Senior- Social- og Sundhedsudvalget
Referat • 5. marts 2024 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2024
Godkendt.
Beslutningstema
Budgetprocedure for udarbejdelse af budget 2025.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget,
- At budgetproceduren for 2025 tages til efterretning.
- At forslag til udvalgets egen proces og tidsplan godkendes
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget godkendte på møde den 20. februar 2024 budgetproceduren for udarbejdelse af budget 2025. Budgetproceduren indeholder følgende overordnede principper og pejlemærker:
- Rammestyringsprincippet fastholdes – det vil sige, at udvalgene selv finansierer udfordringer inden for udvalgets budgetramme. Dog forventes udgifter vedrørende den demografiske udvikling at være finansieret i kommuneaftalen.
- Hvert fagudvalg kan fremsende maks. 3 temaer/udvidelsesforslag vedr. serviceudgifter. I forlængelse af kommuneaftalen drøftes afsættelse af eventuel prioriteringspulje til medfinansiering af temaer, herunder omfang og finansiering af puljen.
- Administrationen anmodes om, på et kommende møde i Økonomiudvalget, at fremlægge et forslag til, hvordan der kan skabes muligheder for en tværpolitisk prioritering.
- Temaer / udvidelsesforslag godkendes på fagudvalgsmøderne senest i juni med efterfølgende fremsendelse til budgetdrøftelserne.
- Der udarbejdes ikke sparekatalog i foråret, men beslutning herom afventer de politiske forhandlinger i september, hvor de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen tillige foreligger.
- Sektor-MED inddrages undervejs i budgetdrøftelserne.
- Der afholdes anlægsseminar for Kommunalbestyrelsen den 30. april 2024.
Budgetproceduren samt forslag til udvalgets egen tidsplan er vedlagt som bilag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til budgetproceduren.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2024
Orienteringen blev taget til efterretning. Udvalgets egen proces og tidsplan godkendt.
Beslutningstema
Orientering og gennemgang af ældreområdets organisering, aktivitet og økonomi.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget har bedt om en gennemgang af hvert af de tre ressortområders økonomi og aktivitet. Det er aftalt at Ældreområdet står for oplægget på mødet i Senior-, Social- og Sundhedsudvalget d. 5. marts, mens Socialafdelingen og Sundhedsområdet står for oplæggene henholdsvis d. 2. april og 7. maj.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2024
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutningstema
I budgetforliget for 2021 blev der afsat anlægsmidler til indretning af lejemål til frivillighuset.
Der skal tages en politisk beslutning om at ændre formålet med anlægsbevillingen ”Indretning af lejemål til frivillighuset” til et anlægstilskud og at anlægsmidlerne overføres til 2024, i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
- At der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023 overføres anlægsbevillingen ”Indretning af lejemål til frivillighuset”, på 0,87 mio. kr. til 2024.
- At formålet med anlægsbevillingen ændres til et anlægstilskud, således det kan udbetales til Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, i forbindelse med indretning af Kvægtorvet.
- At der tages stilling til hel eller delvis brug af anlægstilskuddet jf. det vedlagte bilag.
Sagsfremstilling
Frivillighusets nuværende lejemål er opsagt af udlejer og skal fraflyttes senest 29. februar 2024.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. august 2023 placeringen af Frivillighuset på Kvægtorvet.
Der er tidligere blevet arbejdet på at finde en alternativ placering af Frivillighuset. I den forbindelse blev der arbejdet hen imod et konkret lejemål. Ved budgetforliget for 2021 blev der bevilliget en anlægsbevilling på 0,87 mio. kr. til, at Svendborg Kommune ombyggede lejemålet, så det var mere handicapvenligt samt mindre bygningsmæssige ændringer. Lejemålet kunne ikke realiseres og anlægsbevillingen blev ikke anvendt.
