Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Administrationen bemærker, at der i sag nr. 5. manglede bilag nr. 6 ved publicering. Bilag er eftersendt og vedlagt sagen.
 

Dagsordenen blev herefter godkendt.
 

Rene Haahr (V) var fraværende.

Bidrag til Svendborg Kommunes budgetpublikation samt præcisering af budgetforligets besparelser, tilbagekøb og restramme til disposition.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At følgende bidrag fra Plan- og Lokalsamfundsudvalgets område til den samlede budgetpublikation for 2024 godkendes.
• At der tages stilling til, hvorledes udvalget disponible ramme præciseres og udmøntes.

Bidrag til Service og Økonomi, som er Svendborg Kommunes budgetpublikation, er udarbejdet for Plan- og Lokalsamfundsudvalgets område.

Bidraget indeholder beskrivelser af politikområder, mål for 2024, beskrivelser af de økonomiske rammer samt nøgletal jævnfør bilag. (Bilag 1. Service og Økonomi 2024 – PLU).

Den samlede budgetpublikation for alle udvalg behandles på Økonomiudvalgets møde i december og bliver herefter tilgængelig på kommunens hjemmeside.

På udvalgets møde den 7. november blev budgetforliget 2024 drøftet på baggrund af forligets besparelser, tilbagekøb og restramme til disposition. Hertil er der kommet en præcisering, som er vedlagt som bilag. (Bilag 2. Budget 2024 for PLU – præcisering).

Ingen.

Ikke relevant.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Indstillingen blev godkendt.
 

Udvalget besluttede, at der senere tages stilling til udmøntning af den disponible ramme.

Rene Haahr (V) var fraværende.

Borgmesteren anmodede den 24.oktober 2023 Økonomiudvalget om at drøfte den aktuelle situation på planområdet. På baggrund heraf anmodede Økonomiudvalget administrationen om at beskrive den aktuelle situation på planområdet, herunder mulighederne for kapacitetsforøgelse. Økonomiudvalget besluttede desuden, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget efterfølgende skulle vurdere behovet og mulighederne for at tilføre det samlede planområde flere ressourcer til nedbringelse af de lange ventetider på udarbejdelse af nye lokalplaner.

Sagen forelægges med henblik på Plan- og Lokalsamfundsudvalgets orientering om den aktuelle situation og stillingtagen til ressourcespørgsmålet.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at:

• Orienteringen om den aktuelle situation på planområdet, herunder muligheder for kapacitetsforøgelse samt muligheder og begrænsninger i forhold til anvendelse af ekstern, teknisk bistand tages til efterretning
• Godkende, at lokalplansønsker prioriteres politisk to gange årligt, henholdsvis juni og december med efterfølgende offentliggørelse af den prioriterede rækkefølgeplan
• Det besluttes, om der skal ske kapacitetsforøgelse ved hjælp af et eller flere virkemidler, herunder:
  • omprioritering indenfor udvalgets eksisterende rammer
  • øgede krav til bygherres overholdelse af tid ved leverancer til lokalplanarbejdet
  • øget brug af ekstern konsulentbistand på kommunens bestilling
  • tilførsel af personaleressourcer til afdelingerne for Plan, Natur og Miljø samt Trafik og Infrastruktur

Status

Der er igennem de seneste år fremkommet mange ønsker om nye lokalplaner, og ønskerne har været langt større end kommunens ressourcer til at udarbejde nye lokalplaner. Igennem de seneste to år, er der blevet udarbejdet og vedtaget 18 lokalplaner i Svendborg Kommune. Plandata viser, at antallet ligger over niveauet for de andre fynske kommuner, bortset fra Odense Kommune, der igennem de seneste to år har udarbejdet og vedtaget 31 lokalplaner. I andre sammenlignelige, men dog større kommuner, Holbæk Kommune (med ca. 72.000 indbyggere) og Viborg Kommune (98.000 indbyggere), er der i samme periode udarbejdet og vedtaget henholdsvis 17 og 23 lokalplaner, jfr. Bilag 0 (Bilag 0. Oversigt over lokalplaner i forskellige kommuner jan.2022 – nov.2023).

Umiddelbart ligger Svendborg Kommune altså ikke under niveauet for antallet af lokalplaner i andre sammenlignelige kommuner, men den høje efterspørgsel sammen med den store kompleksitet i mange af de igangsatte lokalplaner og klagenævnsafgørelsers skærpede krav til lokalplanernes detaljeringsgrad betyder, at der igennem de seneste år har været ventetid på udarbejdelse af nye lokalplaner.

For nuværende er der 19 igangværende lokalplaner, men der er derudover ønsker om i alt ca. 35 lokalplaner, hvoraf ca. 10 hidrører projekter fra eksterne bygherre, som er klar til igangsættelse, se Bilag 1 (Bilag 1: Oversigt over lokalplaner). Samtidig er den samlede bemanding i de afdelinger, der bidrager til udarbejdelse af lokalplaner, pt. på det laveste niveau i løbet af de sidste 5 år.

Indenfor planafdelingen anvendes ca. 5 årsværk på lokalplanlægning, se Bilag 2 (Bilag 2: personaleressourcer i Plan), og hertil kommer ressourceforbrug i andre afdelinger.

Administrationen skønner således, at et ressourcetræk på 1 årsværk i planafdelingen afføder et ressourcetræk på henholdsvis ½ årsværk i Natur- og Miljøafdelingen og ½ årsværk i afdelingen for Trafik- og Infrastruktur. Et tilsvarende erfaringsbaseret skøn findes i en række østjyske kommuner. 

Prioritering af lokalplaner

Prioriteringen af lokalplaner sker i henhold til de i juni 2022 politisk vedtagne kriterier se Bilag 3 (Bilag 3. Prioriteringskriterier)

1. Lokalplaner i overensstemmelse med Kommuneplan 2021-2033 og lokalplaner som følge af politisk prioriterede projekter eller målsætninger (børnehaver, plejecenter, VE-anlæg e.l.)
2. Understøttelse af erhvervsvirksomheder
3. Lokalplaner hvor der er behov for tilretning af eksisterende kommuneplanramme
4. Lokalplaner der forudsætter nyudlæg i kommuneplanen
5. Bevarende lokalplaner

Prioriteringen foregår omkring to gange om året, hvor der tages politisk stilling til, hvilke nye lokalplaner der skal fremmes. Da lokalplanerne er meget forskellige i deres kompleksitet, varierer ressourcetrækket på de involverede afdelinger betydeligt. Fra en mindre kompleks lokalplan som f.eks. ”Bygma”, hvor ressourcetrækket i planafdelingen skønnes til omkring 350 timer, til store og komplekse lokalplaner, som f.eks. ”Skårup Seminarium”, hvor ressourcetrækket i planafdelingen skønnes til omkring 1500 timer.

Antallet af udarbejdede og vedtagne lokalplaner vil derfor også variere fra år til år, hvilket gør det vanskeligt at estimere, hvor lang tid det vil tage at afvikle den nuværende venteliste for lokalplansønsker. Et sådant estimat vanskeliggøres yderligere af, at der undertiden opstår et akut behov for at opprioritere projekter, som gør det muligt for kommunen at opfylde garantier for f.eks. dagpasning eller ældrepleje.

For at øge transparensen overfor de bygherrer, der har aktuelle lokalplanønsker, vil administrationen dog anbefale, at man politisk prioriterer lokalplansønskerne på to nærmere fastlagte tidspunkter på året, henholdsvis december og juni måned og med en nærmere angivet rækkefølgeplan for lokalplansønskerne indenfor hver af kategorierne, jævnfør bilag 1(Bilag 1: oversigt over lokalplaner). Rækkefølgen kan efter hver politisk prioritering offentliggøres, dog med forbehold for, at rækkefølgen kan ændres på baggrund af akutte behov for omprioritering.     

Øget kapacitet

Administrationen ser følgende muligheder for at øge kapaciteten for udarbejdelse af lokalplaner, se uddybning af de enkelte muligheder i Bilag 4. (Bilag 4: Kapacitetsforøgelse):

• omprioritering indenfor udvalgets eksisterende rammer – f.eks. ved flytning af ressourcer fra lokalområdeunderstøttelse til planarbejdet.
• øgede krav til bygherres overholdelse af tid ved leverancer til lokalplanarbejdet – f.eks. ved at pause lokalplansarbejdet, hvis de aftalte tidsfrister ikke overholdes.
• øget brug af ekstern konsulentbistand på kommunens bestilling – f.eks. ved at udvide den nuværende ramme for byplanfaglig, miljøfaglig og trafikfaglig konsulentbistand, dog indenfor de juridiske begrænsninger, der er fastlagt for kommunerne ved lov og klagenævnsafgørelser, se bilag 5 (Bilag 5. Juridisk notat).
• tilførsel af personaleressourcer til afdelingerne for Plan, Natur og Miljø samt Trafik og Infrastruktur – f.eks. ved at øge det samlede antal medarbejdere med 2 årsværk.

I forhold til tilførsel af personaleressourcer skal det dog understreges, at der for øjeblikket er rekrutteringsudfordringer på Fyn indenfor de nævnte specialistområder. Såfremt der tilføres ekstra ressourcer, skal der derfor påregnes tid til eventuel oplæring af nyuddannede eller stillingerne skal besættes med andre kompetencer, der kan aflaste specialisterne med de mindre komplekse administrative opgaver, der knytter sig til planprocesserne.

Uanset hvilke af mulighederne, der prioriteres, vil ventelisten til lokalplansønsker dog ikke kunne nedbringes på helt kort sigt, da der må påregnes en længere periode til omprioritering af opgaver i afdelingen, indgåelse af nye samarbejdsaftaler, kontraktindgåelser, nyansættelser, oplæring m.v.  

