Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Godkendt. Punkt 6 blev rykket frem til punkt 2 på dagsordenen.

Økonomiudvalget godkendte på møde den 20. februar 2024 budgetproceduren for udarbejdelse af budget 2025. Proceduren forelægges til udvalgets orientering.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At budgetproceduren for 2025 tages til efterretning.
• At forslag til udvalgets egen proces- og tidsplan godkendes.

Økonomiudvalget godkendte på møde den 20. februar 2024 budgetproceduren for udarbejdelse af budget 2025. Budgetproceduren indeholder følgende overordnede principper og pejlemærker, og er vedlagt som bilag (Bilag 1. Budgetprocedure 2025).

• Rammestyringsprincippet fastholdes – det vil sige at udvalgene selv finansierer udfordringer inden for udvalgets budgetramme. Dog forventes udgifter vedrørende den demografiske udvikling at være finansieret i kommuneaftalen.
• Hvert fagudvalg kan fremsende maks. 3 temaer/udvidelsesforslag vedr. serviceudgifter. I forlængelse af kommuneaftalen drøftes afsættelse af eventuel prioriteringspulje til medfinansiering af temaer, herunder omfang og finansiering af puljen.
• Administrationen anmodes om, på et kommende møde i Økonomiudvalget, at fremlægge et forslag til, hvordan der kan skabes muligheder for en tværpolitisk prioritering.
• Temaer/udvidelsesforslag godkendes på fagudvalgsmøderne senest i juni med efterfølgende fremsendelse til budgetdrøftelserne.
• Der udarbejdes ikke sparekatalog i foråret, men beslutning herom afventer de politiske forhandlinger i september, hvor de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen tillige foreligger.
• Sektor-MED inddrages undervejs i budgetdrøftelserne.
• Der afholdes anlægsseminar for Kommunalbestyrelsen den 30. april 2024.

Forslag til udvalgets egen proces- og tidsplan vedlægges som bilag (Bilag 2. Tidsplan budget 2025 – Plan- og Lokalsamfundsudvalget).

Der henvises til budgetproceduren.

Ikke relevant.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Indstillingen blev godkendt.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal tage stilling til udmøntning af lokalsamfundsmidler for 2024 samt ubrugte midler fra borgerdrevne projekter mm., der er bevilget i budgetårene 2019-2023

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget at godkende en af følgende modeller for anvendelse af ubrugte borgerbudgetmidler fra 2019-2022:

• A: At de ubrugte midler fra borgerbudgetter 2019-21 (406.195 kr.) overføres til Ekstra til Borgerbudgetter i 2024 og at ubrugte midler fra borgerbudgetter 2022 (459.501 kr.) overføres til en ny potentialeplanspulje.
• B: At de ubrugte midler fra borgerbudgetter 2022 (459.501 kr.) overføres til Ekstra til Borgerbudgetter i 2024 og at ubrugte midler fra borgerbudgetter 2019-21 (406.195 kr.) overføres til en ny potentialeplanspulje.
• C: At alle ubrugte midler fra borgerbudgetter 2019-2022 (865.696 kr.) overføres til Ekstra til borgerbudgetter i 2024.
• D: At alle ubrugte midler fra borgerbudgetter 2019-2022 (865.696 kr.) overføres til en ny potentialeplanspulje.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget at godkende følgende for anvendelse af ubrugte midler 2019-2022 og nye midler i 2024:

• At puljen til borgerdrevne projekter i Svendborg by (SVENDBY-puljen) fortsætter i 2024 og at puljen administreres og håndteres på samme vilkår som i 2023.
• At alle de ubrugte lokalsamfundsmidler 2019-2022 (2.966.454 kr.) afhængigt af valg af model A-D fordeles til Projekterne Rantzausminde Havn og Stationsbygningen Vester Skerninge, Ekstra til SVENDBY-puljen 2024, Ekstra til Borgerbudgetter 2024 og Ny potentialeplanspulje.
• At de nye midler i Budget 2024 på 1.831.000 kr. disponeres som foreslået jf. sagsfremstilling.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget overfor Teknik- og Miljøudvalget at godkende:

• At rådighedsrammen på 1.831.000 kr. fra Budget 2024 samt 3.095.000 kr. af periodiserede anlægsmidler fra 2023 frigives fra Budget 2024.

Lokalsamfundspulje 2021 og Potentialeplanspulje 2021
 

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 6. december 2022, at projekter under Lokalsamfundspulje 2021 og Potentialeplanspulje 2021 skulle afsluttes ved udgangen af 2023.

Der er i alt 1.299.000 kr. i ubrugte midler, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: Status over Lokalsamfundspulje og Potentialeplanspulje 2021). Det anbefales at give Stationsbygning i Vester Skerninge og Legeplads ved Rantzausminde Havn 2 år yderligere til at blive realiseret svarende til 634.500 kr. Ombygningen af Stationsbygningen er godt i gang, der er medfinansiering fra flere eksterne fonde og den ekstra tid gør at flere frivillige kræfter kan bidrage til byggeriet, så de kan holde budgettet nede. For, at Legeplads Rantzausminde Havn kan realiseres, forudsætter det en ny lokalplan, som planafdelingen skal udarbejde.
 

Det anbefales at trække finansieringen til projekterne Solceller Gudbjerg Forsamlingshus og Legepladser i Kirkeby, da de ikke vurderes at kunne realiseres som forventet. Forudsætningen for at solcellerne på Gudbjerg Forsamlingshus kan realiseres er en større renovering af forsamlingshuset, som endnu ikke er sat i gang. Legepladser i Kirkeby er ikke kommet i gang fordi de har været i forhandling om køb af en bestemt privat grund til den ene legeplads, og da forhandlingerne endnu ikke har ført til et køb, og da projektejer ikke har sandsynliggjort at det vil ske i den nærmeste fremtid, så vurderes det usandsynligt at projektet bliver til noget.
 

Borgerbudgetter

Den samlede status over borgerbudgetterne (Bilag 2 Status over borgerbudgetter 2019-2023) viser at der ud af det samlede tildelte beløb på 4.298.601 kr. er hhv. udbetalt 2.053.029 kr., omdisponeret 19.391 kr. i december 2022, 578.695 kr. i midler som ikke er udbetalt (uafsluttede projekter) og 1.647.486 kr. i rest fra afsluttede projekter og midler der ikke er fundet projekter til (ubrugte midler).

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 14. juni 2022, at borgerbudgetterne højest måtte overføre overskydende midler 1 år. Inden 2022 var praksis, at midlerne blev i de enkelte områder. Derfor er de ubrugte midler fra borgerbudgetterne inddelt i ubrugte midler fra 2019-2021, ubrugte midler fra 2022 og ubrugte midler fra 2023.

De ubrugte midler fra 2023 beholder lokalrådene til uddeling i 2024. De ubrugte midler fra borgerborgerbudgetterne 2019-2022, der indstilles til overførsel jf. model A-D, udgør i alt 865.696 kr. og i bilag 3 (Bilag 3: Ubrugte midler i borgerbudgetter 2019-2022) er vist et overblik over de ubrugte midler pr. periode og pr. lokalråd.

Erfaringen viser, at de fleste lokalråd har svært ved at få gennemført deres borgerbudget hvert år. Dertil kan det være svært at få nok ansøgninger med kvalificerede projekter, hvilket gør det svært at finde projekter til alle midlerne. Og til sidst kan det være en udfordring for projekterne at blive realiseret og bruge alle de tildelte midler.

Det anbefales derfor i højere grad at understøtte lokalrådenes arbejde med borgerbudgetter, så flere borgere bliver involveret, flere projekter ansøger, flere projekter bliver tildelt midler og flere projekter bliver realiseret. Konkret foreslår administrationen at understøtte denne proces ved at stille den digitale inddragelsesplatform CitizenLab til rådighed til gennemførsel af borgerbudgetprocesserne. CitizenLab har været anvendt i områdefornyelsen i Hesselager til stor glæde for både Svendborg Kommune og borgere. Øvrige fordele ved CitizenLab er foldet ud i efterfølgende punkt i denne dagsorden om Godkendelse af indkøb af digital platform til borgerinddragelse.