I forbindelse med, at der etableres et Frivillighus på Kvægtorvet, er der ikke de samme behov som beskrevet i anlægsbevillingen. Behovet har ændret sig til:
- Handicaptilgængelighed og adgangsforhold
- Professionel bistand i forhold til indretning og visuelt design
- Afskærmning, der muliggør fleksibel brug af og diskretion i lokalerne
- Flytteomkostninger
- Inventar med fokus på fleksibel anvendelse af lokalerne
- Teknologiske hjælpemidler og udstyr, der understøtter handicaptilgængelighed og foreningernes arbejde
De opstillede behov er uddybet i dagsordenspunktets vedlagte bilag. Her er de prioriteret og suppleret med økonomi. Behovsafdækningen og prioriteringen er udarbejdet af Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg i samarbejde med administrationen.
Det nuværende Frivillighus i Havnegade er igennem årene blevet møbleret med forskellige brugte møbler fra kommunens interne overskudslager og disse fremstår nedslidte. Frivillighusets tekniske udstyr er meget sparsomt og har ikke kunnet afhjælpe eksempelvis funktionsnedsættelser. Det forventes ikke, at Frivillighuset kan indrettes på Kvægtorvet med det eksisterende inventar. Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg har et ønske om, at indretningen af Frivillighuset matcher bygningens visuelle identitet samt understøtter, at Frivillighuset bliver attraktivt for endnu flere af områdets målgrupper. Det gælder foreninger, frivillige og brugere af de frivillige sociale aktiviteter.
Da behovet har ændret sig væsentligt i forhold til anlægsbevillingens oprindelige formål, anbefales det, at formålet med anlægsbevillingen ændres til et anlægstilskud. Tilskuddet vil blive disponeret ud fra de opstillede behov ovenfor. Det er Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, der har ansvaret for indretningen af Frivillighuset på Kvægtorvet. Anlægsbevillingen vil blive anvendt til Frivillighusets lokaler, altså de fælles faciliteter. Ikke til de lokaler, der fremlejes af enkelte foreninger.
Såfremt der ikke prioriteres midler til etablering og indretning af Frivillighus på Kvægtorvet skal Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg rejse midler alene via fundraising og private donationer. Det vil være en stor opgave for dem og er forbundet med usikkerheder. Det er usikkert, hvor mange midler, der kan rejses ad den vej. Tidsperspektivet for indretningen af Frivillighuset vil være ukendt.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er i budgettet for 2023 afsat 0,87 mio. kr. til anlægsprojektet ”Indretning af lejemål til frivillighuset”.
Da det ikke er muligt at bogføre i regnskabsåret 2023, er der brug for en politisk godkendelse fra kommunalbestyrelsen til at overføre budgettet til 2024, hvorfor der søges om dette.
Lovgrundlag
Servicelovens § 18.
Kasse- og Regnskabsregulativ.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 06-02-2024
Indstillingerne tilsluttes, idet udvalget indstiller, at der afsættes 600.000 kr. i anlægstilskud. Restbeløbet tilgår kassen.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2024
Indstillingen fra Senior-, Social og Sundhedsudvalget anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2024
Tilbagesendes til fagudvalgene, idet udvalgene anmodes om at fremsendes et reduceret forslag.
Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2024
Udvalget indstiller, at der afsættes 500.000 kr. i anlægstilskud.
Beslutningstema
Status på arbejdet med udmøntning af udvalgte besparelser i træningsafdelingen. Med fokus på implementering og afprøvning af teknologiske løsninger. Herunder arbejdet med at finde en kvalificeret metode til at vurdere hvilken indsats der er relevant for den enkelte borger.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
- At tage orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
Som led i udmøntningen af besparelsen, har træningsafdelingen igangsat forskellige projekter til at afprøve og implementere nye teknologier på træningsområdet.
Teknologiske løsninger skal i højere grad blive en integreret del af de forskellige ydelser der visiteres til i træningsafdelingen. Besparelserne sigter mod at reducere fysiske møder mellem borgeren og terapeuten, hvor indførelsen af teknologiske løsninger kan understøtte den proces. Træningsafdelingen er i gang med at afprøve forskellige typer teknologier mhp. at finde den rette model. Eksempler på teknologiske løsninger der arbejdes med:
- App løsninger som understøtter et digitalt træningsforløb
- App løsninger som understøtter borgerens energiforvaltning i hverdagen
- Videoløsninger hvor genoptræningen kan foregå over skærm
- Robotløsning, hvor robotter mobiliserer borgere der er helt eller delvis lammet
Alle løsninger vil fortsat forudsætte en terapeutisk involvering ift. en konkret faglig individuel vurdering samt opfølgning. Hensigten er at terapeuten tilrettelægger et passende træningsforløb, hvorefter borgeren introduceres til teknologien og at borgeren derefter helt eller delvist vil kunne gennemføre forløbet på egen hånd. Graden af den terapeutiske involvering vil derved variere fra borger til borger, hvor der samtidig er fokus på at støtte den enkeltes egenomsorg.