Beslutning om kapacitetsforøgelse vha. hhv. øget brug af konsulentbistand på kommunens regning eller tilførsel af personaleressourcer forudsætter en opfølgende sag om prioritering af midler.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Udvalget tog orienteringen om den aktuelle situation til efterretning.

Indstillingens punkt to blev godkendt med bemærkning om, at ansøgerne skal meddeles et forventet tidspunkt for den politiske behandling af deres lokalplanønsker i forlængelse af de to årlige prioriteringer af lokalplansønskerne. 

Udvalget godkendte følgende virkemidler:

• Omprioritering indenfor eksisterende rammer ved at udsætte vedtagelse af Kommuneplan fra 2024 til 2025 og derved frigøre kapacitet til at igangsætte yderligere én lokalplan i 2024.
• Øgede krav til bygherres overholdelse af tid ved leverancer til lokalplanarbejdet, f.eks. ved tydeligere afgrænsning af omfang og opdrag i samarbejdsaftaler.
• Fortsat brug af ekstern konsulentbistand på kommunens bestilling.
• Udvalget vil senere beslutte, om der skal udarbejdes et budgettema med henblik på tilførsel af personaleressourcer til lokalplanproduktion.

Liste I kan ikke tage indstillingen til efterretning, med den begrundelse at de foreslåede tiltag er upræcise og utilstrækkelige.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har besluttet, at lokalplansønsker prioriteres politisk to gange årligt, henholdsvis juni og december med efterfølgende offentliggørelse af den prioriterede rækkefølgeplan. Sagen forelægges med henblik på udvalgets 2.årlige prioritering.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At der alene igangsættes nye lokalplaner for et boligområde i Tankefuld og på Graaesvej, som følge af de tidligere politiske beslutninger om grundsalg.
• At de øvrige lokalplansønsker prioriteres indenfor specifikke kategorier, hvorefter rækkefølgen offentliggøres.
• At der igen træffes beslutning om prioritering og igangsættelse af nye lokalplaner i juni  2024.

Prioritering af lokalplaner

Prioriteringen af lokalplaner sker i henhold til de i juni 2022 vedtagne kriterier se Bilag 1 (Bilag 1. prioriteringskriterier):

1. Lokalplaner i overensstemmelse med Kommuneplan 2021-2033 og lokalplaner som følge af politisk prioriterede projekter eller målsætninger (børnehaver, plejecenter, VE-anlæg e.l.)
2. Understøttelse af erhvervsvirksomheder
3. Lokalplaner hvor der er behov for tilretning af eksisterende kommuneplanramme
4. Lokalplaner der forudsætter nyudlæg i kommuneplanen
5. Bevarende lokalplaner

Der er siden seneste prioritering af lokalplaner i juni 2023 blevet foretaget grundsalg i henholdsvis Tankefuld og på Graaesvej med henblik på udarbejdelse af lokalplan for boligområder begge steder. Grundet den aktuelle ressourcesituation i planafdelingen anbefales, at der ikke igangsættes yderligere lokalplaner i december 2023, men at prioritering og igangsætning af nye lokalplaner foretages næste gang i juni 2024.

Af hensyn til transparens overfor de bygherrer, der afventer igangsættelse af deres lokalplansønsker, anbefaler administrationen, at disse lokalplansønsker prioriteres indenfor hver af kategorierne, jævnfør Bilag 2 (Bilag 2: Oversigt over lokalplaner). Rækkefølgen vil efter den politiske prioritering offentliggøres på kommunens hjemmeside, dog med forbehold for, at rækkefølgen kan ændres på baggrund af akutte behov for omprioritering, f.eks. ved akut behov for udbygning af dagtilbud eller plejehjemspladser.     

Beslutningen har erhvervsmæssige konsekvenser for både de bygherrer, som får igangsat deres lokalplansønsker og de bygherrer, som fortsat skal vente på at få igangsat deres.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Indstillingen blev godkendt, med bemærkning om at der yderligere prioriteres én lokalplan til politisk behandling og eventuel igangsættelse i 2024. Lokalplan for Eriksholmsvej prioriteres dermed til politisk behandling snarest.  
 

Lokalplanønskerne blev prioriteret som følger:
 

Offentlige formål:

1. P-Hus ved havnen
2. Tipsvænget
3. Padeltennisbaner i VS
4. Trailcenter Svendborg

Boligformål:

1. Eriksholmsvej
2. Svendborgsund Marina
3. Boliger ved Skovsbo
4. Skerningegårdsvej i VS

Erhvervsformål:

1. Aflastningsområde ved Odensevej

Teknisk Anlæg

1. El-ladestander v. Rødkilde

Udvalget bemærker, at der på baggrund af den prioriterede rækkefølge skal tages kontakt til ansøgerne, som skal meddeles et forventet tidspunkt for den politiske behandling af deres lokalplanønsker.  

Udvalget bemærker endvidere, at Svendborg Museum skal inddrages i prioritering af bevarende lokalplaner.
 

På baggrund af den offentlige høring af kommuneplantillæg og lokalplan for det nye boligområde i Ulbølle, skal plangrundlaget nu vedtages endeligt. Samtidig skal den frivillige udbygningsaftale også endelig godkendes, samt beslutning om navngivning af de nye interne veje i området.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At indkomne høringssvar behandles som foreslået i den vedlagte hvidbog

• At kommuneplantillæg 2021.12 og lokalplan 673 vedtages endeligt
• At den frivillige udbygningsaftale vedtages endeligt
• At de nye veje i området navngives følgende;
  • Ny indkørselsvej fra Møllevej navngives Olufs Have
  • Ny indkørselsvej fra Nyvej navngives Olufs Vænge

Baggrund

Planlægningen for området blev i forbindelse med Kommuneplan 2021 – 2033 ændret fra erhverv til blandet bolig – og erhvervsformål, med det formål at sikre udviklingen af et nyt boligområde i Ulbølle. Plan – og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 16. august 2022 at igangsætte arbejdet for udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for området. På den baggrund er der nu udarbejdet et forslag til plangrundlaget, som blev godkendt og sendt i offentlig høring d. 29. august 2023.

Offentlig høring

Forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og den frivillige udbygningsaftale har været sendt i offentlig høring fra den 1. september 2023 - 27.oktober 2023. Der har i høringsperioden været afholdt et lokalt borgermøde den 12. oktober 2023.

Der er i høringsperioden indkommet 4 høringssvar. Administrationens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 (Bilag 1, hvidbog). Høringssvarene fremgår i deres fulde længde i bilag 2 (Bilag 2, høringssvar i deres fulde længde). 

Overblik over de indkomne høringssvar:

• Bekymring omkring støj – og lysforurening fra parkeringspladsen. Ønske om direkte adgang mellem nabo og det nye område.
• Ønske om større fleksibilitet og variation i bebyggelsen, for at styrke den kreative udvikling i området.
• Opmærksomhed på at FynBus fortsat kan køre på Nyvej med de nye trafiksikkerhedstiltag.
• Bekymring omkring de trafikale forhold på Møllevej.

Administrationen har vurderet at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer af plangrundlaget, herunder den frivillige udbygningsaftale.

• Lokalplan 673 er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3, forslag til lokalplan 673)
• Kommuneplantillæg 2021.12 er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4, forslag til kommuneplantillæg 2021.12)
• Betinget udbygningsaftale er vedlagt som bilag 5 (Bilag 5, Frivillig udbygningsaftale, Lokalplan 673)

Navngivning af veje

Det nye boligområde er planlagt således at der etableres to overkørsler, fra henholdsvis Møllevej og Nyvej.

På opfordring af grundejerne, opkaldes de nye veje efter Oluf, der er tidligere beboer i området. Lokalrådet Forum 5762 har tilsluttet sig vejnavnene. Forslagene til de nye vejnavne er ligeledes godkendt af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Se (Bilag 6 – Foto og beskrivelse af Oluf) for nærmere beskrivelse af Oluf.

Udgifterne i forbindelse med planlægningen og udarbejdelse af plangrundlaget er afholdt indenfor den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Etablering af det nye boligområde forventes at medføre en øget bosætning i Ulbølle og vil bidrage til at skabe en positiv flyttebevægelse i lokalområdet.

Bygherre har tilbudt at indgå en frivillig udbygningsaftale, for at løse de fremtidige trafikale udfordringer, afledt af det nye boligprojekt. Dette betyder at grundejer har ansvar for at etablere og bekoste de nye trafiksikkerhedstiltag på Nyvej. Svendborg Kommune vil stå for den fremtidige drift og vedligehold. Trafiksikkerhedstiltagene vil medføre en mindre driftsudvidelse, som finansieres indenfor Teknik- og Miljøudvalgets eksisterende rammer. Efter udvidelsen vil vejen bibeholde status af offentlig vej.

Størstedelen af lokalplanområdet ligger udenfor kollektivt varmeforsyningsområde i gældende varmeplan. Der forventes at blive etableret bæredygtig varmeforsyning i form af jordvarme, varmepumper, solceller og lignende.

Lokalplanen stiller krav om, at det primære facademateriale, for størstedelen af området, skal være af træ. Der må ikke benyttes plast- eller kompositmaterialer på bygningsdele.

Planloven

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser: BEK nr. 271 af 13. april 2018

Kommunalbestyrelsen

Administrationen bemærker, at bilag vedr. vejens navngivning manglede ved publicering. Bilag nr. 6 er eftersendt og vedlægges referatet fra mødet.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Allan Østergaard (B).

Kommunalbestyrelsen igangsatte den 27.06.2023 planlægning for et boligprojekt ved Kullinggade med afsæt i fire grundlæggende principper for områdets udvikling.

Udvalget skal tage stilling til om de tidligere besluttede principper for planlægning for blandet bolig og erhverv på Kullinggade 29 skal fastholdes sammen med administrationens øvrige anbefalinger til planlægningen eller om bygherres ændringsønsker skal imødekommes. 