Ny potentialeplanspulje

Gudmekongens land, Forum 5762, Skårup Sogn og nu også Thurø har fået udarbejdet en potentialeplan for udvikling af deres lokalområder. Dertil er der allerede sat midler af til udarbejdelsen af en potentialeplan for Tåsinge Syd. Når denne er gennemført har 5 ud af 9 lokalområder en potentialeplan. Tanken er, at de sidste 4 lokalråd (Svendborgsund, 5700 Vest, Tved og Øerne) de kommende år også skal have udarbejdet en potentialeplan. En potentialeplan koster cirka 200.000 kr. svarende til 800.000 kr. for alle 4.

Potentialeplanerne peger på behov for udvikling, der ligger ud over de økonomiske rammer i borgerbudgetterne.  Det kan være større analyser, større anlægsprojekter, eller lignende. Man har med tidligere puljer til opfølgning på potentialeplaner gjort sig erfaring med en sådan pulje til større projekter. En central erfaring er dog at store projekter oftest involverer kommunens administration og at kommunen på den måde spiller en central rolle i realiseringen af projekterne.

Hvis der skal følges konkret op på potentialeplanen for Thurø og de øvrige kommende potentialeplaner anbefales det derfor dels at der afsættes midler til dette og dels at det politisk prioriteres, at administrationen i højere grad tager en aktiv rolle i projekterne. Det vil indebære, at andre opgaver i planafdelingen og relevante myndighedsafdelinger må tilsvarende nedprioriteres. Forudsat en sådan prioritering kan en del af de ubrugte midler anvendes til en ny potentialeplanspulje sammen med nye budgetmidler fra 2024.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede i december 2023, at afsætte 250.000 kr. pr. år de kommende fire år til mellemfinansiering af LAG-SØM – projekter. Administrationen anbefaler, at det fulde beløb på op til 1.000.000 kr. finansieres af de ubrugte midler, som en del af den nye potentialeplanspulje, så der løbende sikres den nødvendige likviditet til mellemfinansiering inden for en maksimal ramme på 1.000.000 kr.

SVENDBY-puljen 2023

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 14. juni 2022 at afsætte en pulje til borgerdrevne projekter i Svendborg by. Puljen fik navnet SVENDBY- Puljen og blev lanceret i april 2023, med to årlige ansøgningsfrister – henholdsvis 21. maj og 5. september 2023. De endelige kriterier blev besluttet af Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 6. december 2022, ligesom det endelige beløb til puljen på 700.000 kr. blev fastsat.

Der blev samlet indsendt 22 ansøgninger svarende til 631.679,5 kr. 9 projekter fik afslag på baggrund af manglende opfyldelse af kriterierne og 13 projekter fik tilsagn svarende til 398.242 kr., se oversigt over projekter i bilag (Bilag 4 Overblik over SVENDBY-pulje projekter 2023). Tilsagnene er givet til engagerede borgere, der gennem deres projekter vil skabe mødesteder og muligheder for at indgå i fællesskaber, der udvikler lokalområderne i Svendborg by. Der er dermed ubrugte midler svarende til 301.758 kr.

I lyset af den relativt korte tid fra puljens lancering til ansøgningsfristerne, er der på relativt kort tid blevet indsendt mange kvalificerede ansøgninger. En stor kommunikationsindsats har været af afgørende betydning for de mange ansøgninger og dermed opstartens succes. En ny runde i 2024 vil bygge videre på det gode arbejde fra 2023. Det vil dog fortsat kræve en kommunikationsindsats at øge kendskabet til puljen blandt flere målgrupper og i alle bydele.

Overblik over ubrugte midler til overførsel

Anvendelse af ubrugte midler

Anvendelse af nye midler fra budget 2024

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Udvalget besluttede at:

• De fire igangsatte projekter fra lokalsamfundspuljen/potentialeplanspuljen fra perioden 2019-2021 (Kirkeby legeplads, Rantzausminde Havn, Gudbjerg Forsamlingshus, Stationsbygningen i Vester Skerninge) kan fortsætte, men skal afsluttes senest med udgangen af 2025.
• Øvrige allerede disponerede midler for perioden 2019-21 kan lokalrådene fortsat disponere over.
• Uforbrugte midler fra perioden 2019-21 går retur fra lokalrådene til udvalgets disponering.
• Uforbrugte midler fra borgerbudgetterne i 2022 og 2023 kan lokalrådene fortsat disponere over.
• Uforbrugte midler fra SVENDBY puljen 2023 overføres til SVENDBY puljen 2024
• Restmidler på 961.695 kr. disponeres til mellemfinansiering for LAG SØM.
   

Udvalget anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget at godkende, at:

• Rådighedsrammen på 1.831.000 kr. fra Budget 2024 samt 3.095.000 kr. af periodiserede anlægsmidler fra 2023 frigives fra Budget 2024.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget bedes vælge et gennemgående tema, som Kommunalbestyrelsens medlemmer vil drøfte med etablerede lokalråd i lokalområderne til dialogmøderne i 2024/2025.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget at

• Vælge ét gennemgående tema til drøftelse på årets dialogmøder med de etablerede lokalråd i lokalområderne.

Kommunalbestyrelsen besluttede i oktober 2022, at erstatte de årlige kommunalbestyrelsesmøder i lokalområderne med to lokale dialogmøder inden for en valgperiode mellem politikere og borgere i hvert lokalområde.

Første runde møder i lokalområderne er afholdt, se bilag 1 (Bilag 1: oversigt over afholdte møder).

Møderne har haft nedenstående dagsorden: 

1. Generelt tema, som politikerne ønsker at dagsordensætte
2. Tema der vedrører det specifikke lokalområde
3. Ønsker fra lokalrådene

Møderne arrangeres i samarbejde med lokalrådene, men er åbne for alle borgere i området. Der er udpeget fire kommunalpolitikere til deltagelse i hvert møde for at sikre en bred politisk repræsentation til møderne, se bilag 2 (Bilag 2: Fordeling af politikere til dialogmøder med lokalområderne), men alle kommunalpolitikere er velkomne til alle møder.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede i marts 2023 temaet ”Lokale fællesskaber og trivsel i lokalområderne” som det politiske tema for første runde møder. 

Administrationen foreslår følgende temaer til møderne i 2024/2025:

• Svendborg Kommunes klimahandleplan: hvordan kan vi understøtte den grønne omstilling i lokalområdet (opstilling af VE-anlæg, energirenovering af huse, alternativer til personbilskørsel, reduceret madspild, håndtering af vand)
• Fremtidens Svendborg – fra mere til bedre: hvordan kan vi sammen lykkes med udviklingsstrategien for Svendborg Kommune?

Der arrangeres møder i alle lokalområder, dog arrangeres der ikke møde med småøerne, da de mødes med repræsentanter fra kommunalbestyrelsen i Ø-udvalget.

Lokalrådene modtager hver 15.000 kr. om året i driftstilskud. Udgifter til leje af lokaler samt forplejning skal dækkes af lokalrådenes driftstilskud.

Ingen

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Udvalget besluttede at vælge Fællesskabende Kultur som gennemgående tema til drøftelse på årets dialogmøder.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal godkende indkøb af borgerinddragelsesplatformen CitizenLab til brug i områdefornyelsesprojektet i Lundby og Landet, borgerbudgetprocesser samt andre større projekter de næste to år.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• At der indkøbes en standardlicens til CitizenLab i 2024 og 2025 med midler fra Plan- og Lokalsamfundsudvalgets eksisterende budget. 
• At andre dele af organisationen kan prøve platformen af i perioden med henblik på at vurdere, om platformen på sigt kan integreres som en fast del af måden, kommunen inddrager borgerne på i større projekter.

Planafdelingen har med bred tilfredshed fra både medarbejdere og borgere benyttet CitizenLab i områdefornyelsesprogrammet for Hesselager. Oplevelsen har været, at det er et effektivt værktøj til klar og tydelig kommunikation i hele processen.
 

Platformen har været indkøbt som en prøvelicens til ét projekt og kan derfor ikke bruges til nye projekter. Det har især betydning i det kommende områdefornyelsesprojekt i Lundby og Landet, som bliver vanskeligt at gennemføre med lige så god og konstruktiv borgerinddragelse som i Hesselager uden en tilsvarende platform.
 

Med en standardlicens vil platformen kunne bruges ubegrænset i alle projekter, der kræver borgerinddragelse. Den vil derfor også kunne bruges i den øvrige lokalområdeudvikling, herunder arbejdet med lokalrådene. Desuden vil den med fordel kunne benyttes i kommende større tværgående projekter, herunder revision af klimahandleplanen mv. 
 

