Senior- Social- og Sundhedsudvalget

Beslutning om valg af grund til opførelse af skæve boliger.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At der træffes beslutning om valg af én af følgende grunde til etablering af nye skæve boliger
  • Tved Kirkevej 5, 5700 Svendborg
  • Tankefuld, 5700 Svendborg
  • Hellet 14, 5700 Svendborg

Direktionen indstiller til Plan – og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• At der igangsættes ny planlægning for den valgte grund

Direktionen indstiller til Teknik – og Miljøudvalgets godkendelse,

• At anlægsmidlerne på 2 mio. kr. frigives til realisering af projektet

Baggrund

Der er stigende behov for boliger til borgere med social udsathed og hjemløshed. Regeringens hjemløsereform, der trådte i kraft 1. oktober 2023, stiller tydeligere krav til kommunerne om at finde passende og egnede boligløsninger til borgere, der er ramt af hjemløshed, idet refusionsreglerne er ændret, så kommunerne får mindre statsrefusion. Hidtil har kommunerne fået refunderet halvdelen af deres udgifter til denne gruppe borgere, som havde ophold på forsorgshjem. Nu kan kommunerne kun få statsrefusion i fire måneder – og fra 2026 i højst tre måneder.

Skæve boliger kan være en økonomisk bedre løsning for Svendborg Kommune sammenlignet med borgeres ophold i § 110-boformer som fx forsorgscentre. Derudover har Beboerklagenævnet fremsendt en henvendelse til Svendborg Kommune med opfordring til at undersøge behovet for at etablere skæve boliger.

På baggrund af et stigende behov for boliger til borgere i hjemløshed, blev der i Budget 2025 afsat 2,0 mio. kr. til opførelse af ca. 8-10 nye skæve boliger. Opførelsen af de skæve boliger understøtter også realiseringen af masterplanens på det sociale områdes tema om "Boliger til borgere i hjemløshed".

Projektet gennemføres i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB), der fungerer som bygherre.

Målgruppen for skæve boliger

Målgruppen for de nye skæve boliger er borgere i hjemløshed som samtidigt er socialt udsatte mennesker med psykiske eller sociale udfordringer. Disse borgere har svært ved at passe ind i traditionelle boligformer. De har typisk behov for en bolig der er afskærmet fra andre, da de ofte trives bedst i en mere rolig og uforstyrret tilværelse.

Samtidig er det centralt, at der er god transportforbindelse til bymidten af Svendborg, da mange af borgerne har en stærk tilknytning til bylivet. En stor del af borgernes netværk og sociale støtte befinder sig ofte i centrum af byen (Svendborg), som for eksempel sundhedstilbud, varmestuen, misbrugsbehandling og sagsbehandling. Uden nem adgang til byen risikerer borgerne at blive isolerede, hvilket kan forværre deres situation.

Proces og vurdering af potentielle grunde 

Den indledende del af projektet har, med afsæt i borgernes behov, været at finde en egnet relativ bynær byggegrund, til opførelse af de skæve boliger. Der har været afsøgt i alt 17 grunde, der hovedsageligt har været kommunale, men heriblandt også enkelte ejet af almene boligforeninger og private aktører. Lovgivningsmæssigt kan der stilles en kommunal grund vederlagsfrit til rådighed for projektet, hvilket er en forudsætning for at få den samlede projektøkonomi til at hænge sammen.

Udover ejerforholdet er de potentielle byggegrunde alle screenet ud fra en tværfaglig vurdering med fokus på både det planfaglige, socialfaglige, økonomiske og boligselskabets perspektiver og behov.

I bilag 1 (”Bilag 1: samlet oversigt og screeningsskema for grunde”) indgår et geografisk oversigtskort, de faglige perspektiver og vurderingskriterier samt konklusionerne for alle 17 grunde. Udover den administrative faglige screening, har der været afholdt en besigtigelse af udvalgte grunde med borgere i målgruppen for de skæve boliger, som har givet supplerende input til den socialfaglige vurdering.

Valg af endelig grund

På baggrund af den samlede screening og vurdering, står nedenstående tre grunde tilbage, som egnede i forhold til opførsel og placering af de skæve boliger.

-         Tved Kirkevej 5, 5700 Svendborg – Kommunalt ejet

-         Tankefuld, 5700 Svendborg – Kommunalt ejet

-         Hellet 14, 5700 Svendborg – Kommunalt ejet

I bilag 2 (”Bilag 2: Endelige grunde”) præsenteres et nærmere geografisk overblik over de ovenstående tre grunde.

Plangrundlag og yderligere borgerinddragelse

Som en del af den videre proces skal der udarbejdes et nyt plangrundlag for at realisere de skæve boliger. Dette gør sig gældende for alle de tre anbefalede grunde. Denne proces varetages af Planafdelingen i Svendborg Kommune i samarbejde med de øvrige fagområder og bygherre, og vil ligeledes indeholde en offentlighedsfase med borgerinddragelse og nabohøring på den valgte grund.

I Budget 2025 blev der afsat 2 mio. kr. som et kommunalt tilskud til realisering af projektet i samarbejde med en almen boligorganisation som bygherre. Projektet gennemføres i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB) som bygherre. Byggeriet finansieres af SAB med tilskud fra Social – og Boligstyrelsen. Det er en forudsætning for realisering af projektet, at der opnås fuldt tilskud på 400.000 kr. pr. bolig fra Social- og Boligstyrelsen. Samt at de 2 mio. kr. der er afsat i Budget 2025 anvendes til opførelse af boligerne, da beregninger fra boligselskabet viser, at det er relativt vanskeligt at få projektet til at hænge økonomisk sammen, da der er krav om at huslejen ikke må overstige 3500 kr., hvis det skal matche borgernes betalingsevne.

Jf. Bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger, kan der stilles en kommunal grund vederlagsfrit til rådighed for projektet, hvilket vurderes også at være en forudsætning for at få den samlede projektøkonomi til at hænge sammen.

Opstår der væsentlige uforudsete udgifter, er der ikke afsat midler hertil, idet udgifterne ikke kendes på nuværende tidspunkt. De uforudsete udgifter vil blive løftet særskilt efter behov.

Det gør sig gældende for alle de tre indstillede grunde, at idet de stilles vederlagsfrit til rådighed for projektet vil Svendborg Kommune gå glip af salgsindtægten på den grund, der vælges til projektet. Det bemærkes, at grunden der ligger på Hellet 14, 5700 Svendborg allerede er på Svendborg Kommunes salgsliste med et forventet indtægtsbudget på 840.553 kr.. Indtægtsbudgettet skal indfries eller på anden måde udlignes. Ydermere må der forventes udgifter til støjafskærmning på denne grund.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Almenboligloven og bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger.

