Økonomiudvalget

Budgetprocedure for udarbejdelse af budget 2026.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At godkende budgetproceduren for budget 2026,
• At rammestyringsprincippet fastholdes – dvs. at udvalgene som udgangspunkt selv skal finansiere udvidelsesforslag og udfordringer inden for udvalgets ramme, mens udgifter afledt af udvikling i demografien forventes finansieret at kommuneaftalen.
• At hvert fagudvalg kan fremsende maks. 3 udvidelsesforslag/udfordringer vedr. serviceudgifter. I forlængelse af kommuneaftalen indstiller Økonomiudvalget til 1. behandlingen afsættelse/omfang af evt. prioriteringspulje til medfinansiering af temaer/udfordringer.
• At fremsendelse af udvidelsesforslag/udfordringer godkendes senest på fagudvalgsmøderne i juni med efterfølgende fremsendelse til budgetforhandlingerne.
• At Økonomiudvalget på mødet i marts beslutter, om der er fælles/tværgående udvidelser/udfordringer, som forlods ønskes prioriteret i forhandlingerne for budget 2026.
• At der ikke udarbejdes et sparekatalog i foråret, men at beslutning herom træffes i forbindelse med de politiske budgetforhandlinger i september, hvor de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen m.m. foreligger.
• At der afholdes anlægsseminar den 29. april 2025.
• At hvert fagudvalg kan fremsende maks. 3 udvidelsesforslag vedr. anlæg, og at forslagene godkendes senest på fagudvalgsmøderne i juni med efterfølgende fremsendelse til de politiske budgetforhandlinger.
• At målsætningen for den gennemsnitlige kassebeholdning fra og med budget 2026 øges fra 125 mio. kr. til at udgøre min. 150 mio. kr.

Økonomiudvalget vil indledningsvis få en opsamling fra Kommunal Økonomisk Forum den 16. –

17. januar 2025, hvor hovedtemaet var de velfærdsreformer, som Folketinget har vedtaget, og som nu skal implementeres i kommunerne..

Med afsæt i sidste års budgetprocedure samt tilkendegivelser fra Økonomiudvalgets evaluering af budgetproceduren til budget 2025 er der udarbejdet udkast til budgetprocedure for budget 2026 jf. vedlagte bilag.
 

Budgetproceduren tager udgangspunkt i budget 2025-28 i økonomisk balance med et stort driftsoverskud, en betydelig nedbringelse af kommunens gæld og en mindre likviditetsreserve i forhold til den økonomiske politik.

Kommunens likviditet er blandt den laveste af landets kommuner, og kommunens gæld er blandt den højeste, hvortil kommer betydelig garantistillelse for lån til almene boliger, forsyningsvirksomheder mv. Udover risikopuljen er der ikke afsat ekstra midler, og der er kun begrænsede likviditetsreserver at trække på i forhold til den økonomiske målsætning.

Direktionen har med afsat i et realistisk budget samt nuværende forudsætninger vurderet, at der ikke er behov for at der udarbejdes et sparekatalog i foråret 2025. Beslutning herom træffes først i forbindelse med de politiske forhandlinger i september, hvor de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen er opgjort.

Rammestyringsprincippet fastholdes – dvs. at udvalgene som udgangspunkt selv skal finansiere udvidelsesforslag og udfordringer inden for udvalgets ramme, mens udgifter afledt af demografien forventes finansieret at kommuneaftalen.

Hvert fagudvalg kan fremsende maks. 3 udvidelsesforslag/udfordringer vedr. serviceudgifter. I forlængelse af kommuneaftalen indstiller Økonomiudvalget til 1. behandlingen afsættelse/omfang af evt. prioriteringspulje til medfinansiering af temaer/udfordringer.

Udvidelsesforslag/udfordringer vedr. serviceudgifter godkendes senest på fagudvalgsmøderne i juni med efterfølgende fremsendelse til budgetforhandlingerne.

I 2025 og 2026 ligger kommunens samlede anlægsbudget ca. 150 mio. kr. over KL’s vejledende anlægsrammer, når forventede overførsler fra 2024 medtages. I forlængelse heraf afholdes der anlægsseminar den 29. april 2025 forud for kommunalbestyrelsens møde, primært med fokus på at skabe overblik over prioriteringsopgaven, herunder udskydelse af anlæg til overslagsårene.

Set i lyset heraf anbefaler direktionen, at fagudvalgene hver maks. kan fremsende 3 anlægstemaer vedr. anlæg, samt at temaerne godkendes senest på fagudvalgenes møder i juni med efterfølgende fremsendelse til budgetforhandlingerne.

Jf. kommunens økonomiske politik skal den gennemsnitlige likviditet udgøre min. 125 mio. kr. Målsætningen har ikke været justeret igennem en årrække, selvom budgetterne hvert år fremskrives og der ved budget 2025 blev tilført likviditet. I forlængelse heraf har Økonomiudvalget besluttet, at målsætningen for den gennemsnitlige kassebeholdning fra og med budget 2026 skal udgøre min. 150 mio. kr.

Ingen

Ej relevant

Jf. Den Kommunale Styrelseslov fastlægger Økonomiudvalget proceduren for udarbejdelse af kommunens budget.

Økonomiudvalget

Konsekvenserne ved udfasning af turbokyllinger i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at:

• konsekvenserne ved udfasning af turbokyllinger drøftes.

På økonomiudvalgsmødet den 19. november 2024 blev administrationen anmodet om at belyse konsekvenserne af, at indføre et forbud mod indkøb af såkaldte turbokyllinger i Svendborg Kommunes køkkener. Det blev samtidigt besluttet, at administrationen vurderer, om der er andre lignende dyrevelfærdsmæssige problemstillinger, som bør inddrages.