Administrationen anbefaler, at der i første omgang indkøbes en standardlicens til 2024 og 2025. I perioden vil andre dele af organisationen med fordel kunne prøve platformen af med henblik på at vurdere, om CitizenLab på sigt vil kunne styrke borgerinddragelsen i større projekter på tværs af hele kommunen og ikke kun inden for Plan- og Lokalsamfundsudvalgets område.
 

Om platformen
 

Citizenlab er en platform, der har til formål at gøre borgerinddragelse og offentlig beslutningstagning mere:

1. inkluderende – ved at nå ud til flere borgere: de unge, de travle, børnefamilierne og andre, der kan være svære at nå
2. fortløbende – ved at inkludere borgerne tidligt og oftere
3. strategisk – ved at vise fremskridt i forhold til strategiske mål.

Platformen fungerer på den måde, at borgerne opretter en bruger, hvorefter de kan følge et projekt i alle dets faser og involvere sig på forskellige måder. For eksempel kan de komme med konkrete idéer og bemærkninger og kommentere andres indspark, svare på spørgeskemaer, melde sig til borgermøder og meget mere.
 

For projektlederen er det et effektivt procesværktøj, der gør det muligt at kommunikere direkte til og med brugerne og over tid opbygge høj grad af tillid til processen og projektet. Når først brugerne er dér, er det en direkte kommunikationskanal – begge veje.
 

Endelig er CitizenLab et nyttigt værktøj i forbindelse med borgermøder, workshops og lignende. Platformen kan bruges i realtid, så borgerne i stedet for at skrive idéer på f.eks. en post-it indsender digitale kommentarer. Det giver et længere vindue for engagement, hvor også borgere, som ikke kan deltage fysisk, alligevel kan følge med og deltage. Efterfølgende kan borgerne se, hvor kommentarerne bærer hen.

Den årlige pris for kommune med under 60.000 borgere for en standardlicens er 126.650 kroner (inkluderer ubegrænset antal projekter).
 

Administrationen anbefaler, at der tegnes en standardlicens for de næste to år, som kan afholdes inden for Plan- og Lokalsamfundsudvalgets eksisterende budget.

Udgiften finansieres ligeligt af lokalsamfundsmidler og områdefornyelsesmidler.
 

Hvis det vurderes, at platformen med fordel kan udbredes til hele organisationen, vil der efter 2025 skulle tages stilling til fremtidig finansiering.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Indstillingen blev godkendt.

På Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 6. februar 2024 blev det drøftet, hvorvidt der er politisk vilje til at fastholde administrationens beslutning om at føre en påbudssag på Kirkestræde 16, 5700 Svendborg, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Beslutning fra udvalgsmøde).
 

Sagen omhandler lovliggørelse af bygningsmæssige forhold og blev rejst på initiativ fra udvalgsformanden.
 

Udvalgets beslutning var, at administrationen skulle belyse sagens sammenhæng på næstkommende møde.

Direktionen indstiller til Plan og Lokalsamfundsudvalget beslutning, at:

• afgørelse af den 7. september 2023 fastholdes
• varsel om lovliggørelse følges op med et påbud 

Den 25. juli 2023 modtog administrationen en ansøgning om lovliggørelse af flere forhold på ejendommen, Kirkestræde 16, 5700 Svendborg, jævnfør Bilag 2 (Bilag 2. Ansøgningsmateriale).

Den 7. september 2023 meddelte administrationen bibeholdelsestilladelse til 31,12 m² beboelse samt et overdækket areal på 3,73 m².
 

Samtidigt blev der meddelt afslag på ændret anvendelse af 45,5 m² udhus, som har været brugt til beboelse, samt afslag på 11,24 m² carport og 25,51 m² overdækning. Afslaget blev meddelt på baggrund af en helhedsvurdering, jævnfør Bilag 3 (Bilag 3. Afgørelse i byggesag)

Den samlede bebyggelsesprocent for det ansøgte ville være blevet 34,61 %, hvor bebyggelsesprocenten for et enfamiliehus maksimalt må være 30 % det pågældende sted.

Når et forhold ved et byggeri ikke opfylder de bestemmelser, som bygningsreglementet (BR18) fastsætter om byggeretten for en ejendom, skal administrationen i stedet foretage en såkaldt helhedsvurdering af byggeriet i henhold til en række generelle kriterier iht. BR18. Ved en lovliggørelsessag skal der desuden vurderes på de forvaltningsretlige principper, som f.eks. lighedsprincippet, proportionalitetsprincippet, værdispildsbetragtninger m.m.

Der blev i vurderingen lagt vægt på, at det ikke er sædvanligt for området at overskride den fastsatte bebyggelsesprocent iht. BR18 på 30 %. Område betragtes som hele Kirkestræde og ikke kun de sideliggende ejendomme, jævnfør Bilag 4 (Bilag 4. Området).
 

Administrationen har bemærket, at de sideliggende ejendomme har bebyggelsesprocenter på 34-39%. Dette skyldes, at disse grunde er meget små, med grundarealer på henholdsvis 271 m², 424 m² og 289 m². Kirkestræde 16 har derimod et grundareal på 722 m². De øvrige ejendomme på Kirkestræde har grundarealer på over 700 m², hvilket svarer til en almindelig parcelhusgrund.

De små grunde er derfor ikke er sammenlignelige med de grunde, der har sædvanlige grundstørrelser.

Kommuneplanrammen for området fastsætter en bebyggelsesprocent på maksimalt 25 %, men i denne sag blev det vurderet, at kommuneplanrammen ikke skulle gøres gældende, og at bebyggelsesprocenten derfor skulle fastsættes ud fra bygningsreglementets krav.

På samme ejendom blev der i 2006 meddelt afslag på en tilbygning, da bebyggelsesprocenten for ejendommen ville blive 35 %. Dengang blev der stillet krav om overholdelse af en bebyggelsesprocent på 25 %. Det fremgik af dette afslag til daværende ejer, at tagetagen var registeret med 42 m², men at denne ville kunne udnyttes fuldt ud til 71 m².

Seneste opmåling har vist, at der er tale om 72 m².
 

Heraf kan nuværende ejer have en berettiget forventning om, at en udvidelse fortsat ville kunne lade sig gøre.
 

Det skal desuden bemærkes at nuværende ejer var bekendt med afslaget fra 2006 og ligeledes bekendt med, at bebyggelsesprocenten var en udfordring. Alligevel ansøgte ejer ikke om byggetilladelse forudgående for sin totalrenovering af ejendommen.

Det vurderes derfor, at ejer ikke var i god tro, da han udnyttede grunden udover bebyggelsesprocenten på mere end 30 %. God tro er i juridisk forstand en parts undskyldelige uvidenhed om et bestemt forhold

Den 30. oktober 2013 blev der meddelt bibeholdelsestilladelse til et hævet opholdsareal.

Dengang var der praksis for at skelne mellem hævede opholdsarealer, som ikke kunne anvendes som overdækket areal under neden, og dem der kunne anvendes både som hævet terrasse og overdækning. Denne betragtning var afgørende for, hvorvidt arealet af konstruktionen skulle medregnes i bebyggelsesprocenten eller ej.
 

Det er uvist, om der i sagsbehandlingen i 2013 er taget stilling til, hvorvidt det hævede opholdsareal også blev betragtet som en overdækning og dermed skulle medregnes i bebyggelsesprocenten. 

Ansøger hævder at have genanvendt konstruktionen fra det hævede opholdsareal til at udføre den overdækning, han nu søger lovliggjort. Samtidigt nedlagde han funktionen af det hævede opholdsareal.

Administrationen kan konstatere via luftfoto og gadefoto, jævnfør Bilag 5 (Bilag 5. Notatark), at der ikke er tale om den samme konstruktion, men at hele det hævede opholdsareal er blevet fjernet, og derefter er der etableret en overdækning mellem hovedhuset og den sekundære bygning.

Overdækningen betragtes derfor som en ny bebyggelse, hvor der skulle have været søgt om byggetilladelse, inden den blev opført.
 

Det bemærkes, at der tidligere var praksis for, at man skelnede mellem to typer hævede opholdsareal. Den, hvor gulvkonstruktionen var lukket og den dermed kunne anvendes som overdækning og den der var åben og det kunne regne ned mellem terrassebrædderne. Den lukkede blev medregnet i bebyggelsesprocenten. Det gjorde den åbne derimod ikke.

