet med det eksisterende inventar. Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg har et ønske om, at indretningen af Frivillighuset matcher bygningens visuelle identitet samt understøtter, at Frivillighuset bliver attraktivt for endnu flere af områdets målgrupper. Det gælder foreninger, frivillige og brugere af de frivillige sociale aktiviteter.

Da behovet har ændret sig væsentligt i forhold til anlægsbevillingens oprindelige formål, anbefales det, at formålet med anlægsbevillingen ændres til et anlægstilskud. Tilskuddet vil blive disponeret ud fra de opstillede behov ovenfor. Det er Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, der har ansvaret for indretningen af Frivillighuset på Kvægtorvet. Anlægsbevillingen vil blive anvendt til Frivillighusets lokaler, altså de fælles faciliteter. Ikke til de lokaler, der fremlejes af enkelte foreninger.

Såfremt der ikke prioriteres midler til etablering og indretning af Frivillighus på Kvægtorvet skal Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg rejse midler alene via fundraising og private donationer. Det vil være en stor opgave for dem og er forbundet med usikkerheder. Det er usikkert, hvor mange midler, der kan rejses ad den vej. Tidsperspektivet for indretningen af Frivillighuset vil være ukendt.

Der er i budgettet for 2023 afsat 0,87 mio. kr. til anlægsprojektet ”Indretning af lejemål til frivillighuset”.

Da det ikke er muligt at bogføre i regnskabsåret 2023, er der brug for en politisk godkendelse fra kommunalbestyrelsen til at overføre budgettet til 2024, hvorfor der søges om dette.

Servicelovens § 18.

Kasse- og Regnskabsregulativ.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingerne tilsluttes, idet udvalget indstiller, at der afsættes 600.000 kr. i anlægstilskud. Restbeløbet tilgår kassen.

Indstillingen fra Senior-, Social og Sundhedsudvalget anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Tilbagesendes til fagudvalgene, idet udvalgene anmodes om at fremsendes et reduceret forslag.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Der skal træffes politisk beslutning om tillægsbevilling til realisering af trafiksikkerhedsprojekterne omhandlende rundkørslen Christiansmindevej/Hestehavevej/Skårupøre Strandvej og krydset ved Femte Maj Plads/Gyldenbjergsvej/Mølmarksvej.

Det skal desuden besluttes at tillægsbevillingerne finansieres af anlægsrammen til ”Trafiksikkerhed og cykelfremme” i budgettet for 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilliges en tillægsbevilling på 0,38 mio. kr. i 2025 til anlægsprojektet vedr. rundkørslen Christiansmindevej/Hestehavevej/Skårupøre Strandvej, og at denne finansieres af anlægsrammen til ”Trafiksikkerhed og cykelfremme” i budgettet for 2025.
• At der bevilliges en tillægsbevilling på 0,40 mio. kr. i 2025 til anlægsprojektet vedr. krydset ved Femte Maj Plads/Gyldenbjergsvej/Mølmarksvej og at denne finansieres af anlægsrammen til ”Trafiksikkerhed og cykelfremme” i budgettet for 2025.

Den 28. februar 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen en ansøgning til Vejdirektoratets Trafiksikkerhedspulje 2023 om statslig medfinansiering på 40% til trafiksikkerhedsprojekterne:

1. Trafiksikkerhedsoptimering af rundkørslen Christiansmindevej/Hestehavevej/Skårupøre Strandvej

2. Trafiksikkerheds- og fremkommelighedsoptimering af krydset Femte Maj Plads/Gyldenbjergsvej/Mølmarksvej”.

Det blev desuden besluttet, at trafiksikkerhedsprojekterne skulle finansieres af anlægsrammen ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024”, hvis Svendborg Kommune fik tilsagn om statslig medfinansiering.

Svendborg Kommune fik i november 2023 tilsagn om statslig medfinansiering til begge trafiksikkerhedsprojekter. 

Det har efter indlevering af projektansøgning til Vejdirektoratets trafiksikkerhedspulje været nødvendigt at genberegne trafiksikkerhedsprojekternes anlægsøkonomi. På baggrund af beregningerne er begge trafiksikkerhedsprojekter blevet dyrere end først forventet.

Jævnfør Vejdirektoratets regnskabsinstruks vil en forventet fordyrelse af projekterne ikke påvirke statens tilskud, der udgør 40 % af budgettet fra ansøgningsmaterialet. En evt. merudgift påhviler derfor Svendborg Kommune.

