Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal tage stilling til udmøntning af lokalsamfundsmidler for 2025 samt ikke uddelte midler og restmidler, der er bevilliget i budgetårene 2019-2023.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget at tage følgende orienteringspunkter til efterretning:

• Status på borgerbudgetter i 2024
• Evaluering af borgerbudgetterne
• Status på større øvrige projekter (Lokalsamfundspulje 2021, Potentialeplanspulje 2021 og Potentialeplan Sydtåsinge 2021)

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget at godkende følgende:

• At de nye midler i Budget 2025 på 1.876.622 kr. disponeres som foreslået jf. sagsfremstilling.
• At 200.000 kr. i borgerbudgetmidler fra 2022 og 2023 til øerne (Hjortø, Drejø og Skarø) falder tilbage til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets disposition.
• At midler fra ikke realiserede borgerbudgetprojekter falder tilbage til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets disposition med mindre, at projektet droppes indenfor 2 måneder efter bevillingsdatoen, så beholder lokalrådet midlerne.
• At borgerbudgetprojekter med bevillinger fra før juni 2022 skal være gennemført inden udgangen af 2025.
• At mellemfinansieringen af LAG SØM projekter håndteres indenfor lokalsamfundsmidlernes likviditet og at de tidligere prioriterede midler til mellemfinansiering af LAG SØM projekter på 961.695 kr. frigives til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets disposition.
• At prioriteringen af ikke uddelte midler fra 2022-2024 og restmidler fra 2021-2023 på op til 1.353.416 kr. udskydes til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde i maj. 

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget at anbefales:

• At rådighedsrammen på 1.876.622 kr. fra Budget 2025 til Lokalsamfundspuljen samt 4.936.502 kr. af periodiserede anlægsmidler fra 2024 frigives fra Budget 2025.

Status på borgerbudgetter 2024

I 9 ud af 10 lokalområder er der jf. bilag 1 (Bilag 1 Oversigt over borgerbudgetmidler pr. lo-kalområde) uddelt midler fra borgerbudgetterne i 2024. Øerne har ikke uddelt midler fordi man har afventet oprettelsen af et lokalråd, men da Plan- og Lokalsamfundsudvalget i januar 2025 har vedtaget en borgerbudgetmodel uden lokalråd, så forventes det at ske i 2025.

I de øvrige 9 lokalområder er stort set alle midlerne delt ud eller er ved at blive delt ud. Det har i 2024 resulteret i 61 nye projekter, der kan findes i oversigten i bilag 2 (Bilag 2 Oversigt over nye borgerbudgetprojekter i 2024).

Evaluering af borgerbudgetterne

Administrationen har på Plan- og Lokalsamfundets ønske evalueret borgerbudgetterne i Svendborg Kommune for perioden 2019-2024 som det fremgår af bilag 3 (Bilag 3 Evaluering af borgerbudgetterne i Svendborg Kommune). Evalueringen viser, at borgerbudgetterne har været en succes og har bidraget både til lokalområdernes udvikling og nærdemokrati.

Hovedresultater:

• 132 projekter blev støttet mellem 2019-2023, hvoraf 81 % er afsluttet; 61 projekter blev bevilget i 2024, og yderligere 14 forventes afsluttet.
• Projekterne fordeler sig primært på arrangementer, udearealer og fælleshuse.
• Borgerinddragelsen varierer mellem bestyrelsesbeslutninger, jury- og afstemningsmodeller. Afstemningsmodeller giver størst inddragelse, men kræver flere ressourcer.
• Implementeringen af deltag.svendborg.dk kan styrke gennemsigtighed og effektivitet.

Anbefalinger:

1. Udvid brugen af deltag.svendborg.dk for at styrke digital borgerinddragelse.
2. Fremhæv jury-modellen som en balanceret løsning, men motiver til afstemningsmodeller, hvor det er muligt.
3. Fortsæt administrativ støtte for at sikre projektkvalitet og styrke lokalrådenes kapacitet.

Status på større øvrige projekter

I marts 2024 besluttede Plan- og Lokalsamfundsudvalget at forlænge bevillingen til syv projekter under Potentialeplans- og lokalsamfundspuljerne 2021 til udgangen af 2025. Tre af projekterne er afsluttet i 2024 med et mindre forbrug, der overgår til udvalgets disposition (se tabel 1) og status på de øvrige fire projekter fremgår af bilag 4 (Bilag 4 Status på Potentialeplans- og Lokalsamfundspuljer 2021)

Arbejdet med Potentialeplanen for Sydtåsinge, som har en bevilling på 200.000 kr. fra 2021, er under opstart og forventes gennemført i løbet af 2025.

Administration af borgerbudgetter

Plan- og Lokalsamfundsudvalget vedtog i juni 2022 kriterier for borgerbudgetterne, der indeholder følgende sætning vedrørende ikke udmøntede midler:

"Overskydende midler fra et borgerbudget kan højst overføres til næste års borgerbudget i samme område. Tildelte midler står som udgangspunkt til rådighed for projekterne i maksimum et år. Midler der ikke bliver udmøntet, bliver tilbageført til Plan- og Lokalsamfundsudvalget disposition."

Det vil sige at Lokalrådene maksimalt kan vente et år med at uddele midlerne. I praksis betyder det med den nuværende årlige ramme på 100.000 kr. pr. lokalråd, at lokalrådene maksimalt kan tage 100.000 kr. med fra et budgetår til det næste, og dermed max spare op til 200.000 kr. Det har i 2024 bl.a. betydet at Thurø og Stenstrup Lunde Kirkeby lokalråd er blevet opfordret til at gennemføre deres borgerbudget med ansøgningsfrist i december, så de ikke risikerede at midler over 100.000 kr. ville falde tilbage til Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Konkret har denne regel betydning for øerne, der kommer til at have 200.000 kr. til uddeling i 2025 og ikke 400.000 kr., da de 200.000 kr. sparet op i årene 2022-2023 bliver ført tilbage til Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Borgerbudget-projekter fremadrettet

Fra lokalrådet har bevilliget midler, har projektet maksimum 1 år til at blive gennemført. Efter bevillingen er givet overtager administrationen dialogen med bevillingsmodtagerne med hensyn til udbetaling, regnskab og slutrapport, der bl.a. kommer til udtryk ved vejledning i forlængelse af den kommunale screening af projektet, en løbende opfølgning på status samt møder ved behov.

Hvis projektet bruger mere end 1 år fra bevillingsdatoen, og administrationen ikke vurderer at projektet kan realiseres inden for kort tid, så mister projektet midlerne, der bliver tilbageført til Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Men i tilfælde af, at projektet droppes inden for et år, foreslår administrationen følgende:

1. Hvis bevillingsmodtager inden for 2 måneder dropper projektet, så bliver midlerne tilba-geført til lokalrådet.
2. Hvis bevillingsmodtager dropper projektet efter der er gået 2 måneder, så bliver midlerne tilbageført til PLU til disponering på ny.

Borgerbudget-projekter fra før juni 2022

Administrationen har overfor gamle projektbevillinger fra før Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning fra juni 2022 ikke med tilbagevirkende kraft, håndhævet reglen om max 1 år til gennemførsel. Administrationen foreslår at de uafsluttede projekter fra før juni 2022 får til udgangen af 2025 til at blive realiseret og ellers bliver midlerne ført tilbage til Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Mellemfinansiering LAG SØM

Mellemfinansieringen ydes til almennyttige projekter, der opfylder kravene og har fået bevilling fra LAG SØM. Mellemfinansieringen giver foreninger i Svendborg Kommune en hjælpende likviditet til at gennemføre projekterne. Når projektet er gennemført og afsluttet, bliver mellemfinansieringen tilbageført fra LAG SØM til Svendborg Kommune.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede i marts 2024 at afsætte 961.695 kr. til mellemfinansieringen. Administrationen foreslår i stedet at benytte den økonomiske buffer fra lokalsamfundsmidlerne til at mellemfinansiere op til 1 mio. kr. til LAG SØM projekterne. Lokalsamfundsmidlerne er i 2025 på ca. 6,8 mio. kr. og der er de seneste to år udbetalt midler for ca. 2,2 mio. kr. om året. Udover de store gamle bevillinger, skyldes det blandt andet den forsinkelse der er på borgerbudgettet fra udvalgets frigivelse, til lokalrådets uddeling til projekternes realisering. Så selvom der skulle blive brugt flere midler i 2025 end de foregående år, så forventes der stadig at være en fornuftig buffer.

Frigivelse af nye midler

Administrationen anbefaler nedenstående fordeling af midlerne i 2025:

Driftstilskud til lokalrådene reduceres med 15.000 kr. i forhold til budgettet i 2024, da øerne (jf. beslutning på Plan- og lokalsamfundsudvalgets møde januar 2025) ikke opretter et lokalråd.

Borgerbudgetterne øges med 50.000 kr. sammenlignet med 2024, så Tved får 100.000 kr. lige som de øvrige lokalområder.

Svendby-puljen øges med 50.000 kr. sammenlignet med 2024, så der er 100.000 til hvert af byens fire lokalområder (Øst, Vest, Nord og Midtby). Tanken er at de nye Bydelsråd gradvist skal tage over uddelingen af midlerne til Svendby-puljen, og dermed få eget borgerbudget.

Der afsættes 30.000 kr. til modning og opstart af bydelsråd i Svendborg by. Arbejdet vil foregå som en del af Svendby-puljen, der via bl.a. kommunikation og infomøder vil skabe overblik over og relationer til lokalområdernes aktører vil modne lokalområderne til at oprette bydelsråd.

