Teknik- og Miljøudvalget

Dagsordenen godkendt.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) forlod mødet kl. 17.00 og deltog ikke i behandlingen af punkterne 7- 16.

Budgetopfølgning pr. 30. juni 2024 for Teknik- og Miljøudvalgets område.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At budgetopfølgningen for Teknik- og Miljøudvalget tages til efterretning.
• At der søges en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. vedr. lov- og cirkulæreprogram.

Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. juni 2024. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 10. september 2024.

Tillægsbevillingen pr. 30. juni 2024 på 0,3 mio. kr. vedrører midler til en målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer samt til vejslid på grund af køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk.

Regnskabet forventes pr. 30. juni 2024 at udgøre ca. 318,3 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. 321,1 mio. kr. betyder det et forventet mindreforbrug på ca. 2,8 mio. kr.

Der er budgetafvigelser (såvel positive som negative) indenfor området. Af væsentlige budgetafvigelser fremhæves i mio. kr.

Der forventes et merforbrug på ca. 0,5 mio. kr. på overførselsudgifterne pr. 30. juni 2024.

Direktionens anbefaling:

Økonomiudvalget har besluttet, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.

Set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.

Det vedtagne anlægsbudget for 2024 udgør netto 140,0 mio. kr. (brutto 162,1 mio. kr.), hvortil der fra regnskab 2023 er overført netto 55,8 mio. kr. (brutto 116,2 mio. kr.) og tillægsbevillinger på -28,0 mio. kr.  

Det samlede korrigerede anlægsbudget pr. 30. juni 2024 udgør således netto ca. 167,8 mio. kr. (brutto ca. 242,7 mio. kr.) og fordeler sig på en række større og mindre anlægsprojekter/-puljer.

Ved udgangen af juni 2024 ligger det samlede forbrug på netto ca. 57,8 mio. kr. svarende til 34,4 % af det korrigerede budget.

Det forventede anlægsregnskab for 2024 udgør netto 190,0 mio. kr. (brutto 226,6 mio. kr.).

I perioden fra april til udgangen af 2024 forventes et forbrug på netto 132,2 mio. kr. (brutto 152,8 mio. kr.).

Der henvises til vedlagte bilag (Bilag1. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2024 – drift og Bilag 2. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2024 – anlæg).

Ikke relevant.

Den kommunale styrelseslov.

Teknik- og Miljøudvalget.

Budgetopfølgningen taget til efterretning og der søges om en tillægsbevilling.

A Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

På baggrund af årets økonomiaftale mellem Regeringen og KL og den udmeldte vejledende anlægsramme til Svendborg Kommune, er der behov for at tilpasse anlægsbudget 2025 til 2028. Udvalget orienteres om administrationens forslag til en periodisering af anlægsbudgettet med henblik på en drøftelse og efterfølgende oversendelse til budgetforhandlingerne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget:

• At orienteringen om administrationens faglige vurdering af anlægsarbejder, der kan periodiseres fra budgetåret 2025 til budgettets overslagsår, tages til efterretning.
• At udvalget drøfter en supplerende periodisering af politisk besluttede anlægsbudgetter og evt. oversender en supplerende liste til brug for budgetforhandlingerne for 2025.

Administrationen har udarbejdet et periodiseret anlægsbudget 2025 til 2028 med afsæt i 6 kriterier for hvilke anlægsarbejder, der skal forblive på budget 2025 og hvilke, der kan udskydes til de efterfølgende overslagsår (Bilag 1. Anlægsperiodisering og samlet oversigt over anlægstemaer 2025 til 2028). Kriterierne er følgende:

1. Anlægsprojekter karakteriseret ved en indgået kontrakt eller et lovpligtigt forhold eller et meget akut behov for vedligeholdelse fastholdes på budget 2025
2. Anlægsprojekter, hvori der indgår finansiering til / fra andre parter fastholdes på budget 2025
3. Anlægsprojekter med mulighed for lånefinansiering fastholdes på budget 2025
4. Salg af jord eller ejendom fastholdes på budget 2025
5. Anlægsprojekter, der kan periodiseres ved en politisk beslutning fastholdes på budget 2025 indtil der foreligger en anden politisk beslutning
6. Anlægsprojekter, som ikke er mulige at realisere som planlagt, periodiseres til overslagsårene.

Administrationens faglige vurdering er, at der er urealiserbare anlæg i 2025 på 60,4 mio.kr. som kan periodiseres ud i overslagsårene. I vedlagte bilag 1 er det projekterne under kriterie 6.

Administrationen vurdering er at der er mulighed for at udskyde yderligere anlæg i 2025 på 23,9 mio. kr. som kan periodiseres ud i overslagsårene, hvis det politisk besluttes. I vedlagte bilag er det projekterne under kriterie 5. Der ønskes en udvalgsdrøftelse af en periodisering af disse projekter.

Direktionens forslag til 1. behandling:

Direktionen har i deres budgetoplæg til 1. behandling taget højde for administrationens faglige vurdering af (kriterie 6) urealiserbare anlæg i 2025, med periodisering ud i overslagsårene.

I budgetoplægget er der afsat en negativ pulje for at få balance i forhold til KL’s vejledende ramme.

Desuden er der afsat en anlægspulje på 14 mio.kr. til uomgængelige anlægstemaer med afsæt i vedlagte bilag over både anlægsperiodisering og udarbejdede anlægstemaer. Administrationen bemærker dog, at at kommunens likviditet dermed kommer helt ned på kommunens målsætning om en gennemsnitlig likviditet på minimum 125 mio. kr. i 2027.

Nedenstående tabel indeholder Direktionens opmærksomhedspunkter vedr. anlægsudgifter

Note: Det skal bemærkes, at det korrigerede anlægsbudget i 2024 udgør 167,8 mio. kr., hvor der pr. 30. juni 2024 forventes overført netto 0,7 mio. kr. til 2025, og brutto 41,8 mio. kr.

I 2026 er der politisk vedtaget en negativ pulje på 2,4 mio.kr. vedr. brandsikring på Aldersro – Ældreboliger, der skal finansieres i budget 2025.

Som tidligere nævnt, er der ikke afsat budget til budgettemaer udover en pulje på 14 mio. kr., hvor opmærksomheden henledes på nye temaer, der har uomgængelig karakter, eksempelvis anlægsprojekter som er karakteriseret ved en indgået kontrakt eller et lovpligtigt forhold eller et meget akut vedligeholdelsesbehov. Indarbejdelse af yderligere anlægstemaer i 2025 vil kræve, at der skabes plads i anlægsbudgettet eller at temaerne er låneberettigede (jf. kriterie 3).  

Ændringen medfører et mindre pres på kommunens likviditet i 2025, og et mere retvisende anlægsbudget 2025 til 2028 set i forhold til mulig udførelse.

Ingen bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen.

Orienteringen taget til efterretning.

Udvalget oversender listen over periodiserede anlægsprojekter til budgetforhandlingerne uden bemærkninger.
 

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

I forbindelse med udarbejdelse af budgetmateriale for 2025 har administrationen udarbejdet forslag til takstoversigt for 2025 på Teknik- og Miljøudvalgets område, til behandling i udvalget inden 1. behandlingen af budget 2025 i Kommunalbestyrelsen den 17. september 2024.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At forslag til takst fremsendes til 1. behandlingen af budget 2025.

På Teknik- og Miljøudvalgets område er udgangspunktet, at taksten fremskrives med KL’s udmeldte fremskrivningsprocent på 3,97%.

I takstoversigten lægges der op til, at en del takster enten ikke fremskrives eller er tæt på den udmeldte fremskrivning fra KL

I Svendborg Svømmeland og Svømmehal er der en del takster der ændres samt at der er kommet nye til og andre udgår. Der er derudover foretaget en mindre rettelse som består i, at snittet mellem voksen og barn bliver lidt lavere. Hvor det før var fra det fyldte 18. år, at man overgår til voksenbillet, så er det ændret til, at det er fra det fyldte 15. år. jf. bilag (Bilag 1. Takstoversigt 2025 – TMU).