Kommunalbestyrelsen

Regnskab 2024, herunder udvalgets bidrag til årsberetning.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget,

• At udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning 2024 fremsendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Udvalgets bidrag til årsberetningen for 2024 er udarbejdet.

Årsberetningen indeholder økonomiske oversigter med bemærkninger på politikområdeniveau samt beskrivelser, nøgletal og ”hvad nåede vi i 2024”.

Serviceudgifter:
Regnskabet for serviceudgifterne udgør 1.408,1 mio. kr., hvilket i forhold til korrigeret budget på 1.428,2 mio. kr. svarer til et mindreforbrug på 8,3 mio. kr., der dog reelt forøges til 20 mio. kr., når merindtægt vedr. refusion særligt dyre enkeltsager medregnes.

Resultatet er følgende, fordelt på politikområder:

• -10,7 mio. kr. ældreområdet
•   7,6 mio. kr. socialområdet (incl. merindtægt dyre enkeltsager: -4,2 mio. kr.)
•  -5,2 mio. kr. sundhedsområdet
•  -8,3 mio. kr. (incl. merindtægt dyre enkeltsager: -20 mio. kr.)

Overførselsudgifter:

Regnskabet for overførselsudgifterne udgør 195,7 mio. kr., hvilket i forhold til korrigeret budget på 207,5 mio. kr. svarer til en merindtægt på 11,7 mio. kr., som primært vedrører særligt dyre enkeltsager, se også ovenfor under serviceudgifter.

Overførsler mellem regnskabsår:

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen har godkendt overførsel af mer- og mindreudgifter til efterfølgende regnskabsår henholdsvis den 18. og 25. marts 2025. Mer-/mindreudgifter på overførselsudgifter overføres som udgangspunkt ikke, på nær særligt dyre enkeltsager, som overføres sammen med serviceudgifterne.

Således overføres ovenstående mindreudgifter på 20 mio. kr. til 2025 på Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets området. Af mindreudgifterne er der reserveret 1 mio. kr. til medfinansiering af anlægsprojektet vedr. DECT-telefoni og nødkald, der blev bevilget 5 mio. kr. i budgetforliget for 2025.

På trods af socialområdet mindreforbrug, når merindtægt særligt dyre enkeltsager medregnes, var der internt på socialområdet et merforbrug på myndighedsområdet på 2,3 mio. kr. Dette er lukket ved regnskabsafslutningen via mindreforbruget på sundhedsområdet.

Udvalgets bidrag til regnskab 2024 og overførsler jævnfør overførselsreglerne indgår i kommunens samlede regnskab 2024.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.

Svendborg Kommunes bevillingsregler

Kommunalbestyrelsen

Drøftelse af budget 2026.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget,

• At udvalget drøfter eventuelle temaer/indsatser og udfordringer til budget 2026.

På udvalgets møde den 4. marts 2025 blev udvalget orienteret om principper og plejemærker i den overordnede budgetproces for budget 2026. Udvalgets egen budgetproces blev godkendt.

På møderne i april til juni 2025 drøftes eventuelle temaer og udfordringer til budget 2026, inklusive finansiering. Jævnfør processen kan der sendes op til tre temaer til henholdsvis drift og anlæg. Temaer og udfordringer sendes til budgetdrøftelserne senest på udvalgets møde i juni.

På baggrund af udvalgets drøftelser på dagens møde foretages nærmere beskrivelser af eventuelle temaer og udfordringer til behandling på møderne i maj/juni.

Økonomiudvalget har desuden godkendt på møde den 18. marts 2025, at folkeskolen tages op som et tværgående og overordnet tema i de politiske forhandlinger om budget 2026.

Senest på udvalgets møde i august behandles temaer vedr. demografisk udgiftspres til fremsendelse til budgetforhandlingerne, jf. budgetproceduren.

Vil fremgå af de enkelte temabeskrivelser.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Orientering vedr. revideret årsregnskab for 2024 for Det Gode Madhus I/S.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget,

• At det reviderede årsregnskab 2024 for Det Gode Madhus I/S tages til efterretning.

Selskabet Det Gode Madhus I/S er et selskab ejet af Svendborg Kommune og Langeland Kommune og er etableret pr. 1. juni 2023 som et §60a-selskab jf. den kommunale styrelseslov.

Ifølge interessentskabskontrakten for selskabet skal

• ”Regnskabet føres og afsluttes af interessentskabet til forelæggelse for bestyrelsen snarest muligt efter regnskabsårets afslutning, dog senest 15. marts”.

Endvidere fremgår det, at

• ”Det reviderede og godkendte regnskab forelægges snarest efter regnskabsårets afslutning til interessenterne til orientering”, dvs. til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget som interessent.

Selskabets bestyrelse holdt møde den 13. marts 2025, hvor det reviderede årsregnskab for 2024 blev fremlagt og taget til efterretning. Årsrapport/-regnskab og revisionsrapport er udarbejdet af selskabets revisor, BDO, se vedlagte.

Som det fremgår af vedlagte regnskab for 2024, havde selskabet et overskud på 405.953 kr. i 2024, hvori indgår en regulering på 170.056 kr. af selskabets feriepengeforpligtelse.

Svendborg Kommunes andel af overskuddet er opgjort svarende til andelen af selskabets omsætning i 2024 (85 %) og udgør dermed 344.857 kr.

Bestyrelsen besluttede på mødet den 13. marts 2025, at overskuddet tillægges egenkapitalen. Egenkapitalen var i 2023 på minus ca. 1,9 mio. kr., men er nu forbedret til minus 183.135 kr., idet de to kommuners finansiering/indbetaling af Det Gode Madhus’ underskud i 2023 er tilført egenkapitalen sammen med overskuddet på Det Gode Madhus’ regnskab for 2024.

Såfremt egenkapitalen bliver positiv i et af de kommende år, vil bestyrelsen tage stilling til, om overskud på selskabets regnskab i stedet for at blive tillagt egenkapitalen som hensættelse til fremtidige investeringer i  Det Gode Madhus I/S, skal tilbagebetales til de to ejerkommuner.

Fremgår af vedhæftede årsrapport/-regnskab for 2024, opstillet og revideret af BDO.

Ikke relevant.