Der arbejdes på at afholde to netværksmøder i 2025. Det ene den 19. februar med fokus på kommunikation og det andet i juni måned med fokus på borgerbudgetprojekter.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Teknik- og Miljøudvalget

Administrationen har i tæt dialog med lokalområdet udarbejdet udkast til områdefornyelsesprogram for Lundby og Landet på Tåsinge. Programmet forelægges til politisk godkendelse.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• At områdefornyelsesprogram for Lundby og Landet vedtages som forelagt, dog betinget af at kommunalbestyrelsen i januar måned har godkendt prioritering af yderligere 2,631 mio. kr. til områdefornyelsen i Lundby og Landet.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 12. juni 2023 at igangsætte og tildele knap 7,4 mio. kr. til områdefornyelse af Lundby og Landet på Tåsinge. Efterfølgende har udvalget afsat yderligere 130.000 kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 samt indstillet til kommunalbestyrelsen på møde i januar 2025, at der afses yderligere 2,631 mio. kr. til områdefornyelsen i Lundby og Landet. Med forbehold for kommunalbestyrelsens beslutning på møde den 28. januar 2025 udgør det samlede beløb til områdefornyelsen således godt 10,1 mio. kr. Statens landsbyfornyelsespuljer dækker 60% af beløbet, mens kommunen betaler de resterende 40 %.

Brug af landsbyfornyelsesmidlerne forudsætter inddragelse af lokalsamfundet, og indsatser skal være beskrevet i et områdefornyelsesprogram, som skal være politisk godkendt og indmeldt til staten forud for realisering af beskrevne indsatser. Frist for indberetning til staten er 28. februar 2025, hvis kommunen skal have andel i de statslige puljemidler.

Det forelagte områdefornyelsesprogram er blevet udarbejdet på baggrund af to velbesøgte borgermøde på Tåsingeskolen i Lundby, hvor lokalområdet har bidraget med kortlægning af landsbyernes potentialer og udfordringer samt idéer til fornyelse af de to landsbyer. Der er desuden nedsat en lokal følgegruppe med 11 repræsentanter fra Lundby og Landet samt en repræsentant fra Sydtåsinge Lokalråd. Følgegruppen fungerer som et vigtigt bindeled mellem lokalområdet og kommunen, og har taget initiativ til dannelse af foreløbigt fire lokale arbejdsgrupper, som understøtter områdefornyelsen. Forløbet med områdefornyelsen herunder indhentning af lokale idéer kan ses på kommunens digitale borgerplatform deltag.svendborg.dk.

Den overordnede vision for områdefornyelsen er at binde Lundby og Landet sammen i et tæt landsbyfællesskab, som kan styrke landsbyernes identitet og deres evne til at fastholde og tiltrække flere borgere. Titlen på programmet er derfor ”To landsbyer – ét fællesskab”. Se bilag (Bilag 1; Områdefornyelsesprogram for Lundby og Landet).

Visionen skal løftes gennem fem prioriterede indsatsområder:

• ”Kulturel smeltedigel” - skolen i Lundby skal åbne sig mere op for omgivelserne og favne alle generationer og interesser, som koges sammen til et kreativt og favnende fællesskab på tværs af landsbyerne
• ”Grønne bindeled” - med afsæt i landskabet og naturen skal landsbyerne bindes tættere sammen med nye stier og rekreative mødesteder med plads til spontane samtaler og ophold under åben himmel
• ”Træfpunkt i Landet” - Dagli’Brugsen styrkes som nærlokalt omdrejningspunkt for handel, leg og samvær mellem børn og voksne, spontane møder og info om livet i landsbyerne
• ”Et godt ungeliv” - områdets unge skal indgå i landsbyernes fællesskaber og bidrage aktivt med dannelse af væresteder til områdets unge uanset interesser og køn
• ”Venlige veje” - farlige veje skal omdannes til trygge og venlige færdselsårer, så landsbylivet kan udspille sig på gader og stræder, og det bliver rart at færdes i og imellem landsbyerne

De forventede afsatte midler på 10,136 mio. kr. anbefales disponeret som beskrevet i områdefornyelsesprogrammet med en fordeling på 3,3 mio. kroner til ”Kulturel smeltedigel”, 2 mio. kr. til ”Grønne bindeled”, 2,5 mio. kr. til ”Træfpunkt i Landet”, 0,5 mio. kr. til ”Et godt ungeliv” samt 1,5 mio. mio. kr. til ”Venlige veje”. Herudover øremærkes 336.000 kr. til procesaktiviteter, som skal sikre lokal forankring herunder medfinansiering af deltag.svendborg.dk. Der er forventninger om, at flere af indsatserne vil kunne blive understøtte med ekstra midler gennem ansøgning hos eksterne fonde og puljer.

I modsætning til områdefornyelsen i Hesselager ses der ikke et umiddelbart behov for at afse et større beløb til bygningsfornyelse, da standen af landsbyernes huse generelt er i god stand. I forbindelse med områdefornyelsen vil der dog blive gjort opmærksom på muligheden for at søge støtte til bygningsfornyelse gennem Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 på lige fod med andre husejere i kommunen, jfr. udvalgets beslutning den 14. januar 2025.

Når områdefornyelsesprogrammet er vedtaget, har kommunen 5 år til at omsætte de beskrevne indsatser til virkelighed. I programmet indgår en principiel handleplan med foreløbige bud på tidshorisonter for de forskellige tiltag.

Teknik- og Miljøudvalget har i juni 2023 frigivet et bruttoanlægsbudget på 7,375 mio. kroner til områdefornyelsen i Lundby og Landet fra Landsbyfornyelsespuljen 2022 samt frigivet yderligere 130.000 kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 i april 2024 til medfinansiering af den digitale borgerplatform deltag.svendborg.dk. Herudover har Plan- og Lokalsamfundsudvalget i januar 2025 indstillet overfor Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, at der frigives yderligere 2,631 mio. kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2023. Betinget af kommunalbestyrelsens beslutning den 28. januar 2025 er der således et bruttoanlægsbudget på i alt 10,136 mio.kr. til områdefornyelsen i Lundby og Landet, hvilket ligger til grund for det vedlagte udkast til områdefornyelsesprogram.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke tiltræder udvalgets indstilling i januar 2025 om yderligere midler til Lundby og Landet, vil det samlede bruttoanlægsbudget udgøre 7.505 mio. kr. I så fald foreslår administrationen, at de angivne beløb i områdefornyelsesprogrammet forud for vedtagelsen ændres til en fordeling lydende:

• ”Kulturel smeltedigel”: 2,5 mio. kr. 
• ”Grønne bindeled”: 1,6 mio. kr.  
• ”Træfpunkt i Landet”: 1,6 mio. kr.
• ”Et godt ungeliv”: 0,5 mio. kr.
• ”Venlige veje”: 1 mio. kr.
• Proces: 305.000 kr. 

Administrationen gør opmærksom på, at der ikke er afsat særskilte midler til afledt drift i forbindelse med realisering af områdefornyelsen. Da indsatsområderne alene er beskrevet på principielt niveau, er det endnu uklart i hvilket omfang områdefornyelsen afkaster driftsopgaver, som kommunen bør varetage. I Budget 2025 er der dog afsat driftsmidler til understøttelse af områdefornyelser og lokalområdeudvikling. Der vil fortsat blive lagt vægt på, at områdefornyelsen skal være levedygtig i forhold til drift og vedligehold, hvorfor udgangspunktet er, at ekstra drift så vidt muligt, skal søges afholdt af lokalområdet selv.

Områdefornyelsesprogrammet er endnu på principielt niveau, hvorfor det er vanskeligt at opgøre CO2 konsekvenser. Til eksempel kan dog nævnes, at der bliver arbejdet for en omlægning af kirkens jorde fra landbrugsdrift til naturformål i tråd med klimapartnerskabet mellem kommunen og Svendborg Provsti, hvilket vurderes at kunne bidrage til en mindsket CO2 udledning.

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal træffe beslutning om igangsættelse af en ny lokalplan for Svendborg Sygehus (OUH) og for Klostervænget 2-4 (UCL), da Region Syddanmark skal ombygge sygehuset til et specialsygehus.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse, at:

• igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan for Svendborg Sygehus (OUH) og for Klostervænget 2-4.
• Lokalplanen skal tage udgangspunkt i de retningslinjer, som er beskrevet i sagsfremstillingen.

Baggrund

Region Syddanmark arbejder med en plan for at modernisere, tilpasse og indrette Svendborg Sygehus (OUH) til et specialsygehus med styrkeposition inden for medicinsk udredning og planlagt kirurgi. Der skal bl.a. opføres en ny bygning med plads til større scanningsmaskiner og et afsnit for opvågning, en tilbygning til sengeafsnittet og en ny varemodtagelse.

For at gennemføre denne plan kræver det nedrivning af en del af sygehusets eksisterende bebyggelse, herunder tre bygninger som er udpeget som bevaringsværdige. Derudover skal der ske ombygninger af sygehusets øvrige eksisterende bygninger samt opførsel af nye tilbygninger. Regionens plan for nedrivninger, om- og tilbygninger er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Generalplan Svendborg Sygehus).

Derudover skal Region Syddanmark overtage bygningsmassen fra UCL på Klostervænget 2-4 når UCL flytter ind i det nye UCL på Svendborg Havn. Bygningerne på Klostervænget forventes at skulle anvendes til forskningsaktiviteter.

Nuværende plangrundlag

Svendborg Sygehus og Klostervænget 2-4 er omfattet af lokalplan 002.331 som udlægger området til offentlige formål som sygehus, institutioner samt tilhørende administrations- og servicefunktioner. Selve sygehuset er primært beliggende indenfor lokalplanens delområde A-C, hvor der maksimalt må opføres bebyggelses med en bebyggelsesprocent på 130 %.  