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler, at:

• Fastholde de tidligere vedtagne fire hovedprincipper og underprincipper for igangsættelse af planlægning for Kullinggade 29, jf. sagsfremstillingen.

eller,

• Fravige tidligere vedtagne fire hovedprincipper og underprincipper for igangsættelse af planlægning for Kullinggade 29.

Kommunalbestyrelsen har på møde den 27. juni 2023 igangsat planlægning for boliger ved Kullinggade 29, Baagøe og Riber, med afsæt i fire grundlæggende principper for områdets udvikling.
 

Principperne er udarbejdet på baggrund af analyser af omgivelserne, det modtagne skitseprojekt og de indkomne høringssvar fra den forudgående høring, der foregik fra den 14. november 2022 til den 2. januar 2023.

Principperne er retningsgivende for den ønskede udvikling i området, og fungerer dermed som ramme for kommune- og lokalplanlægning af området. Der planlægges for fortætning af et markant og centralt beliggende kulturmiljø, med væsentlig indflydelse på Svendborgs karakteristiske havnemiljø.

Ændringsønsker

Bygherre har efterfølgende udtrykt ønsker til revision og ændringer af de politisk vedtagne principper. Bygherre har redegjort for sine forventninger til den kommende planlægning, herunder også de krav som bygherre stiller hertil, hvis byggeriet skal gennemføres. En række af disse krav er i strid med de politisk vedtagne principper og kan således ikke honoreres administrativt, men vil kræve fornyet politisk beslutning.

Bygherre ønsker beslutning om nedenstående ændringer til underprincipperne for de fire hovedprincipper.

I det følgende er redegjort for de politisk vedtagne principper, bygherres ændringsønsker og administrationens bemærkninger og anbefalinger.

Der er ikke udarbejdet fornyede anbefalinger til samtlige underprincipper, men alene de hvor bygherres ønsker er i umiddelbar konflikt med de politisk vedtagne principper. Øvrige forhold behandles og drøftes i dialog med bygherre og dennes rådgiver.

Bygherres ønsker fremgår med kursiv.

1. Indretning af lokalplanområdet med gode adgangsmuligheder og udsyn til og fra vandet

1.1.   Området skal indrettes, så der skabes gode forbindelser til og fra det omliggende byområde, udsyn til og fra områdets kulturmiljø og attraktioner, så Kullinggade 29 bidrager til kvalitets- og oplevelsesrige forbindelser i lokalområdet.

1.2.   For at understøtte sammenbindingen af byens historiske centrum og Svendborg havn samt understøtte intentionerne om en sammenhængende forbindelse langs vandet, skal der sikres passager fra Kullinggade til promenade langs havnefronten.

Bygherres ønsker:

-         Ad 1.1: Forbindelse mellem Kullinggade og ”Den Blå Kant”, sker via sti mellem De Gule Pakhuse

-         Ad 1.2: Der skal ikke etableres to forbindelser ved siden af hinanden, der skal etableres en forbindelse mellem De Gule Pakhuse, men anerkender at der skal skabes en visuel forbindelse.

Administrationens bemærkninger:

Jf. kommuneplanrammen for området skal der skabes en sammenhængende forbindelse via Ribers Plads til vandet, samt lokalplanlægges for en offentlig adgang langs kysten.

For at tilgodese kulturmiljøet, bør pakhusene fritlægges, med mulighed for bevægelse rundt om de fredede bygninger, i sammenhæng med den fredede pladsdannelse og samtidig sikre fysisk og visuel nærhed til vandet.

Administrationens anbefaling

Ad. 1.1 og 1.2:

-         At der, udover nordlig adgang til de fredede pakhuse, etableres en gående offentlig adgang syd for den italienske villa og syd for de gule pakhuse.

2. Tilpasning af ny bebyggelse til lokalområdet eksisterende skala og kontekst

2.1    Ny bebyggelse må i højde og bredde ikke bryde væsentligt med den eksisterende ”skyline” af Svendborg og må derfor i sin form og sit udtryk ikke virke dominerende på området.

2.2    Bebyggelsens højde må være op til kote 18,7 svarende til 4 etager (jf. tidligere politisk besluttede principper).

2.3    Nyt byggeri skal aftrappes mod vandsiden for at sikre et varieret udtryk. Der skal i planlægningen sikres hensyn til boligernes indretning og omgivelser i forhold til støj og dagslys.

Bygherres ønsker:

-         Ad 2.1: Højde fastholdes til kote 19,3 m, der indpasser sig iht. Svendborg skyline som angivet på Svendborg Kommunes kortbilag med rotunden som kote 20,0 og Det Gule Pakhus på kote 20,5. Der bør desuden indlægges 0,5 m som tolerance i lokalplan, da der er tale om indledende skitser.

-         Ad. 2.2: Aftrapning sker ved at kote 19,3 m falder til hhv. kote 18,15/ 14,95 m, samt færdig gulvkote 3,0 m.

-         Ad 2.3: Dagsberegninger er indeholdt i detailprojektering

Administrationens bemærkninger

Ny bebyggelses påvirkning af landskabet skal vurderes i forbindelse med planlægning i den kystnære del af byzonen. Bebyggelser skal vurderes i forhold til højde, placering og volumen, for at sikre at denne ikke bryder væsentligt med Svendborgs eksisterende "skyline", ligesom det er vigtigt at områdets kulturmiljø respekteres, så områdets særegne historie fremtidssikres.

Ny bebyggelse bør derfor tilpasse sig eksisterende bebyggelse og topografi, hvorfor der anbefales en aftrapning med regulering af bebyggelsens tag- og gulvhøjder samt terrænet, så der sikres en visuel sammenhæng og glidende fysisk overgang fra boligområdet til eksisterende fredede bebyggelse og vandsiden.

Administrationens anbefaling

Ad. 2.1 og 2.2:

-         For at sikre en visuel aftrapning af byggeriet, bør punkthuse mod vandsiden have en lavere højde målt fra terræn, end punkthuse mod Kullinggade.

3. Ny bebyggelse tager udgangspunkt i lokalområdets eksisterende karakter, formsprog og udtryk

3.1  Bebyggelsen skal referere til den eksisterende bebyggelse på ejendomme i materialitet og taghældning. Der skal derfor være saddeltag med høj taghældning mod Kullinggade og lav hældning mod vandsiden.

3.2  Byggeri mod Kullinggade må højst være 2 etager med udnyttet tagetage, svarende til 12,5 meter.

3.3  Husdybde mod Kullinggade skal tilpasses eksisterende og tilstødende bebyggelsers skala og udtryk.

3.4  Kullinggades eksisterende karakter med en opbrudt facadelinje skal videreføres med en kantzone der varierer i bredden, så der opnås en facadelinje med forskydninger langs Kullinggade.

3.5  Altaner på bebyggelsen mod Kullinggade skal integreres i bebyggelsen og holdes på egen matrikel.

Bygherres bemærkninger og krav

-         Ad 3.1: Dette er sket via de forslag der er fremlagt på politisk niveau.

-         Ad 3.2: Dette er vi enig i, dog bør der indlægges 0,5 m tolerance på højden i den endelige lokalplan

-         Ad 3.3: Dette er vi enig i, dog måles husdybden fra facade til facade. Karnapper og frontispice indgår ikke i husdybden.

-         Ad 3.4: Ingen bemærkninger. Er opfyldt i fremsendte forslag.

-         Ad 3.5: Det er afgørende for bebyggelsens udtryk, at der gives mulighed for udenpå hængte altaner. Delvist udkraget udover matrikelskel

Administrationens bemærkninger

Ny bebyggelse bør respektere det eksisterende kulturmiljø, samtidig med at der skal sikres mulighed for en nyfortolkning af områdets klassiske arkitektur, variation og sammensathed.

Ny bebyggelse bør fastholde bydelens karakter, fx i vinduesudtryk, i form af saddeltage med rytterkviste såvel som bebyggelsens højde og dybde.

Administrationens anbefaling

Ad 3.3:

-         Administrationen anbefaler at den eksisterende lokalplan 290 for Facader og skilte i udgangspunktet følges for bebyggelse i Kullinggade da dennes hensigt er at tilpasse ny bebyggelse til gadens eksisterende karakter og skala. Der anbefales mulighed for bygningsdybder på op til 11 meter, dog med mulighed for mindre bygningsfremspring.

Såfremt en bygningsdybde på 10 meter fraviges, bør der er af hensyn til dagslysforhold og ophold sikres vinduer i facade mod mindst to verdenshjørner i hver boligenhed.

4. Indretning af lokalplanområdets byrum med velfungerende infrastruktur og velfungerende friarealer

4.1  Områdets udvikling må ikke forringe fremkommeligheden i og omkring Kullinggade. Lokalområdets infrastruktur skal sikre gode færdselsmuligheder for gående og cyklende til og fra lokalplanområdet.

4.2  Indretningen skal sikre tilstrækkelige friarealer til bynatur, ophold, parkering, affaldshåndtering mv jf. kommuneplanens retningslinjer.

4.3  Der skal tages hensyn til den Italienske Villa, så dennes toneangivende rolle fastholdes.

4.4  For at sikre en levende facade mod promenade ved vandet, må terrændæk i bebyggelse mod promenade højest være 1,3 meter over terræn.

Bygherres bemærkninger og krav

Ad 4.4 - Projektet tager udgangspunkt i FG (færdigt gulvniveau) ved vandet i kote 3,0.

Administrationens bemærkninger:

Ved en bymæssig fortætning skal antallet af nye boliger og erhvervsarealer tilpasses den mængde trafik som lokalområdet kan bære. Ny bebyggelse skal samtidig gives gode fri- og opholdsarealer i et samspil med byens grønne og blå strukturer.

