Teknik- og Miljøudvalget

Dagsordenen godkendt.

Økonomiudvalget godkendte på møde den 20. februar 2024 budgetproceduren for udarbejdelse af budget 2025. Proceduren forelægges til udvalgets orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At budgetproceduren for 2025 tages til efterretning.
• At forslag til udvalgets egen proces- og tidsplan godkendes.

Økonomiudvalget godkendte på møde den 20. februar 2024 budgetproceduren for udarbejdelse af budget 2025. Budgetproceduren indeholder følgende overordnede principper og pejlemærker, og er vedlagt som bilag (Bilag 1. Budgetprocedure 2025).

• Rammestyringsprincippet fastholdes – det vil sige at udvalgene selv finansierer udfordringer inden for udvalgets budgetramme. Dog forventes udgifter vedrørende den demografiske udvikling at være finansieret i kommuneaftalen.
• Hvert fagudvalg kan fremsende maks. 3 temaer/udvidelsesforslag vedr. serviceudgifter. I forlængelse af kommuneaftalen drøftes afsættelse af eventuel prioriteringspulje til medfinansiering af temaer, herunder omfang og finansiering af puljen.
• Administrationen anmodes om, på et kommende møde i Økonomiudvalget, at fremlægge et forslag til, hvordan der kan skabes muligheder for en tværpolitisk prioritering.
• Temaer/udvidelsesforslag godkendes på fagudvalgsmøderne senest i juni med efterfølgende fremsendelse til budgetdrøftelserne.
• Der udarbejdes ikke sparekatalog i foråret, men beslutning herom afventer de politiske forhandlinger i september, hvor de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen tillige foreligger.
• Sektor-MED inddrages undervejs i budgetdrøftelserne.
• Der afholdes anlægsseminar for Kommunalbestyrelsen den 30. april 2024.

Forslag til udvalgets egen proces- og tidsplan vedlægges som bilag (Bilag 2. Tidsplan budget 2025 – Teknik- og Miljøudvalget).

Der henvises til budgetproceduren.

Ikke relevant.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Teknik- og Miljøudvalget.

Budgetprocessen tages til efterretning og indstillingen godkendes.

Vedtagelse af revideret ny Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030 på baggrund af høringssvar fra offentlig høring og forslag til implementering og opfølgning på politikkens indsatsområder.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At endeligt udkast til ny Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030 godkendes
• At der hvert andet år fremlægges en redegørelse for status og realisering af Indkøbs- og Udbudspolitikkens målsætninger
• At der som led i udmøntning af Indkøbs- og Udbudspolitikkens indsatsområde om grøn omstilling, arbejdes videre med implementering af en cirkulær møbelstrategi og at denne indgår i Teknik- og Miljøudvalgets behandling af kommende klimaindsatser forud for budgetprocessen 2025

Økonomiudvalget besluttede på udvalgsmøde den 12. december 2023, at sende udkast til ny Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030 i offentlig høring, herunder til Svendborg Erhvervsråd.

Der er modtaget høringssvar og ændringsforslag fra 3F Sydfyn, Dansk Metal, FH Sydfyn og enkelte virksomheder. Det har givet anledning til lettere justeringer af bilagene til Indkøbs- og Udbudspolitikken, hvor ændringsforslagene er helt, delvist eller ikke indarbejdet. Høringssvarene er vedlagt som bilag 1.

Ændringer fra høringsudgaven

I Indkøbs- og Udbudspolitikken er det alene tilføjet under social ansvarlighed, at arbejdsklausuler og sociale klausuler også gælder udbud indenfor bl.a. vejområdet, det grønne område og rengøringsområdet, jf. ændringsforslag fra bl.a. 3F Sydfyn. I høringssvaret fra FH Sydfyn udtrykkes bekymring for politikkens målsætning om at optimere på e-handlen, hvilket kan frygte at ramme lokale virksomheder. Intentionen med denne målsætning er at gøre flere indkøb digitale til gavn for kommunens decentrale indkøbere. De indkøbsområder som forventes digitaliseret yderligere er primært større indkøbsområder med nationale leverandører. Hvor det vil involvere lokale virksomheder, vil administrationen søge dialog om hvordan digitaliseringen løses til fælles gavn.

I bilag 2, retningslinjer for udbud af byggeri og anlæg, er samme formulering som ovenstående medtaget, hvor det i forhold til principper for invitation til tilbudsgivning er tilføjet, at nystartede virksomheder også løbende gives mulighed for at byde på opgaver. Dette efter høringssvar fra SIMAC/MARS.

I bilag 3, retningslinjer for arbejdsklausuler, er der indsat revideret fælles fynsk arbejdsklausul. Af denne følger ikke krav til skiltning, som ønskes af bl.a. 3F Sydfyn, da den reviderede arbejdsklausul er revideret ud fra at skulle anvendes i en generisk form og ikke kun for byggeri. Kravet kan dog stilles via Svendborg Kommunes entreprisekontrakt, hvilket administrationen vil indarbejde.

I bilag 4, retningslinjer for sociale klausuler, følges ændringsforslaget fra bl.a. 3F Sydfyn om, at opgaver der udføres af ufaglært arbejdskraft er undtaget for reglerne om lærlinge mv. slettes, idet der i dag er krav om uddannelse/kurser/efteruddannelse indenfor næsten alt arbejde der udføres. Dog fastholdes undtagelsen om, at akutte opgaver ikke er omfattet af lærlingemodellen, da der i en akut sag ikke kan nås at tage højde for særlige krav til lærlingebeskæftigelse, men alene at virksomheden er registreret på leverandørlisten.

Høringssvaret fra Dansk Metal og FH Sydfyn til bilag 4 vedrører ændringsforslag om, at Svendborg Kommune på alle opgaver uanset værdi bør stille krav om, at leverandøren skal beskæftige lærlinge. Dette forslag vil være lig med et generelt krav for adgangen til kommunale opgaver, som vil være i strid med udbudsreglerne.

I dag er grænseværdien 50.000 kr., hvilket er meget lavt og en grænse, der sikrer, at der kræves lærlinge på mange kommunale opgaver. Herudover er det altid en konkret og individuel vurdering om det på den enkelte opgave er relevant og proportionelt at stille krav om lærlinge.

Administrationen foreslår desuden en tilføjelse til lærlingemodellen således, at det udover FGU-praktikanter og job- eller aktiveringsparate, også bliver muligt at engagere IGU-praktikanter (Integrationsgrunduddannelsen), da de vurderes relevante på lige fod med de øvrige grupper, men alene i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at engagere faglærlinge for at få adgang til kommunale opgaver.

Implementering og opfølgning på Indkøbs- og Udbudspolitikken

Som led i udmøntning af Indkøbs- og Udbudspolitikkens indsatsområde om grøn omstilling foreslås der iværksat en første konkret handling. Politikken har som målsætning at reducere forbruget via ændret indkøbs- og behovsadfærd på udvalgte indkøbsområder med min. 15 % frem til 2030. Indkøb af møbler er ligesom omlægning af kontorartikler til miljøvenligt sortiment, oplagt at arbejde med i forhold til forbrug, da alle dele af organisationen forbruger og kan forholde sig til møbler. Møbler har desuden et højt CO2-aftryk, hvilket relativt enkelt kan påvirkes igennem ændret forbrugsadfærd.

Konkret foreslås en møbelstrategi, der over tid har til formål at skabe en mere bæredygtig tilgang til forbruget. Et koncept baserer sig på, at indkøb af møbler følger politikkens indkøbs- og forbrugstrappe, hvilket betyder, at der ved et behov for møbler, indledningsvist skal forsøges at levetidsforlænge eksisterende møbler ved f.eks. at reparere, genbruge og bytte internt i organisationen. Dernæst kan der købes brugte møbler, som møbelleverandørerne i dag sælger, for til sidst at købe nyt af genanvendeligt materiale ind, men hvor det nye så er miljøcertificeret. Udkast til strategi er vedlagt som bilag 2.

En strategi på området kræver en mere nøje stillingtagen til organisering og processer, herunder større udnyttelse af det eksisterende møbellager, og til økonomi. Da indsatsen også er en del af Klimahandleplanens indsats om grønne indkøb foreslås det, at der forelægges en nøjere beskrivelse af indsatsen til Teknik- og Miljøudvalgets temamøde om kommende klimaindsatser i april måned.

Det foreslås herudover, at der følges op på politikken hvert andet år, hvor der gives en status og redegørelse for realiseringen af politikkens målsætninger.

Ingen udover de i sagsfremstillingen nævnte.

Der er ingen direkte CO2-konsekvens, men en ny Indkøbs- og Udbudspolitik vil med et særskilt fokus på grøn omstilling bidrage til nedbringelse af kommunens indirekte CO2-dledning (scope 3) fra indkøb af varer og tjenesteydelser.

Indkøbs- og Udbudspolitikken

Økonomiudvalget.

Indstilles, idet udvalget samtidig anbefaler, at man ved fremtidige ajourføringer overvejer mulighederne for at forenkle og forkorte indkøbspolitikken.

Et flertal bestående af V, C og B anbefaler herudover, at beløbsgrænsen på 50.000 ift. lærlingekravet forhøjes til 100.000 kr. Et mindretal bestående af A kunne ikke tilslutte sig dette og anbefaler, at den nuværende beløbsgrænse fastholdes. 

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

V fremsætter følgende ændringsforslag:

Beløbsgrænsen på 50.000 ift. lærlingekravet forhøjes til 100.000 kr.
 

Forslaget bringes til afstemning.
 

For stemmer 2 medlemmer: Birger Jensen (liste V) og René Haahr (liste V).
 

Imod stemmer 4 medlemmer: Jesper Kiel (liste Ø), Karl Magnus Bidstrup (liste A), John Arly
Henriksen (liste A) og Kristine Andersen (liste A).
 

Jørgen Lundsgaard (liste B) undlod at stemme.
 

Dermed faldt forslaget.
 

Indstillingen blev herefter anbefalet overfor Økonomiudvalget med bemærkning om, at retningslinjen vedrørende restaurantbesøg tilføjes Indkøbs- og Udbudspolitikken.

Godkendelse af revideret fælles fynsk arbejdsklausul.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At revideret udgave af den fælles fynske arbejdsklausul godkendes

Siden 2014 har de fynske kommuner haft en fælles fynsk arbejdsklausul. Der er siden gjort en lang række erfaringer, hvilket har dannet grundlag for, at Odense Kommune har foreslået en revidering af arbejdsklausulen. Ændringerne er hovedsageligt udtryk for præciseringer, der skal skabe større klarhed, til gavn for alle parter. Borgmesterforum Fyn har d. 30. november 2023 behandlet og indstillet den reviderede arbejdsklausul til politisk godkendelse hos de fynske kommuner.

Arbejdsklausulen forpligter leverandøren og dennes underleverandører til, i forbindelse med udførelse af opgaven, at sikre de ansatte løn og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. Arbejdsklausulen anvendes ved køb af tjenesteydelser og bygge- og anlægsydelser.

Kontrolenheden i Odense Kommune har siden 2013 haft til opgave at følge op på leverandørernes overholdelse af arbejdsklausulen i Odense Kommune. Kontrolenheden har i kraft af samarbejdsaftaler også bistået en række af de andre fynske kommuner med opfølgning på arbejdsklausulen, herunder Svendborg Kommune.

Kontrolenheden har i forbindelse med opfølgning på arbejdsklausulen gjort sig følgende erfaringer, som danner grundlag for Odense Kommunes forslag om tilretning af arbejdsklausulen:

-          Arbejdsklausulen indeholder visse formuleringer, som med fordel kan præciseres for at skabe et bedre grundlag for samarbejde med og kontrol af leverandører.

-          Der ses en stigende tendens til anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, også på mindre projekter. Erfaringsmæssigt findes oftere løndumping hos udenlandsk end dansk arbejdskraft. Ofte optræder udenlandsk arbejdskraft ikke hos hovedleverandøren, men flere led nede i leverandørkæden.

-          Den generelle mangel på arbejdskraft presser leverandørerne, hvorfor Kontrolenheden oplever længere og længere leverandørkæder på selv mindre projekter. Erfaringsmæssigt er sandsynligheden for overtrædelse større, jo længere leverandørkæden er.

På grund af ovennævnte forhold er indsatsen mod social dumping og brugen af arbejdsklausulen, herunder en velformuleret og praktisk anvendelig arbejdsklausul, potentielt vigtigere i dag, end det nogensinde har været.

