Økonomiudvalget

Borgmesteren oplyste, at der foreligger en tillægsdagsorden til behandling.

Begge dagsordener blev godkendt.

Jørgen Lundsgaard var fraværende.

Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Kristensen (V) ønsker på vegne af Venstres kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på økonomiudvalgets dagsorden den 21.05.2024:

” Beslutningstema:

Etablering af nyt Beredskabscenter og statslige arbejdspladser i Svendborg Kommune. 

Indstilling:

• Venstre ønsker en drøftelse af hvilke muligheder der kan være for etablering af et nyt Beredskabscenter og statslige arbejdspladser i Svendborg Kommune.

Sagsfremstilling:

Den 30. april blev der på Christiansborg indgået et nyt forsvarsforlig, hvilket blandt andet omfatter en stigning i antallet af værnepligtige under Beredskabsstyrelsen. Det vil kræve etablering af nye faciliteter til cirka 300 værnepligtige, administration og øvrige medarbejdere, og meget tyder på, at et nyt Beredskabscenter skal placeres på Fyn.

Venstre foreslår, at Kommunalbestyrelsen arbejder på, at placeringen bliver i Svendborg.

Der er brug for handlekraft og det bedste materiel, når ulykker og katastrofer truer. Svendborg ligger centralt med Langeland mod syd og let tilgængelig infrastruktur til Odense, Nyborg og Fåborg. I den sammenhæng vil det give god mening at placere et Beredskabscenter og statslige arbejdspladser på Sydfyn. Svendborg er Danmarks største uddannelsesby for de maritime uddannelser, og det vil derfor være helt naturligt at koble SIMAC på som samarbejdspartner til et fremtidigt Beredskabscenter.  Sammen vil man kunne udvikle et nyt moderne øvelsesområde, evt. lidt udenfor byen, og til vands vil samarbejdet være oplagt i forbindelse med sikring af bygningsmasse ved højvande og stormflod, oliespild etc. SIMAC uddanner endvidere mange elever i brandbekæmpelse, og i det hele taget er Svendborg en maritim højborg og et godt match for det kommende Beredskabscenter. Der er flere byggemuligheder langs motorvejen tæt på Svendborg Nord eller i Tankefuld.

Derudover har Sydfyn et fornuftigt rekrutteringsgrundlag for også at skabe det frivillige netværk af mandskab, som kan træde til, når de store hændelser sker. 

De værnepligtige vil få en spændende og nyttig uddannelse, og de vil kunne indtræde som ansatte i vores lokale brandberedskaber.”

Drøftet. Det undersøges, hvilke muligheder der er for en placering af et beredskabscenter på Sydfyn.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Godkendelse af mødekalender for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsens møder i 2025.

Direktionen indstiller Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsens mødekalender til godkendelse. Samtidig indstilles at mødekalender for Kommunalbestyrelsen fremsendes til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Administrationen foreslår, at Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens møder i 2025 fastlægges således:

Økonomiudvalget på følgende tirsdage kl. 15.30:

21/1, 18/2, 18/3, 22/4, 13/5, 17/6, 19/8, 9/9 (1. behandling af budget), 30/9 (2. behandling af budget), 21/10, 11/11, 9/12.

Kommunalbestyrelsen på følgende tirsdage kl. 17.00:

28/1, 25/2, 25/3, 29/4, 20/5, 24/6, 26/8, 16/9 (1. behandling af budget), 7/10 (2. behandling af budget), 28/10, 25/11, 16/12 samt konstituerende møde torsdag den 4/12 kl. 17.00.

Godkendt f.s.v.a. økonomiudvalgets egne møder. Indstilles f.s.v.a. kommunalbestyrelsens møder til godkendelse.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Orientering om det forventede regnskab 2024 på baggrund af koncernrapporten pr. 31. marts 2024, tillægsbevilling samt status på budgetforlig 2024.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At rapporten tages til efterretning
• At set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.
• At der i forbindelse med koncernrapporten pr. 31.3.2024 rejses en fælles tillægsbevillingssag på 3,7 mio. kr., som belaster puljen til regnskabsafslutningen, hvor endelig finansiering afklares.
• At Økonomiudvalget beslutter, om der i forlængelse af tillægsbevillingen skal lånoptages 14 mio. kr. som kompensation til budgetlagt, men ikke mulig lånoptagelse.
• At status på indsatser jf. budgetforliget for budget 2024 tages til efterretning.

Det forventede regnskab udviser samlet set en forøgelse af likviditeten med 78,9 mio. kr., hvilket er godt 87 mio. kr. mere end det vedtagne budget 2024, som primært kan henføres til øget lånoptagelse på ca. 70 mio. kr., samt skønnet merindtægt på ca. 16 mio. kr. vedr. mellemregning Svendborg Kraftvarme.

Det forventede regnskab 2024 efterlever den økonomiske målsætning for så vidt angår overholdelse af servicerammen, men heri indgår et merforbrug på ca. 22 mio. kr. ekskl. afledte udgifter vedr. krigen i Ukraine på 8,6 mio. kr., samt mindreforbrug på 39 mio. kr. vedr. bufferpuljen. Det skal bemærkes, at merforbruget på 22 mio. kr. ”medfører” merindtægter i form af refusion for dyre enkeltsager på 10,9 mio. kr. under overførselsudgifterne, hvorfor merforbruget netto udgør 11 mio. kr. Inden for servicerammen er der områder, der er økonomisk udfordret, mens andre områder forventer mindreforbrug. 

I forhold til det vedtagne budget forventes overskuddet på den ordinære drift at udgøre 242,5 mio. kr., hvilket er knap 36 mio. kr. bedre end det vedtagne budget. I driftsresultat indgår bl.a. mindreudgift vedr. serviceudgifter på 8,8 mio. kr. inkl. 8,6 mio. kr. vedr. krigen i Ukraine, 27,5 mio. kr. vedr. overførselsudgift og 2,9 mio. kr. vedr. renter, som delvis modsvares af merudgifter vedr. finansiering på 3,6 mio. kr.

De forventede anlægsudgifter udgør 194,0 mio.kr. mod vedtaget budget på 140,1 mio.kr., svarende til et merforbrug på 53,9 mio. kr. I vedtaget budget indgår en negativ pulje på 57 mio. kr., der blev finansieret primært ved ovennævnte bufferpulje under serviceudgifter. Der er overført 55,8 mio. kr. fra 2023 og der forventes overført 30,6 mio. kr. til 2025. I det forventede regnskab indgår periodisering/udskydelse af anlægsprojekter, som gennemgås på anlægsseminaret den 30. april 2024.

Den gennemsnitlige likviditet pr. 31.03.2024 udgør 146,1 mio. kr. Ved udgangen af 2024 forventes den gennemsnitlige likviditet at udgøre ca. 170 - 180 mio. kr. baseret på sidste års likviditetsmønster, hvor der i det vedtagne budget 2024 var forventet en gennemsnitlig likviditet på ca. 152 mio. kr.

Det skal bemærkes, at prognosen for kommunens likviditet ultimo 2024 er forbundet med en vis usikkerhed vedr. omfang af kommende midtvejsregulering for 2024, opkrævning af ejendomsskat er overført til staten, samt forårets nye overenskomstaftaler. På baggrund af koncernrapporten pr. 30. juni 2024, samt kommuneaftalen for 2025 vil der medio august foreligge et mere validt skøn for kommunens likviditet, som indarbejdes i det tekniske budget 2025.

Direktionens anbefaling:

Økonomiudvalget har besluttet, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.

Set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.