Den kommunale styrelseslov.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget forelægges årsrapport for demensområdet i Svendborg Kommune 2024.

Direktionen indstiller,

• At Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tager årsrapport for demensområdet i Svendborg Kommune 2024 til efterretning.

Demenskonsulenterne i Svendborg Kommune udarbejder en gang årligt en rapport, der beskriver status på demensområdet i kommune samt udviklingsmål og initiativer for det kommende år (bilag 1).

I 2024 var der i alt 660 borgere med demens, der var tilknyttet demenskonsulenterne i Svendborg Kommune. Det er en lille stigning fra 2023, hvor antallet var 646 borgere.

I Svendborg Kommune har der i 2024 fortsat været fokus på mange af initiativerne i Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 både ift. borgere med demens, de berørte familier, medarbejdere og frivillige. Initiativerne i Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 vil fortsat blive integreret i Svendborg Kommunes demensindsats.

Svendborg Kommune er en del af Demensalliancen, som er et samarbejde mellem Ældresagen, FOA, PenSam, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen. Den fælles vision er at skabe et demensvenligt Danmark, hvor ingen skal opleve at være alene med demens. På Demensalliancens årlige Demens Topmøde i 2024 vandt Svendborg Kommune prisen for ”Årets demensvenlige initiativ for boligen”, der blev givet til Demensbyen.
 

Svendborg Kommune har søgt og modtaget midler fra Social- og Boligstyrelsens befordringspulje, der giver mennesker med en demensdiagnose, som bor i eget hjem, mulighed for at få befordring til fritidsformål, herunder besøg hos venner og familie, indkøb og kulturelle tilbud. Siden marts 2024 har der været visiteret 58 borgere med demens til Tryg kørsel med Flextrafik og ledsageren har været med på 15 ture.

I 2024 har Svendborg Kommune medvirket i Sundhedsstyrelsens Demensrejseholds Projekt Nedbringelse af antipsykotisk medicin. Demensbyens sektion Bryghus Syd har deltaget i projektet, som afsluttes i februar 2025. Personalet i Bryghus Syd har fokuseret på reducering af forbruget samt forebyggelse af opstart af antipsykotika ved at øge de faglige kompetencer ift. personcentreret omsorg – herunder øget opmærksomhed på meningsfuld beskæftigelse.

For yderligere beskrivelse af udviklingen på demensområdet i Svendborg Kommune, de øvrige tiltag på demensområdet i 2024 og for indsatser i 2025, henvises til bilag 1.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget

Beslutning om anvendelse af de afsatte midler til kvalitetsløft af ældreområdet.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at

• Forslag til anvendelsen af kvalitetsløftsmidler til ældreområdet godkendes.

Ældreloven er den nye hovedlov for ældrepleje- og omsorg, som tilvejebringer de lovgivningsmæssige rammer for fremtidens ældrepleje med afsæt i tre bærende værdier:

• Den ældres selvbestemmelse
• Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
• Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet

Ifølge aftale om ældrereformen modtager kommunerne varige midler via bloktilskuddet til et kvalitetsløft af ældreområdet. Det fremgår ikke eksplicit af loven, hvad de afsatte midler til kvalitetsløftet skal bruges til.

Administrationen anbefaler, at kvalitetsløftsmidlerne i Svendborg Kommune for 2025 prioriteres således:

*mærkede er politisk besluttede.

På demensområdet anbefales kvalitetsløftmidlerne anvendt til en demenskonsulent mere, en aktivitetsmedarbejder i demensbyen og kr. 50.000 til drift af Demenscenter Sydfyn.

På plejecentrene anbefales kvalitetsløftmidlerne anvendt til grundnormeringen for SOSU-personale og i hjemmeplejen til ydelser i fritvalgspuljen.

Administrationen anbefaler endvidere, at det ventes med at træffes beslutninger om de ekstra afsatte midler i 2026 og 2027, til eventuelle konsekvenserne af implementering af ældreloven viser sig.

De anførte indsatser finansiers af de afsatte midler til kvalitetsløftet.

Ikke relevant

Ældreloven af 30.12.2024.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Anvisningsret for Socialafdelingen til 22 almene boliger på Mølmarksvej 101.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales

• At Socialafdelingen får fuld anvisningsret til 22 almene boliger på Mølmarksvej 101, 5700 Svendborg.

Boligerne på Mølmarksvej 101 opføres af Sydfyns Almene Boliger på baggrund af stor efterspørgsel og deraf dækning af et kommunalt behov for mindre billige boliger. Opførslen er betinget af, at Socialafdelingen påtager sig fuld anvisningsret til boligerne.

Anvisningen til de 22 boliger vil ske via den akutte boligliste, som Socialafdelingen administrerer. I årene 2021 til 2024 blev nedenstående antal borgere anvist bolig via den akutte boligliste.

* En større andel heraf var Ukrainske flygtninge.

Der opleves generelt stor søgning på de boliger, der er på akutboliglisten, og der bliver løbende skrevet nye borgere op. Det vil primært være nye borgere, der skal anvises til boligerne på Mølmarksvej. Borgerne, der får anvist en af boligerne på akutboliglisten, vil indgå egen lejekontrakt med Sydfyns Almene Boliger.

Det forventes, at presset på billige boliger i Svendborg Kommune stiger grundet implementeringen af den ny kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. juli 2025, og blandt andet betyder at borgere på kontanthjælp kan opleve at gå ned i forsørgelsesydelse.

Etablering

Sydfyns Almene Boliger vil i løbet af 2025 påbegynde opførslen af de 22 mindre boliger på 46 BBRm2 på Mølmarksvej 101, 5700 Svendborg. Boligerne er fordelt på to blokke med 14 boliger i den ene blok og 8 boliger i den anden blok. Boligerne er placeret i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Boligerne indeholder et mindre soveværelse, et badeværelse, og en køkken-stue-entre ud i et.

For at holde huslejeniveauet nede er boligerne designet minimalistisk med rå gulve, mini-køkken, og garderobeskabe og anden opbevaring er ikke medtaget i projektet. Huslejen forventes at være på omkring 4.000 kr. pr måned plus forbrug (el, varme og vand). De 22 boliger forventes at stå færdige og være klar til indflytning i løbet af 2026.

I forbindelse med at Svendborg Kommune får anvisningsretten til de 22 boliger, er det aftalt at Svendborg Kommune dækker huslejeudgifter til Sydfyns Almene Boliger ved eventuel manglende udlejning.