Blandt nogle af de væsentligste tilpasninger kan nævnes, at arbejdsklausulen fremadrettet vil kræve løn- og arbejdsvilkår på overenskomstniveau for enkeltmandsvirksomheder, der udfører arbejde på medarbejderlignende vilkår. Dette fordi der ses en stigende tendens til, at virksomheder hyrer personer ind som selvstændige enkeltmandsvirksomheder. Herudover skærpes bl.a. krav til indberetning af brug af underleverandører, opbevaring af dokumentation hos leverandøren efter kontraktudløb, at lønsedler mv. ikke anonymiseres og at der sikres bedre mulighed for, at der kan foretages efterbetaling til medarbejderne i tilfælde, hvor der kan påvises løntilbagebetalingskrav fra medarbejdere.

En uddybning af de enkelte tilretninger fremgår af bilag 1. Den nuværende og reviderede arbejdsklausul er vedlagt som bilag 2 og 3. Arbejdsklausulen er fortsat en del af den nye Indkøbs- og Udbudspolitik 2024-2030.

Det bemærkes, at Svendborg Kommune fortsat som følge af beslutning på Økonomiudvalgets møde d. 9. december 2014, og som en del af arbejdsklausulen, vil have mulighed for midlertidigt at udelukke leverandører ved grovere overtrædelser af arbejdsklausulen.

Ingen.

Ingen.

Indkøbs- og Udbudspolitikken

Økonomiudvalget.

Indstilles.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.

Godkendelse af Bydelsanalyse for Svendborg NØ og frigivelse af rådighedsbeløb til projektudvikling, med fokus på at styrke og udvikle bydelen.

Direktionen indstiller til Børn, Unge- og Uddannelsesudvalget, Senior, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

• at Bydelsanalysen for Svendborg NØ tages til orientering

Direktionen indstiller Plan – og Lokalsamfundsudvalget,

• at Bydelsanalysen for Svendborg NØ godkendes

Direktionen indstiller til Teknik – og Miljøudvalget,

• at rådighedsbeløbet til projektudvikling i Svendborg NØ frigives

Baggrund

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 29.06.2021 at give støttetilsagn til en ny infrastrukturplan for Skovparken, drevet af Svendborg Andels-Boligforening (SAB). I den forbindelse blev der afsat et rådighedsbeløb til understøttelse af projektudvikling omkring infrastrukturplanen.

Kommunalbestyrelsen besluttede i første omgang at få udarbejdet en bydelsanalyse, der skulle undersøge og belyse hvordan der sikres en bedre sammenhængskraft i bydelen – på tværs af almene boligområder, institutioner, skoler, private boligområder, foreningslivet, naturen mv.

Bydelsanalysen ligger nu klar, og danner grundlag for en videre indsats med fokus på at løfte Svendborg NØ – både fysisk og socialt. Bydelsanalysen er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1, Bydelsanalyse for Svendborg NØ).

SABs infrastrukturplan er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2, Infrastrukturplan for Skovparken).

Bydelsanalysen for Svendborg NØ

Bydelsanalysen giver et overblik over bydelens udfordringer og potentialer - både de fysiske og de sociale. På baggrund af analysen er der udviklet en fremtidsvision med en række

anbefalinger og tiltag, som understøttes af forslag til implementering; herunder proces og samtænkning med andre aktører og planer. Målet er at sikre en langsigtet, helhedsorienteret udvikling af området. Et grundlag, som kan danne vej for det videre arbejde med Svendborg NØ.

Svendborg NØ er en bydel med mange kvaliteter: skoven og det åbne land er tæt på, der er et varieret udbud af boliger, der er ikke langt til bylivet i Svendborgs bymidte, og der er idrætsfaciliteter, skole og indkøb indenfor cykelafstand. Imidlertid er dele af Svendborg NØ også præget af social udsathed, og boligområdet Skovparken er på regeringens liste over udsatte boligområder. Mange af de offentlige institutioner, områder, byrum mv. er slidte og ikke tidssvarende, samtidig med at der er en underforsyning af faciliteter til kultur, fritid og idræt.

Visionen for Svendborg NØ er at sikre Et dejligt hverdagsliv i en grøn og mangfoldig bydel – for de mange borgere som bor i lokalområdet og samtidig gøre det mere attraktivt at bosætte sig i området. Dette afspejler sig i de konkrete anbefalinger i bydelsanalysen, som fokuserer på at styrke forbindelsen for de mange bløde trafikanter i området, sikre adgang og gode faciliteter for foreningslivet, idrætten og lokalområdet – i form af sikre forbindelser, mødesteder, byrum mv.

Afgrænsning og overblik af Svendborg NØ

Frigivelse af rådighedsbeløb til projektudvikling

For at sikre at bydelsanalysens mange gode anbefalinger kan begynde at tage form, er der behov for at frigive det resterende rådighedsbeløb til projektudvikling i bydelen. 

Projektudviklingen har til formål at understøtte realiseringen af bydelsanalysen, og skal anvendes til at få kvalificeret de forskellige delprojekter og igangsætte prøvehandlinger i bydelen.

Som en del af den videre projektudvikling vil der være udgifter til ekstern rådgivning til kvalificering af trafikale forhold, visualiseringer og grafisk materiale, forundersøgelser, teknisk bistand, kommunikation, borgerinddragelse mv.

Som en del af den indledende projektudvikling, fokuseres på at understøtte SABs infrastrukturplan og initiativer i tilknytning til Nymarkskolen og de kommunale rekreative områder i bydelen.

Projektudviklingen forankres i en tværfaglig styre – og arbejdsgruppe, som skal være med til at sikre en bred faglig indsats i området.

Rådighedsbeløbet skal ligeledes anvendes til at få videreudviklet de enkelte delprojekter, som grundlag for en dialog med private fonde, der forventes at bidrage med følgeinvesteringer på flere af projekterne.

Der er oprindelig afsat en anlægsbevilling på i alt 2 mio. kr. til projektudvikling i forlængelse af Infrastrukturplanen i Skovparken. Heraf er der disponeret 0,6 mio. kr. til Bydelsanalyse for Svendborg NØ og 0,3 mio. kr. til opstart af en 1-årig get2sport-indsats i de almennyttige boligområder i Svendborg NØ. 

De resterende 1,1 mio. kr. søges frigivet for at kunne understøtte det igangværende arbejde i Svendborg NØ.

Ikke relevant

Lov om kommuners styrelse

Teknik – og Miljøudvalget

Indstillingen godkendtes.

Jesper Ullemose (V) var fraværende. Som suppleant deltog Jesper Larsen (V)

Taget til efterretning.

Indstillingen blev godkendt.

Orienteringen om Bydelsanalysen for Svendborg NØ tages til efterretning og indstillingen godkendes, hvormed rådighedsbeløbet til projektudvikling frigives.

Godkendelse af vejprojekt i Skovparken, samt køb og salg af jord til gennemførelse af anlægget og  principgodkendelse af den kommunale medfinansiering.

Direktionen indstiller til Erhvervs – og Turismeudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at et areal på ca. 3.414 m2 areal sælges til Svendborg Andels-Boligforening til 0,00 kr.
• at er areal på ca. 3.874 m2 tilbagekøbes af Svendborg Andels-Boligforening for udlæggelse af offentligvej vejanlæg til 0,00 kr.

Direktionen indstiller til Teknik – og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at forslag til vejprojektet i Skovparken godkendes
• at vejanlægget overtages af Svendborg Kommune efter færdiggørelse
• at den eksisterende private fællessti opklassificeres fra privat fællessti til offentlig vej
• at budgettema for vejprojektet i Skovparken principgodkendes og videresendes til budgetforhandlingerne for 2025 

Baggrund

Svendborg Andels-Boligforening (SAB) har via Landsbyggefonden, og med

godkendelse af Bolig- og Planstyrelsen, fået en bevilling på 42 mio. kr. til realisering af en Infrastrukturplan med tryghedsskabende forbedringer i Skovparken. Muligheden

for at få tilført de 42 mio. kr. skal ses i sammenhæng med, at Skovparken er udpeget som udsat boligområde iht. Parallelsamfundslovgivningen, samt at der foregår en stor boligsocial indsats i Skovparken og ni andre nærliggende boligområder.

Infrastrukturplanen indeholder forbedring af veje, stier, legepladser, samt etablering af

nyttehaver, terrasser og et nyt torv m.m. indenfor Skovparken.

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 29.06.2021 at give støttetilsagn til infrastrukturplanen. I den forbindelse forpligtede Svendborg Kommune sig til at støtte realisering af infrastrukturplanen økonomisk.

Der er ikke fra Landsbyggefondens side fastsat konkrete procentuelle krav til kommunens medfinansiering af den endelige infrastrukturplan, men det forventes at kommunen vil deltage med de nødvendige tiltag for at infrastrukturforbedringerne får den nødvendige effekt i forhold til sammenhæng og forbindelser med den omgivende bydel.

På baggrund af dialog med SAB har administrationen arbejdet på at understøtte infrastrukturplanens delprojekt om et vejgennembrud på tværs af Skovparken, på grænsen mellem boligområdet og Nymarkskolen.

Infrastrukturplanen kan ses her.

Vejprojektet

At åbne Skovparken op med et vejgennembrud giver en unik mulighed for skabe en ny struktur og disponering af området.

Vejgennembruddet skal understøtte og betjene de nye aktiviteter i området samtidig med at den skaber et flow mennesker – både gående, cyklende og kørende, hvilket er med til at sikre liv, tryghed og skabe sikre forbindelser på tværs af bydelen, for især de mange børn og unge som bevæger sig mellem de forskellige institutioner, foreningstilbud mv. Området er i dag karakteriseret som utrygt og slidt, hvilket er dokumenteret via tryghedsvandringer med boligforeningen, skolen, politiet, driftspersonale mv.

Bydelen er domineret af store indfaldsveje og en generel infrastruktur, som er anlagt til at understøtte bilisme. Bilejerskabet i bydelen er lavt sammenlignet med Svendborg Kommune og resten af landet, og projektet er på den måde med til at sikre en bedre infrastruktur for de mange bløde trafikanter i området.

Vejprojektet er ikke kun et infrastrukturprojekt, men også en løftestang til at skabe en bedre sammenhæng mellem Skovparken, Nymarkskolen og resten af bydelen. På grænsen mellem skolen og boligområdet skabes et nyt livligt byrum, med plads til ophold og leg for både områdets beboere, skolens elever og lokalområdet.

Vejgennembruddet skaber en ny vejforbindelse mellem de offentlige veje Marslevvej og Byparken og er placeret mellem Nymarkskolen og Skovparken.

Illustration af vejgennembrud

Vejen er tænkt som en sivegade, der i højere grad er tænkt som en løftestang for den samlede udvikling i området, end at løse trafikale tekniske udfordringer. Vejprojektet er en del af en større transformation af området, hvor der i fremtiden er visioner om at skabe et nyt byrum, til gavn for skolen, beboere i området, foreningslivet mv.

Vejen udføres til dobbeltrettet kørende trafik, et fortov langs vejens nordside og en dobbeltrettet fællessti (Cykel- og fortov) langs vejens sydside. Der etableres 3 stk. parkeringslommer med 2 pladser i hver samt en ”kys- og kør” bane ved skolen.

Ved tilslutning til Byparken etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Langs vejen etableres ny belysning, og der anlægges LAR-bede til håndtering af overfladevand.

Den kommunale medfinansiering anvendes til at styrke og forbedre de nordlige udendørs opholdsarealer ved Nymarkskolen, og løser bla. problemer om ankomst, cykelparkering, dårlig belægning, erstatning og opgradering af faciliteter til leg og ophold og skaber en styrket forbindelse på tværs af området. Se nærmere beskrivelse af anlægsoverslaget i udkast til anlægstema, som er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2, udkast til anlægstema for vejprojekt i Skovparken).

Den kommunale medfinansiering fokuserer på at løfte området markeret med rødt.

Vejprojektet skal ses som et afgørende åbningstræk for den samlede udvikling af Svendborg NØ.

Den endelige udformning af de kommunale arealer, udarbejdes i tæt samarbejde med Nymarkskolens ledelse, CETS og SAB og deres rådgivere.

Se bilag 1 (Bilag 1, projektmateriale) for nærmere visualiseringer og oversigtsplaner af vejprojektet og de eksisterende forhold omkring Nymarkskolen.

