Senior- Social- og Sundhedsudvalget
Dagsorden • 6. maj 2025 kl. 15.30
Indhold
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 for Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets område.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget,
- At budgetopfølgningen for Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 jævnfør vedlagte bilag. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 13. maj 2025.
Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets budgetopfølgning viser følgende afvigelser mellem det forventede regnskab og korrigeret budget:
Serviceudgifter:
For serviceudgifterne udgør det forventede regnskab 1.300,9 mio. kr., hvilket svarer til et forventet mindreforbrug på 13,2 mio. kr. Den forventede mindreindtægt på 6,0 mio. kr. vedr. statsrefusion særligt dyre enkeltsager under overførselsområdet skal dog medgå i udvalgets (socialområdets) mer-/mindreforbrug ved regnskabsafslutningen, hvorfor udvalgets reelle mindreforbrug er på 7,2 mio. kr.
Afvigelsen fordeler sig således på politikområder:
I mio. kr. | Afvigelse | Bemærkning |
Ældre | -8,4 |
|
Social | +3,2 | Incl. mindreindtægt refusion særligt dyre enkeltsager på 6,0 |
Sundhed | -2,5 |
|
I alt | -7,2 mio. kr. | Incl. mindreindtægt refusion særligt dyre enkeltsager på 6,0 |
-: Mindreforbrug, +: Merforbrug
Overførselsudgifter:
For overførselsudgifterne udgør det forventede regnskab 212,7 mio. kr., hvilket svarer til en forventet mindreindtægt på 5,6 mio. kr., hvoraf de 6 mio. kr. vedrører mindreindtægt på refusion særligt dyre enkeltsager, der ved regnskabsafslutningen vil indgå i socialområdets resultat på service. Derudover ses et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på enkeltydelser på socialområdet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til vedlagte rapport.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
Fortsat drøftelser vedr. budget 2026, herunder ønsker til temabeskrivelser.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget,
- At udvalget drøfter temaer til budget 2026.
Sagsfremstilling
På møderne i april til juni 2025 drøftes eventuelle udfordringer og temaer til budget 2026, incl. finansiering. Jævnfør budgetproceduren må der fra hvert udvalg fremsendes op til tre driftstemaer og tre anlægstemaer til budgetforhandlingerne.
På mødet i Senior-, Social- og Sundhedsudvalget den 8. april 2025 blev der nævnt en række mulige drifts- og anlægsudvidelsesønsker, hvor udvalget senest på mødet i juni beslutter, hvilke der ønskes videreført til budgetforhandlingerne.
Følgende mulige driftstemaer blev drøftet:
- Tiltrækning og tilknytning (SOSU)
- Socialt udsatte ældre
- Puljen til frivilligt socialt arbejde
- Øget deltagelse i fritidslivet og i aktiviteter på det sociale område
- Øget SKP-indsats
Følgende mulige anlægstemaer blev drøftet:
- Nedrivning af eksisterende bygninger på grunden Hellet 14
- 2 nedbrændte boliger i Hyttebyen – genfremsættes i ajourført udgave
Administrationen udarbejder forslag til temabeskrivelser for ovennævnte, som forventes fremlagt på juni-mødet.
Administrationen orienterer om ønsker fra medarbejdersiden til budgetudvidelser.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Vil fremgå af temabeskrivelserne.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
Beslutninger om implementering af ældreloven med henblik på helhedspleje og faste teams.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at:
- Ældreområdet anvender ældrelovens rammer således, at målgruppen indbefatter de borgere under 67 år, hvor det fagligt vurderes relevant
- Ældreområdet med ældreloven fortsat anvender godkendelsesmodellen på fritvalgsområdet og tilføjer de skærpede krav fra Ældreloven til helhedspleje til kriterierne for godkendelse
- Det nuværende serviceniveau, som er fastlagt efter serviceloven, bliver fastholdt som gældende for ældreloven
- Den fremsatte forløbsmodel for helhedspleje godkendes
- Den fremsatte økonomimodel for forløb i helhedsplejen godkendes
- Forebyggelsesindsatserne på ældreområdet fastholdes i den struktur, der aktuelt er i Svendborg Kommune
Sagsfremstilling
Ældreloven blev vedtaget d. 19. december 2024 og træder i kraft d. 1. juli 2025. Intentionen med ældreloven er, at Ældreområdet skal levere mere og bedre velfærd til borgerne i Svendborg Kommune. Det følger af ældrelovens §1, at ældreloven har til formål at tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Ældreloven understøtter dermed Ældreområdet i Svendborg Kommunes i forvejen definerede kerneopgave, der handler om at skabe størst mulig livskvalitet for borgeren.
