Senior- Social- og Sundhedsudvalget

Godkendt.

Forhøjelse af det kommunale driftstilskud til den selvejende institution Strandlyst til finansiering af brandkrav på servicearealer.

Det indstilles, at:

• Det kommunale driftstilskud til den selvejende institution Strandlyst plejecenter forhøjes med 46.379 kr. fra og med 2025. Forhøjelsen vedrører servicearealerne
• Merudgiften finansieres af ældreområdets samlede budget

Bestyrelsen for den selvejende institution Strandlyst har anmodet Svendborg Kommune om en forhøjelse af det kommunale driftstilskud med 46.379 kr. til at dække huslejeudgifter på servicearealerne som følge af brandsikring af Strandlyst.

Den selvejende institution Strandlyst lejer plejecenteret af J.B. Wiggers Ejendomme. Lejeaftalen for boligdelen reguleres gennem en lejekontrakt mellem udlejer af boligerne og Strandlyst, mens lejevilkårene for servicearealerne reguleres i driftsoverenskomsten mellem Svendborg Kommune og Strandlyst plejecenter.

En brandgennemgang af ejendommen i 2021 viste behov for udgiftstunge brandforbedringer. Som led i brandsikringen blev der aftalt en forbedringsregulering af huslejen med udlejer J.B. Wiggers Ejendomme, hvilket blev formaliseret i allonge nr. 3 til lejeaftalen mellem udlejer og Strandlyst plejecenter.

Senior- Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 27. september 2022 denne allonge, idet driftsoverenskomsten mellem Svendborg Kommune og den selvejende institution Strandlyst plejecenter kræver kommunal godkendelse af ændringer i lejeaftalens vilkår.

Af det pågældende dagsordenspunkt fremgik det, at huslejereguleringen for servicearealerne kunne dækkes inden for det eksisterende kommunale driftstilskud til Strandlyst plejecenter. Det har dog vist sig ikke at være muligt, hvorfor bestyrelsen for den selvejende institution Strandlyst anmoder om en forhøjelse af det kommunale driftstilskud, svarende til udgifterne til brandsikring af servicearealerne. Huslejereguleringen fordeles mellem boligdelen og servicearealer i forhold til BBR-opdelingen.

Ved at kompensere Strandlyst plejecenter for de øgede huslejeudgifter på servicearealerne som følge af brandsikringen sikres økonomisk lige vilkår mellem Strandlyst plejecenter og de kommunale plejecentre ifb. brandsikring.

Ifølge lejeloven skal huslejen i ustøttede private plejeboliger, som Strandlyst, være sammenlignelige med de kommunalt støttede ældre- og plejeboliger. Efter den samlede brandsikring er gennemført, udgør den gennemsnitlige husleje pr. m2 i boligerne på Strandlyst 113,9 kr. Til sammenligning er m2-prisen på Ollerup plejecenter 121,6 kr. efter brandsikringen. Ollerup plejecenter kan på flere punkter sammenlignes med Strandlyst, herunder stand og bygningstype i form af etageejendom.

Den økonomiske konsekvens for beboerne afhænger af den enkelte beboers formue. For beboere med en formue på 2 mio. kr. eller derover, vil huslejestigningen efter boligydelse udgøre 91 kr./månedligt for en lejlighed på 70 m². Ved en formue på op til 0,5 mio. kr. udgør den månedlige huslejestigning 22 kr. pr. beboer. Se en mere detaljeret oversigt for huslejestigninger ved forskellige formuer og boligstørrelser samt estimeret boligydelse i bilag 1 (Bilag 1. Oversigt over økonomiske konsekvenser for beboerne).

Oversigt af huslejeniveauet ved en formue på 0,5 mio. kr.

Det årlige kommunale driftstilskud til den selvejende institution Strandlyst plejecenter forhøjes med 46.379 kr. i 2024-priser vedrørende servicearealer. Forhøjelsen træder i kraft fra og med 2025, og skal finansieres af ældreområdets samlede budget. I denne beregning forudsætter Svendborg Kommune at aftalerne i allonge nr. 3 mellem J.B. Wiggers og den selvejende institution Strandlyst Boliger fastholdes.

Ingen

Godkendt.

Orientering om, at de ni overordnede retninger i masterplanen for det sociale område er omsat til handleplaner med henblik på at understøtte implementeringen.