For opkrævningen til rottebekæmpelse er der ikke lagt nogen ændring ind. Området er brugerbetalt, og opkræves over Ejendomsbidraget og skal ”hvile i sig selv” over en årrække. Til orientering har Miljøministeriet haft sendt bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i høring frem til 7. august 2024. Der forligger endnu ingen godkendelse, men bekendtgørelsen lægger op til en anden opkrævningsform, hvor 1/3 af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse fordeles med en lige stor andel for alle ejendomme i kommunen som et fast bidrag. 2/3 af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse fordeles forholdsmæssigt mellem alle ejendomme i kommunen ud fra en ejendoms bebygget areal. For en ejendoms bebyggede areal, der overstiger 250 kvadratmeter, fastsættes kvadratmetersatsen som halvdelen af kvadratmetersatsen op til 250 kvadratmeter bebygget areal. Gebyret har i år været beregnet som en sats pr. bebygget kvadratmeter, som angivet i Bygnings- og boligregistret (BBR)

den 1. januar året forud for opkrævningen. For ejerlejligheder beregnes gebyret som en sats pr.

kvadratmeter samlet bolig- og erhvervsareal. Hvis den nye opkrævningsform godkendes, vil der blive lagt en særskilt sag frem politisk.

Taksterne indgår i det samlede budgetforslag 2025.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.

Kommunalbestyrelsen.

Forslaget fremsendes med bemærkning om, at de nuværende takster for svømmehalsbrugere i aldersgruppen 15-18-årige ønskes fastholdt på det nuværende niveau.

Finansieringen heraf oversendes til budgetforhandlingerne.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

Den 7. september 2023 godkendte Teknik- og Miljøudvalget at udbyde bybuskørslen i Svendborg Kommune med kontraktstart i august 2025. Et centralt krav var, at bybusserne skulle være nulemission. I samme forbindelse blev det besluttet, at lokalruterne skulle udbydes i sammenhæng med de regionale ruter fra januar 2027

På den baggrund skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til om Svendborg Kommunes deltagelse i det fælles udbud samt valg af drivmiddel på lokalruterne, der skal i udbud med kontraktstart i august 2027.

Kontrakterne forventes at have en varighed på 12 år med mulighed for forlængelse på 2x2 år. Øvrige forhold, såsom busstørrelse og specifikke krav til busserne, vil blive fastlagt senere.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At godkende, at Svendborg Kommune deltager i det fælles udbud af lokalruterne,
• At godkende, at lokalruterne i Svendborg Kommune bliver udbudt som sideordnet tilbud på el-busser og dieselbusser i kontrakten med en konkurrencefordel på 10% på el-busser.

Kontrakterne vedrørende buskørsel i Region Syddanmark og kommunerne på Fyn og Langeland, eksklusive kontrakterne vedrørende buskørsel i Odense Kommune og bybuskørsel i Svendborg Kommune, udløber i januar 2027.

Fynbus har vurderet mulighederne ved et fælles udbud af de kommende kontrakter for Region Syddanmark og de øvrige kommuner på Fyn og Langeland.

Sagen er blevet forelagt FynBus’ bestyrelse med henblik på valg af udbudsmodel for det fælles udbud af regional og kommunal buskørsel. På den baggrund er sagen nu sendt til Svendborg Kommune med henblik på beslutning om deltagelse i det fælles udbud samt beslutning om valg af drivmiddel jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Fælles udbud af buskørsel på Fyn og Langeland).

Fynbus’ bestyrelse har valgt nedenstående udbudsmodel, som vurderes at være den model, der kan sikre den bedste økonomiske og driftsmæssige fordel samlet set, da den vindende tilbudsgiver er sikret alle delkontrakter i pakken.

Udbudsmodel

Kørslen udbydes i to pakker som beskrevet i tabellen ovenfor. Tilbudsgivere kan enten afgive tilbud på Pakke 1, Pakke 2 eller begge pakker.

Hver pakke opdeles i delkontrakter, og der indgås en kontrakt med hver af kommunerne eller regionen. Tilbudsgivere afgiver priser pr. delkontrakt, som samlet udgør den samlede pris for pakken. Det er den samlede pris pr. pakke, der evalueres, og det laveste samlede tilbud vinder.

Udbudsmodellen indebærer, at alle kommuner og Region Syddanmark accepterer, at hvis en kommunes eller regionens budget ikke kan bære den tilbudte pris for den delkontrakt, der vedrører deres kørsel, annulleres hele pakken. Kørslen vil derefter blive udbudt særskilt for den enkelte kommune og for Region Syddanmark.

Hvis en kommune ikke ønsker at deltage i det fælles udbud, vil kørslen blive udbudt særskilt med diesel som drivmiddel.

Valg af drivmiddel

Kommunen skal vælge én af de tre nedenstående muligheder for drivmiddel:

• Ren el-busser eller
• Ren dieselbusser eller
• Sideordnet tilbud på el-busser og dieselbusser i de kommunale kontrakter med en konkurrencefordel på 10% til el-busser.

Ved ”sideordnet tilbud” forstås tilbud på den samme ydelse udført på forskellig måde eller med forskellige materialer. I Svendborg Kommunes tilfælde vil det være den samme ydelse som bliver udført med el- eller dieselbusser. Brugen af sideordnet tilbud forudsætter, at det fremgår af udbudsmaterialet, hvornår en kommune vælger tilbuddet på el-busser fremfor tilbuddet på dieselbusser.

Bestyrelsen har besluttet, at el-busser gives en konkurrencefordel på 10% i forhold til dieselbusser, når der bydes ind på de sideordnede tilbud. Dette betyder at tilbudsprisen på elbusser må være op til 10% dyrere end dieselbusserne. Tilbudsgiver skal i denne udbudsmodel give tilbud på enten el-busser eller dieselbusser. 

Kontraktlængden for el-busser vil være 12 år, med mulighed for forlængelse i op til 2 x 2 år.

For dieselbusser vil kontraktlængden være 4 år med mulighed for forlængelse i op til 2 år. Hvis kørslen bliver med dieselbusser, vil det i løbet af kontraktperioden være muligt at forhandle om overgang til el som drivmiddel og i samme forbindelse forhandle om forlængelse af el-kontrakten. 

Den endelige økonomiske konsekvens for Svendborg Kommune vil først foreligge efter udbuddet.

I budgetforliget for 2021 blev der afsat midler til realiseringen af CO2-reduktionshandleplan 2021-2030, for at understøtte kommunens klimamål om at være omstillet til 100% vedvarende energi og dermed ingen udledning af CO2 inden 2030. Fra 2024 og frem blev der afsat ca. 3,7 mio. kr. årligt.

Svendborg Kommunes samlede budget til bybus- og lokalrutekørsel er ca. 34,4 mio. kr. årligt fra 2025 og frem.

Beregningen af besparelser på CO2-udledning er baseret på en gennemsnitsbetragtning for hver af de bustyper, der kører på ruterne.

Sidste år (2023) udledte lokalruterne ca. 140 tons CO2.

Lov om Trafikselskaber

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til ønske fra Center for Tredimensionel Kunst vedr. udpegning af en konkret bygning, som kan indgå i deres arbejde med at fundraising til projektet.

Det aktuelle ønske skal ses i relation til øvrige ønsker og forslag til nye funktioner på Østre Kaj, den igangværende udarbejdelse af et forslag til en samlet udviklingsplan for Fremtidens Havn samt behovet for at gennemføre en bygningsundersøgelse.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales at beslutte

• At udpegning af bygning(er) til Center for Tredimensionel Kunst afventer forslag til ny Udviklingsplan for Fremtidens Havn, som vil indeholde et samlet forslag til fremtidig anvendelse af Østre Kaj
  
  eller
   
• At der foretages en eller flere foreløbige udpegninger af bygning(er) til Center for Tredimensionel Kunst på det nuværende grundlag og ud fra et af følgende scenarier:
  • Scenarie A: med mulighed for placering af hotel med tilhørende parkeringshus samt plads til forskellige ønsker indenfor kultur og maritime erhverv,
    eller
  • Scenarie B: med mere plads til kultur og maritime erhverv (og uden mulighed for hotel),
    eller
  • Scenarie C: med endnu bedre plads til kulturformål, lidt mindre til maritime erhverv (og uden mulighed for hotel)
• At der uanset beslutning vedrørende udpegning af bygninger til specifikke formål igangsættes en bygningsundersøgelse og at endelig udpegning af konkrete bygninger til specifikke formål ligeledes afventer resultaterne heraf  
• At finansiering af en bygningsundersøgelse gennemføres indenfor eksisterende budget for CETS og Byg og Byudvikling.
• At der foretages en juridisk vurdering mhp. politisk beslutning om muligheder og vilkår for salg/leje/rådighed over bygninger til Center for Tredimensionel Kunst
• At behovet for hotelkapacitet afdækkes nærmere.

Baggrund og kontekst

Kommunalbestyrelsens vedtog den 25.04.2023 en støtteerklæring til Center for Tredimensionel Kunst med henblik på at centeret kunne afsøge muligheden for at etablere sig på Svendborg Havn.

