Social- og Sundhedsudvalget
Referat • 29. november 2021 kl. 17.00
Indhold
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2018-2021 den 29-11-2021
Der var afbud fra René Haahr (V) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleanter deltog Jesper Ullemose (V) og Jesper Kiel (Ø).
Dagsordenen blev godkendt.
Beslutningstema
På udvalgsmødet den 9. november 2021 besluttede udvalget, at der som første etape af plejecenterudbygningen skal opføres et nyt plejecenter. Udvalget besluttede at pege på 3 placeringsmuligheder, og som grundlag for valg af endelig placering ønskede udvalget en belysning af de fremtidige behov ud fra bl.a. den demografiske udvikling af de 3 udpegede områder.
Indstilling
Direktionen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Teknik- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
- At beslutte placering og størrelse af et nyt plejecenter
- At beslutte, om ejerforholdet skal være kommunalt eller ved et boligselskab
- At beslutte hvilken udbudsform der skal anvendes
At beslutning om placering af mulige tilbygninger på eksisterende plejecentre afventer boligprognose for 2023-2028 foreligger primo 2023.
Sagsfremstilling
Indeværende dagsordenspunkt er en forlængelse af dagsordenpunktet fra møde i Social- og Sundhedsudvalget d. 9. november 2021. For yderligere baggrund for beslutningstemaet henvises til sagsfremstilling og bilag til dette møde.
Social- og Sundhedsudvalget har på udvalgsmøde d. 9. november 2021 truffet beslutning om, at der som første etape af plejecenterudbygningen opføres et nyt plejecenter.
I den forbindelse henvises der igen til styregruppens anbefalinger, der blev præsenteret på mødet d. 9. november:
- Der etableres primært nye pleje- og demensboliger i den vestlige del af Svendborg Kommune. Dette på baggrund af antallet af potentielle borgere til at bo på plejecenter, sammenholdt med placeringen af eksisterende antal af plejecenterpladser.
- I et bystrategisk udviklingsperspektiv peges på Tankefuld som lokation til erstatningsplejecenteret. Denne placering vil have stor betydning for synergien i udviklingen af Tankefuld. Det vil samtidig have betydning for tidsperspektivet. Tankefuld er allerede gennemanalyseret, hvorfor planprocessen for alternative placeringer i Rantzausminde og Egense vil være ca. et halvt år længere end i Tankefuld. Desuden er hverken Rantzausminde eller Egense VVM-screenet (væsentlige virkninger på miljøet), hvilket kan forsinke processen yderligere eller umuliggøre et eventuelt nybygget plejecenter. Ift. infrastruktur anbefales Tankefuld ligeledes i forhold til Egense/Rantzausminde.
- Der indgås aftale med en boligforening i forhold til at bygge og drifte plejecentret efter drøftelse med boligforeninger i Svendborg. Notat vedrørende fordele og ulemper ved ejerforhold er vedlagt som bilag.
- Som udbudsform anbefales arkitektkonkurrence for at sikre, at der bygges et visionært plejecenter med nyeste viden inden for demensområdet. Begrundelse herfor fremgår af bilag til dagsordenspunktet d. 9. november 2021.
- Der bygges efter både de generelle anbefalinger og de ældrefaglige kriterier, som beskrevet i afsnit 2 i undersøgelsesbilaget fra udvalgsmødet d. 9. november 2021.
Der blev på udvalgsmødet d. 9. november desuden bedt om en yderligere belysning af den demografiske udvikling i hhv. Rantzausminde, Tved og Tankefuld ift. fremtidigt behov for et plejecenter. Den demografiske analyse fremgår af vedhæftede bilag 1 (Bilag 1: Demografisk analyse).
I forhold til den demografiske analyse kan der arbejdes med forskellige modeller, alt efter hvordan et opland til et plejecenter defineres.
Der præsenteres derfor to modeller der har det tilfælles, at de tager udgangspunkt i skoledistrikternes afgrænsninger i Svendborg Kommune. Placeringerne i Rantzausminde og Tankefuld vurderes at have samme opland i de forskellige modeller, og samles derfor under én.
