Teknik- og Miljøudvalget

Dagsordenen godkendt.

Budgetopfølgning pr. 30. september 2024 for Teknik- og Miljøudvalgets område.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At budgetopfølgningen for Teknik- og Miljøudvalget tages til efterretning.

Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. september 2024. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 19. november 2024.

Regnskabet forventes pr. 30. september 2024 at udgøre ca. 312,6 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. 321,4 mio. kr. betyder det et forventet mindreforbrug på ca. 8,8 mio. kr.

Der er budgetafvigelser (såvel positive som negative) indenfor området. Af væsentlige budgetafvigelser fremhæves i mio. kr.

Der forventes et merforbrug på ca. 0,5 mio. kr. på overførselsudgifterne pr. 30. september 2024.

Direktionens anbefaling:

Økonomiudvalget har besluttet, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.

Set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.

Det vedtagne anlægsbudget for 2024 udgør netto 140,0 mio. kr. (brutto 162,1 mio. kr.), hvortil der fra regnskab 2023 er overført netto 55,8 mio. kr. (brutto 116,2 mio. kr.) og tillægsbevillinger på -25,0 mio. kr.  

Det samlede korrigerede anlægsbudget pr. 30. juni 2024 udgør således netto ca. 170,8 mio. kr. (brutto ca. 245,7 mio. kr.) og fordeler sig på en række større og mindre anlægsprojekter/-puljer.

Ved udgangen af september 2024 ligger det samlede forbrug på netto ca. 98,7 mio. kr. svarende til 57,8 % af det korrigerede budget.

Det forventede anlægsregnskab for 2024 udgør netto 169,4 mio. kr. (brutto 192,7 mio. kr.).

I perioden fra oktober til udgangen af 2024 forventes et forbrug på netto 70,7 mio. kr. (brutto 77,8 mio. kr.).

Der henvises til vedlagte bilag (Bilag1. Budgetopfølgning pr. 30. september 2024 – drift og Bilag 2. Budgetopfølgning pr. 30. september 2024 – anlæg).

Ikke relevant.

Den kommunale styrelseslov.

Teknik- og Miljøudvalget.

Budgetopfølgningen taget til efterretning.

Budgetforligets betydning for Teknik- og Miljøudvalgets område.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,

• At orienteringen om budgetforligets betydning for Teknik- og Miljøudvalget tages til efterretning.

Budgetforliget for budget 2025 blev indgået fredag den 20. september 2024 og 2. behandlet af Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2024.

Drift:

I budgetforliget blev det desuden besluttet at afhænde ejendomme som led i projekt ”Kloge kvadratmeter”, hvorved der opnås besparelser på bygningsdrift. Administrationen påbegynder nu en proces med at effektuere salg af ejendomme. Der vil blive rejst en orienteringssag i de berørte udvalg. For at kunne realisere driftsbesparelsen vil der i selvsamme dagsordenspunkt blive bedt om en anlægsbevilling, i Kommunalbestyrelsen. Anlægsinvesteringerne forventes at kunne finansieres via salg af de berørte ejendomme.

Nedenstående oversigt viser blandt andet udvidelsen på administrationsområdet til at skabe adgange i naturen og langs kyster, til de afledte driftsudgifter i forbindelse med de konkrete anlægsprojekter.

Igennem de senere år har kommunens afdelinger og institutioner været underlagt et årligt effektiviseringskrav. Forligspartierne har aftalt, at effektiviseringskravet videreføres i 2025-28 og fastsættes uændret til 0,3 procent. De 0,3 procent svarer til ca. 0,9 mio. kr. i budget 2025 for Teknik- og Miljøudvalgets, som er fordelt ud på alle konti.

Der vedlægges en samlet oversigt over driftsbudgettet for Teknik- og Miljøudvalgets som bilag (Bilag 1. Teknik- og Miljøudvalget – driftsbudget 2025-28).

Anlæg:

Ovenstående er et udpluk af de anlæg som blev prioriteret i forbindelse med budgetforliget, og dem som er fremhævet med lyseblå, er ændringer af tidligere besluttede periodiseringer.

Herudover vedlægges en samlet oversigt over det samlede anlægsbudget som bilag (Bilag 2. Teknik- og Miljøudvalget – samlet anlægsbudget 2025-28).

Af øvrige tiltag blev forligsparterne enige om, at der frem imod næste års budgetlægning skal skabes overblik over iværksatte analyser og udviklingsprojekter med henblik på en prioritering af disse.

Påvirkning af de enkelte års rammer fremgår af ovenstående økonomi oversigter.

Fremgik under de enkelte temabeskrivelser.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen taget til efterretning.

