Økonomiudvalget

Borgerrådgiverens årsberetning for 2024

Direktionen indstiller at:

• Økonomiudvalget overfor kommunalbestyrelsen anbefaler, at borgerrådgiverens årsberetning for 2024 tages til efterretning.

Det følger af borgerrådgiverens funktionsbeskrivelse, at borgerrådgiveren årligt skal afgive en beretning til kommunalbestyrelsen om arbejdet i borgerrådgiverfunktionen i det forgangne år.

Dette er den nuværende borgerrådgivers 3. beretning og den 5. beretning fra borgerrådgiverfunktionen i Svendborg Kommune.

Beretningen har til formål at give et indblik i årets henvendelser og samt hvordan borgerne, der har henvendt sig hos borgerrådgiveren, har oplevet at være i kontakt med Svendborg Kommune. Borgerrådgiveren kan i sin beretning give forslag og anbefalinger til kommunens politiske niveau og administrationen.

Borgerrådgiveren har i beretningsperioden fra 1. januar 2024 til udgangen af december 2024 registreret 205 borgerhenvendelser/borgersager.

Af de 205 borgerhenvendelser er 126 registreret som klager, mens 79 henvendelser har anden karakter. Henvendelser af anden karakter udgør primært henvendelser med anmodninger om vejledning, samt henvendelser, hvor borger er blevet viderehenvist til forvaltningen med henblik på videre foranstaltning.

I beretningen for 2024 følger borgerrådgiveren op på anbefalinger fra 2023, ligesom der afgives følgende 3 nye anbefalinger:

• Anbefaling om øget fokus på sagsoplysningsprocessen
• Anbefaling om øget fokus på at tage ansvar for begåede fejl
• Anbefaling om øget fokus på risikoen for forråelse

Ingen for 2025.

Ingen.

Kommunestyrelseslovens § 65e.

Funktionsbeskrivelse for borgerrådgiveren i Svendborg Kommune.

Kommunalbestyrelsen

At årsrapporten tages til efterretning.

Whistleblowerudvalget indstiller, at Økonomiudvalget tager whistleblowerudvalgets årsrapport 2024t til efterretning.

Ifølge Lov om beskyttelse af whistleblowere § 27 offentliggøres årligt oplysninger om Svendborg Kommunes whistleblowerordning. Dette sker på kommunens hjemmeside.

Årsrapporten 2024 om whistleblowerordningen dækker perioden fra 1. januar 2024 til 31. december 2024.

Godkendelse af udkast til Svendborg Kommunes ”Årsregnskab & beretning 2024”.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at:

• Udkast til ”Årsregnskab & beretning 2024” for Svendborg Kommune godkendes, og sammen med tilhørende bilag / oversigter overgives til revision jf. styrelseslovens §45.

Der forelægges udkast til "Årsregnskab & beretning 2024" for Svendborg Kommune. 

Beretningen indeholder en overordnet regnskabsaflæggelse med fokus på kommunens samlede økonomi, og som bilag på sagen ligger:

• Fagudvalgsberetninger 2024
• Anlægsregnskab 2024
• Regnskabsoversigter 2024
• Ejendomsfortegnelse pr. 31.12.2024

Regnskabet udviser et samlet driftsoverskud på 307,1 mio. kr. imod vedtaget budget på 206,9 mio. kr. og et korrigeret budget på 204,8 mio. kr.

Der har i 2024 været afholdt anlægsudgifter for netto 171,0 mio. kr., imod vedtaget budget på 140,0 mio. kr. og et korrigeret budget på 213,2 mio. kr.

Kommunens samlede likvide ultimo beholdning er øget med ca. 135,1 mio. kr., fra en negativ beholdning ultimo 2023 på ca. -97,8 mio. kr., til en positiv beholdning ultimo 2024 på ca. 37,2 mio. kr.

Likviditeten var i gennemsnit 218,0 mio. kr. i 2024, opgjort efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregningsmodel for gennemsnitsbeholdning.

Som led i regnskabsaflæggelsen er overførsler af restbevillinger fra 2024 til 2025-26 blevet behandlet på Økonomiudvalgs- og Kommunalbestyrelsesmøderne i marts 2025.

Udkast til Årsregnskab & beretning 2024 fremlægges efter godkendelse, sammen med bilagene: Fagudvalgsberetninger 2024, Anlægsregnskab 2024, Regnskabsoversigter 2024 og Ejendomsfortegnelse pr. 31.12.2024, på Svendborg Kommunes hjemmeside.

Den økonomiske konsekvens for regnskabsaflæggelsen indgik i dagsordenspunkt for overførsler fra 2024 til 2025/26.

Ingen.

Lov om Kommunernes Styrelse, og Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner.

Kommunalbestyrelsen.

I henhold til Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter er der udarbejdet en opgørelse over forbruget af eksterne konsulenter for 2024.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at

• opgørelsen over konsulentforbruget for 2024 tages til efterretning.

Afledt af budgetforliget for 2019 vedtog Økonomiudvalget d. 11. december 2018 ”Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter”.

Retningslinjerne betyder for alle direktørområder, at et påtænkt køb af en ekstern konsulent over 150.000 kr. i såvel drifts- som anlægssager skal bringes op i og godkendes af det enkelte fagudvalg.

Administrationen har jf. retningslinjerne udarbejdet en opgørelse over konsulentforbruget for 2024, hvori der også er medtaget konsulentforbruget for årene 2021-2023.

Ingen.

Der er ingen CO2-mæssige konsekvenser forbundet med opgørelsen.

Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter

Indkøbs- og Udbudspolitikken

Drøftelse af budget 2026.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

• At udvalget drøfter eventuelle udvidelsesønsker og udfordringer til budget 2026.

På møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 3. marts 2025 blev udvalget orienteret om principper og pejlemærker i den overordnede budgetproces for budget 2026. Udvalgets egen budgetproces blev godkendt.

På møderne i april til juni 2025 drøftes eventuelle udvidelsesønsker og udfordringer til budget 2026, inklusive finansiering. Jævnfør budgetprocessen kan der fremsendes op til tre udvidelsesønsker til drift og ligeledes vedrørende anlæg. Udvidelsesønsker og udfordringer fremsendes til budgetdrøftelserne senest på udvalgets møde i juni.

På baggrund af udvalgets drøftelser på dagens møde foretages nærmere beskrivelser af eventuelle udfordringer samt udvidelsesønsker til behandling på møderne i maj/juni.

Økonomiudvalget har desuden godkendt på møde den 18. marts 2025, at folkeskolen tages op som et tværgående og overordnet tema i de politiske forhandlinger om budget 2026

Vil fremgå af de enkelte beskrivelser.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.

Kultur- og Fritidsudvalget.

Drøftet.

Desuden besluttede udvalget at oversende et tværgående projekt til Økonomiudvalget omhandlende en styrkelse af Museum Sydfyn herunder Maritimt Oplevelsescenter.

Orientering om anlægsseminar 29. april 2025.

Orientering om statens afbureaukratiseringsforslag.

Drøftelse af Økonomiudvalgets eget budget 2026.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At orientering om anlægsseminar tages til efterretning.
• At Regeringens afbureaukratiseringsforslag tages til efterretning og afventer yderligere udmelding fra ministeriet med opgørelse af evt. potentiale, og at evt. potentiale som udgangspunkt medgår til udmøntning af allerede budgetlagte administrative besparelser, samt udmøntning af årlig effektiviseringsprocent på 0,3 pct.
• At udvalget drøfter eventuelle temaer til budget 2026.

Oplæg til anlægsseminar den 29. april 2025:

Jf. budgetproceduren afholdes der anlægsseminar den 29. april 2025, hvor administrationen har fået til opgave at udarbejde et periodiseret anlægsbudget for 2025-2029. Det periodiserede anlægsbudget udarbejdes med afsæt i budget 2025 inkl. overførsler fra 2024, det tekniske budget 2026-2029, samt pejlemærke for et overordnet anlægsloft på 160 - 170 mio. kr. årligt og en årlig gennemsnitslikviditet på min. 150 mio. kr.

Økonomiudvalget vil på mødet få en orientering om program og materiale til anlægsseminaret, som udsendes til kommunalbestyrelsen senest den 24. april 2025.

Regeringens afbureaukratiseringsforslag:

Som led i det flerårige samarbejdsprogram, som regeringen og KL har etableret for at understøtte færre udgifter til administration i kommunerne, er der aftalt 113 forenklingsforslag.

KL og Finansministeriet har primo 2025 gjort overordnet status på udmøntning. Den fulde effekt at tiltagene er endnu uklare, da en stor del af de væsentligste tiltag mangler at blive udmøntet. Med udgangspunkt i de tiltag, som kommunerne kan arbejde med på nuværende tidspunkt, vurderer KL, at besparelsespotentialet på landsplan udgør 60 – 85 mio. kr. i 2025 svarende til ca. 0,6 – 0,85 mio. kr. for Svendborg Kommune.

Realisering af potentialet kan være vanskeligt at realisere fuldt ud, fordi de administrative besparelser kun gør sig gældende i enkelte kommuner, er af begrænset størrelse eller er spredt ud over mange forskellige medarbejdere. I forlængelse heraf anbefaler direktionen, at evt. besparelser forbliver på de respektive områder og medgår til udmøntning af det årlige effektiviseringskrav på 0,3 procent.

Udover ovennævnte forenklingsforslag har KL i samarbejde med kommunerne afleveret yderligere knap 100 forslag, som der pt. afventes tilbagemelding på.

Økonomiudvalg Budget 2026

I henhold til budgetproceduren drøfter udvalgene på møderne i april til juni 2025 eventuelle udvidelsesønsker og udfordringer til budget 2026, inklusive finansiering. Jævnfør budgetprocessen kan der fremsendes op til tre udvidelsesønsker til drift og ligeledes vedrørende anlæg. Udvidelsesønsker og udfordringer fremsendes til budgetdrøftelserne senest på udvalgets møde i juni.

På baggrund af udvalgets drøftelser på dagens møde foretages nærmere beskrivelser af eventuelle udfordringer samt udvidelsesønsker til behandling på møderne i maj/juni.

Økonomiudvalget har desuden godkendt på møde den 18. marts 2025, at folkeskolen tages op som et tværgående og overordnet tema i de politiske forhandlinger om budget 2026.

Pt. ingen.

Ej relevant.

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomiudvalget.

Svendborg Kommunes befolkningsprognose 2025.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at:

• Befolkningsprognosen 2025-2038 tages til efterretning.

Befolkningsprognosen beskriver forventningerne til den fremtidige befolkningsudvikling. Prognosen anvendes bl.a. til overordnet kapacitetsmæssig planlægning af aldersrelaterede serviceområder. Den danner ligeledes grundlag for udarbejdelse af mere specifikke prognoser bl.a. på dagtilbudsområdet og klasse- og elevtalsprognosen på skoleområdet.

Det vedhæftede notat indeholder, ud over en beskrivelse af prognosen, en kort opsummering af Svendborg Kommunes befolkningsudvikling i 2024, som viste en stigning på 274 personer, hvor der i den seneste prognose var forventet en stigning på 171 personer. Der er medtaget flygtninge fra Ukraine, andre ind- og udrejste, fødselsbalance og mellemkommunale flytninger.

Prognosen for 2025 og frem, viser en forventning om en moderat stigning i folketallet i hele prognoseperioden, som går frem til år 2038.

Boligprogrammet er udarbejdet af planafdelingen på baggrund af de generelle kommuneplanrammer, den historiske udvikling og aktiviteten på boligmarkedet. I 2024 blev der bygget lidt færre boliger end forventet. Det forventes, at eventuelt udskudte projekter, i kombination med nye projekter, vil stabilisere byggeriet i 2025 og 2026. Forventningerne til boligbyggeriet i de næste år bygger på konkrete projekter, som der arbejdes aktuelt med. Nogle projekter kan tænkes at være udskudt pga. inflationen, men forventes ikke at gå i stå. Forventningen til den høje byggeaktivitet bygger på en fortsat stigende interesse for at investere i nye boligprojekter, fra private udviklere.