Administrationen finder derfor ikke, at det er afgørende for behandlingen af sagen, at der i 2013 blev meddelt tilladelse til et hævet opholdsareal, som muligvis medførte en højere bebyggelsesprocent end 30.

Administrationen anbefaler, at bebyggelsesprocenten fastholdes for ejendommen og derfor ikke må overstige 30 %. Efter udvalgets beslutning vil administrationen meddele en ny afgørelse, uanset udfaldet, og ejer vil dermed få ny klagemulighed.

Beslutningen har økonomiske konsekvenser for ejer, som skal nedrive nyopført bebyggelse.

Beslutningen har ingen økonomisk konsekvens for Svendborg Kommune.

Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige CO2-konsekvenser ved at nedrive den nødvendige bebyggelse samt tilbageføre anvendelsen fra bolig til udhus.

Byggeloven

Bygningsreglement 2018 (BR18)

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Udvalget fulgte indstillingen.

Ærø kommunes planer om indkøb af nye, eldrevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen skal med denne sag beslutte en række pejlemærker for Ærøs udarbejdelse af forslag til en fremtidig indretning af Havnepladsen.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At de foreslåede pejlemærker beskrevet i sagsfremstillingen for forslag til ny indretning af Havnepladsen godkendes

Ærøfærgerne ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger. Ærøs ønsker til de fremtidige færger samt til større opmarcharealer på Svendborg Havn er beskrevet i en orienteringssag i Kommunalbestyrelsen d. 30/1 2024. Her besluttede Kommunalbestyrelsen at sende en udtalelse til Ærø Kommune. Se bilag 01 (Bilag 01. Brev_færger mellem Ærø og Svendborg) 

Ærø og Svendborg Kommuner har indhentet en juridisk vurdering af modtagepligten i Havneloven. Her er konklusionen at ”Modtagepligten i havnelovens § 5 indebærer ikke, at Svendborg Kommune er forpligtet til at foretage en udvidelse af faciliteterne, herunder afholde omkostningerne

forbundet hermed, da modtagepligten som nævnt kun retter sig mod havnens eksisterende forhold.” Se Bilag 02. (Bilag 02. Notat om arealanvendelse og modtagepligt - Svendborg Havn 040124). Svendborg Kommune har derfor meddelt Ærø, at Ærø fremover har ansvar for at drive det videre arbejde med at udarbejde forslag til de nye Ærøfærgers ændringer på Havnepladsen og at eventuelle eksterne rådgivere skal hyres og finansieres af Ærø. Forslagene skal politisk behandles både i Svendborg og på Ærø.

Næste skridt er at opsætte tydelige rammer for dette arbejde. Administrationen anbefaler, at rammerne beskrives gennem en række politisk besluttede pejlemærker for den fremtidige indretning af Havnepladsen. 

Svendborgs administration har foretaget en indledende screening af hvilke scenarier, der er relevante at arbejde videre med herunder alternative placeringer af færgelejerne. Her er konklusionen, at besejlingsforholdene ikke anses som acceptable i forhold til at tilføje færgesejlads i østhavnen i sammenhæng med de nuværende aktiviteter. Derfor fokuserer de konkrete forslag dels på scenarier, hvor de nuværende færgelejer fastholder deres placering med mulighed for at flytte de eksisterende færgelejer sammen for at udnytte evt. synergieffekter ved enten at udvide kajarealet ud i søterritoriet ud fra Honnørkajen eller udvidelse af Havnepladsen ud i søterritoriet ud for Det Gule Pakhus. Se Bilag 03. (Bilag 03. Indledende screening af scenarier for fremtidens færger på Svendborg Havn).

Forslag til pejlemærker for den fremtidige indretning af Havnepladsen.

Herunder er beskrevet pejlemærker for forslagene. En del af pejlemærkerne er også vist på et oversigtskort. Se bilag 04. (Bilag 04. Oversigtskort over Havnepladsen med pejlemærker)

1. Højestenefærgens færgeleje og opmarchpladser flyttes ikke fra Honnørkajen
2. Ærøfærgernes opmarchareal skal fastholde samme afgrænsning mod nord, øst og vest som i dag.
3. En udvidelse af Ærøfærgens opmarchareal kan ske ved at flytte færgelejet mod syd og evt. ved at give færgelejet en ny vinkel mere syd-nord gående end i dag.
4. Hvis dette kræver udvidelse af landareal ud i søterritoriet, skal dette ske ved at forlænge Honnørkajen i en lige linje mod syd.
5. Hjortøboens færgeleje skal bevare sin placering.
6. Offentlig parkering (15 p-pladser) ved Hotel Ærø skal bibeholdes.
7. Evt. betalingsanlæg skal ske uden hegn, overdækning eller større barrierer. Afgrænsning kan f.eks. ske ved kantsten, pullerter og lignende.
8. Placering og udformning af betalingsanlæg skal visualiseres både i plantegning og i normalperspektiv i sammenhæng med konteksten.
9. Transformerstation og et eventuelt areal til chancekø kan placeres i det område på Honnørkajen, der på bilag 04 er markeret som disponibelt areal.
10. Placering og udformning af el-ladearm, batteri og evt. øvrige tekniske anlæg skal visualiseres både i plantegning og i normalperspektiv i sammenhæng med konteksten.
11. Hvis forslagene giver anledning til nye anlæg, skal udgifter til disse afholdes af Ærø.
12. En linje på minimum 50 cm i bredde skal reserveres gennem opmarchområdet til en fremtidig højvandsmur med porte.
13. Forslag skal redegøre både for biltrafik, cykler og gående til og fra færgerne.

Svendborg Kommune arbejder selv med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. De nye el-drevne færger kræver, at der etableres en transformerstation i forbindelse med det enkelte færgeleje. Afstanden mellem færgeleje og transformerstation skal ud fra økonomiske hensyn holdes så kort som mulig. Den ny transformerstation, der planlægges i forbindelse med den nye Højestenefærge er planlagt placeret på Honnørkajen i nærheden af Højestenes færgeleje. Det skal undersøges om begge de nye færgers transformerstationer kan indeholdes i én samlet bygning for at begrænse omfanget af markante, tekniske anlæg på Havnepladsen. Hvis Ærøs forslag til den fremtidige indretning anviser en samlet løsning på en alternativ placering længere fra Højestenefærgen, skal Ærø afholde de ekstra udgifter dette vil betyde for Svendborgs færgeprojekt.

For at tilvejebringe det rette beslutningsgrundlag, hvor færgeprojektet ses i sammenhæng med alle øvrige byudviklingsprojekter på og nær havnen, har Svendborg Kommunes administration tidligere igangsat udarbejdelse af en række analyser. Her har det været nødvendigt at anvende eksterne konsulenter. Der er aktuelt brugt 207.000 kr. på trafik og arealdisponeringsanalyser i 2022 og 2023. De er finansieret via. de afsatte havneudviklingsmidler, der er frigivet og hvor brug af eksterne konsulenter er politisk godkendt.

Administrationen forventer ikke at anvende yderligere analysemidler, da udgifter til det videre arbejde med at udarbejde forslag og udgifter til eventuelle eksterne rådgivere skal hyres og finansieres af Ærø. Forslagene skal politisk behandles både i Svendborg og på Ærø.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Havneloven, Vejloven, Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Beslutning om frigivelse af anlægsmidler til projektet ”Svendborg havn, analyse” og til projektet ”Kobberbækken”.

Direktionen indstiller til Plan- og lokalsamfundsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales.

• at frigive rådighedsbeløbet på 3.500.000 kr. til ”Kobberbækken.”
• at frigive rådighedsbeløbet på 4.877.763 kr. til ”Svendborg Havn, analyse m.v.”
• at godkende anvendelse af eksterne konsulentydelser ifm udvikling af Godsbanearealet, Kobberbækkens frilægning og en række analyser og udredninger ifm revision af udviklingsplanen Fremtidens Havn mv.

Der er flere større projekter i gang eller under udvikling på Svendborg havn. Heraf er nogle udviklet så langt, at de har eget budget. Det gælder bla Kobberbækken, hvor der iht. Investeringsoversigten i 2024 er afsat 3,5 mio kr til det fortsatte arbejde med at realisere byudviklingsprojektet på Godsbanearealet, herunder den første etape af fritlægningen af Kobberbækken. Budgettet anvendes dels til udarbejdelse af grundlag for udbud af Godsbanearealet, dels til udarbejdelse af projektforslag for selve Kobberbækken.

