Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Godkendt.

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

De kommunale bygninger på Frederiksø udlejes i dag primært til kulturelle formål. Som led i arbejdet med den ny udviklingsplan for Fremtidens Havn, hvor Frederiksø udgør et delområde, er der udarbejdet en analyse af den nuværende organisering, anvendelse og de kommunale bygningers tilstand. Analysen har afledt behov for at genbesøge den nuværende organisationsmodel med hensyn til både bygningsdrift og lejevilkår, således at Frederiksøs potentiale som attraktion fastholdes og udvikles

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At oversende budgetforslaget vedr. brand, statik, kloak og fremtidig drift og vedligehold af Frederiksøs bygninger til kulturelle formål til budgetforhandlingerne vedrørende budget 2025.
• At godkende at arbejdet med scenarie 2 – foreningsmodellen – iværksættes
• At oversende budgetforslaget til implementering af den valgte model samt fremadrettet understøttelse til forhandlingerne vedrørende budget 2025.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Frederiksø indgår i Udviklingsplanen for Fremtidens Havn 2014, som et område til kultur og erhverv. Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. marts 2023 at igangsætte en opdatering og udvidelse af Udviklingsplanen for Fremtidens Havn, 2014.

Samtidig med ankomsten af nye aktører på Frederiksø i form Svendborg Event, der lejer Rundbuehallen, og Teater Stålhallen, som skal etableres i de kommende år, giver dette anledning til at evaluere og genoverveje strategien for, hvordan anvendelse, drift og vedligehold af de kommunale bygninger til kulturelle formål håndteres og understøttes fremadrettet. 

Der er derfor udarbejdet en analyse, som indeholder en række mulige scenarier for en fremtidig organisering, se bilag 1 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarierne ligger i forlængelse af Kulturkajsstudiet fra 2015 bilag 2 (bilag 2: – Kulturkajsstudiet 2015) og spænder fra et scenarie uden koordinering og facilitering og uden budget til vedligehold og drift af bygninger, hvor de kulturelle lejere betaler husleje med værdiskabende aktiviteter, til et scenarie der er fuldt kommercielt, hvor lejerne betaler husleje med kr./øre.

Undervejs i arbejdet med scenarierne har administrationen undersøgt bygningernes stand samt de juridiske vilkår for de nuværende lejere, da dette har væsentlig betydning for valget af et realiserbart scenarie. To ud af de tre opstillede scenarier vil kræve en opsigelse af og/eller en ny aftale med de nuværende lejere, hvilket erhvervslejelovens bestemmelser sætter klare rammer for.

Juridiske forhold

Alle erhvervslejemål som kommunen udlejer administreres gennem en erhvervslejekontrakt. De kulturelle lejere på Frederiksø har som bilag til kontrakten en partnerskabsaftale, hvori deres husleje med åbne og værdiskabende aktiviteter bestemmes og forhandles årligt. Se bilag 3 (bilag 3: Partnerskabsaftale 2024_skabelon).

Efter Kommunalbestyrelsens beslutning af den 30. april 2019, blev de midlertidige prøvehandlinger på Frederiksø administreret med tidsbegrænsede lejekontrakter for de kulturelle lejere. Modellen med tidsbegrænsning gav dog udfordringer i forhold til b.la. at fundraise til projekter, hvorfor man indledte dialog med lejerne om ny model.

På baggrund af denne dialog vedtog Kommunalbestyrelsen d. 31. marts 2020, at lejemålene skulle administreres efter løbende lejekontrakter med to års opsigelsesvarsel.

Det betyder, at både kommercielle lejere samt kulturelle lejere har en erhvervslejekontakt, som sætter klare begrænsninger for, hvornår kommunen kan opsige en lejer. Som udgangspunkt kan lejere ikke opsiges, og som udlejer påhviler der kommunen en række forpligtelser i forhold til vedligeholdelse af bygningernes stand.

Opsigelse af de nuværende lejere kan kun ske, hvis der er nogle særlige betingelser til stede:

• At kommunen som organisation selv skal anvende bygningerne
• At bygningerne skal gennemgå væsentlig ombygning/nedrivning
• At der er anden tvingende nødvendighed til stede
• At lejer misligholder sin aftale

Ændring af de nuværende vilkår for lejemålene vil derfor kræve løbende tilpasning af de juridiske aftaler ved en lejeres fraflytning, f.eks. ved ændring fra kulturel lejer til kommerciel lejer eller ved indgåelse af frivillige aftaler.

Et scenarie hvor alle lejemål på Frederiksø udlejes på kommercielle vilkår, se bilag 1, side 15 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø), vil derfor kun kunne realiseres over en længere periode i takt med, at de nuværende lejere selv ønsker at overgå til kommercielle vilkår, opsiger et lejemål, eller at en lejer misligholder sin aftale i en sådan grad, at denne opsiges.  

Bygningsmæssige forhold

Udover de juridiske bindinger, er det en forudsætning for valg af scenarie, at der prioriteres midler til udbedring af kritiske forhold i bygningerne, som skal gennemføres for at bygningerne lovmæssigt og fortsat kan danne ramme om udlejning, uanset hvilken lejeform, der er tale om. 

Der blev i september i 2023 igangsat undersøgelser af forholdene for bygningerne på Frederiksø, herunder forhold vedr. brand, statik, kloak og rotter, ligesom det blev undersøgt, hvor stort et efterslæb der er på drift og vedligehold. De endelige resultater forelå i slutningen af juli 2024, og viser, at hvis ikke udbedringen af kritiske forhold vedr. brand, statik, kloak og rotter sker, og hvis ikke der afsættes et fast drifts-og vedligeholdelsesbudget, kan kommunen ikke overholde sine forpligtelse som udlejer.

Uanset hvilket scenarie der vælges, er kommunen altså forpligtet til at sikre, at bygningerne overholder lovgivningens minimumskrav. Se bilag 4 (bilag 4: Bygningsoverblik_lejere på Frederiksø).

Fordele ved partnerskabsmodellen

Siden 2014 er der sket meget på Frederiksø. I et samarbejde mellem Svendborg Kommune og de kulturelle lejere, er de gamle værftsbygninger aktiveret og der er etableret nye byrum, som har bidraget til at indfri visionerne om liv, åbenhed og tilgængelighed.

Kommercielle og kulturelle aktører, foreninger og erhvervsturisme opererer side om side og skaber og faciliterer mange forskelligartede tilbud for en meget bred vifte af borgere og turister. Området er et stærkt brand for Svendborg, som både formidler maritim kulturarv og erhverv, samt kulturel mangfoldighed, bæredygtighed, deltagelse, fordybelse og oplevelser.

Der er i dag indgået partnerskabsaftaler med 21 kulturelle lejere, som sammen med de kommercielle lejere, hver især skaber månedlige aktiviteter og events for byens borgere og turister. Se bilag 4 (bilag 4: Bygningsoverblik_lejere på Frederiksø) Samtidig er op mod 700 borgere medlemmer, eller på anden vis aktive, i de kulturelle lejeres foreninger og lejemål.

Udfordringer ved partnerskabsmodellen

På trods af de gode historier og mange indfriede visioner for Frederiksø, rummer partnerskabsmodellen for de kulturelle lejere også en del udfordringer. Udfordringerne findes dels i aftalegrundlaget for de kulturelle lejere, som på trods af store forskelle i organisering, alle er underlagt samme vilkår. Altså skal lejeren levere det samme, uanset om der er tale om en lejer, der er alene i sit lejemål, eller hvis lejer er en forening med +200 medlemmer. Det giver mulighed for sammenligning og en manglende følelse af retfærdighed, hvilket ikke fordrer samskabelse, samarbejde og fællesskab, der sammen med åbne aktiviteter, også er en del af kravene i partnerskabsaftalen. Se bilag 3 (bilag 3: Partnerskabsaftale_skabelon 2024).