Direktionen anbefaler ligeledes, at

1. I forbindelse med koncernrapporten pr. 31.3.2024 vil der blive rejst en fælles tillægs-bevillingssag på 3,7 mio. kr., som belaster puljen til regnskabsafslutningen, hvor endelig finansiering afklares. Tillægsbevillingen omfatter bl.a. reduceret lånoptagelse vedr. Byrum og adgangsvej SIMAC og Geo-park, som delvis modsvares af lavere låneydelser. 
2. Som følge af skærpede muligheder for lånoptagelse hos KommuneKredit, kan der ikke lånes til Geo-Park, samt til Byrum og adgangsvej SIMAC, hvorfor budgetlagt lån er reduceret med 16,4 mio. kr. i 2024 til 2026. Heraf indgår 5,5 mio. kr. i ovennævnte tillægsbevilling.

I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at der foreligger uudnyttet lånedispensation på 14 mio. kr., hvor direktionen anbefaler Økonomiudvalget at tage stilling til lånoptagelse i 2024 som kompensation på ovennævnte manglende lånoptagelse af hensyn til kommunens likviditet.

Status på budgetforlig 2024.

Der vedlægges status på indsatser jf. budgetforliget for budget 2024.

Fremgår af vedlagte bilag.

Ej vurderet

Økonomiudvalget.

Godkendt

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Tilpasning af anlægsbudget 2024 til 2029 med henblik på et mere retvisende anlægsbudget.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At der periodiseres netto 40,4 mio. kr. fra anlægsbudgettet 2024 og ud i budgetårene 2025 til 2029.
• At der periodiseres anlægsbudget imellem budgetårene 2025 til 2029.

I forlængelse af Kommunalbestyrelsens anlægsseminar 30. april 2024, forelægges nu den foreslåede periodisering af nærværende anlægsbudget 2024 til 2029.

Den samlede periodisering betyder følgende ændringer i anlægsbudgettet:

• Budget 2024: - 40,4 mio. kr. netto (brutto -63,0 mio. kr.).
• Budget 2025:   48,8 mio. kr. netto (brutto 59,2 mio. kr.).
• Budget 2026:  -13,3 mio. kr. netto (brutto -9,9 mio. kr.).
• Budget 2027:    -0,5 mio. kr. netto (brutto 2,5 mio. kr.).
• Budget 2028:     5,1 mio. kr. netto (brutto 10,3 mio. kr.).
• Budget 2029:     0,4 mio. kr. netto (brutto 0,9 mio. kr.).

Ændringerne er specificeret på projekter i vedlagte bilag (Bilag 1. Periodisering af anlægsbudget 2024 til 2029.

Ændringen medfører et mindre pres på kommunens likviditet i 2024, og et mere retvisende anlægsbudget 2024 til 2029 set i forhold til mulig udførelse.

Ingen bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

ECO-nøgletal med regnskabstal for 2023.

Program for budgetseminar 25. juni 2024

Oplæg til budgetborgermøde vedr. budget 2025.

Økonomiudvalgets drift- og anlægstemaer til budget 2025.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At ECO-nøgletal med regnskabstal for 2023 tages til efterretning.
• At program for budgetseminar 25. juni 2024 drøftes
• At Økonomiudvalget beslutter, hvorvidt der skal afholdes budgetborgermøde vedr. budget 2025, herunder fastlæggelse af eventuel dato herfor.
• At udvalgets drifts- og anlægstemaer fremsendes til de politiske budgetforhandlinger.

ECO-nøgletal

På baggrund af regnskab 2023 for landets kommuner har ECO udsendt nøgletalsoversigt, som vedlægges til orientering. ECO-nøgletallene viser med udgangspunkt i regnskab 2023 et overblik over 19 udgiftsområder, som er efterfulgt af mere detaljerede opgørelser.

Jf. nuværende praksis offentliggøres ECO-nøgletallene på kommunens hjemmeside i den elektroniske budgetmappe til budget 2025.

Program budgetseminar 25. juni 2024

Jf. budgetproceduren for 2025 afholdes der budgetseminar den 25. juni 2024, hvor HMU deltager. Der vedlægges udkast til foreløbigt program til Økonomiudvalgets drøftelse. Budgetseminar afholdes fra 13.00 – 16.00 i Rådhussalen.

Formålet med seminaret er primært at give en orientering om kommuneaftalen mellem Regeringen og KL, herunder de foreløbig afledte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Efterfølgende gives der en status på udvalgenes fremsendte driftstemaer, samt status på anlægsbudgettet, herunder nye anlægstemaer.

Budgetborgermøde vedr. budget 2025

I budgetproceduren for budget 2025 er der lagt op til, at Økonomiudvalget inden sommerferien træffer beslutning om, hvorvidt der skal afholdes budgetborgermøde i forbindelse med budget 2025.

Såfremt Økonomiudvalget beslutter, at der skal afholdes budgetborgermøde ifm. budget 2025 samt dato herfor, udarbejdes program m.m. til udvalgets møde den 18. juni 2024.

Udvalgets drifts- og anlægstemaer til budget 2025

Jf. budgetproceduren drøfter udvalgene i foråret evt. temaer til budget 2025, hvor udvalgene maks. kan fremsende 3 driftstemaer til de politiske budgetforhandlinger. Beslutning om fremsendelse af evt. temaer til budget 2024 skal jf. budgetproceduren senest ske på udvalgets møde i juni.

Der er udarbejdet tema vedr. informations- og cybersikkerhed, hvor Økonomiudvalget på mødet den 23. april 2024 besluttede, at finansiering i 2025 og frem vedr. ansættelse af nye medarbejdere fra 1.8.2024 fremsendes til kommende budgetforhandlinger. I henhold til Økonomiudvalgets møde den 23. april 2024 er der desuden udarbejdet driftstema vedr. forlængelse af borgerrådgiver på fuld tid fra 2025 og frem.

Der er på Økonomiudvalgets efterspørgsel udarbejdet anlægstema vedr. almene boliger i lokalområderne.

Temaerne vedr. borgerrådgiver og almene boliger i lokalområder er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Fremgår af vedlagte bilag

Ej relevant

Økonomiudvalget

Godkendt, idet der afholdes budgetborgermøde.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Der søges om frigivelse af den afsatte anlægsramme i 2024 samt en fremrykning af anlægsmidler fra 2025 til 2024 til påbegyndelsen af infrastruktur (elladeinfrastruktur og eventuelt færgelejer) for den nye elfærge Højestene.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der flyttes 2,62 mio. kr. fra 2025 til 2024, så rådighedsbeløbet i 2024 udgør 6,5 mio. kr.
• At rådighedsbeløbet på 6,5 mio. kr. frigives.
• At godkende brugen af ekstern rådgiver.

Jævnfør Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 6. september 2023, er arbejdet med standardfærgeprojektet og gennemførelse af værftsudbud igangsat.

Det forventes at skibsbygningskontrakten kan underskrives i marts 2025, men etablering af elladeinfrastrukturen skal igangsættes i indeværende år, for at være klar til færgeleveringen.

Dette medfører, at der nu skal igangsættes analyser, forundersøgelser og indhentning af tilbud på rådgiverbistand til elladeinfrastruktur (trækning af elkabler, tilslutning til elnettet, tilslutningsafgift, transformerstation, fundament til ladearm m.m.) og nye færgelejer i Svendborg, på Skarø og Drejø.

For ar kunne igangsætte projektet omkring elladeindfrastruktur kræver udbyder, at der stilles en bankgaranti på 4,5 mio. kr. Hertil forventes der yderligere udgifter på 2 mio. kr. til blandt andet forundersøgelse, rådgiver m.m.