Træningsafdelingen deltager i forskellige udviklings- og forskningsprojekter på området. F.eks. er der et samarbejde med UCL og Københavns Universitet i afdækning af stratificeringsmodeller til forskellige indsatser. Stratificeringsmodellerne skal understøtte terapeuterne i deres vurdering af hvilke grupper af borgere der får gavn af hvilke teknologier. Modellerne skal bl.a. belyse borgerens ressourcer, sundhedskompetencer samt digitale sundhedskompetencer.
Robusthedskommissionen har en række anbefalinger ift. teknologier som skal implementeres bredt i sundhedsvæsnet. På baggrund heraf indgik Regeringen, KL og Danske Regioner i december 2023 en aftale om øget teknologisk hjemmebehandling hvori det bl.a. fremgik at der frem mod 2028 forventes at 1/3 af alle genoptræningsforløb er understøttet digitalt. Midlerne som følger med aftalen, er bl.a. øremærket implementering af digitale genoptræningsforløb i alle kommuner, herunder investering af udstyr og digitale løsninger til digital genoptræning. Beløbet der er afsat svarer til at Svendborg Kommune får 200.000 kr. år 2024 og 250.000 kr. i år 2025 og 2026, som udmøntes via DUT-midlerne.
De afsatte midler vil blive benyttet til at investerer i teknologier til at understøtte genoptræning.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Med anvendelsen af de tilførte DUT-midler forventer vi ikke at tiltagene vil få nogle yderligere økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Potentialet for besvarelserne er allerede lagt ind i budgettet med det seneste budgetforlig.
CO2-Konsekvensvurdering
Uafklaret
Lovgrundlag
Sundhedslovens §140 og Servicelovens §86
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2024
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget har på møde den 7/2 2024 valgt at videresende udkast til ny børne- og ungepolitik til øvrige relevante fagudvalg for eventuelle bemærkninger. Det sker samtidig med, at politikken er sendt i offentlig høring.
Indstilling
Direktionen indstiller til Folkeoplysningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget, at
- drøfte eventuelle bemærkninger til udkast til ny børne- og ungepolitik
Sagsfremstilling
Børne- og ungepolitikken er Svendborg Kommunes lovpligtige sammenhængende børne- og ungepolitik. Politikken sætter den overordnede retning for arbejdet med børn og unge og for sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Politikken omfatter således alle børn og unge til og med, at de som unge er fastholdt i en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse.
Politikken er kommet til i en længevarende proces, hvor der har været en tæt dialog mellem praksis, forskere og politikere. Der har således været en række dialogmøder med børn og unge og med ledere, medarbejdere og forældre. Derudover er der indsamlet digitale bidrag fra endnu flere børn og unge og fra aktører på kultur- og fritidsområdet. Processen er nærmere illustreret i bilag 2.
Politikken vil medføre en række snitflader til øvrige fagområder, når den skal realiseres. Fx har mange interessenter undervejs peget på potentialerne i et øget samarbejde med kultur- og fritidslivet, på vigtigheden af samarbejdet med sundhedsplejen og på veltilrettelagte overgange fra barn til voksen på det specialiserede område. Det er af denne grund, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget har valgt at indsamle eventuelle bemærkninger fra de øvrige relevante fagudvalg.
Politikken er pt. i offentlig høring frem til 18/3 2024, hvorefter det endelige udkast til ny børne- og ungepolitik bliver behandlet i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 10/4 2024 og i Kommunalbestyrelsen den 30/4 2024.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen, på nuværende tidspunkt.