Svendborg Sygehus er omfattet af kommuneplanramme 01.01.O4.422 – Offentlig område Svendborg Sygehus. Kommuneplanrammen udlægger området til offentlige formål i form af sociale og sundhedsmæssige institutioner og offentlig administration med en maksimal bebyggelsesprocent på 130 % og en maksimal bygningshøjde på 22 m.

Klostervænget 2-4 er omfattet af kommuneplanramme 01.01.O2.716 – Offentlig område Klostervænget.

Om- og tilbygningen kan ikke gennemføres i overensstemmelse med den nuværende lokalplans bestemmelser for bl.a. omfang, bygningshøjder og afstandskrav til skel. Det kræver derfor udarbejdelse af en ny lokalplan, samt ændring af kommuneplanrammerne.

Ændringer til kommuneplanrammer

Kommuneplanrammen for Svendborg Sygehus forventes tilpasset i forbindelse med den kommende Kommuneplan 2025-2030. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 150 % og mindre tilbygninger kan gives en bygningshøjde på op til 30 m, hvis det er til eksisterende bebyggelse med en tilsvarende bygningshøjde på 30 m. Endvidere forslås Klostervænget 2-4 inddraget under kommuneplanrammen for Svendborg Sygehus.

Afgrænsning af ny lokalplan

Administrationen anbefaler at den nye lokalplan skal omfatte matriklerne 730b, 10as og 10hy, Svendborg Bygrunde, som er de tre matrikler som Svendborg Sygehus fremover vil råde over.

Retningslinjer for den nye lokalplan

Lokalplanens formål vil være at understøtte Svendborg Sygehus nuværende behov for udvikling og planlægningen skal samtidig være med til at sikre, at området fortsat skal kunne udvikle sig i overensstemmelse med fremtidige behov.

Det vil være nødvendigt, at lokalplanen samtidig giver mulighed for nedrivning af tre bygninger som er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplanen 2021-2033 med en SAVE værdi på 4. De bevaringsværdige bygninger er placeret nord for sygehusets øvrige bebyggelse og er med deres placering og udformning ikke mulige at genanvende eller integrere i forhold til sygehusets funktionelle behov. De bevaringsværdige bygninger som skal nedrives, er markeret på bilag 2 (Bilag 2. Oversigt over bevaringsværdige bygninger).

Administrationen anbefaler, at der fastsættes følgende retningslinjer for den fremadrettede planlægning:

1. Mulighed for udvidelse og fremtidssikring af Svendborg Sygehus (OUH) med en bebyggelsesprocent på op til 150 % for området som helhed, inkl. Klostervænget 2-4.
2. Nyt byggeri kan gives en bygningshøjde på op til 22 m, dog kan en mindre del opføres med en højde på 30 m inkl. tekniske installationer tilsvarende eksisterende bebyggelse.
3. Nedrivning af bebyggelse, herunder de tre bevaringsværdige bebyggelser med en SAVE værdi på 4.
4. Tilvejebringelse af rekreative opholdsarealer, fx på tagterrasser, i det omfang det er muligt under hensyn til bl.a. støj og indbliksgener.
5. Trafikale forhold omkring adgangsforhold og trafiksikkerhed belyses.

Videre proces

Efter udvalgets igangsættelse af lokalplanen, vil administrationen udarbejde et forslag til en lokalplan for Svendborg Sygehus (OUH). Planforslaget vil tage afsæt i ovenstående retningslinjer.

Efter planforslaget er færdigudarbejdet vil Plan- og Lokalsamfundsudvalget skulle tage stilling til om planforslaget kan godkendes og sendes i offentlig høring.

Udgifter til udarbejdelse af lokalplanen afholdes indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.

En ny lokalplan vil give mulighed for nedrivning og opførsel af ny bebyggelse, hvilket vil få konsekvens for udledningen af co2 i forbindelse med byggearbejderne.

Planloven

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Beslutning om placering af et maritimt oplevelsescenter på Svendborg Havn med baggrund i Stålhallen Teaters projekt i Dansk Museum for Lystsejlads’ nuværende bygning på Frederiksø. Udpegning af en ny placering haster for at muliggøre den videre udviklingsproces, herunder fundraising.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at vælge mellem en placering af et maritimt oplevelsescenter i Baagøe & Ribers Pakhuse eller på Østre Havnevej 12.

Baggrund

Med Budget 2024 blev der afsat 0,3 mio. kr. til arbejdet med etablering af et Maritimt oplevelsescenter i samarbejde mellem Danmarks Museum for Lystsejlads og Svendborg Museum.

Danmarks Museum for Lystsejlads, som i dag er placeret på Frederiksø, skal jf. beslutning om placering af et nyt Stålhallen Teater på stedet, finde ny lokalisering. Samtidig ønsker Svendborg Museum moderne museumsfaciliteter til formidling af byens maritime historie fra kongerne i Gudme over A.P.Møller og stålskibsæraen op til i dag. Af hensyn til at muliggøre transformationen fra lystsejladsmuseum til teater, herunder udpege en alternativ placering for et maritimt oplevelsescenter og herved muliggøre fundraising, lægges der nu op til at træffe beslutning om en placeringsmulighed for et maritimt oplevelsescenter.

Parterne i det maritime oplevelsescenter har for en del af de afsatte midler fået udarbejdet en forundersøgelse vedr. mulige placeringer samt et overslag på budget til ombygning af eksisterende bygninger til formålet, se bilag 1. (Bilag 1: oplæg til et maritimt oplevelsescenter). I materialet er præsenteret tre placeringsmuligheder: pakhusene på Baagøe & Ribers plads, den hvide DLG Silo på Østre Kaj og Petersen og Jensens Pakhus på Østre Kaj. Det bemærkes, at ingen af de nævnte placeringer er kommunal ejendom.

Det skal endvidere bemærkes, at udpegning af en placering på Østre Kaj foregriber beslutning af Kommuneplanen og Udviklingsplan for Fremtidens Havn samt kan få konsekvenser for andre aktører som har fremsat ønske om placering i dette område. Det drejer sig om Center for Tredimensionel Kunst, Sydfyns Forening for Kreativ Bevægele (kropskulturhus) samt Navteam.

Vurdering af placeringsmuligheder for et maritimt oplevelsescenter

I forlængelse af ovenstående har administrationen udarbejdet en vurdering af de tre foreslåede placeringsmuligheder for et maritimt oplevelsescenter samt to yderligere, nemlig Østre Havnevej 12, hvor et tidligere DLG-pakhus netop er nedrevet, samt et areal på Frederiksø, nærmere betegnet Frederiksø 3 umiddelbart nordøst for Frederiksbroen.

Se bilag 2 (Bilag 2: Vurdering af placeringsmuligheder for et maritimt Oplevelsescenter på Svendborg Havn) for en mere detaljeret gennemgang af og vurdering af placeringsmulighederne.

Der foreligger ikke fra museernes side et konkret program for indhold og omfang af et maritimt oplevelsescenter. Vurderingerne i Bilag 2 baserer sig således på parternes overordnede beskrivelse (se bilag 1) af et maritimt oplevelsescenter, som et fælles museumskompleks med udstillinger, særudstillingsrum, åbne værksteder, museumshavn, administration, arkiver og plads til frivillige. Dertil kommer fælles entré, aktivitetsrum, skoletjeneste, foredragssal, museumsbutik osv.

Desuden er det medtaget i vurderingen, at en del af et maritimt oplevelsescenter må indeholde høje bygningsvolumener, som kan rumme både og joller af en vis dimension.

Fem placeringsmuligheder

Følgende muligheder for placering er gennemgået og vurderet:

-         pakhusene på Baagøe & Ribers plads (genanvendelse af eksisterende bygninger)

-         den hvide DLG Silo på Østre Kaj (genanvendelse af eksisterende bygninger)

-         Petersen og Jensens Pakhus på Østre Kaj (genanvendelse af eksisterende bygninger)

-         Østre Havnevej 12 (nyt byggeri)

-         Areal ved Frederiksbroen, Frederiksø 3 (nyt byggeri)

Kriterier for vurdering af placeringsmulighederne

De forskellige muligheder for placering er gennemgået i forhold til de samme kriterier:

-         Understøttelse af Udviklingsstrategi 2023, Udviklingsplan for Fremtidens Havn samt synergier i forhold til byen, bylivet og relevante kulturelle og maritime funktioner

-         Planforhold

-         Fysisk egnethed af grund og bygninger i forhold til et maritimt oplevelsescenter

-         Bevaringsværdi

-         Fortælleværdi

-         Bæredygtighed

-         Adgang til kaj og vand

-         Infrastruktur – adgangsforhold og parkering

-         Støj og andre miljøudfordringer

-         Klimatilpasning

-         Konkurrerende ønsker til placering på lokationen

Det er vigtigt at bemærke, at de forskellige kriterier dels er vanskeligt kvantificerbare, ikke nødvendigvis sammenlignelige og ikke kan vægtes 1:1. Vurderingerne herunder må derfor tages med forbehold. I nedenstående skema er de fem placeringsmuligheder sat op overfor rækken af kriterier og tildelt en score ud fra en trafiklysmodel (Se bilag 2).

Samlet vurdering

Det gælder for alle placeringsmuligheder, at de – om end på forskellig vis – understøtter Udviklingsstrategi 2023 og Udviklingsplanen Fremtidens Havn gennem at støtte op om udvikling af havnen som en åben og bæredygtig bydel med rod i den maritime arv. De rummer alle muligheder for synergi med andre erhvervs- og kulturaktiviteter ligesom de alle ligger tæt ved kajer og vand, som – igen på forskellig vis – giver mulighed for etablering af en museumshavn.