Den samlede forventede udgift i 2024 lyder på 6,5 mio. kr.

Der er i budgettet i 2024 afsat 3,88 mio. kr., hvorfor der søges om en fremrykning af 2,62 mio. kr. fra rådighedsbeløbet på 31,19 mio. kr. i 2025.

Projektets samlede anlægsramme er på 34,21 mio. kr. og er fordelt udover årerne 2024 til 2026.

Udgiften til rådgiver forventes at overstige grænsebeløbet på 0,15 mio. kr., hvorfor der søges om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

Ingen.

Kommunalbestyrelsen.

Man stemte om indstillingen.

For stemte: 4 (A, C, B)

Imod stemte: 0

Undlod: 2 (V)

Afbud fra Mikael Hansen (A) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Liste V undlader at anbefale indstillingen.

Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.

Liste V undlader at anbefale indstillingen.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Forudsætning for eventuel frigivelse af rådighedsbeløbet på 7,5 mio. kr. afsat i budget 2026 til kommunal medfinansiering af visionen om Ribers Gård som Danmarks nye kraftcenter for musik.

Direktionen indstiller, at

• Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomiudvalgets beslutning, at det er en forudsætning for eventuel frigivelse af rådighedsbeløbet på 7,5 mio. kr., at Rytmisk Råstof kan påvise tilsagn om ekstern finansiering, fondsfinansiering på minimum 50 mio.kr.

Forligspartierne bag budgetforlig 2024 ønsker at medvirke til realiseringen af visionen om Ribers Gård som Danmarks nye kraftcenter for musik. Partierne afsatte derfor en anlægspulje på 7,5 mio. kr. i 2026 til kommunal medfinansiering af projektet forudsat, at det bliver muligt at rejse den nødvendige eksterne fondsfinansiering til resten af projektet. Der blev ikke samtidig konkretiseret de nærmere betingelser for rådighedsbeløbets frigivelse.

Med udgangspunkt i budgetforliget har der været ført drøftelser med foreningen Rytmisk Råstof og ejerne af ejendommen Ribers Gård om kommunens understøttelse af realiseringen af et nyt Ribers Gård herunder den overordnede proces i forhold til foreningens mulighed for at kunne erhverve Ribers Gård.

Tilbage fra drøftelserne står, at foreningen Rytmisk Råstof, for at kunne erhverve Ribers Gård og realisere projektet, skal skabe en konstruktion, der dels kan påtage sig ejerskabet til bygningen og stå som bygherre, og dels kan søge de nødvendige eksterne fondsmidler. I den forbindelse efterspørges mere præcise forudsætninger for frigivelse af det kommunale rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet på 7,5 mio.kr. er afsat i budget 2026.

Ikke relevant

Økonomiudvalget

Indstillingen blev godkendt.

Godkendt.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Stålhallen Teater – udfordring i forhold til husleje.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget med oversendelse til endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen at,

• Det besluttes, hvilket scenarie, der arbejdes videre med.

BaggårdTeatret har rettet henvendelse til Svendborg Kommune vedrørende udfordring omkring opfyldelse af modstridende regelsæt i hhv. Egnsteateraftalen og Erhvervsfondsloven.

Jf. tidligere beslutning, oprettes en erhvervsdrivende fond, Fonden Stålhallen, der skal forestå byggeriet og udleje bygningen til det kommende teaterhus, Stålhallen Teater. Erhvervsstyrelsen kræver, at erhvervsdrivende fonde opkræver husleje på markedsvilkår. Huslejen vurderes af uvildige ejendomsmæglere at udgøre ca. 1,4 mio. kr. årligt.

Dette kolliderer med kravet til den maksimale husleje ved indgåelse af ny Egnsteateraftale, hvor huslejen maksimalt må udgøre 15 pct. af det samlede offentlige driftstilskud (Slots- og Kulturstyrelsen juli 2014). Stålhallen Teaters samlede offentlige driftstilskud udgør fra 2027, hvor teatret er i fuld drift, ca. 8 mio. kr., hvorfor huslejen maksimalt må udgøre 1,2 mio. kr.

Der er eksempler på dispensationer fra 15 pct.-reglen fra tidligere, hvorfor der er søgt dispensation i de sidste to år af den kommende 4-årige egnsteateraftale (2027 og 2028). Fremadrettet vil teatret skulle søge om dispensation ifm. indgåelse af nye egnsteateraftaler, hvilket stiller BaggårdTeatret i en økonomisk usikker situation.

Skal projektet overholde gældende regelsæt og samtidig være økonomisk bæredygtigt, ser teatret tre mulige scenarier for sig, idet de foretrækker scenerie 1, indgåelse af huslejekontrakt mellem Svendborg Kommune og Fonden Stålhallen.

Scenarie 1:

Der indgås en huslejekontrakt på differencen på ca. 0,2 mio. kr. mellem Svendborg Kommune og Fonden Stålhallen. Kontraktens nærmere udformning kan bestå i:

• Leje af undervisningslokaler ifm. åben skole i Folkeskolen.
• Leje af teatersale til afvikling af Svendborg Kommunes skoleteaterordning
• Leje af foyer, teatersale og tagterrasse til f.eks. Silverrudder og lignende kulturbegivenheder
• Leje af mødefaciliteter til brug for konferencer, workshops mv.

Ved Svendborg Kommunes leje af teatrets lokaler ud over tre år, skal der deponeres svarende til andelen af det lejede holdt op mod anlægsudgiften.

Scenarie 2:

Øget årligt driftstilskud fra Staten og/eller Svendborg Kommune samt partnerkommuner på 2 mio. kr., således at huslejen på 1,4 mio. kr. maksimalt udgør 15 pct. af de offentlige driftstilskud på 10 mio. kr.

Scenarie 3:

Ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen om permanent dispensation fra 15 pct-reglen.

Ved scenarie 1, hvor Svendborg Kommune indgår lejekontrakt med Fonden Stålhallen, vil udgiften til husleje udgøre 0,2 mio. kr. Hvis lejekontrakten indgås for en periode på under 3 år uden mulighed for forlængelse, vil der ikke skulle deponeres. Såfremt lejekontrakten løber ud over tre år vil der skulle deponeres et beløb svarende til Svendborg Kommunes andel af den samlede leje set i forhold til anlægsudgiften.

Scenarie 2, øget driftstilskud vil betyde en øget udgift for Svendborg Kommune på op til 2 mio. kr.

Scenarie 3, hvor Stålhallen Teater søger permanent dispensation fra 15 pct.-reglen vedrørende huslejeudgift under Egnsteateraftalen, vil ikke medføre øgede udgifter for Svendborg Kommune.

Der kan ikke anvises finansiering.

Ingen

Egnsteateraftalen.

Erhvervsfondsloven.

Lånebekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler model 1, idet der samtidig skal arbejdes målrettet model 3.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Anvendelse af provenu fra afvikling af Svendborg Kraftvarme P/S.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalgets principbeslutning, om:

• Svendborg Kraftvarme P/S opretholdes uden aktivitet med en tilrettet vedtægt, eller
• Svendborg Kraftvarme P/S omdannes til et aktieselskab (VE), eller
• Svendborg Kraftvarme P/S likvideres og provenuet overføres til Svendborg Kommune.

I forbindelse med afviklingen af Svendborg Kraftvarme P/S forventes et nettoprovenu – som for nærværende udgør ca. 5 mio. kr.

Provenuet forventes først endeligt opgjort ultimo 2024, når bygninger og grund er afhændet.