Ældreområdet i Svendborg Kommune har siden januar 2025 arbejdet på at udarbejde et samlet grundlag og koncept for, hvordan ældreloven bedst implementeres i Svendborg Kommune. Konceptet er vedlagt som bilag.
Ældreområdet har taget udgangspunkt i det arbejde, der i Svendborg Kommune i forvejen peger mod ældrelovens intentioner ift.:
? Den ældres selvbestemmelse
? Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
? Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Der er desuden taget udgangspunkt i politiske beslutninger, der i forvejen danner rammer for driften af ældreområdet
Med ældrelovens §10 tages der afsæt i, at hjælpen skal leveres som helhedspleje og med en borgernær visitation. Ældrelovens helhedsplejebegreb handler samtidig om at skabe få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, der tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation og borgerens ønsker og behov.
Helhedspleje vil pr. 1 juli 2025 jf. ældrelovens § 9 stk. 2 omhandle:
- Personlig hjælp og pleje
- Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet.
- Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Fra januar 2027 skal sygeplejen lovmæssigt integreres i helhedsplejen.
Administrationen på ældreområdet har i samarbejde med ledere og repræsentanter fra hjemmeplejen, visitationen og økonomiafdelingen udarbejdet følgende forløbsstruktur. Forløbene er baseret på tidsintervaller og viser, hvor meget tid en borger kan få hjælp fra hjemmeplejen hver uge. Det inkluderer personlig pleje, praktisk hjælp og sundhedsydelser, som er delegeret til hjemmeplejen.
Tidsintervallerne er valgt på baggrund af en analyse af, hvor meget hjælp borgerne i 2024 har modtaget. Derudover er tidsintervallerne også valgt ud fra, at de skal kunne rumme fleksibilitet i planlægningen, så de understøtter principperne i helhedsplejen bedst muligt.
Forløb 1-4 afregnes med en fast forløbstakst, der gives pr. uge pr. borger inden for det pågældende forløb.
Forløb 5 afregnes ud fra en individuel takst pr. borger ift. det konkrete ressourceforbrug, idet forløbene vil kunne spænde mellem 14 og 60 timers hjælp om ugen.
Figur: Forløbsmodel for helhedspleje
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ældreområdet har i 2025 fået tilført 6,5 mio. kr. i bloktilskud til kvalitetsløft ifm. ældrereformen stigende til 10 mio. kr. fra 2027. Senior-, Social- og Sundhedsudvalget har på møde d. 8. april 2025 besluttet anvendelsen af de 6,5 mio. kr. i 2025, hvoraf 3,2 mio. kr. går direkte til forbedringer i plejen. Dette beløb udgør ca. 0,4% af ældreområdets nuværende budget.
Beslutninger ift. de resterende midler træffes når konsekvensen af implementering af ældreloven viser sig. Med den fremlagte forløbsmodel for helhedspleje lægges der op til uændret service- og udgiftsniveau.
Lovgrundlag
Ældrelov
Sundhedslov
Servicelov
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Beslutningstema
Fastsættelse af fritvalgstaktster for 2025 for praktisk hjælp og personlig pleje.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget,
- At de vejledende takster vedrørende praktisk hjælp og personlig pleje for 2025 godkendes.
Sagsfremstilling
I henhold til lov om social service skal priserne for praktisk hjælp og personlig pleje beregnes på baggrund af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Der skal som minimum beregnes timetakster for praktisk hjælp og personlig pleje på henholdsvis hverdag og ubekvemme tidspunkter.
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli 2025, vil fritvalgstaksterne for nyvisiterede og revisiterede borgere blive erstattet af forløbstakster for helhedspleje. Borgere, hvor der ikke sker ændringer i visiteret tid, fortsætter på serviceloven og afregnes med de beregnede fritvalgstakster.