Aktørerne bag projektet ønsker nu, at kommunen udpeger en konkret bygning som case for udarbejdelse af en forretningsplan og signal om Svendborg Kommunes engagement i projektet over for Realdania, som aktørerne er i dialog med vedr. mulig fondsstøtte.

Aktørerne har tidligere peget på mulige bygninger på Østre Kaj til indretning af Center for Tredimensionel Kunst med hhv. støberi, udstilling, formidling, administration og lager.

Samtidig har andre aktører indenfor den seneste tid fremført ønsker til at etablere sig på Østre Kaj, ligeledes med henblik på at kunne igangsætte fondsansøgninger.

Der er således behov for at se Center for Tredimensionel Kunsts ønske om udpegning af en bygning i sammenhæng med andre aktørers ønsker for at afdække eventuelt overlap og skitsere mulige scenarier for disponering af området. Denne øvelse kan ses som et bidrag til forslag til Udviklingsplan for Fremtidens Havn, som forventes fremlagt til politisk behandling ultimo 2024.

Ejerforhold

Svendborg Kommune har efter aftale med DLG overtaget de første bygninger i Østre Kajområdet, dvs. Østre Havnevej 10 og 12 pr. 1. januar 2024. (Grundet nedstyrtningsfare er størstedelen af Pakhus 6, Østre Havnevej 12 nu nedrevet).

Pr. 1. januar 2025 overtages yderligere to pakhuse, Østre Havnevej 6 og 8.

For de resterende DLG-bygninger, dvs siloer og silopakhuse på Østre Kajgade, er DLG’s lejekontrakt opsagt pr. oktober 2027.

Udviklingsplan for Fremtidens Havn – behov for ny planlægning

Relevante fagudvalg blev i juni 2024 orienteret om, at administrationen afsøger fremtidige anvendelsesmuligheder i dialog med en række eksterne aktører mhp. at fremlægge forslag til fremtidig anvendelse af området som del af forslag til Udviklingsplan for Fremtidens Havn.

Som led i udarbejdelsen af udviklingsplanen har administrationen fået undersøgt områdets fremtidige anvendelsesmuligheder i relation til bl.a. miljøforhold (støj fra erhverv, skibe og trafik), byrum og forbindelser samt det kulturmiljø og de bevaringsværdige bygninger, som er beskrevet i Udviklingsplan for Fremtidens Havn, 2024 og i den gældende kommuneplan.

Området er i dag udlagt til havnerelateret erhverv og forslag om ændret anvendelse i forbindelse med udviklingsplanen vil derfor betyde, at også kommuneplanens rammer skal ændres. Herefter skal der udarbejdes ny(e) lokalplan(er) for at realisere eventuelle projekter, herunder afsættes ressourcer til planlægning, trafikanalyser mv.

Genanvendelse af bygninger – behov for bygningsundersøgelse

Der findes ikke et samlet overblik over de nævnte DLG-bygningers tekniske tilstand og faktiske muligheder for fremtidig anvendelse. Svendborg Kommune har derfor behov for at få foretaget en bygningsundersøgelse, der omfatter en overordnet bygningsgennemgang ift. bevaringsværdier, miljøscreening af komplekset, tilstand og muligheder for genanvendelse samt en vurdering af brandmæssige og statiske forhold i relation til ønsker om ændret anvendelse. 

Bygningsundersøgelsen skal samtidig danne kvalificeret grundlag for beslutning om, hvilke bygninger og elementer der skal bevares og dermed for forhandling med DLG om overtagelse af de resterende bygninger (nærmest kajen).

Mulige scenarier for ny anvendelse – med forbehold

Ud fra de forskellige aktørers ønsker, beskrevne værdier mht. bevaring og kulturmiljø og de foreliggende undersøgelser af miljøforhold har administrationen skitseret tre scenarier for fremtidig anvendelse af Østre Kajområdet.

Den begrænsede viden om de faktiske muligheder for genanvendelse af bygningerne betyder imidlertid, at nærværende scenarier og vurderinger må tages med alle forbehold.

Ønsker til lokalisering på Østre Kaj

Center for Tredimensionel Kunsts ønsker om udpegning af en bygning er vurderet i sammenhæng med følgende øvrige ønsker som er administrationen bekendt:

• Sydfyns Forening for Kreativ Bevægelse (SFKB) og Game
• Maritimt oplevelsescenter
• SIMAC og Svendborg Søfartsskole
• Hotel
• Svendborg Fjernvarme: havvarmepumpe
• Maritime virksomheder

Hertil kommer behovet for fremtidig lokalisering af Svendborg Havns faciliteter.

Se nærmere beskrivelse i Bilag 1_Østre Kaj_ønsker, muligheder, bindinger og scenarier.

Muligheder og bindinger i området

I vurderingen af de enkelte funktioners placering skal der tages højde for en række muligheder og bindinger som bl.a. omfatter:

• Revision af Udviklingsplan for Fremtidens Havn
• Kulturmiljø og bevaringsværdige bygninger
• Støj fra erhverv, skibe og trafik
• Trafik og parkering
• Klimatilpasning iht ”Den Blå Kant – ny strategi for klimatilpasning”

Se nærmere beskrivelse i Bilag 1_Østre Kaj_ønsker, muligheder, bindinger og scenarier.

Strategiske potentialer, interesser og vilkår i forhold til fremtidig anvendelse

Bystrategisk perspektiv

Anvendelsen af Østre Kaj anbefales ændret fra udelukkende havneerhverv (som omfatter virksomheder fra miljøklasse 1-5, hvor miljøklasse 5 omfatter ”virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder”).

Den nye anvendelse anbefales som lettere, overvejende maritimt erhverv (dvs enten havnerelateret eller generelle maritime aktiviteter) og kultur samt turismerelaterede aktiviteter (f.eks. hotel). Denne ændrede anvendelse i retning af mere støjfølsom anvendelse skal balanceres med den nuværende godshåndtering, hvis fremtidsperspektiver bør drøftes.

For hele Østre Havns område, dvs erhvervsområderne både nord og syd for Østre Havnevej samt Abildvej vil det ifm revisionen af Udviklingsplanen for fremtidens Havn blive anbefalet, at områderne udvikles indefra og ud (dvs fra vest mod øst). Dette gælder særligt i forhold til boligudbygning, men kan også have betydning for at sikre den bedst mulige udnyttelse af investeringer i infrastruktur og sammenhæng i byens rum.

Svendborg Kommunes interesser

I forbindelse med udbud af arealer til boliger på Godsbanearealet og genåbning af Kobberbækken er der behov for at finde ny placering til Svendborg Havns værksteds- og lagerfaciliteter, enten i en samlet disponering af arealer og bygninger på Østre Kaj eller ved beslutning om konkret, fremtidig lokalisering på Frederiksø.

Svendborg Ungdomsskolen har behov for en mere fremtidssikret placering, gerne i et mere trygt og levende bymiljø og end det er tilfældet i dag, og kan derfor være en mulig part i etableringen af det foreslåede bevægelseshus v. Sydfyns Forening for Kreativ Bevægelse (SFKB) og Game.

Endelig kan det overvejes, om der er funktioner eller aktiviteter, som i en midlertidig periode kan bidrage til at aktivere området.

Juridiske muligheder og bindinger

Der er endnu ikke taget stilling til, om udpegning af en eller flere bygninger til Center for Tredimensionel Kunst skal føre til salg, leje eller råderet og i givet fald på hvilke vilkår (fx vedr. fremtidig drift).

Kommunal støtte forudsætter, at funktionen er støtteberettiget og at der er en klar adskillelse mellem virksomhedsdelen (støberiet) og en eventuel støtteberettiget del (offentlig).

Administrationen anbefaler derfor, at der foretages en nærmere juridisk vurdering, herunder også i relation til initiativtagers ønsker, med henblik på politisk beslutning om vilkår for salg/leje/rådighed over bygninger til Center for Tredimensionel Kunst.

Vurdering af behov, ønsker og realiserbarhed

Da Østre Kajområdet dels udgør et særligt karakteristisk havnekulturmiljø, dels rummer betydelige bygningsvolumener skal bygningsbevaring prioriteres højst muligt aht både bæredygtighed og kulturarv. Den særlige bygningsmasse med siloer udgør imidlertid en teknisk/økonomisk udfordring ift omdannelse til nye formål.