Udmøntning af ikke disponerede midler for 2024 og frem.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,

• At udvalget tager stilling til, hvordan de resterende ikke disponerede midler fra budgetforliget 2024 udmøntes.

I forbindelse med budgetforliget 2024, blev der udarbejdet et besparelseskatalog på serviceudgifter på 60 mio. kr., for hele Svendborg Kommune.

Af de 60 mio. kr. havde Teknik- og Miljøudvalget et samlet besparelseskrav jf. nedenstående:

Da det i budgetprocessen blev muligt at reducere det samlede besparelseskrav til ca. 42 mio. kr. var det muligt for Teknik- og Miljøudvalget at tilbagekøbe besparelser i de enkelte år, jf. nedenstående:

Af det samlede besparelseskrav, valgte udvalget at tilbagekøbe nedenstående besparelser på området samt at overføre 0,4 mio. kr. årligt til ejendomsvedligeholdelsespuljen. De resterende midler blev lagt i puljen ”Ikke disponerede midler”.

Udvalget besluttede den 4. april 2024 at oprette et Ungeklimaråd i en 2-årig prøveperiode. Finansieringen blev prioriteret af puljen ”Ikke disponerede midler”. Herudover er nedennævnte rest midler fra 2025 til 2027 fremskrevet til 2025-priser.

Teknik- og Miljøudvalget har tidligere tilkendegivet at de resterende midler skulle reserveres til de kommende udbud til el-busser.

Der har nu været afholdt udbud af bybusserne i Svendborg Kommune. Det blev besluttet at merudgiften ved at overgå til eldrevne bybusser skulle afholdes indenfor det nuværende budget, da der var mulighed for dette.

Administrationen afventer nu igangsættelsen af udbuddet af lokaleruterne, med kontraktstart i august 2027.

Ingen konsekvenser.

Ikke relevant.

Lov om Kommunernes styrelse.

Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at de ikke disponerede midler fra budgetforliget 2024 udmøntes til følgende indsatser:

• Iværksættelse af indsatsplan for invasive arter (500.000 kr. i årlig drift).
• Forsøg med genindsættelse af enkelte afgange til Grasten, idet administrationen bedes indhente tilbud fra FynBus indenfor en økonomisk ramme på maksimalt 100.000 kr. Administrationen anmodes om at gå i dialog med borgergruppe/lokalråd herom.
• Administrationen anmodes om at gå i dialog med Hvidkilde Gods om en option på skovarealerne ved Tankefuld.

Enhedslisten v/Jesper Kiel – prioritering af ikke disponerede midler fra budgetforlig 2024.

Enhedslisten v/Jesper Kiel ønsker følgende behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. november 2024:

” Prioritering af ikke-disponerede midler fra budgetforlig 2024. 

Udvalgets forperson indstiller til, at de ikke disponerede midler prioriteres til:

• Iværksættelse af indsatsplan for invasive arter.
  Se: Drifstema Nr. 3: Indsatsplan for bekæmpelse af invasive arter (Bjørneklo), jævnfør Bilag 1.  (Bilag 1. Driftstema Indsatsplan for bekæmpelse af invasive arter).
• Forsøg med genindsættelse af enkelte afgange til Grasten. 

Derudover kan der evt. afsættes midler til opstart af “Landskabsringen ved Tankefuld”, jævnfør bilag 2. (Bilag 2. Udvikling af Landskabsringen ved Tankefuld).”

Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at de ikke disponerede midler fra budgetforliget 2024 udmøntes til følgende indsatser:

• Iværksættelse af indsatsplan for invasive arter (500.000 kr. i årlig drift).
• Forsøg med genindsættelse af enkelte afgange til Grasten, idet administrationen bedes indhente tilbud fra FynBus indenfor en økonomisk ramme på maksimalt 100.000 kr. Administrationen anmodes om at gå i dialog med borgergruppe/lokalråd herom.
• Administrationen anmodes om at gå i dialog med Hvidkilde Gods om en option på skovarealerne ved Tankefuld.

Enhedslisten v/Jesper Kiel

Enhedslisten v/Jesper Kiel ønsker følgende drøftet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. november 2024:

” Udvalgets forperson har været i dialog med borgerne i Grasten samt Thurø Lokalråd vedrørende reduktionen af buskørslen til Grasten. På den baggrund er de vendt tilbage med en række ønsker og betragtninger.

Forslag

?        Udvalget tager orienteringen til efterretning.

?        Udvalget drøfter, om der skal arbejdes videre med nogle af Grasten-borgernes ønsker om udvidet busdrift.”