Notatet indeholder desuden en kort redegørelse for afvigelser dels ift. sidste års prognose, og dels prognosen fra Danmarks Statistik (2024).

Udviklingen i befolkningen kan have afledt økonomiske konsekvenser på bl.a. dagtilbuds-, skole- og ældreområdet, hvor budgettet tilpasses udviklingen i befolkningen jf. kommunens demografimodeller

Ej relevant

Økonomiudvalget

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om ordningen, hvor kommunalbestyrelsens medlemmer har mulighed for at vælge vederlag i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal være gældende for valgperioden 2026 -2029.

Direktionen indstiller at økonomiudvalget anbefaler at Kommunalbestyrelsen:

Ikke tilvælger beslutning om at ordningen med vederlag som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for kommunalbestyrelsens medlemmer skal gælde i valgperioden 2026 – 2029.

Pr. 1. januar 2026 ændres styrelsesloven, det betyder at kommunalbestyrelsen fremover senest 6 måneder før funktionsperiodens udløb kan beslutte, om ordningen, hvor kommunalbestyrelsens medlemmer har mulighed for at modtage vederlag i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal være en mulighed i Svendborg kommune den kommende valgperiode.

Beslutningen kan ikke ændres af den nyvalgte kommunalbestyrelse i løbet af den næste valgperiode.

Kommunalbestyrelsen skal inden den 30. juni 2025 beslutte, om ordningen, hvor der ydes vederlag i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal gælde i Svendborg Kommune i valgperioden 2026 – 2029.

Ordningen har indtil nu været en lovhjemlet mulighed for kommunalbestyrelsens medlemmer.

Ved udgangen af hvert år vælger hvert medlem, om vedkommende ønsker at modtage fast vederlag eller vederlag i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste den gældende år.

Vælges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, reduceres det faste vederlag (reduktion er 24.511 kr. i 2024).

Til gengæld modtager man i henhold til den vedtagne retningslinje erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tid brugt på møder, kurser og seminarer samt en række øvrige aktiviteter som led i varetagelse af hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen.

Retningslinjer for ”Vederlag og godtgørelser for Byrådet” er vedlagt

Lovændringen er med baggrund i KL’s henvendelse til ministeriet ved brev af 30. juni 2023, med en opfordring til at fjerne bestemmelsen i styrelsesloven, om mulighed for vederlag i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet ordningen efter KL’s opfattelse er utidssvarende.

KL skriver endvidere at i forhold til selvstændige erhvervsdrivende kan det være vanskelig for medlemmet selv at fremskaffe nødvendig dokumentation, samt for de kommunale forvaltninger og for kommunalbestyrelsen, som i sidste ende har ansvaret for at sikre den fornødne dokumentation, som består i at opgøre og sikre dokumentation for den tabte arbejdsfortjeneste, som en selvstændigt erhvervsdrivende havde på grund af hvervet.

Administrationen tilslutter sig KL’s betragtninger af flere grunde:

• Manglende økonomisk forudsigelighed.
• Administrativ tungt og kræver en del ressourcer at varetage ordningen.
  Ordningen kan bruges af både ansatte og selvstændige erhvervsdrivende. Ordningen kræver at der hver måned afleveres dokumentation for tabet, som så skal gennemgås for administrationen og sammenholdes med kommunalbestyrelsen retningslinjer for tabt arbejdsfortjeneste. Specielt selvstændige erhvervsdrivende kan være svære at dokumentere.

Siden 2007 har muligheden kun været anvendt af et kommunalbestyrelsesmedlem i en del af perioden 2018 – 2021., så der vil ikke ændres på praksis ved en afskaffelse af muligheden.

Såfremt kommunalbestyrelsen tilvælger ordningen for perioden 2026 – 2029, udarbejder administrationen en sag, hvor der skal tages stilling til dokumentationskrav ved brug af ordningen om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet den nye styrelseslov giver andre muligheder for dokumentationskrav.

Såfremt Kommunalbestyrelsen ikke tilvælger ordningen, vil Bilaget vedr. ”Vederlag og godgodtgørelse” blive tilrettet, og afsnit om tabt arbejdsfortjeneste fjernet, samtidig ændres Byrådet til Kommunalbestyrelsen.

Der er ikke afsat særlige midler i budgettet til vederlag i form af erstatning  for tabt arbejdsfortjeneste.

Anvendes ordningen vil det betyde en større udgift til det politiske arbejde som ikke er budgetlagt, da det må formodes at et kommunalbestyrelsesmedlem kun vil anmode om tabt arbejdsfortjeneste såfremt der er en øget indtjening for vedkommende.

Styrelsesloven § 16 stk. 5 gældende fra 1. januar 2026.

Lovforslag L 48 vedtaget af Folketinget 12. december 2023.

Kommunalbestyrelsen.

Den selvejende institution Mærskgårdens Udbygning har anmodet om at Svendborg Kommune giver en kommunegaranti på 1,1 mio. kr. som medfører tilsvarende deponering. 

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

• At der stilles kommunegaranti for en kassekredit/lån på 1,1 mio. kr. til Den selvejende institution Mærskgårdens Udbygning til udskiftning af energikilde.
• At beløbet til deponering på 1,1 mio. kr. finansieres af allerede afsat beløb til deponering udvidelse af Tandklinik.
• At restbeløbet på 0,9 mio. kr. vedr. Tandklinikken tilgår puljen i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 7,7 mio. kr. til at udskifte energikilden på Mærskgården og Mærskgårdens Udbygning fra gas til luft-vand varmepumpe. Udskiftningen vil reducere CO2-belastningen med 192 tons pr. år, og samtidig vil det medføre lavere omkostninger for beboerne til opvarmning.

På grund af institutioners forskellighed skal de to institutioner individuelt tilvejebringe den nødvendige finansiering, der måtte ligge ud over den bevilgede sum. Bestyrelsen for institutionerne har besluttet, at en overskridelse af budgettet ikke må medføre stop for projektet, idet det med et så stort fondstilskud aldrig bliver mere fordelagtigt for institutionerne at foretage investeringen.

Den forholdsmæssige andel til Mærskgårdens Udbygning forventes at udgøre 1,1 mio. kr. inkl. afsat beløb til uforudset udgifter.

En lånegaranti vil kræve deponering på 1,1 mio. kr., da der ikke forventes ledig låneramme.
Der er afsat deponering på 2,0 mio. kr. vedr. udvidelse af Tandklinikken. Men beløbet skal ikke anvendes, på grund af modregning i opsagt lejemål. Restbeløbet på 0,9 mio. kr. tilgår puljen i forbindelse med regnskabsafslutningen, og de årlige frigivelser tilpasses den nye deponering.

Ikke vurderet.

 Bekendtgørelse nr. 1484 af 5. december 2024 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen besluttede med budget 2025 at afsætte 500.000 kr. til udarbejdelse af en udviklingsstrategi for vækst og samarbejde i Svendborg Bymidte. Der skal nu tages stilling til, hvorledes udviklingsstrategien og den tilhørende økonomi skal udmøntes

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At Model 3 for en femårig udviklingsstrategi for Svendborg bymidte godkendes.
• At administrationen bemyndiges til at lave udbud på rådgiverydelse for udarbejdelse af en udviklingsstrategi for bymidten.
• At der udarbejdes et budgettema til de kommende budgetforhandlinger 2026 med henblik på at kunne iværksætte yderligere handlinger på baggrund af den femårige udviklingsstrategi for Svendborgs bymidte.

Med Budget 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen, at ”Der afsættes 500.000 kr. til udarbejdelse af en femårig udviklingsstrategi for vækst og samarbejde i Svendborg bymidte. Strategien skal fremtidssikre bymidten ved at give støtte og opbakning til butikkerne og det lokale erhvervsliv, så Svendborg kan forblive en livlig og dynamisk handelsby”.

I januar 2025 havde Kommunalbestyrelsen en temadrøftelse om metode og modeller for en fremtidig udviklingsstrategi.

Detailhandelsundersøgelse

I forbindelse med forslag til Kommuneplan 2025-37, er der udarbejdet en detailhandelsundersøgelse af Svendborg Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende anbefalinger for Svendborg Bymidte:

-         De mest centrale gader skal styrkes og understøttes til placeringen af butikker og kundevendte funktioner.

-         Udbuddet af oplevelser skal styrkes centralt i Svendborg Bymidte.

-         Samarbejdet på alle niveauer i bymidten skal understøttes

-         Dyrk mangfoldigheden, både i forhold til udbud af butikker og aktivt byliv med andre oplevelser end shopping. Både med interessante byrum, der opfordrer til ophold og fortsat mulighed for permanente og midlertidige oplevelser og events

Herudover fremgår det, at ”…for at styrke detailhandelen i kommunen bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører (kommunen, detailhandlerne, interesseorganisationer og ejendomsbesiddere m.fl.) fortsat aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. En tæt dialog og koordinering vil være essentiel for at sikre en bæredygtig handelsstruktur og den bedste positive udvikling af detailhandlen.

Nogle opgaver bør som udgangspunkt løses af Svendborg Kommune, mens ansvaret for andre opgaver ligger hos detailhandlen eller en af de andre aktører. Andre opgaver kan kun løses i et samarbejde mellem de forskellige interessenter. ”

Modeller

Med baggrund i ovenstående anbefalinger har administrationen udarbejdet 3 modeller for udmøntning af udviklingsplanen, som på forskellig vis kan medvirke til at realisere udviklingsstrategien:

Modellerne anviser forskellige strategiske greb, som kan anvendes hver for sig eller i forlængelse af hinanden:

Model 1 tager udgangspunkt i erhvervskontorets indsatser og konkrete tiltag indenfor erhverv, turisme og kultur:

-         Styrkelse af detailhandlen, herunder på sigt med tilbud om kompetencetilførsel

-         Markedsføring:

• Markedsføring af Svendborg som handelsby
• Markedsføring ift. turisme/dagsgæster

-         Attraktiv bymidte med:

• Kommercielle events mhp. at generere kunder til byen
• Aktiviteter på torve, pladser og gågader
• Udsmykning af bymidte

Model 2 bygger videre på indsatser i Model 1 vedr. Erhverv, Turisme og Kultur og tilføjer Arealanvendelse:

Med udgangspunkt i detailhandelsanalysen bør der vurderes på bymidtens anvendelse og planmæssige afgrænsning af funktioner med henblik på at fremtidssikre bymidtens udvikling. Det kan blandt andet omhandle revision af de planmæssige afgrænsninger samt områdets anvendelse, set i forhold til brugernes konkrete adfærd og anvendelse af byen. Det omhandler blandt andet, hvor folk faktisk opholder sig, hvor de oplever grænser eller overgange, og hvordan de planmæssige rammer kan tilpasses for at sikre en god understøttelse af bymidten.

Model 3 bygger videre på indsatserne fra model 1) Erhverv, Turisme og Kultur, model 2) Arealanvendelse og tilføjer et tredje indsatsområde, model 3) Det fysiske miljø.

Model 3 er en helhedsorienteret model, som inkluderer en strategi for et fysisk løft af bymiljøet, herunder understøttende byrum, natur og klima samt trafik og infrastruktur. Der er på den måde tale om en samlet udvikling af en attraktiv handelsby i forlængelse af kommunens udviklingsstrategi. Herudover inkluderer det arbejde med kommunens mobilitetsplan, klimahandleplanen samt øvrige relevante analyser, planer og strategier. Se bilag 1(bilag 1. Model udviklingsstrategi)

Det er administrationens anbefaling, at der arbejdes videre med en nærmere detaljering af model 3. Denne model vurderes bedst ift. udarbejdelse af en inddragende og helhedsorienteret strategi, der dels kan pege på handlinger nu og her og dels kan sætte en fælles retning for handlinger på længere sigt, for herved at medvirke til at fremtidssikre bymidten.