Budgettema for vejprojektet

Den kommunale medfinansiering til vejprojektet, har været en forudsætning for at SAB har kunne opnå en samlet bevilling fra Landsbyggefonden på 42 mio. kr.

I forbindelse med den politiske behandling i Kommunalbestyrelsen d. 29.06.2021 blev der beskrevet følgende ”Det vil kræve afsætning af kommunale midler som udgangspunkt for forhandlinger med fonde og evt. investorer. Der vil ligeledes skulle afsættes midler til konkrete infrastrukturtiltag. Det kommunale bidrag foranlediget af infrastrukturtiltagene har stor bevågenhed hos Boligministeriet.”

Der er udarbejdet et udkast til et anlægstema vedrørende vejprojektet, som er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2, udkast til anlægstema for vejprojekt i Skovparken). Såfremt vejprojektet godkendes, vil budgettemaet indgå i budgetforhandlinger for 2025.

Arealoverdragelse

Den nye vejforbindelse mellem Marslevvej og Byparken, etableres delvist på et areal tilhørende Svendborg Kommune/Nymarkskolen. I forbindelse med anlæg af vejen gennemføres en arealoverdragelse, hvor den del af arealet, hvorpå vejforbindelsen skal etableres, overdrages til SAB fra Svendborg Kommune, idet Svendborg Kommune samtidig forpligter sig til, når vejen er etableret, at tilbageoverdrage vejanlægget, der på det tidspunkt arealoverføres til offentlig vej.

Købsaftalerne er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3, Købsaftaler).

Denne øvelse har været nødvendig, da det er et krav fra Landsbyggefonden, at SAB råder over arealet i anlægsprocessen.

Et areal på ca. 3.414 m2 areal sælges til Svendborg Andels-Boligforening, mens der tilbagekøbes et areal på ca. 3.874 m2 tilbagekøbes af Svendborg Andels-Boligforening. Der overdrages et større areal, da det svarer til vejens endelige afgrænsning.

Arealet er foreløbig fastsat, idet der kan ske ændringer ifm. vejprojektets godkendelse og gennemførelse.

Den kommunale medfinansiering til vejprojektet er anslået til 5.048.493 kr. Dertil vil der være en årlig afledt driftsudgift på 62.795 kr. fra 2026.

På baggrund af principbeslutningen udarbejdes der et budgettema til viderebehandling i forbindelse med Budget 2025, hvor det i givet fald vil indgå i prioriteringen indenfor drift- og anlægsrammen for 2025.

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune i relation til arealoverdragelsen.

Ikke relevant.

Lov om offentlige veje nr. 421 af 25. april 2023 § 15.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles under forudsætning af, at TMU godkender, at arealet udlægges til offentlig vej eller sti og idet udvalget konstaterer, at man politisk behandler den kommunale del af vej- eller stiprojektet ifm. forhandlingerne om budgettet for 2025.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, idet det bemærkes, at budgettemaet indeholder kommunal medfinansiering til at styrke og forbedre de nordlige udendørs opholdsarealer ved Nymarkskolen.

Birger Jensen (liste V) og René Haahr (liste V) kan ikke anbefale indstillingens 1. og 4. punkt og afgiver følgende mindretalsudtalelse:
 

”Venstre kan ikke godkende punkt 1 og 4 i indstillingen.

Vi anerkender det tiltænkte løft af områdets rekreative værdi samt at øge trygheden, men vi mener ikke, at vejprojektet i Skovparken med en vej til kørende trafik vil skabe den tryghed, som det beskrives i sagsfremstillingen. Vi ønsker at fastholde, at en ny åben og belyst sti i området udelukkende forbeholdes gående og cyklister.”

Ærø kommunes planer om indkøb af nye, eldrevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen skal med denne sag beslutte en række pejlemærker for Ærøs udarbejdelse af forslag til en fremtidig indretning af Havnepladsen.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At de foreslåede pejlemærker beskrevet i sagsfremstillingen for forslag til ny indretning af Havnepladsen godkendes

Ærøfærgerne ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger. Ærøs ønsker til de fremtidige færger samt til større opmarcharealer på Svendborg Havn er beskrevet i en orienteringssag i Kommunalbestyrelsen d. 30/1 2024. Her besluttede Kommunalbestyrelsen at sende en udtalelse til Ærø Kommune. Se bilag 01 (Bilag 01. Brev_færger mellem Ærø og Svendborg) 

Ærø og Svendborg Kommuner har indhentet en juridisk vurdering af modtagepligten i Havneloven. Her er konklusionen at ”Modtagepligten i havnelovens § 5 indebærer ikke, at Svendborg Kommune er forpligtet til at foretage en udvidelse af faciliteterne, herunder afholde omkostningerne

forbundet hermed, da modtagepligten som nævnt kun retter sig mod havnens eksisterende forhold.” Se Bilag 02. (Bilag 02. Notat om arealanvendelse og modtagepligt - Svendborg Havn 040124). Svendborg Kommune har derfor meddelt Ærø, at Ærø fremover har ansvar for at drive det videre arbejde med at udarbejde forslag til de nye Ærøfærgers ændringer på Havnepladsen og at eventuelle eksterne rådgivere skal hyres og finansieres af Ærø. Forslagene skal politisk behandles både i Svendborg og på Ærø.

Næste skridt er at opsætte tydelige rammer for dette arbejde. Administrationen anbefaler, at rammerne beskrives gennem en række politisk besluttede pejlemærker for den fremtidige indretning af Havnepladsen. 

Svendborgs administration har foretaget en indledende screening af hvilke scenarier, der er relevante at arbejde videre med herunder alternative placeringer af færgelejerne. Her er konklusionen, at besejlingsforholdene ikke anses som acceptable i forhold til at tilføje færgesejlads i østhavnen i sammenhæng med de nuværende aktiviteter. Derfor fokuserer de konkrete forslag dels på scenarier, hvor de nuværende færgelejer fastholder deres placering med mulighed for at flytte de eksisterende færgelejer sammen for at udnytte evt. synergieffekter ved enten at udvide kajarealet ud i søterritoriet ud fra Honnørkajen eller udvidelse af Havnepladsen ud i søterritoriet ud for Det Gule Pakhus. Se Bilag 03. (Bilag 03. Indledende screening af scenarier for fremtidens færger på Svendborg Havn).

Forslag til pejlemærker for den fremtidige indretning af Havnepladsen.

Herunder er beskrevet pejlemærker for forslagene. En del af pejlemærkerne er også vist på et oversigtskort. Se bilag 04. (Bilag 04. Oversigtskort over Havnepladsen med pejlemærker)

1. Højestenefærgens færgeleje og opmarchpladser flyttes ikke fra Honnørkajen
2. Ærøfærgernes opmarchareal skal fastholde samme afgrænsning mod nord, øst og vest som i dag.
3. En udvidelse af Ærøfærgens opmarchareal kan ske ved at flytte færgelejet mod syd og evt. ved at give færgelejet en ny vinkel mere syd-nord gående end i dag.
4. Hvis dette kræver udvidelse af landareal ud i søterritoriet, skal dette ske ved at forlænge Honnørkajen i en lige linje mod syd.
5. Hjortøboens færgeleje skal bevare sin placering.
6. Offentlig parkering (15 p-pladser) ved Hotel Ærø skal bibeholdes.
7. Evt. betalingsanlæg skal ske uden hegn, overdækning eller større barrierer. Afgrænsning kan f.eks. ske ved kantsten, pullerter og lignende.
8. Placering og udformning af betalingsanlæg skal visualiseres både i plantegning og i normalperspektiv i sammenhæng med konteksten.
9. Transformerstation og et eventuelt areal til chancekø kan placeres i det område på Honnørkajen, der på bilag 04 er markeret som disponibelt areal.
10. Placering og udformning af el-ladearm, batteri og evt. øvrige tekniske anlæg skal visualiseres både i plantegning og i normalperspektiv i sammenhæng med konteksten.
11. Hvis forslagene giver anledning til nye anlæg, skal udgifter til disse afholdes af Ærø.
12. En linje på minimum 50 cm i bredde skal reserveres gennem opmarchområdet til en fremtidig højvandsmur med porte.
13. Forslag skal redegøre både for biltrafik, cykler og gående til og fra færgerne.

Svendborg Kommune arbejder selv med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. De nye el-drevne færger kræver, at der etableres en transformerstation i forbindelse med det enkelte færgeleje. Afstanden mellem færgeleje og transformerstation skal ud fra økonomiske hensyn holdes så kort som mulig. Den ny transformerstation, der planlægges i forbindelse med den nye Højestenefærge er planlagt placeret på Honnørkajen i nærheden af Højestenes færgeleje. Det skal undersøges om begge de nye færgers transformerstationer kan indeholdes i én samlet bygning for at begrænse omfanget af markante, tekniske anlæg på Havnepladsen. Hvis Ærøs forslag til den fremtidige indretning anviser en samlet løsning på en alternativ placering længere fra Højestenefærgen, skal Ærø afholde de ekstra udgifter dette vil betyde for Svendborgs færgeprojekt.

For at tilvejebringe det rette beslutningsgrundlag, hvor færgeprojektet ses i sammenhæng med alle øvrige byudviklingsprojekter på og nær havnen, har Svendborg Kommunes administration tidligere igangsat udarbejdelse af en række analyser. Her har det været nødvendigt at anvende eksterne konsulenter. Der er aktuelt brugt 207.000 kr. på trafik og arealdisponeringsanalyser i 2022 og 2023. De er finansieret via. de afsatte havneudviklingsmidler, der er frigivet og hvor brug af eksterne konsulenter er politisk godkendt.

Administrationen forventer ikke at anvende yderligere analysemidler, da udgifter til det videre arbejde med at udarbejde forslag og udgifter til eventuelle eksterne rådgivere skal hyres og finansieres af Ærø. Forslagene skal politisk behandles både i Svendborg og på Ærø.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Havneloven, Vejloven, Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Indstilles.

Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om, at Trafiksikkerhedsplanen forlænges, så den forbliver gældende for 2025 og 2026.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen vedrørende forlængelse af Trafiksikkerhedsplanen tages til efterretningen.

Formålet med Svendborg Kommunes Trafiksikkerhedsplan er at sætte fokus på arbejdet med trafiksikkerhed i hele kommunen. Visionen er, at der opnås størst mulig trafiksikkerhed for alle de forskellige trafikantgrupper, der færdes på kommunens vejnet. Trafiksikkerhedsarbejdet sigter mod færre dræbte og tilskadekomne og mere tryghed hos trafikanterne.

Den nuværende Trafiksikkerhedsplan løber fra 2020 til 2024. I den forbindelse har administrationen fået udarbejdet et appendiks til den nuværende Trafiksikkerhedsplan. Den reviderede analyse i appendikset retter opmærksomheden mod trafiksikkerhedsarbejdet i hele kommunen og skal være med til at sikre en indsats på de steder, der er mest belastede i forhold til trafiksikkerhed. Appendiksen indeholder desuden en revideret liste med projektforslag og trafikale tiltag. Med den opdaterede uheldsanalyse og projektliste kan Trafiksikkerhedsplanen 2020-2024 forblive gældende for 2025 og 2026. Trafiksikkerhedsplanen og tilhørende appendiks er tilføjet som bilag 1 og 2 (Bilag 1. Svendborg Kommunes Trafiksikkerhedsplan. Bilag 2. Appendiks til Trafiksikkerhedsplan).

Trafiksikkerhedsplanen og appendikset skal sammen med administrationens Projektkatalog, Liste 1, danne ramme for den årlige politiske prioritering af trafiksikkerhedsarbejdet i Svendborg Kommune. Seneste udarbejdede projektkatalog er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Projektkatalog). 

Udgiften til ekstern rådgiver i forbindelse med udarbejdelse af appendiks til den eksisterende trafiksikkerhedsplan er finansieret indenfor det afsatte driftsbudget under Trafik og Infrastruktur.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Vejloven

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.

Svendborg Vand A/S har fremsendt en anmodning om, at Kommunalbestyrelsen beslutter at give påbud om beskyttelse af matrikelnummer.: 47a Skårup By, Skårup, hvis der ikke bliver indgået en frivillig aftale om beskyttelse af to af Skovmølleværkets sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er).

Aftaleparterne bag Pesticidstrategi 2017-21 vedtog den 11. januar 2019 en tillægsaftale, der blandt andet sagde, at der så vidt muligt, skal indgås frivillige aftaler om beskyttelse af sårbare BNBO’er.