Forløbstaksterne, der vil blive anvendt til afregning af helhedsplejen, vil blive beregnet med udgangspunkt i de godkendte fritvalgstakster for så vidt angår de kommunale leverandører. For de private leverandører afventes ny takstvejledning fra KL.
Svendborg Kommunes fritvalgstakster for 2025 er beregnet på baggrund af regnskab 2024 og visiterede timer i 2024 i fritvalgssektionerne i den kommunale hjemmepleje, der leverer ydelserne i kommunalt regi.
I Svendborg Kommune beregnes timetakster for praktisk hjælp, som leveres på hverdage, og for personlig pleje om dagen på hverdage og i weekender / på helligdage samt om aftenen og om natten. Dette giver en hensigtsmæssig styringsmulighed og en mere korrekt afregning.
I forbindelse med beregningen opgøres en eventuel efterregulering af de private leverandører for 2024, jf. kontrakterne, således at afregningen for 2024 efterreguleres til de faktisk beregnede 2024-takster jf. regnskabet (se efterkalkulerede takster herunder), dog kun såfremt disse ændrer sig i opadgående retning.
De beregnede takster for 2024 er fremskrevet til 2025- niveau, jf. KL’s budgetvejledning 2025-2028 vedr. løn og priser, dog korrigeret for kommunens effektivisering på 0,3 %.
Kommunale leverandører. Timepris for 2024 (vejledende og efterkalkuleret) samt vejledende timepris for 2025.
Kommunal pris (kr/visiteret time) | 2024-takster (vejledende i 2024-niveau) | 2024-takster (efterkalkuleret i 2024-niveau) | 2025-takster (vejledende i 2025-niveau) |
Praktisk hjælp | 333 | 329 | 345 |
Personlig pleje dag – hverdag | 398 | 393 | 412 |
Personlig pleje dag – weekend | 549 | 542 | 568 |
Personlig pleje aften | 571 | 564 | 591 |
Personlig pleje nat | 852 | 952 | 998 |
Private leverandører. Timepris for 2024 (vejledende og efterkalkuleret) samt vejledende timepris for 2025.
Privat pris (kr/visiteret time) | 2024-takster (vejledende i 2024-niveau) | 2024-takster (efterkalkuleret i 2024-niveau) | 2025-takster (vejledende i 2025-niveau) |
Praktisk hjælp | 424 | 415 | 435 |
Personlig pleje dag – hverdag | 489 | 479 | 501 |
Personlig pleje dag – weekend | 640 | 628 | 658 |
Personlig pleje aften | 662 | 650 | 681 |
Personlig pleje nat | 943 | 1038 | 1088 |
Priser er vist excl. moms.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der vil ikke skulle ske efterregulering af de private leverandører vedr. 2024, da den efterkalkulerede pris for praktisk hjælp er lavere end den vejledende pris for 2024. Der efterreguleres kun i opadgående retning, jf. kontrakterne med leverandørerne.
Når private leverandører i fremtiden skal levere helhedspleje, vil der jf. ældreloven skulle ske efterregulering både i op- og nedadgående retning.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Lov om social service
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Beslutningstema
Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding vedrørende gravide med et skadeligt rusmiddelbrug
Indstilling
Det indstilles
- At afrapporteringen på Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding vedrørende gravide med skadeligt rusmiddelbrug godkendes.
Sagsfremstilling
Den centrale udmelding fra Social- og Boligstyrelsen
I 2019 bad styrelsen via en central udmelding i første omgang kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til målgruppen af udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug og behov for døgnbehandlingsindsatser. Kommunerne meldte bl.a. tilbage til styrelsen at grundet styrelsens definition af, at målgruppen skulle have behov for døgnbehandlingsindsatser, så havde kommunerne kendskab til meget få kvinder i målgruppen.
I 2022 bad styrelsen igen kommunerne om en opdateret beskrivelse af aktuelle indsatser og forslag til fremadrettede indsatsmodeller til målgruppen. Kommunerne svarede her bl.a., at kvinder i målgruppen altid tilbydes en helhedsorienteret, tværfaglig og individuel indsats.