Åbenhed og tilgængelighed er bærende værdier i Udviklingsplanen og bør derfor også medtages som et kriterie ift nye anvendelser på Østre Kaj. Det gælder både ift aktiviteterne og arkitekturen.

De fremsatte ønsker varierer i konkretisering både med hensyn til samspillet mellem anvendelsen og selve bygningen samt muligheden for at finansiere projektet. De aktører, der er mest konkrete og har bedst muligheder for fondsstøttemidler eller anden finansiering – måske allerede med foreløbige tilkendegivelser – kan med fordel prioriteres.

Mulige scenarier for fremtidig anvendelse på Østre Kaj

Ud fra en overordnet, bystrategisk vurdering og alene på det foreliggende grundlag (dvs. aktørernes forslag og ønsker, den nuværende viden om bygningernes tilstand og forud for politiske beslutninger om den fremtidige anvendelse af området), kan administrationen pege på følgende mulige placeringer for de nævnte funktioner:

Scenarie A

Scenarie A tager udgangspunkt i etablering af hotelkapacitet, hvis placering ud mod kajen aht støj fra skibe kun kan ske længst mod vest, dvs Østre Kajgade 11-13. Det forudsætter, at godshåndtering i fremtiden kun sker fra Kaj 1 og at skibe der ligger ved kajen benytter landstrøm.

I umiddelbar sammenhæng med et hotel etableres der et parkeringshus. Indpasningen af et hotel betyder, at C3DK’s ønsker kun delvis kan imødekommes, ligesom det også får betydning for Maritimt Oplevelsescenter. Begge kulturinstitutioner får imidlertid andre fordele: Maritimt Oplevelsescenter kunne tilbydes en placering mod Frihavnen med plads til skibe i sammenhæng med SIMAC og Søfartsskolens aktiviteter, maritim virksomhed og Svendborg Havn. SFKB vil, som ønsket, kunne tilbydes en placering på Østre Havnevej 8.

Scenariet rummer ikke plads til en havvarmepumpe, som evt må søges placeret nord for Østre havnevej med vandindtag i Østre Kaj.

Scenarie B

Det vurderes ikke relevant at placere hotelkapacitet, som ikke ligger med facade mod vandet og derfor indeholder dette scenarie ikke et hotel. Den hvide DLG-silo er her prioriteret for Maritimt Oplevelsescenter. C3DK’s ønsker kan tilsvarende bedre imødekommes. I scenarie B gives der ligesom i Scenarie A plads til placering af SFKB på Østre Havnevej 8. Hele den østlige del af Østre Kajområdet forbeholdes til maritime erhverv samt faciliteter for SIMAC, Svendborg Søfartsskole samt Svendborg Havn.

Endelig er der mulighed for at etablere et p-hus, som pga. byggefeltets større dybde finder bedre plads her end i Scenarie A. Det kan undersøges, om en havvarmepumpe kan integreres i et parkeringshus.

Scenarie C

Scenarie C rummer ligesom Scenarie B ikke plads til hotel, men giver endnu bedre plads til C3DK. Det Maritime Oplevelsescenter sammenkobles ligesom i Scenarie A med maritime erhverv, maritime undervisningsfaciliteter og Svendborg Havn.

Der indpasses ligesom i Scenarie B et parkeringshus, evt med mulighed for samlokalisering med en havvarmepumpe.

Vurdering af de tre scenarier i forhold til placering af Center for Tredimensionel Kunst

De tre scenarier imødekommer i forskelligt omfang ønskerne fra C3DK. Scenarie C bidrager med det største bygningsareal til C3DK.

Scenarie B bibringer et mindre areal, men til gengæld kan der her rådes over pakhuset Østre Havnevej 6 som er ideelt til produktionsdelen af C3DK. I Scenarie A er produktionsdelen tiltænkt et nybyggeri ud mod kajen, i en del af DLG-komplekset, hvor bevaringsværdierne er lavest.

Administrationens videre dialog med de nævnte interessenters projekter mht formål, indhold, organisation, finansiering, tidshorisont mv. skal afdække projekternes realisme, muligheder for ekstern medfinansiering samt sameksistens i området / bygningerne. Denne dialog vil samtidig medvirke til kvalificere kommunalbestyrelsens beslutninger om eventuel ny anvendelse i regi af Udviklingsplanen for Fremtidens Havn.

Samtidig anbefales det, at administrationen hurtigst muligt igangsætter en bygningsundersøgelse, der kan kvalificere beslutninger om fremtidig anvendelse samt interessenternes reelle muligheder for at anvende/overtage de foreløbigt udpegede bygninger.

Igangsætning af en bygningsundersøgelse ved ekstern rådgiver som beskrevet i sagen anslås at koste max. 300.000 kr. Det forudsættes, at finansiering af en bygningsundersøgelse gennemføres indenfor eksisterende budget og ligeligt fordelt mellem hhv. CETS (resterende midler jf. aftale med DLG om dækning af nedrivningsforpligtelse) og Byg og Byudvikling (allerede frigivne midler til Svendborg Havn, analyser).

De erhvervsmæssige konsekvenser af de nævnte projekter vil blive beskrevet overordnet i forbindelse med forslag til ny Udviklingsplan for Fremtidens havn.

De økonomiske konsekvenser ift. drift og vedligehold af eksisterende bygninger samt byggeri og anlæg vil blive præciseret i forbindelse med  projektbeskrivelser og behandling af de respektive projekter.

Miljømæssige konsekvenser, herunder CO2-udledning vil først blive belyst ved en senere konkretisering, såfremt projekterne når frem til en realisering.

Planloven

Byggeloven

mv.

Kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at anbefale Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at beslutte,

At endelig udpegning af bygning(er) til Center for Tredimensionel Kunst afventer forslag til ny Udviklingsplan for Fremtidens Havn, som vil indeholde et samlet forslag til fremtidig anvendelse af Østre Kaj.

• At der uanset beslutning vedrørende udpegning af bygninger til specifikke formål igangsættes en bygningsundersøgelse og at endelig udpegning af konkrete bygninger til specifikke formål ligeledes afventer resultaterne heraf  
• At finansiering af en bygningsundersøgelse gennemføres indenfor eksisterende budget for CETS og Byg og Byudvikling.
• At der foretages en juridisk vurdering mhp. politisk beslutning om muligheder og vilkår for salg/leje/rådighed over bygninger til Center for Tredimensionel Kunst
• At behovet for hotelkapacitet afdækkes nærmere.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget tilslutter sig anbefalingen fra Kultur- og Fritidsudvalget med bemærkning om, at den juridiske vurdering af muligheder og vilkår for salg/leje/rådighed ikke alene gælder Center for Tredimensionel Kunst, men alle aktører, der har udvist interesse for at placere sig i området.

Liste Ø kan ikke anbefale indstillingens punkt i forhold til at undersøge behovet for hotelkapacitet på Østre Kaj nærmere.

Udvalget tilslutter sig bemærkningerne fra KFU og PLU.

Teknik- og Miljøudvalget tilslutter sig anbefalingen fra Kultur- og Fritidsudvalget og Plan- og Lokalsamfundsudvalget. 

Liste Ø kan ikke anbefale indstillingens punkt i forhold til at undersøge behovet for hotelkapacitet på Østre Kaj nærmere.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

Administrationen har udarbejdet et forslag til en revideret Varmeplan 2030, der skal sendes i offentlig høring i 4 uger.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at godkende forslag til revideret Varmeplan 2030 og at forslaget bliver sendt i offentlig høring i 4 uger.

På baggrund af energikrisen i 2022 og Cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse udarbejdede Svendborg Kommune den strategiske varmeplan 'Varmeplan 2030'. Denne strategiske varmeplan blev politisk godkendt i december 2022.

Grundet den meget korte tidshorisont for udarbejdelsen af varmeplanen var det på daværende tidspunkt i 2022 ikke muligt at lave en høring af planen, hvilket heller ikke var lovpligtigt. Det var ligeledes ikke muligt at give nogle forventede tidshorisonter for udbygningen af fjernvarmen.

Administrationen har derfor siden vedtagelsen af planen arbejdet på en revision af Varmeplan 2030, så borgere og virksomheder får et bedre informationsgrundlag at planlægge deres varmeforsyning ud fra. I den reviderede Varmeplan 2030 gives derfor nogle bedre indikatorer for, hvilke områder, som er potentielle fjernvarmeområder og overordnede estimerede tidshorisonter for fjernvarmeudrulningen.

Den reviderede Varmeplan 2030 bygger på et analysegrundlag, som er udarbejdet i samarbejde med hhv. Svendborg Fjernvarme og Skårup Fjernvarme efter Kommunalbestyrelsens beslutning den 30. januar 2024 om en ny støttemodel til eksisterende fjernvarmeselskaber.