Et provenu for afhændelse af en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed er omfattet af modregningsreglerne i bloktilskud, hvorfor BDO har udarbejdet notat omhandlende mulighederne for anvendelse af et provenu såfremt:

• Svendborg Kraftvarme P/S opretholdes uden aktivitet med en tilrettet vedtægt.
• Svendborg Kraftvarme P/S omdannes til et aktieselskab (VE).
• Svendborg Kraftvarme P/S likvideres og provenuet overføres til Svendborg Kommune.

Opretholdelse af Svendborg Kraftvarme P/S uden aktivitet med en tilrettet vedtægt:

Der vil som udgangspunkt ikke blive udløst krav om modregning i Svendborg Kommunes bloktilskud. Midlerne i selskabet vil ligeledes, uden at der derved udløses krav om modregning, fremadrettet kunne anvendes til formål omfattet af el- og/eller varmeforsyningsloven. Det vil eksempelvis sige, at midlerne kan anvendes til etablering af VE-Anlæg, såsom solcelleanlæg.

Omdannelse af Svendborg Kraftvarme P/S til et aktieselskab (VE):

I forhold til modregningsreglerne om anvendelse af midlerne gælder samme modregningsregler for A/S som et P/S.

I forlængelse af omdannelsen kan aktieselskabet (VE) eksempelvis indskydes i Svendborg Forsyning koncernen.

Svendborg Kraftvarme P/S likvideres og provenuet overføres til Svendborg Kommune:

Et likvidationsprovenu vil blive modregnet i bloktilskud efter en af følgende modeller:

• Bloktilskuddet reduceres med 40% af det indberettede beløb, forudsat der sker deponering af de resterende 60%. Deponeringen frigives med 1/10 årligt, og der kan ske større/tidligere frigivelse, såfremt det frigivne beløb anvendes til ekstraordinær nedbringelse af gæld.
• Bloktilskuddet reduceres med 60% af det indberettede beløb, såfremt der ikke sker deponering. Svendborg Kommune vil herefter frit kunne anvende de resterende 40%. 

Provenu er ikke opgjort, hvorfor der alene er tale om en principbeslutning.

Ingen

Økonomiudvalget

Økonomiudvalget besluttede, at der skal arbejdes efter model 2.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Fastlæggelse af måltal og politik for det underrepræsenterede køn i kommunens øverste administrative ledelsesniveau (direktionen).

Direktionen indstiller til kommunalbestyrelse, at

• måltallet for Svendborg Kommune er en ligelig fordeling af køn i direktionen, defineret som en andel på mindst 40 pct. af det underrepræsenterede køn.
• En lige kønssammensætning søges fremmet ved fremtidig rekruttering af direktører.

Kønsdata, herunder data om kønsfordeling i ledelsen, har altid været en del af Ligestillingsredegørelserne som offentlige myndigheder er forpligtede til at indberette til Ligestillingsministeren hvert tredje år, jf. Ligestillingsloven kap. 3.

Pr. 1. januar 2023 er alle kommuner blevet omfattet af ligestillingsloven §11. Efter denne paragraf, skal der tilstræbes en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i de øverste ledelsesniveauer i offentlige institutioner og virksomheder.

Alle kommuner er således forpligtet til at indberette kønssammensætningen i de øverste ledelsesniveauer (direktionen), opstille måltal for det underrepræsenterede køn, samt udarbejde politikker for opnåelse af en ligelig kønssammensætning i de øverste ledelsesniveauer, såfremt kønssammensætningen ikke er ligelig.

Som følge heraf skal Svendborg Kommune indberette den nuværende fordeling af kvinder og mænd i Svendborg Kommunes direktion, angive fremtidige måltal for en mere ligelig fordeling og hvornår måltallet forventes opfyldt. I indberetningen skal der ligeledes angives om man har formuleret en politik for kønssammensætning i de øverste ledelsesorganer.

Indberetningen skal ske en gang om året til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet og for år 2023 skal ske i foråret 2024 og skal være afsluttet senest den 31. maj 2024. Indberetningen skal forelægges Kommunalbestyrelsen til orientering.

Direktionen anbefaler følgende er gældende for Svendborg Kommune:

Måltal:

Kønssammensætningen betragtes som ligelig, når hvert køn er repræsenteret med en andel på mindst 40 pct.

Direktionen indstiller måltallet på mindst 40 pct. til hvert køn, hvilket i praksis ved nuværende antal direktører vil sige en ligelig fordeling med 2 mænd og 2 kvinder.

Det skal ligeledes angives hvornår det kan forventes at de angivne måltal vil være opfyldt, hvilket i indberetningen angives til at der max. bør afsættes 4 år til opnåelse af måltallet.

Politik vedr. Fremme af kønssammensætning ved rekruttering

En lige kønssammensætning søges fremmet derved, at hindringer for ligestilling – bevidste såvel som upåagtede og traditionsbundne – søges imødegået gennem en åben drøftelse og opmærksomhed på kønssammensætningen ved rekruttering af direktører.

Ved rekrutteringen af direktører har Svendborg Kommune mulighed for at påvirke potentielle ansøgere, som ud fra et ligestillingshensyn ønskes som ansøgere til kommende direktørstillinger f.eks. ved annonceringen.

Ingen

Ingen

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Som et led i revisionsprocessen for Varmeplan 2030 vurderer administrationen det hensigtsmæssigt at revidere den nuværende støttemodel for nye fjernvarmeselskaber, så den rummer flere typer fælles varmeløsninger.

Den reviderede støttemodel tager højde for nye varmeteknologier og består af en trinvis proces, således lokalområder kan anvises en mulig vej til finansiering af både varmeanalyser og udarbejdelse af projektforslag.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At godkende den reviderede støttemodel for fælles varmeløsninger beskrevet i bilag 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 25. april 2023 en støttemodel for nye fjernvarmeselskaber, som skulle bistå lokalområderne i finansiering af deres projektforslagsproces.

I den nuværende støttemodel er der beskrevet følgende betingelser:

• Behandling af ansøgningerne tager udgangspunkt i fire konkrete betingelser vedrørende selskabsdannelse, lokaliseret placering, andel af interessetilkendegivelser og en positiv samfundsøkonomi.
• Der fastsættes et loft på kommunens finansieringen af projektforslagsprocessen på 100.000 kr. pr. projekt.
• Finansiering og igangsætning af en projektforslagsproces sker på baggrund af en vurdering af det konkrete projekt og kommunens aktuelle økonomi.

Svendborg Kommune har på baggrund af støttemodellen givet støtte til Lundeborg Varmes projekt.

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at revidere støttemodellen i forbindelse med revisionsprocessen af Varmeplan 2030.

I den nye reviderede støttemodel tages der højde for nye varmeteknologier som fx termonet (fælles jordvarmeanlæg). Formålet med den reviderede støttemodel er ligeledes at anvise til en mulig finansieringsvej i takt med, at eksisterende analyser i Varmeplan 2030 bliver forældede. Ved at give målrettet støtte til områder, hvor der er lokal opbakning, kan den reviderede Varmeplan 2030 holdes aktuel uden, at der skal benyttes mange konsulentmidler på genberegning af alle varmeanalyser i varmeplanen. Ved vedtagelsen af Varmeplan 2030 lægger administrationen op til at have beføjelsen til løbende at justere analysegrundlag og Varmeplanskort i Varmeplan 2030 i takt med der kommer ny viden under planperioden.

Administrationen foreslår derfor en revideret støttemodel, som er beskrevet i bilag 1 (Bilag 1. Revideret støttemodel for nye fælles varmeforsyninger).

Støttemidler fra støttemodellen udmøntes gennem en kommunal varmepulje, som administrationen løbende vil søge midler til gennem de årlige budgetforhandlinger og via andre potentielle finansieringskilder som eksempelvis målrettede statslige puljer mv.