Placeringen i Baagøe & Ribers Pakhuse scorer højt på mange parametre, men er dog begrænset af udfordringer pga fredningsstatus, som sammen med bygningernes egnethed indebærer et særdeles udfordrende byggeprojekt. Det vil også være problematisk at sikre tilstrækkelig parkering. Samtidig er det imidlertid et enestående kulturmiljø, med en stærk fortælling – og klimatilpasningen er sikret gennem Søndre Havn-projektet.

De tre placeringsmuligheder på Østre Kaj er alle udfordret af manglende afklaring på en fremtidig klimatilpasning samt at der for alle tre placeringer er konkurrerende interessenter i form af Center for Tredimensionel Kunst og Navteam. Blandt de tre scorer Østre Havnevej 12 højest, men her er udfordringen den ringere bæredygtighed i et nybygget projekt frem for muligheden for renovering og omdannelse i den hvide DLG-silo og Petersen & Jensens Pakhus.

Den umiddelbart bedst scorende placering på Østre Kaj, Østre Havnevej 12, er ganske omvendt ift Baagøe & Ribers Pakhuse. Her er båndene mht byggeri og parkering helt anderledes frie, men en placering her indebærer, at det fremsatte ønske fra virksomheden Navteam om placering her enten tænkes kreativt ind i et samspil med et maritimt oplevelsescenter eller at der findes en alternativ placering i området. 

Placeringen på Frederiksø ligger på omtrent samme score som placeringerne på Østre Kaj. De største udfordringer her er klimatilpasningen med en placering i den blå zone, manglende parkeringsmuligheder samt mulige begrænsninger i grundens størrelse. En placering her forudsætter således formentlig, at den udvikles i et tæt samspil med andre virksomheder og aktiviteter på Frederiksø.

Konklusion

Alle fem placeringer rummer potentialer for udvikling af et enestående maritimt oplevelsescenter. En stringent og objektiv sammenligning af de fem placeringsmuligheder er imidlertid vanskelig om ikke umulig. Et valg bør derfor basere sig på, hvor vidt de udpegede udfordringer på de enkelte placeringer er overkommelige set ift de kvaliteter de samme placeringer giver. På den baggrund vurderes det, at en placering i Baagøe & Ribers pakhuse er særdeles udfordrende set ift de åbne muligheder for at opfylde behovene i et nybygget maritimt oplevelsescenter på Østre Havnevej 12. Sidstnævnte mulighed kræver dog, at der tænkes i alternativer for imødekomme Navteams ønske til en placering i dette område.

De økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser skal vurderes ifm den videre og mere detaljerede projektudvikling.

Konsekvenserne for CO2-udledningen skal vurderes ifm den videre og mere detaljerede projektudvikling.

-

Kommunalbestyrelsen

Sagen beskriver status på projektudvikling af det kommunale fællesprojekt for kystbeskyttelse på Søndre Havn (etape 1) herunder behov for at fremskynde en etape (etape 3) henover Havnepladsen jf. den politisk vedtagne handleplan. Sagen forelægges med henblik på at der træffes beslutning om den videre proces på baggrund af de nye informationer.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget:

• At orienteringen tages til efterretning

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknik- og Miljøudvalget at det over Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At godkende og fortsætte projektudvikling med etape 1 samt en fremskyndelse af etape 3 (etape 1 + 3 i handleplan)
• At der udarbejdes et anlægstema til Budget 2026

• At godkende fortsat brug af eksterne rådgivere
• At administrationen bemyndiges til at søge den nationale Kystpulje 2025
• At godkende at manglende finansiering søges som lånoptagelse til det samlede og udvidede projekt hos KommuneKredit.

Søndre Havn projektet er første etape af en handleplan for højvandsbeskyttelse af Svendborg Havn, der blev politisk besluttet i april 2023. Se bilag 04: (Bilag 04 Den Blå Kant handleplan for klimatilpasning 2023). Projektet har til formål at beskytte mod højvandshændelser op til kote 2,5 samt at etablere en ny gangforbindelse over Træskibshavnen. Der er i 2022 udarbejdet beregninger for hvilken risikoreduktion projektet vil skabe. Resultatet er at oversvømmelsesrisikoen fra stormfloder vil reduceres med 5,6 mio.kr/år ved en beskyttelse for Søndre Havn til kote 2,5 m. Dette svarer jf. beregningerne til ca. 1/3 af den samlede oversvømmelsesrisiko fra stormfloder for hele Svendborg Havn. Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2023 at fremme projektet og har været i forhøring hos de berørte naboer. I foråret 2024 blev Rambøll valgt som totalrådgiver efter et EU-udbud.

Oprindeligt skitseprojekt
I den første etape af handleplanen for Den Blå Kant var beskyttelsens linjeføring planlagt fra Det Gule Pakhus mod nord forbi Hotel Ærø, langs Havnepladsen og gennem Sankt Peders Stræde. Foran Hotel Ærø og langs Havnepladsen var løsningen tænkt som midlertidige mobile barrierer (f.eks. watertubes), mens beskyttelsen i Sankt Peders Stræde skulle integreres i plankeværker og baggårdsmure.

Udfordringer og kvalificering af projektet
Rambøll har gennemført en kvalificering af det oprindelige skitseprojekt. Se Bilag 01: (Bilag 01 Teknisk Resume - Søndre Havn). Herunder har der været en dialog med Svendborg Spildevand. Dette har givet ny og mere detaljeret viden og afsløret udfordringer ved den oprindelige linjeføring af beskyttelsen. Se bilag 02: (Bilag 02 Teknisk Resume, ledningskrydsninger_Søndre Havn jan 2025). Den oprindelige linjeføring har mange ledningskrydsninger i et komplekst spildevandssystem, der både håndterer spildevand og afvanding i et fællessystem, hvilket medfører følgende udfordringer:

• at højvandsmurens fundamenter skal gennembrydes, hvor der er tværgående ledninger. Dette giver risiko for utætheder og uforudsete udgifter under anlægsarbejdet. Dertil forventes det det at der findes en del ikke registrerede ledninger i området.
• at det beskyttede område oversvømmes af stormflodsvand gennem spildevandssystemet f.eks. via afvandingsriste og utætte brønde med forbindelse til det beskyttede område.
• at krydsning af ledninger vil det kræve tilbagestrømssikringer som vil hindre udledning af spildevand fra den beskyttede zone under en stormflodshændelse.
• At tilbagestrømssikringer vil medføre etablering af pumpestationer til at lede spildevandet væk fra den beskyttede zone. Pumperne vil være en væsentlig investering i midlertidige løsninger, da beskyttelseslinjen i en senere etape jf. handleplanen rykkes.

Forslag til løsning
For at løse disse udfordringer foreslås en ændret linjeføring og en fremrykning af etape 3 fra handleplanen. Se bilag 03: (Bilag 03 Søndre Havn Baggrundsmateriale jan 2025). Dette vil bl.a. reducere antallet af ledningskrydsninger, hvilket vil:

• Minimere tilpasning af højvandsmurens fundamenter ved ledningskrydsninger, herunder mindske risiko for uforudsete ledninger, der skal håndteres under anlægsarbejdet.
• Medvirke til at separere overfladevand fra spildevandssystemet ved at afkoble regnvandsbrønde udenfor den beskyttede zone.
• Sikre, at en eksisterende pumpestation ved Honnørkajen placeres inden for den beskyttede zone, så den kan afhjælpe opstuvning af spildevand under stormfloder og derved undgå behov for etablering af supplerende pumpestationer.
• Der etableres en mere permanent højvandsbeskyttelse, der mindsker mængden af midlertidige løsninger, der senere vil være spildte.

Denne tilgang vil mindske kompleksiteten og styrke projektets effektivitet og robusthed i forhold til at beskytte mod højvandshændelser.

Det oprindelige skitseprojekt med dens linjeføring langs vejen Havnepladsen og ind igennem Sankt Peders Stræde er underestimeret økonomisk ligesom der er sat for få midler af til uforudsete udgifter. Den oprindelige linjeføring kan realiseres, men omkostningerne er vurderet at være meget på samme niveau som en udvidelse af projektet og med væsentligt større risici for uforudsete udgifter og risici for beskyttelsens robusthed. Derudover vil en fastholdelse af linjeføringen etape 1 give betydelige udgifter til de midlertidige dele der senere skal erstattes af de efterfølgende etaper. Derfor frarådes denne linjeføring af såvel Rambøll som Svendborg Spildevand.

En fremrykning af realisering af etape 3 henover Havnepladsen er undersøgt nærmere af rådgiverne. Her er der undersøgt to scenarier for linjeføring: en der går indenom Havnepakhuset med en højvandsmur og en der går udenom Havnepakhuset, hvor højvandsmuren integreres med terrasse, ramper og trapper. Se kort af de to scenarier i bilag 03: (Bilag 03 Søndre Havn Baggrundsmateriale jan 2025). 

En beskyttelse indenom Havnepakhuset på Havnepladsen følger den politisk vedtagne handleplan og er den mest enkle løsning anlægsteknisk. Denne løsning er derfor ca. 4,6 mio. kr. billigere end en ydre beskyttelse udenom Havnepakhuset.

Administrationen anbefaler linjeføringen udenom Havnepakhuset i det udvidede projekt og i den tilknyttede økonomi, da denne vil beskytte Havnepakhuset og Havnepladsen 2A. Den ydre beskyttelse vurderes at give den bedste løsning med integrerede opholdsmuligheder set i sammenhæng med indretning af kajarealet og adgang til Havnepakhuset. Derudover er bygningen er bevaringsværdig i kategori 2 og der er investeret betydelig økonomi i renovering af bygningen indenfor de sidste par år, hvilket beskyttes med den ydre løsning.
 