Direktionen indstiller

At Senior-, Social-, og Sundhedsudvalget tager orienteringen om handleplanerne for masterplanen for det sociale område til efterretning.

I foråret 2024 blev masterplanen for det sociale område politisk vedtaget. Masterplanen sætter retningen for det sociale område i Svendborg Kommune frem mod 2027, og er det kompas, som Socialafdelingen er forpligtet til at styre efter.

De ni overordnede retninger i masterplanen er:

1. borgerne får en sammenhængende indsats ved, at der er en velkoordineret plan mellem relevante afdelinger, så alle arbejder i samme retning og ud fra samme mål.
2. borgerne oplever en veltilrettelagt overgang i alle livsfaser ved, at overgangen er med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, mål og ønsker – særligt i forbindelse med overgangen fra ung til voksen.
3. borgersamarbejdet styrkes yderligere ved at kompetenceudvikle medarbejderne i det gode borgermøde.
4. borgernes muligheder for aktivitet, deltagelse og beskæftigelse øges ved at videreudvikle samarbejdet til det frivillige område og de lokale virksomheder.
5. borgernes muligheder for fysisk, psykisk og social sundhed styrkes ved at opkvalificere den sundhedsfaglige indsats, fremme meningsfulde  fællesskaber og bygge bro mellem tværgående sundhedsindsatser.
6. borgerne får den rette støtte ved at tilbyde hurtig og forebyggende hjælp, have brede og fleksible tilbud samt basere Socialafdelingens indsatser på den nyeste viden om, hvad der virker.
7. borgere i hjemløshed får tilbudt en bolig, hvilket blandt andet opnås ved, at der indgås en ny anvisnings- og udlejningsaftale med boligforeningerne. 
8. Socialafdelingen har en god økonomi ved at fremme omkostningsbevisthed, styrke datainformeret ledelse og sikre, at der så vidt som muligt er de rette tilbud i kommunen.
9. Socialafdelingen er en fleksibel arbejdsplads og et attraktivt uddannelsessted med forpligtende arbejdsfællesskaber og mulighed for kompetenceudvikling.

De ni overordnede retninger i masterplanen er nu omsat til handleplaner med henblik på at understøtte implementeringen. Handleplanerne er vedlagt som bilag. Der er en årlig politisk opfølgning på masterplanen. Dette er første opfølgning, hvor der redegøres for projekter og initiativer, der er igangsat i 2024 samt for de projekter og initiativer, der er i pipelinen for 2025 og 2026.

Sagen gennemgås nærmere på mødet.

Ingen.

Ingen.

Ingen.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Taget til efterretning.

Stillingtagen til Social- og Boligstyrelsens afrapportering

Det indstilles,

• at afrapporteringen på Social- og Boligstyrelsens CU vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling godkendes.

Den centrale udmelding fra Social- og Boligstyrelsen

I 2019 bad styrelsen med en CU første gang kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til udfordringerne på det sikrede tilbud Kofoedsminde. Målgruppen på Kofoedsminde er borgere med udviklingshæmning, der har begået alvorlig kriminalitet, og som er anbragt efter domstype 1 og domstype 2, samt i varetægtssurrogat.

På baggrund af CU’en i 2019 meldte kommunerne tilbage til styrelsen, at man havde tillid til Kofoedsmindes håndtering af opgaven. I styrelsen er man dog fortsat af den opfattelse, at der er problemstillinger på Kofoedsminde, der skal håndteres. Styrelsens vurdering er baseret på data indhentet medio 2022.

Styrelsen har derfor den 22. november 2023 udsendt en CU vedr. borgere med udviklingshæmning og dom til fornyet behandling i kommunerne. Her beder styrelsen om, at kommunerne fremlægger en samlet koordineret løsning til borgerne i målgruppen. Herunder med bedst mulig sammenhæng til den øvrige tilbudsstruktur samt faglige forhold. Styrelsen beder endeligt kommunerne om at beskrive en samlet løsning for etablering af et sikret tilbud i Vestdanmark.