Vedlagt som bilag til sagen er:

• Forslag til strategisk udviklingsplan for bymidten
• Handlingsplan 2025 fra Shopping Svendborg 

Der er afsat 500.000 kr. i budget 2025, som ønskes frigivet. Afhængig af hvilken model der vælges, anbefales det, at lade Svendborg Event & Turisme udmønte en del af midlerne:

Ved valg af model 3 anbefales det at Svendborg Event & Turisme udmønter 100.000 kr. i 2025 til aktiviteter i bymidten, herunder markedsføring af Svendborg som handelsby.

De resterende midler anbefales anvendt til ekstern rådgivning, mhp. at sikre specialistviden til brug for en samlet udviklingsstrategi, herunder workshops, borgerinddragelse, spørgeundersøgelse og inspiration til midlertidige aktiviteter. Da brugen af ekstern rådgiver overstiger grænseværdien for brug af ekstern rådgiver på 150.000 kr., søges der en godkendelse af dette.

Kommunalbestyrelsen

Venstre stillede følgende forslag:
 

”Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at ”Langsigtet strategi 2025 - 2029 fra Shopping Svendborg” lægges til grund for det videre arbejde. Det afsatte budget på 500.000 kr. i 2025 overføres til Svendborg Event og Turisme og allokeres til Svendborg Event og Turisme og Shopping Svendborg, som i fællesskab arbejder på implementering af udviklingsstrategien. Desuden udarbejdes et budgettema til de kommende budgetforhandlinger for 2026-2029 med henblik på det fortsatte arbejde med handleplanen fra 2026.”
 

Udvalget godkendte forslaget, under forudsætning af, at det optages som budgettema, med henblik på en sammenhængende strategisk plan for bymidten.
 

Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at ”Langsigtet strategi 2025-2029 fra Shopping Svendborg” lægges til grund for det videre arbejde. Det afsatte budget på 500.000 kr. i 2025, overføres til Svendborg Event og Turisme, og allokeres til Svendborg Event og Turisme og Shopping Svendborg, som i fællesskab arbejder på implementeringen af udviklingsstrategien. Desuden udarbejdes et budgettema til de kommende budgetforhandlinger for 2026-2029 med henblik på det fortsatte arbejde med handleplanen fra 2026.

Der forudsættes et budgettema, med henblik på en sammenhængende strategisk plan for bymidten.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Anders Johansson (C) var fraværende. Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.

Teknik- og Miljøudvalget tilslutter sig anbefalingerne fra Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Grundet stigende efterspørgsel på sundheds- og wellnessaktiviteter samt et behov for at øge indtægtsgrundlaget, ønsker Svendborg Svømmeland at etablere et udendørsområde med årstidsbassin og sauna.

Formålet er at imødekomme en stigende efterspørgsel på sundheds- og wellnessaktiviteter samt at øge indtægtsgrundlaget og derved kunne indfri indtægtsbudgettet og finansiere anlægsinvesteringen over en årrække.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales

• At der bevilliges og frigives en samlet anlægsbevilling på 6,4 mio. kr. til udviklingsprojektet med etablering af udendørsområde ved Svendborg Svømmeland. Såfremt beløbet efter projektering overstiger 6,4 mio. kr., vil administrationen revurdere muligheden for at realisere projektet.
• At ovenstående anlægsbevilling finansieres ved indarbejdelse af en negativ driftsramme på 6,4 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalget område, under Centeret for Ejendomme og Teknisk Service eksisterende driftsramme
• At godkende brugen af ekstern rådgiver

Svendborg Svømmeland blev etableret i 1994 i forbindelse med Landsstævnet og har siden fungeret uden nogle former for facilitetsudvidelser. Med stigende efterspørgsel på sundheds- og wellnessaktiviteter samt et behov for at øge indtægtsgrundlaget foreslås en udvidelse af nyt udendørsområde, se bilag 1 (Bilag 1. Ideoplæg udarbejdet af arkitektfirmaet Arne Birk) og bilag 2 (Bilag 2. Kortinfo tegning af udendørsområdet).

Anlægsudgifterne forbundet med etableringen af udendørsområdet finansieres via en negativ driftsramme på 6,4 mio. kr. inden for den eksisterende ramme, som vil udlignes i forbindelse med øgede indtægter grundet de nye faciliteter. Anlægsinvesteringen vil dermed blive betalt af via de afledte øgede indtægter. 

Udvidelsen omfatter etablering af et ca. 300 m² stort udendørsområde med følgende faciliteter:

• Årstidsbassin til helårsbrug
• Fællessauna med plads til ca. 60 personer til afvikling af saunagus
• Terrasseområde som et rekreativt område for gæster
• Udendørs koldtvandsbrusere til brug i forbindelse med sauna og saunagus

Udendørsområdet anlægges i harmoni med omgivelserne, hvor der vil være fokus på bæredygtigt materialevalg og grøn energi, i det omfang det er muligt.

En fællessauna vil give forbedret opsyn for personalet, og øge sikkerheden til gavn for brugerne. Det vurderes, at en indskrænkning af åbningstiden i de eksisterende saunaer til dels vil modsvare det øgede energiforbrug. 

Andre kommuner, der har etableret lignende udendørs wellness-faciliteter, har oplevet en markant øget brug af svømmehallerne, både blandt faste brugere og nye målgrupper. Erfaringerne viser, at særligt fællessaunaer og helårsbassiner tiltrækker et bredt publikum, herunder motionister, familier, turister og ældre borgere.

Flere kommuner rapporterer også, at anlæggene har en positiv effekt for sårbare grupper, fx personer med kroniske smerter eller psykiske udfordringer, som oplever, at årstidsbassiner og saunaer har en gavnlig effekt på deres velvære. Ligeledes har andre kommuner lavet målrettede tilbud til veteraner. En indsats vil ske i samarbejde med Sundhedsafdelingen i Svendborg Kommune.

Et udendørsområde med fokus på velvære og rekreation understøtter dermed både folkesundheden og den kommunale strategi om at fremme aktive fællesskaber og turisme.

Etablering af et udendørs område vil også kunne understøtte Svendborg Svømmelands indtægtsgrundlag og dermed kunne imødekomme fremskrivninger på indtægter.

Priserne for adgang til Svømmeland ligger på niveau med andre sammenlignelige svømmehaller i andre kommuner, og det er vurderingen, at produktet er prisfølsomt.

Prisstigninger vurderes ikke mulig, uden risiko for at ekskludere grupper af borgere fra at komme i Svendborg Svømmeland, hvilket ikke er hensigtsmæssig. Det vurderes derimod muligt at imødekomme en øget indtjening gennem udvikling og udvidelse af Svendborg Svømmelands faciliteter.

Det er administrationens vurdering, at prisstigninger kan begrænses helt eller delvis i 2-3 år på de ordinære billettyper, alternativt mindre takststigninger end budgetterne fremskrives med.

Anlægsudgifterne forbundet med realiseringen af projektet er estimeret til 6,4 mio. kr. og indeholder etableringen af et årstidsbassin til helårsbrug, fællessauna, terrasseområde og udendørs koldtvandsbrusere.

Anlægsudgifterne søges finansieret ved indarbejdelsen af en negativ pulje på 6,4 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalget område, under Centeret for Ejendomme og Teknisk service eksisterende driftsramme. Udligningen af den negative pulje skal ske over en årrække indenfor Teknik og Miljøudvalgets eksisterende driftsramme.

Realiseringen af projektet vil medføre en øget indtægt, som skal sikre tilbagebetaling af anlægssummen. Hastigheden på tilbagebetalingen vil afhænge taksten og antal brugere. Taksterne bliver forelagt til godkendelse i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2026. Administrationen forventer en tilbagebetalingstid på maksimalt 10 år.

De forventede merindtægter skal være med til at imødekomme den udfordring der er på indtægterne, da indtægtsbudgettet stiger, men ikke taksterne. I 2025 skal der skabes omsætning for 233 t.kr. mere i forhold til 2024 grundet fremskrivninger, hvilket er en tilbageværende udfordring, som er svær at imødekomme med de nuværende faciliteter.

Herudover vil evt. merindtægter kunne bidrage til nedbringelsen af den negative anlægspulje.

Da brugen af ekstern rådgiver forventes at overstige den politisk godkendte grænse på 0,15 mio. kr. søges der om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Den samlede CO2-påvirkning af projektet forventes at blive neutral.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Beslutning om valg af grund til opførelse af skæve boliger.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At der træffes beslutning om valg af én af følgende grunde til etablering af nye skæve boliger
  • Tved Kirkevej 5, 5700 Svendborg
  • Tankefuld, 5700 Svendborg
  • Hellet 14, 5700 Svendborg

Direktionen indstiller til Plan – og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• At der igangsættes ny planlægning for den valgte grund

Direktionen indstiller til Teknik – og Miljøudvalgets godkendelse,

• At anlægsmidlerne på 2 mio. kr. frigives til realisering af projektet

Baggrund

Der er stigende behov for boliger til borgere med social udsathed og hjemløshed. Regeringens hjemløsereform, der trådte i kraft 1. oktober 2023, stiller tydeligere krav til kommunerne om at finde passende og egnede boligløsninger til borgere, der er ramt af hjemløshed, idet refusionsreglerne er ændret, så kommunerne får mindre statsrefusion. Hidtil har kommunerne fået refunderet halvdelen af deres udgifter til denne gruppe borgere, som havde ophold på forsorgshjem. Nu kan kommunerne kun få statsrefusion i fire måneder – og fra 2026 i højst tre måneder.

Skæve boliger kan være en økonomisk bedre løsning for Svendborg Kommune sammenlignet med borgeres ophold i § 110-boformer som fx forsorgscentre. Derudover har Beboerklagenævnet fremsendt en henvendelse til Svendborg Kommune med opfordring til at undersøge behovet for at etablere skæve boliger.

På baggrund af et stigende behov for boliger til borgere i hjemløshed, blev der i Budget 2025 afsat 2,0 mio. kr. til opførelse af ca. 8-10 nye skæve boliger. Opførelsen af de skæve boliger understøtter også realiseringen af masterplanens på det sociale områdes tema om "Boliger til borgere i hjemløshed".

Projektet gennemføres i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB), der fungerer som bygherre.

Målgruppen for skæve boliger

Målgruppen for de nye skæve boliger er borgere i hjemløshed som samtidigt er socialt udsatte mennesker med psykiske eller sociale udfordringer. Disse borgere har svært ved at passe ind i traditionelle boligformer. De har typisk behov for en bolig der er afskærmet fra andre, da de ofte trives bedst i en mere rolig og uforstyrret tilværelse.

Samtidig er det centralt, at der er god transportforbindelse til bymidten af Svendborg, da mange af borgerne har en stærk tilknytning til bylivet. En stor del af borgernes netværk og sociale støtte befinder sig ofte i centrum af byen (Svendborg), som for eksempel sundhedstilbud, varmestuen, misbrugsbehandling og sagsbehandling. Uden nem adgang til byen risikerer borgerne at blive isolerede, hvilket kan forværre deres situation.

Proces og vurdering af potentielle grunde 

Den indledende del af projektet har, med afsæt i borgernes behov, været at finde en egnet relativ bynær byggegrund, til opførelse af de skæve boliger. Der har været afsøgt i alt 17 grunde, der hovedsageligt har været kommunale, men heriblandt også enkelte ejet af almene boligforeninger og private aktører. Lovgivningsmæssigt kan der stilles en kommunal grund vederlagsfrit til rådighed for projektet, hvilket er en forudsætning for at få den samlede projektøkonomi til at hænge sammen.

Udover ejerforholdet er de potentielle byggegrunde alle screenet ud fra en tværfaglig vurdering med fokus på både det planfaglige, socialfaglige, økonomiske og boligselskabets perspektiver og behov.

I bilag 1 (”Bilag 1: samlet oversigt og screeningsskema for grunde”) indgår et geografisk oversigtskort, de faglige perspektiver og vurderingskriterier samt konklusionerne for alle 17 grunde. Udover den administrative faglige screening, har der været afholdt en besigtigelse af udvalgte grunde med borgere i målgruppen for de skæve boliger, som har givet supplerende input til den socialfaglige vurdering.