Der kan kun ydes støtte efter støttemodellen, når der er tilgængelige midler i den kommunale varmepulje. Ved manglende midler i varmepuljen sættes ansøgninger i bero og der fastholdes et køsystem, hvor eventuelle fremtidige tilgængelige midler tildeles til de allerede indkomne ansøgninger sorteret efter ansøgningstidspunkt.

Administrationen varetager tildelingen af støttemidler fra varmepuljen og vil lave konkrete vurderinger af de enkelte projekter ud fra ansøgningerne inden tildeling af støttemidler.

I støttemodellen ydes op til 30.000 kr. til eksterne screeninger, op til 70.000 kr. til varmeanalyser og 100.000 kr. til projektforslagsprocesser med mulighed for forøgelse af yderligere 50.000 kr. i projektforslagsprocessen, hvor der er dokumenteret særlige forhold og øgede omkostninger.

Ved gennemførsel af projektforslaget vil det blive en betingelse i støttemodellen, at støttebeløb til projektforslagsprocessen tilbagebetales til Svendborg Kommune. Svendborg Kommune har modtaget en vurdering fra advokatfirmaet Horten, der vurderer dette vil være en mulighed.

Den samlede omkostning for Svendborg Kommune vil være afhængig af tildelingen af midler til varmepuljen fra budgetforhandlingerne. Midler til støttemodellen indgår som en samlet del af budgetprocessen tilknyttet udmøntning af klimahandleplanen. Der er i øjeblikket ikke allokeret midler til varmepuljen. Der vurderes et umiddelbart behov på 200.000 kr. i 2025. 

Der har siden vedtagelsen af den eksisterende støttemodel i april 2023 været støttet et fjernvarmeprojekt i Lundeborg med udgangspunkt i støttemodellen, hvor der er tildelt 100.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag, vvm-screening og støjberegning.

Udfasning af gas- og oliefyr til fordel for lokale fælles varmeløsninger, som eksempelvis termonet eller lokale fjernvarmeanlæg med centrale luft/vand varmepumper som grundlast, forventes at reducere CO2-udledningen væsentligt.

Varmeforsyningsloven, LBK nr. 124 af 2. februar 2024 med efterfølgende lovændringer.

Projektbekendtgørelsen - BEK nr. Nr. 697 af 6. juni 2023

Kommunalbestyrelsen

Administrationen bemærker til sagen, at der er en formuleringsfejl i bilag 1, side 4. Det fremgår af kriterierne for projektforslagsproces, at følgende kriterie skal være opfyldt:

”Projektområde/projektområderne ligger udenfor områder eller registreret potentiel fjernvarmeforsyning i gældende varmeplan”.

Formuleringen skal rettes til følgende:

”Området ligger udenfor områder, hvor der er godkendt fjernvarmeforsyning eller registreret potentiel fjernvarmeforsyning i gældende varmeplan”.

Bilag 1 tilrettes inden sagen behandles af Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 

Indstilles.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Beslutning om, at forslag til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 8 uger.  

Tillægget har til formål at tilvejebringe det formelle grundlag for kloakering af husspildevand og håndtering af tag- og overfladevand for de udpegede områder.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Forslaget til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 8 uger.

Der spildevandsplanlægges for tre områder, hvor kloakeringen ikke længere er miljømæssigt forsvarlig.

Området i Bjerreby blev fælleskloakeret i 1964 og 1968. Svendborg Spildevand A/S ønsker at separatkloakere området og samtidig klimatilpasse det for at mindske overløb af spildevand til Lunkebugten.

Området i det sydøstlige Thurø By blev fælleskloakeret i 1962. Området i det nordøstlige Thurø By blev fælleskloakeret i 1966. Svendborg Spildevand A/S ønsker at separatkloakere områderne og samtidig klimatilpasse dem for at mindske overløb af spildevand til Svendborg Sund.

Området i Bjerreby dækker:

Bjerreby Møllevej 1-14, 16, 20 og 24

Bjerrebyvej 82, 84, 86, 90-94, 96, 96B, 98, 100, 102, 104, 106, 108, 110 og 112

Parcelvej 1-14, 16, 18 og 20

Området i det nordøstlige Thurø By dækker:

Bergmannsvej 67B, 67C og 73

Drosselvænget 1-4 og 5A-5H

Hejrevænget 1 og 2

Hulvej 1, 2, 4-9, 11 og 13

Mejsevænget 1 og 2

Rypevænget 1-5

Spurvevænget 1-7

Svalevænget 1-9

Vibevænget 1-7

Området i det sydøstlige Thurø By dækker:

Abildgårdsvej 2, 3, 5, 7-13, 17, 19, 21 og 23

Frodevænget 1-6

Helgevænget 3-6

Hroarsvænget 1, 3, 4 og 6

Rødbyvej 3-12, 14, 18, 20, 22, 24, 26 og 28

Thoresvej 3-13, 15 og 17

En nærmere beskrivelse af områderne kan findes i bilag 1 (Bilag 1. Forslag til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 3 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Redaktionelle opdateringer til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031), bilag 3 (Bilag 3. Miljøscreening af tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031) og bilag 4 (Bilag 4. Kortudsnit til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031). 

Tillægget offentliggøres i 8 uger. 

Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 48 af 12. januar 2024. 

Spildevandsbekendtgørelsen 1393 af 21. juni 2021.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Indstilles.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Der forelægges et tillæg til Svendborg Kommunes spildevandsplan 2020-2031 med henblik på en vedtagelse. Tillægget har til formål at tilvejebringe det formelle grundlag for kloakering af husspildevand og håndtering af tag- og overfladevand af et område i Vindeby og et område i Thurø By.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031 vedtages.

I 2019 etablerede Svendborg Spildevand A/S en regnvandsledning i Vindeby Birkevej, for at kunne afhjælpe problemer med at aflede overfladevand på Vindeby Birkevej. Regnvandsledningen blev desuden forberedt til at kunne aftage regnvand fra Bregningevej, Syrenvej, Vindeby Birkevej, Vindeby Lærkevej og Vindeby Pilevej.

Svendborg Spildevand A/S er nu klar til at separatkloakere området. Derfor foreslås det, at områdets status ændres til separatkloakeret via dette tillæg. 

Området i Vindeby dækker:

Bregningevej 35, 48, 48A, 50, 52, 54 og 56 

Syrenvej 1-8, 10-13, 15, 17, 19, 21, 23, 25, 27, 29, 31 og 33 

Vindeby Birkevej 17 

Vindeby Lærkevej 3-26, 28, 30 og 32 

Vindeby Pilevej 1 og 3-20 

Thurø.

Gambøtvej 23-25 er i dag fælleskloakeret. I forbindelse med byggemodningen af Gambøtvej etablerede Svendborg Spildevand A/S i 2020 en regnvandsledning i Gambøtvej. Regnvandsledningen blev desuden forberedt til at kunne aftage regnvandet fra Gambøtvej 23, 24 og 25. For at følge dette, bliver området foreslået ændret til separatkloakeret ved dette tillæg. 

En nærmere beskrivelse af områderne findes i bilag 1 (Bilag 1. Tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 3 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Redaktionelle opdateringer til tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031), bilag 3 (Bilag 3. Miljøscreening af tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031) og bilag 4 (Bilag 4. Kortudsnit til tillæg 3 til spildevandsplan 20-2031).

Tillægget har været offentliggjort i 10 uger fra den 20. december 2023 til den 28. februar 2024. Der har været sendt breve rundt til alle berørte borgere. Der er ikke indkommet høringssvar til tillægget.