Afrapportering som besvarelse af den fornyede behandling

Til udarbejdelsen af en samlet og koordineret besvarelse har der på tværs af de fem rammeaftalesekretariater været nedsat en administrativ styregruppe og arbejdsgruppe. Der i forbindelse med udarbejdelse af afrapporteringen indsamlet aktuel og uddybende viden både kvantitativt (opdateret data vedr. borgere på Kofoedsminde, medarbejdersammensætning mm.) og kvalitativt (via interviews og møder).

Hovedkonklusionen i afrapporteringen er, at der ikke er behov for at bygge et sikret tilbud i Vestdanmark til borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling. Styregruppen er på baggrund af de opdaterede data og udviklingsplaner således uenig i, dels at Kofoedsminde ikke har de fysiske og faglige rammer ift. at dække behovet for sikrede pladser på landsplan, dels at forsyningen bør sikres via etablering af et tilbud i Vestdanmark. De faglige rammer på Kofoedsminde vurderes således at være tilfredsstillende. Styregruppen redegør desuden for, at udvidelsesmuligheder på Kofoedsminde kombineret med andre tiltag (uddybet nedenfor) ikke nødvendiggør etableringen af et sikret tilbud i Vestdanmark.

Styregruppen har afdækket udviklingen i belægningen på Kofoedsminde fra 2014-23. Udviklingen viser, at det stort set i alle årene har været nødvendigt at øge antallet af pladser. Væksten i antallet af borgere med domstype 1, domstype 2 og borgere i varetægtssurrogat har dog været forskellig, så den er mest markant for borgere i varetægt og dernæst for borgere med domstype 2.

Det er styregruppens vurdering, at der er behov for at udvide kapaciteten af §108-pladser til borgere med domstype 2 til anbringelse i åbent tilbud. Udover at denne målgruppe er størst, så kan disse borgere bo andre steder end i tilknytning til Kofoedsminde og dermed med mulighed for at være tættere på de nærområder, de kommer fra. En øget kapacitet vil ligeledes bidrage til muligheden for at skabe et øget flow på pladserne på Kofoedsminde. Det er aktuelt vurderingen på Kofoedsminde, at 15 borgere kan udsluses fra Kofoedsminde. Derved vil presset på Kofoedsminde mindskes. Det er tillige styregruppens vurdering, at der med et fokuseret arbejde på udvikling af faglige metoder og et tættere samarbejde mellem kommunerne og Kofoedsminde er potentiale for højere grad af udslusning end det niveau, der har været kendetegnende de seneste år. Styregruppen ser gerne, at styrelsen deltager i dette faglige udviklingsarbejde.

Styregruppen foreslår også, at der kigges nærmere på de økonomiske incitamenter, der knytter sig til placeringen af borgere med domstype 2 på Kofoedsminde. Kofoedsminde finansieres i dag via en objektiv finansiering. Styregruppen foreslår, at alle borgere med en domstype 2, fremover skal være takstfinansieret. Det er forventningen, at det kan understøtte flowet. En nærmere takstmodel er ikke beskrevet i afrapporteringen, men vil skulle udarbejdes særskilt.

Styregruppen anbefaler også, at der indledes en dialog med staten om udviklingen i antallet af borgere i varetægtssurrogat på Kofoedsminde. Denne målgruppe har været i kraftig vækst i perioden. Det er styregruppens vurdering, at den alternative placering af disse borgere er i tilknytning til statsfængslerne og dermed en statslig opgave. Såfremt Kofoedsminde ikke skal rumme borgere i varetægtssurrogat mindskes presset selvsagt tilsvarende.

Da det i forbindelse med styregruppens arbejde og dialog med Region Sjælland, der er driftsherre for Kofoedsminde, er blevet afdækket, at der er sket en betydelig faglig udvikling, ligesom der eksisterer aktuelle udviklingsplaner og yderligere udviklingsmuligheder i området omkring Kofoedsminde, fremlægger styregruppen en grundmodel med to trin. Grundmodellen forventes både at kunne imødekomme kapacitetsudfordringerne frem til 2035 og opfylde de faglige krav til højt specialiserede tilbud:

• Trin 1 dækker over udvidelse af pladser på Kofoedsminde samt øget udslusning af borgere med domstype 2 fra sikrede pladser på Kofoedsminde til åbne SEL § 108 tilbud frem til 2035. Dermed håndteres stigningen i pladsbehovet inden for de eksisterende rammer på Kofoedsminde.