Indretningen af området bør derfor indeholde opholdsarealer med gode vind- og dagslysforhold i og udenfor boligerne. Der bør således være særlig opmærksomhed på at sikre regulære, opholdsegnede arealer med rekreativ karakter, der gør dem anvendelige til ophold, leg og andre rekreative aktiviteter.

Administrationens anbefaling

Ad 4.1:

-         At der sikres tilstrækkelige parkeringsforhold i området, henset til byggeriet vil bevirke nedlæggelse af parkeringspladser i Kullinggade

Ad 4.2:

-         At lokalplanen, på baggrund af vind og solanalyser samt kommuneplanens retningslinjer, redegør for en hensigtsmæssig arealdisponering ved indretning af friarealer til bynatur, ophold, parkering, affaldshåndtering samt stiforhold mv.

-         At lokalplanen stiller krav om adgang til affaldsbeholder indenfor maksimalt 70 m fra boliger

Ad 4.4:

-         At gulvplan i ny bebyggelse mod vandet højest være 1,3 meter over eksisterende terræn (kote 1,2) med en gulvkote på 2,5 meter for herved at sikre en visuel sammenhæng mellem det planlagte stiforløb og det fremtidige terrænniveau.

-         At der sikres en passende terrænbearbejdning, med henblik på at opnå en glidende og naturbaseret overgang mellem delområderne. 

5. Øvrige ønsker:

Bygherre har følgende yderligere ønsker til planlægningen:

1. At der minimum kan etableres 9.500 m2 etagemeter byggeri.
2. At parkeringsnormen reduceres.
3. At der tillades en minimumskote på 3,0 meter, herunder at ny bebyggelse fritages for andel i højvandssikring.

Administrationens bemærkninger:

Ad 1.

-         Antallet af etagemeter kan først endeligt opgøres i forbindelse med planforslaget endelige udformning, da etagemeterantallet er afhængig af tilstrækkelige udearealer, parkeringspladser, nødvendig infrastruktur, bygningshøjder- og dybder mv. 

Ad 2:

-         Projektforslagets adgang til lokalplanområdet kræver nedlæggelse af offentlige parkeringspladser på Kullinggade, ligesom vejens indretning skal kunne håndtere den forventede fremtidig trafikmængde. Konsekvenser ved nedlæggelse af p-pladser og reduktion af p-norm er endnu ikke afdækkede.

Ad 3.

-         Jf. pkt. 4.4 anbefales det at maksimumkote for gulvniveau i ny bebyggelse mod vandet fastlægges til 2,5 meter, således at lokalplanområdet sikres mod havvandsstigninger jf. den politisk vedtagne sikring af Søndre Havn.

Eventuel bidragsfordeling i forbindelse med højvandssikring for Søndre Havn er endnu ikke politisk behandlet. Der forventes politisk behandling primo 2024.

Bygherre har tilbudt et byrumstilskud på 1,25 mio.kr. Det skal i den forbindelse bemærkes, at et tilskud alene kan ske via en udbygningsaftale, der hjemles i planlovens § 21. Hjemlen hertil er endnu ikke afklaret.

Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af plangrundlaget afholdes af Svendborg Kommune indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.

I forhold til at fastholde eller imødekomme bygherres bemærkninger til det fremtidige byggeri, vurderes der ikke væsentlige forskelle i CO2-regnskabet. Planlægningen forholder sig overordnet ikke til projektforslagets CO2 aftryk, da byggeloven danner grundlag herfor. Dog kan planlægningens krav til grønne og blå arealer påvirke bebyggelsens aftryk.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Plan- og Lokalsamfundsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at fravige tidligere vedtagne fire hovedprincipper og underprincipper for igangsættelse af planlægning for Kullinggade 29, således:

• Forbindelse mellem Kullinggade og ”Den Blå Kant” etableres som sti mellem De Gule Pakhuse

• Der skal skabes en visuel forbindelse samt sikres nedgang fra Kullinggade mellem den italienske villa og parkeringskælderen.

• Den politisk aftalte promenade langs vandet skal etableres indenfor lokalplansområdet.

• Byggeriets maksimale højde fastlægges til kote 19,3 m. og dertil lægges en tolerancehøjde på 0,5 m.

• Bygningernes højde aftrappes fra kote 19,3 m. til hhv. kote 18,15 m. og 14,95 m. og til færdig gulvkote 3,0 m.

• Byggeriet mod Kullinggade må højest være 2 etager med udnyttet tagetage, svarende til 12,5 m., dog tillægges 0,5 m. som tolerancehøjde.

• Der gives mulighed for bygningsdybder på op til 11 meter, dog med mulighed for mindre bygningsfremspring. Såfremt en lejlighedsdybde på 10 meter fraviges, bør der er af hensyn til dagslysforhold og ophold sikres vinduer mod både øst og vest i hver boligenhed.

• Altaner på bebyggelsen mod Kullinggade skal integreres i bebyggelsen og holdes på egen matrikel.

• Der gives mulighed for et færdigt gulvniveau i kote 3,0 m.

I forhold til bygherres øvrige ønsker anbefaler Plan- og Lokalsamfundsudvalget desuden følgende overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

• At antallet af etagemeter først endeligt opgøres i forbindelse med planforslagets endelige udformning

• At parkeringsnormen fastholdes med mulighed for indbetaling til kommunens p-fond. Det bemærkes at det præcise antal p-pladser og eventuel indbetaling til p-fonden, afklares i forlængelse af den trafikanalyse, som bygherre tilvejebringer.

• At der gives mulighed for et færdigt gulvniveau i kote 3,0 m. Byggeriet fritages dog ikke for bidrag til højvandssikring, hvis Kommunalbestyrelsen beslutter en bidragsfordelingsmodel for Søndre Havn.

Ib Knudsen (Liste Ø) og Flemming Madsen (liste A) kan ikke følge anbefalingen, idet de ønsker følgende:

”

• Der skal sikres gående adgang på begge sider af det sydlige pakhus
• Der skal ikke gives mulighed for en tolerancehøjde på 0,5 m.
• Gulvkoten fastsættes til 2,5 m.
• Parkeringsnormen skal fastholdes uden mulighed for indbetaling til parkeringsfonden”

Indstilles. Liste Ø, Liste B og Flemming Madsen var imod. Liste B og Flemming Madsen var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Liste Ø var imod udvalgets indstilling, da den i vid udstrækning ser bort fra administrationens anbefalinger og giver efter for investorens ønsker. Der er risiko for at det lykkes investoren at etablere et boligområde, der lukker sig om sig selv bag hegn, høje sokler og adgangsveje kun for biler. Samtidigt bygges der så tæt, at man ikke kan etablere de nødvendige parkeringspladser på matriklen. Det er igen et knæfald for pengemagten.

Liste Ø foreslog, at man indarbejdede følgende krav i vedtagelsen:

”

• Der skal sikres gående adgang på begge sider af det sydlige pakhus
• Der skal ikke gives mulighed for en tolerancehøjde på 0,5 m.
• Gulvkoten fastsættes til 2,5 m.
• Parkeringsnormen skal fastholdes uden mulighed for indbetaling til parkeringsfonden”

Man stemte om dette.

For stemte: 7 (Ø, B, Rasmus Drabe og Flemming Madsen)

Imod stemte: 22 (A, V, C, F, O og I)

Man stemte herefter om flertalsindstillingen fra fagudvalget.

For stemte: 22 (A, V, C, F, O og I)

Imod stemte: 7 (Ø, B, Rasmus Drabe og Flemming Madsen)

Liste Ø, B og Rasmus Drabe kan ikke støtte indstillingen, og læner sig op af den kritik arkitekturrådet har ytret. Samme kritik er gået igen til borgermøder og høringer både nu, og ved de tidligere lokalplansønsker fra investor. 

Enhedslisten finder Baagøe og Riber-grunden vigtig da den er kystnær, bynær og med et historisk og bevaringsværdigt miljø. Dette må et byggeri tilpasse sig. 

På trods af principper, høringgsvar og kritik til borgermøder er byggehøjden kun gået een vej: højere. Som arkitekturrådet pointerer vil flere af boligplanerne også blive dårlige og ufunktionelle rent arkitektonisk set - dybe og mørke. 

Videre skriver arkitekturrådet: "De offentlige adgangsforhold til det værdifulde havnemiljø er også trængt  baggrunden." og forsætter "Projektet signalerer et forsøg på overudnyttelse." 

Om processen udtrykker arkitekturrådet ligeledes bekymring, og finder "dette projektudkast utilstrækkeligt I forhold til grundens og omgivelsernes betydning. Det forekommer ukvalificeret som kommunens udspil til den offentlige debat med byens borgere." 

Flemming Madsen var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Allan Østergaard (B).

Sagen fremlægges med henblik på udvalgets beslutning om at offentliggøre et forslag til et tillæg til en eksisterende lokalplan, så lokalplanen kan muliggøre opsætning af en 42 m telemast udformet som en gittermast.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• at forslag til lokalplan 004.362 - tillæg 1 sendes i offentlig høring i 4 uger,
• at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.

Baggrund

Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om opsætning af en telemast på 42 m med tilhørende teknikskab. Den ansøgte placering ligger i Svendborg Øst i nærheden af boldbanerne ved Boldklubben Stjernen. Placeringen ligger i byzone og indenfor gældende lokalplan nr. 004.362 – For et område mellem Linkenkærsvej, Gammel Skårupvej, Egenappevej og Stevneskovvej.

I dette område er der kendte problemer med et dækkende telefonsignal og TDC ønsker at opstille en telemast for at forbedre signalet. Masten gives en højde, hvor andre teleudbydere har mulighed for at benytte samme telemast.

Placeringen af en ny telemast har ansøger drøftet med administrationen. Ifølge Masteloven skal alle eksisterende høje strukturer i et område undersøges i forbindelse med etablering af antenneudstyr. Der har i processen været afsøgt 10 alternative placeringer, som enten af planmæssige eller tekniske hensyn, for at kunne give et dækkende data- og telesignal ikke har kunne lade sig gøre. Kort over området, med viste alternative placeringer kan ses på bilag 1 (bilag 1. Kortbilag med alternative placeringer).