Hvad angår Godsbanearealet arbejdes der aktuelt på en opdatering og kvalificering af det materiale der blev udarbejdet og drøftet med kommunalbestyrelsen i 2021 (Strategisk Udviklingsplan for Godsbanearealet). Et nyt element her er at belyse konsekvenserne af den ændrede stormflodsstrategi (Fra Blå Kant til Blå Zone), hvor bebyggelsen i sig selv skal kunne fungere som stormflodsbarriere. Derudover vil bearbejdningen også forholde sig til indhentede erfaringer fra den gennemførte markedsdialog. Arbejdet vil resultere i nogle overordnede rammer som vil indgå i det udbudsmateriale som skal danne grundlag for salg af Godsbanearealet til etapevis udbygning til blandet bolig/erhverv. Der indgås aftale om ekstern rådgivning ifm bebyggelsesprincipper og teknisk/økonomisk rådgivning samt juridisk rådgivning ifm udarbejdelse af udbudsmateriale.

Hvad angår Kobberbækken skal der, efter gennemførelse af et EU-udbud på rådgiverydelsen, udarbejdes et projektforslag for den samlede strækning fra området ved Ørkild til udløbet i Svendborg Havn. Kobberbæksprojektet skal fremstå som et hele, men anlægsarbejderne på Kobberbækken vil være meget forskellige i de tre etaper projektet hidtil er beskrevet i. Af den årsag er der behov for et samlet projektforslag for hele strækningen, som åbner mulighed for etapevis realisering. Der indgås aftale om bygherrerådgivning til EU-udbud og herefter aftale med et rådgiverteam til udarbejdelse af selve projektforslaget. Eftersom udbuddet endnu ikke er gennemført beror de afsatte 3,5 mio kr til det samlede arbejde sig på et skøn.

Kontoen ”Svendborg Havn, analyser” anvendes dels til intern aflønning af projektledere og -medarbejdere, dels til en række analyse- og udredningsopgaver, hvortil det kan være nødvendigt at anvende ekstern rådgivning. I 2024 anvendes denne konto således bla til arbejdet med revision af Udviklingsplan for Fremtidens Havn (herunder bla til detailhandels-, støj- og trafikundersøgelser til vurdering af byggerummelighed og bystruktur samt til udvikling af scenarier for den fremtidige anvendelse af kommunale bygninger på Frederiksø), til dispositionsplan for byrum ved Hudes Plads, til kommunikation og til øvrig nødvendig rådgivning ifm havneudvikling.

I det vedtagne budget for 2024 er der indarbejdet en rådighedsramme til ”Svendborg Havn, analyse m.v.” på 4.877.763 kr. samt til ”Kobberbækken” på 3.500.000 kr, hvorfor det jf. indstillingen er muligt at frigive disse rådighedsbeløb.

En væsentlig andel af de ansøgte anlægsmidler vil på sigt gennem bygge- og anlægsprojekter understøtte uddannelse, erhvervsudvikling og bosætning omkring Svendborg Havn.

Ifm udvikling af Godsbanearealet, Kobberbækkens frilægning og en række analyser og udredninger ifm revision af Udviklingsplanen Fremtidens Havn mv. vil det være nødvendigt at anvende eksterne konsulentydelser der overstiger 150.000 kr.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen anbefales.

Liste I kan ikke tilslutte sig indstillingen, og afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Liberal Alliance ønsker at udskyde frigivelserne under punkt 8, til et senere møde.

Udsættelsen skal tjene til, at der i mellemtiden kan udarbejdes en række delmål som opdeler frigivelsen i tilsvarende delportioner. Indstillingen som ikke kan støttes, frigiver over 8 mio kr. til projekter for områder som kommunen ikke ejer, og som omgives af uafklarede trafik- og frednings forhold.”

Sagen forelægges med henblik på udvalgets beslutning om at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg samt tillæg nr. 3 til lokalplan 609 for Tankefuld. Formålet med planerne er at præcisere områdets anvendelse og muliggøre kompakte boligområder, der bidrager til et varieret boligudbud og en bæredygtig, sammenhængende udvikling i Tankefuld.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at godkende forslag til kommuneplantillæg 2021.16 og sende forslaget i offentlig høring i 4 uger.
• at godkende forslag til Lokalplan 609 – tillæg nr. 3 og sende forslaget i offentlig høring i 4 uger.
• at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.

Baggrund

Lokalplan 609, vedtaget i 2019, fastlagde principper for værdibaseret byudvikling i Tankefuld. Bydelens udvikling har skabt behov for en præcisering og ajourføring af udviklingsrammerne. Der er nu efterspørgsel efter mindre boliggrunde, der kan øge diversiteten i boligtilbuddet og danne grundlag for kompakte, bæredygtige boligområder. Disse tiltag frigør desuden plads til grønne og rekreative områder. Planlægningen skal styrke fællesskab i bydelen og opnå en harmonisk integration af boligområder, natur og sociale strukturer, der understøtter Tankefulds bæredygtige og boligsociale profil.

Lokalplan 609- tillæg nr. 3

Forslaget til Tillæg nr. 3 har til formål at tydeliggøre udviklingsrammerne for delområder A, B og F i Tankefuld. Samtidig foretages rettelser og ændringer, der letter administrationen af planlægningen. Tillæg nr. 3 indebærer:

• Ændret sammensætning af boligtyper i delområder A og B.
• Præcisering af byggeretsgivende bestemmelser for delområder A, B og F.
• Ændring af minimumgrundstørrelsen for tæt-lav boligbebyggelse.
• Rettelse af fejl i vejprofilen for privat fællesvej (se lokalplanens fig. 5, s. 29).
• Præcisering af delområdernes afgrænsning på kortbilag i lokalplanen.

Kommuneplantillæg 2021.16

Kommuneplanens generelle rammer for boliger kræver en grundstørrelse på mindst 250 kvadratmeter per bolig for tæt-lav bebyggelse. Dette tillæg til kommuneplanen muliggør en reduktion af grundstørrelsen i kompakte boligområder, hvor kravet justeres til mindst 150 kvadratmeter per bolig. Tillægget udarbejdes i overensstemmelse med eksisterende bestemmelser i kommuneplanens afsnit om nye boligtyper og boformer.

Forslag til Kommuneplantillæg 2021.08 tilføjer følgende specifikke anvendelser til den gældende ramme 07.01.C3.919:

Særlige bestemmelser:

Inden for rammeområdet må der planlægges for særlige fællesskabsorienterede boligbebyggelser. Fællesskabsorienteret bebyggelse skal være tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse eller kædehuse. Ved lokalplanlægning skal det sikres, at hvert boligområde med fællesskabsorientering opfylder følgende krav:

• Hver tæt-lav boligenhed skal have et grundareal på minimum 150 m², eksklusiv eventuel adgangsvej.
• Der skal opføres et fælleshus, placeret i tilknytning til et fælles grønt friareal.

Der ændres ikke på rammens øvrige bestemmelser.

Borgermøde

Administrationen anbefaler, at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.

Udgifterne forbundet med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Ændringen af plangrundlaget vil ikke medføre væsentlige konsekvenser i forhold til CO2.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Man stemte om indstillingen:

For stemte: Per Nykjær Jensen (I), Pia Dam (A), Rene Haahr (V) Arne Ebsen (F) og Torben Frost (A)

Imod stemte: Flemming Madsen (A)
 

Ib Knudsen (Ø) undlod at stemme. 
 

Indstillingen blev hermed anbefalet.

Flemming Madsen(A) afgav følgende mindretalsudtalelse:

” Forslaget betyder i realiteten, at kravet til grundstørrelse, ved tæt lavt byggeri, sættes ned overalt i kommunen fra 250 m² til 150m², for at imødekomme investorernes ønsker om en mere massiv udnyttelse af grundene.