Derudover findes udfordringerne også i bygningernes stand, som i nogle tilfælde begrænser brugen af lejemålene, hvilket udmønter sig i mindre aktivitet. 

Analyse og scenarier for Fremtidens Frederiksø

Med baggrund i evalueringer, analyser samt interviews med nuværende og kommende lejere på Frederiksø, har administrationen med ekstern bistand udarbejdet et notat til inspiration for den videre udvikling af Frederiksø kunst og kultur. Se bilag 1 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Formålet med analysen har været at udarbejde et bredt spænd af scenarier, som både viser forskellige organiseringsformer, type af mulige lejere, samt potentialer og konsekvenser for hver model, både juridisk, økonomisk og i forhold til fortsat – og måske i endnu højere grad - at leve op til visionerne for Fremtidens Havn.

Resultaterne af analysen

Der er nu udarbejdet en liste med 6 mulige scenarier for den videre understøttelse og drift, samt fremadrettet organisering af de kulturelle lejere se bilag 1, side 8 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø). De 6 scenarier er undervejs i processen blevet snævret ind til tre scenarier, som er blevet yderligere analyseret med fordele og konsekvenser for hvert scenarie. Se bilag 1, side 12 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarie 0 – Partnerskabsmodel uden koordinator

Den midlertidige projektansættelse af en koordinator ophører, men Frederiksø Kunst og Kultur skal jf. lejekontrakterne fortsat administreres gennem individuelle partnerskabsaftaler.

Det betyder at ressource til koordinator skal tilvejebringes via eksisterende midler. Konsekvensen vil derfor være et ressourcetræk på løsning af andre opgaver, der igangsættes ikke andre initiativer for at udvikle Frederiksø Kunst og Kultur, og de nuværende udfordringer med partnerskabsmodellen afhjælpes ikke. Se bilag 1 side 13 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarie 2 – Kunst og kulturhus drevet gennem en forening

Målet er at skabe en enklere model for et mangfoldigt, levende og handlekraftigt Frederiksø Kunst og Kultur, med henblik på at skabe en tydeligere ramme for aktørerne og de besøgende. En paraplyforening skal overtage ansvaret for organiseringen, hvor lejerne indgår som medlemmer. Det vil være op til foreningen selv at organisere sig, ligesom det også vil være foreningens ansvar at sikre, at alle aktører lever op til kravene for at indgå som medlem og lejer. Kommunen skal sikre, at foreningen samlet set understøtter ambitionen om liv, tilgængelighed og åbenhed på Frederiksø ved at monitorere og stille krav til foreningen gennem partnerskabsaftalen. Se bilag 1, side 14 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarie 4 – 100 pct kommerciel

I en 100 procent kommerciel model overgår lejemålene på Frederiksø til erhvervslejemål på samme vilkår som de øvrige kommercielle lejere på øen og jf. rammer for anvendelse i lokalplanen for Frederiksø. Kommunen vil have individuelle aftaler med hver lejer, men ellers ikke indgå i en aktiv faciliterende rolle. Se bilag 1, side 15 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Administrationens anbefaling

Med den væsentlige viden vedr. de juridiske bindinger samt de bygningsmæssige forhold, understreges behovet for at udvikle en bæredygtig organisering af de kulturelle lejere og nødvendige drift af bygningerne. Scenarie 2 tilgodeser visionerne i Udviklingsplanen om liv på havnen, åbenhed og tilgængelighed og lægger op til en model, hvor de kulturelle lejere under en samlet forening indgår en aftale med kommunen. Dette scenarie vurderes mindre administrativ tungt end den nuværende praksis, samtidig med at lejerne får mere ansvar og flere muligheder for at udvikle Frederiksø Kunst og Kultur i en retning der både tilgodeser lejernes forskellighed, og som bidrager til et mere sammenhængende og lettere afkodeligt Frederiksø.

Der vil dog fortsat være behov for understøttelse ved implementering af scenarie 2, dvs. facilitering af processen med lejerne, herunder dialog/genforhandling af eksisterende aftaler og vilkår, etablering af forening, indgåelse af aftale med forening samt i en overgangsperiode fortsat at håndtere de eksisterende aftaler, der ikke frivilligt ønskes ændret.

Administrationen har siden etableringen af Frederiksø Kunst og Kultur, understøttet de kulturelle lejere med facilitering, organisering, lejekontrakter, samskabelse samt genforhandling og sikring af overholdelse af partnerskabsaftaler. Understøttelsen har årligt udgjort ca. 1 årsværk, som ophører med udgangen af 2024.

Det er administrationens vurdering, at de særlige aftale- og bygningsvilkår på Frederiksø fordrer et uomgængeligt behov for understøttelse, som adskiller sig fra det behov der almindeligvis er for foreningsunderstøttelse i Svendborg Kommune. Behovet er sammenligneligt med tilsvarende konstruktioner i andre kommuner, fx Polymeren i Faaborg Midtfyn Kommune.

På baggrund af de begrænsede muligheder for opsigelse af de eksisterende lejere jf. erhvervslejelovens bestemmelser herfor og med viden om standen på Frederiksøs bygninger, anbefaler administrationen at;

1. Der afsættes økonomi til lovliggørelse og løbende vedligehold af bygningerne foreløbig fra 2025 – 2028
2. Der afsættes økonomi til understøttelse af de kulturelle lejere i form af projektledelse i 2025 samt overslagsårene 2026-2028
3. Arbejdet vedr. implementering af scenarie 2 iværksættes

For at understøtte realiseringen af Scenarie 2 på Frederiksøen vil det være nødvendigt med administrativ understøttelse. Udgifterne omfatter blandt andet lønninger, udgifter forbundet med faciliteringen, forhandlinger, etablering af forening, kommunikation, juridisk rådgiver bistand mm. Der søges en årlig driftsramme på 0,8 mio. kr. til dette.

En undersøgelse af forholdene for bygningerne på Frederiksøen forelå juli 2024. Resultatet af denne viser behovet for en anlægsinvestering på 9,186 mio. kr. til udbedringen af kritiske forhold vedr. efterslæb, brand, statik, kloak og rotter. Se bilag 4 (bilag 4: Bygningsoverblik_lejere på Frederiksø).

Hertil kommer nødvendigheden for en fast årlig driftsramme på 3,199 mio. kr. til generel vedligeholdelse af bygningerne på Frederiksøen.

Det skal i forbindelse med frigivelsen af midlerne i de enkelte år undersøges og politisk behandles, hvorvidt det vil være muligt at lånefinansiere dele af udgifterne, via energiinvesteringer i bygningsmassen.

Beskrevet i anlægstema, se bilag 5 (bilag 5: Anlægstema vedr. Frederiksø til budget 2025)

Kommunalbestyrelsen

Udvalget besluttede at oversende budgetforslagene til budgetforhandlingerne med bemærkning om at udgifter til bygningsvedligeholdelse skal præciseres. Udvalget besluttede samtidig at afvente valg af scenarier til budgetforhandlingen er afsluttet ønsker, ligesom scenarierne skal vurderes ift. den ny havneudviklingsplan.
 

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Der er på nuværende tidspunkt en væsentlig ubalance mellem omfanget af de strategiske udviklingsprojekter og de ressourcer som administrationen har til rådighed til at behandle de heraf afledte trafikale forhold. Ubalancen er opstået gradvist hen over årene på den positive baggrund, at investeringerne i Svendborg Kommune er steget betydeligt i omfang, mens grundbevillingen til Trafik & Infrastruktur stadig er på samme niveau, som før udviklingen tog fart.

Konsekvenser heraf er, at der i forbindelse med blandt andet lokalplanarbejdet alt for ofte opstår et flaskehalsproblem i Trafik & Infrastruktur, som skal varetage en række forskellige opgaver i forbindelse med planarbejdet.