Valg af endelig grund

På baggrund af den samlede screening og vurdering, står nedenstående tre grunde tilbage, som egnede i forhold til opførsel og placering af de skæve boliger.

-         Tved Kirkevej 5, 5700 Svendborg

-         Tankefuld, 5700 Svendborg

-         Hellet 14, 5700 Svendborg

I bilag 2 (”Bilag 2: Endelige grunde”) præsenteres et nærmere geografisk overblik over de ovenstående tre grunde.

Plangrundlag og yderligere borgerinddragelse

Som en del af den videre proces skal der udarbejdes et nyt plangrundlag for at realisere de skæve boliger. Dette gør sig gældende for alle de tre anbefalede grunde. Denne proces varetages af Planafdelingen i Svendborg Kommune i samarbejde med de øvrige fagområder og bygherre, og vil ligeledes indeholde en offentlighedsfase med borgerinddragelse og nabohøring på den valgte grund.

I Budget 2025 blev der afsat 2 mio. kr. som et kommunalt tilskud til realisering af projektet i samarbejde med en almen boligorganisation som bygherre. Projektet gennemføres i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB) som bygherre. Byggeriet finansieres af SAB med tilskud fra Social – og Boligstyrelsen. Det er en forudsætning for realisering af projektet, at der opnås fuldt tilskud på 400.000 kr. pr. bolig fra Social- og Boligstyrelsen. Samt at de 2 mio. kr. der er afsat i Budget 2025 anvendes til opførelse af boligerne, da beregninger fra boligselskabet viser, at det er relativt vanskeligt at få projektet til at hænge økonomisk sammen, da der er krav om at huslejen ikke må overstige 3500 kr., hvis det skal matche borgernes betalingsevne.

Jf. Bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger, kan der stilles en kommunal grund vederlagsfrit til rådighed for projektet, hvilket vurderes også at være en forudsætning for at få den samlede projektøkonomi til at hænge sammen.

Opstår der væsentlige uforudsete udgifter, er der ikke afsat midler hertil, idet udgifterne ikke kendes på nuværende tidspunkt. De uforudsete udgifter vil blive løftet særskilt efter behov.

Det bemærkes, at grunden der ligger på Hellet 14, 5700 Svendborg er på Svendborg Kommunes salgsliste med et forventet indtægtsbudget på 840.553 kr.. Indtægtsbudgettet skal indfries eller på anden måde udlignes. Ydermere må der forventes udgifter til støjafskærmning på denne grund.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Almenboligloven og bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger.

Kommunalbestyrelsen

Udvalget anbefaler, at man vælger grunden Hellet 14 til etablering af nye skæve boliger.

Udvalget anmoder om, at administrationen udarbejder et budgettema vedrørende nedrivning af de eksisterende bygninger på grunden Hellet 14.

Høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte blev udleveret.

Dorthe Ullemose (O) var fraværende. Henrik Nielsen (C ) deltog som suppleant.

Udvalget godkendte igangsætning af ny planlægning for Hellet 14.

Indstillingen godkendes, hvormed anlægsmidlerne på 2 mio. kr. frigives til realisering af projektet.

Revisionen omfatter, hvilke nye handlinger, der skal igangsættes i forlængelse af den gældende strategi. Kommunalbestyrelsen skal beslutte om ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2023. Nye handlinger 2025-2036’ kan godkendes. (Vedlagt som bilag 1. (Bilag 1. ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2023. Nye handlinger 2025-2036’).

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler:

• At godkende fremlagte revisionsforslag ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’.

Beslutning om revision

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 9. november 2023 at gennemføre en mindre revision af strategien for Natur og Friluftsliv med fokus på handlingerne. Beskrivelserne er stadig aktuelle og mange af de medtagne handlinger er fortsat relevante. Revisionen skal være i tråd med og understøtte:

• Kommunens Udviklingsstrategi
• Udviklingsplanen for Geopark Det Sydfynske Øhav
• Udviklingsplan for Fyns Turisme

Derudover skal revisionen indarbejde ny viden fra undersøgelsen af kommunens biodiversitet (udført af det rådgivende firma WSP i 2022) og relevante elementer fra Klimahandleplanen.

Strategien for Natur og Friluftsliv

Formålet med strategien for Natur og Friluftsliv er at samle og sætte retning for naturindsatserne i Svendborg Kommune.

Den første plan for Svendborg Kommunes Natur og Friluftsliv blev vedtaget i 2013. I 2018 blev ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030’ vedtaget. Derudover er naturområdet fremhævet som en bærende styrkeposition i Svendborg Kommunes udviklingsstrategi 2023 – 2035.

Strategien indeholder et baggrundsafsnit med beskrivelser af naturgrundlaget og naturens samfundsværdier. Herefter følger syv indsatsområder med redegørelser, målsætninger og handlinger for naturen og friluftslivet i Svendborg Kommune. Strategien omhandler både handlinger på private arealer og på kommunens egne arealer.

Indsatsområderne i strategien er:

1. Naturpleje
2. Biodiversitet og sammenhængende natur
3. Skove
4. Blå natur
5. Bynatur
6. Friluftsliv
7. Formidling

Friluftsliv er forstået som aktiviteter, der foregår i naturen, og hvor naturkvaliteten har betydning for oplevelsen.

Handlingerne er delt op i henholdsvis handlinger, som er sat i gang og nye handlinger. Nogle handlinger kan gennemføres umiddelbart, mens andre har en længere tidsramme og modningstid. Realisering af handlingerne er baseret på frivillige aftaler med lodsejerne.

Gennemførte handlinger foretaget i den forudgående planperiode er listet op til sidst i strategien.

Grøn Trepart

’Planlægning og realisering af projekter affødt af Grøn Trepart’ er medtaget som én ny handling. De konkrete arealomlægningsplaner udarbejdes af de lokale grønne treparter bestående af repræsentanter fra oplands-kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer samt Naturstyrelsen. Arealomlægningsplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner inden for det pågældende opland. Planlægningen sker i den nationale digitale platform MARS og gennemførelsen vil ske efter nationale prioriteringer.

Inddragelse af Det Grønne Råd

Det Grønne Råd har været inddraget i revisionsprocessen gennem to workshops, hvor rådet kom med anbefalinger til nye handlinger.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 16. januar 2025

Teknik- og Miljøudvalget godkendte revisionsforslag og sendte det i offentlig høring i fire uger. Samtidig blev forslaget sendt til Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget for deres eventuelle bemærkninger.

Bemærkninger fra Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

De tre udvalg tog alle revisionsforslaget til efterretning. Kultur- og Fritidsudvalget gjorde opmærksom på, at der skal sikres øget tilgængelighed i forhold til handicappede indskrevet i strategi og handlinger.

Offentlig høring

Der er ikke indkommet høringssvar. Geoparken har som samarbejdspart haft enkelte bemærkninger, som vedrører deres rolle i arbejdet.

Ændringer i forhold til forslaget

Under Friluftsliv, Nye handlinger på private arealer medtages: ’*Sikre øget tilgængelighed for handicappede til natur og friluftsliv på udvalgte steder’ (stjernen markerer prioriterede handlinger).

Under Formidling, Nye handlinger medtages: ’*Udvikle formidling om handicapvenlige faciliter i naturen i samarbejde med handicaporganisationer.’

Da revisionen kun omfatter handlinger, medtages ikke nyt strategisk afsnit om øget tilgængelig i forhold til handicappede. I forordet er tilgængelighed for alle nævnt.

Geoparken er skrevet ud af handlingerne, der hvor de har ønsket det og handling om Geopark-appen er præciseret. Handling omkring udvikling af Natur- og Miljøskolen under Formidling, nye handlinger ændres til: Undersøge mulighederne for at udvikle Svendborg Natur- og Miljøskole både fysisk og kompetencemæssigt.

I forlængelse af arbejdet med potentialeplaner for Geoparkens udvikling tilføjes en ny handling under Friluftsliv, Nye handlinger på private arealer: ’Undersøge mulighederne for at skabe stiforbindelse på langs af den sydfynske højderyg’.

Revisionen af selve strategien har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, men gennemførelsen af nogle af handlingerne kan have afledte konsekvenser.

Strategien har i sig selv ingen indvirkning på CO2-udledningen. Gennemførelse af nogle af handlingerne vil have en positiv effekt.

Naturbeskyttelsesloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Beslutning om, at forslag til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 8 uger.

Tillægget har til formål at stille funktionelle krav til den nye hovedpumpestation på Svendborg Havn, give Svendborg Spildevand A/S mulighed for at lave supplerende tiltag ved klimatilpasning af deres ledningsnet og tilvejebringe det formelle grundlag for kloakering af husspildevand og håndtering af tag- og overfladevand for områder i Skårup og Vejstrup.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Forslaget til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 8 uger.

Svendborg Spildevand A/S har opført en ny hovedpumpestation på Svendborg Havn, som pumper spildevand ud til Egsmade renseanlæg. Ca. 70 % af den samlede mængde spildevand i Svendborg Kommune forventes at skulle forbi pumpestationen hvert år. Administrationen vurderer, at ændringer i kapaciteten af hovedpumpestationen enten vil kræve større ændringer af spildevandsplanen eller ændringer af eksisterende udledningstilladelser.

Der stilles krav om at hovedpumpestationen som minimum kan håndtere 6.000.000 m3 spildevand om året, samt har en spidsbelastningskapacitet på 610 l/s.

Andre ændringer i forslaget til tillæg 5 indebærer at give Svendborg Spildevand A/S mulighed for at lave supplerende tiltag når de klimatilpasser deres ledningsnet. De supplerende tiltag må højst udgøre 5 % af de samlede anlægsomkostninger og kan f.eks. være forhøjelse af en kantsten, så vandet ikke løber af vejen ind i et hus.

I Vejstrup ved Brudagervej, er der udarbejdet en ny lokalplan (nr. 684), hvor der skal opføres nye boliger. For at imødekomme dette bliver området udlagt som separatkloakeret. Normalt ville området blive udlagt til spildevandskloakeret, men grundet højtstående grundvand og en teknisk svær og dyr løsning for at udlede regnvandet til Vejstrup Å. Da der ikke er andre mulige løsninger, vurderer administrationen at området gerne må lede til regnvandskloakken i Egemosevej. Grundet manglende kapacitet må der dog ikke ledes mere end 2 l/s til regnvandskloakken.

I Skårup ved Sydfyns Fri Fag- og Efterskole, er der forslag for en ny lokalplan for området, hvor der skal opføres nye boliger og nye faciliteter i forbindelse med skolen. En del af området overgår fra landzone til byzone. For at følge den foreslåede lokalplan, vil områderne der overgår fra landzone til byzone blive udlagt til spildevandskloakeret i spildevandsplanen. Resten af området forbliver uændret i spildevandsplanen.

En nærmere beskrivelse af emnerne kan findes i bilag 1 (Bilag 1. Forslag til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 2 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Miljøscreening af tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031) og bilag 3 (Bilag 3. Kortudsnit til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031). Der er ikke nogen redaktionelle opdateringer til tillæg 5.

Tillægget offentliggøres i 8 uger.

Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Miljøbeskyttelsesloven nr. 1093 af 11. oktober 2024. 

Spildevandsbekendtgørelsen 1532 af 27. maj 2024.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Fra 2025 styrkes tilsynet med virksomheders affaldshåndtering for at fremme cirkulær økonomi og reducere CO2-udledningen. De nye regler skyldes ny lovgivning, der indfører administrative og fysiske affaldstilsyn, der baseres på risikovurdering og stikprøvekontrol og omfatter alle virksomhedstyper, fx kontorer og byggerier/nedrivninger. Tilsynene finansieres gennem et gebyr, der dækker omkostningerne ved det øgede kontrolarbejde.

Gebyret, som er brugerbetalt, skal være vedtaget den 1. januar 2025, for at kommunen kan igangsætte fysiske tilsyn.

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at:

• Affaldsgebyret for 2025 på 866,28 kr. godkendes.