Svendborg kommunes årlige udgifter til Sydfyns Almene Boliger kan derfor variere, alt efter hvor mange og hvor længe boligerne står tomme. Forventningen er at boligerne vil blive udlejet, men der vil være en potentiel udgift fra 0 kr. til 1. mio. kr., afhængigt af udlejningsgraden.

Sydfyns Almene Boliger har tilkendegivet, at hvis Socialafdelingen får vanskeligt ved at udleje boligerne på Mølmarksvej 101 vil de gerne være behjælpelige med at få boligerne udlejet.

En finansiering af de huslejeudgifter, der vil være i forbindelse med at boligerne står tomme, skal findes indenfor den eksisterende driftsramme under Senior- Social- og Sundhedsudvalget.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Almenboligloven.

Kommunalbestyrelsen

Godkendelse af forsøg med ændret madordning på Gudbjerg Plejecenter.

Direktionen indstiller,

• at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget godkender forsøg med levering af mad fra Det Gode Madhus tre dage om ugen til beboerne på Gudbjerg Plejecenter fra september 2025 til september 2026.

Der er 24 boliger på Gudbjerg Plejecenter. Der er et køkken på plejecentret, hvor der produceres varm mad til beboerne.

Gudbjerg Plejecenter tilføres 23 timer om ugen til produktionen af varm mad svarende til tidsforbruget i Det Gode Madhus. Den resterende løn til produktion af varm mad tages fra normeringen til SOSU-personale, som på øvrige plejecentre, der selv tilbereder maden fra Det Gode Madhus.

Der har indtil efteråret 2024 været ansat to medarbejdere til madproduktionen, der også har hjulpet med de øvrige måltider. I forbindelse med, at der i en periode ikke har været køkkenpersonale til at producere varm mad i plejecentrets køkken, har Gudbjerg Plejecenter fået leveret al varm mad fra Det Gode Madhus.

Der har fra pårørende været henvendelser med ønske om mere SOSU-personale på plejecentret.

Ledelsen har derfor drøftet modeller for fremtidig madproduktion med plejecenterrådet på Gudbjerg Plejecenter. Forslaget er nu at afprøve en model, hvor plejecentret fire dage om ugen får mad fra plejecentrets eget køkken. De resterende tre dage i ugen vil plejecentret modtage mad fra Det Gode Madhus. Der er ansat en medarbejder på 34 timer til at producere den varme mad fire dage om ugen. De øvrige dage tilbereder SOSU-personalet maden fra Det Gode Madhus, som på øvrige plejecentre.

Forsøget med mad fire dage om ugen fra eget køkken og de resterende tre dage fra Det Gode Madhus afprøves i et år og træder i kraft september 2025, når plejecentrets kost- og ernæringsmedarbejder er retur fra barsel.

Ændringen foregår inden for Gudbjerg Plejecenters eksisterende budget

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Godkendelse af proces for revidering og samling af kvalitetsstandarder i et katalog på socialområdet.

Direktionen indstiller

• at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget godkender, at kvalitetstandarder på socialområdet revideres og samles i et katalog.

Som led i implementeringen af masterplanen på socialområdet skal kvalitetsstandarderne gennemgås og revideres. I den forbindelse foreslår administration, at kvalitetsstandarderne på socialområdet samles i et fælles katalog. Formålet er at gøre det nemmere og hurtigere at finde eksisterende og gældende kvalitetsstandarder på socialområdet. I revideringen af kvalitetsstandarderne vil der være fokus på at gøre dem mere overskuelige at orientere sig i, og at skrive dem i et let forståeligt sprog. Ved at samle alle kvalitetsstandarderne på socialområdet i et katalog kan den mere generelle information, som blandt andet læse- og klagevejledninger også samles et sted fremfor at skulle fremsøges forskellige steder. 

Kommunalbestyrelsen har jævnfør servicelovens § 138 mulighed for at træffe beslutning om at udarbejde kvalitetstandarder, der fastsætter generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven. De nuværende kvalitetsstandarder på socialområdet er senest revideret og godkendt i 2022. Siden er der kommet nye paragraffer i serviceloven og nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen til, hvorfor der er behov for en revidering af de eksisterende kvalitetsstandarder og udformning af nye. Det bemærkes, at kommunens serviceniveau skal fraviges i de tilfælde, hvor borgerens behov nødvendiggør dette. Der skal således altid foretages en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte borgers behov for støtte.

Listen nedenfor er en oversigt over de paragraffer i serviceloven, der danner grundlag for den kommende proces for revideringsarbejdet, hvor kvalitetsstandarderne på socialområdet samles i et katalog. Kataloget fremsendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen forventeligt ultimo 2025.

Oversigt over paragraffer og kvalitetsstandarder

*Sker i samarbejde med andre områder.

Ingen

Ikke relevant

Serviceloven

Senior- Social- og Sundhedsudvalget

Behandling af to indkomne ansøgninger om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i 2025. Ansøgningerne er fra Landsforeningen Spor til opstart af en lokalafdeling i Svendborg samt fra OCD-foreningen til lokalgruppen i Svendborg.

Direktionen indstiller:

• At Senior-, Social- og Sundhedsudvalget beslutter, om de to foreninger skal ydes økonomisk støtte samt beslutter størrelsen på en eventuel støtte.

Sundhedsafdelingen har medio marts modtaget to ansøgninger om økonomisk støtte fra puljen til frivilligt socialt arbejde i 2025. Den ene ansøgning er fra Landsforeningen Spor til opstart af deres nyetablerede lokalafdeling i Svendborg. Den anden er fra OCD-foreningen til lokalgruppens arbejde i Svendborg. OCD-foreningen glemte at få søgt puljen, da den blev meldt ud.

Landsforeningen Spor

Landsforeningen Spor ansøger om 14.400 kr. til opstart af lokalafdelingen i Svendborg. Ansøgning med budget er vedlagt dagsordenspunktet (bilag 1). Det sene ansøgningstidspunkt skyldes, at lokalafdelingen i Svendborg er nyetableret.

Landsforeningen Spor er for voksne, der har senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Lokalafdelingen i Svendborg består af en tovholder samt to frivillige. De har afholdt et opstartsarrangement og er i gang med rekruttering af flere frivillige og skabe fundamentet for flere aktiviteter. Lokalafdelingen vil bl.a. afholde møder for senfølgeramte, hvor spejling, empowerment og håb er i fokus.