Turbokyllinger refererer primært til konventionelle kyllinger af racen Ross 308, som det mest almindelige eksempel på hurtigtvoksende kylling. Turbokyllinger opdrættes under forhold, hvor opvæksten forceres og kyllingernes organer og ben ødelægges som følge heraf, idet kyllingernes knogletilvækst ikke kan følge den hurtigtvoksende vægt.

I Svendborg Kommune indkøbes der på tværs af direktørområderne ca. 30 tons kyllingekød om året, svarende til et forbrug på ca. 700.000 kr. om året. Forbruget indeholder enten halv- eller helfabrikata kyllingekød, hvor den økonomiske andel vedrørende kyllingekød fra halvfabrikata ikke er mulig at opgøre fuldstændigt. Det bemærkes, at køb af kødprodukter som f.eks. færdigretter og pålæg af kyllingekød ikke indgår i opgørelsen.

Svendborg Kommunes indkøb af kyllingekød for perioden 30.11.2023 – 01.12.2024 fordeler sig på direktørområderne som følger:

Omlægning af turbokyllingekød

Produkter indeholdende kyllingekød er oftest fremstillet med turbokyllingekød. Ved et generelt forbud mod indkøb af turbokyllingekød, er det vigtigt at have for øje, at forbuddet vil omfatte forskellige produktgrupper, f.eks. hel kylling, pålæg og pølser. Der vil derfor opstå et behov for indkøb af alternative produkter, som f.eks. svinekød, kalkunkød, oksekød eller plantebaserede produkter.

Det er værd at bemærke, at andre animalske produkter som f.eks. svinekød, kalkunkød, æg mv. også kan anskues ud fra dyrevelfærdsmæssige betragtninger. Disse belyses dog ikke nærmere ikke i denne sag, idet hvert område kræver en særskilt analyse.

Hvis alternativet til turbokyllingekød skal være kyllingekød med højere krav til dyrevelfærd, kan velfærdskyllingekød i form af kylling med enten økologimærke (Det røde Ø-mærke) eller Det Statslige Dyrevelfærdsmærke tilvælges, hvor sidstnævnte indeholder forskellige kategorier af dyrevelfærd.

Produkter med 1, 2 eller 3 dyrevelfærdshjerter (dyrevelfærdsmærke) er produceret under forhold med bedre dyrevelfærd, og for hvert ekstra hjerte stiger dyrevelfærden. Mærkningsordningen er vedlagt som bilag. Velfærdskyllingekød i form af økologisk kylling med økologimærket stiller i øvrigt også høje krav til dyrevelfærd.

Det skal nævnes, at ved en fuld udfasning af turbokyllingekød og et generelt højt niveau af velfærdskyllingekød kan kommunens forsyningssikkerhed ikke garanteres, hvis turbokyllingekød ikke kan konverteres 1:1 til velfærdskyllingekød, idet sortimentet for indkøb af fødevarer med kyllingekød vil blive meget indsnævret. Der findes i dag et relativt bredt udvalg af kyllingeprodukter med dyrevelfærdsmærke 1 end tilsvarende gøre sig gældende for dyrevelfærdsmærke 2 og 3.

Det er herudover vigtigt at tage højde for, at for f.eks. ældreområdet kan kyllingekød være et ernæringsmiddel for ældre, imens det for f.eks. for børne- og ungeområdet kan være et undervisningsmateriale. Det er således nødvendigt, at de respektive fagområder tager stilling til, hvordan en omlægning af turbokyllinger kan ske mest hensigtsmæssigt, herunder ud fra de kost- og ernæringsmæssige fagligheder og perspektiver.

Det nuværende årlige forbrug af produkter med kyllingekød er ca. 700.000 kr. Prisen for produkter med velfærdskyllingekød kan, afhængigt af ønsket niveau, være alt mellem 15 – 300 % højere end med turbokyllingekød. Priserne baseres på kommunens nuværende indkøbsaftaler. Prisen afhænger særligt af, om der er tale om økologimærkede produkter og/eller niveauet for dyrevelfærdsmærket.

Hvis turbokyllingekød skal omlægges til velfærdskyllingekød, vurderes det, at meromkostningen for produkter med hhv. 1, 2 eller 3 dyrevelfærdshjerter kan se således ud:

• 1 hjerte kan give en årlig meromkostning på ca. 100.000 – 130.000 kr. (ca. 15-20 %)
• 2 hjerter kan give en årlig meromkostning på ca. 700.000 kr. (ca. 100 %)
• 3 hjerter (økologi på tilsvarende niveau) kan give en årlig meromkostning på ca. 2.100.000 kr. (ca. 300 %)

Det skal bemærkes, at forhøjede omkostninger på indkøb af kyllingekød vil kunne medføre en reduktion i kommunens forbrug af kyllingekød generelt, hvis der sker en konvertering til f.eks. svine- eller oksekød. Et højere forbrug på andre animalske produkter end kyllingekød vil kunne øge kommunens CO2-aftryk, idet kyllingekød anses for at have et relativt lavere CO2-aftryk end andre animalske produkter. Spørgsmålet om CO2-aftryk er ikke nærmere behandlet i denne sag.

Indkøbs- og Udbudspolitikken

Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme har i mail af 10. januar 2025 fremsendt anmodning om udsættelse af betalingsfrist for garantiprovision for 2024 og 2025, på i alt 130.000 kr.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalgets afgørelse

• Om betalingsfrister for garantiprovisioner for 2024 og 2025 udsættes til projektets igangsættelse.

I anmodning fra Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme fremgår, at den ekstra behandling af projektforslaget hen over sommeren 2024 har medført, at processen er blevet forsinket, og dermed forøgede udgifter til renter og provision. Endvidere fremgår, at kampagnematerialerne, herunder mulighed for digital tilmelding og betaling koster ifølge tilbud fra Softværket 176.648 kr., men vil overskride budgettet med 115.000 kr., hvilket vil betyde, at denne hjælp ikke kan tilkøbes. Kampagnen er en stor opgave for bestyrelsen, og kan hjælpes godt på vej ved brug af Softværket.