Eventuelle økonomiske konsekvenser bliver fremlagt i forbindelse med en prioritering af de handlinger, som politikken vil føre med sig.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Barnets Lov.
Sagen afgøres i
Det respektive fagudvalg.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 29-02-2024
Udvalget udtrykker, at politikken er fint beskrevet og positivt, at børnene er hørt.
Vi ser gode muligheder og glæder os til at bidrage til udmøntningen. Specielt i forhold til Sunde og stærke.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 04-03-2024
Drøftet, idet udvalget ikke har bemærkninger at tilføje.
Jesper Ullemose (V) var fraværende. Som suppleant deltog Jesper Larsen (V)
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2024
Udvalget har ikke bemærkninger.
Beslutningstema
Orientering om regnskab og aktiviteter i 2023 afholdt af midler fra arve efter:
- Ejner Marius Larsen, Stenstrup Plejehjems beboerlegat
- Morten Peder Hansen og Maren Sofie Hansen, Stenstrup plejecenter
- Maria Kirstine Flintegaard Hansen, Ollerup plejecenter
- Boris Nordstrøm Valentin, Tåsinge plejecenter og demensdagcenter Bryghuset
- Anni Elisabeth Hansen, Aldersro plejecenter og Bryghuset
- Knud Skovlyst Larsen, Aldersro plejecenter
Indstilling
Administrationen indstiller:
- At regnskaberne 2023 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Ejner Marius Larsen, Stenstrup Plejehjems beboerlegat:
Ejner Marius Larsen testamenterede 530.702 kr. til Stenstrup plejehjem til at give adspredelse og glæde for beboerne. Midlerne skal udloddes over en 20-årig periode til f.eks. fester, udflugter og lignende formål for plejehjemmets beboere. Første udlodning var i 2011.
Der er i 2023 anvendt 15.100 kr. til musik til ”Syng med” arrangement” og tyrolershow. Arven udgør herefter 206.450 kr. inkl. renter.
Morten Peder Hansen og Maren Sofie Hansen:
Den tidligere Egebjerg Kommune arvede midler efter Morten Peder og Maren Sofie Hansen. Restarven lød på ca. 236.000 kr. Jf. testamentet skal midlerne primært bruges til dækning af udgifter i forbindelse med opførelse af plejehjem, pensionistboliger eller alderdomshjem i Stenstrup. Det er administrationens vurdering, at der ikke er behov for yderligere boliger i Stenstrup, og på møde den 2. april 2019 besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at arven skal anvendes til indretning af Stenstrup plejecenter, arrangementer og indkøb primært til glæde for beboerne og pårørende, men også andre besøgende, herunder gæster i dagcenteret.
Der er i 2023 anvendt midler til køb af solafskærmning til drivhuset, kunstige blomster samt musik ved Jan Kjeldsen til et samlet beløb på 29.009 kr. Arven udgør herefter 85.126 kr. inkl. renter.
Maria Kirstine Flintegaard Hansen:
Maria K. F. Hansen testamenterede 100.000 kr. til Ollerup Plejecenter til glæde og fornøjelse for plejecenterets beboere. Første udmøntning af arven var i 2019.
Der er i 2023 anvendt midler til bl.a. musik til påskefrokost, koncert med Keld og Hilda, musik til sommerfest og høstfest for plejecenterets beboere til et samlet beløb på 35.577 kr. Arven udgør herefter 47.547 kr. inkl. renter
Boris Nordstrøm Valentin:
Boris N. Valentin testamenterede 100.000 kr. fordelt på 50.000 kr. til Tåsinge plejecenter og 50.000 kr. til dagcenter Bryghuset. Arvens midler skal hen over en 20-årig periode anvendes til vin og bitter til beboerne. Første udmøntning af arven er i 2020.
Demensdagcenter Bryghuset har i 2023 indkøbt vin og bitter for 1.952 kr. og Tåsinge plejecenter har indkøbt for 2.385 kr. I alt 4.337 kr. Arven udgør herefter 79.929 kr. inkl. renter.