Da begge projekter optræder i administrationens projektkatalog over trafiksikkerhedsprojekter, indstilles der til politisk prioritering, at merudgifterne til trafiksikkerhedsprojekterne finansieres af anlægsrammen ”Trafiksikkerhed og cykelfremme” i budgettet for 2025”. Projektkataloget er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Projektkatalog). De to projekter, hvortil Svendborg Kommune har fået tilsagn om statslig medfinansiering, er markeret med grønt øverst i Projektkataloget.

Projekterne forventes planlagt og udført i 2024 og 2025.

Projekterne i projektkataloget er primært afledt af Svendborg Kommunes trafiksikkerhedsplan samt veje med en høj overskridelse af hastighedsgrænsen, udvalgt på baggrund af trafiktællingsdata. Der er udarbejdet en læsevejledning til projektkataloget vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Læsevejledning til Projektkatalog).

På baggrund af en genberegning af trafiksikkerhedsprojekternes anlægsomkostninger forventer administrationen, at trafiksikkerhedsprojekterne vil blive dyrere end først beregnet.

I budgettet for 2025 er der afsat 1,5 mio. kr. til ”Trafiksikkerhed og cykelfremme”, hvoraf der søges om finansiering af Svendborg Kommunes forventede merudgifter på 0,78 mio. kr. til de to trafiksikkerhedsprojekter.

Sagen vurderes ikke at have betydelige konsekvenser for CO2-udledningen.

Vejloven

Kasse- og regnskabsregulativet

Kommunalbestyrelsen

Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at projekterne finansieres af puljen der i budget 2024 blev afsat til cykelstier i 2024, fremfor at finansiere projekterne ved hjælp af en tillægsbevilling.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Indstilles.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Valg af model for nedsættelse af taksterne for passagerer på færgerne Højestene og Hjortøboen i forbindelse med anvendelse af ekstra tilskud til udmøntning af det fulde landevejsprincip.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At taksterne reduceres ud fra model E - Diffentierede priser i højsæson (skolesommerferien) og lavsæson – fremskrevet.

Landevejsprincippet betyder, at prisen for passagerbefordring over vand eller land skal ligestilles. På Højestene og Hjortøboen betyder det i dag, at billetpriserne er nedsatte udenfor sæson, og sælges til normalpris i skolernes sommerferie.

Svendborg Kommune modtager i 2024 et tilskud på 348.000 kr. til nedsættelse af taksterne for passagerer og biler. I finansloven for 2024 blev det vedtaget, at der ydes et ekstra tilskud på 180.000 kr. til udmøntning af det fulde landevejsprincip.

De nuværende takster for passagerer og cykler i 2024 på færgerne til Drejø/Skarø og Hjortø:

De oprindelige tekniske beregninger bag landevejsprincippet resulterer i følgende takster (hhv. 2019-niveau og fremskrivning til 2024-niveau).

Der er tidligere truffet politisk beslutning om at prioritere tilskuddet til nedsættelse af taksterne for personer og cykler. Skal der også indføres fuldt landevejsprincip for køretøjer, mangler der yderligere 265.000 kr.

På færgen Højestene sælges ca. 50% af billetterne i skolesommerferien, svarende til billetindtægter på ca. 865.000 kr. Nedsættelse af taksten på årsbasis til de beregnede takster jf. landevejsprincippet vil give en udfordring med at realisere budgettet for billetindtægter. Det ekstra tilskud på 180.000 kr. rækker derfor ikke til at nedsætte taksterne til niveauet jf. landevejsprincippet, hvis man samtidig ønsker at realisere budgettet for billetindtægter.

Herunder præsenteres fem forskellige modeller, hvorpå det ekstra tilskud kan anvendes. De forskellige modeller har hver især udfordringer med enten at indfri landevejsprincippet, realisere indtægtsbudgettet eller opbruge tilskuddet. Det vil derfor være en afvejning af de forskellige hensyn.

Grunddata:

Samlet tilskud i 2024: 348.000 kr. (nuværende) + 180.000 kr. (ekstra) = 528.000 kr.

Ubrugt tilskud fra tidligere år: 109.000 kr.

Tilskud i alt 2024: 637.000 kr.

Budget for passagerindtægter 2024: 1.731.074 kr.

1. Fuldt landevejsprincip hele året

Priserne er udregnet efter den oprindelige formel for landevejsprincippet (2019 - niveau), og svarer til de priser der i dag tilbydes udenfor skolernes sommerferie.

Model A tilbyder billetpriser med det fulde landevejsprincip hele året.
Den giver en manglende indtægt på billetsalg på 407.474 kr. og et merforbrug af tilskuddet på 310.460 kr.

2. Fuldt landevejsprincip hele året – fremskrevet

Priserne er udregnet efter den oprindelige formel for landevejsprincippet og fremskrevet til 2024 - niveau.