Den reviderede Varmeplan 2030 inddrager også en række af Kommunalbestyrelsens principbeslutninger tilknyttet bl.a. ny støttemodel til nye fælles varmeløsninger, udbygningshastigheden af varmepumper i kommunale ejendomme og rammer for opførelse af nye biomasseanlæg i den kollektive varmesektor.

Der blev foretaget en offentlig idéhøring til den oprindelige Varmeplan 2030 i perioden fra den 26. juni 2023 til den 24. juli 2023 i forbindelse med igangsættelse af revisionsprocessen. Der indkom 2 høringssvar omhandlende ønske om ophævelse af tilslutningspligten i Svendborg Fjernvarmes forsyningsområde og den fortsatte brug af gasfyr på Tåsinge grundet det lokale biogasanlæg.

På baggrund af høringssvaret tilknyttet den fortsatte brug af gasfyr på Tåsinge udbød Svendborg Kommune et studieprojekt for energiingeniørstuderende ved Syddansk Universitet. Projektet skulle belyse de brugerøkonomiske og samfundsøkonomiske perspektiver nærmere ved forskellige energiløsninger. Svendborg Kommune afventer fortsat resultatet af dette arbejde.

Høringssvarene har ikke givet anledning til yderligere justeringer i forslaget til den reviderede Varmeplan 2030.

Den reviderede Varmeplan 2030 er en digital plan og kan tilgås via dette link:

https://svendborg.cowiplan.dk/planportal/revideret-varmeplan-2030-hoeringsversion/forside-varmeplan-2030/om-varmeplan-2030/

Den reviderede Varmeplan 2030 kan ligeledes læses i PDF-version via bilag 1. (Bilag 1. Revideret varmeplan 2030, høringsversion). Det bemærkes dog, at der er en række af funktionerne i varmeplanen, som ikke findes i PDF-versionen, men kun i den digitale plan.

Grundet varmeplanens tilknyttede principbeslutning omhandlende opførelse af nye biomasseanlæg i den kollektive varmesektor i Svendborg Kommune, er det blevet vurderet af administrationen, at den reviderede Varmeplan 2030 kræver udarbejdelse af en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Administrationen udarbejder og koordinerer arbejdet med udkast til miljøvurderingen, således denne sendes i høring samtidig med den reviderede Varmeplan 2030. I overensstemmelse med kompetencefordelingsplanen orienteres Teknik- og Miljøudvalget herom på efterfølgende politiske møde, når udkast til miljøvurdering er sendt i 4 ugers offentlig høring.

Videre proces

Efter 4 ugers offentlig høringsperiode vil eventuelle indkomne høringssvar blive behandlet og der tilstræbes politisk behandling af den endelige reviderede Varmeplan 2030 i løbet af december 2024/januar 2025.

For at kunne holde planlægningen aktuel for forsyningsselskaber, borgere og virksomheder er den reviderede Varmeplan 2030 et dynamisk værktøj. Ved den politiske behandling af godkendelsen af den reviderede Varmeplan 2030 vil det blive præciseret, hvilke dele af planen, som administrationen bemyndiges til løbende at opdatere og ajourføre.

Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser forbundet med at sende den reviderede Varmeplan 2030 i offentlig høring.

Der forventes ikke nogen CO2-konsekvens ved at sende forslag til Varmeplan 2030 i offentlig høring.

Vedtagelsen af den reviderede Varmeplan 2030 forventes at bidrage til processen med udbygningen af fjernvarmen i Svendborg Kommune. Konvertering af gasfyr og oliefyr til fordel for fjernvarme, der primært er baseret på store luft/vand varmepumper, forventes at have en positiv klimapåvirkning ved varmeforsyningens drift.

Der er i udkast til miljøvurderingen udarbejdet en estimeret klimapåvirkning ved hhv. nulalternativ og hovedforslag (vedtagelse af den reviderede varmeplan 2030). Ved nulalternativet forventes en akkumuleret udledning fra driftsfasen på ca. 159.000 tons CO2-ækvivalenter og i hovedforslaget en akkumuleret udledning fra driftsfasen på ca. 112.000 tons CO2-ækvivalenter over beregningsperioden på 2025 til og med 2030.

Varmeforsyningsloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Liste V kan ikke anbefale, at varmeplanen udsendes i høring og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

Venstre ønsker ikke planen sendt i høring i vedlagte form, idet vi ikke kan støtte, at planen indeholder begrænsninger for anvendelse af 100 procent CO2 neutral biobrændsel som energikilde.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.

Der forelægges et tillæg til Svendborg Kommunes spildevandsplan 2020-2031 med henblik på en vedtagelse. Tillægget har til formål at tilvejebringe det formelle grundlag for separatkloakering af to områder i Thurø By og et område i Bjerreby.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031 vedtages.

Der spildevandsplanlægges for tre områder, hvor kloakeringen ikke længere er miljømæssigt forsvarlig.

Området i Bjerreby blev fælleskloakeret i 1964 og 1968. Svendborg Spildevand A/S ønsker at separatkloakere området og samtidig klimatilpasse det for at mindske overløb af spildevand til Lunkebugten.

Området i det sydøstlige Thurø By blev fælleskloakeret i 1962. Området i det nordøstlige Thurø By blev fælleskloakeret i 1966. Svendborg Spildevand A/S ønsker at separatkloakere områderne og samtidig klimatilpasse dem for at mindske overløb af spildevand til Skårupøre Sund og Svendborg Sund.

Området i Bjerreby dækker:

Bjerreby Møllevej 1-14, 16, 20 og 24

Bjerrebyvej 82, 84, 86, 90-92, 94, 96, 96B, 98, 100, 102, 104, 106, 108, 110 og 112

Parcelvej 1-14, 16, 18 og 20

Området i det nordøstlige Thurø By dækker:

Bergmannsvej 67B, 67C og 73

Drosselvænget 1-4 og 5A-5H

Hejrevænget 1 og 2

Hulvej 1, 2, 4-9 (÷ 4A), 11 og 13

Mejsevænget 1 og 2

Rypevænget 1-5

Spurvevænget 1-7

Svalevænget 1-9

Vibevænget 1-7

Området i det sydøstlige Thurø By dækker:

Abildgårdsvej 2, 3, 5, 7-13, 17, 19, 21 og 23

Frodevænget 1-6

Helgevænget 3-6

Hroarsvænget 1, 3, 4 og 6

Rødbyvej 3-12, 14, 18, 20, 22, 24, 26 og 28

Thoresvej 3-13, 15 og 17

En nærmere beskrivelse af områderne kan findes i bilag 1 (Bilag 1. Tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 3 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Redaktionelle opdateringer til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031), bilag 3 (Bilag 3. Miljøscreening af tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031), bilag 4 (Bilag 4. Kortudsnit til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031).

Der har været 2 kommentarer til tillægget. Kommentarerne har ført til, at Hulvej 4A og Bjerrebyvej 93 ændres til spildevandskloakeret.

Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 48 af 12. januar 2024. 

Spildevandsbekendtgørelsen 532 af 1. juli 2024.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.

FynBus’ bestyrelse har godkendt en ny model for finansiering af billetkontrol. I den forbindelse skal der træffes beslutning om niveauet for billetkontrol i Svendborg Kommune i 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

?         At godkende, at Svendborg Kommune fastholder det nuværende niveau for billetkontrol i 2025.

• At godkende, at administrationen bemyndiges til at fastsætte det fremadrettede serviceniveau for billetkontrol, såfremt udgiften holdes inden for det eksisterende budget.

FynBus' bestyrelse har på bestyrelsesmødet den 26. april 2024 godkendt en ny model for finansiering af billet- og buskontrol, som træder i kraft fra 2025. Referatet fra bestyrelsesmødet er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Referat fra FynBus’ bestyrelsesmøde).

Den nye model giver kommunerne mulighed for at tilkøbe et specifikt kontrolniveau, som afregnes særskilt. Formålet med modellen er at skabe en mere retfærdig fordeling af udgifterne til kontrolindsatsen blandt kommunerne og samtidig sikre, at kontrollen er tilstrækkelig til at opretholde billetindtægterne.

Kontrollen i 2023 i Svendborg Kommune omfattede 7.427 passagerer, med 98 udstedte kontrolafgifter, hvilket svarer til en snydeprocent på 1,3%. FynBus anbefaler, at Svendborg Kommune fastholder det nuværende kontrolniveau for 2025, hvilket vil koste 241.000 kr., inklusive billetkontrol og øvrige kontrolløropgaver jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Kontrol i Svendborg Kommune). Dette niveau anses for tilstrækkeligt til at opretholde det nødvendige kontroltryk.