På baggrund heraf skal der træffes beslutning om mulige scenarier for opnormering af de administrative ressourcer i Trafik & Infrastruktur samt økonomi til ekstern rådgiver.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At godkende fremsendelsen af scenarie 1 eller 2 til budgetforhandlingerne for 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen, vedrørende Plan- og Lokalsamfundsudvalgets valg af scenarie, der videresendes til budgetforhandlingerne, tages til efterretning.

For at skabe et overblik over strategiske udviklingsprojekter og ressourcetrækket hertil er der udarbejdet en model til ressourcestyring. Formålet er at kunne foretage en realistisk prognose for og prioritering af strategiske udviklingsprojekter og ressourcer på et oplyst grundlag, både administrativt og politisk.

Ressourcestyringsmodellen viser en større ubalance mellem mængden og tyngden af de strategiske udviklingsprojekter i forhold til de nuværende ressourcer som er til rådighed i Trafik & Infrastruktur, til at varetage de afledte trafikale forhold.

Konsekvenserne af denne situation er, at der ofte opstår et flaskehalsproblem i Trafik & Infrastruktur, især i forbindelse med lokalplanarbejdet, hvor der indgår trafikale forhold. Når arbejdsbyrden med blandt andet strategiske udviklingsprojekter bliver for stor, vil det derfor resultere i forsinkelser og ineffektivitet, hvilket påvirker den samlede kvalitet og tidshorisont for blandt andet planarbejdet.

På nuværende tidspunkt er der i Trafik & Infrastruktur prioriteret 2,5 årsværk til strategiske udviklingsprojekter og opgaver. Ressourcerne indbefatter blandt andre trafiksikkerhedskoordinator, trafikplanlægger, vejmyndighed, anlægsingeniør og driftsplanlægger for de offentlige veje.

De nuværende 2,5 årsværk fordeler sig med ca.:

-          1 årsværk til vejmyndighed

-          1 årsværk til trafiksikkerhedskoordinator/trafikplanlægger

-          0,5 årsværk til anlægsingeniør og driftsplanlægger

De strategiske udviklingsprojekter spænder bredt, herunder Svendborg Bycenter, udvikling af Tankefuld, nyt boligområde i Kirkeby, aflastningscenter Svendborg Nord etc., i forhold til typen af arbejdsopgaver i Trafik & Infrastruktur, både de igangværende projekter og de kommende projekter. Arbejdsopgaver varierer ligeledes i omfang og kompleksitet. Arbejdet kan blandt andet omfatte:

-          Trafikale vurderinger og analyser af den offentlige infrastruktur i relation til de strategiske udviklingsprojekter.

-          Afdækning af nødvendige ændringer og tilpasninger af den offentlige infrastruktur.

-          Konkretisering af de nødvendige rammer for de trafikale forhold i lokalplanarbejdet.

-          Nødvendig areal- og rettighedserhvervelse til realisering af offentlig infrastruktur.

-          Vejjuridiske analyser og vurderinger forbundet med de strategiske udviklingsprojekter.

-          Afledte vejmyndighedssagsbehandling, såsom omlægning af private fællesveje, adgangstilladelser, ændringer på offentlige veje med mere, samt udarbejdelse af og indgåelse af udbygningsaftaler og konkretisering af aftalegrundlag.

-          Anlægsoverslag og gennemgang af projektmateriale og tegninger.

-          Sikring af den fremadrettede drift på området, herunder vurdering og kalkulering af den nødvendige afledte drift.

Administrationen har på baggrund af den nuværende mængde af strategiske udviklingsprojekter udarbejdet forskellige scenarier for at skabe en bedre balance mellem de forskellige ressourcebehov i Trafik & Infrastruktur.

En prognose for projekternes forventede ressourcetræk med tilknyttet forventede økonomi, årsværk i tusinde kr., er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Ressourcetræk til projekter).

Scenarierne tager højde for, at nogle projekter er så langt fremme i processen, eller ved at være afsluttede, at det ikke giver mening at stoppe disse. Disse projekter er markeret med grå og grønt i bilag 1.

Scenarie 1:

For at kunne balancere det store ressourcetræk til behandling af de trafikale forhold, afledt af de strategiske udviklingsprojekter, indstilles der til, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025 afsættes midler til at opnormere administrationen i Trafik & Infrastruktur med to årsværk.

I tillæg hertil indstilles der til at afsætte 1 mio. kr. fra 2025 og fremefter til ekstern rådgiver, for at realisere projekterne i den takt som er angivet i nedenstående tabel ’Scenarie 1’.

Med en mindre omprioritering af projekterne og afsættelse af midler til øget bemanding og ekstern rådgivning, vil det være muligt at gennemføre de nuværende projekter frem til og med 2027.

Budgettemaet for scenarie 1 er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Budgettema for scenarie 1).

Scenarie 2:

Som alternativ til scenarie 1, indstilles der til, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025 afsættes midler til at opnormere administrationen i Trafik & Infrastruktur med to årsværk, til en hurtigere eksekvering af de strategiske udviklingsprojekter end uden en opnormering.

Derudover vil det være nødvendigt at reducere antallet af projekter gennem en større periodisering af de nuværende projekter.

Budgettemaet for scenarie 2 er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Budgettema for scenarie 2).

Baseret på tidligere erfaringer må det forventesat blive en udfordring at rekruttere de fagrelevante årsværk til administrationen.

Scenarie 1:

-          Scenariet indeholder en opnormering med 2 årsværk svarende til 1,5 mio. kr. samt 1 mio. kr. til ekstern rådgiver.

-          En samlet driftsudvidelse på 2,5 mio. kr. årligt.

Scenarie 2:

-          Scenariet indeholder en opnormering med 2 årsværk svarende til 1,5 mio. kr.

-          En samlet driftsudvidelse på 1,5 mio. kr. årligt.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

-

Teknik- og Miljøudvalget

Udvalget besluttede at oversende både scenarie 1 og 2 til budgetforhandlingerne.

Liste afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Liste Ø lader det stå som en mulighed, at der ikke sker en opnormering pga. de økonomiske vilkår.”
 

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Budgettemaer til budget 2025.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at

• Nedenstående driftstemaer fremsendes til budgetdrøftelserne.
• Nedenstående anlægstema fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at indgå i budgetdrøftelserne.

Jævnfør budgetproceduren for budget 2025 drøfter fagudvalgene temaer til budget 2025, herunder finansiering.

På mødet prioriterer udvalget samlet op til tre driftstemaer, som videresendes til Økonomiudvalgets behandling med henblik på at indgå i efterårets budgetforhandlinger.

På mødet i juni blev følgende drifts- og anlægstemaer fremsendt til Økonomiudvalget.

• Drift af projekter affødt af områdefornyelse og borgerbudgetter. (Bilag 1. Driftstema - Drift af projekter affødt af områdefornyelse og borgerbudgetter).
• Kommunal medfinansiering af statens landsbyfornyelsespulje. (Bilag 2. Anlægstema - Kommunal medfinansiering af statens landsbyfornyelsespulje).
• Godsbanen – byggemodning samt klimatilpasning ved genåbning af Kobberbækken. (Bilag 3. Anlægstema - Godsbanen – byggemodning samt klimatilpasning ved genåbning af Kobberbækken).

Der er til dette møde udarbejdet følgende temabeskrivelser på både drift og anlæg, som er fremlagt som bilag både i særskilte sager og på denne fagudvalgsdagsorden:

• Opnormering i Trafik & Infrastruktur, scenarie 1 – (Bilag 4. Driftstema - Opnormering i Trafik & Infrastruktur, scenarie 1).
• Opnormering i Trafik & Infrastruktur, scenarie 2. – (Bilag 5. Driftstema - Opnormering i Trafik & Infrastruktur, scenarie 2).

• Frederiksøs bygninger samt model for fremadrettet understøttelse af de kulturelle lejere – (Bilag 6. Anlægstema – Frederiksøs bygninger samt model for fremadrettet understøttelse af de kulturelle lejere).