Byrådet vedtog den 29. juni 2021 en principbeslutning om, at der indenfor de sårbare BNBO’er kan forventes et påbud om beskyttelse af BNBO’erne, hvis der ikke indgås en frivillig aftale. Da der er tale om et indgreb på ekspropriationslignende vilkår, kan lodsejer søge om skattefri erstatning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
 

• At beslutte, at grundvandet skal beskyttes med et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 om pesticidfri og gødningsfri drift, hvis der ikke indgås en frivillig aftale om beskyttelse af matrikelnummer: 47a Skårup By, Skårup.

Et BNBO er det område omkring en vandværksboring, hvor grundvandet løber frem til boringen indenfor et år. Når der indvindes vand, vil der komme en sænkning i vandstanden omkring boringen. Hvis der ikke er et tykt beskyttende lerlag, vil sænkning i vandstanden give en øget nedsivning omkring boringen, hvorved blandt andet pesticider og nitrat kan følge med ned i grundvandet.

I forlængelse af Pesticidstrategien 2017-21 vedtog Folketinget bekendtgørelse (BEK nr. 1476 af 17/12/2019) om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder, som pålagde kommunerne at vurdere risikoen for forurening af de enkelte BNBO’er inden udgangen af 2022.

Beskyttelsen af de sårbare BNBO’er skal som udgangspunkt ske af frivillighedens vej i et samarbejde mellem de enkelte vandforsyninger og lodsejerne. Erstatningen for beskyttelsen skal afholdes af de enkelte vandværker.

På baggrund af evaluering af processen med indgåelse af frivillige aftaler annoncerede regeringen i juni 2023, at der skal iværksættes en akutplan for BNBO’er, som indbefatter fremsættelsen af en lovændring i 2024, som forpligter kommunerne til at meddele påbud om beskyttelse af de sårbare BNBO’er.

Indtil lovændringen træder i kraft skal vandværkerne fortsætte arbejdet med at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. 

Sagen: 

Rådgiverfirmaet NIRAS har på vegne af lodsejer og Svendborg Vand A/S sendt en anmodning til Kommunalbestyrelsen om, at der vil blive givet påbud om rådighedsindskrænkelse på matrikelnummer.: 47a Skårup By, Skårup, hvis der ikke bliver indgået en frivillig aftale.

Lodsejer har betinget sig, at erstatningen bliver på ekspropriationslignede vilkår. Lodsejer betinger sig desuden, at beskyttelsen skal gælde for hele matriklen fordi, at driften af den resterende del af marken ikke er rentabel med rådighedsindskrænkningen indenfor BNBO’erne. Ejer påberåber sig ekstensionsretten jævnfør Vejlovens § 104, stk. 1 og 4.

Administrationen har vurderet, at BNBO’erne til alle boringer omkring Skovmølleværket er sårbare overfor anvendelsen af både pesticider og gødskning. Risikovurderingen for Skovmølleværkets boringer er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. BNBO-risikovurdering for Skovmølleværkets boringer).

På bilag 2 (Bilag 2. Kort over aftaleområdet) ses et kort med matrikelnummer: 47a Skårup By, Skårup med de områder, som BNBO’erne til boringerne dækker. Bilag 3 (Bilag 3. Dyrkningsdeklaration) viser udkastet til deklaration om pesticid- og gødningsfri drift, der bliver tinglyst.

Der er opnået enighed om erstatningsniveauet for matriklen, som følger jordpriserne i området. Erstatningsprisen er omfattet af tavshedspligt, da det omhandler en enkeltpersons økonomiske forhold. Af samme årsag er erstatningsnotatet fra NIRAS ikke vedlagt.

Beslutningen har umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Erstatningerne afholdes af Svendborg Vand.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Miljøbeskyttelsesloven §24

Vejloven § 104

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Beslutning om frigivelse af anlægsmidler til projektet ”Svendborg havn, analyse” og til projektet ”Kobberbækken”.

Direktionen indstiller til Plan- og lokalsamfundsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales.

• at frigive rådighedsbeløbet på 3.500.000 kr. til ”Kobberbækken.”
• at frigive rådighedsbeløbet på 4.877.763 kr. til ”Svendborg Havn, analyse m.v.”
• at godkende anvendelse af eksterne konsulentydelser ifm udvikling af Godsbanearealet, Kobberbækkens frilægning og en række analyser og udredninger ifm revision af Udviklingsplanen Fremtidens Havn mv.

Der er flere større projekter i gang eller under udvikling på Svendborg havn. Heraf er nogle udviklet så langt, at de har eget budget. Det gælder bla Kobberbækken, hvor der iht. Investeringsoversigten i 2024 er afsat 3,5 mio kr til det fortsatte arbejde med at realisere byudviklingsprojektet på Godsbanearealet, herunder den første etape af fritlægningen af Kobberbækken. Budgettet anvendes dels til udarbejdelse af grundlag for udbud af Godsbanearealet, dels til udarbejdelse af projektforslag for selve Kobberbækken.

Hvad angår Godsbanearealet arbejdes der aktuelt på en opdatering og kvalificering af det materiale der blev udarbejdet og drøftet med kommunalbestyrelsen i 2021 (Strategisk Udviklingsplan for Godsbanearealet). Et nyt element her er at belyse konsekvenserne af den ændrede stormflodsstrategi (Fra Blå Kant til Blå Zone), hvor bebyggelsen i sig selv skal kunne fungere som stormflodsbarriere. Derudover vil bearbejdningen også forholde sig til indhentede erfaringer fra den gennemførte markedsdialog. Arbejdet vil resultere i nogle overordnede rammer som vil indgå i det udbudsmateriale som skal danne grundlag for salg af Godsbanearealet til etapevis udbygning til blandet bolig/erhverv. Der indgås aftale om ekstern rådgivning ifm bebyggelsesprincipper og teknisk/økonomisk rådgivning samt juridisk rådgivning ifm udarbejdelse af udbudsmateriale.

Hvad angår Kobberbækken skal der, efter gennemførelse af et EU-udbud på rådgiverydelsen, udarbejdes et projektforslag for den samlede strækning fra området ved Ørkild til udløbet i Svendborg Havn. Kobberbæksprojektet skal fremstå som et hele, men anlægsarbejderne på Kobberbækken vil være meget forskellige i de tre etaper projektet hidtil er beskrevet i. Af den årsag er der behov for et samlet projektforslag for hele strækningen, som åbner mulighed for etapevis realisering. Der indgås aftale om bygherrerådgivning til EU-udbud og herefter aftale med et rådgiverteam til udarbejdelse af selve projektforslaget. Eftersom udbuddet endnu ikke er gennemført beror de afsatte 3,5 mio kr til det samlede arbejde sig på et skøn.

Kontoen ”Svendborg Havn, analyser” anvendes dels til intern aflønning af projektledere og -medarbejdere, dels til en række analyse- og udredningsopgaver, hvortil det kan være nødvendigt at anvende ekstern rådgivning. I 2024 anvendes denne konto således bla til arbejdet med revision af Udviklingsplan for Fremtidens Havn (herunder bla til detailhandels-, støj- og trafikundersøgelser til vurdering af byggerummelighed og bystruktur samt til udvikling af scenarier for den fremtidige anvendelse af kommunale bygninger på Frederiksø), til dispositionsplan for byrum ved Hudes Plads, til kommunikation og til øvrig nødvendig rådgivning ifm havneudvikling.

I det vedtagne budget for 2024 er der indarbejdet en rådighedsramme til ”Svendborg Havn, analyse m.v.” på 4.877.763 kr. samt til ”Kobberbækken” på 3.500.000 kr, hvorfor det jf. indstillingen er muligt at frigive disse rådighedsbeløb.

En væsentlig andel af de ansøgte anlægsmidler vil på sigt gennem bygge- og anlægsprojekter understøtte uddannelse, erhvervsudvikling og bosætning omkring Svendborg Havn.

Ifm udvikling af Godsbanearealet, Kobberbækkens frilægning og en række analyser og udredninger ifm revision af Udviklingsplanen Fremtidens Havn mv. vil det være nødvendigt at anvende eksterne konsulentydelser der overstiger 150.000 kr.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen anbefales.

Liste I kan ikke tilslutte sig indstillingen, og afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Liberal Alliance ønsker at udskyde frigivelserne under punkt 8, til et senere møde.

Udsættelsen skal tjene til, at der i mellemtiden kan udarbejdes en række delmål som opdeler frigivelsen i tilsvarende delportioner. Indstillingen som ikke kan støttes, frigiver over 8 mio kr. til projekter for områder som kommunen ikke ejer, og som omgives af uafklarede trafik- og frednings forhold.”

Indstillingen godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til frigivelse og disponering af anlægsmidler for 2024 til naturindsatser og skovrejsning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,

• At rådighedsbeløbet på 724.645 kr. til Natura 2000-indsatsen frigives og anvendes til formålet.
• At rådighedsbeløbet på 724.650 kr. fra Naturpuljen til skovrejsning frigives og anvendes til skovrejsningsprojektet øst for Svendborg.
• At rådighedsbeløbet på 453.005 kr. fra Naturpuljen til naturindsatser frigives og anvendes som beskrevet.
• At rådighedsbeløbet på 1.046.412 til biodiversitet frigives og anvendes som beskrevet.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til frigivelse og disponering af anlægsmidler for 2024 til Natura 2000-indsatser, skovrejsning, samt øvrige natur- og biodiversitetsindsatser i 2024.

Natura 2000-indsatsen

Indsatserne er fastlagt i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det omfatter bl.a. at sikre sammenhæng i særlige naturområder, at sikre ynglelokaliteter for udvalgte fugle og fortsætte plejen af strandenge, rigkær (særlig artsrig mose) og overdrev samt at bekæmpe invasive arter. Opfølgning på tidligere indsatser for klokkefrø og andre sjældne padder.

Skovrejsning

Svendborg Kommune har i 2020 indgået en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og Svendborg Vand, om et skovrejsningsprojekt på et 540 ha stort areal øst for Svendborg. Svendborg Kommune har fået en opsparings-/afdragsordning med Naturstyrelsen med en årlig indbetaling på 693.000 kr. over 30 år. Der er gennem den første jordfordeling erhvervet 114 ha til skovrejsning. Planlægningen, for hvordan skoven skal se ud (beplantning og rekreative elementer), påbegyndes i 2024. Der vil indgå en omfattende inddragelse af naboer og borgere i øvrigt. Dette varetages primært af Naturstyrelsen.

Natur og biodiversitet (ud over Natura 2000-indsatsen)

Der arbejdes med at sikre og udvikle kommunens mest værdifulde naturområder og styrke biodiversiteten. Indsatserne vil tage udgangspunkt i Natur og Friluftsliv og Udviklingsstrategien. Indsatsområderne vil være ådale, moser, strandenge og overdrev samt sjældne og truede arter bl.a. som opfølgning på biodiversitetsundersøgelsen. Der arbejdes også med mindre formidlingsprojekter.

Natura 2000

Der er i alt 1.347.340 kr. til rådighed i 2024 til den lovbundne Natura 2000-indsats. Der er afsat 724.645 kr. på anlægsbudgettet jævnfør kommunens Natura 2000-handleplaner, og der forventes at blive overført 609.121 kr. fra 2023. De overførte midler stammer primært fra udskydelse af anlæg i 2022 og 2023, hvor bl.a. en permanent aftale om udvikling af et overdrev på arealer ved Klintholm, blev sat i bero. Projektet forventes realiseret i 2024.

Naturpulje Skovrejsning

Ved budgetforliget for 2018 og overslagsårene blev der afsat en årlig naturpulje på 1. mio. kr. (i 2018 løn- og prisniveau) på anlægsbudgettet. På Kommunalbestyrelsens møde den 17. december 2019 (jf. punkt 19) blev det besluttet at afsætte 693.000 kr. heraf til skovrejsning i perioden 2020 - 2049. Et overskud efter indeksering på 31.650 kr. afsættes til eventuelle tab i forbindelse med frasalg af bygninger.

Naturpulje Naturindsatser

Det resterende beløb af naturpuljen efter indeksering på 453.005 kr. anvendes til øvrige naturindsatser.