Svendborg Kommunes vedtagne taktsoversigt 2025 tilpasses det nye affaldsgebyr.

Baggrund 

Fra den 1. januar 2025 træder ny lovgivning i kraft, der skal styrke tilsynet med virksomheders affaldshåndtering og -sortering.

Alle virksomheder i Danmark har pligt til at sortere deres affald og sikre, at affald, der egner sig til materialenyttiggørelse, ikke sendes til forbrænding. Alligevel forbrændes næsten en tredjedel af alt dansk affald, hvilket medfører udledning af massive mængder CO2. Derfor har Folketinget besluttet at styrke tilsynet med virksomhedernes affaldshåndtering fra 2025 med en strømlinet praksis på tværs af landet.

De nye tilsynsregler er et led i "Strategi for Cirkulær Økonomi" og "Klimaplanen for en grøn affaldssektor". Lovgivningen har til formål at øge materialenyttiggørelsen og reducere mængden af affald, der sendes til forbrænding, hvilket skal bidrage til en reduktion i CO2-udledningen. Det styrkede tilsyn har derudover til formål at fremme lige konkurrencevilkår for virksomheder på tværs af kommunegrænser samt at sikre en højere regelefterlevelse i øvrigt.

Det styrkede affaldstilsyn skal sikre:

• At alle virksomheder - både affaldsproducenter, indsamlingsvirksomheder og modtageanlæg - overholder reglerne om affaldshåndtering og -sortering.
• At affald, der egner sig til materialenyttiggørelse, ikke bliver sendt til forbrænding.
• At der er en reel høj materialenyttiggørelse.
• At der er lige konkurrencevilkår på affaldsområdet.

To nye typer affaldstilsyn - og et eksisterende miljøtilsyn

Fra 2025 bliver tilsynet med affaldssortering og -håndtering styrket med to nye lovpligtige tilsyn: et administrativt affaldstilsyn og et fysisk affaldstilsyn.

Det er Miljøstyrelsen, som skal udføre de administrative tilsyn og på baggrund af de administrative tilsyn udpeges et mindre antal virksomheder til fysiske tilsyn. Det er kommunen, som skal udføre de fysiske tilsyn. 

Det eksisterende miljøtilsyn har særligt fokus på forurenende virksomheder, som eksempelvis emissioner til luft og jord, lugt og støj til omgivelserne. Affaldstilsynet bliver rettet mod alle typer virksomheder, og har fokus på, hvordan virksomhederne håndterer deres affald, og om der er muligheder for større udsortering.

De fleste affaldstilsyn bliver risikobaseret på baggrund af data fra det fælles affaldsdatasystem (ADS), data i CVR-registreret og/eller branchespecifikke data. Med afsæt i en risikomodel bliver virksomheder sammenlignet ved hjælp af en række indikatorer og rangeret, så virksomheder med høj risiko vil blive udvalgt ofte, mens dem med lav risiko sjældnere vil blive udvalgt til affaldstilsyn.

Der bliver dog også foretaget stikprøvekontrol og udført en række tematiserede tilsyn.

Styrkelsen betyder både flere tilsyn på landsplan, og at nye typer virksomheder bliver omfattet af tilsyn, bl.a. kontorer, detailbutikker, hoteller og restaurationer. 

For at lette besværet for virksomhederne, har Svendborg Kommune altid lavet affaldstilsyn sammen med miljøtilsynet, og dette vil fortsætte. De nye virksomhedstyper som udelukkende får et affaldstilsyn, vil blive puljet sammen enten baseret på brancher eller geografi for at opnå størst mulig synergi.

Information om gebyret

I forbindelse med det styrkede affaldstilsyn har administrationen beregnet et gebyr, der skal dække de forventede omkostninger til tilsynet. Gebyret skal dække 100 % af udgifterne i forbindelse med det samlede affaldstilsyn, herunder bl.a. omkostninger til personale, ledelse, økonomistyring, HR-funktioner, husleje, IT-udgifter, drift af biler, transport mv.

Det beregnes på baggrund af en gennemsnitlig administrationsudgift for miljømedarbejdere og ledelse, inklusiv øvrige driftsudgifter på området. Denne model sikrer, at gebyret afspejler de reelle omkostninger forbundet med at opretholde affaldstilsynet se bilag 1 (Bilag 1. Beregning af gebyr for styrket affaldstilsyn).

Affaldsgebyr for Svendborg Kommune er beregnet til 866,28 kr./time.

Andre kommuner ligger mellem 621 kr./time – 877 kr./time.

Timeprisen for et affaldstilsyn er højere end for miljøtilsyn, da miljøtilsyn afregnes med en statstakst, og der kan kun opkræves takst for tiden på virksomheden. Affaldstilsynet må yderligere opkræve for brevskrivning og kørsel.

Affaldstilsynsarbejdet er 100 % brugerbetalt, derfor pålægges virksomhederne en ekstra udgift ved tilsyn.

Virksomheder, som også tidligere har fået miljøtilsyn vil opleve at regningen er delt op i både miljøtilsyn og affaldstilsyn. Virksomheder, som ikke tidligere har fået tilsyn, vil opleve at få en udgift, som de ikke tidligere har kendt.

Der pålægges administrationen 48 ekstra tilsyn om året, dette vil forårsage et ekstra ressourcetræk på nuværende medarbejdere.

Det forventes, at der vil være en marginal øget indtægt for affaldstilsyn, som udføres som en del af et miljøtilsyn.

Det forventes at der skal bruges 3-4 timer pr. ny type virksomhed, der skal udføres et affaldstilsyn på. Hvilket betyder en øget indtægt på 48*(3-4 timer) á 866,28 kr. = 124.744,32-166.325,76 kr.

Fastsættelse af gebyr for styrket affaldstilsyn har ingen konsekvens.

Styrket affaldstilsyn forventes at øge materialenyttiggørelsen og reducere mængden af affald, der sendes til forbrænding, hvilket vil bidrage til en reduktion i CO2-udledning, og medvirke til opfyldelse af målsætningerne i klimahandleplanen.

Bekendtgørelse om affaldstilsyn, nr. 1221 af 22/11/2024

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

I forbindelse med budgetforliget for 2025 blev der afsat anlægsmidler til flytning af 10. klassecenteret fra Vestre Skole til Nymarkskolen. På Kommunalbestyrelsesmødet d. 26. november 2024 blev det besluttet at sende forslaget om flytning til Nymarkskolen i høring med den tilføjelse, at en anden mulig placering på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier (SESG), Skovsbovej 43 også blev sendt i høring.

Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget behandlede høringssvarene på udvalgsmødet d. 15. januar 2025 og besluttede at belyse muligheden for en placering på SESG yderligere.

SESG og Svendborg kommune har efterfølgende ført dialog om muligheden for at placere 10. klasse på SESG. En placering af 10. klasse på SESG vil skulle bestå af to faser.

I det første skoleår, 2025-2026, vil Svendborg Kommune leje lokaler hos SESG, og Nymarkskolen vil fortsat drive 10. klassetilbuddet. Fra og med skoleåret 2026-2027 vil SESG som følge af en virksomhedsoverdragelse kunne overtage driften af 10. klassetilbuddet frem til og med skoleåret 2029-2030, hvor 10. klasse lukkes som følge af reformen af ungdomsuddannelserne fra 2025.

Leje og efterfølgende virksomhedsoverdragelse skal foregå som en samlet løsning. Det første år, skoleåret 2025-2026, hvor man lejer sig ind, vil ske under forudsætning af, der indgås aftale om virksomhedsoverdragelse fra skoleåret 2026-2027.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales enten

• At godkende ny skolestruktur, hvor 10. klassecentret placeres på SESG på Skovsbovej
• At bemyndige administrationen til at indgå lejekontrakt med SESG af et års varighed svarende til skoleåret 2025-2026
• At konvertere de planlagte 0,71 mio. kr., der er afsat til anlægsarbejde på Nymarkskolen ifm. potentiel flytning af 10. klasse til Nymarkskolen som en del af anlægsprojektet ”Kapacitet på skolerne” fra drift til anlæg, til i stedet at dække driftsudgifter på SESG. Midlerne fordeles i 2025 og 2026 med 0,3 mio. kr. i 2025 og 0,41 mio. kr. i 2026.
• At bemyndige administrationen til at foretage en virksomhedsoverdragelse af 10. klassecenteret til SESG med virkning fra og med skoleåret 2026-2027
• At bemyndige administrationen til, som en følge af virksomhedsoverdragelsen, at indgå aftale med SESG om drift af 10. klasse med en takstpris pr. elev/år på 62.667 kr. Taksten prisfremskrives én gang årligt efter KL’s vejledende pristalsregulering

eller
 

• At godkende ny skolestruktur, hvor 10. klassecenteret placeres på Nymarkskolen
• At det bortfaldne matrikeltillæg tilfalder Skole og Uddannelses samlede driftsramme

I forbindelse med budgetforlig 2025-2028 blev der afsat midler til flytning af 10. klassecentret fra Vestre Skole til Nymarkskolen på Marslevvej i 2025 grundet forventet pladsmangel på Vestre Skole.

Den fysiske flytning af 10. klassecentret anses som en ændring af skolestrukturen. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ændringer i kommunens skolestruktur efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

På Kommunalbestyrelsesmødet d. 26. november 2024 blev det besluttet at sende forslaget om flytning til Nymarkskolen i høring med den tilføjelse, at en anden mulig placering på SESG, Skovsbovej 43 også blev sendt i høring. Høringen blev afviklet i perioden 27. november 2024 til 6. januar 2025. På baggrund af høringssvarene besluttede Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 15. januar 2025, at anmode om at få en placering på SESG, Skovsbovej yderligere belyst sammen med den oprindelige mulighed for en placering på Nymarkskolen, Marslevvej.

Den nye placering af 10. klassecenteret vil være midlertidig, da der pr. 18. februar 2025 er indgået nationalpolitisk aftale om at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) fra august 2030 og samtidigt afskaffe 10. klasse. Det sidste år med 10. klasse afvikles således i skoleåret 2029-2030.

SESG

Med en flytning til SESG kan erfaring med og viden om målgrupperne for hhv. 10. klasse og den nye epx-uddannelse samles ét sted, og det kan understøtte eleverne i 10.klasses overgang til ungdomsuddannelserne samt muligheden for at udvikle den lokale udgave af epx i årene frem mod den endelige udrulning i 2030. Det fremgår af aftaleteksten til reformen, at skoler og kommuner skal kunne tage forskud på nogle af de ændringer, reformen medfører. Fx skal der være bedre muligheder for, at kommuner og erhvervsskoler kan samarbejde om 10. klasse.

Muligheden for placering på SESG har to faser:

-          En indledende fase i det kommende skoleår 2025-2026, hvor Svendborg Kommune lejer lokaler hos SESG, og hvor Nymarkskolen fortsat driver 10. klassetilbuddet. I denne fase færdigbehandles en virksomhedsoverdragelse, der fører til, at SESG driver 10. klassetilbuddet fra og med skoleåret 2026-2027

-          Fra og med skoleåret 2026-2027 driver SESG 10. klassetilbuddet frem til udgangen af skoleåret 2029-2030, hvor 10. klasse lukkes ned som følge af den nye ungdomsuddannelsesreform. I denne fase er der mulighed for at udvikle og påbegynde epx på SESG

De to faser, leje og efterfølgende virksomhedsoverdragelse, skal foregå som en samlet løsning. Det første år, hvor man lejer sig ind, vil således ske under forudsætning af, der indgås aftale om virksomhedsoverdragelse.

Skole og Uddannelse og skoleledelsen fra Nymarkskolen har besigtiget lokalerne på SESG, og vurderingen er, at lokalerne er egnede. Der vil i nogen grad være mulighed for at skabe et særskilt 10. klassemiljø, der samtidigt er placeret i SESG’s eksisterende ungemiljø. Placeringen vil således evt. kræve et arbejde med at integrere de forskellige elevgrupper og medarbejdergrupper.