Fremgår af de vedlagte temabeskrivelser.

Ikke relevant.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Udvalget besluttede, at både driftstemaerne og anlægstemaerne oversendes til budgetforhandlingerne.

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Ærø Kommunes planer om indkøb af nye, eldrevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen skal med denne sag træffe principbeslutning om Ærø Kommunes forslag til de overordnede rammer for en fremtidig indretning af Havnepladsen i Svendborg kan godkendes.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At de overordnede rammer i Ærø Kommunes forslag til ny indretning af Havnepladsen som beskrevet i sagsfremstillingen godkendes.
• At Svendborg Kommunes administration bemyndiges til at indgå i den videre dialog med Ærø Kommune i forbindelse med den videre projektudvikling med udgangspunkt i de i sagsfremstillingen oplistede opmærksomhedspunkter og de oprindeligt vedtagne pejlemærker for den mulige indretning af Havnepladsen.

Ærø Kommune ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger (forventeligt L69,5 m x B17 m), hvor bilkapaciteten øges fra 42 til ca. 67. Besejlingsfrekvensen fastholdes. Deres ønsker omfatter bl.a. et større opmarchareal, en udvidelse af kajarealet ud i søterritoriet, et nyt færgeleje, nye fenderfundamenter, ladetårn, ladehus og en transformerstation. Det er ikke et endeligt og detaljeret projekt, men giver et overblik over de overordnede forandringer og tilføjelser, som projektet omfatter. Se forslag i bilag 01 (Bilag 01: Svendborg Havn, forslag til indretning), bilag 02 (Bilag 02: Indretningsforslag på Svendborg Havn, notat fra Ærø Kommune), bilag 03 (Bilag 03 Situationsplan med signaturforklaring) og bilag 04 (Bilag 04: Visualiseringer af forslag til Havnepladsen).

Ærø Kommunes ønsker til de fremtidige færger samt til større opmarcharealer på Svendborg Havn er første gang beskrevet i en orienteringssag i Kommunalbestyrelsen d. 30/1 2024. Den 19/3 2024 godkendte Kommunalbestyrelsen i Svendborg en række pejlemærker for Ærøs arbejde med udarbejdelsen af et forslag til den fremtidige indretning af Havnepladsen i Svendborg i forbindelse med de nye Ærøfærger. Ærø Kommunes forslag følger de politisk vedtagne pejlemærker. Se bilag 05 (Bilag 05: Oversigtskort over Havnepladsen med pejlemærker 220224)

Svendborg Kommune arbejder også med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. Den nye Højestenefærge bliver med samme bilkapacitet som den nuværende færge og det nye færgeleje og opmarcharealer placeres samme sted, som de nuværende forhold. Svendborg Kommunes færgeprojekt omfatter, ligesom Ærø Kommunes projekt, en ny transformerstation og et ladetårn, der skal placeres på Honnørkajen og er ikke vist i forslaget fra Ærø Kommune.

Ærø Kommunes projekt til Havnepladsen er et skitseforslag, hvor mange forhold mangler detaljering og afklaring. Ærø Kommune ønsker en politisk beslutning i Svendborg Kommune vedrørende de overordnede rammer, inden de går videre i en omkostningstung projektering og miljøvurdering.

Ærø Kommunes forslag til den fremtidige indretning er en markant ændring af Havnepladsen. De store tekniske anlæg vil være indgribende i det eksisterende havne- og kulturmiljø. Derudover må projektet forventes at have trafikale konsekvenser med øget biltrafik på havnen.

Administrationen vurderer, at det vil kræve ny lokalplan og kommuneplantillæg at realisere projektet.

Nedenfor er opstillet en række opmærksomhedspunkter, som skal undersøges nærmere og tilpasses i det videre med miljøvurdering og projektudvikling. Hvert tema er beskrevet nærmere i det vedlagte bilag 06 (Bilag 06: Fremtidig indretning af Havnepladsen i forbindelse med nye færger – opmærksomhedspunkter).

Listen er ikke udtømmende, men det er administrationens forventning at størstedelen kan løses eller mindskes i den videre detaljering af projektet.

Opmærksomhedspunkter som skal undersøges nærmere i projektering og miljøvurdering:

-          Havnens drift:

• afklaring af om udbygning af færgeleje og større færger begrænser anvendelsen af kajer og besejlingsmuligheder
• afklaring af om større færger begrænser skibstrafikken i Svendborgsund med særligt fokus på Højesteneløbet

-          Trafikale forhold

• øget trafik på Havnepladsen og det omkringliggende vejnet påvirker havnemiljøet og vil begrænse pladsmuligheder for at skabe forbedrede forhold for bløde trafikanter over havnepladsen i fremtiden
• opmarch- og betalingsanlæg kan skabe kødannelse mod offentlig vej
• afklaring af om adgang for lastbiler fra Brogade til Ærøfærgen ikke er mulig pga. for snæver svingkurve
• afklaring af om adgang for lastbiler fra Jessens Mole til Højestenefærgen ikke er mulig pga. for snæver svingkurve
• afklaring af om der skal etableres lysregulering ved Brogade eller forkørselsret fra Ærøfærgen for at sikre den bedste trafikafvikling

-          Planforhold

• Projektet kræver ny planlægning – lokalplan og kommuneplantillæg

-          Kulturmiljø

• projektet konflikter med de bærende værdier i kulturmiljøet ”Færgehavn på Havnepladsen” i kommuneplanen bl.a. ved at forringe udsigten til sundet fra forpladsen og tilføre ny bebyggelse og tekniske anlæg
• kajareal udvides med store tekniske anlæg på kajen, hvilket ændrer og skaber barrierer i de visuelle kig på tværs af havnen
• afklaring af muligheder for at begrænse størrelse på transformerstation og ladehus og tilpasse facader så de giver en rekreativ og æstestik værdi f.eks. ved at indrette siddemuligheder eller udadvendte funktioner i kanten

-          Den Blå Kant

• afklaring af, hvordan Den Blå Kant højvandsbeskyttelse og en fremtidig, rekreativ havnepromenade kan realiseres langs Havnepladsen i sammenhæng med færgeprojekterne
• afklaring af, hvordan fremtidige højvandshændelser håndteres med beredskabsløsninger i Søndre Havn projektet på tværs af vejen. (Beredskabsløsninger vil evt. lukke for den kørende trafik til og fra færgerne, måske før færgeafgangene normalt ville være aflyst)

Ved en afvejning af Ærø Kommunes behov for at fremtidssikre færgedriften på den ene side og de udfordringer, der er ved projektet på Havnepladsen på den anden side, anbefaler administrationen, at de overordnede rammer principielt godkendes jf. indstillingen:

-          Kajudvidelse ca. 55 m. forlængelse af Honnørkajen og en udvidelse på ca. 1.185 m2 ud i søterritoriet syd for Havnepladsen

-          Nyt betalingsanlæg ved indkørsel til Ærøfærgens opmarchareal med 2. stk. ca. 3 m høje betalingsautomater

-          Udvidet opmarchareal mod syd med plads til ca. 68 personbil enheder

-          6 stk. fenderfundamenter ca. 2,5 m i bredde og ca. 2,5 m. høje langs kajen mod færgelejet

-          Nyt ladetårn ved siden af færgelejet ca. 11 m. højt

-          Nyt ca. 100 m2 ladehus ca. 4,5 m højt ved siden af færgelejet

-          Ny ca. 240 m2 transformerstation ca. 4 m. høj placeret nær Højestenefærgens fremtidige transformerstation på Honnørkajen

-          Ny duc d’albe ca. 2,5 m. højde over kaj i vandet ved Ærøfærgernes nye færgeleje

Den videre proces

Ærø Kommunalbestyrelse behandler ligeledes forslag til indretning af havnearealer i Ærøskøbing og Svendborg Havn i august 2024. Ærø Kommunes færgeprojekt har fået tilsagn om tilskud fra Trafikstyrelsens pulje til indenrigsfærger. Det er absolut nødvendigt for at få tilskuddet, at projektet er afsluttet i september 2027. Derfor igangsætter Ærø Kommune miljøvurderingsarbejdet i august 2024 og forventes at vare 12 måneder. Det er Trafikstyrelsen, der vil være den overordnede myndighed for miljøvurderingsprocessen. Svendborg Kommune vil være høringspart i miljøvurderingen. Se bilag 07 (bilag 07 tidsplan for de nye Ærøfærger)

Sagen fremsendes til politisk orientering i Svendborg Kommune, når der er udarbejdet et mere detaljeret forslag for Ærø Kommune, medmindre forslaget er markant ændret i forhold til de overordnede rammer. I det tilfælde fremlægges sagen igen til politisk beslutning i Svendborg Kommune.