OCD-foreningen

ODC-foreningen ansøger om 26.700 kr. til lokalgruppens aktiviteter i Svendborg. Ansøgning med budget er vedlagt dagsordenspunktet (bilag 2). OCD-foreningen fik ikke ansøgt puljen rettidigt pga. forglemmelse.

OCD-foreningen modtog 5000 kr. i støtte fra Svendborg Kommune til arbejdet i 2024.

OCD-foreningen er en patientforening for OCD-ramte og pårørende. Lokalgruppen i Svendborg består af fire frivillige. De afholder møder for OCD-ramte og pårørende med fokus på ”hjælp til selvhjælp” hver 14. dag for op mod 25 deltagere. Derudover afholder de foredragsaftener med både oplæg fra fagpersoner samt personlige beretninger. 

De to foreninger søger for i alt 41.100 kr.

Puljen økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde

Der er 400.000 kr. ikke disponerede ubrugte midler fra puljen til frivilligt socialt arbejde.

Midler kan disponeres fra puljen økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde.

Ingen kendte. 

Barnets Lov § 17 og Serviceloven § 18.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Godkendelse af frigivelse af dele af arvemidlerne til Den Blå Lagune og orientering om igangsættelse af bygningsgennemgang.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget:

• At orienteringen om den gennemførte proces med brugerinvolvering i forbindelse med ønsker til brug af arven tages til efterretning.
• At det godkendes, at der frigives midler fra arven til en økonomisk buffer og anskaffelse af træmøbler til Den Blå Lagune.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget:

• At orienteringen om, at der igangsættes en bygningsgennemgang af bygningen, hvor Den Blå Lagune er lokaliseret tages til efterretning.

Den Blå Lagune er et brugerstyret værested på havnen, der henvender sig til borgere med udsathed, herunder borgere, der har eller har haft et problematisk forbrug af rusmidler. Værestedet er brugerdrevet, og har cirka 60 aktive brugere, der benytter Den Blå Lagune dagligt.

Arven til Den Blå Lagune: orientering om brugerinvolvering og godkendelse af frigivelse af dele af arven

Svendborg Kommune modtog ultimo 2024 besked om, at en arv på 565.260,73 kr. til Den Blå Lagune er blevet godkendt af Skifteretten, arvingerne og Skat. Ifølge anvisning fra Skat skal arven anvendes til gavn og glæde for brugerne af Den Blå Lagune.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 3. december 2024 en proces, hvor brugerne inddrages i beslutningen om arvens anvendelse. Administrationen har siden gennemført en proces, hvor afdelingslederen for Forsorgscentret af flere omgange har besøgt Den Blå Lagune for at orientere om arven og indsamle brugernes ønsker til anvendelse af arven. Der har også været hængt et opslag op med information om arven, hvor brugerne har kunne kontakte afdelingslederen med deres ønsker. Derudover blev to talsmænd for Den Blå Lagune inddraget i processen for at sikre bred forankring og dialog. Denne metode blev valgt for at få et repræsentativt og nuanceret billede af brugernes ønsker til anvendelse af arven.

På baggrund af brugernes input er der fremkommet nedenstående bruttoliste over ønsker til anvendelse af arven til Den Blå Lagune:

• Oprettelse af en økonomisk buffer på kr. 50.000 til uforudsete udgifter.
• Anskaffelse af nye træmøbler

• Udskiftning af døre og vinduer ud mod havnen.
• Installation af udsugning.
• Montering af lydloft.
• Forbedring af betongulvet eller nye gulve.
• Fjernelse af en væg.
• Opgradering af køkkenfaciliteter.
• Forbedring af toiletforhold. Det ene toilet er så småt, at døren er fjernet, og på et andet toilet ønskes der genetablering af halvtag hen til toilettet.

Ønskerne til anvendelsen af arven relaterer sig primært til renovering af bygningen, som Den Blå Lagune er lokaliseret i, hvorfor det ikke har været muligt at lave en social faglig prioritering af ønskerne. Det bemærkes dog, at brugerne særligt har udtrykt ønske om oprettelse af en økonomisk buffer og anskaffelse af nye træmøbler. Det vurderes, at træmøblerne kan erhverves for cirka kr. 25.000. Det indstilles derfor, at det godkendes, at der etableres en økonomisk buffer på kr. 50.000, og at der indkøbes træmøbler for maximalt kr. 25.000.

Det anbefales, at anvendelsen af den resterende del af arven afventer bygningsgennemgangen af Den Blå Lagune, der beskrives nedenfor.

Orientering om igangsættelse af bygningsgennemgang af Den Blå Lagune

Arbejdet med at omlægge varmekilden til fjernvarme samt reparationen af taget på foreningshuset er igangsat, og forventes udført inden udgangen af 2. kvartal 2025. I forbindelse med anlægsarbejderne og brugernes ønsker til den fremtidige anvendelse af bygningen, er der en række bygningsmæssige forhold, der skal følges op på, før diverse bygningsarbejder påbegyndes. Umiddelbart vil der efterfølgende skulle foretages en tilsvarende afdækning af værestedets bygning.

Følgende ønsker kan sættes i gang, da de ikke vil have indvirkning på gennemførsel af afdækningen af de bygningsmæssige forhold:

• Oprettelse af en økonomisk buffer på 50.000 kr. til uforudsete udgifter.
• Anskaffelse af nye træmøbler.

Følgende ønsker bør afvente afdækningen:

• Udskiftning af døre og vinduer ud mod havnen.
• Installation af udsugning.
• Montering af lydloft.
• Forbedring af betongulvet eller nye gulve.
• Fjernelse af en væg.
• Opgradering af køkkenfaciliteter.
• Forbedring af toiletforhold. Det ene toilet er så småt, at døren er fjernet, og på et andet toilet ønskes der genetablering af halvtag hen til toilettet

Arven på 565.260,73 kr. er øremærket til aktiviteter og initiativer, der skaber værdi for brugerne af Den Blå Lagune. Midlerne vil ikke påvirke kommunens øvrige budgetter.

Ikke relevant.

Boafgiftsloven.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget

Status på anvendelse af Hesselager Plejecenter efter sommeren 2026, når plejecentret lukker, og der skal findes en ny anvendelse af ejendommen.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at

• Status på dialog med OK-fonden vedrørende omdannelse af Hesselager Plejecenter til et botilbud på det specialiserede socialområde tages til efterretning.
• Det godkendes, at administrationen afsøger muligheden for hvorvidt ejendommen, der huser Hesselager Plejecenter kan omdannes til et boligprojekt.
• Det godkendes, at der bruges konsulentydelser til et skitseprojekt for omdannelse af ejendommen til boligprojekt.