Anni Elisabeth Hansen:
Anni E. Hansen testamenterede 1.125.982 kr. til Aldersro plejecenter og Bryghus Syd plejecenter i 2022. Arven er ligeligt fordelt mellem de to plejecentre. Arvens midler skal gå til udflugter og transport til plejecentrenes borgere med demens.
Bryghus Syd har i 2023 anvendt 148.164 kr. til bl.a. musiktimer til glæde for borgerne i hele Bryghuset, købt brunsviger og en popcornmaskine. Arven udgør således 410.276 kr. for Bryghus Syd. Aldersro plejecenter har brugt 14.159 kr. til køb af højtaler, en guitar og en banjo. Arven udgør arven herefter 548.832 kr. inkl. renter.
Knud Skovlyst Larsen:
Knud S. Skovlyst testamenterede i 2022 100.000 kr. til Aldersro plejecenter, men midlerne tilgik først Svendborg Kommune i starten af 2023. Ifølge de pårørende på plejecenteret skal midlerne bruges til mad, drikke og gode stunder med musik og deslige.
Aldersro plejecenter har i 2023 anvendt 20.807 kr. til bl.a. leje af pølsevogn og køb af is og øl/vand til Sankt Hasen, golftur med bus, kartoffelfest, brunsviger på brunsvigerens dag. Arven udgør herefter 82.096 kr. inkl. renter.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Senior- Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2024
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget forelægges årsrapport for demensområdet i Svendborg Kommune 2023.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at årsrapport for demensområdet i Svendborg Kommune 2023 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Demenskonsulenterne i Svendborg Kommune udarbejder en gang årligt en rapport, der beskriver status på demensområdet i kommune samt udviklingsmål og initiativer for det kommende år (bilag 1).
Der er ca. 1.100 borgere med demensdiagnose/ demenssymptomer i Svendborg Kommune. I 2023 var der i alt 646 borgere med demens, der var tilknyttet demenskonsulenterne i Svendborg Kommune. Det er en lille stigning fra 2022, hvor antallet var 623 borgere.
I Svendborg Kommune har der i 2023 fortsat været fokus på mange af initiativerne i Den Nationale Demenshandlingsplan i forhold til borgere med demens, de berørte familier, medarbejdere og frivillige. Initiativerne i Den Nationale Demenshandlingsplan vil fortsat i de kommende år blive integreret i Svendborg Kommunes demensindsats.
Svendborg Kommune er en del af Demensalliancen, som er et samarbejde mellem Ældresagen, FOA, PenSam, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen. Den fælles vision er at skabe et demensvenligt Danmark, hvor ingen skal opleve at være alene med demens. Svendborg Kommune deltog i 2023 på det årlige Demenstopmøde og blev nomineret og vandt ”Årets demensvenlige initiativ for pårørende” med initiativet Pensionatet på Bryghuset, som er et tilbud om et midlertidigt ophold til mennesker med demens for at give ægtefællen et tiltrængt pusterum.
Pensionatet har været et tilbud til pårørende under det puljefinansierede Projekt Frirum fra 2021-2023. Derudover har projektet haft to yderligere tilbud til pårørende til borgere med demens – Bussen og Ven af Huset. Alle tre tilbud fortsætter i lidt justeret form efter puljeprojektets ophør så pårørende til borgere med demens fortsat kan tilbydes et pusterum fra sygdommen.
Svendborg Kommune har i 2023 deltaget aktivt i samarbejdet med Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, som årligt har udvalgte indsatsområder på landsplan i uge 19. I 2023 var der særlig fokus på at udbrede viden om det nye demenssymbol med fokus på transportbranchen – Kom trygt fra A-B. Borgere, medarbejdere og frivillige uddelte materiale rundt omkring i hele Svendborg Kommune, på f.eks. bus- og togstationer.
For beskrivelse af de øvrige tiltag på demensområdet i 2023 og for indsatser i 2024 henvises til bilag 1.
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget den 5. marts 2024.
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2024
Taget til efterretning.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Senior-, Social-, og Sundhedsudvalget forelægges årligt en boligprognose på ældreområdet, som danner grundlag for drøftelse af den fremadrettede tilrettelæggelse af plejeboligkapaciteten i Svendborg Kommune. Dette års boligprognose gælder for perioden 2024-2028.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tager boligprognose til efterretning.