Tillægget inkluderer separatkloakering af Thurø Sejlklub, som ejes af Svendborg Kommune. Der forventes en udgift på under 100.000 kr. til udførelsen af dette. Udgiften afholdes inden for Miljø og Tekniks eksisterende budget.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 48 af 12. januar 2024.

Spildevandsbekendtgørelsen 1393 af 21. juni 2021.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Indstilles.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Administrationen har udarbejdet et nyt regulativ for erhvervsaffald jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Regulativ for erhvervsaffald 2024). Udkastet til Svendborg Kommunes nye regulativ for erhvervsaffald har været i offentlig høring i fire uger, og skal nu vedtages.

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunal­besty­rel­sen anbefaler,

• At Svendborg Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ 2024 vedtages.

Udkastet til et nyt regulativ for erhvervsaffald har været i høring fra 5. marts til 2. april 2024. Høringen har været annonceret på hjemmesiden samt gennem Svendborg Kommunes nyhedsbrev fra Erhverv og Iværksætteri til erhvervsvirksomheder, hvor der er 876 modtagere.

Erhvervsaffaldsregulativet er blevet miljøscreenet og administrationen har afgjort at det ikke udløser pligt om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Afgørelsen har været offentliggjort i 4 uger og der er ikke indkommet klager over afgørelsen.

Det vurderes ikke at have en økonomisk konsekvens for Svendborg Kommune som virksomhed, da udsortering af husholdningslignende affald allerede er implementeret.

Erhvervsmæssigt kan det have konsekvenser, da der skal udsorteres affald i flere fraktioner.

Det er uklart, hvorledes ordningen vil påvirke CO2 -udledningen, fordi ordningen giver øget sortering af affald, men dermed også øget afhentning.

Affaldsaktørbekendtgørelsen, BEK nr. 1536 af 16/12/2022

Affaldsbekendtgørelsen, BEK nr. 1512 af 10/12/2021

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Indstilles.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild.

I januar 2024 blev Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior- Social- og Sundhedsudvalget orienteret om, at administrationen ville igangsætte en proces for vedtagelse af en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommunes fødevareforbrug med 10% inden 2026. Processen inkluderede en skriftlig høring af brugergrupper for de forskellige kommunale køkkener. Den proces blev afsluttet 4. april 2024. Der er indkommet fire høringssvar.

Målsætningen har desuden tidligere været drøftet med direktionen og HovedMED-udvalget.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Senior- Social- og Sundhedsudvalget,

• At godkende en målsætning om, at CO2-udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener reduceres med minimum 10% inden 2026 i forhold til 2022. Der vil være særlig opmærksomhed på anvendelsen af okse- og lammekød, som udleder mest CO2.

• At godkende, at køkkenerne i samarbejde med administrationen har fokus på at arbejde med følgende handlinger, som skal understøtte målet:
  • mindre madspild
  • indkøbe/anvende flere lokale fødevarer i sæson
  • indkøbe/anvende flere bælgfrugter
  • efteruddannelse af personale

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild. En af handlingerne i indsatsen er at drøfte og vedtage konkrete mål i dialog med de kommunale køkkener.

Proces

Administrationen har holdt møder med repræsentanter fra kommunens forskellige typer køkkener. Her er formuleringen af et eller flere konkrete mål for klimavenlig mad og mindre madspild blevet drøftet. Konklusionen blev, at det er bedre at fastsætte et mål om CO2-reduktion end kødfrie dage eller brug af flere bælgfrugter. Erfaringen er, at ved at italesætte kødfrie retter og/eller kødfrie dage kan der skabes modstand hos kunderne.

For kantinerne i administrationen har Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget i januar 2024 godkendt en reduktion på 50% i CO2-udledningen fra fødevareforbruget inden 2025 i forhold til 2019.

Høring af brugergrupper

Administrationen har i perioden 19. februar til 4. april 2024 gennemført en høring af følgende brugergrupper:

• Seniorrådet
• Handicaprådet
• Rådet for socialt udsatte
• Bruger-pårørenderåd
• Brugerpanel i Det Gode Madhus
• Forældrebestyrelser indenfor dagtilbudsområdet
• Skolebestyrelsen på Nymarkskolen

Indenfor dagtilbudsområdet omfattede høringen kun de dagtilbud, der har børnehuse med egenproduktion. Det er ikke muligt at opgøre CO2-udledningen fra eksterne leverandørers indkøb, og derfor vil børnehuse, som anvender ekstern leverandør til frokostordning, ikke være omfattet af en målsætning om reduktion i CO2-udledning.

Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte og Skolebestyrelsen på Nymarkskolen. Høringssvarene er sammenfattet i bilag 1 (Bilag 1: Hvidbog over høringssvar fra brugergrupper vedrørende målsætning for CO2-reduktion fra fødevarer). De samlede høringssvar findes i bilag 2 (Bilag 2: Samlede høringssvar fra brugergrupper).

Alle svar er positive og bekræfter, at en målsætning om 10% CO2-reduktion fra fødevarer kan godkendes.

Høringssvarene peger desuden på, at det er nødvendigt at have fokus på efteruddannelse af personalet, dele erfaringer på tværs af køkkenerne og eventuelt behov for nyindkøb af køkkenudstyr.

Hvad betyder en CO2-reduktion på 10% fra fødevarer?

I praksis vil en målsætning om 10% reduktion i CO2-udledning betyde, at CO2-udledningen skal reduceres med 171 ton CO2 fra 2022 til udgangen af 2025. Det vil i praksis betyde, at mængden af kød vil blive reduceret. Det vil ikke nødvendigvis betyde flere måltider uden kød, men snarere at oksekød vil blive erstattet af svine- og kyllingekød. Eksempelvis kan målsætningen nås ved at reducere okse- og lammekødet med ca. 65% og erstatte det med svine- og kyllingekød.

Opfølgning på udviklingen i CO2-udledning fra fødevarer

Administrationen har indkøbt et modul til indkøbsanalysesystemet, som kan beregne klimaaftrykket fra alle indkøb inklusive fødevarer. Ved jævnlige udtræk fra systemet kan udviklingen i CO2-udledning følges løbende.

Fremadrettet vil CO2-udledningen fra fødevarer anvendt i kommunale køkkener bliver fremstillet i den årlige CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed. Det vil ske første gang for 2023, som forventes fremlagt i september/oktober 2024.

Ingen økonomiske konsekvenser.

En ændring af de kommunale indkøb hen mod mere plantebaserede fødevarer vil reducere kommunens efterspørgsel på kød og mejeriprodukter og øge efterspørgslen på bælgfrugter, korn, grøntsager og frugt. Det kan have en konsekvens i forhold til producenter af de nævnte fødevaregrupper.

Fødevarers CO2-udledning har hidtil ikke været medregnet i kommunens CO2-opgørelser. Da vi nu kan beregne udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener, vil udledningen herfra fremadrettet blive medtaget i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Maden fra kommunale køkkener kan have en afsmittende effekt på borgeres madvaner via gode eksempler på velsmagende mad, der udleder mindre CO2.

Administrationen vurderer, at kommunale indkøb kan bidrage en smule til en omstilling i landbrugssektoren hen mod mere planteproduktion. Det kan derved bidrage til en reduktion i CO2-udledning fra landbruget, som ved seneste opgørelse for 2021 udgjorde 34% af udledningen for Svendborg Kommune som geografi.

Klimahandleplan 2022

Kommunalbestyrelsen

Udvalget godkendte indstillingerne.