På baggrund af dialog med SESG har Svendborg Kommune fået et udkast til en etårig lejekontrakt fra SESG. Ud fra de aktuelle tilmeldinger til 10. klasse og elevtalsprognosen vil der i skoleåret 2025-2026 være behov for 3 klasselokaler samt relevante faglokaler, adgang til fællesfaciliteter, gangarealer og kantine. Desuden indeholder lejekontrakten adgang til lærerforberedelse og kontor til ledelse og sekretær. 10. klasserne vil ikke blive placeret i et aflukket miljø, og der vil derfor ikke være et selvstændigt 10. klassecenter med egne fællesarealer, men arealer der deles med eleverne på HTX.

For enkelte fag kan det blive nødvendigt med eksterne samarbejdspartnere, da SESG ikke kan imødekomme lokaler til idræt og madkundskab. Disse fag indgår i den nuværende model for fag og linjer på 10. klassecenteret, men er ikke lovpligtige. Svendborg Idrætscenter har forhåndstilkendegivet, at idrætsundervisningen kan afvikles dér, enten mod betaling i en selvstændig aftale eller indenfor den eksisterende aftale om skolernes brug af den nye multihal. Vestre Skole har tilkendegivet, at madkundskab vil kunne afvikles i deres skolekøkken.

I høringssvar vedrørende en placering på SESG er der lagt vægt på:

• at placering på SESG kan understøtte muligheden for at koble 10. klasse til den nye epx-uddannelse
• at placeringen potentielt kan understøtte ambitionen om at tilskynde flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse
• at undersøgelser viser, at 10. klassecentre løfter eleverne bedre fagligt og socialt end 10. klasser placeret på folkeskoler
• at en placering på Nymarkskolen, Marslevvej, vil lægge pres på skolens faglokaler, der i forvejen har en høj anvendelsesgrad
• at placeringen vil give mulighed for et miljøskifte (særligt for de elever, der i forvejen går på Nymarkskolen)
• at tidligere elever argumenterer for kvaliteten ved, at 10. klasse ikke er placeret sammen med 7. - 9. klasse

Se bilag 1 (Bilag 1. Alle høringssvar vedr. placering af 10. klassecenter).

Nymarkskolen

Skole og Uddannelse har sammen med Nymarkskolens ledelse besigtiget de lokaler og fællesarealer på Marslevvej, hvor 10. klasserne ville skulle placeres. Det følgende er Skole og Uddannelses vurdering af de pædagogiske og didaktiske perspektiver på baggrund af besigtigelsen og kapacitetsanalysen.

10. klasserne ville skulle placeres i den bygning, der også huser funktionsklasserne. Her er sammenlagt 8 lokaler godkendt til undervisning, hvoraf 10. klasserne vil kunne råde over de 4. Disse 4 lokaler anvendes til andre formål nu, herunder som sprogfagslokaler, Dansk som andetsprog-lokale samt lærerforberedelse. Det vil være pædagogisk og praktisk hensigtsmæssigt at etablere en væg mellem bygningens to halvdele, så hhv. funktionsklasserne og 10. klasserne får eget miljø. Fællesarealer med mulighed for pauseaktiviteter, gruppearbejde m.v. i nærhed til hhv. funktionsklasserne og 10. klasserne vil i begges tilfælde udgøres af gangareal svarende til ét klasselokale. I tilknytning til den mulige 10. klasseafdeling findes ét grupperum der for nuværende er indrettet som musik- og podcastfaglokale. I tilfælde af årgange med fem 10. klasser vil et lokale i nabobygningen skulle omlægges til klasselokale. Dette lokale anvendes i dag til andre pædagogiske aktiviteter end klasselokale. I tilfælde af årgange med fem 10. klasser, vil de fem klasser således ikke være placeret sammen. Antallet af 10. klasser de seneste seks skoleår:
 

(Data fra TEA Tabulex)
*I 2022/2023 blev de 91 elever holddelt, og der var ikke stamklasser.

I samme bygning som det mulige femte klasselokale vil det være mulighed for at etablere et yderligere fællesareal og potentielt ungemiljø for 10. klasserne i et lokale, der tidligere har fungeret som personalerum, hvor et hjørne af det store lokale på nuværende tidspunkt fungerer som musikfaglokale.

Udover klasselokalerne vil 10. klasserne skulle gøre brug af samme faglokaler, som 7. – 9. klasserne anvender, og som er placeret forskellige andre steder i bygningerne på Marslevvej.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at lokalerne er delvist egnede. En placering sammen med resten af Nymarkskolen på Marslevvej vil skabe mulighed for sammenhæng i læringsmiljø og kompetencer mellem udskolingen og 10. klasse. Der vil i nogen grad være mulighed for at skabe et særskilt 10. klassemiljø på Marslevvej.

I høringssvar vedrørende placeringen på Nymarkskolen, Marslevvej, er der lagt vægt på:

• muligheden for videndeling
• samlet placering af ledelsen
• kapacitetsopbygning
• ressourcehåndtering

Se bilag 1 (Bilag 1. Alle høringssvar vedr. placering af 10. klassecenter).

Pejlemærker for Kloge Kvadratmeter

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. august 2023 blev Svendborg Kommunes pejlemærker for Kloge Kvadratmeter godkendt. Det fremgår af pejlemærkerne, at belægningen i kommunens bygninger skal øges, og at bygningerne skal anvendes multifunktionelt. Pejlemærkerne skal samtidig sikre, at kommunen reducerer CO2-udledningen og klimaaftrykket. En placering af 10. klassecenteret på SESG vil øge antallet af kvadratmeter, hvilket samtidig vil øge kommunens CO2-udledning og klimaaftryk.

Baggrund for flytning fra Vestre Skole

Vestre Skole rummer på nuværende tidspunkt 0.-6. klasse og kommunens 10. klassecenter. Antallet af klasser i elevtalsprognosen 2024 peger på, at Vestre Skole får udfordringer med kapaciteten i skoleåret 2025/2026 pga. et stigende antal børn i 0.-6.- klasse, hvor de vil mangle et klasselokale ud fra den nuværende lokaleanvendelse på skolen. Udfordringen stiger til tre klasselokaler i prognoseårene frem til 2027/2028. Jævnfør prognosen er flytningen af 10. klassecentret derfor nødvendig.

10. klassecenteret placeres på Nymarkskolen:

I budgetforliget for 2025 blev der afsat 2 mio. kr. på anlægsbudgettet til projektet ”kapacitet på skolerne”. Udgifterne til tilpasning af lokaler forbundet med 10. klassecenterets placering på Nymarkskolen, er en del af denne pulje, hvorfor den søges frigivet.

Nymarkskolen tildeles via tildelingsmodellen et matrikeltillæg på baggrund af placeringen af 10. klassecentret på Vestre Skole. Flyttes 10. klassecentret til samme matrikel som Nymarkskolen, bortfalder matrikeltillægget til Nymarkskolen på 0,735 mio. kr. Disse midler søges at tilfalde Skole og Uddannelses samlede driftsramme.

10. klassecentret placeres på SESG på Skovsbovej:

Flytningen til SESG i skoleåret 2025/2026 vil indebære en driftsudgift til husleje, forbrugsudgifter, forsikring og indvendig vedligeholdelse på 0,71 mio. kr. Udgiften fordeler sig med 0,30 mio. kr. i 2025 og 0,41 mio. kr. i 2026. Udgiften foreslås finansieret ved at konvertere de planlagte 0,71 mio. kr. til anlægsarbejde på Nymarkskolen ifm. potentiel flytning af 10. klasse til Nymarkskolen i projektet ”Kapacitet på skolerne”, til i stedet at dække driftsudgifter på SESG.

Udgift 2025/2026 12 mdr.

Med en takstpris på 62.667 kr. pr. elev årligt fra skoleåret 2026/2027, vil udgiften kunne finansieres med den tidligere tildeling til Nymarkskolen. Antallet af elever i 10. klasse på SESG vil indgå i demografiberegningen, med taksten.

Der betales samme takst for 10. klasses elever og EUD10 elever.

Antallet af elever opgøres pr. 5/9 for skoleåret og efterreguleres ikke.

Taksten prisfremskrives én gang årligt efter KL’s pris- og lønskøn.

Hvis det besluttes at flytte 10. klassecenteret til Nymarkskolen, vil det ikke have indvirkning på kommunens CO2-udledning, idet der flyttes til eksisterende bygningsmasse.

I det tilfælde det besluttes at flytte 10. klassecenteret til SESG, Skovsbovej 43, vil det betyde en øgning af CO2-udledning, idet bygningsmassen øges. Ifølge energimærket for ejendommen på Skovsbovej 43, udledes der ca. 270 ton CO2 for den samlede bygningsmasse. I forhold til antallet af kvadratmeter, som Svendborg Kommune skal leje af SESG vil det svare til en øgning på ca. 27,9 ton CO2.

Folkeskoleloven

Kommunalbestyrelsen

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget stemte om indstillingen.

Udvalgets flertal indstiller en placering af 10. klasse på SESG til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

For stemte Henrik Nielsen (C), Rasmus Drabe (løsg.), Karl-Magnus Bidstrup (A) og Maria Haladyn (A), Mustafa Diken (V) og Mette Kristensen (V).

Ib Knudsen (Ø) stemte for en placering af 10. klasse på Nymarkskolen.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler følgende overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
 

• At bemyndige administrationen til at indgå lejekontrakt med SESG af et års varighed svarende til skoleåret 2025-2026
• At konvertere de planlagte 0,71 mio. kr., der er afsat til anlægsarbejde på Nymarkskolen ifm. potentiel flytning af 10. klasse til Nymarkskolen som en del af anlægsprojektet ”Kapacitet på skolerne” fra drift til anlæg, til i stedet at dække driftsudgifter på SESG. Midlerne fordeles i 2025 og 2026 med 0,3 mio. kr. i 2025 og 0,41 mio. kr. i 2026.

Jesper Kiel (Liste Ø) kan ikke godkende anbefalingen, men ønsker 10.klassescenteret placeret på Nymarkskolen.

Nedlæggelse af åbne postlister på Svendborg Kommunes hjemmeside som følge af GDPR-lovgivningen.

Direktionen indstiller at Økonomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler:

• At godkende nedlæggelse af åbne postlister på Svendborg Kommunes hjemmeside.

Svendborg Kommune har siden 2007 haft åbne postlister tilgængelige via hjemmesiden. Der er ingen lovgivning, der kræver at kommunerne udarbejder åbne postlister, men det var i overensstemmelse med ønsket om at være en åben kommune, at det blev besluttet at udarbejde postlister.

De åbne postlister må ikke indeholde oplysninger, der er underlagt tavshedspligt. Postlisten indeholder typisk en overskrift på henvendelsen, og hvem der har henvendt sig. Det betyder ikke at man kan få aktindsigt i selve henvendelsen, men alene viden om, at der er en henvendelse.

Siden ikrafttrædelse af GDPR-forordningen i 2018, har Svendborg Kommune skulle efterleve et regelsæt, der betyder at kommunen skal beskytte borgernes data og kun behandle borgernes data når nødvendigt. Der har dog desværre over det sidste års tid været tilfælde hvor kommunen på de åbne postlister, ved uopmærksomhed har udstillet navne og adresser på borgere, som lever under adressebeskyttelse. Det er et brud på GDPR-reglerne, hvorfor kommunen har indberettet til Datatilsynet.

Det kræver manuel vedligeholdelse at forsøge at undgå oplysninger utilsigtet kommer på postlisterne. Der har siden september 2024 været 86 søgninger på kommunens postlister, hvoraf halvdelen kan henledes til ansatte i Svendborg Kommune. Den øvrige halvdel er eksterne som antages primært kommer fra nyhedsmedier.

Samtidig er der flere kommuner som enten har nedlagt eller ikke har haft åbne postlister. På Fyn er der på nuværende tidspunkt 4 kommuner inkl. Svendborg som har åbne postlister, mens 6 kommuner ikke har åbne postlister.