Det er politisk besluttet at nedlægge Hesselager Plejecenter på grund af forhold vedrørende brandsikkerhed, og de udgifter, der er forbundet med at opdatere brandsikkerhedsforholdene til den målgruppe, der bor i boligerne på plejecentret. Svendborg Kommune har anvisningsret til boligerne på Hesselager plejecenter, og hæfter for huslejen i tomme lejemål overfor boligorganisationen Sydfyns Almene Boliger, der ejer ejendommen. Når alle boliger er fraflyttet, medfører det en årlig udgift til tomgangshusleje på 1,6 mio. kr. for Svendborg Kommune indtil der findes en anden anvendelse af ejendommen. Hertil kommer leje af servicearealer på 0,41 mio. kr. samt ejendomsudgifter på 0,25 mio. kr.

Administrationen har på foranledning fra Senior-, Social og Sundhedsudvalget haft en længerevarende dialog med OK-fonden med henblik på at afsøge mulighederne for, at Hesselager Plejecenter omdannes til et botilbud på det specialiserede socialområde. Ultimo februar 2025 har  OK-fonden meddelt administrationen, at de ikke kan gå videre med at omdanne Hesselager Plejecenter til et specialiseret botilbud. OK-fondens beslutning kommer efter grundige analyser og flere besigtigelser af ejendommen, og begrundes i økonomiske og strukturelle årsager herunder, at målgruppen for det specialiserede botilbud blandt andet vil kræve, at der laves omfattende brandsikring.

På baggrund af meldingen fra OK-fonden har administrationen været i kontakt med boligorganisationen Sydfyns Almene Boliger for at afsøge alternative muligheder for anvendelse af ejendommen. Sydfyns Almene Boliger har godkendt, at Svendborg Kommune afsøger mulighederne for udviklingen af et andet boligprojekt i ejendommen, som f.eks. et seniorbofællesskab.

Som en del af den afsøgende proces for anvendelse af ejendommen til boligformål, er der behov for at inddrage en ekstern rådgiver, der kan være behjælpelig med at foretage en kvalificeret vurdering af hvilke muligheder og udfordringer, der er for en omdannelse af ejendommen. Vurderingen skal danne grundlag for en videre dialog om udviklingen af ejendommen i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger. Det forventes, at konsulentydelsen overstiger 150.000 kr. Den samlede forventede udgift forventes ikke at overstige 200.000 kr. Formålet med skitseprojektet er at afsøge muligheden for omdannelsen af ejendommen til boliger, herunder et indledende skitseprojekt og en gennemgang af de lovgivningsmæssige rammer i forhold til planloven og byggeloven.

Udgifterne afholdes af Svendborg Kommune, og finansieres indenfor Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets eksisterende budget.

En omdannelse ejendommen vil have en positiv co2-konsekvens sammenlignet med et nybyggeri.

Kommunestyrelsesloven

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutning om etablering af et tidsafgrænset Fælles Fynsk Sundhedssekretariat som skal understøtte kommunerne i implementering af sundhedsreformen og understøtte kommunerne på Fyn i de kommende Sundhedsråd.

Direktionen indstiller at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget godkender etablering af et tidsafgrænset Fælles Fynsk Sundhedssekretariat som skal understøtte implementeringen af Sundhedsreformen.

Aftale om sundhedsreform 2024 medfører betydelige strukturelle ændringer på sundhedsområdet for kommunerne. Med reformen skal kommunerne overdrage en række sundhedsopgaver til regionerne. Dertil kommer at det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner og sygehus forankres i nye sundhedsråd med både regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter. Sundhedsrådene organiseres som stående udvalg under Regionsrådet og sekretariatsbetjenes af regionen.

På Fyn samles de ni kommuner i Sundhedsråd Fyn. Sundhedsråd Fyn vil bestå af 11 regionale repræsentanter og 10 kommunale repræsenter. De fynske kommuners repræsentanter får medansvar for udviklingen af de samlede sundhedsopgaver på Fyn i relation til OUH og hele regionen.

Sundhedsreformens strukturændring for det tværsektorielle sundhedssamarbejde har været drøftet i Borgmesterforum Fyn. Vurderingen er at det fremadrettet er af væsentlig betydning at kommunerne er godt koordineret ift. udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

I dag er der det Fælleskommunale Sundhedssekretariat som alle kommuner i Region Syddanmark er sammen om at finansiere. Derudover finansierer de fynske kommuner konsulenttimer ind i det fynske klyngesekretariat.

Borgmesterforum Fyn anbefaler at der i stedet etableres en ny fælles tidsafgrænset (2025 til medio 2027) sekretariatsfunktion det ’Fælles Fynsk Sundhedssekretariat’ som skal samarbejde med den regionale sekretariatsfunktion, og understøtte kommunerne ind i Sundhedsrådene. Desuden vil sekretariatet bistå kommunerne med:

-          En samlet koordineret, proaktiv og kompetent fynsk kommunal samarbejdspart i det nye sundhedsråd

-          En fælles kommunal forståelse af hvad sundhedsopgaven kræver af kommunerne, og hvordan opgaven bedst varetages i det nye nære sundhedsvæsen og i kommunerne

-          Fælles fokus på nye sektorovergange og gode sammenhænge mellem det regionale og kommunale ansvar, herunder fælles opmærksomhed på opgaveglidning – fx ift. midlertidige pladser og kommunal sygepleje

-          Sikring af at de nye sundhedstilbud giver borgerne social lige og geografisk nær adgang til sundhed på Fyn

-          At understøtte kommunerne med analyser, udkast til høringssvar, sammenligninger og beregninger, som hver enkelt kommune ellers skulle varetages hver for sig

Finansieringsmodel og ledelse 

Der lægges op til at udgifterne til Fælles Fynsk Sundhedssekretariat afholdes i 2025 (fra medio 2025) sideløbende med udgifter til henholdsvis Fælleskommunalt Sundhedssekretariat og det fynske klyngesekretariat, idet arbejdet i medfør af Sundhedsklyngerne fortsætter til og med 2025.

K22 og KKR er i proces med beslutning om fremtiden for det Fælleskommunale Sundhedssekretariat for alle kommuner i Region Syddanmark. Såfremt det besluttes at afvikle det Fælleskommunale Sundhedssekretariat, vil kommunerne kunne bruge den frigjorte økonomi i finansieringen af Fælles Fynsk Sundhedssekretariat.