Model B tilbyder billetpriser med det fulde landevejsprincip hele året, med en fremskrivningsprocent på 15,29% fra 2019-2024.
Den giver en manglende indtægt på billetsalg på 206.734 kr. og et merforbrug af tilskuddet på 109.720 kr.

3. Budget i balance

Priserne er udregnet med henblik på at ramme budgettet for passagerindtægter.

Model C tilbyder samme billetpriser året rundt og tager udgangspunkt i, at indtægtsbudgettet skal overholdes, med anvendelse at det tilskud der er muligt.
Den sikre at budgettet for billetsalg overholdes, men mangler at forbruge 120.320 kr. af tilskuddet.

4. Differentierede priser i højsæson (skolesommerferien) og lavsæson

Det ekstra tilskud på 180.000 kr. anvendes i højsæson (skolesommerferien). I lavsæson tilbydes nuværende priser, som følger det oprindelige landevejsprincip.

Model D giver en mindre indtægt på billetsalg på 95.074 kr. og et mindreforbrug af tilskuddet på 60.200 kr.

5. Diffentierede priser i højsæson (skolesommerferien) og lavsæson - fremskrevet

Det ekstra tilskud på 180.000 kr. anvendes i højsæson (skolesommerferien). I lavsæson tilbydes nuværende priser, som følger det oprindelige landevejsprincip i fremskrevet udgave.

Model E tilbyder de fremskrevne priser ifølge landevejsprincippet hele året, undtagen i skolernes sommerferie, hvor priserne er nedsat med det ekstra tilskud på 180.000 kr.
Den giver en merindtægt på billetsalg på 4.174 kr. og et mindreforbrug af tilskuddet på 151.100 kr.

Ovenstående oplysninger i sagsfremstillingen er sammenfattet i vedhæftede bilag (Bilag 1 – Overblik økonomiske konsekvenser).

Ikke relevant

Lov om kommuners styrelse

Kommunalbestyrelsen

Indstilles, idet udvalget samtidig konstaterer, at ”Det fulde Landevejsprincip” ikke giver mulighed for yderligere takstnedsættelser.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Sagen tilbagesendes til fagudvalget.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Frigivelse af rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. til kommunal medfinansiering af samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF), om opstart af get2sport-indsats med fokus på at styrke børn og unges idrætsdeltagelse i de almennyttige boligområder i Svendborg NØ.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at det Økonomiudvalget anbefales,

• At der disponeres 0,3 mio. kr. af det samlede rådighedsbeløb på 1,4 mio. kr. fra anlæg til opstart af 1-årig get2sport-indsats i de almennyttige boligområder i Svendborg NØ – med mulighed for forlængelse.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At der frigives 0,3 mio. kr. til ansættelse af projektmedarbejder i et år med mulighed for forlængelse. Midlerne flyttes fra anlæg til drift under Kultur- og Fritidsudvalget.

Som led i arbejdet med udviklingen af de almennyttige boligområder i Svendborg NØ, er administrationen i dialog med DIF omkring mulig opstart en get2sport-indsats i området. DIF stiller krav om kommunal medfinansiering, når forbundet etablerer get2sport-indsatser i samarbejde med kommuner. Bevillingen fra DIF forudsætter derfor, at Svendborg Kommune medfinansierer indsatsen ved at afsætte 0,3 mio. kr. som allokeres til projektet.

Styregruppen for udviklingsarbejdet i Svendborg NØ, som består af kommunale forvaltningschefer, direktøren i Svendborg Andels-Boligforening og projektchefen i Aktive Boligområder i Svendborg (Boligsocial helhedsplan), bakker op om opstart af en Get2sport-indsats i Skovparken.

Formålet med DIF get2sport er at sikre et velfungerende idrætsforeningsliv for børn og unge ved at aflaste de frivillige kræfter i idrætsforeninger, så de frivillige kan koncentrere sig om nærvær, træning og klubdrift i stedet for at bruge tid og ressourcer på at løse praktiske og sociale problemer.

DIF’s erfaringer viser, at børns idrætsdeltagelse er præget af deres forældres sociale og kulturelle baggrund. Det kommer til udtryk ved en lavere idrætsdeltagelse for børn, hvis forældre ikke er i arbejde, end hos børn, hvis forældre er i arbejde. DIF erfarer yderligere, at børn, hvis forældre er født uden for Europa, har en lavere idrætsdeltagelse end børn, hvis forældre er født i Danmark.