Biodiversitet

I forbindelse med budget 2021 blev der afsat 4 mio. kr. over tre år fra 2022-24 til biodiversitet. Beløbet kunne bl.a. anvendes som egenfinansiering i forbindelse med et fælleskommunalt EU støttet Life-projekt og biodiversitet. Da ansøgningen til EU blev udskudt, blev bevillingen ligeledes periodiseret til 2024-26. Der er i 2024 afsat 1.046.412 kr. til indsatser for biodiversitet.

Ingen

Miljømålsloven.

Naturbeskyttelsesloven

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget har i forbindelse med budgetforliget for 2024 besluttet at realisere en besparelse for grønne områder på 75.000 kr. årligt.

Besparelserne vedrører kommercielle arrangementer på grønne områder, reviderede græsningsaftaler på naturområder og de kommunale badestrande.  

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen vedrørende udmøntning af besparelse på de grønne områder tages til efterretning.

I forbindelse med budgetforliget for 2024 blev det besluttet at realisere en besparelse for de grønne områder på 75.000 kr. årligt fra og med 2024.

Besparelsen realiseres ud fra følgende fire punkter:

1. Øgede indtægter fra kommercielle arrangementer på grønne områder

Det blev i 2023 besluttet, at alle kommercielle arrangementer på grønne områder skal betale arealleje, hvilket fremadrettet vil give en øget indtægt.

2. Nye græsningsaftaler

Reviderede græsningsaftaler på naturområder betyder, at der for to større naturområder betales en forpagtningsafgift.  

3. Indtægter fra salg af træflis fra udtynding og træfældning i beplantninger udenfor skov

Hvor pladsforholdene eller arealets brug kræver det, flishugges materialet på stedet eller på central plads. Derved spares udgifter til både transport og deponering. Flisen afregnes aktuelt til høje priser og anvendes i fjernvarmeværker på Fyn og Langeland.

4. Ændring af status på kommunale badestrande

Det blev i 2022 besluttet at fem kommunale badestrande fra 2023 overgår fra Blå Strand status til Badepunkt status. Det betyder en besparelse på afgiften.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 9. november 2023 (jf. dagsordenspunkt 16) den ringe miljøtilstand i Det Sydfynske Øhav, herunder årsagerne: udledning af næringsstoffer og iltsvind. Det blev besluttet at anmode administrationen om, at give et overblik over forundersøgte virkemidler til reduktion af kvælstofudledning og disses effekt i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om Svendborg Kommunens indsats vedr. reduktion af kvælstofudledning med vådområder tages til efterretning

Vandmiljøet i Det Sydfynske Øhav var hårdt ramt af iltsvind i 2023. Blandt andet derfor er plante- og dyrelivet i Øhavet i dårlig tilstand, og helt forsvundet de mest udsatte steder. Årsagerne er flere, men den primære forklaring er diffus udledning af næringsstoffer fra landbruget.

Staten er ansvarlig for, at de kystnære danske farvande lever op til miljømålet om god økologisk tilstand jf. EU's Vandrammedirektiv og de statslige vandområdeplaner. I sidstnævnte beskrives den økologiske tilstand i kystområderne ved Svendborg Kommune som ”ringe”.

Der er lang vej til ”god økologisk tilstand”, som er en tilstand, der kun afviger svagt fra en tilstand med så lidt menneskelig påvirkning som muligt.

For at begrænse udledningen af kvælstof til havmiljøet har staten planlagt en række virkemidler i vandområdeplanens indsatsprogram, som skal sikre, at den ønskede miljøtilstand i havet nås. Virkemidlerne inkluderer:

• Krav om miljøfokusarealer (krav om at alle landbrugsbedrifter skal have 4 % ikke-produktive arealer).
• Effekt af forbedret spildevandsrensning.
• Opkøb af dambrug.
• En målrettet kvælstofregulering, der via etablering af efterafgrøder eller med alternative virkemidler sikrer en reduktion i udledning af kvælstof fra marker.
• Etablering af vådområder og minivådområder.
• Udtagning af lavbundsarealer.
• Skovrejsning.

Staten har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om, at kommunerne skal løfte de tre sidstnævnte virkemidler, hvoraf ”Etablering af vådområder og minivådområder” er virkemidlet til reduktion af kvælstofudledning.

Det betyder, at Svendborg Kommune siden 2011 har arbejdet med at gennemføre en lang række vådområde- og lavbundsprojekter. Desværre med begrænset succes. I alt har Svendborg Kommune forundersøgt 11 projekter jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Oversigt over kvælstofprojekter i Svendborg). Af disse er fire opgivet på grund af manglende omkostningseffektivitet eller tekniske årsager. De tilbageværende projekter er søgt realiseret, men har ringe fremdrift eller er opgivet på grund af lodsejermodstand, tekniske årsager, manglende omkostningseffektivitet eller mulighed for at skaffe erstatningsjord. Ingen projekter er anlagt.

Administrationen er blevet opmærksom på, at flere projekter har ændret ejerforhold. Disse vil blive genbesøgt med henblik på realisering i fremtiden.

Flere projektområder er desuden blevet screenet med henblik på at søge midler til forundersøgelse.

Ikke relevant.

Manglende realisering af vådområder og lavbundsjorder kan have konsekvenser for at nedbringe CO2-udledning fra landbrugsaktiviteter i Svendborg Kommune jf. Svendborg Kommunes Klimahandleplan indsats N16: Vådlægning og ekstensivering af kulstofrige landbrugsjorde.

BEK nr. 797 af ,13/06/2023 Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

BEK 1523 af 16/12/2019 Bekendtgørelse om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.

BEK 1174 af 20/09/2023 Bekendtgørelse om tilskud til Vand- og klimaprojekter 2023

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget drøftede på mødet den 9. november 2023 punkt 16 den ringe miljøtilstand i Det Sydfynske Øhav, herunder årsagerne; udledning af næringsstoffer og iltsvind. Det blev besluttet at anmode administrationen om at komme med forslag til ændringer, der kan effektivisere virkemidlernes gennemførsel med henblik på udvalgets henvendelse til ansvarlige myndigheder.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• at orienteringen tages til efterretning.

Miljøtilstanden i Det Sydfynske Øhav er dårlig for både dyr og planter og lever ikke op til kravene i de statslige vandområdeplaner. I 2023 var Det Sydfynske Øhav og Marstal Bugt nogle af de hårdest ramte iltsvindsområder i landet. Normalt ses iltsvind kun om sommeren, men i 2023 blev der registreret områder uden ilt på havbunden helt frem til oktober. Den vigtigste årsag til de dårlige miljøforhold er udledninger af næringsstoffer fra land med blandt andet iltsvind til følge.

Etablering af vådområder er et anerkendt virkemiddel, der kan reducere udledning af kvælstof og fosfor til havet og søer. I vådområder genskabes naturlige vandforhold de steder i landskabet, som er velegnede til det, for eksempel i drænede søer, moser eller ådale. Når naturlige vandforhold genskabes, tilbageholdes næringsstoffer, så de ikke udledes til vores kystvande og søer.

Folketinget har vedtaget, at der på landsplan skal udtages 100.000 hektar til etablering af vådområder. Eksperter ved Aarhus Universitet vurderer, at der skal udtages 600.000 hektar for at sikre god økologisk tilstand i de danske havområder. Antages det, at disse indsatser fordeles ligeligt over hele landet, vil det svare til et indsatsbehov på 1.000 – 6.000 hektar vådområder i Svendborg Kommune, idet arealet af Svendborg Kommune udgør 1% af Danmarks samlede areal. Til sammenligning er Tåsinges areal på 6.900 hektar.

Administrationen har gennem de sidste tre vandplansperioder arbejdet på at etablere vådområder i Svendborg Kommune, men med begrænset succes. Dagsordenspunkt nr. 14 Oversigt over vådområdeindsatser i Svendborg Kommune i foreliggende dagsorden gennemgår indsatserne. Der er flere årsager til den manglende realisering, men de primære årsager er tekniske udfordringer, manglende omkostningseffektivitet, lodsejermodstand og manglende administrative ressourcer. Disse årsager gennemgås kort herunder med tilhørende muligheder for effektivisering.

Tekniske årsager indebærer påvirkning af fosforbalancer, beskyttet natur, råstoffer eller infrastruktur. Etablering af vådområder kan ændre fosforbalancen i jorden, så der frigives fosfor, der kan ende i havmiljøet. Derfor skal nye områder opfylde kriterier for potentiel frigivelse af fosfor til det enkelte vandopland. I nogle tilfælde kan flere vådområder udlede til samme vandopland og sammenlagt overskride fosforkriteriet. For eksempel kan projekter i Langeland Kommune have kumulative effekter med projekter i Svendborg Kommune. Et vådområdeprojekt ved Hørup Å blev ikke realiseret blandt andet på grund af en vigtig ressource af rødbrændende ler i området. Et vådområdeprojekt ved Lundby blev opgivet, idet det indebar flytning af en spildevandsledning, som gjorde projektet for dyrt at realisere.

Muligheder: Revision og tilpasning af fosforkriterier, mere konkrete afvejninger mellem vådområdebehov og konflikter mellem råstofressourcer og infrastruktur.

Manglende omkostningseffektivitet.  Potentielle arealer til etablering af vådområder på Fyn er generelt små sammenlignet med andre steder i landet. Det skaber en risiko for, at projekter ikke er omkostningseffektive, fordi det reelle areal, der frigiver kvælstof (vanddækket) er lille i forhold til et stort randområde, som ikke fjerner kvælstof. Randområder er lavere, lavvandede arealer i projektområdets kanter, som skal kunne drænes ned til 1,25 meter dybde for at kunne dyrkes. Derved er projektets nettoeffekt for lille og ikke omkostningseffektivt.

Muligheder: Revision og tilpasning af kriterier til vurdering af omkostningseffektivitet. Tilpasning til projekttyper, størrelse og lokalitet.

Lodsejermodstand. Praksis har været at alle berørte lodsejere skal indgå i projektet med frivillige aftaler for, at det kan realiseres. Flere projekter er ikke realiseret, fordi frivillige aftaler ikke kunne opnås med alle involverede lodsejere. Hovedårsagerne er, at lodsejere ikke finder den mulige erstatning tilstrækkelig, at mulighederne for jordfordeling ikke er tilfredsstillende, eller at de generelt ikke er enige i, at landbrugsjord skal udtages til vådområder.

Muligheder: Ændre erstatningsstørrelse og mulighed for ekspropriation af egnede områder eller andre former for jordfordeling. Etablering af statslig jordkøbsfond, hvor lodsejere har mulighed for at indgå i en jordfordeling, men hvor det ikke er frivilligt at deltage i projektet.

Ressourcer. Etablering af vådområdeprojekter er komplekse projekter, som tager lang tid at gennemføre. Det kræver mange kompetencer udover miljøfaglig viden, herunder økonomi, geologi, jura og gode forhandlingsevner. I forhold til de ressourcer, administrationen råder over, har det vist sig svært at gennemføre projekter i samspil med administrationens øvrige forpligtelser.

Muligheder: Målrettede ressourcer i administrationen til vådområdeprojekter. Miljøstyrelsen bidrager med projektlederbistand og generel projektudvikling.

Implementering af de foreslåede effektiviseringer vil have økonomiske konsekvenser for lodsejere og for Svendborg Kommune. Hvis indsatsen ønskes øget, vil administrationen komme med beregninger på de konkrete ønsker.

Gennemfører man ikke vådområdeprojekter, er der fra statslig side lagt op til, at man vil indføre andre kvælstofreducerende indsatser med væsentlig større udgifter for lodsejere.

Manglende realisering af vådområder og lavbundsjorder kan have konsekvenser for at nedbringe CO2 udledning fra landbrugsaktiviteter i Svendborg Kommune. Anvendelse af vådområder som virkemiddel til fjernelse af kvælstof er i budgetøkonomiske omkostninger anslået til årligt at koste 31-33 kr pr. kg N. Det er væsentligt billigere end omkostningen ved anvendelse af efterafgrøder med sædskifteændringer, mini-vådområder med overfladisk afstrømning og skovrejsning.

BEK nr. 797 af ,13/06/2023 Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

BEK 1523 af 16/12/2019 Bekendtgørelse om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.