Ærø og Svendborg Kommuner har indhentet en juridisk vurdering af modtagepligten i Havneloven. Her er konklusionen, at ”Modtagepligten i havnelovens § 5 indebærer ikke, at Svendborg Kommune er forpligtet til at foretage en udvidelse af faciliteterne, herunder afholde omkostningerne forbundet hermed, da modtagepligten som nævnt kun retter sig mod havnens eksisterende forhold. Se Bilag 08 (Bilag 08 Notat om arealanvendelse og modtagepligt - Svendborg Havn 040124) Svendborg og Ærø Kommuner har derfor aftalt, at Ærø Kommune har ansvar for at drive det videre arbejde med at udarbejde forslag til de nye Ærøfærgers ændringer på Havnepladsen og at eksterne rådgivere derfor er hyret og finansieret af Ærø Kommune. Det vil ligeledes være Ærø Kommune, der skal afholde udgifterne til at realisere diverse anlæg i deres forslag.

Det kan i den videre proces blive aktuelt at overveje om Svendborg Kommune skal finansiere tilpasninger ift. byrum, forbindelser og trafikafvikling. Der vil være dele af projektet, som ikke er direkte nødvendige for Ærø Kommunes færgeprojekt, men som bør planlægges i sammenhæng med dette og evt. anlægges på samme tid.

Ejer- og lejeforhold, vilkår, og finansiering af anlæg afgøres endeligt ved udarbejdelsen af en opdateret aftale for færgeanløb mellem Svendborg og Ærø Kommuner, der erstatter den nuværende aftale fra 2018.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Havneloven, Vejloven, Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Orientering om hjemmel i lovgivningen til at stille særkrav i forbindelse med planlægning og prioritering af VE-anlæg. Dette inkluderer kriteriet om, at opstillere af VE-anlæg skal tilbyde minimum 40 % lokalt medejerskab som andele i forbindelse med planlægningen af vedvarende energianlæg (VE-anlæg).

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at:

• Orienteringen tages til efterretning.

Der har i forbindelse med den landsdækkende udbygning af VE-anlæg i de seneste år været en stigende interesse for, hvordan VE-anlæg kan opnå større lokal opbakning og understøtte lokal udvikling.  

Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. december 2022 at præcisere kriterierne for lokalt medejerskab så opstillere af VE-anlæg som minimum skal tilbyde 40 % andele til lokalt medejerskab.

Den 1. juli 2024 trådte lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi i kraft, hvor der i bemærkningerne til loven står skrevet:

”Der er desuden konstateret en praksis, hvor visse ansøgere om plangrundlag for VE-projekter i forbindelse med den kommunale sagsbehandling af planlægning, tilladelser og/eller prioritering af VE-projekter, mødes af et kommunalt pres eller krav om at levere en modydelse. En modydelse kan bestå i, at opstiller eksempelvis skal indbetale et beløb til en lokal fond eller skal udbyde ejerandele til lokalområdet. En sådan praksis gør VE-godkendelsesprocessen uigennemsigtig for opstillere og borgere. I værste fald kan en sådan praksis udgøre et ulovligt forhold”.

Ankestyrelsen har den 12. juli 2024 offentliggjort en tilsynsudtalelse om særkrav ved prioritering af vedvarende energiprojekter i Tønder Kommune. Ankestyrelsen fastslog blandt andet, at: 

• Økonomiske hensyn kan ikke anses som relevante planlægningsmæssige hensyn.
• Planlovens regler finder også anvendelse, når kommunalbestyrelsen træffer beslutninger om at igangsætte og prioritere planlægning af nye vedvarende projekter.
• Der ikke er hjemmel til at stille særkrav i forbindelse med planlægning og prioritering af vedvarende energiprojekter.

På baggrund af Ankestyrelsens udtalelse og VE-lovens bemærkninger har administrationen fået udarbejdet en intern juridisk vurdering af lovmedholdeligheden af kriteriet om minimum 40 % medejerskab. Denne vurdering konkluderer, at Kommunalbestyrelsen hverken kan forvente eller kræve lokalt medejerskab.

Svendborg Kommune har dermed ikke hjemmel til at fastholde kriteriet om minimum 40 % medejerskab og opstillere, der ønsker at etablere vedvarende energi i Svendborg Kommune, har ikke pligt til at indfri kriteriet om minimum 40 % medejerskab.    

Administrationen vil på den baggrund orientere opstillerne for igangværende VE-anlæg om, at kriteriet om minimum 40 % lokalt medejerskab ikke lovligt kan fastholdes på trods af et politisk ønske herom.

Ændringerne i VE-loven betyder dog ikke, at privatretslige aftaler om lokalt medejerskab ikke kan indgås, men sådanne aftaler er udelukkende et forhold mellem naboer og opstiller og Svendborg Kommune kan ikke stille krav i den forbindelse.

Ingen

Ingen

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen tages til efterretning, idet udvalget bemærker, at Kommunalbestyrelsen ved etablering af VE-anlæg bør have fokus på, hvordan lokalområdet inddrages i processen og sikres bidrag til at styrke lokal udvikling.
 

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal træffe beslutning om igangsættelse af udarbejdelse af forslag til ny lokalplan for en udvidelse af Svendborg Fjernvarmes forsyningsanlæg på Bodøvej.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan for et fjernvarmeanlæg på Bodøvej.

Svendborg Fjernvarme har anmodet om at etablere og udvide fjernvarmeanlægget på matr.nr. 12b og 12d, Sørup, Svendborg Jorder. Det eksisterende kraftvarmeanlæg fra 1999 skal udskiftes til en mere miljømæssig og energieffektiv løsning. Med udvidelsen af fjernvarmeanlægget øges energieffektiviteten, produktionskapaciteten udvides og CO2-udledningen forventes at blive reduceret med 50 %. Udvidelsen af fjernvarmeanlægget er en forudsætning for udvidelse af fjernvarmeforsyningen til større dele af Svendborg by.

Svendborg Fjernvarme ønsker at etablere,

• en 35 MW varmepumpe (energioptager)
• akkumuleringstanke med en maksimal højde på 30 m og diameter på maksimalt 20 m
• solenergianlæg på områdets restarealer.

Den ønskede udvidelse af fjernvarmeanlægget kan ikke realiseres inden for den gældende lokalplan 291, område ved Odensevej-Bodøvej fra 1996. Derudover ønsker Svendborg Fjernvarme at udvide det eksisterende lokalplanområde, så lokalplanen omfatter hele matr.nr. 12b og 12 d, Sørup, Svendborg Jorder.

Det ønskede projekt kræver derfor, at der udarbejdes en ny lokalplan.

Lokalplanens område er omfattet af kommuneplanramme 03.01.T2.759, Teknisk anlæg. Lokalplanen udarbejdes i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser.

Udgifter i forbindelse med plangrundlaget afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling. Bygherre bidrager med nødvendige analyser, samt udarbejdelse af udkast til lokalplan.