Sagsfremstilling
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget får hvert år udarbejdet en bolighandlingsplan på ældreområdet med dertilhørende boligprognose for det fremadrettede behov for pleje- og demensboliger. Formålet med bolighandlingsplanen er at sikre, at der målrettet arbejdes med at sikre den rette kapacitet i forhold til pleje- og demensboliger og derudover følges der kontinuerligt op på udviklingen i behovet for ældre- og gæsteboliger. Kernen i arbejdet med bolighandlingsplanen er at sikre, at Svendborg Kommune har det rette antal boliger og kan overholde plejeboliggarantien.
Der er aktuelt følgende igangværende boligændringer, som boligprognosen skal ses i relation til:
1) Nedlukning af Caroline Amalielund Plejecenter medio 2026. Plejecentret har 22 boliger i alt fordelt på 16 pleje- og demensboliger og 6 gæsteboliger.
2) Etablering af nyt plejecenter i Tankefuld med 48 boliger, hvoraf 22 af boligerne er erstatningsboliger fra Caroline Amalielund Plejecenter. Det nye plejecenter forventes indflytningsklar april 2026
3) Omdannelse af Hesselager Plejecenter fra plejecenter til eventuelt socialt botilbud under OK-Fonden. Selve plejecenterdelen skal lukkes senest medio 2026. Der er 20 plejeboliger og 3 gæsteboliger.
4) Tilbygning på Ollerup Plejecenter ultimo 2025 med 12 demensboliger. Boligerne er erstatningsboliger for Hesselager Plejecenter.
5) Ombygning af Bryghuset juni 2025, hvor 10 ældreboliger omdannes til 10 demensboliger. Boligerne er erstatningsboliger for Hesselager Plejecenter.
6) Omdannelse af 8 demensboliger på Aldersro Plejecenter til 8 gæsteboliger. Gæsteboligerne er erstatningsboliger for hhv. Caroline Amalielund Plejecenter og Hesselager Plejecenter.
Administrationen vurderer med dette års boligprognose for perioden 2024-2028 at der vil være tilstrækkelig pleje- og demensboligkapacitet til at kunne overholde plejeboliggarantien i perioden. Det er dermed vurderingen, at der ikke skal foretages yderligere boligændringer.
Det er ligeledes vurderingen, at kapaciteten på gæsteboligområdet er tilstrækkelig på nuværende tidspunkt.
For ældreboligerne ses fortsat et fald i efterspørgslen på de ældreboliger, der ikke har tilknytning til plejecenter. Administrationen følger løbende udviklingen og arbejder på udfasning af de boliger, der er sværest af udleje.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke relevant
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Serviceloven
Ældreboligloven
Almenboligloven
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2024
Taget til efterretning.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Godkendelse af Bydelsanalyse for Svendborg NØ og frigivelse af rådighedsbeløb til projektudvikling, med fokus på at styrke og udvikle bydelen.
Indstilling
Direktionen indstiller til Børn, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,
- at Bydelsanalysen for Svendborg NØ tages til orientering
Direktionen indstiller Plan – og Lokalsamfundsudvalget,
- at Bydelsanalysen for Svendborg NØ godkendes
Direktionen indstiller til Teknik – og Miljøudvalget,
- at rådighedsbeløbet til projektudvikling i Svendborg NØ frigives
Sagsfremstilling
Baggrund
Kommunalbestyrelsen godkendte d. 29.06.2021 at give støttetilsagn til en ny infrastrukturplan for Skovparken, drevet af Svendborg Andels-Boligforening (SAB). I den forbindelse blev der afsat et rådighedsbeløb til understøttelse af projektudvikling omkring infrastrukturplanen.
SABs infrastrukturplan kan ses her.
Kommunalbestyrelsen besluttede i første omgang at få udarbejdet en bydelsanalyse, der skulle undersøge og belyse hvordan der sikres en bedre sammenhængskraft i bydelen – på tværs af almene boligområder, institutioner, skoler, private boligområder, foreningslivet, naturen mv.