Godkendt.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Indstilles.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Svendborg Kommune har modtaget en anmodning om at udarbejde en ny lokalplan og kommuneplantillæg for udvidelse af Andekærgaard Biogasanlæg på Tåsinge. Anmodningen indeholder to særskilte projekter, der omfatter henholdsvis et projekt for det eksisterende biogasanlæg, og et projekt, der udlægger et nyt område til biogasrelaterede aktiviteter jf. bilag 6 (Bilag, Ansøgning). Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om planlægning for en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg og planlægning for et nyt område for biogasrelaterede aktiviteter skal indgå i prioriteringen af nye lokalplaner.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomi og Kommunalbestyrelsen anbefales,  

A, At administrationen udarbejder en igangsættelsessag for en ny lokalplan og kommuneplantillæg for en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg med henblik på, at ønsket om en ny lokalplan og kommuneplantillæg kan indgå i prioriteringen af nye lokalplaner. Udvidelse 1, se bilag 1 (Bilag 1, Udvidelse 1), 

Eller 

B, At administrationen udarbejder en igangsættelsessag for en ny lokalplan og kommuneplantillæg for en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg med henblik på, at ønsket om en ny lokalplan og kommuneplantillæg kan indgå i prioriteringen af nye lokalplaner, samt udarbejder en ny kommuneplanramme for biogasrelaterede aktiviteter, herunder metaniseringsanlæg, pyrolyseanlæg og større maskinhal. Udvidelse 1 og 2, se bilag 1 og 2 (Bilag 1, Udvidelse 1 og Bilag 2, Udvidelse 2), 

Eller 

C, At afvise anmodningen om ny lokalplan og kommuneplantillæg for en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg samt kommuneplantillæg for et nyt område til biogasrelaterede aktiviteter. 

Direktionen indstiller,

At sagen fremsendes til Teknik- og Miljøudvalgets orientering.

Baggrund 

Andekærgaard Biogas er beliggende på Kragekærvej 12 på Tåsinge i tilknytning til et eksisterende kvægbrug med plads til ca. 1500 køer og 1500 kalve og kvier – se oversigtskort på bilag 3 (Bilag 3, Oversigtskort). 

Kvægbruget er godkendt i 2016 efter husdyrbrugloven. Plangrundlag samt tilladelse til biogasanlægget er vedtaget i 2019. Planer og tilladelse til biogasanlægget er stadfæstet af klagenævnene i 2021. Kvægbruget og biogasanlægget er to selvstændige virksomheder, som reguleres efter hver sit lovkompleks - for biogasanlægget drejer det sig om planloven, miljøbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven og for kvægbruget drejer det sig udelukkende om husdyrbrugloven. I forbindelse med en miljøvurdering vurderes relevante miljøemner som f.eks. lugt, støj og transport dog samlet for begge virksomheder. 

Bygherre har anmodet om to særskilte udvidelser af det eksisterende biogasanlæg - som beskrives i det efterfølgende. Udvidelse 1 ønskes gennemført nu, mens tidshorisonten for udvidelse 2 forventes af være ca. 2-3 år.   

Udvidelse 1 

Bygherre ønsker at øge mængden af behandlet biomasse på det eksisterende biogasanlæg fra de nuværende 59.000 ton pr. år til 150.000 ton pr. år. Derudover skal der etableres følgende anlæg: 

• CO2-fangstanlæg, der omdanner CO2 fra rågassen til f.eks. råmateriale i nye brændstoffer eller lagring 
• Hygiejniseringsanlæg, til behandling af kildesorteret organisk dagrenovation 
• Siloplads til opbevaring af 700 ton dybstrøelse 
• 5 km pumpeledning fra Kragekærvej 12 til ansøgers husdyrbrug på Bjerrebyvej 121. Pumpeledningen skal transportere både rå- og afgasset gylle til en modtagetank på Bjerrebyvej 121
• Modtagetank på 2000 m3 i forbindelse med pumpeledning.

Alle nye bygninger og tanke etableres indenfor det eksisterende lokalplanområde. Bilag 1 viser udvidelse 1 (Bilag 1, Udvidelse 1). 

Der er på det eksisterende anlæg 6 tanke, hvoraf fire tanke er gastætte, og de resterende to tanke bruges til opbevaring af den afgassede gylle. Ved udvidelse 1 ændres anvendelsen af de eksisterende tanke, og der vil fremadrettet være 5 gastætte tanke og én lagertank. 

Med udvidelsen øges mængde af produceret rågas (methan og CO2) fra 9 mill. m3/år til 13,5 mill. m3/år. Gaslageret på ejendommen øges samtidig, og vil være større end 10 ton. Biogasanlægget overgår derfor til at blive en risikovirksomhed med denne udvidelse. 

Udvidelse 2 

Med denne udvidelse udlægges der en ny kommuneplanramme for arealet vest for det eksisterende biogasanlæg. Arealet udlægges med mulighed for at etablere biogasrelaterede aktiviteter, f.eks.

• Metaniseringsanlæg, hvor CO2-rest fra biogasproduktionen og brint omdannes til metan. Bygningen vil være på ca. 1.250m2 i op til 15 meters højde. 
• Pyrolyseanlæg, hvor fiberrester omdannes til biokul og pyrolysegas. Bygningen vil være på ca. 1.575 m2. 
• En læssehal på ca. 2.000m2 til maskiner og opbevaring af biomasse under tag. 

Mængden af biomasse øges ikke ved denne udvidelse – og et metaniseringsanlæg vil udfase CO2- fangstanlægget i udvidelse 1. Bilag 2 viser udvidelse 2 (Bilag 2, Udvidelse 2). 

Proces 

Udvidelse 1 og 2 forudsætter begge, at der udarbejdes ny lokalplan, kommuneplantillæg samt miljøvurdering for planer og projekt. Det er en politisk beslutning om det ønskes at udarbejde ny planlægning.     

Området, hvor det eksisterende biogasanlæg ligger, er planlagt til placering af et anlæg, der kan karakteriseres som gårdbiogasanlæg – og området er i kommuneplanen ikke udlagt til fælles biogasanlæg. I kommuneplanen er der tre udpegninger til fælles biogasanlæg, der alle ligger i tilknytning eller i nærhed til Svendborg motorvejen (Bilag 5, Udpegninger til fælles biogasanlæg). Kommuneplanens udpegninger til fælles biogasanlæg er en positiv udpegning, som betyder, at placeringerne på baggrund af en række hensyn er fundet velegnede, men det udelukker ikke, at der kan planlægges for fælles biogasanlæg andre steder. For biogasanlæg er der en række hensyn, der tillægges en særlig værdi, herunder hensynet til natur- og landskabsudpegninger, kulturmiljøer, fredede fortidsminder, vej- og tilkørselsforhold, nabohensyn, placering i nærhed til naturgasnettet og beskyttelse af grundvandet.   

Miljøforhold 

I en miljøvurdering af planer og projekt vil det blive fastlagt, hvilke miljøemner, der skal undersøges nærmere. Nogle af disse emner vil handle om støj, lugt, transport, klimaeffekt mv. I bilag 4 fremgår nogle overordnede vurderinger for så vidt angår mængden af biomasse, gasproduktion, klimaeffekt, risikovirksomhed samt transport (Bilag 4, Vurdering af udvalgte miljøemner)  

Borgerdialog  

Der har den 9. april 2024 været afholdt et dialogmøde mellemmedlemmer af Svendborg Kommunes Plan- og Lokalsamfundsudvalg og Teknik- og Miljøudvalg og repræsentanter fra en følgegruppe af beboere omkring Kragekærvej samt projektejer.