Det er vurderingen at det er primært er nyhedsmedierne, som vil efterspørge postlisterne som informationskilde. Det vurderes dog sjældent, at postlisten faktuelt benyttes af medierne til oplysning om kommunale sager, idet der altid tages kontakt til relevante afdelinger i administrationen. Det er derfor begrænset hvor stor en del af efterspurgte informationer der kommer på postlisten.

Idet der er et markant øget fokus på informationssikkerhed og GDPR i Svendborg Kommune og at der arbejdes på at sikre borgernes tillid til, at data behandles korrekt og sikkert i forhold til GDPR, vil nedlæggelse af åbne postlister være et relativt enkelt tiltag for at bidrage til generel lovmedholdelighed.

Nedlæggelse af åbne postlister vil bidrage til en reduceret risiko for databrud i henhold til GDPR.

Ingen.

GDPR-forordningen

Kommunalbestyrelsen.

Udsat.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Som suppleant deltog Hanne Ringgaard Møller (B).

Godkendelse af revideret fundats for Svendborg Kommunes uddannelseslegat/fond.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

• at fundats for Svendborg Kommunes Uddannelseslegat/fond godkendes
• at såfremt Civilstyrelsen ikke godkender den reviderede fundats, så bemyndiges administrationen til at gå i dialog med Civilstyrelsen omkring hvilke ændringer de kan imødekomme.

Svendborg Kommunes Uddannelseslegat/fond uddeler legatportioner til to formål

1. Legatets indtægter uddeles hvert år til støtte for unge flittige og ubemidlede, som er hjemmehørende i Svendborg Kommune eller i det tidligere Svendborg Amt og som søger/er i gang med en uddannelse indenfor håndværk, landbrug eller andet.
    
2. Efter ansøgning at støtte unge, ugifte mænd med dansk indfødsret, bosiddende i Danmark, ved deres videre uddannelse i udlandet i praktiske virksomheder.
   
   Ret til legatet har fortrinsret unge mænd af afdøde fhv. bankdirektør Lollesgaards familie samt unge mænd fra Svendborg By og omegn alt under forudsætning af, at disse er lige så godt kvalificerede som eventuelle andre ansøgere.

Der har de sidste år ikke været mulighed for at uddele efter formål 2 da ingen opfylder den sidste del af formålsparagraffen omkring uddannelse i praktiske virksomheder i udlandet.

Derfor ønskes formål to ændret til en mere tidssvarende formulering:

”Efter ansøgning at støtte unge med dansk indfødsret, bosiddende i Danmark, ved deres videre uddannelse i udlandet.

Ret til legatet har fortrinsret unge mænd af afdøde fhv. bankdirektør Lollesgaards familie samt unge mænd fra Svendborg By og omegn alt under forudsætning af, at disse er lige så godt kvalificerede som eventuelle andre ansøgere.”

Legatbestyrelsen er bekendt med at fundatsen tilpasses. Ændringen skal også godkendes af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Dernæst skal der søges godkendelse af Civilstyrelsen.

Ny legatfundats godkendes i forbindelse med denne beslutning.

Svendborg Kommunes Uddannelseslegat/Fonds bestyrelse består af Borgmesteren og 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen midte.

Ingen

Ikke vurderet.

Fondsloven § 32, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen

Der skal træffes politisk beslutning om igangsætte første etape af Geohavneparken, herunder anlæg af delområdet ”Stålskibstiden”, med en basketbane.

Derudover skal der træffes beslutning om at fremrykke og frigive 0,5 mio. kr. fra anlægspuljen "Geohavnepark" fra budget 2026 til budget 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At igangsætte anlægget af første etape af Geohavneparken, om ”Stålskibstiden” i form af en basketbane.
• At fremrykke 0,5 mio. kr. fra anlægspuljen ”Geohavnepark” fra budget 2026 til budget 2025.
• At frigive anlægsrammen på 0,5 mio. kr.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendte den 5. november 2024 konceptet for Geohavnparken. Den 25 februar 2025 godkendte udvalget desuden en fremrykning og frigivelse af midler til færdiggørelse af offentlige faciliteter ved hovedpumpestationen, herunder toiletter, elevator og tagterrasse.

Første etape af Geohavneparken, om "Stålskibstiden" med en basketbane, indgår som en del af de strategiske udviklingsprojekter og analyser, der er fremlagt til politisk prioritering. Svendborg Kommune har ikke de nødvendige interne ressourcer til at gennemføre samtlige projekter, hvorfor det er nødvendigt med en særskilt politisk prioritering. For dette projekt drejer det sig om ca. 1,5 uges arbejdstid fra Trafik og Infrastruktur. Derfor afhænger gennemførelsen af første etape af den endelige beslutning vedrørende dagsordenspunkt 4 i Økonomiudvalget den 22. april 2025.

Projektet

Første etape af Geohavneparken omhandler formidlingen af "Stålskibstiden" gennem et areal til boldspil, primært basketball. Anlægget af første etape estimeres til at have en samlet anlægsudgift på 0,8 mio. kr. 

Svendborg Kommune har opnået et tilsagn om 0,3 mio. kr. i støtte fra Børnebasketfonden, finansieret af A.P. Møllerfonden. Støtten omfatter etablering af basketkurve på skibsskorstenene og indgår i formidlingen af områdets maritime historie. For at modtage donationen skal banen stå klar sommeren 2025.

Den kommunale medfinansiering af basketbanen omfatter belægninger, hegn og siddemøbler. Administrationen har i samarbejdet med Børnebasketfonden inddraget Svendborg Basketball Club, som støtter op om projektet.

Fremrykningen og frigivelsen af anlægsmidler, som Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendte i februar 2025, omfattede ikke første etape med basketbanen. For at sikre, at projektet kan gennemføres rettidigt, er det derfor nødvendigt at fremrykke 0,5 mio. kr. fra 2026 budgettet til 2025 budgettet og frigive midlerne.

Det samlede anlægsbudget for Geohavneparken er 22,3 mio. kr. Heraf er 3,2 mio. kr. placeret i 2025 og 18,6 mio. kr. i 2026.

I februar 2025 blev 1,85 mio. kr. fremrykket fra 2026-budgettet til 2025-budgettet.
 

Anlægget af første etape af Geohavneparken, herunder delområde ”Stålskibstiden” med basketbane har et forventet anlægsbudget på 0,8 mio. kr. Såfremt anlægget står klar til sommeren 2025, har Svendborg Kommune opnået tilsagn om 0,3 mio. kr. i støtte fra Børnebasketfonden.

Svendborg Kommunes egen andel af anlægget udgår i så fald 0,5 mio. kr. På baggrund heraf indstilles til at fremrykke og frigive yderligere 0,5 mio. kr., hvilket vil bringe det samlede anlægsbudget i 2025 op på 5,55 mio. kr. og reducere budgettet i 2026 til 16,25 mio. kr.

Projektet vurderes ikke at have væsentlig betydning for CO2-udledningen. Dog vil anlægsarbejdet medføre en midlertidig udledning fra maskiner og materialer.

Økonomiudvalget

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.

Det er nødvendigt med en politisk prioritering mellem de strategiske udviklingsprojekter og analyser, da de nuværende ressourcer i to afdelinger, henholdsvis Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø, ikke er tilstrækkelige til at gennemføre alle planlagte projekter.

På baggrund af temadrøftelsen i Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2025 har administrationen udarbejdet en prioriteringsoversigt baseret på politisk fastsatte kriterier.

Der skal tages stilling til den foreslåede prioritering og dermed besluttes, hvilke projekter der skal gennemføres inden for de eksisterende ressourcer.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At godkende prioriteringsoversigten for strategiske udviklingsprojekter og analyser jævnfør de politisk udvalgte kriterier.
• At godkende, at de projekter, der kan gennemføres inden for ressourcekapaciteten i Trafik og Infrastruktur samt Klima, Natur og Miljø, igangsættes og/eller fortsættes som planlagt jævnfør sagsfremstillingen.
• At de projekter, der overstiger den nuværende ressourcekapacitet udsættes, indtil der er tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre dem.

Svendborg Kommune er i hastig udvikling med nye uddannelsesinstitutioner, havneudvikling, klimasikring og øget fokus på sammenhæng mellem havn og by. Denne vækst har medført et stigende antal strategiske udviklingsprojekter og analyser, herunder lokalplaner, strategier og anlægsprojekter. De komplekse projekter kræver betydelige ressourcer på tværs af hele kommunen, men særligt i Miljø og Teknik.

Den voksende projektportefølje har samtidig skabt en ubalance mellem opgavemængden og de tilgængelige ressourcer. Særligt to afdelinger, henholdsvis Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø oplever ressourcemæssige udfordringer, da projekterne som led i myndighedsarbejdet ofte kræver trafikvurderinger og/eller miljøscreeninger og – vurderinger. Det skaber flaskehalse i kommunens strategiske udviklingsarbejde.

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen ikke at afsættes midler til opnormering af administrationen eller ekstra køb af ekstern rådgivning. Det betyder, at ikke alle planlagte projekter kan gennemføres inden for den nærmeste fremtid og at en politisk prioritering derfor er nødvendig.

Den 25. februar 2025 blev der afholdt en temadrøftelse for Kommunalbestyrelsen om kriterier for prioritering af de strategiske udviklingsprojekter og analyser. En kort beskrivelse af de strategiske udviklingsprojekter og analyser er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Beskrivelse af de strategiske udviklingsprojekter og analyser)

Til temadrøftelsen præsenterede administrationen fem kriterier for prioritering:

-         Projekter der udmønter politiske besluttede mål og strategier

-         Projekter der er næsten færdige

-         Projekter der sikrer overholdelse af servicemål

-         Projekter der minimalt trækker på de belastede afdelinger

-         Projekter med ekstern medfinansiering

Som følge af temadrøftelsen, blev nedenstående politiske kriterie desuden tilføjet:

-         Projekter med lavt CO2-aftryk (nævnt af Kommunalbestyrelsen)

Administrationen har på baggrund af disse kriterier gennemgået samtlige strategiske udviklingsprojekter og analyser. Hvert projekt er blevet vurderet og tildelt point i forhold til, hvor godt det opfylder de valgte kriterier.

Prioriteringsmetode
Projekterne er blevet scoret efter en skala med 1, 3 eller 5 point:

-         1 point: Opfylder kriteriet i begrænset omfang

-         3 point: Opfylder kriteriet i moderat omfang

-         5 point: Opfylder kriteriet i høj grad

Administrationen vurderer, at kriteriet ”Projekter der udmønter politiske besluttede mål og strategier” gør sig gældende for samtlige projekter, hvorfor dette ikke er medtaget i oversigten.

Bilag 2 (Bilag 2. Samlet oversigt) indeholder en oversigt over alle strategiske udviklingsprojekter og analyser, sorteret efter den samlede score samt det estimerede ressourcetræk for Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø.

Til arbejdet med strategiske udviklingsprojekter og analyser er der for nuværende afsat 2,5 årsværk i Trafik og Infrastruktur. I Klima, Natur og Miljø er der normalvis afsat 2,0 årsværk til arbejdet med strategiske udviklingsprojekter og analyser, men på grund af arbejdet med Grøn Trepart vil der i 2025 til 2028 kun være afsat 1 årsværk til projektarbejdet i Klima, Natur og Miljø.

I bilaget er projekterne farvemarkeret for at illustrere, hvor langt den nuværende kapacitet rækker:

-         Mørkegrøn: Projekter der kan fortsættes og/eller igangsættes uden at overskride ressourcerne for enten Trafik og Infrastruktur eller Klima, Natur og Miljø.

-         Lysegrøn: Projekter der kan fortsættes og/eller igangsættes med minimalt overtræk på ressourcerne i Klima, Natur og Miljø.

-         Gul: Projekter, der ligger under prioriteringsgrænsen, fordi ressourcerne i Klima, Natur og Miljø for 2025 er opbrugt.

-         Rød: Projekter der overstiger den samlede ressourcekapacitet.