• Trin 2 dækker et forslag om at udvide kapaciteten på SEL § 108-tilbud med 20 pladser til målgruppen af borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i et åbent tilbud. Flere § 108-pladser skal bidrage til, at flere i målgruppen anbringes her fremfor på en sikret plads.

Af centrale præmisser for styregruppens anbefalinger gælder følgende:

1)     Finansieringen af alle borgere med domstype 2 ændres fra objektiv finansiering til takstfinansiering.

2)     Øget samarbejde om udslusning af borgere fra Kofoedsmindes sikrede pladser.

3)     Staten skal afsætte puljer til finansiering af etablering af de nye pladser og byggeriet skal friholdes fra anlægsloftet. Derudover skal kommunerne tilføres økonomi til drift af det øgede antal domsanbragte.

Idet Social- og Boligstyrelsen har bedt kommunerne beskrive, hvordan et vestdansk sikret tilbud kan etableres, har styregruppen i tillæg hertil udarbejdet et sådant forslag.

Det er styregruppens anbefaling, at et eventuelt nyt sikret tilbud i Vestdanmark skal finansieres på samme måde som Kofoedsminde, hvilket indebærer objektiv finansiering gælder for beboere med en domstype 1 og i varetægtssurrogat, mens det anbefales, at beboere med en domstype 2 overgår til takstfinansiering. Styregruppen anbefaler, at et eventuelt vestdansk sikret tilbud bygges til 40 borgere for at sikre et fagligt og økonomisk rentabelt tilbud. Der estimeres en samlet anlægsudgift på 200-250 mio. Kr.

Styregruppen anbefaler en løbende tværkommunal evaluering af området i samarbejde med styrelsen og Region Sjælland, der er driftsherre for Kofoedsminde.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget

Godkendt.

Orientering om opstart og projektorganisering i forbindelse med opførelse af 8-10 skæve boliger.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget,

At orienteringen vedrørende status for skæve boliger tages til efterretning.

Der er i Bolighandlingsplanen for socialområdet og i Masterplanen for socialområdet fokus på, at Svendborg Kommune i højere grad end i dag kan bistå borgere i hjemløshed med at etablere sig i egen bolig. En bolig, der både økonomisk og socialfagligt honorerer de behov, som hjemløse borgere har og oplever – også de mest udsatte.

Kommunalbestyrelsen har i budgetforliget for 2025 afsat 2,0 mio. kr. til opførelse af ca. 8-10 nye såkaldte skæve boliger i samarbejde med boligforeninger, der kan imødekomme målgruppens komplekse problemstillinger. Etableringen af de skæve boliger sker i samarbejde med det almene boligselskab, Sydfyns Almene Boliger, som er en fusion mellem fire almene boligselskaber, der trådte i kraft 1. januar 2025.

Opførslen af de 8-10 skæve boliger er forankret i en styre- og arbejdsgruppe, hvor der er repræsentation på tværs af direktørområder i Svendborg Kommune og fra det almene boligselskab, Sydfyns Almene Boliger. Styre- og arbejdsgruppen skal sikre, at de nødvendige faglige og tekniske kompetencer er til rådighed i forbindelse med opførslen af boligerne, at der sker borgerinddragelse, og at projektet løbende er i fremdrift. I december 2024 blev der afholdt et opstartsmøde med relevante aktører og interessenter fra både arbejds- og styregruppe.

Boligselskabet, Sydfyns Almene Boliger, har tilkendegivet interesse for at være bygherre på projektet med opførslen af de 8-10 skæve boliger. Tilkendegivelsen fra boligselskabet er betinget af, der søges midler til opførelse af boligerne hos Social- og Boligstyrelsen, og at ansøgningen imødekommes. Det indledende fokus i projektet er derfor på at sikre, at forudsætningerne for ansøgningen opfyldes hurtigst muligt.

Første skridt er at finde en egnet bynær byggegrund. Det anbefales, at skæve boliger bygges bynært, da boligerne ellers ikke har målgruppens interesse. Lovgivningsmæssigt kan der stilles en kommunal grund vederlagsfrit til rådighed for projektet. De potentielle byggegrunde screenes ud fra et økonomisk, socialfagligt og planfagligt perspektiv, hvor der tages hensyn til både de kommende beboere, naboer og lokalområdet.