For at holde udgifterne indenfor den givne garanti på 3,0 mio. kr. anmoder Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme derfor om udsættelse af betalingsfrist af provision for 2024 og 1. halvdel af 2025 på i alt 130.000 kr. til igangsættelse af projektet, hvor den resterende op til 165 mio. kr. kommunegaranti frigives.

Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarmes ansøgning og disponeringsark er vedlagt.

En udsættelse af betalingsfristen vil betyde, at kommunes bevilling øges.

Varmeforsyningsloven.

Økonomiudvalget

Beredskab Fyns ejerkommuners generelle beredskabsplan er blevet revideret og fremlægges til endelig godkendelse.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

• At forslag til kommunernes generelle beredskabsplan (krisestyringsplan) godkendes.

I henhold til beredskabslovens § 25 skal Kommunalbestyrelsen sørge for, at der er en samlet plan for kommunens beredskab. Af beredskabsloven fremgår det desuden, at planen skal udarbejdes for hver kommunale valgperiode og godkendes af Kommunalbestyrelsen i et møde. Planen skal jf. vedtægterne for Beredskab Fyn udarbejdes på initiativ af beredskabsdirektøren og koordineres med kommunaldirektørerne.

Nugældende generelle beredskabsplan for kommunerne er senest blevet revideret og godkendt i 2021.

Beredskab Fyn indledte revisionen af den generelle beredskabsplan i august 2022, og principperne for revisionen blev drøftet mellem Kommunaldirektørforum Fyn og Beredskab Fyn på møde i november 2022.

I februar 2023 gennemførte Beredskab Fyn en workshop for de beredskabsansvarlige i kommunerne. Temaet var sårbarhed over for energiforsyningssituationen og en introduktion til arbejdet med beredskabsplanlægning.

I regi af den Lokale Beredskabs Stab (LBS) i Fyns Politi blev der i maj 2023 afholdt en workshop om krisekommunikation. Læringspunkterne fra workshoppen indgår i revisionen.

I starten af september 2024 blev der gennemført en temadag med deltagelse af repræsentanter for kommunerne, hvor udkast til opdateret generel beredskabsplan (krisestyringsplan) blev præsenteret.

Et udkast til krisestyringsplan har efterfølgende været i intern høring i kommunerne, og indkomne bemærkninger er blevet behandlet og har afstedkommet justeringer i udkastet. Eksempelvis er flow- diagrammet tilrettet ud fra tilbagemeldinger fra brugerne i kommunerne, og beskrivelsen af anvendelsen af det fælles krisestyringssystem er blevet nuanceret.

Beredskabskommissionen godkendte planforslaget til oversendelse til kommunerne på møde den 5. december 2024.

Den videre proces

Efter godkendelse i Kommunalbestyrelserne tager Beredskab Fyn initiativ til at drøfte den videre proces med kommunerne med henblik på implementering af krisestyringsplanen fx gennem udarbejdelse af supplerende delplaner og action cards, gennem uddannelse og træning i anvendelse af krisestyringsplanen osv.

Implementeringen aftales i fællesskab mellem ejerkommunerne og Beredskab Fyn, og det vil være muligt at aftale lokalt tilpassede aktiviteter i den enkelte kommune ud fra konkrete behov og ønsker.

Ingen.

Beredskabsloven

Kommunalbestyrelsen.

Med afsæt i Udviklingsstrategi 2023 – Fra mere til bedre og beslutningen i Kommunalbestyrelsen den 29. august 2023 er der udarbejdet et forslag til Kommuneplan 2025-2037. Der skal træffes beslutning om at sende kommuneplanforslaget i offentlig høring.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse anbefales,

• at godkende forslag til Kommuneplan 2025-2037 med tilhørende miljøvurdering og sende forslaget i 8 ugers offentlig høring.

Direktionen indstiller til Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget

• at orienteringen om sagen tages til efterretning.

Baggrund

Kommuneplanen er en fysisk plan for kommunens udvikling de næste 12 år. Med kommuneplanen fastlægger Kommunalbestyrelsen hvilke konkrete mål og retningslinjer, der er for kommunens fysiske udvikling og samtidig fastlægges rammer for lokalplanlægning for hvordan byer og landområder må anvendes og bebygges.

Udviklingsstrategi 2023, som også er kommunens planstrategi, danner grundlag for forslaget til Kommuneplan 2025-2037.

I den nye kommuneplan er der således arbejdet med at sikre de fysiske rammer for at understøtte udviklingen inden for de i udviklingsstrategiens udpegede styrker: Naturen, Det maritime, Turisme, Uddannelse, Kultur og bevægelse. Derudover er der arbejdet med temaerne Klima og Byudvikling og bosætning, da de også er afgørende temaer for den fysiske udvikling i Svendborg Kommune.

Indhold og væsentlige ændringer

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig med udviklingsstrategien den 29. august 2023, at der skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplanen. Følgende temaer er revideret:

• Byudvikling og bosætning
• Erhverv
• Detailhandel
• Bevaringsværdige bygninger
• Turisme og Fritid
• Kysten og det åbne land
• Klima
• Teknik og miljø
• Generelle rammebestemmelser

En redegørelse for hvilke ændringer der er foretaget i kommuneplanens temaafsnit og generelle bestemmelser for lokalplanlægning fremgår af Bilag 2 (Bilag 2. Redegørelse for ændringer i temaafsnit). Redegørelse for ændringer af kommuneplanrammer for lokalplanlægning fremgår af Bilag 3 (Bilag 3. Redegørelse for ændrede kommuneplanrammer).