De almennyttige boligområder i Svendborg NØ er blandt andet kendetegnet ved en overrepræsentation af børn, hvis forældre har indvandrerbaggrund og/eller er uden for arbejdsmarkedet. Derfor er det i disse områder særdeles vigtigt at understøtte det eksisterende foreningsliv, hvis man ønsker at flere af områdets børn og unge skal blive en del af de lokale idrætsforeninger.

Der er en større repræsentation af beboere i områderne, for hvem den danske idræts- og foreningskultur, som er baseret på frivilligt og ulønnet arbejde, er relativ ukendt. Dette afspejles i lavere forenings- og idrætsdeltagelse og lavt frivilligt engagement. Derudover er bydelen generelt underforsynet når det gælder både indendørs og udendørs idrætsfaciliteter, ligesom udvalget af kultur-, fritids- og foreningstilbud i området er yderst begrænset.

DIF har givet tilsagn om, at forbundet ønsker at opstarte en get2sport-indsats i Svendborg NØ i samarbejde med Svendborg Kommune. DIF har derfor afsat en bevilling 0,3 mio. kr. til ansættelse af en aflastende kommunalt ansat projektmedarbejder, som sammen med øvrige medarbejdere i den kommunale forvaltning vil understøtte idrætsforeningerne i området. Projektstillingen tidsbegrænses til 1-års varighed (med mulighed for forlængelse). Stillingen påtænkes forankret i Kultur og Fritid, men medarbejderen vil primært have sin daglige gang i Svendborg NØ, både i foreningerne, skolerne og de almene boligområder mv. Den kommunale forankring skal sikre, at de relevante kommunale institutioner bliver involveret, hvis der er behov for ekstra støtte til særlige sociale udfordringer. Medarbejderen vil indgå i netværk af landsdækkende get2sport-netværk, hvor viden og erfaringer deles. Indsatsen skal ses som en del af den samlede indsats i Svendborg NØ, hvor der arbejdes på at forbedre de sociale og fysiske forhold i området.

Arbejdsopgaverne vil kredse om følgende:

-          Styrke frivilliges vilkår og muligheder for at drive og deltage i foreningsliv i udsatte boligområder

-          Mindske barriere ml. børn forældre og foreningsliv

-          Rekruttering af medlemmer, trænere og ledere til foreninger i området

-          Brobygning ml. foreninger, kommune, dagtilbud, skoler, uddannelser, den bolig sociale helhedsplan og øvrige aktører som har snitflader til de lokale idrætsforeninger

-          Særligt fokus på at udvikle, fastholde, samle og servicere i idræt og foreningsliv

-          Formidling, markedsføring og kommunikation

-          Afprøve nye foreningstilbud

Godkendes frigivelsen af midlerne vil medarbejderen kunne tiltræde stillingen pr. 01/04-2024.

Svendborg Andels-Boligforening og Aktive Boligområder i Svendborg (Boligsocial helhedsplan)

bakker op om indsatsen.

Læs mere om DIF’s erfaringer med get2sport i vedlagte bilag: Effektmåling af foreningsidrættens betydning i udsatte boligområder.

En ansættelse af projektmedarbejder i en tidsbegrænset stilling i et år budgetteres til at koste 0,6 mio. kr. hvoraf halvdelen finansieres af DIF via integrationsministeriet og Nordea Fonden.

Der er oprindelig afsat anlægsbevilling på i alt 2 mio. kr. til Infrastrukturplan i Skovparken. Heraf er der disponeret 0,6 mio. kr. til Bydelsanalyse for Østre Bydel hvorfor der resterer 1,4 mio. kr.

Svendborg Kommunes udgift til projektmedarbejder på 0,3 mio. kr. kan finansieres af de afsatte midler. Dette vil kræve en godkendelse af, at bevillingen konverteres fra anlæg til drift under Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstillingen blev godkendt.

Anne Katrine Olsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Maria Haladyn (A)

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Teaterdirektør Jakob Engmann har ved henvendelse til borgmester Bo Hansen anmodet om, at den bevilgede driftsforøgelse til BaggårdTeatret fra 2026 træder i kraft fra 2026 uagtet det nye teater ikke kan forventes at stå færdigt medio 2026.

Direktionen indstiller, at

• Kultur- og fritidsudvalget oversender sagen til Økonomiudvalgets beslutning.

I forlig om budget 2024 indgået 22. september 2023 blev der afsat øget driftstilskud til BaggårdTeatret fra 2026 i forbindelse med åbningen af det nye teater på Frederiksø. Det er ved bevillingen forudsat, at det nye teater startes op medio 2026 og er i fuld drift i 2027.

Uagtet det nye teater ikke forventes at kunne åbne medio 2026, anmoder teatret ved henvendelsen til borgmesteren af 5. januar 2024 om at driftsforøgelsen alligevel træder i kraft fra 2026.