BEK 1174 af 20/09/2023 Bekendtgørelse om tilskud til Vand- og klimaprojekter 2023

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Orientering om status for projekt Liv i Lillebælt samt Svendborg Kommunes planer for etablering af stenrev, udplantning af ålegræs og opsætning af ”fiskebørnehaver” (”biohuts”), som skal forbedre miljøtilstanden i Det Sydfynske Øhav.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om Svendborg Kommunens deltagelse i Liv i Lillebælt og planerne for at forbedre miljøtilstanden i Øhavet ved anlæg af stenrev, ålegræsområder samt biohuts tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen har med Budget 2022-2025 og Klimahandleplan 2022 besluttet, at Administrationen skal undersøge muligheden for at gennemføre en række konkrete indsatser i Det Sydfynske Øhav, der skal forbedre det marine miljø i forhold til biodiversitet og klima.

Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om projektets status på mødet den 16. juni 2022 og senest på mødet den 9. marts 2023. Med dette dagsordenspunkt får Teknik- og Miljøudvalget en opdateret status samt en oversigt over de kommende skridt i projektet.

De eksisterende muligheder for at etablere stenrev i Det Sydfynske Øhav, involverer en langvarig ansøgningsproces med et grundigt forarbejde for at opnå myndighedstilladelse hos Kystdirektoratet til konkrete indsatser. Ansøgning om tilladelse skal indeholde:

• Projektformål og økonomi.
• Identifikation af egnede områder til etablering af stenrev og til udplantning af ålegræs.
• Forundersøgelser af identificerede områder med hensyn til miljøforhold.
• Specifikke beskrivelser af anlæg: stenmængder, størrelser og anlægsmetode.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at etablering af stenrev kræver en væsentlig større finansiering end den, der er afsat i det kommunale budget. Som det også fremgår af den oprindelige budgettemabeskrivelse, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Oprindelig budgettekst til projekt Liv i Lillebælt og stenrevsindsats), skal disse midler findes inden anlæggene kan etableres.

Administrationen har arbejdet med disse analyser sideløbende med arbejdet om finansiering og fremkommet med potentialekort, som udpeger egnede områder i Øhavet til stenrev og udplantning af ålegræs. Udvælgelsen er sket ud fra en lang række miljømæssige kriterier, som for eksempel lysforhold, dybde- og bundforhold, vandkvalitet og viden om lokationer for historiske stenrev. Potentialekortene blev præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget i marts 2023 (jf. dagsordenspunkt 18) og er også vedlagt dette dagsordenspunkt jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Potentialekort ålegræs) og bilag 3 (Bilag 3. Potentialekort stenrev). De viser anlæggenes endelige placering, mens de endelige design og anlægsmetoder skal fastlægges ved at involvere lokale interessenter.

Svendborg Kommune har søgt og modtaget afslag på finansiering hos VELUX-fonden om 33,6 mio. kr. (Liv i Lillebælt) og Aage V. Jensens Naturfond om 4 mio. kr. (samarbejde med Geopark Det Sydfynske Øhav). Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om indholdet i disse ansøgninger og afslaget på disse på udvalgsmødet henholdsvis 9. marts (jf. dagsordenspunkt 18) og 7. december 2023 (jf. dagsordenspunkt 22).

Liv i Lillebælt-samarbejdet i fremtiden

Kommunerne omkring Liv i Lillebælt forventes at fortsætte samarbejdet om marine indsatser i Lillebælt og i Øhavet. Derfor arbejdes der videre med finansiering af projektet, blandt andet med mulig støtte gennem EU's LIFE-program, der tidligst kan søges i ansøgningsrunden 2025. Alternative finansieringskilder er fortsat en mulighed og Administrationen fortsætter arbejdet med at afsøge relevante muligheder.

Administrationen forventer at de næste skridt i projektet bliver:

Forår 2024:

Fundraising og fastholdelse samt udvidelse af samarbejde i Liv i Lillebælt og Geopark Det Sydfynske Øhav projektgruppen. Forberedelse og udsætning af ”fiskebørnehaver” (”biohuts”) på udvalgte havnelokaliteter.

Samarbejde med landbrugsinteresser.

Geopark Det Sydfynske Øhav projektgruppen, der blev etableret i forbindelse med ansøgningen til Aage V. Jensens Naturfond, kan styrkes og udvides med flere deltagere. Herunder landbrugsinteresser, som gerne vil deltage, blandt andet med leverancer af sten. Det har fra andre kommuner, vist sig at være kompliceret og ressourcekrævende at styre, idet der kræves specifikke størrelser og mængder af sten, jævnfør Kystdirektoratets administrationspraksis for tilladelser til de enkelte stenrev. Administrationen vil afsøge muligheder for at inddrage aktører, der kan være med til at løfte den opgave.

Med afsæt i, at projektet primært skal finansieres af eksterne fonde, undersøges det hvilke fonde, der kan have interesse i kommunens indsats. P.t. er Nordeafonden en mulighed, idet de allerede støtter ”SHORES” projektet på Langeland, finansierer andre stenrevsprojekter (Køge Bugt Stenrev) og uofficielt har ytret interesse for at lave lignende projekter andre steder.

Fiskebørnehaver (”biohuts”), er metalbure fyldt op med skaller eller små sten, der kan opsættes på eller under havneanlæg jævnfør bilag 4 (Bilag 4. Biohut fotos). De kan forbedre marine miljøforhold og øge biodiversiteten ved at fungere som sikre opholdssteder for fiskeyngel og andre smådyr, der bidrager til økosystemets sundhed. Administrationen vil forberede og planlægge at udsætte et antal bure i Svendborg Havn (Frederiksø) i samarbejde med Svendborg Havn. Biohuts udgør en glimrende mulighed for formidling, hvor havet kan bringes op på land f.eks. i form af webkameraer, der viser undervandslivet på skærme for forbipasserende.

Efterår 2024: Udvalget orienteres om muligheder for og resultat af eventuelle ansøgninger til fonde.

2024-2025: Kystdirektoratet ansøges om tilladelse til anlæg. Forventet sagsbehandlingstid er cirka et år.

2025-2026: Anlægsarbejde.

For budgetperioden 2022-2026, er der afsat en samlet bevilling på 1.933.806 kr. i 2024 pris- og lønniveau. Af dette er der i 2022-2023 brugt 148.650 kr. (7,6%) på drift af Liv i Lillebælt-projektet og ekstern konsulentbistand til de beskrevne aktiviteter, hvilket efterlader et restbudget på 1.785.156 kr.

Udgifterne til drift af Liv i Lillebælt-projektet er fordelt mellem kommunerne ud fra antallet af indbyggere. Svendborg Kommunes andel i 2023 har været 60.000 kroner. I 2024 er udgiften fastsat til 17.000 kroner. Udgiften afholdes inden for anlægsprojektets afsatte budget.

Ikke relevant

Ikke relevant

Teknik- og Miljøudvalget

Sagen udsættes.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Orienteringen tages til efterretning.

Svendborg Kommune har modtaget et projektforslag om fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle og mindre bygninger derimellem. Projektforslaget omfatter etableringen af forsyningsledninger og fjernvarmecentral med en stor luft/vand varmepumpe, akkumuleringstank, teknikbygning samt en gaskedel til spids- og reservelast.

Projektforslaget er sendt i 4 ugers offentlig høring ved berørte forsyningsselskaber og berørte lodsejere.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Høring af projektforslag

Svendborg Kommune er varmeplansmyndighed. Det vil sige, at varmeforsyningsselskaber, der ønsker at ændre i et varmeforsyningsområde og i varmeforsyningen, skal indsende et projektforslag, som kommunen skal behandle.

Svendborg Kommune har den 18. januar 2024 modtaget et projektforslag om fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle fra Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslaget omfatter etableringen af forsyningsledninger, en stor luft/vand varmepumpe, akkumuleringstank, teknikbygning samt en gaskedel til spids- og reservelast. Projektforslaget fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle).

Projektforslaget erstatter nuværende gældende projektgodkendelse for området af juni 2018.

Det planlagte forsyningsområde kan ses i bilag 2 (Bilag 2. Oversigt over forsyningsområde).

I det planlagte forsyningsområde er der opgjort 1.222 potentielle forbrugere. I projektforslaget forventes en samlet tilslutning på 71% af varmebehovet efter 5 år. Det totale varmebehov i forsyningsområdet er opgjort til i alt 29.529 MWh per år.

I projektforslaget er fjernvarmescenariet sammenlignet med et scenarie med udbygning af individuelle varmepumper. De samfundsøkonomiske beregninger viser et samfundsøkonomisk overskud ved fjernvarmescenariet på ca. 25,8 mio. kr. over en 20-årig periode og således 6,2% lavere samfundsøkonomiske omkostninger end varmepumpescenariet. De samfundsøkonomiske omkostninger i varmepumpescenariet er opgjort til 417,7 mio. kr. over en 20-årig periode. De samfundsøkonomiske omkostninger i fjernvarmescenariet er opgjort til 392 mio. kr. over en 20-årig periode.

Der er ligeledes lavet samfundsøkonomiske beregninger for et kraftvarmealternativ (lovkrav efter projektbekendtgørelsen) og et scenarie, hvor fjernvarmeforsyningen baseres på en halmkedel med adsorptionsvarmepumpe (gældende projektgodkendelse). Begge disse alternativer udviser dårligere samfundsøkonomi end det ønskede fjernvarmeprojekt.

Projektforslaget er sendt i 4 ugers offentlig høring ved berørte forsyningsselskaber og berørte lodsejere i overensstemmelse med kravene i projektbekendtgørelsen. Projektforslaget offentliggøres også på Svendborg Kommunes hjemmeside i høringsperioden.

Projektforslaget er i høring i perioden fra den 30. januar 2024 til den 27. februar 2024.

Efter høringsperioden skal projektforslaget behandles ved Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen inden, der kan træffes endelig godkendelse af projektforslaget.

Der vil sideløbende blive koordineret en proces for politisk beslutning om tilslutning af de kommunale bygninger i området til fjernvarmeprojektet. Der har tidligere været truffet en beslutning om dette, men grundet de øgede tilslutningspriser for fjernvarmetilslutningen skal sagen genbehandles.

I samme proces vil der også blive koordineret en sag for behandling af kommunegarantistillelse i forbindelse med projektet. Her vil de kommunale betingelser for garantistillelsen blive fastlagt.

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved høring af projektforslaget.

Ved senere behandling af godkendelse af projektforslaget, vil der skulle tages stilling til kommunal garantistillelse, der kan have økonomiske konsekvenser.

Der er ingen klimamæssige konsekvenser ved høring af projektforslaget.

I projektforslaget er det beregnet, at følgende scenarier vil have denne udledning:

Fjernvarmescenariet: 14.430 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Varmepumpescenariet: 13.217 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode.

Fortsat fossil reference: 53.318 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode.

Den laveste udledning ses ved varmepumpescenariet, såfremt varmepumperne kan opnå samme tilslutningstakt som fjernvarmescenariet. Det fremgår også i beregningerne, at fjernvarmescenariet vil medføre en markant CO2-reduktion i forhold til den nuværende fossile varmeforsyning.

Varmeforsyningsloven, LBK nr. 2068 af 16. november 2021 med efterfølgende lovændringer.

Projektbekendtgørelsen - BEK nr. Nr. 697 af 6. juni 2023

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.

Svendborg Kommune har modtaget et projektforslag om fjernvarmeforsyning af Lundeborg. Projektforslaget omfatter etableringen af forsyningsledninger i Lundeborg og fjernvarmecentral med en stor luft/vand varmepumpe, akkumuleringstank, teknikbygning samt en gaskedel til spids- og reservelast.

Projektforslaget er sendt i 4 ugers offentlig høring ved berørte forsyningsselskaber og berørte lodsejere.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Høring af projektforslag

Svendborg Kommune er varmeplansmyndighed. Det vil sige, at varmeforsyningsselskaber der ønsker at ændre i et varmeforsyningsområde og i varmeforsyningen, skal indsende et projektforslag, som kommunen skal behandle.

Svendborg Kommune har den 22. januar 2024 modtaget et projektforslag om fjernvarmeforsyning af Lundeborg fra a.m.b.a.-selskabet Lundeborg Varme. Projektforslaget omfatter etableringen af forsyningsledninger, en stor luft/vand varmepumpe, akkumuleringstank, teknikbygning samt en gaskedel til spids- og reservelast. Projektforslaget fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Projektforslag om fjernvarmeforsyning af Lundeborg).

Det planlagte forsyningsområde kan ses i bilag 2 (Bilag 2. Oversigt over forsyningsområde).