Administrationen har i processen undersøgt alternative løsninger for at undersøge om projektet kan holdes indenfor den afsatte økonomi.

En kystbeskyttelse med en markant ændret linjeføring langs med havnebassinets indre kant vil ifølge rådgiverne være billigere, men løsningen er ikke beskrevet som mulighed, da denne løsning er udfordret på flere punkter. Løsningen vil kræve ny lokalplan som erstatning for LP 689 - Kullinggade 29. Derudover vil en indre løsning ikke skabe gangforbindelse over vandet. Endeligt strider en indre løsning mod fredningen af Baagøe og Ribers Plads samt de beskrevne værdier i Kommuneplanens udpegede kulturmiljø.

Det oprindelige projekt (etape 1 i handleplan) er ved hjælp fra tidligere eksterne rådgivere vurderet til samlet at koste 43,5 mio. kr. ekskl. moms. Den samlede finansiering udgøres delvist af kommunale anlægsmidler, delvist af midler fra den nationale kystpulje samt af bidrag fra ejere af fast ejendom via bidragsfordeling. Der er afsat en økonomisk ramme på netto 39,2 mio. kr. (2024 niveau) til projektet i det kommunale budget. Herudover er der afsat afledt drift fra 2027.

Det kvalificerede projekt (etape 1 i handleplan) udgør i Rambølls nye anlægsoverslag 58 mio. kr. ekskl. moms. Den store difference skyldes, at Rambøll vurderer at flere væsentlige elementer i det oprindelige projekt var prissat for lavt og at der var afsat for få midler i anlægsoverslaget til usikkerheder projektstadiet taget i betragtning. Eksempler på elementer, der har en væsentlig prisforøgelse, er sluseporte, højvandsmure og gangbro.

En fremskyndelse af etape 3 (etape 3 i handleplan) over Havnepladsen udenom Havnepakhuset er i anlægsoverslaget vurderet til at koste 25,8 mio. kr. ekskl. moms. En alternativ linjeføring af beskyttelsen indenom Havnepakhuset vil være ca. 4,6 mio. kr. billigere end en ydre beskyttelse udenom Havnepakhuset.

Der vil i forbindelse med projektet (etape 1+3) være en række afledte udgifter på 14,2 mio. kr. Det omfatter f.eks. etablering af en ny spuns foran det gule pakhus, omlægning af forsyningsledninger på bl.a. Otte Ruds Vej, diverse bygherreleverancer, rådgivning og landinspektør i forbindelse med bidragsfordeling og administrationsomkostninger.

Derved estimeres de samlede projekt- og anlægsomkostninger for det udvidede projekt (etape 1+3 i handleplan) på 98 mio. kr. ekskl. moms.

Finansieringsmuligheder

Nedenfor skitseres finansieringsmuligheder, der skal afdækkes og kvalitetssikres i anlægstemaet for 2026.

Kystpulje:

Der er opnået tilsagn om støtte fra den nationale kystpulje i 2023. I tilsagnet får projektet et tilskud på 7.59 mio. kr. ekskl. moms. Projektændringer skal godkendes af Kystdirektoratet for at fastholde tilskud.

I 2025 er der i en ny, national pulje afsat godt 82 mio. kr. til statslig medfinansiering af kystbeskyttelse i kommunale fællesprojekter. Ansøgningsfristen er d. 2. maj 2025. Tilskudsprocent til maks. 40 % af de stormflodsbeskyttende tiltag i projektet. Administrationen anbefaler at ansøge puljen for at opnå øget medfinansiering til projektet.

Spildevandsselskab:

Udgiftsfordeling mellem projektejer og spildevandsselskabet til omlægning / ombygning af ledninger skal afklares i det videre arbejde.

Bidragsfordeling:

Der er truffet en principiel, politisk beslutning i januar 2024 om, at ejendomsejerne skal være med til at finansiere beskyttelsen med 10 mio. kr. til anlægget og 325.000 kr. i årlig drift i 25 år. Bidrag fra ejendomsejere vil være en indtægt, der opkræves over en længere periode f.eks. 25 år og kan derfor ikke medregnes som en engangsindtægt i projektet, men vil være en kommunal indkomst over 25 år. Derfor vil det udvidede antal af bidragsydere i det udvidede projekt ikke løse den manglende finansiering i projektet her og nu.

Kommunale midler:

Der er med budget 2025 over en periode afsat et årligt beløb på 10 mio. kr. til ”Pulje til efterslæb på havnens konstruktioner”. Der indgår væsentlige forbedringer af havnens faciliteter i Søndre Havn projektet herunder nye moler, bådepladser, spuns, tætning af kajkanter mv. Derfor kan det overvejes, at en del af den manglende finansiering findes i at allokere f.eks. 10 mio. kr. i 2027 til Søndre Havn projektet fra puljen. Puljen har dog været tiltænkt andre renoveringsprojekter på havnene og disse vil så være underfinansierede med den del der evt. øremærkes til Søndre Havn projektet.

Lånefinansiering

D. 27. juni 2023 fik Svendborg Kommune et forhåndstilsagn fra KommuneKredit om at kunne opnå låneadgang til det oprindelige projekt. Et udvidet projekt kræver ny dialog med KommuneKredit for at afklare mulighed for lånefinansiering til det fulde projekt.

En formel ansøgning om låneadgang for den nye etape kræver godkendelse af Kommunalbestyrelsen, som bedes godkende at denne indsendes.

Anlægsprojektet vil medføre en øget CO2-udledning. Det er på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere omfanget af CO2-udledningen fra projektet. Det vil være en del af den fremtidige projektering at beregne projektets CO2-udledning og herunder overveje alternative metoder og materialer, der giver et mindre CO2 aftryk.

Kystbeskyttelsesloven

Miljøvurderingsloven

Planloven

Kommunalbestyrelsen

I forbindelse med, at der er sket en administrativ sagsbehandling af lovliggørelse af solceller på 6 ejendomme på Æskelund, har Plan- og Lokalsamfundsudvalget på udvalgets møde den 14. januar 2025, se bilag 1 (Bilag 1: Beslutning fra udvalgsmøde den 14. januar 2025) anmodet om en orientering om bestemmelserne i lokalplanen samt baggrunden for disse, samt hvilke politiske handlemuligheder der er.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning, at:

• administrationens afslag og påbud om fysisk lovliggørelse fastholdes

eller

• der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 562 § 7.4 til, at solceller må bibeholdes oven på taget

eller

• der udarbejdes en ny lokalplan for området der muliggør solceller ovenpå taget

Baggrund

I forbindelse med en klagesag, er der foretaget en administrativ sagsbehandling om lovliggørelse af solceller, der ikke overholder lokalplanens bestemmelse om, at solceller skal være integreret i tagfladen.

Den administrative sagsbehandling er mundet ud i afslag og påbud om fysisk lovliggørelse.

Bestemmelserne i lokalplanen og baggrunden for disse

Lokalplan nr. 562, se bilag 2 (Bilag 2: lokalplan nr. 562) dækker et område på 17 ejendomme.

Lokalplanen bestemmer, at solceller skal integreres i tagfladen. ”§ 7.4: Opsætning af solfangere/solceller skal ske som integrerede bygningselementer på tage og i facader og opsættes direkte i plan med overflade på tagflader eller i facader, således at elementerne indgår som husets andre bygningselementer i overfladen. Synlige fritstående konstruktioner på bebygggelser er ikke tilladt.”

Lokalplanens bestemmelser giver dermed mulighed for solceller, men det er administrationens vurdering af § 7.4, at solceller ikke kan være beliggende ovenpå taget. Solceller skal derimod integreres i bygningselementerne

I området er der 7 af ejendommene, der har oplagt solceller. 1 ejendom har integreret deres solceller, de 6 resterende ejendomme har oplagt solceller ovenpå taget.

Lokalplanen er fra en periode med et nyt fokus på at sikre bæredygtigt byggeri og lavenergihuse, hvilket også er indskrevet i lokalplanens formål. Lokalplanen har i forlængelse heraf forholdt sig til muligheden for at opsætte solceller på tagflader som beskrives i forbindelse med bebyggelsens udtryk i § 7.4.

Baggrunden for bestemmelsen, er at give mulighed for en attraktiv bebyggelse med et samlet udtryk samt en karakter og en identitet som boligområde. Det er derfor vigtigt at definere bebyggelsens udtryk ud fra denne anvendelse, afstemt med gode muligheder for at integrere tekniske elementer som solceller. Solceller og lignende tekniske installationer bør dog ikke gå på kompromis med boligområders attraktivitet, men udgøre et enkelt og stilfuldt designet bygningselement.

Integrerede solceller kan i dag i højere og højere grad ubesværet integreres i tagets øvrige materialer, hvilket giver et mere rent og minimalistisk udtryk end solceller placeret ovenpå tagfladens materiale, og dermed sikre boligområder mod skæmmende tekniske installationer.

Der er flere lokalplaner i Svendborg Kommune, der har tilsvarende bestemmelser. I andre lokalplanområder er bestemmelsen blevet håndhævet, hvorfor bestemmelsen i dette lokalplanområde tilsvarende er blevet håndhævet.

Den politiske handlemulighed

Politisk kan man vælge at fastholde den administrative vurdering, og dermed fastholde afslaget og det udstedte påbud. Solcellerne skal dermed fysisk lovliggøres.

En fysisk lovliggørelse vil enten være at fjerne solcellerne, eller at integrere dem i tagfladen.