Styrelsen har i maj 2024 udsendt en fornyet behandling af den centrale udmelding om døgnbehandlingsindsats til udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug. Her bliver kommunerne bedt om at koordinere og konkretisere et løsningsforslag mht. tilbudsstrukturen til målgruppen i den enkelte region. Det er vurderet, at der skulle udarbejdes en afrapportering på tværs af alle 98 kommuner, da opgaven med etablering af en døgnbehandlingsindsats til målgruppen, ikke hører til i kommunalt regi.
Til udarbejdelsen af en samlet og koordineret besvarelse fra kommunerne har der på tværs af de fem KKR-områder derfor været nedsat en administrativ styregruppe og arbejdsgruppe. Styregruppen bag den fælleskommunale afrapportering er enige om, at målgruppen af udsatte gravide med rusmiddelbrug er en sårbar gruppe, der har brug for specialiseret hjælp. Afrapporteringen behandles i de fem KKR-områder i april 2025 og sendes derefter til behandling i kommunerne.
Afrapporteringen skal sendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 31. maj 2025.
Social- og Boligstyrelsen har med lov om social service § 13 b, stk. 2 og 3 kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser til kommunalbestyrelserne, hvis Social- og Boligstyrelsen vurderer, at der er behov herfor.
Afrapportering som besvarelse af den fornyede behandling
Hovedkonklusionerne i afrapporteringen er, at ekspertisen til håndtering af denne specifikke målgruppe findes i de regionale Familieambulatorier. På den baggrund foreslås det i afrapporteringen, at opgaven med etablering og drift af døgnbehandlingstilbud til målgruppen bør placeres i regionerne i tilknytning til Familieambulatorierne og med fuld statslig finansiering.
Styregruppen vurderer, at målgruppen af gravide med et skadeligt rusmiddelbrug med behov for døgnbehandlingsindsats primært hører til på sundhedsområdet grundet behovet for faglighed og kendskab til hhv. graviditetsområdet og håndtering af de skadelige sundhedseffekter ved indtag af rusmidler. Det er i Familieambulatorierne, at målgruppen vil kunne modtage en højt specialiseret, tværfaglig og individuel indsats.
Styregruppen anerkender i afrapporteringen, at målgruppen findes, men at den er meget begrænset i en kommunal kontekst. I tillæg hertil ligger kommunernes primære faglighed i forhold til målgruppen i at sikre misbrugsbehandling, samt støtte op om en helhedsorienteret og højt faglig sundhedsindsats i samarbejde med Familieambulatorierne.
Fokus i afrapporteringen er dermed at understrege, at opgaven med at tilbyde et højt specialiseret døgnbehandlingstilbud ikke er en kommunal opgave men derimod en regional opgave. I dette perspektiv har styregruppen valgt ikke at komme med input til dimensionering af døgntilbuddene, placering af døgntilbuddene, indretning af døgntilbuddene etc., da det vil være i styrelsens samspil med regionerne og Sundhedsstyrelsen, at denne konkretisering bør finde sted.
KKR Syd anbefaler, at kommunerne godkender afrapporteringen, som skal sendes til styrelsen senest d. 31. maj 2025.
Lovgrundlag
Lov om social service §13b, stk. 2 og 3.
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Beslutningstema
Orientering om brugertilfredshedsundersøgelse i træningsafdelingen 2024
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen i træningsafdelingen 2024 til efterretning.
Sagsfremstilling
I tråd med KLs anbefaling laver træningsafdelingen løbende brugertilfredshedsundersøgelser. Til orientering er resultaterne af den seneste undersøgelse vedlagt som bilag.
Undersøgelsen blev gennemført i december 2024 og omfatter 144 borgere fra de fire teams i træningsafdelingen: geriatrisk team, ortopædisk team, neurologisk team og team mental sundhed.
Overordnet set er der stor tilfredshed med den genoptræning og vedligeholdende træning, de adspurgte borgerne har modtaget i Svendborg Kommunes træningsafdeling. I alt 80 % af de adspurgte borgere har svaret, at de samlet set er meget tilfredse eller tilfredse med genoptræningen. Ser vi på de specifikke spørgsmål til opstart og information om genoptræningen, genoptræningens indhold samt de fysiske rammer for træningen, ser vi ligeledes stor tilfredshed. Eksempelvis svarer 95 % at de er tilfredse eller meget tilfredse med terapeutens evne til at motivere dem, 74 % er tilfredse eller meget tilfredse med ventetiden og 95 % er tilfredse eller meget tilfredse med modtagelse ved første genoptræning.