I det planlagte forsyningsområde er der opgjort 198 potentielle forbrugere. I projektforslaget forventes en samlet tilslutning på 83% af varmebehovet efter 5 år. Varmebehovet i forsyningsområdet er opgjort til i alt 3.735 MWh.

I projektforslaget er fjernvarmescenariet sammenlignet med et scenarie med udbygning af individuelle varmepumper. De samfundsøkonomiske beregninger viser et samfundsøkonomisk overskud ved fjernvarmescenariet på ca. 7,6 mio. kr. over en 20-årig periode og således 12,2 % lavere samfundsøkonomiske omkostninger end varmepumpescenariet.

Projektforslaget er sendt i 4 ugers offentlig høring ved berørte forsyningsselskaber og berørte lodsejere i overensstemmelse med kravene i projektbekendtgørelsen.

Projektforslaget er i høring i perioden 7. februar 2024 til 6. marts 2024.

Efter høringsperioden skal projektforslaget behandles ved Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen inden der kan træffes endelig godkendelse af projektforslaget. I denne forbindelse vil der også skulle behandles en ansøgning om kommunegarantistillelse i forbindelse med låneoptagelse samt kommunale betingelser for dette.

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved høring af projektforslaget.

Ved senere behandling af godkendelse af projektforslaget, vil der også skulle tages stilling til kommunal garantistillelse, der kan have økonomiske konsekvenser.

Der er ingen klimamæssige konsekvenser ved høring af projektforslaget.

I projektforslaget er det beregnet, at følgende scenarier vil have denne udledning:

Fjernvarmescenariet: 2.358 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Varmepumpescenariet: 1.683 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode.

Fortsat fossil reference: 8.092 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode.

Der ses derfor den laveste udledning ved varmepumpescenariet, såfremt varmepumperne kan opnå samme tilslutningstakt som fjernvarmescenariet. Det ses også i beregningerne, at fjernvarmescenariet vil medføre en markant CO2-reduktion i forhold til den nuværende fossile varmeforsyning.

Varmeforsyningsloven, LBK nr. 2068 af 16. november 2021 med efterfølgende lovændringer.

Projektbekendtgørelsen - BEK nr. Nr. 697 af 6. juni 2023

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

I budgetforliget for 2021 blev der afsat anlægsmidler til indretning af lejemål til frivillighuset.

Der skal tages en politisk beslutning om at ændre formålet med anlægsbevillingen ”Indretning af lejemål til frivillighuset” til et anlægstilskud og at anlægsmidlerne overføres til 2024, i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023.

Direktionen indstiller til Senior-, Social og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023 overføres anlægsbevillingen ”Indretning af lejemål til frivillighuset”, på 0,87 mio. kr. til 2024.

• At formålet med anlægsbevillingen ændres til et anlægstilskud, således det kan udbetales til Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, i forbindelse med indretning af Kvægtorvet.

• At der tages stilling til hel eller delvis brug af anlægstilskuddet jf. det vedlagte bilag.

Frivillighusets nuværende lejemål er opsagt af udlejer og skal fraflyttes senest 29. februar 2024.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. august 2023 placeringen af Frivillighuset på Kvægtorvet.

Der er tidligere blevet arbejdet på at finde en alternativ placering af Frivillighuset. I den forbindelse blev der arbejdet hen imod et konkret lejemål. Ved budgetforliget for 2021 blev der bevilliget en anlægsbevilling på 0,87 mio. kr. til, at Svendborg Kommune ombyggede lejemålet, så det var mere handicapvenligt samt mindre bygningsmæssige ændringer. Lejemålet kunne ikke realiseres og anlægsbevillingen blev ikke anvendt.

I forbindelse med, at der etableres et Frivillighus på Kvægtorvet, er der ikke de samme behov som beskrevet i anlægsbevillingen. Behovet har ændret sig til:

• Handicaptilgængelighed og adgangsforhold
• Professionel bistand i forhold til indretning og visuelt design
• Afskærmning, der muliggør fleksibel brug af og diskretion i lokalerne
• Flytteomkostninger
• Inventar med fokus på fleksibel anvendelse af lokalerne
• Teknologiske hjælpemidler og udstyr, der understøtter handicaptilgængelighed og foreningernes arbejde

De opstillede behov er uddybet i dagsordenspunktets vedlagte bilag. Her er de prioriteret og suppleret med økonomi. Behovsafdækningen og prioriteringen er udarbejdet af Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg i samarbejde med administrationen.

Det nuværende Frivillighus i Havnegade er igennem årene blevet møbleret med forskellige brugte møbler fra kommunens interne overskudslager og disse fremstår nedslidte. Frivillighusets tekniske udstyr er meget sparsomt og har ikke kunnet afhjælpe eksempelvis funktionsnedsættelser. Det forventes ikke, at Frivillighuset kan indrettes på Kvægtorvet med det eksisterende inventar. Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg har et ønske om, at indretningen af Frivillighuset matcher bygningens visuelle identitet samt understøtter, at Frivillighuset bliver attraktivt for endnu flere af områdets målgrupper. Det gælder foreninger, frivillige og brugere af de frivillige sociale aktiviteter.

Da behovet har ændret sig væsentligt i forhold til anlægsbevillingens oprindelige formål, anbefales det, at formålet med anlægsbevillingen ændres til et anlægstilskud. Tilskuddet vil blive disponeret ud fra de opstillede behov ovenfor. Det er Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, der har ansvaret for indretningen af Frivillighuset på Kvægtorvet. Anlægsbevillingen vil blive anvendt til Frivillighusets lokaler, altså de fælles faciliteter. Ikke til de lokaler, der fremlejes af enkelte foreninger.

Såfremt der ikke prioriteres midler til etablering og indretning af Frivillighus på Kvægtorvet skal Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg rejse midler alene via fundraising og private donationer. Det vil være en stor opgave for dem og er forbundet med usikkerheder. Det er usikkert, hvor mange midler, der kan rejses ad den vej. Tidsperspektivet for indretningen af Frivillighuset vil være ukendt.

Der er i budgettet for 2023 afsat 0,87 mio. kr. til anlægsprojektet ”Indretning af lejemål til frivillighuset”.

Da det ikke er muligt at bogføre i regnskabsåret 2023, er der brug for en politisk godkendelse fra kommunalbestyrelsen til at overføre budgettet til 2024, hvorfor der søges om dette.

Servicelovens § 18.

Kasse- og Regnskabsregulativ.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingerne tilsluttes, idet udvalget indstiller, at der afsættes 600.000 kr. i anlægstilskud. Restbeløbet tilgår kassen.

Indstillingen fra Senior-, Social og Sundhedsudvalget anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Tilbagesendes til fagudvalgene, idet udvalgene anmodes om at fremsendes et reduceret forslag.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (B). Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Udvalget indstiller, at der afsættes 500.000 kr. i anlægstilskud.

Det anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at Center for Ejendomme og Teknisk Service anmodes om at gennemgå bygningen med henblik på at kvalificere budgettet og udføre de ønskede bygningsændringer vedrørende låsesystem, handicapadgang og den nødvendige diskretion i lokalerne. De nødvendige udgifter hertil, afholdes indenfor rammen på 500.000 kr. og restbeløbet tilgår kassen.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal tage stilling til udmøntning af lokalsamfundsmidler for 2024 samt ubrugte midler fra borgerdrevne projekter mm., der er bevilget i budgetårene 2019-2023

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget at godkende en af følgende modeller for anvendelse af ubrugte borgerbudgetmidler fra 2019-2022:

• A: At de ubrugte midler fra borgerbudgetter 2019-21 (406.195 kr.) overføres til Ekstra til Borgerbudgetter i 2024 og at ubrugte midler fra borgerbudgetter 2022 (459.501 kr.) overføres til en ny potentialeplanspulje.
• B: At de ubrugte midler fra borgerbudgetter 2022 (459.501 kr.) overføres til Ekstra til Borgerbudgetter i 2024 og at ubrugte midler fra borgerbudgetter 2019-21 (406.195 kr.) overføres til en ny potentialeplanspulje.
• C: At alle ubrugte midler fra borgerbudgetter 2019-2022 (865.696 kr.) overføres til Ekstra til borgerbudgetter i 2024.
• D: At alle ubrugte midler fra borgerbudgetter 2019-2022 (865.696 kr.) overføres til en ny potentialeplanspulje.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget at godkende følgende for anvendelse af ubrugte midler 2019-2022 og nye midler i 2024:

• At puljen til borgerdrevne projekter i Svendborg by (SVENDBY-puljen) fortsætter i 2024 og at puljen administreres og håndteres på samme vilkår som i 2023.
• At alle de ubrugte lokalsamfundsmidler 2019-2022 (2.966.454 kr.) afhængigt af valg af model A-D fordeles til Projekterne Rantzausminde Havn og Stationsbygningen Vester Skerninge, Ekstra til SVENDBY-puljen 2024, Ekstra til Borgerbudgetter 2024 og Ny potentialeplanspulje.
• At de nye midler i Budget 2024 på 1.831.000 kr. disponeres som foreslået jf. sagsfremstilling.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget overfor Teknik- og Miljøudvalget at godkende:

• At rådighedsrammen på 1.831.000 kr. fra Budget 2024 samt 3.095.000 kr. af periodiserede anlægsmidler fra 2023 frigives fra Budget 2024.

Lokalsamfundspulje 2021 og Potentialeplanspulje 2021
 

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 6. december 2022, at projekter under Lokalsamfundspulje 2021 og Potentialeplanspulje 2021 skulle afsluttes ved udgangen af 2023.

Der er i alt 1.299.000 kr. i ubrugte midler, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: Status over Lokalsamfundspulje og Potentialeplanspulje 2021). Det anbefales at give Stationsbygning i Vester Skerninge og Legeplads ved Rantzausminde Havn 2 år yderligere til at blive realiseret svarende til 634.500 kr. Ombygningen af Stationsbygningen er godt i gang, der er medfinansiering fra flere eksterne fonde og den ekstra tid gør at flere frivillige kræfter kan bidrage til byggeriet, så de kan holde budgettet nede. For, at Legeplads Rantzausminde Havn kan realiseres, forudsætter det en ny lokalplan, som planafdelingen skal udarbejde.
 

Det anbefales at trække finansieringen til projekterne Solceller Gudbjerg Forsamlingshus og Legepladser i Kirkeby, da de ikke vurderes at kunne realiseres som forventet. Forudsætningen for at solcellerne på Gudbjerg Forsamlingshus kan realiseres er en større renovering af forsamlingshuset, som endnu ikke er sat i gang. Legepladser i Kirkeby er ikke kommet i gang fordi de har været i forhandling om køb af en bestemt privat grund til den ene legeplads, og da forhandlingerne endnu ikke har ført til et køb, og da projektejer ikke har sandsynliggjort at det vil ske i den nærmeste fremtid, så vurderes det usandsynligt at projektet bliver til noget.
 

Borgerbudgetter

Den samlede status over borgerbudgetterne (Bilag 2 Status over borgerbudgetter 2019-2023) viser at der ud af det samlede tildelte beløb på 4.298.601 kr. er hhv. udbetalt 2.053.029 kr., omdisponeret 19.391 kr. i december 2022, 578.695 kr. i midler som ikke er udbetalt (uafsluttede projekter) og 1.647.486 kr. i rest fra afsluttede projekter og midler der ikke er fundet projekter til (ubrugte midler).

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 14. juni 2022, at borgerbudgetterne højest måtte overføre overskydende midler 1 år. Inden 2022 var praksis, at midlerne blev i de enkelte områder. Derfor er de ubrugte midler fra borgerbudgetterne inddelt i ubrugte midler fra 2019-2021, ubrugte midler fra 2022 og ubrugte midler fra 2023.

De ubrugte midler fra 2023 beholder lokalrådene til uddeling i 2024. De ubrugte midler fra borgerborgerbudgetterne 2019-2022, der indstilles til overførsel jf. model A-D, udgør i alt 865.696 kr. og i bilag 3 (Bilag 3: Ubrugte midler i borgerbudgetter 2019-2022) er vist et overblik over de ubrugte midler pr. periode og pr. lokalråd.

Erfaringen viser, at de fleste lokalråd har svært ved at få gennemført deres borgerbudget hvert år. Dertil kan det være svært at få nok ansøgninger med kvalificerede projekter, hvilket gør det svært at finde projekter til alle midlerne. Og til sidst kan det være en udfordring for projekterne at blive realiseret og bruge alle de tildelte midler.