Inden for de reviderede temaer er der fortaget følgende væsentlige ændringer:

Byudvikling og bosætning

• Ændringer i bymønster og landsbyafgrænsninger, som er styrende for hvilken udvikling der kan være i kommunens byer.
• Boligrækkefølgeplanen er tilpasset således, at udnyttede områder er taget ud. Nye områder er lagt ind og enkelte steder er der foretaget en omprioritering i rækkefølge 1 og 2.
• Svendborg Havn som prioriteret byudviklingsområder er opdateret jf. Udvilklingsplan for Fremtidens Havn 2025 og rammerne for Svendborg Havn er ligeledes ændret.
• Nye retningslinjer og udpegninger for bynatur
• Der er udlagt tre nye arealer til boligområder og der er tilsvarende udtaget arealer til boligformål i tre rammer.
• Fem rammer er ændret til centerformål fra andre tidligere anvendelser.
• Tre rammer til offentlige formål er udvidet.

Erhverv

• Erhvervsområde ved Ny Fåborgvej er udpeget som produktionserhverv
• Nye retningslinjer for og udpegninger af færge- og erhvervskaj samt havneerhverv
• Udpegning af en risikovirksomhed (biogasanlægget på Tåsinge).
• Tre rammeområder til erhvervsformål er reduceret.

Detailhandel

• Lokalcenter Vindeby er udvidet geografisk
• Skårup Bymidte er konverteret til et lokalcenter

Bevaringsværdige bygninger

• Inden for kulturmiljøet i Hesselager er der udpeget 50 bevaringsværdige bygninger.
• På Svendborg Havn er der udpeget 114 bevaringsværdige bygninger.

Turisme og Fritid

• Nye turistpolitiske overvejelser
• Udpegning af et nyt turistcenter ved Valdemars Slot
• Nye udpegninger for rekreative stier
• Mulighed for campingpladser til autocampere i tre lystbådehavne
• Der er udlagt fire nye rammer til rekreative formål
• En rekreativ ramme er reduceret, mens en rekreativ ramme er aflyst.

Kysten og det åbne land

• Større ændringer i udpegningen af Grønt Danmarkskort, herunder flere udpegninger af fremtidig natur samt udpegninger af potentielle strandenge
• Nye udpegninger af lavbunds- og vådområder.
• Ny udpegning af større sammenhængende landskaber

Klima

• Opdatering af indsatsområder samt nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder, der oversvømmes med nedbør
• Opdatering af indsatsområder samt nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder der oversvømmes med havvand
• Nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder der er påvirket af terrænnært grundvand

Teknik og miljø

• Opmærksomhedszone omkring eksisterende fjernvarmeanlæg samt retningslinjer for varmepumper
• Opmærksomhedszone omkring eksisterende hovedtransformerstationer
• En udpegning til fælles biogasanlæg er udtaget.
• Opdaterede retningslinjer for vindmøller og solenergianlæg

Generelle rammebestemmelser for lokalplanlægning

• Der er tilført tre nye boligtypologier for kompakte boligområder
• Nyt krav om maks. grundstørrelser for åben-lav boliger
• Parkeringsnormen er nedsat for boliger inden for en udpeget stationnærhedszone
• Parkeringsnormen er generelt nedsat for tæt-lav boliger
• Cykelparkeringsnormen er sat op for etageboliger
• Der er nye krav til bynatur
• Der er nye krav til en biofaktor, som er differentieret på anvendelsestyper.

For de øvrige temaafsnit er der foretaget en teknisk ajourføring og tilpasning jf. ny lovgivning.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljøvurdering af forslaget til kommuneplanen. Miljøvurderingen offentliggøres samtidig med forslag til kommuneplan. Miljøvurderingen fremgår af Bilag 5 (Bilag 5. Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2025-2037).

I miljøvurderingen undersøges den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet som planen kan give anledning til. I miljøvurderingen konkluderes det, at planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, og at der ikke vil være behov for afværgeforanstaltninger.

En miljøvurdering følger det planmæssige hierarki, og da kommuneplanen er en overordnet plan, der sætter overordnede rammer for udviklingen, er miljøvurderingen af planen også gennemført på et overordnet niveau. Når der efterfølgende udarbejdes lokalplaner og konkrete projekter, vil der kunne gennemføres mere konkrete vurderinger af påvirkningen af miljøet.

Proces og offentlig høring

Kommunalbestyrelsen har indkaldt idéer og forslag til kommuneplanarbejdet i en forudgående høring i perioden fra den 17. april til den 12. juni 2023. Og særligt for detailhandelstemaet i perioden 7. juni til og med den 23. juni 2024. Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. august 2023, hvilke idéer og forslag der skulle indgå i det videre arbejde med kommuneplanen og som administrationen skulle undersøge nærmere. For detailhandelstemaet besluttede Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 13. august 2024 hvilke idéer og forslag der skulle indgå i det videre arbejde kommuneplanen og som administrationen skulle undersøge nærmere.

Hvidbogen som fremgår af Bilag 4, Hvidbog - forslag til Kommuneplan 2025-2037, indeholder et kort referat af de indsendte idéer og forslag, som Kommunalbestyrelsen og udvalget har ønsket der skulle arbejdes videre med.

Af hvidbogen fremgår administrationens vurdering af om ønsket skal indgå i forslag til Kommuneplan 2025-2037, og hvad der konkret er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2025-2037. De idéer og forslag som Kommunalbestyrelsen og udvalget har besluttet ikke skulle indgå i det videre arbejder, fremgår ikke i hvidbog.

Det anbefales at kommuneplanforslaget fremlægges i en offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden vil der blive afholdt ét fysisk borgermøde den 11. marts 2025. Derudover vil der evt. blive afholdt et webinar. Administrationen vil deltage i relevante rådsmøder og der vil blive kommunikeret om kommuneplanforslaget i diverse medier.