I undersøgelsen spørges der til forbedringspotentiale på en række områder. Her ses blandt andet, at 29 % mener, at dialogen med deres terapeut om målsætning for træning kunne have forbedret genoptræningsforløbet, 24 % mener, at der er forbedringspotentiale i forhold til træningslokalerne mens dette gælder 23 % af borgerne, når det gælder tilgængelighed til træningslokalerne.
Fremadrettet vil undersøgelsen bliver gennemført med et til to års interval.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser forbundet hermed.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Sundhedsloven
Sagen afgøres i
Senior-, Social og Sundhedsudvalget
Beslutningstema
Orientering om konsekvens for driften i Det Gode Madhus vedr. udfasning af turbokyllinger.
Indstilling
Direktionen indstiller:
at Senior- Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget besluttede 21. januar 2025 at udfase de såkaldte turbokyllinger i de kommunale køkkener og erstatte disse kyllinger, med kyllinger mærket med minimum 1 dyrevelfærdshjerte. Finansieringen skal findes inden for de eksisterende budgetter.
Der er aktuelt udfordringer med leveringssikkerheden på kyllinger mærket med 1 dyrevelfærdshjerte, fordi efterspørgslen er øget på landsplan. Det Gode Madhus arbejder i øjeblikket på at lave indkøbsaftaler, så både pris og leveringssikkerhed opnås. Pr. 15.04 forventer Det Gode Madhus at kunne få dyrevelfærdsmærkede kyllinger i 6 ud af 7 udskæringer.
Såfremt udskæringer fra kyllinger med 1 dyrevelfærdshjerte periodevis ikke kan leveres, vil Det Gode Madhus benytte udskæringer fra turbokyllinger for at kunne levere de bestilte menuer.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udfasning af turbokyllinger forventes at medføre en meromkostning på 170.000 kr. i Det Gode Madhus. Stigningen forventes at kunne holdes inden for den eksisterende økonomisk ramme. Såfremt stigningen ikke kan holdes inden for den eksisterende økonomisk ramme, vil der skulle prioriteres kommunal medfinansiering, da prisen på retterne i Det Gode Madhus er på det maksimum, som en kommune må opkræve for kommunal madservice.
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Beslutningstema
Orientering om handicapsagsbarometret for 2024, hvor Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes sagsbehandling af dækning af merudgifter til børn og voksne efter servicelovens §§ 41 (nu barnets lov § 86) og 100.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales:
- at tage orienteringen om handicapsagsbarometret 2024 til efterretning.
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales:
- at tage orienteringen om handicapsagsbarometret 2024 til efterretning.
Sagsfremstilling
I forbindelse med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 blev det besluttet, at Ankestyrelsen løbende skal undersøge kommunernes sagsbehandling inden for udvalgte bestemmelser på handicapområdet. Det sker i form af en årlig undersøgelse af alle landets kommuner kaldet handicapsagsbarometret (bilag 1).
I regi af handicapsagsbarometret har Ankestyrelsen i 2024 derfor undersøgt 770 sager fra alle landets kommuner om dækning af merudgifter til børn og voksne efter servicelovens §§ 41 (nu barnets lovs § 86) og 100. Ankestyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen anmodet hver kommune om at vælge de fem nyeste sager, hvor der er truffet afgørelse før den 1. december 2023. Afgørelserne må ikke være påklaget til eller afgjort af Ankestyrelsen, og der skal minimum være givet helt eller delvist afslag i to af sagerne. Svendborg Kommune har i den forbindelse indsendt fem fra børnehandicapområdet og fem sager fra voksenhandicapområdet.
Formålet har været at få belyst, om kommunerne følger regler og praksis på handicapområdet i sager om dækning af merudgifter efter §§ 41 (nu barnets lov § 86) og 100 i serviceloven. Resultaterne af handicapsagsbarometret skal behandles af kommunalbestyrelsen. Det følger af reglerne i retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 1.