Det anbefales derfor i højere grad at understøtte lokalrådenes arbejde med borgerbudgetter, så flere borgere bliver involveret, flere projekter ansøger, flere projekter bliver tildelt midler og flere projekter bliver realiseret. Konkret foreslår administrationen at understøtte denne proces ved at stille den digitale inddragelsesplatform CitizenLab til rådighed til gennemførsel af borgerbudgetprocesserne. CitizenLab har været anvendt i områdefornyelsen i Hesselager til stor glæde for både Svendborg Kommune og borgere. Øvrige fordele ved CitizenLab er foldet ud i efterfølgende punkt i denne dagsorden om Godkendelse af indkøb af digital platform til borgerinddragelse.

Ny potentialeplanspulje

Gudmekongens land, Forum 5762, Skårup Sogn og nu også Thurø har fået udarbejdet en potentialeplan for udvikling af deres lokalområder. Dertil er der allerede sat midler af til udarbejdelsen af en potentialeplan for Tåsinge Syd. Når denne er gennemført har 5 ud af 9 lokalområder en potentialeplan. Tanken er, at de sidste 4 lokalråd (Svendborgsund, 5700 Vest, Tved og Øerne) de kommende år også skal have udarbejdet en potentialeplan. En potentialeplan koster cirka 200.000 kr. svarende til 800.000 kr. for alle 4.

Potentialeplanerne peger på behov for udvikling, der ligger ud over de økonomiske rammer i borgerbudgetterne.  Det kan være større analyser, større anlægsprojekter, eller lignende. Man har med tidligere puljer til opfølgning på potentialeplaner gjort sig erfaring med en sådan pulje til større projekter. En central erfaring er dog at store projekter oftest involverer kommunens administration og at kommunen på den måde spiller en central rolle i realiseringen af projekterne.

Hvis der skal følges konkret op på potentialeplanen for Thurø og de øvrige kommende potentialeplaner anbefales det derfor dels at der afsættes midler til dette og dels at det politisk prioriteres, at administrationen i højere grad tager en aktiv rolle i projekterne. Det vil indebære, at andre opgaver i planafdelingen og relevante myndighedsafdelinger må tilsvarende nedprioriteres. Forudsat en sådan prioritering kan en del af de ubrugte midler anvendes til en ny potentialeplanspulje sammen med nye budgetmidler fra 2024.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede i december 2023, at afsætte 250.000 kr. pr. år de kommende fire år til mellemfinansiering af LAG-SØM – projekter. Administrationen anbefaler, at det fulde beløb på op til 1.000.000 kr. finansieres af de ubrugte midler, som en del af den nye potentialeplanspulje, så der løbende sikres den nødvendige likviditet til mellemfinansiering inden for en maksimal ramme på 1.000.000 kr.

SVENDBY-puljen 2023

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 14. juni 2022 at afsætte en pulje til borgerdrevne projekter i Svendborg by. Puljen fik navnet SVENDBY- Puljen og blev lanceret i april 2023, med to årlige ansøgningsfrister – henholdsvis 21. maj og 5. september 2023. De endelige kriterier blev besluttet af Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 6. december 2022, ligesom det endelige beløb til puljen på 700.000 kr. blev fastsat.

Der blev samlet indsendt 22 ansøgninger svarende til 631.679,5 kr. 9 projekter fik afslag på baggrund af manglende opfyldelse af kriterierne og 13 projekter fik tilsagn svarende til 398.242 kr., se oversigt over projekter i bilag (Bilag 4 Overblik over SVENDBY-pulje projekter 2023). Tilsagnene er givet til engagerede borgere, der gennem deres projekter vil skabe mødesteder og muligheder for at indgå i fællesskaber, der udvikler lokalområderne i Svendborg by. Der er dermed ubrugte midler svarende til 301.758 kr.

I lyset af den relativt korte tid fra puljens lancering til ansøgningsfristerne, er der på relativt kort tid blevet indsendt mange kvalificerede ansøgninger. En stor kommunikationsindsats har været af afgørende betydning for de mange ansøgninger og dermed opstartens succes. En ny runde i 2024 vil bygge videre på det gode arbejde fra 2023. Det vil dog fortsat kræve en kommunikationsindsats at øge kendskabet til puljen blandt flere målgrupper og i alle bydele.

Overblik over ubrugte midler til overførsel

Anvendelse af ubrugte midler

Anvendelse af nye midler fra budget 2024

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Udvalget besluttede at:

• De fire igangsatte projekter fra lokalsamfundspuljen/potentialeplanspuljen fra perioden 2019-2021 (Kirkeby legeplads, Rantzausminde Havn, Gudbjerg Forsamlingshus, Stationsbygningen i Vester Skerninge) kan fortsætte, men skal afsluttes senest med udgangen af 2025.
• Øvrige allerede disponerede midler for perioden 2019-21 kan lokalrådene fortsat disponere over.
• Uforbrugte midler fra perioden 2019-21 går retur fra lokalrådene til udvalgets disponering.
• Uforbrugte midler fra borgerbudgetterne i 2022 og 2023 kan lokalrådene fortsat disponere over.
• Uforbrugte midler fra SVENDBY puljen 2023 overføres til SVENDBY puljen 2024
• Restmidler på 961.695 kr. disponeres til mellemfinansiering for LAG SØM.
   

Udvalget anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget at godkende, at:

• Rådighedsrammen på 1.831.000 kr. fra Budget 2024 samt 3.095.000 kr. af periodiserede anlægsmidler fra 2023 frigives fra Budget 2024.

Indstillingen godkendes, hvormed midlerne frigives.

Birger Jensen (liste V) og John Arly Henriksen (liste A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. juni 2022, at der indgås en aftale med selskabet Svendborg VE A/S, om udlejning og drift af kommunens varmepumper samt produktion af varme.

Aftalerne skal godkendes, og der skal træffes beslutning om anvendelse af de opnåede besparelser.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

1. at drifts- og lejeaftale mellem Svendborg Kommune og Svendborg VE A/S godkendes.
2. at varmeprisaftale mellem Svendborg Kommune og Svendborg VE A/S godkendes.
3. at afgiftsbesparelsen enten

a)      flyttes fra drift til anlæg og tilføres anlægspuljen til ”Vedligeholdelse af ejendomme m.m.” til investering i energiforbedringer på kommunens ejendomme, jf. sagsfremstillingen eller

b)      udlånes til Svendborg VE A/S til udbygning af vedvarende energianlæg, jf. sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. juni 2022, at der indgås en aftale med selskabet Svendborg VE A/S, med vilkår om at kommunen udlejer sine nuværende varmepumper til selskabet, at kommunen forpligter sig til at købe den producerede varme til en pris, som aftales forud for en given leveringsperiode, at der anvendes rådgiver til udarbejdelse af råderetsaftalen samt budget for selskabet, og at udgifterne til rådgiver finansieres via de sparede afgifter.

Administrationen og Svendborg VE A/S har, med bistand fra rådgiver (BDO) og fra V&A’s advokat, udarbejdet to aftaler jf. bilag 1 (Bilag 1. drifts- og lejeaftale) og bilag 2 (Bilag 2. varmeaftale). Aftalerne, der indgår på markedsvilkår, fastlægger blandt andet ansvarsfordelingen mellem Svendborg Kommune og Svendborg VE A/S. For at sikre en optimal overdragelse af driften, er der aftalt en overgangsperiode for overleveringen i 2024.

Aftalerne forventes godkendt på næstkommende bestyrelsesmøde i Svendborg VE A/S den 1. marts 2024, og forventes indgået snarest muligt efter at nærværende dagsordenspunkt har været behandlet i Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2024. Beslutning fra bestyrelsesmødet eftersendes til Teknik- og Miljøudvalgets orientering.

Svendborg Kommunes varmepumpeanlæg overdrages til Svendborg VE A/S successivt jf. bilag 3 (Bilag 3. varmepumpeliste).

Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere taget stilling til anvendelse af de sparede afgifter. Besparelsen foreslås disponeret til et af nedenstående to forslag

a)      Energiforbedringer på de kommunale ejendomme i form af

-          Leasingafgifter/låneydelser på energiinvestering

-          reduktion af returtemperaturen til Svendborg Fjernvarme

-          forbedring af klimaskærme (tagudskiftninger med øget isolering, vinduesudskiftninger ol.)

b)      Udlån til Svendborg VE A/S til udbygning af vedvarende energianlæg. Svendborg VE A/S har flere igangværende vedvarende energiprojekter, der får behov for yderligere kapital. Dette drejer sig blandt andet om større og mindre fællesejede solcellemarker, solceller på kommunale tage samt facilitering af vedvarende energifællesskaber.

Der er i første omgang tale om 77 varmepumper, på 29 lokationer, med en samlet effekt på 1.238 kW. Alle varmepumper er små individuelle varmepumper (effekt under 250 kW).

Den årlige afgiftsmæssige besparelse er beregnet til ca. 0,6 mio. kr. i 2024 og vil potentielt være 1,9 mio. kr. i 2029, ved fuld realisering af anlægsprojektet ”CO2-Reduktionsplanen 2021-2030 vedr. varmepumper”. Den faktiske afgiftsbesparelse vil afhænge af det faktiske forbrug og den til en hver tid gældende el-afgiftssats.

Afgiftsbesparelsen efter fradrag for udgifter til rådgiver foreslås flyttes fra drift til anlæg og tilføres anlægspuljen til Vedligeholdelse af ejendomme m.m. eller udlånes til Svendborg VE A/S til energiinvesteringer.

Det har ingen effekt at flytte driften af varmepumperne. Det vil derimod have en positiv effekt på CO2 aftrykket, hvis midlerne i stedet investeres i energiforbedringer på ejendomme eller anvendes til udbygning af vedvarende energianlæg.

Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med bemærkning om, at afgiftsbesparelsen deles med 50 pct. til model a og 50 pct. til model b.

Birger Jensen (liste V) og John Arly Henriksen (liste A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om frigivelse af anlægsmidlerne til arbejdet med etablering af et maritimt oplevelsescenter mellem Danmarks Museum for Lystsejlads og Museum Sydfyn.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At frigive anlægsmidlerne på 0,3 mio. kr., til arbejdet med etablering af et maritimt oplevelsescenter.
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes.

I budgetforliget for 2024 blev der afsat 0,3 mio. kr. til understøttelsen af udviklingen af et maritimt oplevelsescenter.

Midlerne er afsat til undersøgelse og projektforslag, der skal undersøge lokaliseringsmuligheder og fysiske rammer.

Til realisering af dette har C&W arkitekterne A/S udfærdiget et aftalebrev, som er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Aftalebrev).

Fuldmagter til C&W arkitekterne A/S, vedr. frigivelsen af anlægsmidler, fra Danmarks Museum for Lystsejlads og Museum Sydfyn er vedlagt som bilag 2 og 3 (Bilag 2. Fuldmagt – Danmarks Museum for Lystsejlads og Bilag 3. Fuldmagt – Museum Sydfyn).

Der er i budgettet for 2024 afsat et rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. til arbejdet med etablering af et maritimt oplevelsescenter. Hvorfor midlerne kan frigives.

Brugen af ekstern rådgiver kan overstige den politisk besluttede grænse på 0,15 mio. kr., hvorfor der søges om godkendelse.

CO2 konsekvenserne vil afhænge af det konkrete projekt som skal realiseres.

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendtes.

Jesper Ullemose (V) var fraværende. Som suppleant deltog Jesper Larsen (V)

Indstillingen godkendes.

Birger Jensen (liste V) og John Arly Henriksen (liste A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Orientering om juridisk notat om ekspropriationsbeslutning vedr. Gambøtvej, jævnfør Bilag 2 (Bilag 2.  Notat vedr. ekspropriationsbeslutning og alternative projektforslag).

Der orienteres om sagen vedrørende Sophienlund Plejecenter, herunder at der skal gennemføres et genudbud.

Kommende større sager:

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. april 2024:

Temamøde for Teknik- og Miljøudvalget med invitation til Kommunalbestyrelsen – Implementering af klimahandleplan set i budgetperspektiv.

• Etablering af ungeklimaråd
• Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Lunde
• Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle
• Udviklingsstrategi signaturprojektet: Landskabsringen ved Tankefuld
• Finansieringsmodel for solceller på kommunale tage i Skårups bæredygtige energifællesskab

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.

Birger Jensen (liste V) og John Arly Henriksen (liste A) deltog ikke i behandlingen af punktet.