At integrere solcellerne i tagfladen vil være en økonomisk byrde for den enkelte ejendoms ejer, da det kan være omkostningstungt at ændre tagkonstruktionen, så solcellerne bliver integreret.

Politisk kan man vælge at meddele en dispensation fra bestemmelsen i lokalplanen.

Det vurderes ikke, at bestemmelsen om integrerede solceller er en del af planens principper, og der kan dermed dispenseres fra bestemmelsen.

Man skal i dette tilfælde være opmærksom på, at der er 1 grundejer, der allerede har integreret sine solceller og dermed opfylder lokalplanens bestemmelser.

Den sidste mulighed der politisk er til stede, er at beslutte, at der skal udarbejdes en ny lokalplan, der muliggør, at solceller kan lægges på taget, i stedet for at skulle være integreret. Det vurderes, at en ny lokalplan kan udarbejdes som en lokalplan af mindre betydning.

I den politiske behandling er det vigtigt at være opmærksom på, at der er flere af kommunens lokalplaner, der har tilsvarende bestemmelse.

Hvis udvalget inden for dette lokalplanområde vælger at dispensere til en bibeholdelse af solcellerne, er det vigtigt at være opmærksom på, at andre borgere inden for andre lokalplanområder med samme bestemmelse muligvis vil få en berettiget forventning til, at de også kan få lov til at få en dispensation inden for deres lokalplan.

Administrationen af lokalplanerne med denne bestemmelse er for nuværende, at bestemmelsen håndhæves. Der er flere, inden for forskellige lokalplaner, der har søgt om oplægning af solceller oven på taget i stedet for at integrere dem. De har som udgangspunkt modtaget et afslag.

I disse sager er der søgt om dispensation, før oplægningen er foretaget.

Det vurderes, at der kan være en del bygninger inden for disse andre lokalplaner, der også allerede har oplagt solceller uden at søge en dispensation, lige som det er sket på Æskelund. Der er imidlertid ikke foretaget en egentlig undersøgelse af omfanget.

Der vil ikke være økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.

Der vil være en mindre CO2 konsekvens hvis tagene skal ombygges. Der er ikke taget nærmere stilling til hvilken konsekvens da det afhænger af den enkelte grundejers ombygning.

Planloven

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har på dets møde den 24.september 2024 truffet beslutning om forsøgsvist at optimere udvalgets mødeafvikling ved hjælp af en ny struktur for dagsordenen, som opdeler punkterne i henholdsvis ”A-sager” og ”B-sager”.

Forsøget har nu været afprøvet i en periode på 4 måneder, og sagen forelægges derfor med henblik på at træffe beslutning om at afslutte forsøget eller gøre forsøget permanent for resten af valgperioden.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At forsøget med opdelingen af dagsordenens punkter i henholdsvis ”A-sager” og ”B-sager” afsluttes og udvalgets dagsordner herefter organiseres som før forsøget.

Eller

• At forsøget permanentgøres resten af valgperioden, hvormed praksis fremover er:

• At dagsordenen struktureres således, at de mere komplekse sager (”A-sager”) behandles først på dagsordenen efterfulgt af orienteringspunkter og til sidst de mere simple sager (”B-sager”)
• At Direktionens indstilling vedrørende de mere simple sager (”B-sager”) godkendes i forbindelse med første punkt på dagsordenen (godkendelse af dagsordenen)
• At den konkrete rækkefølge af sagernes behandling til hvert udvalgsmøde godkendes under første punkt på dagsordenen (godkendelse af dagsordenen)
• At ethvert medlem af udvalget under første punkt på dagsordenen (godkendelse af dagsordenen) kan anmode om, at en ”B-sag” behandles som en ”A-sag”, og at Direktionens indstilling til det pågældende punkt dermed ikke godkendes under første punkt på dagsordenen (godkendelse af dagsordenen)
• At den nye procedure for Plan- og Lokalsamfundsudvalgets mødeafvikling indarbejdes i §11 for udvalgets forretningsorden. 

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har ønsket at optimere dets mødeafvikling, så tiden primært prioriteres til den politiske drøftelse af de mest komplekse sager. Med inspiration fra Gribskov Kommunes udvalg for Klima, Miljø og Teknik er der i perioden oktober 2024-januar 2024 afprøvet en model, hvor dagsordenen opdeles i henholdsvis ”A- og B-sager”.

”A-sager” betegner de mest komplekse sager, hvor behovet for en grundig politisk drøftelse er størst. ”B-sager” betegner de mest simple sager, hvor behovet for en grundig politisk drøftelse er mindst.

Dagsordenen er blevet struktureres således, at ”A-sager” optræder først på dagsordenen efterfulgt af åbne og lukkede orienteringspunkter, mens ”B-sager” optræder sidst på dagsordenen.      

Ved at godkende Direktionens indstilling vedrørende de mere simple sager (”B-sager”) i forbindelse med første punkt på dagsordenen (godkendelse af dagsordenen), kan den politiske drøftelse koncentreres om de mere komplekse sager (”A-sager”).

Sagernes rækkefølge på dagsordenen er blevet tilrettelagt af Udvalgsformanden med bistand fra administrationen forud for dagsordenens udsendelse.

Såfremt et medlem af udvalget har ønsket en ”B-sag” behandlet som en ”A-sag” på dagsordenen for udvalgsmødet, har medlemmet kunne anmode herom under første punkt på dagsordenen (godkendelse af dagsordenen). Direktionens indstilling til det pågældende punkt er dermed ikke blevet godkendt under første punkt på dagsordenen (godkendelse af dagsordenen), men har først gennemgå en mere grundig politisk drøftelse. Dette er sket på 1-2 af udvalgets møder i perioden.

Hvis udvalget ønsker at permanentgøre forsøget og iværksætte den nye model for mødernes afvikling, foreslår administrationen, at der sker en tilretning af den nuværende §11 i udvalgets forretningsorden, jf. bilag 1 (Bilag 1. Forretningsorden til Plan- og Lokalsamfundsudvalget 2022)

Den nuværende §11 vil dermed ændre ordlyd til nedenstående, idet der indsættes et ekstra stk. 2 i §11 og de nuværende stk. 2-4 nummereres som stk. 3-5:

§11. Dagsordenen følger kommunens koncept og nedennævnte retningslinjer og opdeles i en åben og en lukket del.

Stk. 2. Dagsordenen opdeles i mere komplekse sager benævnt A-sager og mere simple sager, benævnt B-sager, samt orienteringspunkter. A-sager behandles først på dagsordenen efterfulgt af orienteringspunkter og til sidst B-sager. Direktionens indstilling i B-sagerne godkendes i forbindelse med godkendelse af dagsordenen. Ethvert medlem kan forlange en B-sag behandlet som A-sag.

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Den kommunale Styrelseslov.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Orientering om administrativ igangsættelse af lokalplan for Dronningholmsvej 72, Svendborg:

Ejendommen er i dag omfattet af lokalplan 230 og beliggende i delområde III(a), hvor bygningerne kun må bruges til værksteder, lagervirksomhed, garager, udhuse og parkering. Ejendommens bebyggelse er fredet og ejeren har henvendt sig til Svendborg Kommune med et ønske om at kunne indrette fx et galleri eller en mindre specialbutik, hvilket forventes at kunne indrettes med få eller ingen ændringer til den fredede bebyggelse. For at imødekomme ønsket vil lokalplanens anvendelsesmuligheder for Dronningholmsvej 72 skulle udvides til også at omfatte udvalgsvarebutikker og liberale erhverv. Anvendelsesændringerne kræver udarbejdelse af en lokalplan af mindre betydning, hvilket er administrativt igangsat, da det sker i overensstemmelse med kommuneplanrammen for området. Når et forslag til lokalplanændringen er klar, vil Plan- og Lokalsamfundsudvalget skulle godkende forslaget til offentlig høring.

Byudvikling på Godsbanen

Kommunalbestyrelsen godkendte i april 2023 dispositionsplan for genåbning af Kobberbækken. I den forbindelse blev det besluttet, at "Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal drøfte principperne for bebyggelsesplanen (for Godsbanen), inden denne udarbejdes."

På samme møde blev en ny strategi for klimatilpasning på havnen "Fra blå kant til blå zone" godkendt. Strategien indebærer bl.a,. at fremtidig anvendelse og bebyggelse på Godsbanen skal ske i en ”blå zone”. Det betyder, at området skal udformes, så det kan tåle konsekvenserne af en fremtidig havvandsstigning og stormfloder. Dette udgangspunkt har administrationen arbejdet videre ud fra og et eksempel på en varieret bebyggelse omkring Kobberbækken er indarbejdet i forslag til ny udviklingsplan for Fremtidens Havn.

Aktuelle udmeldinger fra regeringen vedr. byggeri i kystzoner og nye fremskrivninger af havvandsstigninger som konsekvens af globale klimaudfordringer har imidlertid givet anledning til fornyet dialog med eksterne samarbejdspartnere og relevante fonde om betingelserne for eventuel ny bebyggelse i havneområdet. En politisk drøftelse af principper for bebyggelse på Godsbanearealet afventer derfor denne dialog, som pågår i første halvår 2025.

Kommende større sager:

Forventede sager til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 4. marts 2025:

• Orientering om indkomne VE-ansøgninger

• Endelig vedtagelse af lokalplan for et boligområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Regionsrådet har den 25. november 2024 besluttet at revidere den gældende Råstofplan 2020. Idéer og forslag til den nye Råstofplan kan indgives til Regionsrådet frem til den 13. marts 2025.

Råstofplanen fastlægger rammerne for og arealerne til den fremtidige råstofindvinding, så som sand, grus og sten. Kommuneplanen er underlagt råstofplanen.