Det er teaterdirektørens forventning, at teatret står klar til ibrugtagen i løbet af 2027/2028.

Anmodning om frigivelse af midlerne, begrundes i et omfattende udviklingspres, der med realisationen af teaterhuset, er skabt på den eksisterende organisation og teaterdirektøren skriver, at det er i en sådan grad, at teatret reelt må nedskalere på det kunstneriske produkt og indhold, hvis teatret i de kommende år skal nå det hele for de samme midler.

Han gør samtidig opmærksom på, at der i forbindelse med ny egnsteateraftale for årene 2025-2028, der skal indsendes inden 1. april 2024 til Slots- og Kulturstyrelsen, skal anføres de eksakte kommunale tilskud for alle årene, hvis Svendborg Kommune skal sikre statsrefusion for det fulde driftstilskud til teatret.

Teatrets anmodning af 5.januar 2024 vedlægges som bilag.

Der er fra 2026 afsat øget driftstilskud vedrørende det nye teater på havnen, Stålhallen. Det er forudsat at teateret startes op medio 2026 og er i fuld drift i 2027. Bevillingen i 2026 udgør derfor netto 0,450 mio. kr. og fra 2027 årligt netto 0,9 mio. kr.

Den årlige nettoramme på 0,9 mio. kr. svarer til et øget driftstilskud fra 2027 på 1,4 mio. kr. (2024-prisniveau) som modsvares af forventet egnsteaterrefusion til Svendborg Kommune på 0,5 mio. kr. Tilskudsprocenten er p.t. ca. 36 pct. af driftstilskuddet. I 2026 udgør det afsatte driftstilskud 0,7 mio. kr. (2024-prisniveau) med forudsat refusion på 0,250 mio. kr.

Ikke relevant

Lov om scenekunst (jf. LBK nr. 246 af 18/3-2020)

Økonomiudvalget

Indstillingen blev godkendt.

Anne Katrine Olsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Maria Haladyn (A)

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Placering af centralt brevafstemningssted, udpegning af valgtilforordnede samt orientering om flytning af afstemningssted.

Direktionen anbefaler at Økonomiudvalget godkender at:

• Brevafstemning ved fremtidige valg kan afvikles i både Borgerservice og på Svendborg Bibliotek. Det vurderes administrativt hvornår man er på den enkelte lokation.
• Der kan i begrænset omfang ved fremtidige valg anvendes borgere som valgtilforordnede som ikke er udpeget af de politiske partier.

I forbindelse med EU-valget er flere emner som der skal tages stilling til:

Brevafstemning:

I forbindelse med flytningen af Borgerservice til Rådhuset ville det være naturligt at flytte hele brevafstemningsdelen med til Rådhuset, denne opgave har altid været tæt knyttet til Borgerservice.

Da pladsen i Borgerservice og Jobcenters lokale ikke er så god, kan der være bekymring om afviklingen af brevstemmeafgivningen i de sidste par uger op til valget.

Det er således at man kan brevstemme seks uger før valget, hvilket er fra den 29. april 2024.

De sidste fem år har man brevstemt på Svendborg Bibliotek, så borgerne kender stedet.

Det foreslås til EU-valget at brevstemmeafgivningen foregår på Svendborg Bibliotek i hele brevstemmeafgivningsperioden.

Hvis det viser sig at fungere hensigtsmæssigt, lægges der op til at fortsætte med denne løsning ved fremtidige valg, evt. delt op hvis det er mest hensigtsmæssigt.

I de sidste uger udvides åbningstiden, for at matche behovene.

Der vil kun være et centralt brevafstemningssted ad gangen.

Mobil Borgerservice anvendes samtidig til brevstemmeafgivning.

Valgtilforordnede:

Normalt er det de politiske partier som udpeger de valgtilforordnede. Det har indtil nu lykkedes partierne at skaffe de valgtilforordnede der skal bruges. Men skulle det vise sig at blive svært at skaffe valgtilforordnede, vil det være en mulighed at bruge andre borgere i kommunen i beskedent omfang.

Afstemningssteder:

Svendborg Kommune har i alt 19 afstemningssteder. Det er muligt at anvende de 18 af de 19 afstemningssteder til EU-valget.

Tåsinge Forsamlingshus er optaget, i stedet for lægges op til at anvende Lundbyhallen, som er i valgdistriktet.

Det forventes ikke at ville give yderligere økonomiske udgifter.

Valgloven

Økonomiudvalget

Godkendt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Der blev orienteret om:

• Temadag for kommunalbestyrelsen
• Henvendelse om mindeplader

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.