Det vurderes, at den bedst egnede placering er ved Boldklubben Stjernens boldbaner i forbindelse med et eksisterende teknikskab og væk fra skov og boligbebyggelse. Se kortbilag 2 for placering (Bilag 2. Kortbilag til Lokalplan). Denne placering er valgt, da det vurderes, at en telemast på 42 m bedst vil kunne indpasses i det eksisterende miljø og samtidig kunne opfylde dækningskravet. Masten vil kunne ses i landskabet, men vurderes ikke at give større visuelle gener. Nærmeste afstand til boliger er ca. 100 m og vurderes ikke at give en større visuel påvirkning. Der er i forvejen placeret høje lysprojektører i forbindelse med boldbanerne der ligger længere mod nord.

Lokalplanens indhold

For at der kan opstilles en telemast på 42 m indenfor eksisterende lokalplan 004.362, kræver det, at eksisterende lokalplan 004.362 tilføjes bestemmelser, der muliggør dette. Der er derfor udarbejdet en lokalplan af mindre betydning, hvor eksisterende lokalplan har fået indskrevet en bestemmelse, der muliggør etablering af et teknisk anlæg i form af en telemast på 42 m med tilhørende teknikskab (Bilag 3. Lokalplan 004.362 – tillæg 1).

Proces og delegering

Jævnfør planloven skal forslaget minimum være i offentlig høring i 2 uger, men der er afsat 4 uger for at give bedre mulighed for, at offentligheden kan komme med høringssvar. Som besluttet på møde den 8. marts 2022, omhandlende borgerinddragelse i sager omkring opstilling af telemaster, vil nærmeste naboer blive hørt og orienteret direkte via E-boks som en del af den offentlige høring via lokalplanprocessen.

Lokalplanen er jævnfør kompetencefordelingsplanen en ”A-plan”. Hvis der ingen høringssvar modtages i høringsperioden, er administrationen delegeret kompetencen til at foretage den endelige vedtagelse.

Administrationen anbefaler, at der ikke afholdes et borgermøde, da lokalplan 004.362 – tillæg 1 kun indeholder en mindre ændring i forhold til det eksisterende plangrundlag.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan 004.362 – tillæg 1 er der gennemført en miljøscreening, der konkluderer, at tillægget til eksisterende lokalplan ikke har en sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen om, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Afgørelse om ikke miljøvurdering).

Lokalplan af mindre betydning

Lokalplanen er udarbejdet som et tillæg til en eksisterende lokalplan kaldet, en lokalplan af mindre betydning, som er et forenklet lokalplaninstrument, der kan anvendes i tilfælde, hvor der kun er brug for at ændre eller supplere en eller et par bestemmelser i en eksisterende lokalplan. Ændringer, som gennemføres ved hjælp af en lokalplan af mindre betydning, indebærer, at det ikke er den gældende lokalplan, der skal i høring og genvedtages af kommunalbestyrelsen, men at det kun er de mindre ændringer, der sendes i høring og efterfølgende vedtages endeligt.

Udgifter i forbindelse med en tilpasning af lokalplan 004.362 afholdes inden for den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Telemasten har til formål at forbedre den digitale infrastruktur i Svendborg Øst, hvilket har en positiv betydning for både bosætning og erhvervsliv.

Det vurderes, at det ændrede plangrundlag for lokalplan 004.362 – tillæg 1, ikke vil give væsentlige CO2-konsekvenser ved opsætning og drift af en telemast.

Planloven

Masteloven

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Indstillingen blev godkendt.

LAG SØM har ansøgt Svendborg Kommune om at stille en pulje til rådighed for mellemfinansiering af LAG-midler uddelt til almennyttige formål i Svendborg Kommune. Det skal besluttes om ansøgningen skal imødekommes. 

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales, at

• der stilles mellemfinansiering til rådighed for projekter med almennyttige formål for maks. 1 mio. kr. hen over LAG SØM’s projektperiode fra 2023-2027, og der samtidig reserveres 0,25 mio. kr. om året af lokalsamfundspuljen fra 2024 til og med 2027.  
• der alene kan ske mellemfinansiering til projekter, hvis sigte er Svendborg Kommune og dennes borgere.

LAG SØM har fremsendt ansøgning om en forlængelse af tidligere aftale om mellemfinansiering af LAG SØMS projekter for perioden 2023-2027.
  

LAG SØM er en forkortelse for Den Lokale Aktionsgruppe for Syd-, Øst- og Midtfyn og dækker Svendborg, Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner.  
 

Baggrund for ansøgningen om mellemfinansiering er, at tilskudsmodtagerne er udfordret af, at tilskuddet fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram er bagudbetalt. Det betyder i praksis, at tilskudsmodtagerne skal bære udgiften indtil tilskuddet, udbetales efter afslutning og godkendelse af regnskabet. Konsekvensen er, at sådanne projekter ofte ikke kan gennemføres på grund af manglende likviditet i en eventuel anlægs- og forberedelsesfase.  
 

Mellemfinansieringen gælder for en ramme på op til 1 mio. kr., hen over LAG SØM’s projektperiode fra 2023-2027, og kan kun benyttes i de tilfælde, hvor projektholder ikke har andre lånemuligheder. Det er især de frivillige foreninger, som kan være udfordret i forhold til ikke at have økonomi til at lægge ud for et projekt indtil tilskud modtages, ligesom de også kan have vanskeligheder ved at låne i banken.  

Lovgrundlag 

Juridisk set kan mellemfinansiering, jævnfør kommunalfuldmagten, kun ske i forhold til foreninger og institutioner, som der almindeligvis kan ydes tilskud til. Administrationen sørger i forbindelse med udbetalinger af forskudsbeløb at sikre sig transport i udbetalinger af LAG midlerne fra Erhvervsstyrelsen således, at der ikke er risiko for tab i forbindelse med udbetaling af forskudsbeløbet.  
 

LAG SØM forventer at kunne uddele 3,1 mio. årligt til job- og vækstskabende erhvervsudvikling og aktiviteter, der forbedrer rammevilkårene i landdistrikterne. Som noget helt særligt kan der gives støtte til etablering og udvikling af virksomheder. Foreningen vil særligt arbejde inden for følgende tre overordnede temaer med underlæggende aktiviteter:  

• Oplevelser for turister og borgere  
• Fremtidens nye fynske jobs, herunder netværk og vidensdeling  
• Fremtidens fællesskaber

Mellemfinansieringen med en trækningsret op til 1 mio. kr. finansieres af Svendborg Kommunes afsatte midler til lokalsamfundsudvikling fordelt over perioden 2024-2027, så der reserveres 0,25 mio. kr. pr. år af lokalsamfundspuljen for 2024-2027. Puljen er i 2024 på ca. 1,831 mio. kr.

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales.

Godkendt.

Administrationen har været i dialog med lokalrådet for Tåsinge Syd og vurderer på den baggrund, at der er grundlag for at gennemføre områdefornyelse i Lundby og Landet. Efter aftale med lokalrådet bliver processen først for alvor igangsat medio 2024.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• At Svendborg Kommune gennemfører områdefornyelse i Lundby og Landet på Tåsinge Syd indenfor den afsatte ramme på 7,4 mio. kroner fra Landsbyfornyelsespuljen 2022.
• At igangsætning af områdefornyelsen udskydes til medio 2024, men med henblik på vedtagelse af et områdefornyelsesprogram senest 29. februar 2025.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har den 12. juni 2023 besluttet at 7,4 mio. kroner fra landsbyfornyelsespuljen 2022 øremærkes til områdefornyelse i Lundby og Landet, som ligger centralt i lokalområdet Tåsinge Syd.

Områdefornyelse er i henhold til lovgivningen betinget af, at lokalsamfundet aktivt deltager i processen. Administrationen har derfor været i en efterfølgende dialog med Lokalrådet Sydtåsinge for at afklare, om der er lokal opbakning til at indgå i et samarbejde med kommunen om områdefornyelsen. Desuden har Lokalrådet Sydtåsinge været vært for et dialogmøde med politikerne den 28. september 2023, hvor de fremmødte udviste et tydeligt engagement i deres lokalområde.

Samlet set er det administrationens klare opfattelse, at lokalområdet vil bakke aktivt op om områdefornyelsen, og at det muligt at finde lokale frivillige, som vil indgå i et samarbejde med kommunen.

I dialogen med lokalrådet er det aftalt, at områdefornyelsen skal ses i sammenhæng med en kommende potentialeplan for hele Syd Tåsinge lokalområde. Arbejdet med potentialeplanen er endnu ikke igangsat, hvorfor tanken er, at lokalrådet og administrationen i fællesskab afholder et lokalt borgermøde i første kvartal af 2024, hvor processen for såvel potentialeplan som for områdefornyelsen bliver rammesat.

Administrationen foreslår en model svarende til områdefornyelsen i Hesselager, hvor der i første omgang nedsættes en lokal følgegruppe bestående af lokale borgere og interessenter med direkte interesse i udviklingen af Lundby og Landet, og hvor der også indgår en repræsentant fra Lokalrådet Sydtåsinge. Den lokale følgegruppe skal fungere som et vigtigt bindeled mellem kommunen og lokalsamfundet i forbindelse med områdefornyelsen.

Et områdefornyelsesprojekt beslaglægger årligt omkring 1/3 årsværk, og grundet ressourcemæssige prioriteringer vil arbejdet med områdefornyelsen først for alvor blive igangsat medio 2024. Dette er Lokalrådet Sydtåsinge indforstået med. Administrationen har på den baggrund søgt Social- og Boligstyrelsen om fristforlængelse, som betyder at områdefornyelsesprogrammet for Lundby og Landet skal være vedtaget senest 29. februar 2025. Herefter har kommunen 5 år til at omsætte de 7,4 mio. kroner til konkrete aktiviteter og anlæg i Lundby og Landet.