Det forventes, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for at realisere projektet med at bygge 8-10 skæve boliger. Lokalplanlægningen, herunder den offentlige høring vil forventeligt tage op imod et år og muligvis længere. Herefter kan den endelige projektering forud for opførelsen af de skæve boliger påbegyndes.

Der vil løbende ske politisk inddragelse herunder i forbindelse med endeligt valg af byggegrund, hvilket forventeligt vil være i løbet af foråret 2025 samt når de 2 mio. kr., der er afsat i budgetforliget 2025 til skæve boliger skal frigives.

De 2 mio. kr. der er afsat ved Budgetforlig 2025 forventes anvendt i 2025 til understøttelse af realiseringen af projektet med at opføre 8-10 skæve boliger.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt

Almenboligloven og bekendtgørelsen om skæve boliger

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget

Taget til efterretning.

Orientering om projekt ’Fælles om unge’ med henblik på at administrationen får udvalgenes opbakning til konkrete forhandlinger med Den Sociale Investeringsfond(DSI) om et fælles socialt investeringsprojekt på ungeområdet i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget:

-          At udvalgene tager den overordnet projektidé om ’Fælles om unge’ til efterretning

-          At udvalgene på baggrund af den overordnet projektidé godkender administrationens videre dialog med DSI om udfærdigelse af et færdigt oplæg til en investeringscase angående ’Fælles om unge’

I forbindelse med budgetforliget for 2024 blev det besluttet, at der skal være en opmærksomhed på tiltag, der kan reducere udgiftsvæksten på områder, hvor Svendborg Kommune har særlige udfordringer eller hvor et styrket fokus kan bidrage til færre udgifter i fremtiden. Som led i udmøntning af denne aftale har Økonomiudvalget tidligere bedt fagområderne om forslag til hvordan der kan skabes muligheder for en tværgående politisk prioritering blandt andet ved hjælp af investeringsmodeller.

Stående på dette grundlag har der i administrationen, på chefniveau, været nedsat en arbejdsgruppe, som konkret har set på muligheder for en nærmere formulering af en investeringscase på ungeområdet i samarbejde med DSI. Der er et administrativt ønske om fokus på ungeområdet, som følge af, at Svendborg Kommune generelt ligger højere end landsgennemsnittet når det kommer til unge uden for uddannelse og beskæftigelse. På denne baggrund er det derfor administrationens indstilling, at der arbejdes videre med en investering til nedbringelse af antallet af unge uden tilknytning til uddannelse og job i de kommende år gennem en styrket forebyggende tilgang. Formålet med indsatsen er således at reducere antallet af unge i den såkaldte restgruppe, dvs. unge uden for job og uddannelse. Der kan være flere forskellige fordele, hvis dette lykkes. Dels kan det være afgørende for de unges fremtid på længere sigt at få en god start på voksenlivet, dels er restgruppen udgiftstung for Svendborg Kommune i relation til udgifter til overførsler, indsatser til beskæftigelsesområdet, indsatser til det specialiserede socialområde og tabte skatteindtægter

Projektidé

’Fælles om unge’ indebærer en forholdsvis tidlig forebyggende indsats, idet indsatsen omfatter unge ned til 13 år. Målgruppen består således af 13-19-årige, som enten er udenfor job eller uddannelse, eller som vurderes at være i høj risiko for senere at komme det.

Projektet står på tre centrale ambitioner:

-          Et ønske om at tilgå målgruppen med nye redskaber i et længere tidsperspektiv

-          Et ønske om at kapacitetsopbygge organisationen med viden om en tidligere og styrket fælles indsats for målgruppen på tværs af fagforvaltninger Familie, Børn og Unge, Borger og Arbejdsmarked samt Socialafdelingen

-          Et ønske om fokus på at skabe bedre resultater og effekter for målgruppen, som samtidig vil have en økonomisk positiv betydning for Svendborg Kommune og samfundet generelt

Investeringen omfatter to overlappende og sammenhængende elementer:

• Ungetovholdere: De unge i målgruppen tildeles en ungetovholder, som har til opgave dels at støtte den unge i at navigere i forhold til job, uddannelse og de udfordringer, der i øvrigt har betydning for den unges muligheder for at lykkes, dels at koordinere indsatser på tværs i relation til den unge mellem skole, UU, uddannelse, børnefamilieområdet, det specialiserede voksenområde og jobcentret.
• Et mødested: Der etableres et mødested. Stedet skal udgøre en base for såvel medarbejdere som de unge og målet er at skabe en ramme for et fællesskab mellem de unge. Mødestedet etableres på og sammen med Svendborg Ungdomsskole, og skal udgøre en tryg base for målgruppen. En base hvor ungetovholdere og målgruppen kan finde sammen om både formelle og uformelle aktiviteter med fokus på fællesskabet. En base som kan danne rammen om f.eks. vejledningsfaglige aktiviteter, fritidsjobvejledning eller andre relevante gruppeforløb i ikke-kommunale rammer. En base som med tiden vil kunne understøtte brobygning over til Ungdomsskolens almene tilbud eller til det øvrige kultur- og fritidsliv.

Investeringen er designet på baggrund af erfaringer fra kommunens tidligere partnerskabsprojekt ”Ung på Vej” samt fra tilgangen motivationspaletten og relationelvelfærd, som både Esbjerg Kommune og Aarhus Kommune har dokumenteret gode resultater med i arbejdet med unge.

Investeringsprojektet forventes etableret med en femårig projektperiode med administrativ forankring hos chefen for Familie, Børn og Unge. Den strategiske styring af projektet vil udgøres af en gennemgående styregruppe med chefer fra de øvrige involverede chefområder, dvs. chefen for Borger og Arbejdsmarked, chefen for Socialområdet, chefen for Skoler og Uddannelse samt chefen for Kultur og Fritid. Den operationelle del af projektorganisationen vil blive nærmere fastlagt i en videre dialog med DSI, men forventes aktuelt udgjort af to ungetovholdere samt nødvendig projektledelse.

Administrationen har i den foreløbige projektmodning haft flere dialoger med DSI, om investeringsoplægget. Administrationen har nu brug for en godkendelse til at der kan indledes konkrete forhandlinger med DSI om et muligt fælles socialt investeringsprojekt med afsæt i ideen om ’Fælles om unge’. Det er målet at de konkrete forhandlinger med DSI skal munde ud i en færdig investeringskontrakt, som til foråret vil blive fremsendt til udvalgenes endelige behandling.

De nærmere økonomiske forhold vil blive klarlagt i næste fase af dialogen med DSI. Der er vedlagt et bilag fra Komponent angående generel beskrivelse af sociale investeringer.

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget

Indstillingen godkendt.

Orienteringen tages til efterretning og den videre dialog godkendes.

Med afsæt i Udviklingsstrategi 2023 – Fra mere til bedre og beslutningen i Kommunalbestyrelsen den 29. august 2023 er der udarbejdet et forslag til Kommuneplan 2025-2037. Der skal træffes beslutning om at sende kommuneplanforslaget i offentlig høring.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse anbefales,

• at godkende forslag til Kommuneplan 2025-2037 med tilhørende miljøvurdering og sende forslaget i 8 ugers offentlig høring.

Direktionen indstiller til Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget

• at orienteringen om sagen tages til efterretning.

Baggrund

Kommuneplanen er en fysisk plan for kommunens udvikling de næste 12 år. Med kommuneplanen fastlægger Kommunalbestyrelsen hvilke konkrete mål og retningslinjer, der er for kommunens fysiske udvikling og samtidig fastlægges rammer for lokalplanlægning for hvordan byer og landområder må anvendes og bebygges.

Udviklingsstrategi 2023, som også er kommunens planstrategi, danner grundlag for forslaget til Kommuneplan 2025-2037.

I den nye kommuneplan er der således arbejdet med at sikre de fysiske rammer for at understøtte udviklingen inden for de i udviklingsstrategiens udpegede styrker: Naturen, Det maritime, Turisme, Uddannelse, Kultur og bevægelse. Derudover er der arbejdet med temaerne Klima og Byudvikling og bosætning, da de også er afgørende temaer for den fysiske udvikling i Svendborg Kommune.