Bydelsanalysen ligger nu klar, og danner grundlag for en videre indsats med fokus på at løfte Svendborg NØ – både fysisk og socialt.
Bydelsanalysen for Svendborg NØ
Bydelsanalysen giver et overblik over bydelens udfordringer og potentialer - både de fysiske og de sociale. På baggrund af analysen er der udviklet en fremtidsvision med en række
anbefalinger og tiltag, som understøttes af forslag til implementering; herunder proces og samtænkning med andre aktører og planer. Målet er at sikre en langsigtet, helhedsorienteret udvikling af området. Et grundlag, som kan danne vej for det videre arbejde med Svendborg NØ.
Svendborg NØ er en bydel med mange kvaliteter: skoven og det åbne land er tæt på, der er et varieret udbud af boliger, der er ikke langt til bylivet i Svendborgs bymidte, og der er idrætsfaciliteter, skole og indkøb indenfor cykelafstand. Imidlertid er dele af Svendborg NØ også præget af social udsathed, og boligområdet Skovparken er på regeringens liste over udsatte boligområder. Mange af de offentlige institutioner, områder, byrum mv. er slidte og ikke tidssvarende, samtidig med at der er en underforsyning af faciliteter til kultur, fritid og idræt.
Visionen for Svendborg NØ er at sikre Et dejligt hverdagsliv i en grøn og mangfoldig bydel – for de mange borgere som bor i lokalområdet og samtidig gøre det mere attraktivt at bosætte sig i området. Dette afspejler sig i de konkrete anbefalinger i bydelsanalysen, som fokuserer på at styrke forbindelsen for de mange bløde trafikanter i området, sikre adgang og gode faciliteter for foreningslivet, idrætten og lokalområdet – i form af sikre forbindelser, mødesteder, byrum mv.
Afgrænsning og overblik af Svendborg NØ
Frigivelse af rådighedsbeløb til projektudvikling
For at sikre at bydelsanalysens mange gode anbefalinger kan begynde at tage form, er der behov for at frigive det resterende rådighedsbeløb til projektudvikling i bydelen.
Projektudviklingen har til formål at understøtte realiseringen af bydelsanalysen, og skal anvendes til at få kvalificeret de forskellige delprojekter og igangsætte prøvehandlinger i bydelen.
Som en del af den videre projektudvikling vil der være udgifter til ekstern rådgivning til kvalificering af trafikale forhold, visualiseringer og grafisk materiale, forundersøgelser, teknisk bistand, kommunikation, borgerinddragelse mv.
Som en del af den indledende projektudvikling, fokuseres på at understøtte SABs infrastrukturplan og initiativer i tilknytning til Nymarkskolen og de kommunale rekreative områder i bydelen.
Projektudviklingen forankres i en tværfaglig styre – og arbejdsgruppe, som skal være med til at sikre en bred faglig indsats i området.
Rådighedsbeløbet skal ligeledes anvendes til at få videreudviklet de enkelte delprojekter, som grundlag for en dialog med private fonde, der forventes at bidrage med følgeinvesteringer på flere af projekterne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er oprindelig afsat en anlægsbevilling på i alt 2 mio. kr. til projektudvikling i forlængelse af Infrastrukturplanen i Skovparken. Heraf er der disponeret 0,6 mio. kr. til Bydelsanalyse for Svendborg NØ og 0,3 mio. kr. til opstart af en 1-årig get2sport-indsats i de almennyttige boligområder i Svendborg NØ.
De resterende 1,1 mio. kr. søges frigivet for at kunne understøtte det igangværende arbejde i Svendborg NØ.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om kommuners styrelse
Sagen afgøres i
Teknik – og Miljøudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 04-03-2024
Indstillingen godkendtes.
Jesper Ullemose (V) var fraværende. Som suppleant deltog Jesper Larsen (V)
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2024
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
- Orientering fra udvalgsformanden
- Orientering fra udvalgsmedlemmerne
- Orientering fra administrationen
- Pårørenderådgiver
- KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum 2024 16.-17. maj i Aalborg
- Orientering om plejecenterbyggeri
- Orientering om borgersag
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2024
Taget til efterretning.