Kredsen af sundhedsdirektørerne på Fyn anbefaler, at både Klyngesekretariatet og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat afvikles fra januar 2026.

Svendborg Kommune havde i 2024 udgifter svarende til ca. 172.000 kr. til sekretariatsbetjening ind i det tværsektorielle sundhedssamarbejde.

Udgifterne er fordelt på 76.641 kr. til hhv. det fynske klyngesekretariat og 95.417 kr. til det Fælleskommunalt Sundhedssekretariat.

Finansiering af Fælles Fynsk Sundhedssekretariat:

Forudsat at det besluttes i KKR at afvikle det Fælleskommunale Sundhedssekretariat vil

Svendborg Kommune fremadrettet årligt betale 288.271 kr. årligt svarende til 13 % af den samlede fynske udgift. Indtil medio 2027.

Hvis det besluttes i KKR at fastholde det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og der samtidig etableres Fælles Fynsk Sundhedssekretariat vil de fremadrettede årlige udgifter være 383.688 kr. Indtil medio 2027. 

Begge scenarier afholdes inden for Sundhedsafdelingens ramme.

Ej relevant

Sundhedsreform

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget

Sundhedsprofil for børn og unge 2025

Direktionen indstiller,

• at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget godkender at der gennemføres en sundhedsprofil for børn og unge i 2025 i Svendborg Kommune
• at sagen oversendes til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget til godkendelse.

Svendborg Kommune har i en årrække sideløbende med den landsdækkende sundhedsprofilundersøgelse for voksne, ”Hvordan har du det” gennemført en intern sundhedsprofilundersøgelse, der er målrettet børn og unge på 5., 7. og 9. klassetrin. Undersøgelsen har til formål at følge udviklingen i indikatorer for målgruppens sundhed og trivsel og har tidligere været gennemført 2013, 2017 og 2021.

Sundhedsafdelingen foreslår at gennemføre et nyt rul af undersøgelsen i løbet af anden halvår 2025 i samarbejde med skoleområdet.

Børne- og Ungesundhedsprofilen giver et øjebliksbillede af sundhedstilstanden blandt børn i Svendborg Kommune, som vi ikke har mulighed for at få på anden vis. De gentagende børne- og ungesundhedsprofiler giver mulighed for at arbejde systematisk med folkesundhed idet vi kan se på udviklingen over tid i forskellige indikatorer for sundhed og trivsel, samt identificere områder, hvor børn i Svendborg kommune adskiller sig fra regionen og på landsplan. Samtidig kan der udarbejdes rapporter på skoleniveau, som kan være et lokalt værktøj for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

Den nye Børne- og Ungesundhedsprofil for Svendborg vil således være relevant for Svendborg Kommunes arbejde med omsætningen af den kommende Folkesundhedslov, som forventes at træde i kraft ultimo 2027. I aftaleteksten for den kommende lov forpligtes kommunerne til at arbejde systematisk og på tværs af velfærdsområder med at styrke folkesundheden og mindske uligheden i sundhed. Der er fokus på strukturel forebyggelse, som handler om at skabe samfundsmæssige rammer og vilkår, der fremmer et godt helbred både fysisk og psykisk, frem for individuelt fokuserede indsatser.

Dataindsamling og formidling af resultater

Dataindsamlingen til en Børne og Ungesundhedsprofil vil ske via et spørgeskema på den digitale platform ”BørnUngeLiv” i en skoletime på kommunens folkeskoler og fri-/ og privatskoler.

Når data i 2025 er indsamlet, vil der blive udarbejdet en rapport og hovedresultaterne blive forelagt de poliske udvalg. Børne- og Ungesundhedsprofilen kan således være et udgangspunkt for den politiske prioritering og sætte rammen for, hvad der skal fokuseres på i forhold til den strukturel forebyggelse, folkesundhedsloven lægger op til. Rapporten kan desuden bruges som et opslagsværk for fagprofessionelle med tilknytning til børne- og ungeområdet og kan f.eks. anvendes til at målrette nye indsatser generelt og lokalt.

Der er ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser forbundet hermed.

Ikke relevant

Sundhedsloven

Senior-, Social og Sundhedsudvalget

Orientering om tilsyn på senior-, social- og sundhedsområdets tilbud i 2024.

Direktionen indstiller,

• At Senior-, Social- og sundhedsudvalget tager årsrapporten til efterretning.

I henhold til lovgivningen skal der føres tilsyn med tilbuddene på senior-, social- og sundhedsområdet. Tilsynets formål, opgave og form defineres nærmere i henholdsvis Retssikkerhedsloven, Socialtilsynsloven, Serviceloven og Sundhedsloven.

Der foretages derfor en række forskellige tilsyn med tilbuddene. Alt efter tilsynskompetencen gennemføres tilsyn enten af Socialtilsyn Syd, Styrelsen for Patientsikkerhed eller kommunens egne konsulenter.

Det overordnede formål med tilsynene er at påse, at borgerne modtager den hjælp, de er berettiget til samt at vurdere patientsikkerheden.

Administrationen udarbejder på baggrund af tilsynsrapporterne en årlig rapport til udvalget om de tilsyn, der er gennemfært i det forudgående år. Formålet med årsrapporten er at give et overblik over resultaterne af de tilsyn, der er blevet udført i 2024, og hvilke udfald tilsynene har haft i de enkelte tilbud. Årsrapporten er vedlagt som bilag.

Generelt viser tilsynene, at der er tale om velfungerende tilbud med en høj faglighed, hvor de politisk vedtagne kvalitetsstandarder overholdes. De deltagende borgere gav generelt udtryk for tilfredshed med tilbuddenes ydelser.

Årsrapporten har været i høring i henholdsvis Handicaprådet, Seniorrådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Høringssvar fra Handicaprådet og fra Rådet for Socialt Udsatte vedlægges.

ingen

ingen

Retssikkerhedsloven, Socialtilsynsloven, Serviceloven og Sundhedsloven.

Registrering og behandling af magtanvendelser i 2024 på Socialområdet og Ældreområdet.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget

• At beretning om registrering og behandling af magtanvendelser i 2024 tages til efterretning.

Servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten bygger på det enkelte menneskes ret til selv at bestemme – uanset om man har nedsat funktionsevne eller ej.

Formålet med reglerne om brug af magt over for voksne er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i retten til selvbestemmelse til det absolut nødvendige. Det er centralt hele tiden at tænke i forebyggelse af magtanvendelse. Brug af magt er undtagelsen og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk indsats.