Projektet reducerer brændselsforbruget, forbedre energieffektiviteten og forventes at medføre en reduktion i udledningen af CO2 på op til 50 %.

Planloven

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Indstillingen blev godkendt.

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Forslag til ny lokalplan for et nyt boligområde i Tved mellem Ørbækvej og Walkendorffsvej skal godkendes til offentlig høring.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkender:

• at forslag til lokalplan 643 sendes i offentlig høring
• at der afholdes borgermøde i høringsperioden
• Områdets fem veje navngives Lindely, Birkehaven, Brydekilde, Liselund og Knudsminde, samt at Frydenlund bliver det samlede navn for området.

Baggrund

Teknik – og Erhvervsudvalget igangsatte d. 6. december 2018 lokalplanlægningen for området, med fokus på at skabe et boligområde med mulighed for en kombination af åben-lav, tæt-lav og etageboliger i to etager.

Planlægningen har i perioder undervejs været sat i bero.

Der er blevet afholdt en forudgående høring, og på den baggrund besluttede Kommunalbestyrelsen d. 11. november 2021 at fastsætte følgende principper for den videre planlægning:

• Etablering af mindre boligklynger med gode centrale fælles fri – og opholdsarealer
• Variation i boligbebyggelsen, både i forhold til størrelse, placering, etageantal,
• materialevalg, opbrud, forskydninger i højde og facade mv.
• Gode relationer til nabobebyggelsen
• Til – og frakørsel til området
• Støjafskærmning til Ørbækvej
• Større centrale fælles fri – og opholdsarealer for området
  Regnvandshåndtering

Forslaget til lokalplan (Bilag 1: Forslag til lokalplan 643) er udarbejdet med afsæt i kommuneplanrammen for området, og med udgangspunkt i de politisk besluttede principper. 

Plangrundlag

Der foreligger nu et forslag til lokalplan for realisering af det nye boligområde.

Formålet med lokalplan 643 er at muliggøre udviklingen af et nyt boligområde med tæt-lav boligbebyggelse og lave etageboliger i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for området. Illustrationsplanen, som lokalplanen bygger på, rummer en bebyggelse med i alt 172 boliger i form af rækkehuse og lave etageboliger med diverse fællesarealer samt mulighed for fælleshus. 

De eksisterende boliger i Tved består primært af villaer og parcelhuse.

Lokalplanen vil således skabe grundlag for et mere varieret boligudbud – nye boligtyper, der dels kan tiltrække nye beboere til området og dels kan give eksisterende beboere i Tved mulighed for at blive boende i nærområdet i en mindre bolig med mindre udearealer.

Lokalplanen giver mulighed for udstykning af området.

Områdets disponering tager afsæt i en vision om et grønt, fælleskabsorienteret boligområde med rækkehusbebyggelse og etagebebyggelse beliggende rundt om fælles gårdrum med grønne arealer.

Boliger og fælleshus skal udformes med saddeltag og et materialevalg, som refererer til kendte byggetraditioner i området og skaber et overordnet slægtskab til den omkringliggende bebyggelse.

For bebyggelsen nærmest de eksisterende parcelhusområder nord og vest for området, må bebyggelsen opføres i maks. én etage med en bygningshøjde på maks. 5 m. Dette fastlægges med henblik på at sikre en tilpasning til den eksisterende omkringliggende bebyggelse. Boligbebyggelse i 2 etager i den øvrige del af området må opføres med en maksimal højde på 8,5 m.

Lokalplanområdet skal have én vejadgang fra Ørbækvej.

Fra vejadgangen leder interne boligveje rundt i det nye boligområde, som er disponeret omkring tre åbne gårdrum.

I det nordvestlige hjørne skal der etableres en stiforbindelse fra lokalplanområdet til Walkendorffsvej, som skal sikre let adgang for cyklister og gående mellem det nye boligområde og det øvrige Tved. 

De tre gårdrum skal indrettes som fælles opholdsarealer og hvert gårdrum må etableres med et mindre forsinkelsesbassin til opsamling af regnvand. I den sydlige, laveste del af lokalplanområdet skal der anlægges et større regnvandsbassin. 

Lokalplanen stiller krav om, at fællesarealer skal fremstå tilplantet med græs, urter, buske og træer. Herudover stiller lokalplanen krav om begrønning af fælles parkeringsarealer og langs veje.

Lokalplanområdet er belastet af trafikstøj fra Ørbækvej, hvorfor der langs vejen skal etableres støjafskærmning, så det kommende boligområde ikke påvirkes af støj, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Offentlig høring og borgermøde

På baggrund af den politiske behandling offentliggøres plangrundlaget i offentlig høring i 4 uger. Administrationen forslår, at der afholdes et borgermøde i høringsperioden.

Vejnavne

Navnene for områdets fem veje, samt det samlede områdenavn er udvalgt på baggrund af tæt dialog med Svendborg Museum, Tved Lokalarkiv samt Tved Lokalråd.

Alle vejnavne udspringer af navnene på de historiske gårde, som har ligget i Tved gennem tiderne

Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er afholdt indenfor Byg og Byudviklings eksisterende budget.

For at realisere vejadgang fra Ørbækvej, vil der være behov for at foretage trafikmæssige foranstaltninger på den offentlige vej, i form af f.eks. venstresvingsbaner, indslusningsanlæg eller lignende.

Ved ansøgning om adgang til lokalplanområdet kan ejere pålægges helt eller delvist at betale omkostningerne til de nødvendige trafikale foranstaltninger på den offentlige vej.

Lokalplanområdet ligger udenfor kollektiv varmeforsyning i gældende varmeplan. Dette betyder at der skal laves individuel varmeforsyning i form af varmepumper eller lignende. Lokalplanen giver desuden mulighed for solceller på tagene.

Hele området vil bestå af nyopførte bygninger, hvilket vil have en konsekvens for udledningen af CO2 i forbindelse med opførelsen af byggeriet.

Planloven

Plan og Lokalsamfundsudvalget.

Indstillingen blev godkendt.
 

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for nyt bofællesskab i Vejstrup, på baggrund af den offentlige høring.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler,

• At indkomne høringssvar behandles som foreslået i den vedlagte hvidbog
• At lokalplan og kommuneplantillæg vedtages endeligt med de anbefalede tilpasninger

Baggrund

Plan- og Lokalsamfundsudvalget igangsatte den 8. november 2022 udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt alment bofællesskab i Vejstrup, med udgangspunkt i en konkret placering på matrikel 2d, Vejstrupgård. Der blev i den forbindelse igangsat en forudgående høring af planerne, og afholdt et lokalt borgermøde.

På baggrund af den forudgående høring, besluttede Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2023 at fortsætte arbejdet med den aktuelle placering, og samtidig fastsætte følgende principper for den videre planlægning:

• At bebyggelsen maksimalt må opføres i 1 etage
• At der maksimalt må opføres 24 boliger
• At bebyggelsen skal udformes, så der sikres kig, brudte forløb og variation i

bebyggelsens placering, udformning og udtryk

• At det levende hegn bevares mest muligt og at der sikres grønne kvaliteter og

biodiversitet i området

• At området skal indrettes, så der skal sikres åbenhed og god sammenhæng til

Lokalområdet

Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. marts 2024 at sende forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i offentlig høring.

Forslag til lokalplan fremgår af bilag 1 (Bilag 1: Forslag til Lokalplan 684) og forslag til kommuneplantillæg fremgår af bilag 2 (Bilag 2: Forslag til kommuneplantillæg 2021.10).

Offentlig høring

På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning om at offentliggøre forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, har der været afholdt offentlig høring fra den 03. april 2024 - 29. maj 2024.

Der blev afholdt borgermøde i Vejstrup Forsamlingshus den 02. maj 2024. 