På børnehandicapområdet ville 55 procent af sagerne, som indgår i det samlede barometer, blive stadfæstet, hvis de var blevet påklaget til Ankestyrelsen. De retlige mangler handler i de fleste tilfælde om utilstrækkelig sagsoplysning. I 24 procent af sagerne efterlever kommunen ikke kravet til begrundelse af afgørelsen. I 46 procent af sagerne er kommunerne udfordret i forhold til at overholde sagsbehandlingsfristen.
På voksenhandicapområdet overholder kommunerne i størstedelen af sagerne de retlige krav, og barometret har registreret få retlige mangler i sagerne. Ankestyrelsen ville have stadfæstet 90 procent af sagerne, hvis de var blevet påklaget.
Det skal bemærkes, at resultaterne fra barometret er generaliserbare på tværs af landets kommuner, men ikke på kommuneniveau. Det er derfor ikke muligt alene ud fra de sager, som Svendborg Kommune har indsendt at udtale sig generelt om kvaliteten af sagsbehandlingen på henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet i Svendborg Kommune.
I de fire gennemgåede sager fra Svendborg Kommune om dækning af merudgifter til voksne efter servicelovens § 100, som indgår i det samlede barometer, ville afgørelserne være blevet stadfæstet, hvis sagerne var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fandt ingen retlige mangler i de gennemgåede sager og var således enig i Svendborg Kommunes vurdering.
Af de fire gennemgåede sager om dækning af merudgifter til børn efter servicelovens § 41 (nu barnets lov § 86) som indgår i det samlede barometer, ville afgørelserne være blevet hjemvist, hvis sagerne var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fandt i selve afgørelsen, at der var utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. I de tre af sagerne var Ankestyrelsen enig i Svendborg kommunes vurdering.
Af bilag 2 fremgår Ankestyrelsens vurdering af sagerne fra Svendborg Kommune om dækning af merudgifter til voksne efter servicelovens § 100.
Af bilag 3 fremgår Ankestyrelsens vurdering af sagerne fra Svendborg Kommune om dækning af merudgifter til børn efter servicelovens § 41 (nu barnets lov § 86).
Sagen har været i høring hos Handicaprådet, deres høringssvar er vedlagt i bilag 4.
På baggrund af handicapsagsbarometret er administrationen på familieområdet og socialområdet i gang med at følge op på, om det giver anledning til tilpasninger i sagsbehandlingen på henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 1
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Relaterede bilag
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal godkende kommunegaranti for Sydfyns Almene Boligers realkreditlån, der skal finansiere ombygning af boliger på Bryggerlunden 2 og forbedringsarbejder på Bryggerlunden 2 og 4. Samlet medfører dette en lejeforhøjelse på 9,5 procent i Afdeling 551, der skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
Indstilling
Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at der overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:
- at godkende at der stilles kommunegaranti for Sydfyns Almene Boligers realkreditlån på 19.931.542 kr., der skal finansiere ombygning af boliger og forbedringsarbejder på Bryggerlunden 2 og Bryggerlunden 4.
- at godkende lejeforhøjelse på 9,5 procent i Afdeling 551 under Sydfyns Almene Boliger.
Sagsfremstilling
Hesselager Plejecenter lukker i sommeren 2026. Senior-, Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 13. juni 2023, at en række af erstatningspladserne for Hesselager Plejecenter skal findes ved en ombygning af 10 ældreboliger til 10 demensboliger på Bryghuset. Antallet af boliger, der skal ombygges til demensboliger er senere nedjusteret til 9 boliger. De resterende erstatningspladser findes ved tilbygning af 12 demensboliger på Ollerup Plejecenter.
Sydfyns Almene Boliger vil samtidig med ombygningen af boliger på Bryggerlunden 2 foretage en række lovpligtige brandsikkerhedsmæssige udbedringer på Bryggerlunden 2 og 4 samt udvide eksisterende sprinklingsanlæg på Bryggerlunden 2. Samtidig vil en række skyllerum med vaskemaskiner og tørretumbler bliver nedlagt og der vil i stedet blive installeret vasketørremaskiner i alle boliger på Bryggerlunden 2, bortset fra 7 gæsteboliger.