Teknik- og Miljøudvalget har på møde den 15. juni 2023 frigivet et bruttoanlægsbudget på 8,639 mio. kr. i 2023 til landsbyfornyelse. Heraf er 7,4 mio. kroner af de frigivne midler øremærket til områdefornyelse i Lundby og Landet. Puljemidlerne kan jfr. byfornyelsesloven alene anvendes til anlæg og aktiviteter. Det skal derfor påregnes, at der kan komme yderligere udgifter til afledt drift, men omfanget afhænger af, hvilke indsatser der bliver udpeget i et fremtidigt områdefornyelsesprogram for Lundby og Landet.

Ikke relevant

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Indstillingen blev godkendt.

Der skal navngives en ny vej inden for lokalplan 535 for et boligområde ved Egensevej i Ollerup. Sagen forelægges til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning i forbindelse med valg af nye vejnavne.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• at der oprettes et nyt vejnavn Sødalen

I forbindelse med udstykning af enklave 4 og 5 i lokalplan 535, vil det være hensigtsmæssigt at tildele de nye udstykninger et nyt vejnavn for at opnå en mere overskuelig adressering i området. Enklaverne 1, 2, 3 og 6 er adresseret til vejnavnet Søbakkerne. Da de fire enklaver er beliggende på hver sin side af en fordelingsvej, er enklave 1 og 2 adresseret med lige husnumre, mens enklave 3 og 6 er adresseret med ulige husnumre. Den nuværende husnummerering i området stiller krav til henvisningsskilte for at gøre det muligt at navigere rundt i området og finde hen til, hvor man skal hen. At fortsætte den hidtidige nummerering til enklave 4 og 5, vil blot gøre det mere forvirrende at navigere rundt i området.

Ejer af ejendommen og administrationen er blevet enige om at navngive den nye boligvej til ”Sødalen”. Området ligger nedenfor Søbakkerne og arealet er let dalende.

Ingen

Ikke relevant

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser: BEK nr 271 af 13/04/2018

Kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og har ansvaret for kommunens samlede bestand af vejnavne og adresser.

Plan og Lokalsamfundsudvalget

Indstillingen blev godkendt.

Der skal træffes beslutning om grundlaget og vilkårene for salget af byggefelt D til UCL med henblik på opførelse af et nyt UCL på Nordre Havnevej. Salget, der muliggør opførelsen af en ny uddannelsesinstitution på Nordre Havnekaj, understøtter visionen for Fremtidens Havn. Det understøtter samtidig Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi, hvor Uddannelse er en udvalgt styrkeposition.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at:

• Orientering om sagen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at:

• Byggefelt D sælges til markedsprisen på 4. mio. kr. ekskl. moms (5. mio. kr. inkl. moms).
• Købsaftalen indgås mellem Svendborg Kommune og UCL.
• Administrationen bemyndiges til at gennemføre handlen på Kommunalbestyrelsens vegne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at:

• Grunden afhændes til UCL.
• Svendborg Kommune i forbindelse med købsaftalen forpligter sig til at etablere et offentligt byrum omkring UCL.
• Der bevilliges en samlet anlægsramme på 13,36 mio. kr. til at etablere et offentligt byrum omkring UCL og at dette finansieres med 10,71 mio. kr. fra den udisponerede anlægspulje i 2023 og 2,65 mio. kr. fra salg af Byggeflet D.
• Anlægsrammen fordeles med et rådighedsbeløb på 6,68 mio. kr. i 2025 og 6,68 mio. kr. 2026.
• Omkostninger forbundet med salget finansieres indenfor den eksisterende anlægsramme til nedrivning af administrationsbygningen på Østre Kajgade 9.
• At den tabte lejeindtægt ved udlejning af nuværende bygning på årligt 0,06 mio. kr., indgår i den kommende budgettilblivelse for 2025.
• Der sker ændringer af vejarealer på følgende måde:
  • De med blåt markerede offentlige vejarealer på i alt ca. 513 m² og de med lilla markerede private fællesvejsarealer på i alt ca. 55 m2 nedlægges jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse).
  • De offentlige vejarealer, der nedlægges, ikke opretholdes som hverken privat fællesvej eller privat vej da de ikke er af vigtighed for nogen ejendom.
  • De med rødt markerede arealer optages som offentlige vejarealer jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse)

Et nyt UCL på Nordre Kaj, Svendborg skal rumme uddannelsesfaciliteter for blandt andet lærere, sygeplejersker og pædagoger.

Det er målet, at det nye byggeri skal bidrage til et levende og inviterende campus-miljø i tæt samspil med offentligt byrum, øvrige funktioner på Nordre Kaj, og havnenes udvikling som åben og bæredygtig bydel med rod i den maritime arv jf. visionen i Udviklingsplan for Fremtidens Havn.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. august 2022 at der kunne igangsættes to eksterne mæglervurderinger, udarbejdes købsaftale, kvalitetssikringskatalog for byggeriet og samarbejdet med UCL´s bygherrerådgiver med henblik på salg af arealet til UCL på Nordre Havnekaj.

Følgende forhold er nu klarlagt som grundlag for salget:

Købsaftale

Købsaftalen og vilkår for salget er nu fastlagt. Købesummen er fastsat via indhentning af to uafhængige ejendomsmæglers vurderinger. UCL overtager Byggefelt D pr. 1. juli 2024. Købsaftalen er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Betinget købsaftale UCL)

Byrum

Som en forudsætning for indpasning af UCL på stedet kræves anlæg af offentlige fortove/vejarealer. Det omtalte byrum er omkring byggeriet, dvs. langs med Hudesvej og på kajen – i forlængelse af det anlagte offentlige byrum foran SIMAC og Svendborg Maritime Erhvervshus og i samme stil. Hudes Plads vil forsat være en asfalteret vej.

Købsaftale

Købsaftalen og vilkår for salget er nu fastlagt. Købesummen er fastsat via indhentning af to uafhængige ejendomsmæglers vurderinger. UCL overtager Byggefelt D pr. 1. juli 2024. Købsaftalen er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Betinget købsaftale UCL)

Byrum

Som en forudsætning for indpasning af UCL på stedet kræves anlæg af offentlige fortove/vejarealer. Det omtalte byrum er omkring byggeriet, dvs. langs med Hudesvej og på kajen – i forlængelse af det anlagte offentlige byrum foran SIMAC og Svendborg Maritime Erhvervshus og i samme stil. Hudes Plads vil forsat være en asfalteret vej.

Nedrivning af Østre Kajgade 9

På Byggefelt D, grunden der sælges til UCL, ligger en ældre administrationsbygning, som skal nedrives for at muliggøre opførelsen af et nyt byggeri. Købesummen afspejler at kommunen foretager denne nedrivning.

Arkitektur

Byggeriets arkitektur har en åben og inviterende karakter og er udformet med referencer til områdets industrielle bygninger, deres materialer og detaljer. Bygningen er lavest mod syd, hvor stueetagen åbner sig mod havnen og det offentlige byrum og der skabes en siddetrappe til offentligt brug.

Bygningen udføres i rødtegl med inspiration fra havnens industrielle arkitektur. Bygningen har et stilfærdigt og robust udtryk, der suppleres med detaljer så som den fastmonterede solafskærmning i en horisontal retning over vinduer på facaderne mod syd, øst og vest og andre detaljer, hvor mennesker møder bygningen, dvs. i stuetagen, ved indgangspartier mv.

For at sikre, at kvaliteten i projektets tidlige faser fastholdes frem til det endeligt, udførte projekt er der i samarbejde mellem Svendborg Kommune og UCL udarbejdet et kvalitetssikringskatalog, bilag 3 (Bilag 3: Kvalitetssikringskatalog). Heri beskrives byggeriets arkitektur og de bagvedliggende intentioner, ligesom det beskrives hvordan UCL og Svendborg Kommune i den videre proces vil samarbejde om at fastholde projektets kvaliteter i forhold til de beskrevne intentioner.

Kvalitetssikringskataloget suppleres af en Designmanual udarbejdet af UCL´s rådgivere og vil blive anvendt som grundlag for kvalitetssikring og samarbejde mellem parterne i den videre proces. 

Bæredygtighedsstrategi

Det bæredygtige campus skal bygge på miljømæssige, sociale og økonomiske kvaliteter i tæt samspil med bygningens arkitektoniske værdier samt funktionelle og tekniske krav.

De bæredygtige valg i den nye campusbygning skal bidrage positivt til opfyldelse af flere af de 17 Verdensmål. Certificeringsordningen DGNB bruges som styrende metode.

Af Bæredygtighedsstrategien bilag 4 (Bilag 4. Bæredygtighedsstrategi) fremgår det at de primære indsatser omfatter:

• Bygningens energibehov skal i videst muligt omfang være dækket af vedvarende energi og egenproduktion på stedet ved brug af fx energipæle, solceller mm.
• Livscyklusvurderinger af ressourcer og materialer er på lige fod med tekniske og økonomiske vurderinger en parameter for designvalg.
• Der skal anvendes materialer med dokumenterede lave miljøpåvirkninger.
• Byggeriet har fokus på et minimalt CO2 aftryk ved brug af træ i husets søjler og bjælker samt genbrugssten.

Støj

Det er den gældende lokalplan 647 SIMAC og Nordre Kaj som definerer anvendelsen af de tilstødende arealer. Det vurderes derfor ikke at opførelsen af UCL på byggefelt D vil ændre yderligere på disse forudsætninger jf. bilag 5. (Bilag 5. COWI, krav vedr. ekstern støj) og bilag 6. (Bilag 6. Notat til COWI – Overslagsberegning støj)

Tilpasning af vejarealer:

For at kunne realisere salget af Byggefelt D er det nødvendigt at tilpasse de omkringliggende vejarealer. Det indebærer at der skal nedlægges en række mindre vejarealer. Derudover optages den private fællesvej Hudesvej som offentlige vej, jf. bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse). Svendborg Kommune ejer i dag Hudesvej.