Der er i høringsperioden indkommet 14 høringssvar. Heraf er 12 høringssvar fra borgere, mens der er kommet ét høringssvar fra henholdsvis Svendborg Andels-Boligforening og ét fra den tilknyttede beboergruppe.
 

Resumé af høringssvarene og den administrative besvarelse heraf fremgår af bilag 3 (Bilag 3: Hvidbog, offentlig høring).

Høringssvarene fremgår i deres fulde længde i bilag 4 (Bilag 4: Høringssvar i fuld længde).

Som det fremgår af hvidbogen, er der fortsat en lokal bekymring for projektets påvirkning af lokalområdet. Høringssvarene dækker over følgende temaer:

1. Bygningshøjde og etageantal
2. Bæredygtighed herunder tagmateriale
3. Bebyggelsens tæthed, længde og afstande
4. Trafik og vejadgang
5. Sammenhæng med Vejstrup
6. Borgerinddragelse
7. Inddragelse af åbent land/nærområdets påvirkning

Administrative tilpasninger

På baggrund af den offentlige høring har administrationen gennemgået planforslagene og foretaget en faglig vurdering af, hvor der vurderes at være behov for at foretage tilpasninger, og samtidig sikre, at de overordnede politiske principper og projektets væsentlige aspekter fastholdes.

Det vurderes, at de foreslåede lyskviste på tagfladen kan undlades og erstattes af tagvinduer, hvilket reducerer den maksimale bygningshøjde på boligerne fra 7 til 6 meter. På den måde fastholdes muligheden for en hems, da den giver en øget boligkvalitet til de små boliger. Gulvkoten og rumhøjden for fælleshuset kan samtidig sænkes, sådan at den samlede højde sænkes med 1 meter.

De tilpassede højder fremgår af landskabssnit i bilag 5 (Bilag 5: Landskabssnit) 

Derudover er der foretaget mindre tilpasninger, som fremgår af hvidbogen, som ikke vurderes at ændre væsentligt på planernes formål og principper. 

Øvrige politiske tilpasningsmuligheder

Som det fremgår af hvidbogen anbefales det ikke administrativt at fjerne muligheden for hems i boligbebyggelsen, da et boligbyggeri med en maksimal bygningshøjde på 6 meter, vurderes at være indenfor de politiske besluttede principper for 1 etage. Såfremt man fjerner muligheden for hems, kan den maksimale bygningshøjde, med fastholdelse af saddeltag, reduceres til omkring 5,3 meter. Dette vurderes at give en væsentlig forringelse af boligkvaliteten.

Den maksimale bygningshøjde for fælleshuset kan reduceres yderligere, såfremt man ændrer taghældningen, rumhøjden og muligheden for opbevaring på pulterkammeret under tagryggen. Dette vurderes at give en væsentlig forringelse af kvaliteten på fælleshuset. 

Det er ikke muligt at øge afstanden på placeringen af boligbebyggelsen fra skel, da dette vil skubbe den samlede dispositionsplan for området, og dermed vil der ikke kunne udformes et sammenhængende område med fælleshus og fælles opholdsarealer. Byggefelterne er placeret med afstand på minimum 7 meter mod skel til henholdsvis Brudagervej og Egemosevej.

Bebyggelsen kan ikke placeres på den sydligste del af grunden, da det vil give udfordringer i forhold til afledning af spildevand og håndtering af regnvand.

Byggeretten jf. Byggeloven fastlægger en mindste afstand til skel på 2,5 meter mod vej, en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og en maksimal bebyggelsesprocent på 40, hvis en lokalplan, eller en byplanvedtægt eller en reguleringsplan fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold.

En opgørelse over afstanden fra den nye bebyggelse og nærmeste naboer er illustreret i bilag 6 (Bilag 6: afstand til nabobebyggelse).

Udgifterne i forbindelse med planlægningen og udarbejdelse af plangrundlaget afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Etablering af det nye boligområde forventes at medføre en øget bosætning i lokalområdet og vil bidrage til at skabe en positiv flyttebevægelse i lokalområdet.

Svendborg Kommune bidrager med grundkapitalindskud på 4,0 mio. kr. som vedtaget ved budgetforliget for 2023.

Størstedelen af lokalplanområdet ligger udenfor kollektivt varmeforsyningsområde i gældende varmeplan. Der forventes at blive etableret bæredygtig varmeforsyning ind i form af jordvarme, varmepumper, solceller og lignende.

Lokalplanen stiller krav om, at det primære facademateriale, for størstedelen af området, skal være af træ. Der må ikke benyttes plast- eller kompositmaterialer på bygningsdel.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Kommunen har indkaldt idéer og forslag til arbejdet med detailhandel i kommuneplanen. Plan- og lokalsamfundsudvalget skal tage stilling til hvilke idéer og forslag administrationen skal arbejde videre med frem mod et forslag til kommuneplanen.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• at idéer og forslag til detailhandel fra offentligheden samt administrationens forslag, behandles som angivet i hvidbogen.
• at træffe beslutning om, om nyudlæg til dagligvarebutik på Thurø og ved Svendborg Vest Station skal indgå i den videre proces.

Baggrund

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 6. juni 2024 at inddrage detailhandel som tema i kommuneplanrevisionen og igangsætte en indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet.

Idéer og forslag til detailhandel

Alle har haft mulighed for at indsende idéer og forslag i perioden fra den 7. juni til og med den 23. juni 2024. Kommunen har modtaget 11 idéer og forslag fra offentligheden.

De modtaget idéer og forslag er gengivet som resume i Hvidbogen i sagens bilag 1. Og fremgår i deres fulde længde i sagens bilag 2.

I hvidbogen har administrationen givet bemærkninger til de fremsendte idéer og forslag og anbefalet om de skal indgå i den videre proces for kommuneplanarbejdet.

Idéer og forslag fra offentligheden omhandler følgende emner:

• Forslag om placering af en ny dagligvarebutik Thurø ved Eriksholmsvej/Brovejen
• Ønsker ikke endnu en dagligvarebutik på Thurø, da det vil medføre lukning af den eksisterende
• Forslag om placering af en ny dagligvarebutik i Hesselager
• Ønsker ikke endnu en dagligvarebutik i Hesselager, da det vil medføre lukning af eksisterende
• Ønsker ikke mulighed for en dagligvarebutik i Oure, da det vil påvirke de eksisterende negativt.
• Forslag om udvidelse af Østre bydelcenter, så der er plads til en ny butik øst for Nyborgvej
• Forslag om konvertering af udlægget i Vindeby fra et lokalcenter til et bydelscenter med en eventuel geografisk udvidelse
• Forslag om et samarbejde mellem Svendborg Kommune, Lokalrådet for Gudmekongens Land, borgere og detailhandelen om, hvordan vi bedst passer på de butikker vi har og får flere.
• Forslag om at forny Lundevej for blandet andet skal at skabe en bedre sammenhæng med gågaden.

På baggrund af den seneste detailhandelsanalyse fra maj 2024, jf. bilag 3 (Bilag 3. ”Bilagets titel”), anbefaler administrationen, at der undersøges 5 potentielle detailhandelsudlæg, for at afdække om det er hensigtsmæssigt at indarbejde dem i forslag til kommuneplanen. Administrationens potentielle detailhandelsudlæg fremgår ligeledes af hvidbogen.

De potentielle udlæg omhandler følgende:

1. Forslag om udlæg af et nyt lokalcenter i Oure
2. Forslag om udlæg af et nyt lokalcenter ved Svendborg Vest Station
3. Forslag om udvidelse af detailhandelsområdet i Rantzausminde
4. Forslag om konvertering af Skårup fra en bymidte til et lokalcenter.

De udlæg, der kommer til at indgå i det videre arbejde, skal undersøges nærmere især med fokus på trafikafvikling. Derudover skal følgende punkter 1, 3, 7, 10, 11 og 12 underbygges med en konsekvensvurdering, der belyser en ny butiks påvirkning af de eksisterende butikker.