Kommunalbestyrelsen forventes at få fremlagt et kommuneplanforslag til endelig vedtagelse i juni 2025. I den forbindelse får kommunalbestyrelsen også fremlagt de indkomne høringssvar og kan beslutte at ændre i kommuneplanen inden den endelige vedtagelse.

En digital kommuneplan

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 fremgår af Bilag 1 (Bilag 1. Forslag til Kommuneplan 2025-2037).

Kommuneplanen er digital og kan læses på https://kommuneplan25.svendborg.dk/. Det anbefales at læse kommuneplanforslaget online, da den er sat op til det digitale medie. En væsentlig del af en kommuneplan er kortmateriale. Det findes i den digitale kommuneplan som digitale zoombare kort under hvert tema.

Udarbejdelse af forslag til kommuneplan med tilhørende miljøvurdering afholdes inden for Byg og Byudviklings økonomiske ramme.

Udmøntning af kommuneplanen vil medføre afledte udgifter til lokalplanlægning, planlægning for naturprojekter og ny infrastruktur. Omfanget af udgifter til udmøntning af kommuneplanen kendes ikke. Af Bilag 3 (Bilag 3.  Redegørelse for ændrede kommuneplanrammer), fremgår det ved de enkelte kommuneplanrammer, om ændringerne forventes at give anledning til kommunale udgifter til infrastruktur.

Miljøvurderingen af forslaget til kommuneplanen indeholder en overordnet vurdering af planens miljømæssige konsekvenser. Disse, herunder udledning af CO2, vil blive nærmere belyst i forbindelse med konkret lokalplanlægning og realisering af bygge- og anlægsprojekter.

Planloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Taget til efterretning.

Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Anders Johansson (C). Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Orienteringen taget til efterretning.

Punktet blev behandlet efter punkt 3.
 

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

Indstilles.

Afbud fra Jesper Raymond Larsen (V), Anders Johansson (C) og Maria Haladyn (A). Som suppleant for Maria Haladyn (A) deltog Hanne Klit (A).

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Sydfyns Fri Fag- og Efterskole i Skårup, skal godkendes til offentlig høring.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales at godkende,

• at forslag til kommuneplantillæg og lokalplan sendes i 8 ugers offentlig høring,
• at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.

Baggrund

I april 2021 blev sagen administrativt opstartet ved en orienteringssag i Teknik- og Erhvervsudvalget for at give mulighed for udvidelse af de fysiske rammer.

Fra 2021 og frem har arbejdet i perioder været sat i bero, der er samtidig kommet flere ønsker til planlægningen. På den baggrund blev det vurderet at kræve en ny politisk igangsætning samt et kommuneplantillæg. I juni 2023 blev planlægningen politisk igangsat af Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

De nye ønsker til planlægningen indeholder mulighed for en udvidelse af rammeområdet mod nord, udstykning af en mindre del af området til boliger samt opstilling af et solcelleanlæg på op til 1 ha på terræn. Disse tiltag skal være med til at fremtidssikre skolens udvikling og grønne omstilling.

Sydfyns Fri Fag- og Efterskole

I 2024 blev skolen udvidet med en efterskoleafdeling og derfor har skolen nu navnet Sydfyns Fri Fag- og Efterskole. Undervisningen består i dag af teoretisk og praktisk læring. Skolens praktiske undervisning har et særligt behov for pladskrævende læringsmiljøer, herunder f.eks. bygninger og faciliteter ifm. skolens ride- og hesteaktiviteter.

Skolen har behov for fysiske udvidelser, som planlægningen giver mulighed for, så skolen kan rumme de mange aktiviteter der ønskes. Skolen modtog i juni 2024 en større donation fra A.P. Møller Fonden. Hvilket skal være med til at finansiere en større samlings- og idrætshal, undervisningslokaler og en udvidelse af skolens spisesal.

Kommuneplantillæg

Forslaget til kommuneplantillæg indeholder tre ændringer i forhold til den nuværende kommuneplanramme:

• At skolens område inddeles i tre særskilte rammeområder, hvor anvendelsen og bebyggelsesprocenten tilpasses de enkelte områder.
• Skolens område mod nord udvides. Området bruges til hestefolde og græsslåning. Derudover gives der mulighed for placering af et solcelleanlæg på maksimalt 1 ha med tilhørende afskærmende beplantning.
• Skolens område mod syd udlægges i en ny ramme, hvor der gives mulighed for placering af boliger i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Området skal understøtte skolens mulighed for at bygge boliger til lærer og elever eller alternativt at frasælge. Forslag til kommuneplantillægget fremgår af bilag 1 (Bilag 1: Forslag til kommuneplantillæg 2021.13)

Lokalplangrundlag

Lokalplanforslaget inddeler området i tre delområder med forskellige anvendelsesmuligheder. Et område til skolens centrale bebyggelse, et område til skolens rekreative landskabsbælte samt et område til boliger. Boligområdet kan være med til at understøtte skolens ældste elever, ved at de kan bo i tilknytning til skolen og i et mere roligt og trygt tempo lære at klare sig selv. Alternativt kan skolen sælge boliggrundene.

Det er lokalplanens formål at skabe rammerne for den fortsatte udvikling af uddannelsesinstitutionen Sydfyns Fri Fag- og Efterskole. Skolen har som formål at rumme mangfoldigheden og denne tilgang afspejler sig i områdets tilbud og anvendelsesmuligheder.
Lokalplansforslaget giver mulighed for en udbygning af skolen i tæt nærhed til den eksisterende bebyggelse, herunder med samlingshal og udbygning af spisesal. Planforslaget friholder de eksisterende landskabsområder mod vest og nord samt skolens grønne fælles opholdsareal.