Administrationen i FynBus vil evaluere den nye model ved udgangen af 2025 for at sikre, at den fortsat opfylder formålet om en retfærdig fordeling af kontroludgifterne og opretholdelsen af billetindtægter.

Fynbus har regnet på hvilken betydning den nye model for finansiering af billet- og buskontrol har for Svendborg Kommune.

Som det fremgår af nedenstående tabel, forventes der ikke den store difference mellem de faktiske nettoudgifter i 2023 og de forventede nettoudgifter i 2025.

Med de usikkerheder der er samt at tallet i 2024 ikke er fremskrevet til 2025, forventes det derfor ikke, at den nye model har økonomisk betydning for Svendborg Kommunes økonomi.

En evt. difference mellem de forventede og realiserede beløb i 2025 vil blive afregnet ved årsregnskabets afslutning.

Sagen har ingen direkte CO2-konsekvenser.

Beslutningen træffes i henhold til gældende regler for kommunal budgetlægning og FynBus' vedtægter.

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.

Der skal træffes en beslutning om Teknik- og Miljøudvalget ønsker at forbyde reklamer udover pengespil og kviklån i den nye koncessionsrammeaftale i forbindelse med det reklamefinansieret byudstyr, hvilket indbefatter buslæskærm, affaldsspand, cykelstativ, bænk og solcellelys.

Svendborg Kommune har på nuværende tidspunkt vederlagsfrit byudstyr til rådighed i Svendborg. Byudstyret er reklamefinansieret, og en yderligere begrænsning i reklametyper, udover pengespil og kviklån, kan derfor have betydning for den fremadrettede aftale.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At godkende scenarie 1 eller 2

Scenarie 1: At man fastholder det nuværende reklameforbud for pengespil og kviklån i forbindelse med den nye koncessionsrammeaftale for reklamefinansieret byudstyr.

eller

Scenarie 2: At man tillader reklamer for pengespil og kviklån i forbindelse med den nye koncessionsrammeaftale for reklamefinansieret byudstyr.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. juni 2022 et forbud mod reklamer for pengespil i kommunens bybusser med det mål at eliminere reklamer for pengespil og kviklån i al offentlig transport i Svendborg Kommune.

På den baggrund skal Teknik- og Miljøudvalget beslutte, om der skal indføres yderligere begrænsninger for typer af reklamer på reklamefinansieret bybusudstyr, samt hvilke typer reklamer, der i så fald ikke ønskes i byrummet.

Som udgangspunkt vil det kun være reklamer for pengespil og kviklån, som ikke længere tillades i forbindelse med udarbejdelsen af en ny koncessionsrammeaftale. Såfremt man fastholder at begrænsningen kun indbefatter reklamer med pengespil og kviklån vil det ikke have betydning for mængden af byudstyr (buslæskærm, affaldsspand, cykelstativ, bænk og solcellelys), der er stillet til Svendborg Kommunes rådighed.

Den nye koncessionsrammeaftalen med AFA Decaux er bundet op på Markedsføringsloven og det internationale reklamekodeks. De indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at markedsføring og reklame sker på en etisk og lovlig måde.

Markedsføringsloven

Markedsføringsloven i Danmark indeholder bestemmelser, der regulerer, hvordan virksomheder må markedsføre deres produkter og tjenester.

Nogle af de væsentligste punkter er:

1. God markedsføringsskik: Virksomheder skal overholde god markedsføringsskik, hvilket indebærer, at deres markedsføring skal være etisk forsvarlig og ikke må vildlede forbrugerne.
2. Forbud mod vildledning: Markedsføring må ikke indeholde urigtige oplysninger eller på anden måde vildlede forbrugerne med hensyn til produkternes egenskaber, pris, oprindelse, etc.
3. Sammenlignende reklame: Sammenlignende reklame er tilladt under visse betingelser, herunder at sammenligningen er objektiv, sandfærdig og ikke nedsættende.
4. Børnemarkedsføring: Der er særlig opmærksomhed i forhold til markedsføring rettet mod børn, hvor der er strenge krav til, at markedsføringen ikke må udnytte børns godtroenhed og manglende erfaring.
5. Spamforbud: Det er forbudt at sende uanmodede elektroniske reklamer (spam) til forbrugere uden deres samtykke.
6. Prisoplysninger: Priser skal oplyses klart og tydeligt i markedsføring, og eventuelle tillægsgebyrer skal oplyses på en måde, så forbrugeren let kan forstå den samlede pris.

Det Internationale Reklamekodeks

Det Internationale Reklamekodeks, også kendt som ICC Marketing Code, er udarbejdet af International Chamber of Commerce (ICC) og sætter standarder for etisk reklamepraksis globalt.

Nogle af de centrale principper i kodekset inkluderer:

1. Ærlighed og sandfærdighed: Reklamer skal være ærlige og sandfærdige, og de må ikke vildlede forbrugerne ved at give urigtige eller vildledende oplysninger.
2. Social ansvarlighed: Reklamer skal udformes med social ansvarlighed og må ikke opfordre til eller retfærdiggøre antisocial adfærd eller diskrimination.
3. Respekt for menneskelig værdighed: Reklamer må ikke indeholde indhold, der er stødende eller respektløst over for menneskelig værdighed.
4. Identifikation af reklame: Det skal tydeligt fremgå, når der er tale om reklame, så forbrugerne ikke forveksler reklame med redaktionelt indhold.
5. Børns beskyttelse: Reklamer, der er rettet mod børn, skal tage særlig hensyn til deres modtagelighed og sårbarhed.
6. Anvendelse af testimonials og endorsements: Anvendelse af testimonials og endorsements skal være ægte, og de personer, der giver dem, skal have reel erfaring med produktet.

Begge disse regelsæt søger at fremme retfærdig og ærlig markedsføring, der beskytter forbrugerne mod vildledende og skadelig reklame, samtidig med at de sikrer en fair konkurrence mellem virksomheder.

Når en kommune vælger at begrænse visse former for reklamer for en udbyder, kan det have flere konsekvenser for kontrakten og særligt udbyderens mulighed for reklameindtægter. Det er derfor nødvendigt, at der træffes valg om typen af reklamer, inden der indgås en ny koncessionsrammeaftale.

Potentielle konsekvenser ved at begrænse visse former for reklamer efter indgåelse af konkrakt er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Konsekvenser ved ændring af reklametyper).

Årsagen til at AFA Decaux er villig til vederlagsfrit at stille byudstyr til rådighed for Svendborg Kommune er, at AFA Decaux anvender reklameeneretten på byudstyret i kommunen.

Hvis udvalget ønsker at fravælge yderligere typer af reklamer, udover pengespil og kviklån, vurderes dette at skade den reklamefinansierede del af aftalen. Dette kan resultere i en reduktion af Svendborg Kommunes byudstyr, f.eks. en reduktion i antallet af buslæskærme.

Hvis begrænsningen af reklametyper kun indbefatter reklamer med pengespil og kviklån vil det ikke have betydning for mængden byudstyr, der er stillet til rådighed for Svendborg Kommune.

Der vil ikke være nogen væsentlig påvirkning af CO2-udledningen.

Markedsføringsloven og det internationale reklamekodeks.

Teknik og Miljø udvalget

Scenarie 1 godkendes.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland forkortet til GEUS har for nyligt udgivet en ny analyse af grundvandsstanden. GEUS vurderer, at der i det kommende vinterhalvår vil kunne opstå større udfordringer med vand på terræn. Her gives en orientering om den nye analyse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om højtstående grundvand tages til efterretning

Klimaforandringerne har og vil øge grundvandsdannelsen i Danmark, og få grundvandsstanden til at stige mange steder, primært som følge af øget vinternedbør.

I Danmark er der store lokale forskelle på jordbundsforholdene. Det betyder, at der er stor forskel på hvor tæt grundvandet står på terræn, og hvordan den ændrede nedbørsmængde og fordampning påvirker grundvand og vandbalancen. Det gælder også indenfor Svendborg Kommunes grænser.

Dybden til grundvandet varierer hen over året og følger en cyklus, der bl.a. er styret af mængden af nedbør samt fordampningen. Normalt er grundvandsstanden høj i vinterhalvåret og lav i sommerhalvåret.