Kommunen har tidligere modtaget ønsker om udlæg til en dagligvarebutik på Thurø og ved Svendborg Vest Station og behandlet dem i forbindelse med den tidligere kommuneplanrevision i 2016/2017. Byrådet besluttede den 19. december 2017 at fjerne de to udlæg fra kommuneplanforslaget inden dens endelige vedtagelse.

Udgifterne til udarbejdelse af kommuneplanen afholdes indenfor den eksisterende driftsramme for Byg og Byudvikling.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Planloven

Plan – og Lokalsamfundsudvalget

Udvalget besluttede at gå videre med følgende nyudlæg:

-          Solvej, Vindeby

-          Rantzausminde

-          Skårup lokalcenter
 

Udvalget besluttede, ikke at gå videre med følgende nyudlæg:

-          Thurø

-          Hesselager

-          Lundevej

-          Oure

-          Svendborg vest

-          Østre bydel

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Orientering om arbejdet med understøttelse af lokalrådenes kontakt med tilflyttere i lokalområderne.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget tager orienteringen til efterretning.

På Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 07-05-2024 besluttede udvalget at anmode administrationen om at undersøge:

• Hvordan lokalrådenes arbejde kan understøttes ved at kontakte Landdistrikternes Fællesråd
• Hvorvidt det er muligt for lokalrådene at komme i kontakt med tilflyttere til lokalområderne ved udsendelse af materiale via E-boks vedr. lokalområderne og
• Hvorvidt kommunens hjemmeside, www.flyttilsvendborg.dk, kan indeholde afsnit om kommunens lokalområder.

Administrationen har henvendt sig til Landdistrikternes fællesråd og spurgt ind til mulighederne for at skabe kontakt mellem tilflyttere og lokalråd.

De bekræfter, at man ikke må udlevere kontaktoplysninger på tilflyttere til lokalrådene på grund af GDPR-reglerne.

Deres kendskab til god praksis inddeler sig i to kategorier, hhv. kommunens praksis og lokalsamfundenes praksis:

• Kommunens praksis: I landets kommuner er der erfaringer med at holde velkomstmøder for nytilflyttede, hvor lokalrådene er inviteret med og kan præsentere sig. Og i det hele taget give lokalrådene plads i velkomstinformation, der sendes ud eller står på hjemmeside.
• Lokalsamfundenes praksis: I mange lokalsamfund findes der erfaringer med at tage godt imod nytilflyttede med velkomst-kurve, -komiteer, -flyer osv. Her har lokalrådsmedlemmerne mulighed for at være aktive og skabe synlighed om deres aktiviteter.

Svendborg kommunes nuværende og fremtidige praksis

Velkomstbrev via e-boks

I Svendborg kommune sendes der månedligt et velkomstbrev ud via E-Boks til alle nytilflyttede (se eksempel i bilag 1). Brevet er en hilsen fra kommunens borgmester og indeholder information om to typer af velkomstarrangementer - en guidet bustur med borgmesteren og et velkomstmøde på et af kommunens biblioteker.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har pr. 7. maj ønsket, at nytilflyttede ligeledes informeres om deres lokalområde og lokalråd. Der arbejdes derfor på, at lokalrådene nævnes i velkomstbrevet, og at der linkes til en ny underside på den nye svendborg.dk (forventet lancering i september), hvor man kan finde ud af, hvilket lokalråd der findes i ens nye lokalområde, og hvordan man kommer i kontakt med dem, f.eks. via hjemmeside, sociale medier eller telefon.

Flyttilsvendborg.dk

Sideløbende arbejdes der på at synliggøre kommunens forskellige lokalområder for potentielle tilflyttere på flyttilsvendborg.dk, som er målrettet borgere, der overvejer at flytte til Svendborg Kommune.

Velkomstarrangementer

Nytilflyttede inviteres på to velkomstarrangementer:

• En guidet bustur med borgmesteren, der primært benyttes af den lidt ældre målgruppe
• Velkomstmøder på biblioteker, der er et alternativ tiltænkt børnefamilierne

Fremover vil information om lokalrådene blive en fast del af disse arrangementer. Desuden vil lokalrådene fremover blive kontaktet og opfordret til at deltage i de arrangementer, hvor der er deltagere fra deres lokalområde.

Lokalrådenes praksis og kommunens understøttelse

Administrationen har ikke kendskab til, om lokalrådene har eller understøtter særlige aktiviteter eller information rettet mod nytilflyttede som dem, Landdistrikternes Fællesråd beskriver.

Administrationen har kendskab til, at lokalrådene arbejder med at øge kendskabet til lokalrådet blandt lokalområdets beboere generelt. Her kan nævnes, at de fleste har egen hjemmeside og/eller Facebook-side, og at de kommunikerer i forbindelse med deres aktiviteter såsom generalforsamling, dialogmøde og borgerbudget. Det seneste netværksmøde for lokalrådene den 30. maj 2024 gjorde det også klart, at kommunikation i forbindelse med borgerbudget er en stor opgave, som administrationen har fokus på at understøtte. Konkret tilbydes lokalrådene hjælp til brug af deltag.svendborg.dk til deres borgerbudget, og de har fået en værktøjskasse til kommunikation.

Administrationen har kendskab til minimum ét sted, hvor en nytilflyttet beboer satte sig for at engagere sig lokalt og af den grund mødte op på lokalrådets generalforsamling og blev valgt ind i bestyrelsen. Det kan underbygge argumentet for at have særligt fokus på nytilflyttede.

Konkret overvejes det at sætte fokus på lokalrådenes synlighed og kommunikation på et af de kommende halvårlige netværksmøder, herunder at inspirere og dele erfaringer om kommunikationsindsatser med tilflyttere som målgruppe.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Venstre v/Mette Kristensen – Mere fokus på faldefærdige ejendomme.

Venstre v/Mette Kristensen ønsker følgende behandlet på Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 13. august 2024:

” Indstilling

• Venstre foreslår, at administrationen anmodes om at give udvalget en orientering om, hvordan kommunen som myndighed på området, praktiserer tilsyn, påbud, sanktioner, hvor mange administrative ressourcer vi anvender hertil sammenlignet med andre kommuner m.m.
• Og at udvalget herefter drøfter om praksis bør ændres, samt om der skal udarbejdes budgettema til evt. større indsats på området.

Sagsfremstilling

De findes desværre ofte og bredt i hele kommunen nedslidte huse, hvor synligheden af manglende vedligeholdelse er med til at give et negativt indtryk af området.

De faldefærdige ejendomme og grunde med manglende oprydning har stor negativ betydning for både bosætning og turisme.

Venstre mener derfor det bør undersøges, om en forstærket indsats på området ikke vil understøtte kommunens strategi for både bosætning og turisme, og om udgifterne til den forstærkede indsats, på sigt vil blive en samfundsøkonomisk gevinst for kommunen. ”

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Sagen blev drøftet.

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Dato for møder i Plan- og Lokalsamfundsudvalget i 2025.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At de foreslåede mødedatoer godkendes.

Følgende dage er fastlagt til møder i udvalget med mødestart kl. 14.30:

14/1, 4/2, 4/3, 8/4, 6/5, 3/6, 12/8, 2/9, 23/9, 4/11, 2/12.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Mødeplanen blev godkendt.

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Sager til orientering. 

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

• Orientering vedr. møde om turismeudvikling i Lundeborg Havn
• Deltagelse i konference vedr. levende bymidter i Holstebro

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

-          Orientering om fremsendelse af fondsansøgning til erhvervsfremmebestyrelsen vedr. tilskud til Geohavnepark.

Kommende større sager:

Forventede sager til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 3. september 2024:

• Budgetopfølgning for 2. kvartal 2024
• Ansøgning om udvidelse af Andekærgaard Biogas

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).