Derudover giver planforslaget mulighed for at understøtte skolens grønne energiforbrug, ved at give mulighed for opstilling af et solcelleanlæg på terræn på op til 1 ha med tilknyttet afskærmende beplantning. For at bevare udsigten fra skolen ud over de åbne marker, placeres solcellerne i to byggefelter med en afstand imellem, der bevarer et landskabeligt udkig.

Hele området har hidtil været beliggende i landzone, men med lokalplanen vil skolens centrale bebyggelse og boligområdet fremover overgå til byzone. Forslag til lokalplan 667, fremgår af bilag 2 (Bilag 2: Forslag til lokalplan 667 - Sydfyns Fri Fag- og Efterskole)

Borgermøde

Skolen ligger i den nordlige udkant at Skårup, med marker til tre sider og nærmeste naboer er langs Nørremarken. Skolens udbygninger vurderes ikke at påvirke naboomgivelser i høj grad, da nyt byggeri sker i forbindelse med skolens eksisterende bygninger samt langs Nørremarken. Boligerne vurderes ikke at være væsentligt anderledes end de eksisterende boliger langs Nørremarken. Der vurderes derfor ikke behov for et borgermøde. Planforslagene vil blive sendt i offentlig høring, hvor nærmeste naboer ligeledes vil modtage forslagene via E-boks.

Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er afholdt indenfor Byg og Byudviklings eksisterende budget.

Ved en udvidelse af skolens mulighed for bebyggelse, gives der mulighed for at skolen kan vokse og derved understøtte et større antal elever fremover.

Der gives mulighed for nyt byggeri til at understøtte skolen samt ny boligbebyggelse. Al nyopførsel har en øget CO2-udledning i forbindelse med byggeriet.

Planlægningen er med til at understøtte skolens energiforsyning ved at give mulighed for placering af et solcelleanlæg på op til 1 ha. Dette vil forventeligt minimere skolens varige CO2 udledning og understøtte selvforsyningsgraden.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

UNESCO Global Geopark - Det Sydfynske Øhav søger et INTERREG projekt, benævnt "NuNa". Det handler om at udvikle regenerative turismeprodukter på tværs af Slesvig-Holsten og UNESCO Global Geopark - Det Sydfynske Øhav.

Denne sag omhandler en stillingtagen til om Svendborg Kommune skal være partner i projektet sammen med Faaborg-Midtfyn Kommune, Ærø Kommune og Langeland Kommune.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget at det overfor Økonomiudvalget anbefales

• At deltage i ansøgningen til projektet ”Nuturing Nature” (NuNa)
• At deltagelsen er betinget af at både Faaborg-Midtfyn Kommune, Ærø Kommune og Langeland Kommune deltager
• At deltage med to projekter/lokaliteter
• At ressourceanvendelse holdes inden for de eksisterende rammer

Bestyrelsen for Geopark Det Sydfynske Øhav, har i en længere periode, bl.a. gennem forprojektet preNuNa, arbejdet på at UNESCO Global Geopark - Det Sydfynske Øhav søger finansiering gennem INTERREG til projektet Nuturing Nature "NuNa", som er et 3-årigt projekt ( august 2025- juli 2028) på tværs af Slesvig- Holsten og UNESCO Global Geopark - Det Sydfynske Øhav.

Bestyrelsen bekræftede på bestyrelsesmødet den 26. august 2024, at indsende ansøgning med frist den 13. januar 2025. Faaborg-Midtfyn Kommune, Ærø Kommune og Langeland Kommune har politisk besluttet at deltage med forbehold for at alle fire kommuner deltager.

INTERREG projekt NuNa handler om at udvikle regenerative turismeprodukter på tværs af Slesvig-Holsten og Geopark Det Sydfynske Øhav.

Projektet tager udgangspunkt i konkrete lokaliteter og indebærer udviklingsarbejde, som involverer lokale turismeaktører, lokalsamfund og naturgenopretningsprojekter.

Målet er, at der i løbet af projektperioden udvikles og afprøves en række regenerative turismeprodukter, som udbydes af lokale turismeaktører og som indeholder naturgenopretningsaktiviteter i samarbejde med lokalsamfund.

I projektansøgningen defineres regenerativ turisme som:

”Regenerativ turisme skaber positive effekter på miljøet og de lokale samfund ved at fokusere på genopretning af økosystemer, bevarelse af kulturel og naturlig arv samt forbedring af samfundets trivsel. Denne tilgang opmuntrer både turister og lokale til at deltage, hvilket fremmer lokal forvaltning og tilknytning til destinationen. Målet er at skabe en situation, hvor natur og samfund trives sammen med turismen”

Et væsentligt element er tilhørende ny branding og markedsføring, som især henvender sig til Visit Denmarks ”ansvarlige familier” segment.

Som partner i projektet deltager Geopark kommuner i princippet på lige fod med projektets øvrige danske og tyske partnere, men i praksis vil Geopark kommunerne deltage tæt koordineret med Geopark Sekretariatet

Der er midler i projektet til at opbygge de samarbejder der skal til, for at løfte et område, men de konkrete aktiviteter samarbejdet medfører skal finansieres af aktørerne kommercielt eller via fondsmidler.

Der er 4 delmål i projektet:

• Delmål 1 "projektadministration" indebærer løbende projektkoordinering, kommunikation og evaluering fordelt over hele projektperioden.
• Delmål 2 "metodeudvikling og facilitatortræning" indebærer kompetenceløft for en eller flere medarbejdere, som deltager i et 75-timer uddannelsesforløb omkring facilitering af co-creation workshops.
• Delmål 3 "udvikling af regenerative turismeprodukter" tager udgangspunkt i konkrete lokaliteter, hvortil der gennemføres netværksopbygning, udviklingsworkshops og afprøvningsforløb. Hver kommune skal tage stilling til, hvor mange lokaliteter, som kommer i spil, idet der er budgetteret med et antal medarbejdertimer per lokalitet.
• Delmål 4 "innovativ markedsføring" ligger overvejende hos destinationsselskaberne, men kommuner og sekretariat deltager i udvikling af markedsføringsmaterialer samt integration på egne platforme.