Der skal tages stilling til Svendborg Kommunes høringssvar til Regionsrådet.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalområdeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at
 

• Det fremlagte forslag til Svendborg Kommunes høringssvar til Region Syddanmark fremsendes.

Baggrund

Regionerne er ansvarlige for at udarbejde råstofplaner. Planerne sætter rammerne for den fremtidige forsyning med råstoffer via retningslinjer og udpegning af områder, hvor råstofindvinding skal foregå nu (graveområder) og i fremtiden (interesseområder).

Råstofplan 2020’s udpegninger af graveområder og interesseområder i Svendborg Kommune er vist på bilag 1 (Bilag 1. Råstofplan 2020’s udpegninger af grave- og interesseområder i Svendborg Kommune).

Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet at revidere den gældende Råstofplan 2020 og har den 16. januar 2025 indkaldt til idéer og forslag til en ny Råstofplan. Brevet er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Region Syddanmark indkalder idéer og forslag til ny Råstofplan). I tilknytning har Regionen udarbejdet et debatoplæg. Debatoplægget er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Indkaldelse af idéer og forslag til ny Råstofplan). Den nye råstofplan forventes udarbejdet i 2026.

Kommuneplanen er underlagt regionens råstofplan, og skal respektere råstofplanens retningslinjer og udpegninger.

Tidligere høringssvar

I forbindelse med sidste revision af råstofplanen besluttede et flertal i Byrådet på møde den 27. april 2021 at fremsende forslag til Region Syddanmark om, at graveområdet ved Jernskovs Hjørne (lille graveområde i tilknytning til den aktive grusgrav Sellebjerg ved Kirkeby Sand) tages ud af råstofplanen af hensyn til det nærliggende værdifulde naturområde Skovholm Mose. Regionen valgte ikke at tage graveområdet ved Jernskovs Hjørne ud, da de vurderede, at screeningen i forbindelse med en konkret ansøgning om gravningen af råstoffet ville afklare problemstillingen. Undersøgelser har siden vist, at forekomsten kan graves uden at påvirke Skovholm Mosen. Administration anbefaler derfor, at ønsket om at tage Jernskovs Hjørne ud af råstofplanen ikke genfremsendes. NCC har trukket ansøgningen om at grave forekomsten tilbage uden begrundelse.

Svendborg Kommune har i august 2024 fremsendt anbefaling til Region Syddanmark om at revidere Råstofplan 2020 bl.a. med henblik på at revurdere de udlagte graveområder for sand, grus og sten samt graveområderne for ler ved Stenstrup. Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om høringssvaret på møde den 15. august 2024.

Forslag til Svendborg Kommunens høringssvar til Region Syddanmark

Svendborg Kommune er grundlæggende enig med Region Syddanmark i at sikre en bæredygtig udnyttelse af råstofferne, og at der bør arbejdes for, at udgravede områder får størst mulig samfundsværdi efterfølgende. Det kan fx være udvikling til næringsfattig natur og rekreative områder.

Svendborg Kommune opfordrer til at udpegningerne af grave- og interesseområderne revurderes. Et af de nuværende graveområder for sand, grus og sten er udgravet (Hulgården syd for Vester Skerninge) og der er kun materiale tilbage til få år i den aktive grav ved Sellebjerg. Der vil i nogle interesseområder komme begrænsninger i forhold til en kommende indvinding på grund af geologiske- og naturinteresser Det gælder blandet andet for interesseområdet ved Lundeborg, hvor der er en forskningsmæssig værdifuld aflejring fra sidste mellemistid, Eem, der også indgår som vigtig lokalitet i Geopark Det Sydfynske Øhav. Derudover gør kommunen opmærksom på, at der er værdifulde naturinteresser i tilknytning til interesseområderne øst for Kirkeby og nordøst for Ballen. Hvis der skal være mulighed for en lokal forsyning med sand, grus og sten i fremtiden, bør der derfor også overvejes at udpege nye områder til råstofindvinding.

Der er udpeget meget store graveområder for ler til mursten ved Stenstrup, som blandt andet skal ses i lyset af, at det lokale teglværk er lukket. Disse udpegninger bør reduceres i forhold til øget national fokus på og muligheder for at etablere vådområder for kvælstoffjernelse og reduktion af udledningen af klimagasser. Svendborg Kommune har tre konkret områder, som ønskes udtaget til vådområdeprojekter.

I høringssvaret angives de konkrete områder og forslag til ændringer begrundes. Forslag til høringssvar til Region Syddanmarks revision af Råstofplan er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Svendborg Kommunens høringssvar til Region Syddanmark med idéer og forslag til revision af Råstofplan 2020).

Med hensyn til graveområdet ved Jernskovs Hjørne er det i forbindelse med NCC’s undersøgelser med henblik på gravning afklaret, at forekomsten kan indvindes uden påvirkning af vandstanden i Skovholm Mose. Administrationen vurderer derfor, at der ikke længere er grundlag for at foreslå dette området bliver taget ud af planen.

Regionen lægger op til dialog om høringssvaret og eventuelle indkomne ønsker til nye graveområder fra anden side.

Høringen har ingen konsekvenser.

Adgangen til råstoffer lokalt har betydning for byggeanlægsbranchen, og der planlægges derfor med blik for forsyningssikkerhed og begrænset transport såvel som natur- og miljøinteresser.

Høringen har ingen konsekvenser.

Råstofloven.

Kommunalbestyrelsen

Beslutning om frigivelse af anlægsmidler til projektet ”Svendborg havn, analyse”

Direktionen indstiller til Plan- og lokalsamfundsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales.

• at frigive rådighedsbeløbet på 4.166.488 kr. til ”Svendborg Havn, analyse m.v.”
• at godkende anvendelse af eksterne konsulentydelser ifm udviklingsprojekter på havnen.

Der er flere store projekter i gang eller under udvikling på Svendborg havn. Heraf er nogle udviklet så langt, at det er besluttet at afsætte særskilte budgetter til udvikling, forundersøgelser eller anlæg. Det gælder bl.a. Den Blå Kant/Søndre Havn, Kobberbækken/Godsbanearealet, Geohavneparken og parkeringshus ved Østre Havnevej.

Kontoen ”Svendborg Havn, analyser” anvendes dels til intern aflønning af projektledere og -medarbejdere på bl.a. de ovenfor nævnte udviklingsprojekter  samt en række mindre projekter in-denfor Svendborg Havns område. Denne konto rummer for 2025 et rådighedsbeløb på 4.166.488 kr., hvoraf 3.585.060 kr. forventeligt anvendes til intern aflønning af projektledere og -medarbejdere. Det resterende beløb på 581.428 kr. budgetteres til analyse- og udredningsopgaver, hvortil det kan være nødvendigt at anvende ekstern rådgivning.

I 2025 planlægges restbeløbet bl.a. anvendt til

• Videreudvikling af strategi for klimatilpasning i etaper langs Den Blå Kant
• Udvikling af Østre Havn/Kaj, herunder gennemførelse af bygningsundersøgelse, scanning af bygninger, kulturmiljøredegørelse samt skitsering af løsningsmodeller for fremtidig an-vendelse.
• Analyse af fremtidigt boligbehov/boligtyper for Svendborg Kommune, herunder havnen
• Kommunikation bl.a. ifm. borgerinddragelse vedr. Udviklingsplan for Fremtidens Havn
• Fundraising mhp. realisering af udviklingsprojekter

I det vedtagne budget for 2025 er der indarbejdet en rådighedsramme til ”Svendborg Havn, analyse m.v.” på 4.166.488 kr., hvorfor det jf. indstillingen er muligt at frigive disse rådighedsbeløb.

En væsentlig andel af anlægsmidlerne vil på sigt gennem bygge- og anlægsprojekter understøtte uddannelse, erhvervsudvikling, kulturliv, byliv og bosætning på og omkring Svendborg Havn.

Som redegjort for vil det blive nødvendigt med anvendelse af eksterne konsulentydelser, hvoraf nogle kan overstige grænseværdien på 150.000 kr., hvortil der kræves politisk godkendelse.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Teknik- og Miljøudvalget

Administrationen bemærker, at sagen er oversendt til relevante fagudvalg efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling af sagen den 16.januar 2025 Teknik- og Miljøudvalgets beslutning fremgår sidst i sagen.

Administrationen præsenterer her forslag til revision af ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune - Strategi og handlinger 2019-2030’ (Bilag 1). Revisionen omfatter, hvilke nye handlinger der skal igangsættes i forlængelse af den gældende strategi. Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, om det kan godkende forslaget og igangsætte en offentlig høring.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At godkende fremlagte revisionsforslag ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’.

• At godkende at forslaget sendes i offentlig høring i fire uger.

• At forslaget sendes til Plan- og Lokalsamfundsudvalget , Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget for deres eventuelle bemærkninger.

Baggrund

Formålet med strategien for Natur og Friluftsliv er at samle og sætte retning for naturindsatserne i Svendborg Kommune.

Den første plan for Svendborg Kommunes Natur og Friluftsliv blev vedtaget i 2013. I 2018 blev ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030’ vedtaget, se bilag 2 (Bilag 2. ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030’). Derudover blev naturområdet fremhævet som en bærende styrkeposition i Svendborg Kommunes udviklingsstrategi 2023 – 2035.

Strategien indeholder et baggrundsafsnit med beskrivelser af naturgrundlaget og naturens samfundsværdier. Herefter følger syv indsatsområder med redegørelser, målsætninger og handlinger for naturen og friluftslivet i Svendborg Kommune. Strategien omhandler både handlinger på private arealer og på kommunens egne arealer.