Planen om at nedlægge en del af de omkringliggende vejarealer har været i offentlig høring i 8 uger jævnfør bilag 7 (Bilag 7. Offentlig høring del 1) og bilag 8 (Bilag 8. Offentlig høring del 2). Der er ikke indkommet høringssvar i den offentlig høring.

Administrationen har gennemgået de pågældende vejarealer og vurderer at de kan nedlægges som hhv. offentlige vejarealer og private fællesvejsarealer jævnfør bilag 9 (Bilag 9. Gennemgang af vejarealer).

To eksterne mæglere har vurderet at markedsprisen for Byggefelt D til 4. mio. kr. ekskl. moms (5. mio. kr. inkl. moms)

Kommunalbestyrelsen godkendt den 30. august 2022, at nedrivningen af Østre Kajgade 9 blev delvist finansieret, med 1,35 mio. kr., fra et forventet salg af Byggefelt D. Ved gennemførelsen af salget af Byggefelt D anbefales det, at de resterende 2,65 mio. kr. af salgsindtægten delvist indgår i finansieringen af etableringen af det offentlige byrum omkring byggeriet.

Etablering af det offentlige byrum omkring byggeriet er estimeret til 13,36 mio. kr. jf. bilag 10 (Bilag 10. Estimeret udgifter til anlæggelse af byrum ved kommende uddannelsesinstitution) og søges finansieret med 10,71 mio. kr. fra den udisponerede anlægspulje i 2023 og restprovenuet på 2,65 mio. kr. fra salget af Byggefelt D, med en rådighedsramme på 6,68 mio. kr. i 2025 og 6,68 mio. kr. i 2026.

Administrationen vil undersøge muligheden for delvis lånoptagelse hos Kommunekredit i forbindelse med finansieringen.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. august 2022 nedrivningen af Østre Kajgade 9 samt en anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. hertil. Sagsomkostningerne forbundet med salget af Byggefelt D anbefales finansieret indenfor denne anlægsramme.

Nedrivningen af administrationsbygningen på Østre Kajgade 9 vil betyde en manglende nettoindtægt for Havn & Færger på 0,06 mio. kr. årligt. Der søges om at den manglende nettoindtægt, indgår i den kommende budgettilblivelse for 2025

Ved optagelse af Hudesvej som offentlig vej påtager kommunen sig forpligtelser for vedligeholdelse, drift og eventuelle nødvendige anlæg på vejen. Udgifterne til drift og vedligehold af vejen afholdes af de midler, der blev frigjort ved nedlæggelse af Østre Havnevej, og som midlertidigt er tillagt driften af Hudesvej ved Byrådets beslutning af den 27. april 2021.

Hvis der ikke opføres et P-hus inden UCL´s byggeri står færdig, vil der blive behov for et areal til midlertidig parkering. De økonomiske forhold vedr. dette er ikke afklaret og skal rejses efterfølgende, hvis problemstillingen opstår.

Nyt byggeri og drift vil medføre øget CO2 udledning. Området ligger indenfor kollektivt varmeforsyningsområde og vil blive forsynet med fjernvarme, jf. gældende varmeforsyningsplan. Bygningens energibehov vil i videst muligt omfang være dækket af vedvarende energi og egenproduktion. Herudover er livscyklusvurderinger af ressourcer og materialer ligestillet med tekniske og økonomiske vurderinger ift. Designvalg, ligesom der anvendes materialer med dokumenterede lave miljøpåvirkninger, herunder brug af træ i husets søjlebjælkesystem.

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme nr. 396 af 3. marts 2021, § 2, stk. 2, undladelse om offentligt udbud

Lov om offentlige veje nr. 421 af 25. april 2023 § 15 og §§ 124-128

Lov om private fællesveje nr. 422 af 25. april 2023 §§ 72-73

Lokalplan 647

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen blev taget til efterretning.

Indstilles.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, idet et flertal af udvalget bestående af liste B, V og Ø bemærker, at udgiften til uderum bør nedbringes. Flertallet ønsker, at administrationen kommer med forslag til reduktioner af projektet.

Liste A ønsker at fastholde indstillingen, da liste A ønskede havnens ensartede udtryk fastholdt.

Indstilles.

Et mindretal bestående V, B og Ø indstiller samtidig, at udgiften til uderum bør nedbringes. Mindretallet ønsker, at administrationen kommer med forslag til reduktioner af projektet

Mødet blev suspenderet med henblik på, at administrationen gav en status for sagen. Sagen blev herefter udsat.)

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Allan Østergaard (B).

Ærø kommunes planer om indkøb af nye, el-drevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen orienteres om den forventede proces med at udarbejde et grundlag for en fremtidig politisk beslutning.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at tage orienteringen til efterretning.

Ærøfærgerne besejler aktuelt ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg med to dieseldrevne tvillingfærger (L50 m x B13 m).

Ærøfærgerne ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger (forventeligt L69,5 m x B17 m), hvor bilkapaciteten øges fra 42 til ca. 67. Besejlingsfrekvensen fastholdes. Dertil ønsker Ærøfærgerne at optimere landanlæggene således, at færgerne kan tømmes og fyldes lige så effektivt som i dag. Deres ønsker omfatter bl.a. et større opmarchareal på op til 95 bilenheder (67 bilenheder med reservation + 28 bilenheder i ”chancekøen”), hvor der i dag er plads til 60 bilenheder i opmarcharealet (42 bilenheder med reservation + 18 bilenheder i ”chancekøen”). Hertil ønsker Ærøfærgerne et areal til billetterings-/indslusningssystem umiddelbart før opmarcharealet.

Ovenstående afstedkommer derfor et ønske fra Ærøfærgerne om ændrede fysiske forhold i Svendborg Havn. Derudover afstedkommer projektet ændringer på Ærøskøbing Havn og evt. på dele af sejlruten. Disse forhold er ved at blive undersøgt og ikke beskrevet i denne sag.

Svendborg Kommune arbejder selv med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. Den nye færge forventes at blive med samme kapacitet som den nuværende færge.

Svendborg Kommune har med udviklingsplanen Fremtidens Havn, 2014 en målsætning om at være ”Porten til Øhavet” og herunder fastholde Svendborg Havn som færgehavn, hvilket også er nævnt som en af kommunens styrker i kommunens udviklingsplan ”Fra mere til bedre”, 2023.

Dog giver ønsket om den øgede bilkapacitet set fra Svendborgs side dilemmaer i spændet mellem på den ene side at forblive en stærk færgehavn med forbindelser til Øhavet og på den anden side at udvikle havnen med øget fokus på rekreative arealer, fremtidig klimatilpasning og forbedrede forbindelser for gående og cyklister langs havnen.

Svendborg Kommune har derfor gennem løbende dialog med Ærø Kommune igangsat undersøgelser for at skabe det rette politiske beslutningsgrundlag for Kommunalbestyrelsen om Svendborg kan imødekomme Ærøs ønsker til øgede arealer til færgetrafikken. Der vil blive udarbejdet en beslutningssag senere, når beslutningsgrundlaget er tilvejebragt.

Analyser om afledte konsekvenser ved de nye færger:

Der er igangsat en juridisk vurdering med en konkret definition af modtagepligten i henhold til Havneloven.

Der er igangsat udarbejdelse af relevante analyser for at belyse, hvilke konsekvenser de nye færger vil have for Svendborg Havn. Der er foreløbigt igangsat overordnede trafikanalyser ved den øgede biltrafik til og fra havnen. Derudover udarbejdes konkrete forslag til fremtidig indretning af Havnepladsen inkl. økonomisk overslag på forandringerne. Forslag udarbejdes i sammenhæng med den øvrige udvikling på havnen, herunder trafikforbedringer og klimatilpasning. Der er behov for at anvende eksterne konsulenter til at udarbejde analyserne.

Administrationen har foretaget en indledende screening af hvilke scenarier, der er relevante at arbejde videre med herunder alternative placeringer af færgelejerne. Her er konklusionen, at sejlforholdene ikke anses som tilstrækkelige til at tilføje færgesejlads i østhavnen i sammenhæng med de nuværende aktiviteter. Derfor fokuserer de konkrete forslag dels på scenarier, hvor de nuværende færgelejer fastholder deres placering, dels på scenarier med mulighed for at flytte de eksisterende færgelejer sammen for at udnytte evt. synergieffekter ved enten at udvide kajarealet ud i søterritoriet ud fra Honnørkajen eller udvidelse af Havnepladsen ud i søterritoriet ud for Det Gule Pakhus. Se Bilag 3. (Bilag 3. Indledende screening af scenarier for fremtidens færger på Svendborg Havn).

Dog er det et opmærksomhedspunkt at alle scenarier, hvor færgelejet for Højestenefærgen flyttes, vil have en vis risiko for ikke at kunne holde tidsplan og økonomi for realisering af den nye Højestenefærge, da projektet får nogle indbyggede afhængigheder af projektet om de nye Ærøfærger.

Miljøvurdering:

Færgeprojektet skal screenes for om der skal udarbejdes en miljøvurdering jf. Miljøvurderingsloven. Det er Trafikstyrelsen, der vil være den overordnede myndighed for miljøvurderingsprocessen. Det omfatter i første omgang en screening, som laves ud fra Ærø’s ønsker til størrelse af færge og bilkapacitet. Hvis screeningen udløser krav om en miljøvurdering, vil Svendborgs kommunalbestyrelse skulle godkende hvilke forudsætninger, der skal indgå i vurderingen herunder forandringer på Svendborg Havn. Den nye Højestenefærge, dens landanlæg og lade infrastruktur skal ligeledes screenes jf. miljøvurderingsloven. Ønsker man at samle de to færgelejer, vurderes det sandsynligt at Trafikstyrelsen vil behandle begge udskiftninger, som et samlet projekt i miljøvurderingsprocessen.