Daværende organisationsbestyrelse i Boligselskabet Sydfyn besluttede ved opstart af projektet, at ombygningen af ældreboliger til demensboliger på Bryggerlunden 2 samt forbedringsarbejderne på Bryggerlunden 2 og 4 skal finansieres fuldt ud af huslejestigninger i hele afdelingen. Huslejestigningerne vil dermed fordeles ud på hele afdeling 551 (Bryghuset/ Bryggerlunden 2 og 4, Ryttervej 51 og 53 og Gyldenbjergsvej).
På møde den 19. december 2023 forhåndsgodkendte Kommunalbestyrelsen, at der kan stilles kommunegaranti for realkreditlån optaget af daværende Boligselskabet Sydfyn, der skal finansiere ombygning af boliger samt forbedringsarbejderne på Bryggerlunden 2 og 4.
Boligselskabet Sydfyn og Svendborg Almene Boligselskab er fusioneret til Sydfyns Almene Boliger. Sydfyns Almene Boliger har anmodet Svendborg Kommune om, at Kommunalbestyrelsen nu endeligt skal stille kommunegaranti for realkreditlån på i alt 19.931.542 kr.
Godkendelse af lejeforhøjelse
Den 23. april 2025 har Sydfyns Almene Boliger afholdt ekstraordinært afdelingsmøde i Afdeling 551 om ombygning af 9 boliger, brandsikringstiltag, udvidelse af sprinklingsanlæg og etablering af vasketørremaskiner i boligerne. Beboerdemokratiet blev oplyst om, at de fire tiltag er indbyrdes afhængige af hinanden og dermed kræver en samlet udførelse. Der vil ikke skulle ske genhusning af beboerne for at kunne udføre forbedringsarbejderne. Beboerdemokratiet stemte for alle fire tiltag, der blev behandlet som ét samlet forslag.
Da lejeforhøjelsen, som følger af ombygningen af boliger og forbedringsarbejderne, er på over 5 procent, kræver lejeforhøjelsen Kommunalbestyrelsens godkendelse jævnfør Almenlejeloven §10, stk. 3. Huslejestigningen er på 100,45 kr. pr m2 om året svarende til 8,37 kr. pr m2 om måneden. Dette svarer til en procentvis huslejestigning for beboerne på 9,5 procent.
Af bilag 1 fremgår oversigt med 6 eksempler på kommende huslejestigninger i Afdeling 551 og der er vist eksempler på forventet ny boligstøtte efter huslejestigning. Der er kun foretaget beregninger for boligstøtte for Bryggerlunden 2 og 4, da beboersammensætningen på Ryttervej og Gyldenbjergsvej gør, at det her ikke er muligt at opsætte de samme generelle forudsætninger for beregningerne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Sydfyns Almene Boliger anmoder Kommunalbestyrelsen om at stille kommunegaranti for realkreditlån på i alt 19.931.542 kr., der skal finansiere ombygning af 9 ældreboliger til 9 demensboliger på Bryggerlunden 2 samt forbedringsarbejder på Bryggerlunden 2 og 4 (afdeling 551). Udgiften finansieres ved optagelse af et 30-årigt realkreditlån.
Låneydelsen betales via en huslejestigning på 9,5 procent for alle boliger i afdelingen. Da der er 7 gæsteboliger i afdelingen, som også vil blive omfattet af huslejestigningen, medfører projektet en omkostningsstigning for ældreområdet.
CO2-Konsekvensvurdering
Da der er tale om et anlægsprojekt, vil der være CO2-mæssige konsekvenser projektet. De CO2-mæssige konsekvenser er dog ikke nærmere beregnet. Da der er tale om ombygning af eksisterende plejecenter, vil CO2-belastningen dog være lavere, end ved nybyg.
Lovgrundlag
Lov om almene boliger
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling
- Orientering fra udvalgsformanden
- Orientering fra udvalgsmedlemmerne
- Orientering fra administrationen
- Fællesskabstemadag arrangeret af Handicaprådet de 4. september 2025 kl. 16-19 i Midtbyhallen ”Vær med, vær sammen, vær aktiv”.