Indsatsområderne i strategien er:

1. Naturpleje
2. Biodiversitet og sammenhængende natur
3. Skove
4. Blå natur
5. Bynatur
6. Friluftsliv
7. Formidling

Friluftsliv er forstået som aktiviteter, der foregår i naturen, og hvor naturkvaliteten har betydning for oplevelsen.

Handlingerne er delt op i henholdsvis handlinger, som er sat i gang og nye handlinger. Nogle handlinger kan gennemføres umiddelbart, mens andre har en længere tidsramme og modningstid. Realisering af handlingerne er baseret på frivillige aftaler med lodsejerne.

Gennemførte handlinger foretaget i den forudgående planperiode er listet op til sidst i strategien.

Beslutning om revision

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 9. november 2023 at gennemføre en mindre revision af strategien for Natur og Friluftsliv med fokus på handlingerne. Beskrivelserne er stadig aktuelle og mange af de medtagne handlinger er fortsat relevante. Revisionen skal være i tråd med og understøtte:

• Kommunens Udviklingsstrategi
• Udviklingsplanen for Geopark Det Sydfynske Øhav
• Udviklingsplan for Fyns Turisme

Derudover skal revisionen indarbejde ny viden fra undersøgelsen af kommunens biodiversitet (udført af det rådgivende firma WSP i 2022) og relevante elementer fra Klimahandleplanen.

Inddragelse af Det Grønne Råd

Det Grønne Råd har været inddraget i processen gennem to workshops, hvor rådet kom med anbefalinger til hvilke ’nye handlinger’, der skal videreføres.

Medlemmerne får igen mulighed for at give deres mening tilkende i forbindelse med den offentlige høring.

Forslag til ’Nye handlinger 2025-2030’

Ud fra en ressourcemæssige betragtning og set i lyset af det kommende arbejde med Grøn Trepart og den fælles kommunale beslutning på Fyn om at udarbejde en fælles biodiversitetsstrategi i det fælles LIFE-Ring projekt, foreslår administrationen, at revisionen af ’Natur og Friluftsliv’ alene omfatter handlingerne. Og at ’Nye handlinger 2025-2030’ indsættes i den gældende strategi med tilføjelsen: ’Nye handlinger 2025-2036’.

Den videre proces

Første kvartal 2025: Revisionsforslag: ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’ sendes i offentlig høring. Høringssvar behandles og revisionsforslaget tilrettes.

Andet kvartal 2025: Tilrettet revisionsforslag ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’ forelægges Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse.

Revisionen af selve strategien har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, men gennemførelsen af nogle af handlingerne kan have afledte konsekvenser.

Strategien har i sig selv ingen indvirkning på CO2-udledningen. Gennemførelse af nogle af handlingerne vil have en positiv effekt.

Naturbeskyttelsesloven

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes, og forslaget fremsendes til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget for deres eventuelle bemærkninger.

Birger Jensen (Liste V) forlod mødet efter behandlingen af punkt 3 i den ordinære dagsorden.

 

Der skal politisk træffes beslutning om frigivelse og fremrykning af anlægsmidler til Geohavneparken

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget

• At orienteringen tages til efterretning

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales

• At fremrykke 1,85 mio. kr. fra anlægspuljen ”Geohavnepark” fra budgettet for 2026 til budgettet for 2025
• At frigive den efterfølgende samlede anlægsramme på 5,05 mio. kr. i 2025.

Efter at Plan- og Lokalsamfundsudvalget på mødet den 5. november 2024 godkendte Geohavne-parkens overordnede koncept modtog Svendborg Kommune desværre afslag på ansøgning om midler fra Erhvervsfremmebestyrelsens indsats for turismefremme. Da risikoen for et afslag, i lyset af den store efterspørgsel på støttemidlerne, var forudset, indgik der i den på udvalgsmødet præsenterede tidsplan også muligheden for at fortsætte projektet etapevis og med søgning om tilskud fra andre fonde.

Administrationen anviser derfor en tilpasset procesplan samt forslag til håndtering af aktuelle, konkrete opgaver/problemstillinger.

Vand og Affald påregner at afslutte projektet for ny hovedpumpestation ved udgangen af første kvartal 2025. Det ville have været naturligt at igangsætte anlæg af Geohavneparken i umiddelbar forlængelse af hovedpumpestationens færdiggørelse, men langt størsteparten af anlægsmidlerne til Geohavneparken er først afsat på budget 2026. De samlede budgetterede midler til Geohavneparken udgør i alt 22,3 mio. kr., hvoraf 3,2 mio. kr er placeret i 2025 og 18,6 mio.kr i 2026. Derfor indgår det i samarbejdsaftalen med Vand og Affald at de som en ren midlertidig foranstaltning retablerer byggepladsarealerne omkring pumpestationen med cykelsti, midlertidig belysning, græs og asfalt. Dette udgør en nødtørftig forskønnelse af den tidligere byggeplads, men indeholder ikke anlæg af en park med alt hvad dette indebærer af terrænbehandling, beplantninger, permanent belysning, møblering, formidling mv.

Som et integreret projekt i opførelsen af pumpestationen har Svendborg Kommune fået etableret offentlige toiletter og en elevator, der sikrer fremtidig offentlig adgang til taget. I konceptet for Geohavneparken skal pumpestationens tag udformes som et offentligt, rekreativt udsigts- og opholdsareal og som centralt formidlingscenter i den kommende Geohavnepark. Etablering af tagterrassen er således ligesom toiletter og elevator en del af Svendborg Kommunes parkprojekt. Tagterrassen bliver indrettet med forskellige trappe- og siddeniveauer der muliggør en helt særlig udsigt over store dele af havnen. I sin færdige form med formidling af den sydfynske geologi, natur og maritime kulturarv bliver det et spektakulært og anderledes formidlingssted og indgang til UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav.

De afsatte midler for 2025 kan kun finansiere toiletter, elevator og en del af budgettet for tagterrassen. Administrationen anbefaler imidlertid, at etableringen af tagterrassen sker snarest, og helst med ibrugtagning sommer 2025, således at ibrugtagning sker i naturlig forlængelse af færdiggørelse af selve pumpestationen. Herved får både lokale og turister en hurtig rekreativ gevinst selv om selve parken først kan anlægges fra 2026 og i sin fulde omfang forudsætter medfinansiering fra fonde.

Af de afsatte midler for 2025 på 3,2 mio. kr., udgør ca. 2,4 mio. kr. allerede etableret toilet og elevator i pumpestationen. Der resterer således ca. 0,8 mio. kr. af de afsatte 2025-midler. Herudover forventes overført ca. 0,25 mio. kr. fra 2024.

Anlæg af pumpestationens tagetage som udsigts- og rekreativt opholdsareal er overslagsmæssigt beregnet til 2,9 mio. kr., hvilket betyder en manko på 1,85 mio. kr., hvis tagterrassen skal kunne etableres i 2025. Det foreslås derfor at fremrykke 1,85 mio. kr. af budgettet fra 2026 til 2025. Hertil kommer formidlingsprojektet med plancher, model mv som først udvikles i løbet af 2025.

Som Svendborg Kommunes besøgscenter i UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav skal Geohavneparken formidle en 10.000 år historisk udvikling fra istid til nutid med fokus på geologi, klima og maritim kulturarv. En væsentlig epoke er stålskibstiden som formidles i et område i parken afsat til bla boldspilsaktiviteter. Svendborg Kommune har til gennemførelsen heraf opnået et støttetilsagn på 0,3 mio. kr fra Børnebasketfonden, som er finansieret af A.P. Møllerfonden. Støttetilsagnet omfatter etablering af basketkurve på skibsskorstene, der indgår i formidlingen af den maritime historie. Forudsætningen for at kunne modtage donationen er at basketbanen står klar sommer 2025. Hvis ikke dette opfyldes bortfalder donationen. Den kommunale medfinansiering af basketbanen omfatter belægninger, hegn og siddemøbler og udgør ca. 0,5 mio. kr.

Den foreslåede fremrykning af midler omfatter ikke økonomi til etablering af basketbanen, da basketbanens etablering skal ses i sammenhæng med den samlede prioritering af Trafik og Infrastrukturs ressourcer, som drøftes på Kommunalbestyrelsens temamøde i februar. Såfremt det besluttes at prioritere anlæg af basketbanen vil sagen blive behandlet igen til april og anlægsarbejdet kunne startes op umiddelbart derefter.

Med henblik på at realisere det samlede koncept for Geohavneparken i overensstemmelse med PLU’s beslutning fra 5. november 2024, har administrationen nu til hensigt, at igangsætte en konkretisering af parkens enkelte anlægselementer og formidling. Det vil ske i samarbejde med Geoparksekretariatet og Svendborg Museum som partnere og med inddragelse af en række interessenter og borgere i en åben proces. Udviklingsprocessen vil tillige indeholde kontakt og ansøgninger til fonde.

PLU vil få en status på denne udviklingsproces tidligt efterår 2025 med henblik på efterfølgende projektering.

Det samlede anlægsbudget for Geo-Havnepark er på 22,3 mio. kr.

Af den samlede anlægsbevilling på 22,3 mio. kr. er 3,2 mio. kr. placeret i 2025 og 18,6 mio. kr. i 2026. Der forventes overført 0,25 mio. kr. fra 2024 i forbindelse med regnskabet.

Der søges om at fremrykke 1,85 mio. kr. fra 2026 budgettet til 2025 budgettet. Herefter vil budgettet i 2025 være på 5,05 mio. kr. som søges frigivet.

Der resterer herefter 16,75 mio. kr. på Budget 2026.

Ikke relevant

Kommunalbestyrelsen.