Projektperioden er angivet til tre år med start i august 2025 og slut i juli 2028.

Svendborg Kommune vil skulle deltage i alle projektets fire delmål, men det primære ressourcetræk ligger i delmål 1 og 3 henholdsvis "projektadministration" og "udvikling af regenerative turismeprodukter”.

I projektansøgningen kan antallet af projekter der skal arbejdes med fastlægges. Svendborg Kommune kan deltage med op til 4 projekter/lokaliteter, hvor det anbefales at deltage med 2 projekter/lokaliteter

Svendborg Kommune skal identificere de konkrete projekter/lokaliteter i løbet af 2025, således at de i videst mulige omfang modsvarer eksisterende eller allerede planlagte indsatser.

Svendborg Kommune medfinansierer projektet gennem medarbejdertimer.

To medarbejdere deltager i træningsforløbet i delmål 2, og to lokaliteter bringes i spil.

Det giver et samlet ressourcetræk over hele periode på ca. 1030 timer, hvilket med INTERREGs timesatser, modsvarer en medfinansiering svarende til 385.202 kr.

Baseret på en gennemsnitlig beregning af den samlede lønomkostning inkl. INTERREG gearing, genereres i alt kr. 154.080 kr i overhead. Heraf disponerer Svendborg Kommune selv over minimum en fjerdedel svarende til kr. 38.520 kr. til at dække egne projektomkostninger som møde- og rejseudgifter.

Det resterende overhead bidrager både til Geoparkens samlede medfinansiering og til overordnede projektomkostninger vedr. f.eks. afholdelse af netværksmøder og udvikling og produktion af markedsføringsmaterialer ved eksterne leverandører. Fordelingen af overhead skal vedtages af projektpartnerne.

Ressourcetrækket holdes inden for eksisterende budget.

Der gøres dog opmærksom på, at projektet vil medføre, at andre opgaver, som varetages overfor lokalråd og lokalsamfund og opgaver indenfor natur- og miljøområdet må nedprioriteres/bortfalde i den 3-årige projektperiode. Det er derudover uvist om det i projektet angivne ressourcetræk er realistisk, for eksempel i forhold til de afledte myndighedsopgaver indenfor natur- og miljøområdet.

Kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt

Økonomiudvalget

Man stemte om indstillingen:
 

Imod stemte 3 medlemmer: Mette Kristensen (V) og Per Nykjær Jensen (I) og Ib Knudsen(Ø).
 

For stemte 4 medlemmer: Flemming Madsen (A), Torben Frost (A), Pia Dam (A) Arne Ebsen (F).
 

Indstillingen blev herefter godkendt.
 

V, Ø og I afgav følgende mindretalsudtalelse:
 

”Venstre, Liberal Alliance og Enhedslisten kan ikke støtte, at der igangsættes nye omfattende Interreg-projekter på bekostning af opgaver, som varetages overfor lokalråd og lokalsamfund samt indenfor natur- og miljøområdet. Disse opgaver vil blive nedprioriteret og bortfalde, hvilket bl.a. vil gå ud over den støtte og opbakning kommunens lokalområder og lokalråd har brug for i forbindelse med udviklingsprojekter og udmøntning af borgerbudgetter og områdefornyelsesprojekter.”

Anbefales, idet udvalget opfordrer til, at projektet søges finansieret i forbindelse med budget 2026, med henblik på at undgå at andre opgaver nedprioriteres.

René Haahr (V) og Jesper Ullemose (V) var imod.

Venstre kan ikke støtte, at der igangsættes nye omfattende Interreg-projekter på bekostning af opgaver som varetages overfor lokalråd og lokalsamfund samt indenfor natur- og miljøområdet.

Disse opgaver vil blive nedprioriteret og bortfalde, hvilket bl.a. vil gå ud over den støtte og opbakning kommunens lokalområder og lokalråd har brug for i forbindelse med udviklingsprojekter og udmøntning af borgerbudgetter og områdefornyelsesprojekter.

Jørgen Lundsgaard (B) og Johan Emil Sevelsted (C) stemte blankt.

Der var afbud fra Anders Johansson (C ). Johan Emil Sevelsted (C ) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Man stemte om indstillingen:

Imod stemte 3 medlemmer: René Haahr (V), Jørgen Lundsgaard (B) og Jesper Kiel (Ø).

For stemte 3 medlemmer: Karl Magnus Bidstrup (A), John Arly Henriksen (A) og Kristine Andersen (A).

På grund af stemmelighed kan udvalget ikke fremsende beslutning til Økonomiudvalget.