For at tilvejebringe det rette beslutningsgrundlag, hvor færgeprojektet ses i sammenhæng med alle øvrige byudviklingsprojekter på og nær havnen, har administrationen igangsat udarbejdelsen de beskrevne analyser. Her er det nødvendigt at anvende eksterne konsulenter. Der er aktuelt brugt 207.000 kr. på trafik og arealdisponeringsanalyser i 2022 og 2023. De er finansieret via. de afsatte havneudviklingsmidler, der er frigivet og hvor brug af eksterne konsulenter er politisk godkendt.

Administrationen forventer at anvende yderligere analysemidler for at få belyst yderligere forhold i en ramme op til maksimalt 200.000 kr. Dog vil en eventuel miljøvurdering kræve flere midler og vil blive politisk behandlet særskilt inden eventuel igangsættelse.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Havneloven, Vejloven, Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen blev taget til efterretning, med en anbefaling til Økonomiudvalget om at afgive en samlet udtalelse til sagen i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling.

Taget til efterretning med en anbefaling til Økonomiudvalget om at afgive en samlet udtalelse til sagen i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Orienteringen blev taget til efterretning, med en anbefaling til Økonomiudvalget om at afgive en samlet udtalelse til sagen i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling.

Sagen udsættes.

På initiativ fra Pia Dam (Liste A) rejses forslag på Socialdemokratiets vegne om valg af ny næstformand i Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Pia Dam (Liste A) ønsker på Socialdemokratiets vegne, at der på Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 5. december 2023 vælges ny næstformand i Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Socialdemokratiet fremsætter forslag om, at Pia Dam (Liste A) vælges som ny næstformand i udvalget.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Forslaget blev godkendt.

Rene Haahr (V), Per Nykjær Jensen (I) og Ib Knudsen (Ø) undlod at stemme.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Kommende større sager:
Forventede sager til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 9. januar 2024:
 

Endelig vedtagelse af lokalplan for Broholm Vindmøller

Endelig vedtagelse af lokalplan for fjernvarme i Lundeborg

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Beslutning om kommunens accept af budgivers tilbud på ejendommen Graaesvej 27, 5700 Svendborg og administrationens efterfølgende gennemførelse af salget.

For at opnå den ønskede afgrænsning af ejendommen, nedlægges en del af den tilstødende offentlige parkeringsplads som offentlig vej.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at:

• Der igangsættes et kommuneplanstillæg for opførelse af boliger på Graaesvej 27.
• Der udarbejdes et forslag til lokalplan i dialog med tilbudsgiver og administrationen.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at:

• Ejendommen Graaesvej 27 og tilhørende parkeringsplads sælges til en pris på 8 mio. kr.
• Der indgås købsoptionsaftale med tilbudsgiver, jf. udbudsvilkår, der fremgår af bilag 1 (Bilag 1 – Udbudsvilkår for salg af Graaesvej 27).
• Der indgås købsoptionsaftale med tilbudsgiver, jf. underskrevet købsoption (Bilag 2 – Købsoption og tilbudsblanket udfyldt af tilbudsgiver)
• Administrationen bemyndiges til, når endeligt kommuneplanstillæg og lokalplan er vedtaget, på Kommunalbestyrelsens vegne at konvertere optionsaftalen til en endelig købsaftale.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at:

• Orienteringen om salget af Graaesvej 27 tages til efterretning.
• Del af parkeringspladsen ved Graaesvej, der i dag er udlagt til parkeringspladser og optaget som vejareal nedlægges og omdannes til en matrikel og arealoverføres til ejendommen Graaesvej 27.

Direktion indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at:

• Der gives en tillægsbevilling på 1,95 mio. kr. til nedbringelse af salgsbudgettet vedr. Graaesvej 27 til 8 mio. kr. og som finansieres af den udisponerede anlægspulje for 2023.
• Der bevilliges og frigives en anlægsbevilling på 0,367 mio. kr. til sagsomkostninger og tomgangsudgifter, som finansieres af den udisponerede anlægspulje for 2023.
• De med blåt markerede offentlige vejarealer på i alt 1.300 m2 nedlægges jævnfør bilag 3 (Bilag 3.Kortbilag over nedlæggelse).
• De offentlige vejarealer, der nedlægges, ikke opretholdes som hverken privat fællesvej eller privat vej, da de ikke er af vigtighed for nogen ejendom.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. maj 2023, at Graaesvej 27 kunne udbydes med en købsoption uden mindstepris og budgiver skulle levere et skitseforslag til bedømmelse. Budgivers materiale skulle indeholde oplysninger om hvordan budgiver ville indarbejde bæredygtighed, arkitektur og sammenhæng til området.

Der er indkommet tre bud på ejendommen Graaesvej 27. To af de indkomne bud lå væsentlig lavere i pris og derfor er kommunen gået videre med budgiver, der har afgivet den højeste pris.

Tilbudsgivers materiale er blevet vurderet af et bedømmelsesudvalg med deltagelse af Teknik og Miljø og Arkitekturrådet. Af de indkomne bud udmærker ét sig særligt pga. følgende:

• Der er afgivet højeste bud
• Største erfaring med transformationsprojekter og dokumentation for relevant referenceprojekter
• Der dokumenteres solid økonomi
• Den eksisterende bebyggelse bevares, ligesom der anvises forskellige muligheder for fremtidig energioptimering
• Der tages udgangspunkt i projektforslaget af Praksis Arkitekter, hvortil tårnets karakteristiske udtryk bevares. Der vil ske facadebearbejdning mhp. etablering af boliger.
• Budgivers referenceprojekter vidner om stor erfaring med samme type transformationsprojekter og en nænsom behandling af historiske ejendomme med øje for eksisterende kvaliteter.

Bedømmelsesudvalget anbefaler at der indgås en købsoption med budgiver. Købsoption og tilbudsblanket underskrevet af budgiver er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2.Købsoption og tilbudsblanket udfyldt af tilbudsgiver)

Nedlæggelse af vejareal – del af parkeringsplads:

I udbudsvilkårene er det en betingelse at en del af den tilstødende parkeringsplads nedlægges som offentlig vej. Arealet forventes at skulle bruges om privat parkering. Nyt byggeri fordrer i henhold til parkeringsnormen at der er 50 parkeringspladser. Dette opfyldes ved at sælges ca. 1.300 m2 parkeringsplads jf. bilag 3 (Bilag 3.Kort over nedlæggelse)

Den del af parkeringspladsen, der i dag ligger i grus og har plads til omkring 25-30 biler, fastholdes som offentlig parkeringsplads til gavn for områdets brugere.

Planen om at nedlægge en del af den offentlige parkeringsplads har været i offentlig høring i perioden 4. oktober 2023 til den 4. december 2023 jf. bilag 4 (Bilag 4. Offentlig høring). Der er ikke endnu indkommet høringssvar i den offentlige høring.

Administrationen har gennemgået de pågældende vejarealer og vurderet at de kan nedlægges som offentlige vejarealer jf. bilag 5 (Bilag 5. Gennemgang af vejarealer)

Lukket dagsordenspunkt

I normalforretningsordenens § 1, stk. 2, jf. Indenrigsministeriets cirkulære 1969 129, er der angivet

nogle sagskategorier, der som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre. Herunder hører

sager om køb og salg af fast ejendomme. Sager om salg af ejendom er en objektiv oplysning som

ikke er fortroligt, mens alle oplysninger om tilbudsgivers oplysninger samt oplysninger om faktiske forhold, der underbygger tilbudsprisen og handelsvilkår vil være fortrolige. I denne sag skal et salg

være fortrolig ind til dagsorden er godkendt. På denne baggrund behandles sagen som lukket

dagsordenspunkt.

Der er indkommet tre bud på ejendommen Graaesvej 27, hvoraf man går videre med det bud med den højeste pris på 8. mio. kr.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. november 2023 indarbejdelsen af et indtægtsbudget 9,95 mio. kr., vedr. salget af Graaesvej 27, som finansiering til indfrielsen af pantebrevet til staten. Salgsindtægten på de 8. mio. kr. vil betyde en manglende indfrielse af indtægtsbudgettet på 1,95. mio.kr.

Der søges på den baggrund en tillægsbevilling på 1,95. mio. kr. til nedbringelse af indtægtsbudgettet og at dette finansieret af de udisponerede anlægspulje for 2023.

Der søges yderligere en anlægsbevilling på 0,361 mio. kr. til sagsomkostninger samt tomgangsudgiver forbundet med købet. Dette søges finansieret af de udisponerede anlægspulje for 2023.

Aalborg Universitet (BUILD) og Rådet for grøn omstilling har undersøgt og lavet klimaberegninger på otte transformationscases. Undersøgelsen viser at transformationsbyggeri udleder under halvdelen af den C02, som nybyggeri forårsager.

I forhold til totaløkonomi har Rambøll udarbejdet ”Analyse af C02 – udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg” fra 2020. Heraf fremgår det, at det både klimamæssigt og totaløkonomisk er mest fordelagtigt at renovere frem for at nedrive og bygge nyt.

Ejendommen ligger i område forsynet med fjernvarme.

Bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 – Bekendtgørelse om offentligt salg af kommunens faste ejendomme

Forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152 og 152 c-f angående tavshedspligt

Vejloven – Lov om offentlige veje nr. 421 af 25. april 2023. §15 og §§ 124-128.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen blev godkendt.

Indstilles.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Indstillingerne henholdsvis godkendes og anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Allan Østergaard (B).