I nogle situationer kan personalet være nødt til at gribe ind i retten til selv at bestemme af hensyn til borgerens værdighed, sociale tryghed eller af hensyn til andre. Hvis der gennemføres et indgreb, som borgeren ikke giver eller kan give sit samtykke til, er der tale om magt.

Lovgivningen for magtanvendelsesreglerne i serviceloven er ændret og der er indført nye reviderede retningslinjer gældende pr. 1. juli 2024 og 1. januar 2025. Ændringerne skal varetage hensynet til borgeren selv og hensynet til andre med henblik på at sikre, at personalet på blandt andet botilbud har de rette rammer til at drage omsorg for borgere, der ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger. Pr. 1. januar 2025 følger en række nye paragraffer, som skal afgøres i et nyetableret Social Fagligt Nævn.

Alle former for brug af magt skal registreres og indberettes. Beretning om registrering og behandling af magtanvendelser i 2024 er vedlagt som bilag. Alle lovændringer er beskrevet sidst i beretningen.

På Socialområdet har der i 2024 været en stigning i det samlede antal af registrerede magtanvendelser, herunder en stigning i magtanvendelser (uden hjemmel) fra 3 i 2023 til 18 i 2024. Der har i 2024 været et øget fokus på registrering af magtanvendelser. En bedre registreringspraksis vil give et mere retvisende billede af magtanvendelser på området samt øge muligheden for opsamling på den borgernære praksis, som i sidste ende højner borgerens retssikkerhed i forbindelse med magtanvendelser.

Udover det øgede fokus på registreringspraksis, har der også været fokus på magtanvendelser, der udføres på baggrund af faglige vurderinger og kendskab til borgerens handlemønster, for eksempel at der skrides til handling før borgeren forvolder skade på andre eller sig selv. I 2024 er sådanne handlinger kategoriseret som magtanvendelse uden hjemmel, mens det er pr. 1. januar 2025, er kategoriseret, som magtanvendelse med hjemmel. 

Beretningen er sendt i høring i henholdsvis Handicaprådet og Seniorrådet. Høringssvar fra Handicaprådet er vedlagt som bilag og begge høringssvar forelægges for udvalget på mødet.
 

Ingen

Ikke relevant

Serviceloven kapitel 24 (a-d) §§ 123-136f, §§137g-137j

Senior- Social- og Sundhedsudvalget

Svendborg Kommune er blevet udvalgt til at deltage i et treårigt projekt med Madkulturen og en række øvrige nationale institutioner. Projektet hedder: ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” og skal fremme sund og grøn mad i børnefamilier.

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Direktionen indstiller til Teknik, og Miljøudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, samt Erhvervs- og Turismeudvalget, at

• orientering om Svendborg Kommunes deltagelse i projektet ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” med Madkulturen tages til efterretning.

Hen over efteråret 2024 har Svendborg Kommune, efter henvendelse fra Madkulturen, arbejdet for at blive inkluderet i det treårige projekt ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” med fokus på sund og grøn mad i børnefamilier. Madkulturen deltog i et direktionsmøde i september 2024. Svendborg Kommune sendte herefter en ”Request for proposal” og senere en interessetilkendegivelse til Madkulturen.

Ud over Madkulturen og Svendborg Kommune deltager Fødevarestyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, DR, Kolding Kommune og Slagelse Kommune.

Madkulturen har siden opnået finansiering til projektet fra Novo Nordisk Fonden og Nordea Fonden. Projektet løber i tre år i 2025-2027.

Lokalt foregår aktiviteterne i projektet i udvalgte skoler, SFO’er, foreninger, almene boligområder, kantiner og detailkæder. Nationalt vil projektet bestå af læringsindhold på diverse medier, forbrugertests og undervisningsmateriale til madkundskab.

Madkulturen skriver blandt andet i ansøgningen, at:

”Udover at ændre madvaner hos børn og forældre i de tre Living Labs, har de tre lokale nedslag som overordnet mål at tjene som et eksempel og et ’undersøgelsesrum’ på effekten af en multikomponent indsats som metode til at ændre børnefamiliers madvaner. En ekstern evaluator vil følge virkningen af indsatsen i de tre kommuner. Med viden der publiceres videnskabeligt, vil den eksterne evaluator sikre valid dokumentation og dybere forståelse for målgruppens udbytte af de forskellige aktiviteter og den multikomponente indsats som helhed, herunder målgruppens forbedrede forudsætninger for at spise og handle ind til grønnere og sundere aftensmåltider. Viden der udbredes til relevante nationale og lokale aktører på området og som styrker, at indsatsen på sigt kan forankres og accelereres i landets øvrige kommuner”.

Administrationen ser mange muligheder for at koble projektet til eksisterende dagsordener og aktiviteter, herunder for eksempel LOMA, Ørkildmarked, Cittaslow, Kulinarisk Sydfyn, Grøn Skole, madfællesskaber under Boligsocial Helhedsplan og klimahandleplanens indsats vedrørende klimavenlig mad.

De deltagende afdelinger i projektet er Skole og Uddannelse, Kultur og Fritid, Boligsocial Helhedsplan, Erhvervskontoret, Sundhedssekretariatet, Kommunikation, samt Klima, Natur og Miljø.

Der nedsættes en tværgående projektgruppe til at forestå projektet.

Madkulturen udsendte pressemeddelelse om projektet 6. februar 2025. Den var forinden koordineret med administrationen.

Svendborg Kommune modtager samlet en million kroner til deltagelse i projektet fra 2025-2027. Dertil bidrager kommunen med et tilsvarende beløb. Kommunens medfinansiering sker primært i form af timer, men også i form af udlån af lokaler til projektaktiviteterne, samt hvis der bruges midler på øvrige omkostninger, aktivitetsmidler og lignende. Desuden kan allerede igangværende aktiviteter medgå som medfinansiering, hvis der kan integreres et fokus på grøn og sund mad til børnefamilier, og der kan argumenteres for gode synergier.

Fødevarers CO2-udledning indgår i kommunens CO2-opgørelse på virksomhedsniveau. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Projektet ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” vil forhåbentlig påvirke de involverede børnefamiliers madvaner hen imod sundere og mindre klimabelastende mad.

Klimahandleplan 2022.

Teknik, og Miljøudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget.

Indstillingen blev godkendt.

Taget til efterretning.

Orienteringen tages til efterretning.

1. Orientering fra udvalgsformanden
2. Orientering fra udvalgsmedlemmerne
3. Orientering fra administrationen