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

Med Budget 2025 er der afsat kommunal medfinansiering, som muliggør udnyttelse af resterende tilsagn om statslig støtte fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024. Administrationen fremlægger anbefalinger til prioritering af midlerne.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• At udvalget udnytter den resterende del af den statslige ramme til Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 svarende til et bruttoanlægsbudget på i alt 9,807 mio. kr. og foretager en prioritering af midler svarende til nedenstående punkter.
• At 2,631 mio. kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 tilgår områdefornyelsen i Lundby og Landet som supplement til de allerede afsatte 7,375 mio. kr.
• At 2,5 mio. kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 4,676 mio. kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2024 reserveres til bygningsfornyelse, renovering af forsamlingshuse og nedrivninger.
• At vurdering og udbetaling af støttebeløb på baggrund af de beskrevne kriterier delegeres til administrationen.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At prioriteringen af de resterende midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 tages til efterretning.
• At der bevilliges og frigives en tillægsbevilling på 2,631 mio. kr. i 2025 og at dette finansieres med 1,579 mio. kr. fra den statslige Landsbyfornyelsespulje og 1,052 mio. kr. fra anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse”.
• At der bevilliges en samlet bruttoanlægsramme på 7,176 mio. kr. til ”Bygningsfornyelse, renovering af forsamlingshuse og nedrivning” og at bruttoanlægsrammen fordeles og finansieres med,
  • 3,432 mio. kr. i 2025 som frigives og at dette finansieres med 2,059 mio. kr. fra den statslige Landsbyfornyelsespulje og 1,373 mio. kr. fra anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse”.
  • 3,744 mio. kr. i 2026 og at dette finansieres med 2,246 mio. kr. fra den statslige Landsbyfornyelsespulje og 1,498 mio. kr. fra anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse”.

Svendborg Kommune har ansøgt og fået tilsagn om en statslig ramme på omkring 3,724 mio. kr. for Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2,806 mio. kr. for Landsbyfornyelsespuljen 2024. Tilsagnet er betinget af kommunal medfinansiering på 40 %, hvormed det samlede bruttoanlægsbudget for Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 er på 10,882 mio. kr.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har på møde den 2. april 2024 truffet beslutning om disponering af 1,075 mio. kr. af Landsbyfornyelsespuljen 2023. Hermed resterer der et bruttoanlægsbudget på i alt 9,807 mio. kr. Heraf skal resterende midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 på 5,131 mio.kr. være disponeret senest den 30. juni 2025, for at kommunen kan opnå del i den statslige refusion. Midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2024 på 4,676 mio. kroner skal være disponeret senest den 28. februar 2026.

Grundet den korte tidshorisont for disponering af retsmidler fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 anbefaler administrationen at 2,631 mio. kr. tilgår den igangsatte områdefornyelse i Lundby og Landet, hvor et områdefornyelsesprogram forelægges til politisk godkendelse i februar 2025. De ekstra midler kan bidrage til et yderligere løft af de to landsbyer.

Administrationen foreslår at de øvrige retsmidler på i alt 7,176 mio. kr. reserveres til støtte til renovering af private boliger, istandsættelse af forsamlingshuse og nedrivning af nedslidt byggeri. Støtten kan søges af ejere i hele Svendborg Kommune, dog alene i det åbne land og i bysamfund med mindre end 4.000 indbyggere. Formålet er at understøtte en positiv udvikling i landsbyer og landdistrikter, hvor støtte til fx renovering af bebyggelsers udvendige bygningsdele er til glæde for den enkelte ejer såvel som for lokalmiljøet og det samlede bybillede.

Kriterier for støtte til renovering af private boliger, forsamlingshuse og nedrivning af nedslidt byggeri fremgår af vedlagte bilag. Hvis ikke vilkårene overholdes kan tilsagn om støtte blive trukket tilbage.

For at opnå tilskud til renovering af boliger og forsamlingshuse skal istandsættelsen være i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektoniske byggestil og håndværksmæssige tradition. Administrationen anbefaler, at støtteandelen udgør maksimalt 50 % for alle typer af byggeri og at der er et loft for kommunal støtte på 200.000 kr. for den enkelte ejendom. Dette skal sikre, at flest mulige boliger kan få andel i støttemidlerne.

For at opnå tilskud til nedrivning af skæmmende ejendomme skal boligen være opført før 1960. Støtte til nedrivning er betinget af en synlig effekt i lokalsamfundet og skal forbedre oplevelsen af et område for andre end ejeren selv. Byggeri der ønskes nedrevet skal derfor som udgangspunkt være synligt fra offentligt befærdet vej. Ved nedrivning af nedlagte erhvervsbygninger og skæmmende boliger vurderer Svendborg Kommune tilskuddets størrelse fra sag til sag, men som udgangspunkt støttes 50 % af nedrivningsudgifterne. Ejer skal selv varetage nedrivningen.

Se bilag for flere kriterier.

Administrationen anbefaler tre ansøgningsrunder i henholdsvis maj 2025, september 2025 og november 2025, så at statslige frister for landsbyfornyelsespuljerne kan overholdes.

Administrationen foreslår, at kompetencen til at vurdere ansøgninger og størrelse på støttebeløb

delegeres til administrationen inden for de beskrevne rammer for at effektivisere sagsbehandlingen. Hvis der i særlige tilfælde er ønske om at fravige rammerne, vil den konkrete

sag blive forelagt til politisk behandling.

Den statslige og kommunale andel til finansiering af Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 fremgår af nedenstående skema, hvor staten bidrager med 60 % og kommunen med 40 %.

Beløbene er udtryk for den resterende maksimale ramme for landsbyfornyelsesmidler efter Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning og disponering på mødet den 2. april 2024.

Den resterende bruttoanlægsramme på 9,807 mio. kr. ønskes disponeret ud på både områdefornyelsen i Lundby og Landet og en pulje til bygningsfornyelse, renovering af forsamlingshuse og nedrivninger i 2025 og 2026 som følgende.

Svendborg Kommunes egenfinansiering på 40% finansieres af anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse” på 2,425 mio. kr. i 2025 og 1,498 mio. kr. i 2026. Disponeringen af 2026 midlerne nu, skyldes primært den korte tidsfrist for indberetning, for at få del i den statslige refusion.

Den kommunale medfinansiering er hidtil blevet tilvejebragt ved 95 % lånefinansiering.

Anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse” er efterfølgende på 0,338 mio. kr. i 2026 og 1,5 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.

Ikke relevant

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Kommunalbestyrelsen

Indstillingens første del godkendes og indstillingens andel del anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.