Indhold og væsentlige ændringer

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig med udviklingsstrategien den 29. august 2023, at der skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplanen. Følgende temaer er revideret:

• Byudvikling og bosætning
• Erhverv
• Detailhandel
• Bevaringsværdige bygninger
• Turisme og Fritid
• Kysten og det åbne land
• Klima
• Teknik og miljø
• Generelle rammebestemmelser

En redegørelse for hvilke ændringer der er foretaget i kommuneplanens temaafsnit og generelle bestemmelser for lokalplanlægning fremgår af Bilag 2 (Bilag 2. Redegørelse for ændringer i temaafsnit). Redegørelse for ændringer af kommuneplanrammer for lokalplanlægning fremgår af Bilag 3 (Bilag 3. Redegørelse for ændrede kommuneplanrammer).

Inden for de reviderede temaer er der fortaget følgende væsentlige ændringer:

Byudvikling og bosætning

• Ændringer i bymønster og landsbyafgrænsninger, som er styrende for hvilken udvikling der kan være i kommunens byer.
• Boligrækkefølgeplanen er tilpasset således, at udnyttede områder er taget ud. Nye områder er lagt ind og enkelte steder er der foretaget en omprioritering i rækkefølge 1 og 2.
• Svendborg Havn som prioriteret byudviklingsområder er opdateret jf. Udvilklingsplan for Fremtidens Havn 2025 og rammerne for Svendborg Havn er ligeledes ændret.
• Nye retningslinjer og udpegninger for bynatur
• Der er udlagt tre nye arealer til boligområder og der er tilsvarende udtaget arealer til boligformål i tre rammer.
• Fem rammer er ændret til centerformål fra andre tidligere anvendelser.
• Tre rammer til offentlige formål er udvidet.

Erhverv

• Erhvervsområde ved Ny Fåborgvej er udpeget som produktionserhverv
• Nye retningslinjer for og udpegninger af færge- og erhvervskaj samt havneerhverv
• Udpegning af en risikovirksomhed (biogasanlægget på Tåsinge).
• Tre rammeområder til erhvervsformål er reduceret.

Detailhandel

• Lokalcenter Vindeby er udvidet geografisk
• Skårup Bymidte er konverteret til et lokalcenter

Bevaringsværdige bygninger

• Inden for kulturmiljøet i Hesselager er der udpeget 50 bevaringsværdige bygninger.
• På Svendborg Havn er der udpeget 114 bevaringsværdige bygninger.

Turisme og Fritid

• Nye turistpolitiske overvejelser
• Udpegning af et nyt turistcenter ved Valdemars Slot
• Nye udpegninger for rekreative stier
• Mulighed for campingpladser til autocampere i tre lystbådehavne
• Der er udlagt fire nye rammer til rekreative formål
• En rekreativ ramme er reduceret, mens en rekreativ ramme er aflyst.

Kysten og det åbne land

• Større ændringer i udpegningen af Grønt Danmarkskort, herunder flere udpegninger af fremtidig natur samt udpegninger af potentielle strandenge
• Nye udpegninger af lavbunds- og vådområder.
• Ny udpegning af større sammenhængende landskaber

Klima

• Opdatering af indsatsområder samt nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder, der oversvømmes med nedbør
• Opdatering af indsatsområder samt nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder der oversvømmes med havvand
• Nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder der er påvirket af terrænnært grundvand

Teknik og miljø

• Opmærksomhedszone omkring eksisterende fjernvarmeanlæg samt retningslinjer for varmepumper
• Opmærksomhedszone omkring eksisterende hovedtransformerstationer
• En udpegning til fælles biogasanlæg er udtaget.
• Opdaterede retningslinjer for vindmøller og solenergianlæg

Generelle rammebestemmelser for lokalplanlægning

• Der er tilført tre nye boligtypologier for kompakte boligområder
• Nyt krav om maks. grundstørrelser for åben-lav boliger
• Parkeringsnormen er nedsat for boliger inden for en udpeget stationnærhedszone
• Parkeringsnormen er generelt nedsat for tæt-lav boliger
• Cykelparkeringsnormen er sat op for etageboliger
• Der er nye krav til bynatur
• Der er nye krav til en biofaktor, som er differentieret på anvendelsestyper.

For de øvrige temaafsnit er der foretaget en teknisk ajourføring og tilpasning jf. ny lovgivning.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljøvurdering af forslaget til kommuneplanen. Miljøvurderingen offentliggøres samtidig med forslag til kommuneplan. Miljøvurderingen fremgår af Bilag 5 (Bilag 5. Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2025-2037).