Projektejer præsenterede projektet for henholdsvis udvidelse 1 og udvidelse 2, og redegjorde for, at udvidelserne vil bidrage til landbrugets CO2-reduktion i Svendborg Kommune. Der redegøres yderligere for, at pumpeledningen mellem Kragekærvej 12 og Bjerrebyvej 121 vil reducere antallet af transporter i området omkring Kragekærvej.

Følgegruppen omkring Kragekærvej fremlagde følgende betragtninger:

• Oplevelse af, at antallet af de nuværende transporter til og fra Kragekærvej skaber utryghed for trafiksikkerheden
• Oplevelse af, at vejgrøfterne ødelægges allerede i dag af transporterne når lastbiler/biler møder hinanden.
• Bekymring for om den nuværende miljøgodkendelse overholdes, herunder skønnes antallet af transporter at være større end det tilladte
• Bekymring for om en udvidelse vil medføre yderligere udvidelser på sigt.
• Bekymring for områdets udvikling og ejendomsværditab. Placeringen på Kragekærvej er ikke egnet til fælles biogasanlæg
• Ønske om et fælles biogasanlæg skal placeres inden for kommuneplanens nuværende udpegninger til fælles biogasanlæg
• Bekymring for at være nabo til en risikovirksomhed.

Vejene på Tåsinge er generelt ikke dimensioneret til store mængder tung trafik. Der må derfor forventes øgede udgifter til vejvedligehold og eventuelle trafiksikkerhedsmæssige tiltag særligt i områderne omkring Kragekærvej 12 og Bjerrebyvej 121.

Der må forventes øgede administrationsudgifter i forhold til fremtidig kontrol med en fremtidig risikovirksomhed.

Svendborg Kommune har i dag begrænset erfaring med risikovirksomheder, hvorfor der er behov for kompetenceopbygning på området.

Gennemføres de ansøgte udvidelser vil det medføre en reduktion af CO2-ækvivalenter/år på 25.000 ton ved udvidelse 1 stigende til 30.000 ton, hvis udvidelse 2 også gennemføres. Disse reduktioner vil svarer til henholdsvis ca. 3.750 og ca. 4.500 CO2-neutrale husstande.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering

Kommunalbestyrelsen

Udvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget bemærker følgende:

• Det nuværende biogasanlæg er bygget som gårdbiogasanlæg og giver allerede i dag store trafikale problemer for lokalområdet. Disse problemer vil ikke blive løst med den ansøgte udvidelse og vil i perioder blive forværret.
• Der er tvivlsomt om anlægget kan blive forsynet med lokal bæredygtig biomasse, derfor er der risiko for at anlægget vil føre til transport af biomasse over større afstande. Desuden er det bekymrende at der påtænkes øget brug af energiafgrøder, som skal udfases inden 
• Det virker usandsynligt at anlægget kan vinde udbud af lokalt madaffald, da der ikke er påtænkt et anlæg, der kan udsortere plastikposer mv. Eksisterende anlæg på Fyn kan allerede aftage madaffaldet på Fyn. 
• Der er ingen garanti for at klimatiltag med CO2-fangst, elektrolyse, pyrolyse mm rent faktisk udføres. Tiltag med elektrolyse og pyrolyse vil give overskudsvarme, som bør udnyttes til fjernvarme. Det er uafklaret, om der er tilstrækkelige vandressourcer på Tåsinge til at huse et stort pyrolyseanlæg.
• Placeringer af større fælles biogasanlæg bør være nord for Svendborg, som udpeget i Kommuneplanen. Der er bedre tilkørselsforhold, fremtidssikret adgang til vand, transmissionsnet og mulighed for udnyttelse af overskudsvarme

1 medlem, Jørgen Lundsgaard (Liste B) tager orienteringen til efterretning uden bemærkninger.

2 medlemmer, Liste V kan ikke tage orienteringen til efterretning med de afgivne bemærkninger og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

V ønsker at følge Plan- og Lokalsamfundsudvalgets indstilling om at udsætte sagen med henblik på yderligere indhentning af viden om projektet.

Vi som politikere bør træffe vores beslutninger på faktuelt grundlag og ikke på gisninger.

Udsat

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende..

Godkendelse af Drejø Gammelhavns Regnskab 2023.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales

• At Drejø Gammelhavns regnskab og status for 2023 godkendes

Jævnfør gældende aftale af 22. februar 1996, har Drejø Havnelaug fremsendt Drejø Gammelhavns regnskab for 2023 til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Ingen

Ingen

Kommunalbestyrelsen

Indstilles, idet udvalget samtidig foreslår, at kompetencen til at godkende regnskabet fremover delegeres til udvalget.

Afbud fra Mikael Hansen (A) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Indstilles.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Godkendelse af budget 2025 inkl. Overslagsår for Beredskab Fyn.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse:

• At forslag til budget 2025 jf. notatet ”Forslag til budget 2026 inkl. Overslagsår” godkendes.

Jf. vedtægterne skal Beredskabskommissionen hvert år udarbejde et budget og flerårigt budgetoverslag. Efterfølgende skal budgetforslaget fremsendes til ejerkommunerne senest den 15. juni til godkendelse.

Budget 2025 er lavet ud fra den fordelingsnøgle som blev godkendt i 2020. Fordelingsnøglen er indbyggertal i kommunerne pr. 1. januar det år hvor budgettet godkendes.

Såfremt ejerkommunerne ikke har bemærkninger til budgettet vil det være godkendt.
Budgettet er beregnet med udgangspunkt i budget 2024 og indeholder derfor 2. pct. reduktionen pr. 1.1. 2024. Udgift til redningsvogn i Svendborg er fjernet i 2025 og fremadrettet.

Herudover er der tilkøb i Svendborg kommune af 2. min. beredskab i hverdagene i dagtimerne.

Svendborg kommunes bidrag fremgår af bilag og udgør 13.833.756 kr. i 2025.

Beredskab Fyns vedtægter

Økonomiudvalget.

I forbindelse med godkendelse af budget 2021 fik Økonomiudvalget kompetencen til at godkende budgettet, når der ikke er væsentlige ændringer i budgetgodkendelsen.

Godkendt.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Der blev orienteret om Blå-fest, der afholdes igen i 2025. Man drøftede herudover processen omkring håndteringen af investeringscases.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Den Grønne Ungdomsbevægelse anmoder om tilladelse til opsætning af en biodiversitetsbænk et sted i Svendborg Kommune, i forbindelse med Europaparlamentsvalget

Direktionen anbefaler at:

• Økonomiudvalget træffer beslutning om hvorvidt der må opsættes bænk.

Den Grønne Ungdomsbevægelse, vil gerne høre om det er muligt at opsætte en bænk et sted i kommunen.

Meningen med bænke-projektet er at de har en fornemmelse af at Europaparlamentsvalget den 9. juni 2024 er noget der bliver overset hos danskerne.

De har valgt ikke at lave en traditionel kampagne, men i stedet for lave noget som folk lægger mærke til og kan bruge i deres hverdag.

Der er designet en snegle-bænk og en bi-bænk, som skal sættes op i forskellige byer i perioden op til valget.

Der vil på bænken være en lille tekst som handler om at EU-politik kan være mange ting, for eksempel biodiversitet, og at de opfordrer folk til at stemme grønt til valget den 9, juni.

Ingen.

Er ikke gjort op.

Økonomiudvalget

Et flertal bestående af A., Ø og F godkender, at der gives tilladelse til opsætning af bænken. Liste V var imod, idet man i stedet kun ønskede at give tilladelse til opsætning på torvedage.  Liste C undlod at stemme.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.