Skulle teksten give mening, om at det giver mere grønt fællesareal, skulle forslaget indebære, at den mindre grundstørrelse modsvares af en tilsvarende øgning af de fælles grønne arealer”

Forslag til ny lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt alment bofællesskab i Vejstrup skal godkendes til offentlig høring.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget overfor Økonomiudvalget og

Kommunalbestyrelsen anbefaler,

• at forslag til lokalplan 684 og kommuneplantillæg 2021.10 godkendes til offentlig høring
• at der afholdes borgermøde i høringsperioden
• at der udtages et tilsvarende areal til boligformål i Hesselager jf. Planlovens regler om byvækst

Baggrund

Plan- og Lokalsamfundsudvalget igangsatte den 8. november 2022 udarbejdelse af lokalplan og

kommuneplantillæg for et nyt alment bofællesskab i Vejstrup, med udgangspunkt i en konkret

placering på matrikel 2d, Vejstrupgård. Der blev i den forbindelse igangsat en forudgående høring af planerne, og afholdt et lokalt borgermøde.

På baggrund af den forudgående høring, besluttede Kommunalbestyrelsen d. 22.02.2023 at fortsætte arbejdet med den aktuelle placering, og samtidig fastsætte følgende principper for den videre planlægning:

• At bebyggelsen maksimalt må opføres i 1 etage
• At der maksimalt må opføres 24 boliger
• At bebyggelsen skal udformes, så der sikres kig, brudte forløb og variation i

bebyggelsens placering, udformning og udtryk

• At det levende hegn bevares mest muligt og at der sikres grønne kvaliteter og

biodiversitet i området

• At området skal indrettes, så der skal sikres åbenhed og god sammenhæng til

lokalområdet 

Plangrundlag

Nu foreligger der et forslag til et plangrundlag for realisering af det nye bofællesskab.

Plangrundlaget giver mulighed for opførelse af maksimalt 24 mindre boligenheder samt fælleshus og diverse fællesfaciliteter.

Formålet med planlægningen er at skabe grundlag for et mere varieret boligudbud med nye boligtyper – og former der dels kan tiltrække nye beboere til området og dels kan give eksisterende beboere i nærområdet mulighed for at blive boende i landsbyen i en mindre bolig, og på den måde understøtte en positiv flyttekæde i lokalområdet. 

Illustrationsplan fra forslag til lokalplan 684

Områdets disponering tager afsæt i en vision om et grønt, fælleskabsorienteret boligområde med rækkehusbebyggelse beliggende som mindre bebyggelser omkring fælles gårdrum og fælleshus.

Bebyggelsens opdeling i mindre enheder medvirker til, at området får en åben karakter, der minder om den omgivende bebyggelse af fritliggende enfamiliehuse. Samtidig giver den åbne bebyggelse mulighed for både bevægelse og udsyn på kryds og tværs bebyggelsen.

Boliger og fælleshus skal udformes med saddeltag og et materialevalg, som refererer til kendte byggetraditioner på landet og skaber et overordnet slægtskab til den omkringliggende bebyggelse.

Den maksimale bebyggelseshøjde for boligen­hederne er 7m, mens den maksimale højde for fælleshuset er 8m.

Langs Brudagervej og Egemosevej skal den eksisterende hegnsbeplantning bevares - og den eksisterende beplantning må suppleres med ny beplantning.

Området skal vejbetjenes fra Brudagervej, hvorfra der er adgang til fælles parkeringsområde. Fra parkeringsområdet er der via stiforbindelser adgang til de enkelte boliger og til fælleshuset.

De interne stiforbindelser binder boligerne sammen og forbinder området med det omkringliggende Vejstrup i det nordøstlige hjørne ved krydset Brudagervej og Egemosevej.

Arealerne syd for boligerne skal indrettes til fælles brug for områdets beboerne med mulighed for etablering af eksempelvis boldbane/legeplads, bålplads, shelters, frugtlund, køkkenhave mv.

Offentlig høring og borgermøde

På baggrund af den politiske behandling offentliggøres plangrundlaget i offentlig høring i 8 uger, med afvikling af et lokalt borgermøde i høringsperioden, for at sikre en offentlig debat omkring planerne. I høringsperioden har alle mulighed for at kommentere på planlægningen, samtidig med at den sendes til relevante lokale – og nationale myndigheder og organisationer.

Regler om byvækst

Såfremt den eksisterende rummelighed af boliger i kommuneplanen er stor nok, men ikke indeholder alle de ønskede arealer til byvækst i den kommende planperiode, har kommunen efter Planlovens § 11 a, stk. 6, mulighed for at omfordele arealer, dvs. lægge nye arealer ind i kommuneplanen mod at udtage andre arealer af omtrent samme størrelse, således at den samlede rummelighed ikke øges væsentligt.

I forbindelse med planlægningen, er der foretaget en faglig vurdering af at den aktuelle kommuneplan indeholder tilstrækkeligt med areal for at rumme den forventede byvækst i den 12-årige planperiode.

På den baggrund er der foretaget en screening af hvilke eksisterende fremtidige boligområder i kommuneplanen, som ikke forventes at være aktuelle fremadrettet.

I tæt dialog med lokalområdet og grundejer, peger administrationen på at et eksisterende fremtidigt boligområde i Hesselager reduceres, sådan at den samlede rummelighed ikke øges.

I forbindelse med forarbejdet til den nye Kommuneplan 2025 undersøges det, i tæt dialog med den igangværende områdefornyelse i Hesselager, om det resterende boligområde skal omplaceres og i stedet omdannes til rekreative formål.

Den eksisterende boligramme i Hesselager er 56731.53 m². Den nye boligramme i Vejstrup er 13500 m2. Det betyder at der fortsat vil være tilstrækkeligt med restrummelighed til at dække det fremtidige boligbehov i lokalområdet omkring Hesselager. Området er ikke lokalplanlagt, men udlagt til fremtidigt boligområde i Kommuneplan 2021.

Udgifterne i forbindelse med planlægningen og udarbejdelse af plangrundlaget afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Etablering af det nye boligområde forventes at medføre en øget bosætning i lokalområdet og vil bidrage til at skabe en positiv flyttebevægelse i lokalområdet.

Svendborg Kommune bidrager med grundkapitalindskud på 4,0 mio. kr. som vedtaget ved budgetforliget for 2023.

Størstedelen af lokalplanområdet ligger udenfor kollektivt varmeforsyningsområde i gældende varmeplan. Der forventes at blive etableret bæredygtig varmeforsyning ind i form af jordvarme, varmepumper, solceller og lignende.

Lokalplanen stiller krav om, at det primære facademateriale, for størstedelen af området, skal være af træ. Der må ikke benyttes plast- eller kompositmaterialer på bygningsdel.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Godkendelse af Bydelsanalyse for Svendborg NØ og frigivelse af rådighedsbeløb til projektudvikling, med fokus på at styrke og udvikle bydelen.

Direktionen indstiller til Børn, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

• at Bydelsanalysen for Svendborg NØ tages til orientering

Direktionen indstiller Plan – og Lokalsamfundsudvalget,

• at Bydelsanalysen for Svendborg NØ godkendes

Direktionen indstiller til Teknik – og Miljøudvalget,

• at rådighedsbeløbet til projektudvikling i Svendborg NØ frigives

Baggrund

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 29.06.2021 at give støttetilsagn til en ny infrastrukturplan for Skovparken, drevet af Svendborg Andels-Boligforening (SAB). I den forbindelse blev der afsat et rådighedsbeløb til understøttelse af projektudvikling omkring infrastrukturplanen.

Kommunalbestyrelsen besluttede i første omgang at få udarbejdet en bydelsanalyse, der skulle undersøge og belyse hvordan der sikres en bedre sammenhængskraft i bydelen – på tværs af almene boligområder, institutioner, skoler, private boligområder, foreningslivet, naturen mv.

Bydelsanalysen ligger nu klar, og danner grundlag for en videre indsats med fokus på at løfte Svendborg NØ – både fysisk og socialt. Bydelsanalysen er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1, Bydelsanalyse for Svendborg NØ).

SABs infrastrukturplan er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2, Infrastrukturplan for Skovparken).

Bydelsanalysen for Svendborg NØ

Bydelsanalysen giver et overblik over bydelens udfordringer og potentialer - både de fysiske og de sociale. På baggrund af analysen er der udviklet en fremtidsvision med en række

anbefalinger og tiltag, som understøttes af forslag til implementering; herunder proces og samtænkning med andre aktører og planer. Målet er at sikre en langsigtet, helhedsorienteret udvikling af området. Et grundlag, som kan danne vej for det videre arbejde med Svendborg NØ.