Beregninger af den fremtidige grundvandsstand som følge af klimaforandringerne

GEUS har tidligere udført beregninger der viser, at grundvandet i gennemsnit for hele landet vil stige yderligere med ca. 10 centimeter frem mod slutningen af dette århundrede i et mellemhøjt klimascenarie. I et højt udledningsscenarie, hvor udledningen af drivhusgasser eskalerer, forventes en grundvandsstigning på op til 27 centimeter i gennemsnit. Grundvandsstanden kan dog variere med flere meter hen over et år og imellem år, især efter langvarige regnperioder. Derfor ser vi til tider at overfladevand har svært ved at sive væk, når det terrænnære grundvand gradvist er steget i løbet af en langvarig regnperiode.

Klimaforandringerne kan derfor føre til, at grundvandet nogle steder kommer meget tæt på terræn eller endda over terræn enten for en periode eller mere blivende.

Hvor grundvandet står tæt på terræn, kan der opstå problemer for huse og andre bygninger i form af fugt og vand i kældre samt fugt ved fundamenter m.m. Højtstående grundvand kan betyde, at der kommer vand på terræn i haver og på marker i lavtliggende områder samt oversvømmelser fra åer. Og det kan give problemer for nogle vandforsyningsinstallationer. Desuden kan det højtstående grundvand føre til at dræn, septiktanke og faskiner m.m. får nedsat deres funktion.

Det betyder også, at hensyntagen til terrænnært grundvand ved byudvikling er vigtigt for at fremtidssikre vores byområder.

Nye målinger og modelberegninger fra GEUS for den aktuelle grundvandsstand

GEUS har i august måned 2024 offentliggjort en ny beregning af grundvandsstanden på baggrund af bl.a. aktuelle målinger. Den viser, at grundvandet står omkring 40 centimeter højere på landsplan, end det normalt gør på denne årstid.

Kortet i figur 1 viser de nye beregninger for det øverste grundvand. I Svendborg Kommune er der også steder over normalen for årstiden, men ikke i samme grad som i store dele af Jylland. Når man ser på kortet, skal man huske, at der er tale om en sammenligning med normaltilstanden. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er vand på terræn.

Det er desuden vigtigt at pointere, at der er tale om modelberegninger, og ikke aktuelle målinger. Modelberegningerne baserer sig på den såkaldte DK-model, der er opbygget på baggrund af statens grundvandskortlægninger. Modelberegninger egner sig bedst til at sige noget overordnet om udviklingen på regional skala, og i mindre grad til at sige noget detaljeret om lokale forhold.

Figur 1: Modelberegninger fra GEUS for det øverste grundvand. Kortet viser betydelige afvigelser fra normaltilstanden (perioden 1990-2019). Det øverste grundvand står højt især i den vestlige halvdel af landet, mens grundvandet står lidt lavere i forhold til normalen længere mod øst.

Når det øverste grundvand allerede står så højt, som det gør, og kommer der megen nedbør i efteråret, kan der i det kommende vinterhalvår opstå større udfordringer med vand på terræn.

I bilag 1 (Bilag 1. Kort for grundvandsstand i Svendborg Kommune) er der samlet flere informationer om grundvandsstanden i Svendborg Kommune.

Klimahandleplan 2022 og revision af kommuneplanenSvendborg Kommunes klimahandleplan har en indsats for højtstående grundvand. Målet er at Svendborg Kommune i 2030 har kortlagt risikoområder, hvor der i fremtiden kan forventes terrænnært grundvand. Kortlægningen er indarbejdet i kommuneplanen og indgår som beslutningsgrundlag i lokalplanlægning.

På det foreliggende vidensgrundlag vil der ved den kommende kommuneplanrevision blive indarbejdet opdaterede retningslinjer for terrænnært grundvand.

Der er for nuværende ikke afsat ressourcer til en nærmere og lokal kortlægning af problemets omfang, måling af grundvandsstanden, en detaljeret risikovurdering samt information til borgere m.m. Et overslag over ressourcer hertil de næste år er indarbejdet i anlægstemaet ”klimahandleplan – håndtering af vand” til budgetkataloget for 2025. Se bilag 6 i referatet fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 15. august 2024, dagsordenspunkt nr. 4 ”Budget 2025, temaer - Teknik- og Miljøudvalget”. 

Ingen CO2-konsekvenser, da der alene er tale om en orientering af mulige risici.

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022.

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.

Ansøgning om alternativ anvendelse af bevilling fra Facilitetsprocessen 2021 samt frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af baderums- og evt. køkkenfaciliteter på Strandgården.

Direktionen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Teknik- og Miljøudvalget:
 

• At Svendborg Sund Sejlklub meddeles tilladelse til, i samarbejde med Center for Ejendomme og Teknisk Service at anvende bevillingen på 1. mio. kr. til renovering/etablering af baderum og evt. køkkenfaciliteter på Strandgården.
• At bevillingen på 1 mio. kr. frigives fra anlægsrammen

Svendborg Sunds Sejlklub fik i forbindelse med Facilitetsprocessen 2021 bevilget tilskud på 1 mio. kr. samt en lånegaranti på 1 mio. kr. til et omfattende ombygnings- og renoveringsprojekt af deres klubfaciliteter på Strandgården

Af flere årsager er det ikke lykkedes for foreningen at realisere den økonomi, der skulle til, for at projektet kunne gennemføres.

Der har været afholdt møde mellem Svendborg Sunds Sejlklub, Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) og Kultur og Fritid, hvor foreningen fremlagde ønske om, at det store og omfattende byggeprojekt på Strandgården blev sat i bero indtil foreningen får kræfter til en fundraising proces og at der i stedet optimeres på de hårdt trængte baderumsforhold og evt. køkkenfaciliteter.

Strandgården har i kælderplan et omklædningsrum, et baderum og to toiletter samt et kælderrum med toilet og bad, som kan tilgås udefra.

Forholdene er af ældre dato og er på ingen måde tidssvarende for en idrætsforening.

Svendborg Sunds Sejlklub har i 2023 optaget ca. 90 nye medlemmer, hvoraf halvdelen er ungdomssejlere. (medlemstal i alt pr. 31.12.24 er 255).

Foreningen møder stor kritik fra alle medlemmer i forhold til, at piger og drenge ikke har mulighed for separate omklædnings- og badefaciliteter. Særligt ved forårs-, efterårs- og vintertræning er dette et problem.

En optimering af baderums- og toiletfaciliteter vil øge Strandgårdens anvendelighed, og det vil give de mange unge sejlere, og de i øvrigt mange brugere af Strandgården, en mere hensigtsmæssig oplevelse.

Det er som idrætsforening svært at fastholde unge, der ikke oplever, at omklædning og bad kan ske i tidssvarende faciliteter og kønsopdelt.

De dårlige sanitære forhold udelukker samtidig sejlklubben fra afholdelse af flere af de store internationale jollekapsejladsstævner, der kunne trække positiv omtale og medfølgende familieturister til området.

Strandgården bliver desuden flittigt brugt af mange foreninger i ”5700 Vest”, for hvem beskaffenheden af de sanitære forhold også er et kritisk tema, ligesom køkkenfaciliteterne også nævnes utidssvarende.

Da Strandgården er kommunal ejendom, vil Svendborg Sunds Sejlklub, i dialog med CETS drøfte mulighederne for renoveringen og acceptere den forbedring der kan udføres inden for den økonomiske ramme på 1 mio. kr.

Der anvendes 1 mio. kr. af anlægsrammen som bevilget i forbindelse med Facilitetsprocessen 2021.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen blev godkendt.

Indstillingen godkendt.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.

På Plan- og Lokaludvalgets møde i november 2023 foreslog liste A at opkalde en plads efter Nielsine Nielsen. Udvalget drøftede sagen og ønskede sagen yderligere belyst med en liste over betydningsfulde svendborgensere, ligesom Arkitekturrådet blev udbedt en udtalelse om relevante placeringer for fremtidige navngivne pladser. Udvalget skal nu tage stilling til den konkrete placering samt fremtidige principper for navngivning af pladser.

Direktionen indstiller til Plan - og Lokalsamfundsudvalget,

• At navngivning af plads for Nielsine Nielsen sker i forbindelse med anlægsarbejder i og omkring UCL, hvor den nærmere afgrænsning og placering konkretiseres i samarbejde med UCL.

• At liste fra Svendborg Museum over betydningsfulde Svendborgensere indgår ved navngivning af nye veje i og omkring Svendborg Kommune

• At muligheder for navngivning af ”Kai Nielsens plads” undersøges nærmere.