Jævnfør den samlede oversigt kan følgende mørke- og lysegrønne projekter fortsættes og/eller igangsættes inden for den nuværende kapacitet:

1. Maritimt oplevelsescenter
2. Nyt UCL – skøde og byggefase
3. Fremtidsfabrikken
4. Parkeringshus til SIMAC m.fl.
5. Udviklingsplan for Fremtidens Havn
6. Strategisk-fysisk udviklingsplan for Geopark, Det Sydfynske Øhav
7. A. P. Møllers Vej
8. Caroline Amalie
9. Stålhallen Teater
10. Arena Svendborg
11. Skovparken /Svendborg NØ
12. Graaesvej 27
13. Bymidteplan
14. Ribers Gård
15. Byrum UCL, Nordre Kaj/Hudesvej
16. Geohavnepark
17. Mobilitetsplan

Projektnavne markeret med lilla i den samlede oversigt kan udskydes til 2026, hvorefter de kan forsættes og/eller igangsættes inden for den ledige kapacitet:

1. Tankefuld
2. Bycenteret
3. Godsbanearealet

De resterende strategiske udviklingsprojekter og analyser som er anført nedenfor kan tidligst fortsættes og/eller igangsættes fra 2027:

1. Odensevej
2. Søndre Havn /Havnepladsen
3. Genåbning af Kobberbækken
4. Kirkeby – udstykning
5. Den Blå Kant – Resterende etaper
6. Østre Kaj /DLG bygninger

Tabellen nedenfor viser det afrundede merforbrug af ressourcer i årene 2025-2027 for de projekter, der overstiger den nuværende ressourcekapacitet, hvis man forsatte og/eller igangsatte samtlige projekter.

Ved at prioritere i de strategiske udviklingsprojekter og analyser i forhold til de tilgængelige ressourcer i Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø, vil sagen ikke få økonomiske konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

-

Økonomiudvalget

Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag:

”Liberal Alliance foreslår at omplacere to medarbejdere fra Byg og Byudvikling til Trafik og Infrastruktur således man undgår at skulle udsætte projekter som følge af flaskehalse i to små afdelinger.”

Man stemte om forslaget:
 

For stemte 1 medlem: Per Nykjær Jensen (I)
 

Imod stemte 5 medlemmer:  Pia Dam (A), Torben Frost (A), Ib Knudsen (Ø), Flemming Madsen (A) og Arne Ebsen (F).

Mette Kristensen (V) undlod at stemme.

Forslaget faldt hermed.

Liste V og Liste Ø stillede følgende forslag:
 

”Det foreslås, at prioriteringslisten oversendes til Økonomiudvalget, med den politiske tilkendegivelse om, at udvalget ønsker Kirkeby igangsat 2025.”
 

For stemte 7 medlemmer:
 

Per Nykjær Jensen (I), Pia Dam (A), Torben Frost (A), Mette Kristensen (V), Ib Knudsen (Ø) og Flemming Madsen (A).
 

Ingen medlemmer stemte imod.
 

Forslaget blev hermed godkendt.
 

Forud for Økonomiudvalgets møde anmodes administrationen om at undersøge, hvilke projekter, der ikke er bundet af kontraktlige forhold og dermed kan udskydes.

Sagen oversendes til Økonomiudvalget, idet det anbefales, at der anvises flere ressourcer til Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø, så der kan gennemføres flere af de igangsatte strategiske udviklingsprojekter.

Organisationen Balance Danmark har sendt en forespørgsel til medlemskommuner i organisationen, om de vil underskrive en allianceerklæring vedrørende et nyt kommunalt udviklingsbidrag på vedvarende energi.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om Svendborg Kommune vil underskrive allianceerklæringen og bakke op om forslaget.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales at:

• A: Underskrive allianceerklæringen fra Balance Danmark vedrørende nyt kommunalt udviklingsbidrag på vedvarende energi.

Eller

• B: Undlade at underskrive allianceerklæringen fra Balance Danmark.

Organisationen Balance Danmark har sendt en forespørgsel på en allianceerklæring vedrørende et nyt kommunalt udviklingsbidrag på vedvarende energi.

Svendborg Kommune er i dag medlemskommune i organisationen.

Forslaget til et kommunalt udviklingsbidrag kan ses af bilag 1. (Bilag 1. Balance Danmark, Forslag til nyt kommunalt udviklingsbidrag).

I forslaget lægges op til en model, hvor lokale gevinster skal skabe større kapacitet og nye incitamenter til at understøtte udrulningen af VE på land. Kommuner som bidrager til samfundets grønne omstilling og indfrielse af de nationale klimamål, tilgodeses med et årligt udviklingsbidrag, på basis af den lokale VE-produktion.

I forslaget lægges der op til at kommunerne får et bidrag på 4 øre pr. kWh vedvarende strøm fra vind og sol, som der årligt produceres i kommunen. Forslaget er inspireret af en norsk model. 

Bidragsmodellen vil være gældende for både nye og eksisterende VE-anlæg. I forslaget lægges op til at udviklingsbidraget finansieres via elafgiften, hvor der sker en udbetaling fra stat til kommunerne.

Forslaget skal ses som et oplæg i forhold til den foreslåede bonusordning i regeringens landdistriktsudspil. Her er der lagt op til en omfordeling af 200 mio. kr. årligt fra bloktilskuddet til de kommuner, som bidrager mest med udbygning af VE-anlæg.

Jævnfør Energinet havde Svendborg Kommune i februar 2025 en landvindkapacitet på ca. 34 MW og en solcellekapacitet på ca. 50 MW.

Landsgennemsnittet for alle kommuner ud fra samme opgørelse fra Energinet er ca. 49 MW landvind og ca. 42 MW solcellekapacitet.

Den højeste landvindkapacitet ses i Ringkøbing-Skjern Kommune med ca. 516 MW landvind og den højeste solcellekapacitet ses i Aabenraa Kommune med ca. 355 MW.

Underskrivelse af allianceerklæringen vurderes ikke at have økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser, da der er tale om et politisk udspil og ikke et endeligt forslag til beslutning.

Ud fra Energinets oplysninger producerede Svendborg Kommune ca. 110 mio. kWh i 2023 fra vindmøller og solceller. Hvis forslaget fra Balance Danmark bliver implementeret, vil det betyde et årligt bidrag på ca. 4,4 mio. kr. til Svendborg Kommune. Beløbets størrelse vil variere ift. den årlige elproduktion og ift. hvor meget yderligere vedvarende energi, som der opstilles i Svendborg Kommune.

Underskrivelse af allianceerklæringen vurderes ikke at have CO2-mæssige konsekvenser.

Yderligere opstilling af vedvarende energianlæg som vindmøller og solceller vil bidrage til lavere CO2-udledning fra elproduktionen.

Økonomiudvalget.

Udvalget anbefaler model A overfor Økonomiudvalget.

Forslag A anbefales overfor Økonomiudvalget.

Økonomisk støtte til Studiestartfestival og Studiemiljø i Svendborg.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At udvalget træffer beslutning i sagen

På vegne af Foreningen Start Svendborg, stiftet af Spillestedet Harders, Borgerforeningen Svendborg Teater og musikfestivalen Hansted Live, har Svendborg Kommune modtaget vedlagte ansøgning om støtte til etableringen af en ny studiestartsfestival og et løbende initiativ til styrkelse af studiemiljøet i Svendborg Kommune.

Studiestartfestivalen finder sted fra onsdag den 10. september til lørdag den 13. september 2025. Der ansøges om et kommunalt tilskud på 750.000 kr. til dækning af udgifter vedr. leje af udstyr, honorar, markedsføring, udgifter til løbende kulturelle aktiviteter for de studerende i byen.

Jf. Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi 2023-35 indgår signaturprojektet ”Danmarks bedste studieby”, hvor et af indsatsområderne er at tilbyde alle unge velkommen med en festlig modtagelse, som skal medvirke til at åbne døren til nye fællesskaber, samt en præsentation af hvad Svendborg kan tilbyde de studerende.

Jf. vedlagte bilag udgør det samlede indtægtsbudget 2,05 mio. kr., Der ansøges om kommunalt tilskud på 750.000 kr. Direktionen kan ikke pege på anden finansiering end risikopuljen.

Det skal bemærkes, at Svendborg Event & Turisme yder et tilskud på 20.000 kr. til hjælp til markedsføring via Svendborg Event & Turismes kontor samt gratis leje af Rundbuehallen fra torsdag den 11/9 kl. 12.00 til søndag den 14/9 kl. 12.00 i forbindelse med afviklingen af festivalen (værdien af lejen udgør 25.000 kr.). Alt i alt 45.000 kr.

Ej relevant

Økonomiudvalget

Godkendelse af ny 3-årig samarbejdsaftale mellem Danmarks Bridgeforbund, Svendborg Event & Turisme, Erhvervslivet og Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At træffe beslutning om at godkende ny 3-årig aftale med Danmarks Bridgeforbund.
• At træffe beslutning om at Svendborg Kommunes årlige tilskud til Danmarks Bridgeforbund forhøjes med 55.000 kr.

Danmarks Bridgeforbund der står bag Dansk Bridgefestival er Danmarks største årlige bridgebegivenhed. Festivalen samler flere tusinde bridgeentusiaster fra både ind- og udland i en uge. Udover spillet tilbyder festivalen en platform for fællesskab, læring og networking, og den har gennem årene opbygget et stærkt renommé som et velorganiseret og attraktivt event for bridgeelskere.

Festivalen tiltrækker et købestærkt publikum, som skaber vækst i byens hoteller, restauranter og andre serviceerhverv. Gæsterne har et gennemsnitligt ophold på 4,5 nætter, og over 4.000 betalende overnatninger blev registreret i 2024?.

Festivalen bidrog i 2024 med følgende turismeøkonomiske effekter:

• 5,2 mio. kr. i omsætning i Svendborg
• Estimeret 3 fuldtidsårsværk
• 1,5 mio. kr. i skatteindtægter

Bridgefestivallen har i samarbejdet mellem partnerne udviklet sig til en etableret signaturevent i Svendborg. I det fortsatte samarbejde forventes det at bridgefestivallen bidrager til Svendborg Kommunes strategier og politikker.

I forbindelse med en godkendelse af ny aftale kan der lægges op til, at Danmarks Bridgeforbund i deres markedsføring af festivalen og i kontakten med deltagerne i højere grad oplyser om mulighederne for overnatning, restauranter, shopping og kulturelle aktiviteter. Svendborg Event & Turisme vil gerne bidrage med det skriftlige materiale, så Danmark Bridgeforbund ikke selv skal udarbejde teksterne.

Den nuværende aftale løber til og med 2026. Der skal derfor forhandles en ny aftale, hvis Svendborg også efter 2026 skal være vært for bridgefestivalen.

En forlængelse af aftalen efter 2026 kræver, at Dansk Bridgeforbund fortsat kan råde frit over lokalerne på Ryttervej, som det er tilfældet i dag. De samlede omkostninger stiger fra 250.000 kr. til 290.000 kr. pr. år, grundet stigende udlejningspriser for lokalerne.

Der foreslås følgende model:

• Svendborg Kommune: 155.000 kr.
• Svendborg Event & Turisme: 110.000 kr.
• Erhvervslivet: 55.000 kr.

Samlet set 290.000 kr.

Denne model medfører, at Svendborg Kommune bidrager til den 3-årige aftale, der gælder fra 2027-2030 med kr. 155.000 eksl. moms hvert år i tre år. Dette svarer til en stigning på 55.000 kr. pr. år som indeholder den øgede huslejestigning samt den manglende finansiering på 15.000 kr. som ikke har været muligt at indsamle fra erhvervslivet de seneste år.

Aftalen med Danmarks Bridgeforbund er, udover prisstigningen, uændret og finansiering foreslås afholdt af samme pulje som sidst, hvilket er puljen til Generel Planlægning. Stigningen på de 55.000 kr. dækkes af puljen til Generel Planlægning.

Ikke relevant

Lov om Kommunernes styrelse

Økonomiudvalget