I begge modeller er oplandet ca. dobbelt så stort ved Rantzausminde og Tankefuld end ved Tved, hvilket også afspejles i den faktiske udvikling i antallet af ældre. Dog er der i Tved en procentvis større stigning i ældrebefolkningen i perioden frem til 2034.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er med budgetforliget for 2022-2025 samlet set afsat kr. 41.350.000 kr. på anlægsbudgettet til udbygning med nye pleje- og demensboliger. Anlægsmidlerne fordeler sig således:
Tabel 2: Budget til udvidelse af plejeboligkapaciteten | ||||
Netto - 1.000 kr. | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bolighandlingsplan, udvidelse plejeboliger ældreområdet (55 boliger) | 1.250 |
| 23.100 |
|
Erstatningsboliger på ældreområdet (22 boliger) | 8.500 | 8.500 |
|
|
CO2-Konsekvensvurdering
Anlæg vil altid have CO2-mæssige konsekvenser, men konsekvenserne kan reduceres via bæredygtigt byggeri, eksempelvis med udgangspunkt i DGNB-certificeret byggeri.
Lovgrundlag
Almenboligloven
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2018-2021 den 24-11-2021
Punktet udsat til ekstraordinært møde mandag den 29. november 2022.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2018-2021 den 29-11-2021
Hanne Ringgaard Møller (B) stillede forslag om, at udbygningen igangsættes med tilbygning af 12 pladser ved Ollerup Plejecenter hurtigst muligt og at der etableres et plejecenter med 36 pladser på en given placering. For stemte 1 (B) og imod stemte 6 (V, A og Ø).
V og Ø stillede forslag om, at udbygningen på plejecenterområdet skal ske ved at afdække mulighederne for at opføre et nyt plejecenter med 36 pladser ved Æskelund i Tved og at der hurtigst muligt igangsættes udbygning med 12 pladser ved Ollerup Plejecenter. For stemte 4 (V og Ø), imod 2 (A) og 1 (B) undlod at stemme.
Et mindretal (A) var imod forslaget, idet man ønsker at følge arbejdsgruppens anbefaling, således at udbygningen sker ved etablering at et nyt plejecenter med 48 pladser i Tankefuld, og at udbygning ved eksisterende plejecentre afventer kommende års boligprognoser.
Udvalget ønsker, at man samtidig undersøger muligheden for at etablere seniorbofællesskaber i Tved og Tankefuld.
Udvalget tilsluttede sig, at et kommende plejecenter opføres i samarbejde med et almennyttigt boligselskab, der udvælges på grundlag af projektforslag fra interesserede boligselskaber.
Der var afbud fra René Haahr (V) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleanter deltog Jesper Ullemose (V) og Jesper Kiel (Ø).
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget 2018-2021 den 09-12-2021
Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd,
- at udbygningen sker ved etablering at et nyt plejecenter med 48 pladser i Tankefuld
- at et kommende plejecenter opføres i samarbejde med et almennyttigt boligselskab, der udvælges på grundlag af projektforslag fra interesserede boligselskaber.
- at udbudsformen indeholder en arkitektkonkurrence for at sikre, at der bygges et visionært plejecenter med nyeste viden inden for demensområdet.
Liste V, Løsgænger Jens Munk og liste Ø kan ikke anbefale dette, idet de støtter beslutningen fra Social- og Sundhedsudvalget.
1
Beslutning i Økonomiudvalget 2018 - 2021 den 14-12-2021
Et flertal på 6 (A, C og O) indstiller flertalsindstillingen fra Teknik og Erhvervsudvalget. Et mindretal på 3 (V og Ø) er imod med henvisning til flertalsindstilling fra Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Byrådet den 21-12-2021
Liste V og B foreslog, at sagen blev tilbagesendt til Social- og sundhedsudvalget.
For stemte: 12 (V, Ø og B)
Imod stemte: 17 (A, C, O, F)
Man stemte herefter om mindretalsindstillingen fra Økonomiudvalget.
For stemte: 10 (V og Ø)
Imod stemte: 19 (A, C, F, O og B)
Man stemte herefter om flertalsindstillingen fra Økonomiudvalget.
For stemte: 22 (A, C, F, O, B og Ø)
Imod: 0
Undlod: 7 (V)
Afbud fra Jens Munk. Som suppleant deltog Lars Kalmar Hansen (O)
Relaterede bilag
Sagsfremstilling
- Orientering fra udvalgsformanden
- Orientering fra udvalgsmedlemmerne
- Orientering fra administrationen
- Orientering om samarbejde med privat leverandør.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2018-2021 den 29-11-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Der var afbud fra René Haahr (V) og Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleanter deltog Jesper Ullemose (V) og Jesper Kiel (Ø).