Direktionen anbefaler til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget

• At orienteringen tages til efterretning

Udvalget besluttede på møde i november 2023 at opkalde en plads efter Nielsine Nielsen og besluttede samtidig at Svendborg Museum skulle udarbejde en liste over betydningsfulde Svendborgensere, der kan bringes i spil med henblik på fremtidig navngivning af veje og pladser.  Herudover blev Svendborg Kommunes arkitekturråd bedt om at komme med forslag til relevante pladser og veje der kan navngives.

Svendborg Museum nu har udarbejdet en liste over betydningsfulde svendborgensere, bilag 1. (bilag 1 – Svendborg Museum – betydningsfulde svendborgensere)

På listen er:

-          Nielsine Nielsen (1850-1916)

• Danmarks første kvindelige læge og akademiker, barnefødt i Svendborg.

-          Hilda Hansen (1903-1983)

• Boghandler i Svendborg, aktiv i modstandskampen.

-          Anna Kirstine Jensen (1841-1910)

• En af byens store skibsredere ca. 1900.

-          Christian Stærmose (1918-1990)

• En af byens førende modstandsmænd under besættelsen.

-          Aage Ludvig Holberg Elmqvist (1888-1962)

• Justitsminister for Venstre under retsopgøret.

-          Frode Holm-Petersen (1914-1996)

• Søfartshistoriker og stifter af Troense Søfartsmuseum.

-          Margareta (?)

• Den første navngivne kvindelige svendborgenser.

-          Sofie Christiane Andersen (1870-1926)

• Danmarks første kvindelige bogbinder, født i Svendborg.

-          Frederik Hallas (1814-1882)

• Kaptajn og veteran fra treårskrigen og idemand til opførelsen af byens fattiggård i 1872. 

-          Alma Mary Christiane Rasmussen (1891-1981)

• Den længst indlagte person på byens Fattiggård 

Arkitekturrådet har drøftet listen og har i den forbindelse peget på yderligere en svendborgenser, jf. bilag 2 (bilag 2 - Kai Nielsen)

-          Kai Nielsen (1882-1924)

• En af landet mest anerkendte billedhuggere.

Principper for navngivning af pladser og veje:

Arkitekturrådet anbefaler som princip, at en navngivning skal medvirke til at skabe identitet. Hvis et område allerede har en stærk identitet, fx Baagøe og Riber, bør der tages udgangspunkt heri. Den geografiske kobling er i den forbindelse vigtig.

Rådet bemærkede desuden, at navngivning af pladser med fordel kan kobles til skulpturer, der kan medvirke til at skabe identitet.
 

Administrationen er enig i Arkitekturrådets vurdering og bemærker i den forbindelse, at det bør undlades, at navngivning bevirker nye adresser, da det for ejere af berørte ejendomme, erfaringsmæssig er ressourcekrævende.
 

Arkitekturrådets anbefalinger:

-          Arkitekturrådet bifalder liste fra Svendborg Museum og bemærker i forhold til Nielsine Nielsen, at der med fordel kunne ske en omdøbning af plads ved Sygehuset, alternativt gerne nær uddannelsesinstitutioner, hvilket således kan være pladsdannelse ved nyt UCL.

-          Den i dag lidt kønsløse navngivne plads, Centrumpladsen, kan med fordel omdøbes til” Kai Nielsens plads”. Kai Nielsen er en af Danmarks mest anerkendte billedhuggere, og hyldes blandt andet med udstillinger på Glyptoteket i år, hvor Kai Nielsen ville have fyldt 100 år

-          Rådet anerkender, at det kan bevirke administrative udfordringer ift. adresseændringer for ejendomme på pladsen, hvorfor et alternativ kan være pladsen ved Gerritsgade og Skt. Jørgens Stræde med skulpturen ”Sanselig pige”, udført af Kai Nielsen.

Administrationens anbefaling:

Administrationen anbefaler, at navngivning af plads for Nielsine Nielsen sker i forbindelse med anlægsarbejder i og omkring UCL, hvor den nærmere afgrænsning og placering konkretiseres i samarbejde med UCL.
 

Administrationen anbefaler videre, at pladsdannelsen tager hensyn til den igangværende kunststrategi, nær den blå kant og at der arbejdes for en fysisk markering ved pladsen, under hensyntagen til den igangværende kunststrategi for den Blå Kant.

Herudover bør liste fra Svendborg Museum over betydningsfulde Svendborgensere indgå ved navngivning af nye veje i og omkring Svendborg Kommune, hvor dog en allerede stærk identitetsmarkør bør være det primære udgangspunkt for navngivning af veje, fx som det ses ved Baagø og Riber, der foreslås navngivet som Baagøe og Ribers plads. Herudover bemærkes det, at lokalråd og lokalhistoriske arkiver inddrages ved navngivning af nye veje.

Der er ikke afsat anlægsmidler til etablering af en ny plads til Nielsine Nielsen. Der er dog afsat anlægsmidler til udearealer ved og omkring UCL, hvoraf der jf. tidligere politisk beslutning skal afsættes 0,5% af anlægssummen til kunst i det offentlige rum. Denne sum kan således disponeres til en stedlig markør, fx en buste af Nielsine Nielsen eller andet værk.
 

Der er ikke afsat anlægsmidler til navngivning af plads for Kai Nielsen. Udgifter hertil vil fragå eksisterede budget til skiltning.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.

Udvalget besluttede at udsætte sagen, idet Sydfyns Museum anmodes om at udvide inspirationslisten for særligt betydningsfulde personer for Svendborg Kommunes udvikling, herunder også med personer fra lokalsamfundene. 

Orienteringen tages til efterretning.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.

Danmarks Museum for Lystsejlads ønsker at leje det tidligere hjælpemiddelsdepot på Abildvej 6, 5700 Svendborg, til midlertidigt lager og værksted indtil, at anden placering er fundet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At godkende, at Abildvej 6, 5700 Svendborg fra d. 1. september 2024 udlejes til Danmarks Museum for Lystsejlads på en tidsbegrænset lejekontrakt med ophør pr. d. 1. september 2030

Danmarks Museum for Lystsejlads har i mange år boet til leje i den gamle stålhal på Frederiksø 16F, 5700 Svendborg. Men foreningens lejemål er opsagt af bygningsejer, Svendborg Kommune, da lejemålshallen skal ombygges og bruges til det ny teater på Frederiksø.

Der er derfor indledt et arbejde med at finde både en ny permanent placering til museet og en midlertidig placering, så ombygning af stålhallen kan komme i gang så hurtigt som muligt.

I den forbindelse har administrationen sammen med Danmarks Museum for Lystsejlads besigtiget det tidligere hjælpemiddelsdepot på Abildvej 6, 5700 Svendborg, som i dag står ledigt. Foreningen er udfordret på tid for at finde en midlertidig placering.

Der er parterne imellem enighed om, at Abildvej 6, 5700 Svendborg vil kunne være en passende midlertidig placering af museet. På den baggrund er der indgået en lejeaftale med museet om leje af Abildvej 6, 5700 Svendborg, med opstart pr. d. 1. september 2024 og frem til d. 1. september 2030. Lejeaftalen er betinget af efterfølgende politisk godkendelse.

Danmarks Museum for Lystsejlads er blevet tilbud vilkår lignende dem, som foreningen har i dag på Frederiksø. Foreningen er dermed fortsat omfattet af partnerskabsmodellen, hvor der betales leje via aktiviteter til glæde for kommunens borgere.

Det bemærkes i øvrigt, at der forventes at gå en længere tidsperiode før, at der er endelig afklaring af den permanente placering af Danmarks Museum for Lystsejlads. Nuværende lejeaftale kan derfor forlænges, hvis dette måtte blive nødvendigt.

Lejekontrakten indeholder en sædvanlig fordeling af forpligtelserne for lejer og udlejer. Udlejer har således den udvendige vedligeholdelsesforpligtelse, mens lejer har den indvendige.

Danmarks Museum for Lystsejlads overtager den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse og forpligtelsen til at betale forbrug af el, vand og varme. Punktet vurderes derfor ikke at have negative økonomiske konsekvenser for kommunen.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen

Kommunalfuldmagten

Erhvervslejeloven

Teknik- og Miljøudvalget.

Indstillingen godkendt.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:


Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Orientering vedr. blafferstoppesteder
2. Orientering om Fælles Temamøde tirsdag den 24.september kl. 16-17.30 vedrørende muligheder for supplerende VE planlægning.

Kommende større sager:

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. oktober 2024:

• Vedligeholdelse af offentlige legepladser
• Valg af bustype og materiel

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.