I miljøvurderingen undersøges den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet som planen kan give anledning til. I miljøvurderingen konkluderes det, at planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, og at der ikke vil være behov for afværgeforanstaltninger.

En miljøvurdering følger det planmæssige hierarki, og da kommuneplanen er en overordnet plan, der sætter overordnede rammer for udviklingen, er miljøvurderingen af planen også gennemført på et overordnet niveau. Når der efterfølgende udarbejdes lokalplaner og konkrete projekter, vil der kunne gennemføres mere konkrete vurderinger af påvirkningen af miljøet.

Proces og offentlig høring

Kommunalbestyrelsen har indkaldt idéer og forslag til kommuneplanarbejdet i en forudgående høring i perioden fra den 17. april til den 12. juni 2023. Og særligt for detailhandelstemaet i perioden 7. juni til og med den 23. juni 2024. Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. august 2023, hvilke idéer og forslag der skulle indgå i det videre arbejde med kommuneplanen og som administrationen skulle undersøge nærmere. For detailhandelstemaet besluttede Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 13. august 2024 hvilke idéer og forslag der skulle indgå i det videre arbejde kommuneplanen og som administrationen skulle undersøge nærmere.

Hvidbogen som fremgår af Bilag 4, Hvidbog - forslag til Kommuneplan 2025-2037, indeholder et kort referat af de indsendte idéer og forslag, som Kommunalbestyrelsen og udvalget har ønsket der skulle arbejdes videre med.

Af hvidbogen fremgår administrationens vurdering af om ønsket skal indgå i forslag til Kommuneplan 2025-2037, og hvad der konkret er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2025-2037. De idéer og forslag som Kommunalbestyrelsen og udvalget har besluttet ikke skulle indgå i det videre arbejder, fremgår ikke i hvidbog.

Det anbefales at kommuneplanforslaget fremlægges i en offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden vil der blive afholdt ét fysisk borgermøde den 11. marts 2025. Derudover vil der evt. blive afholdt et webinar. Administrationen vil deltage i relevante rådsmøder og der vil blive kommunikeret om kommuneplanforslaget i diverse medier.

Kommunalbestyrelsen forventes at få fremlagt et kommuneplanforslag til endelig vedtagelse i juni 2025. I den forbindelse får kommunalbestyrelsen også fremlagt de indkomne høringssvar og kan beslutte at ændre i kommuneplanen inden den endelige vedtagelse.

En digital kommuneplan

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 fremgår af Bilag 1 (Bilag 1. Forslag til Kommuneplan 2025-2037).

Kommuneplanen er digital og kan læses på https://kommuneplan25.svendborg.dk/. Det anbefales at læse kommuneplanforslaget online, da den er sat op til det digitale medie. En væsentlig del af en kommuneplan er kortmateriale. Det findes i den digitale kommuneplan som digitale zoombare kort under hvert tema.

Udarbejdelse af forslag til kommuneplan med tilhørende miljøvurdering afholdes inden for Byg og Byudviklings økonomiske ramme.

Udmøntning af kommuneplanen vil medføre afledte udgifter til lokalplanlægning, planlægning for naturprojekter og ny infrastruktur. Omfanget af udgifter til udmøntning af kommuneplanen kendes ikke. Af Bilag 3 (Bilag 3.  Redegørelse for ændrede kommuneplanrammer), fremgår det ved de enkelte kommuneplanrammer, om ændringerne forventes at give anledning til kommunale udgifter til infrastruktur.

Miljøvurderingen af forslaget til kommuneplanen indeholder en overordnet vurdering af planens miljømæssige konsekvenser. Disse, herunder udledning af CO2, vil blive nærmere belyst i forbindelse med konkret lokalplanlægning og realisering af bygge- og anlægsprojekter.

Planloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Taget til efterretning.

Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.

Taget til efterretning.

-          1. Orientering fra udvalgsformanden

-          2. Orientering fra udvalgsmedlemmerne

-          3. Orientering fra administrationen

• Høring vedrørende praksisplan for psykologområdet
• Dato for Ombold den 26.-27. september 2025
• Brev fra Ankestyrelsen

Taget til efteretning.