Svendborg NØ er en bydel med mange kvaliteter: skoven og det åbne land er tæt på, der er et varieret udbud af boliger, der er ikke langt til bylivet i Svendborgs bymidte, og der er idrætsfaciliteter, skole og indkøb indenfor cykelafstand. Imidlertid er dele af Svendborg NØ også præget af social udsathed, og boligområdet Skovparken er på regeringens liste over udsatte boligområder. Mange af de offentlige institutioner, områder, byrum mv. er slidte og ikke tidssvarende, samtidig med at der er en underforsyning af faciliteter til kultur, fritid og idræt.

Visionen for Svendborg NØ er at sikre Et dejligt hverdagsliv i en grøn og mangfoldig bydel – for de mange borgere som bor i lokalområdet og samtidig gøre det mere attraktivt at bosætte sig i området. Dette afspejler sig i de konkrete anbefalinger i bydelsanalysen, som fokuserer på at styrke forbindelsen for de mange bløde trafikanter i området, sikre adgang og gode faciliteter for foreningslivet, idrætten og lokalområdet – i form af sikre forbindelser, mødesteder, byrum mv.

Afgrænsning og overblik af Svendborg NØ

Frigivelse af rådighedsbeløb til projektudvikling

For at sikre at bydelsanalysens mange gode anbefalinger kan begynde at tage form, er der behov for at frigive det resterende rådighedsbeløb til projektudvikling i bydelen. 

Projektudviklingen har til formål at understøtte realiseringen af bydelsanalysen, og skal anvendes til at få kvalificeret de forskellige delprojekter og igangsætte prøvehandlinger i bydelen.

Som en del af den videre projektudvikling vil der være udgifter til ekstern rådgivning til kvalificering af trafikale forhold, visualiseringer og grafisk materiale, forundersøgelser, teknisk bistand, kommunikation, borgerinddragelse mv.

Som en del af den indledende projektudvikling, fokuseres på at understøtte SABs infrastrukturplan og initiativer i tilknytning til Nymarkskolen og de kommunale rekreative områder i bydelen.

Projektudviklingen forankres i en tværfaglig styre – og arbejdsgruppe, som skal være med til at sikre en bred faglig indsats i området.

Rådighedsbeløbet skal ligeledes anvendes til at få videreudviklet de enkelte delprojekter, som grundlag for en dialog med private fonde, der forventes at bidrage med følgeinvesteringer på flere af projekterne.

Der er oprindelig afsat en anlægsbevilling på i alt 2 mio. kr. til projektudvikling i forlængelse af Infrastrukturplanen i Skovparken. Heraf er der disponeret 0,6 mio. kr. til Bydelsanalyse for Svendborg NØ og 0,3 mio. kr. til opstart af en 1-årig get2sport-indsats i de almennyttige boligområder i Svendborg NØ. 

De resterende 1,1 mio. kr. søges frigivet for at kunne understøtte det igangværende arbejde i Svendborg NØ.

Ikke relevant

Lov om kommuners styrelse

Teknik – og Miljøudvalget

Indstillingen godkendtes.

Jesper Ullemose (V) var fraværende. Som suppleant deltog Jesper Larsen (V)

Taget til efterretning.

Indstillingen blev godkendt.

Der skal træffes beslutning om vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for en fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Indkomne høringssvar behandles som foreslået i hvidbogen
• vedtage kommuneplantillæg 2021.11 - Teknisk anlæg, Lundeborg
• vedtage lokalplan 687 - Fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg.

Regeringen og KL meddelte i juni 2022, at planlægningen for udfasning af gas til opvarmning skulle fremskyndes. Lundeborg Varme A.M.B.A har siden 2022 arbejdet på at etablere en fjernvarmecentral i Lundeborg. Fjernvarmecentralen forventes at bestå af et luft-til-vand varmepumpeanlæg, hvor luft anvendes som den primære energikilde til opvarmning af fjernvarmevandet. Forud for lokalplanens igangsættelse har Lundeborg Varme indsamlet interesseerklæringer fra borgere i området. Den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll har vurderet, at etablering af en fjernvarmecentral i Lundeborg er samfundsøkonomisk rentabelt og vil have god selskabs- og brugerøkonomi. Det forventes, at fjernvarmecentralen i Lundeborg kan påbegynde levering af fjernvarme til Lundeborgs husstande medio 2025.

Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg 2021.11 – Teknisk anlæg, Lundeborg er udarbejdet samtidig med og som grundlag for lokalplan 687, Kommuneplantillægget udlægger en ny kommuneplanramme der muliggør en anvendelse til fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg.

Lokalplan

Lokalplan 687 er udarbejdet med henblik på at muliggøre et teknisk anlæg i form af en fjernvarmecentral og et solenergianlæg. Lokalplanområdet er beliggende nordvest for Lundeborg. Området er beliggende i landzone med en tilbagetrukket, men dog bynær placering, i tilknytning til den nordlige del af Lundeborg By.

Indkomne høringssvar

Kommunalbestyrelsen besluttede den 10. oktober 2023 at sende forslag til kommuneplantillæg 2021.11 Teknisk anlæg, Lundeborg og lokalplan 687, fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg i 8 ugers høring fra den 12. oktober 2023 til den 7. december 2023.

Svendborg Kommune har i høringsperioden modtaget tre høringssvar.

Alle høringssvarene findes i deres fulde længde i bilag 1 (Bilag 1, Samlede høringssvar).

Overblik over de indkomne høringssvar:

• Bekymring omkring støj
• Ønske om anden placering 
• Størrelsen på de supplerende beplantningsbælter

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen, hvor administrationens uddybende bemærkninger og indstilling kan findes i bilag 2 (Bilag 2, Hvidbog).

Administrationen har vurderet at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i planerne.

Administrationen har foretaget følgende ændring i lokalplanen forud for endelig vedtagelse:

• Energioptagere må ikke overstige kote 10 m, svarende til en maks. højde på ca. 4 m ændres til: Energioptagere må ikke overstige kote 12 m, svarende til en maks. højde på 6 meter.

Højden på energioptagere øges for at fremtidssikre anlægget, så anlæggets energioptagere kan følge den teknologiske udvikling.

Vejadgang

Af sagsfremstillingen den 7. februar 2023 fremgår det, at der forud for endelig vedtagelse er indgået aftale om, at Lundeborg Varme afholder udgifterne til udbedring af Gl. Lundeborgvej forsaget af Lundeborg Varme. Aftalen fremgår af bilag 7 (Bilag 7, Aftale om udbedring af Gl. Lundeborgvej).

Af sagsfremstillingen den 10. oktober 2023 fremgår det, at der forud for endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg skal foreligge en tinglyst aftale om vejadgang hen over matr.nr. 9b, Lundeborg By (Bilag 4, sagsfremstilling 10.10.23).

På grund af igangværende forhandlinger om salg af matr. 9b, Lundeborg By foreligger der endnu ikke en tinglyst vejadgang gennem matr.nr. 9b Lundeborg By. Lundeborg Varme og den potentielle køber Udlejningshuse ApS har underskrevet en hensigtserklæring om, at vejadgangen sikres såfremt købet af matr.nr. 9b, Lundeborg By gennemføres. Hensigtserklæringen mellem Lundeborg Varme og Udlejningshuse ApS fremgår af bilag 3 (Bilag 3, Hensigtserklæring om vejadgang)

Miljøscreening

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er der gennemført en miljøscreening. Af miljøscreeningen fremgår det, at forslagene ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet.

Videre forløb

Ved beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.11 – Teknisk anlæg, Lundeborg samt lokalplan 687 – Fjernvarmecentral og solenergianlæg i Lundeborg, offentliggøres planerne med en klagefrist på 4 uger.

Besparelse på varmeudgifter

Rambøll vurderer, at opvarmning med fjernvarme i forhold til gas, sparer en husstand 192.000 kr. over 20 år. I forhold til opvarmning med individuelle varmepumper vurderer Rambøll, at en husstand får en besparelse på 130.000 kr. over 20 år ved at skifte til fjernvarme.

Fjernvarmecentralen i Lundeborg vil understøtte den grønne omstilling fra gas til kollektiv grøn fjernvarmeproduktion inden 2028.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Udviklingsplan for Fyn & Øerne er et fælles, fynsk projekt i regi af Destination Fyn, med det overordnede formål at skabe grundlag for et markant løft af turismen på Fyn og Øerne frem mod 2030.

Udviklingsplan for Fyn & Øerne er udarbejdet i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania. Planen er mere end en turismestrategi; formålet er at bygge bro mellem de turisme- og planstrategiske perspektiver.

Efter en bred involverende proces er planen nu færdig og klar til politisk behandling og offentliggørelse.

Med nærværende sag indstilles den samlede Udviklingsplan for Fyn og øerne til godkendelse.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler,

• at Udviklingsplan for Fyn og Øerne – Sammen er vi stærkere, godkendes.

Udviklingsplanen Fyn og Øerne, se bilag 1 (Bilag 1: Udviklingsplan for Fyn og Øerne – Sammen er vi stærke) sætter en ambitiøs og bæredygtig retning for videreudviklingen af turismen. Den understøtter en grøn omstilling i turismeerhvervet, vækst og lokal stolthed. Planen skal bidrage til at skabe en mere bæredygtig turisme på Fyn og Øerne, hvor der med udgangspunkt i viden og data tages hensyn til miljøet og klimaet. Der skal arbejdes på at reducere CO2-udledningen i turismeerhvervet og på at fremme de bæredygtige løsninger og samarbejder. Derudover skal der arbejdes på at fremme en mere bæredygtig brug af ressourcer, øge samarbejdet lokalt og på tværs af kommuner og danne grobund for nye offentlige, filantropiske og private investeringer i den fynske turisme.
 

Fyn og Øerne har de seneste fem år oplevet en positiv vækst i omsætning og overnatninger i turistbranchen. Der er dog fortsat et uudnyttet potentiale i forhold til nærmarkeder og muligheden for at skabe merværdi. Dette potentiale skal sættes i spil som en positiv udviklingsmotor. Det skal skabe liv, aktiviteter og økonomi på hele destinationen – hele året rundt.
 

Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme, Realdania og de 10 fynske kommuner har i et tæt samarbejde udviklet fælles Udviklingsplan for Fyn og Øerne, der kigger frem mod 2030.

Den skal sikre en bæredygtig langsigtet strategisk og fysisk udvikling af turismen, styrke den positive vækst, skabe flere arbejdspladser og mere attraktive områder til gavn for såvel turister som indbyggere, tiltrække flere offentlige og private investeringer blandt andet til anlæg og infrastruktur. Udviklingsplanen bygger videre på det igangværende samarbejde i Destination Fyn. På de stærke samarbejder og initiativer, der er etableret med ambitionen om, at turismen skal have en mere fremtrædende rolle i udviklingen af – og sammenhængen mellem – by og land. Planen er derfor mere end en turismestrategi; den er med til at bygge bro mellem de turisme- og planstrategiske perspektiver.
 

Planen er blevet til efter en bred inddragelsesproces med blandt andet inddragelse af alle fynske byråd / kommunalbestyrelser til et seminar, hvor formålet var at sikre lokalpolitiske- perspektiver og indsigter. Herudover har været nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter fra både turisme- og planområdet fra alle 10 kommuner og en styregruppe for projektet, hvor der, udover repræsentanter fra Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania, også sidder en repræsentant for Kommunaldirektørforum Fyn og en repræsentant for Teknisk Direktørforum Fyn.

Med Udviklingsplan for Fyn og Øerne sættes en ambitiøse fælles retning, der bl.a. kan få skabt spændende nye overnatningsmuligheder og fyrtårne, som kan lyse op og vække international anerkendelse. Kort sagt; en plan der – udover at danne grundlag for nye investeringer – motiverer til samarbejder, koncept- og produktudvikling samt øget professionalisering i det fynske turismeerhverv.
 

For at sikre, at principperne i udviklingsplanen hurtigt manifesteres i konkrete bud på tiltag, der kan styrke Fyn og Øerne, er der parallelt med færdiggørelsen og offentliggørelsen igangsat åbningstræk, hvor principper fra planen udmøntes i fem strategisk-fysiske udviklingsplaner på tværs af Fyn.
 

Sammenhængende strategisk perspektiv mellem købstæderne og oplevelser omkring Lillebælt? (Middelfart-, Assens- og Nordfyns Kommune?)

På oplevelse i Odense (Odense Kommune)

Et levende og attraktivt havnemiljø? (Nyborg Kommune?)

Geoparken Det Sydfynske Øhav? (Faaborg-Midtfyn-, Svendborg-, Ærø og Langeland Kommuner?)

Fra Bakkerne til Byen? (Faaborg-Midtfyn Kommune)?

De strategisk-fysiske udviklingsplaner er formuleret af kommunerne. For flere af planerne gælder, at de går på tværs af- og er søgt i et samarbejde mellem flere kommuner. De fem strategisk-fysiske udviklingsplaner dækker således ni fynske kommuner. De er forankret i de enkelte kommuner og gennemføres i samarbejde med relevante aktører, herunder Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme samt Realdania, for hvem målet ikke er en udviklingsplan, men at se principperne udrullet i konkrete projekter.
 

De strategisk-fysiske udviklingsplaner blev godkendt af Borgmesterforum Fyn den 25. januar 2024 og den samlede Udviklingsplan for Fyn og Øerne blev godkendt den af Borgmesterforum Fyn den 22. februar 2024.
 

Udviklingsplan for Fyn og Øerne er herefter sendt til politisk behandling med indstilling til godkendelse i de fynske kommuner.
 

Der er planlagt lanceringsevent den 22. april 2024 på Egeskov Slot.

Godkendelse af planen har ingen direkte økonomiske konsekvenser, men det videre arbejde med udmøntning af planen skulle gerne styrke turisterhvervet.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.
 

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

• Orientering om deltagelse i KL´s konference i Teknik og Miljø
• Orientering om gåtur ifm. stiforbindelse i Hesselager

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:
 

Orientering vedr. ansøgning til forsøgsordningen for kyst- og naturturisme
Svendborg kommune har i samarbejde med ejerne af Valdemars Slot indsendt en ansøgning til forsøgsordningen den 1. februar 2024. Forsøgsordningen giver mulighed for at afprøve nye ideer, indenfor turismeudvikling i kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen.

Valdemars Slots ejere ønsker at genskabe Valdemars Slot som et kulturelt samlingssted for lokale og turister ved at omdanne funktionstømte bygninger til udstillingslokaler og skabe nye udendørs aktivitetsområder nær kysten. I fremtiden vil slottet således danne ramme om internationale kunstudstillinger og outdoor events, ligesom restauranten og te pavillonen vil genåbne med lokale fødevarer og høj kvalitet som omdrejningspunkt for en gastronomisk oplevelse. Valdemars Slot vil blive knyttet op på den rekreative infrastruktur i Geopark Det Sydfynske Øhav og vil således blive en vigtig attraktion i den sydfynske kyst- og naturturisme.

Der er kun 6 projekter, der på landsplan vil blive udvalgt. Det vil være repræsentanter fra Kirkeministeriet, Miljøministeriet og Erhvervsministeriet der behandler ansøgningerne. Det forventes, at ministeren for Landdistrikter træffer afgørelse medio 2024.

Orientering vedr. administrativ vedtagelse af lokalplan Svendborg Øst
Der har været udarbejdet et tillæg til lokalplan 004.362, som er beliggende i Svendborg øst, hvor der gives mulighed for opsætning af en telemast indenfor planområdet. Lokalplanen har været i høring fra den 12. december 2023 til og med den 16. januar 2024. Høringen har været sendt ud via E-Boks til alle borgere, ejere og virksomheder, der ligger indenfor lokalplanområdet, samt i en omkreds af 400 m fra den fremtidige placering af telemasten.

Der er ikke indkommet nogle høringssvar til lokalplanen og det blev besluttet af Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 5. december 2023, at delegere kompetencen til at foretage den endelige vedtagelse, såfremt der ikke indkom nogle høringssvar.
 

Lokalplanen blev administrativt vedtaget den 9. februar 2024. Den obligatoriske klagefrist på 4 uger, efter offentlig vedtagelse, løber frem til og med den 8. marts 2024. Lokalplanen er vedlagt som bilag, jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Lokalplan nr. 004.362 – tillæg 1 for et område v/Linkenkærsvej, Gammel Skårupvej, Egenappevej og Stevneskovvej).

Kommende større sager:
Forventede sager til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 2. april 2024:

• Udbygningsaftale for Kullinggade 29
• Landsbyfornyelsespuljen – prioritering af midler

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Taget til efterretning.