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning, og Teknik- og Miljøudvalget beslutter at igangsætte forsøg med genindsættelse af enkelte afgange til Grasten, idet administrationen bedes indhente tilbud fra FynBus indenfor en økonomisk ramme på maksimalt 100.000 kr. Administrationen anmodes om at gå i dialog med borgergruppe/lokalråd herom.

Den 1. juli 2024 blev § 24 a tilføjet miljøbeskyttelsesloven. § 24 a er specifikt målrettet erhvervsrettet anvendelse af pesticider i sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Det blev med den nye lov pålagt kommunerne at nedlægge forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i sårbare BNBO, hvor det ikke er lykkes at gennemføre frivillige aftaler efter en nærmere fastlagt tidsfrist.

Den øvrige beskyttelse tilknyttet et sårbart BNBO varetages stadig med et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24. Det drejer sig om følgende situationer:

1)      Beskyttelse af et BNBO mod gødskning (nitrat).

2)      Erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på et sårbart tilstødende areal til et BNBO.

3)      Opbevaring, transport og håndtering af pesticider i BNBO og på tilstødende sårbare arealer til et BNBO.

Skattestyrelsen har krævet, at sagsfremstillingen om ekspropriationsvilje skal indeholde de konkrete paragraffer og tydelig fremlæggelse af de berørte arealer, før der kan opnås skattefritagelse for de berørte lodsejere ved indgåelse af frivillige aftaler. Derfor skal Kommunalbestyrelsen træffe en beslutning om kommunens vilje til at anvende forbud efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 24 a. Det er dog i alle tilfælde SKAT, der afgør, om der kan opnås skattefritagelse.

Direktionen indstiller til Miljø- og Teknikudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
 

• at Svendborg Kommune vil meddele forbud, efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 24 a mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og gødskning i indsatskrævende BNBO og på tilstødende sårbare arealer, hvor beskyttelsen ikke er sikret med en frivillig aftale.

Beskyttelsen af de sårbare BNBO og tilstødende sårbare arealer skal gennemføres på de matrikler, der fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Kort og matrikelliste med indsatskrævende sårbare BNBO).

Definition på BNBO

Et boringsnært beskyttelsesområde er det område omkring en vandværksboring, hvor grundvandet strømmer frem til boringen indenfor et år. Nærområdet omkring vandværksboringer kan være ekstra sårbart overfor anvendelse af f.eks. pesticider, fordi vandindvindingen skaber en øget nedsivning omkring boringen, hvis der ikke er et tykt lerlag over grundvandet.

Baggrund for indstillingen
Byrådet godkendte den 29. juni 2021 (Punkt 9 – Erstatninger indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)) en principiel beslutning om, at der kunne forventes påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 om beskyttelse af de sårbare BNBO, hvis der ikke kunne indgås aftale om frivillig beskyttelse af disse. For at lodsejerne kunne søge om skattefritagelse for erstatningen, krævede det Byrådets tilkendegivelse af, at aftalerne ville blive på ekspropriationslignende vilkår.

Med miljøbeskyttelseslovens nye § 24 a forpligtes kommunerne til at meddele forbud imod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor sårbare BNBO, hvor det ikke har været muligt at forhandle en frivillig aftale med lodsejer.

Skattestyrelsen har krævet, at sagsfremstillingen om ekspropriationsvilje skal indeholde de konkrete paragraffer og tydelig fremlæggelse af de berørte arealer, før der kan opnås skattefritagelse for de berørte lodsejere, ved indgåelse af frivillige aftaler. Skattestyrelsens tolkning af reglerne om ekspropriationslignende aftaler samt indførelsen af den nye paragraf i loven medfører et behov for, at Kommunalbestyrelsen træffer ny beslutning om påbudsvilje efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 a, for at ligestille alle lodsejere af matrikler indenfor sårbare BNBO i forhold til muligheden for at opnå skattefrihed. Byrådets tidligere principbeslutning har været tilstrækkelig som grundlag for at træffe konkrete afgørelser efter den hidtidige lovgivning, men er ikke tilstrækkelig i forhold til Skattestyrelsens tolkning af reglerne om ekspropriationslignende aftaler i forhold til endnu ikke indgåede aftaler efter den nye lovgivning.  

Den nye lovgivning sikrer kun delvist den nødvendige grundvandsbeskyttelse i BNBO med forbuddet imod anvendelse af pesticider indenfor BNBO. Udover påbudsvilje i henhold til § 24 a, er der derfor behov for, at Kommunalbestyrelsen også udviser påbudsvilje efter § 24 i forhold til, håndtering og opbevaring af pesticider i selve BNBO. Det gælder også for anvendelse, håndtering og opbevaring på tilstødende pesticidsårbare arealer og overfor gødskning indenfor nitratfølsomme BNBO og på tilstødende nitratfølsomme arealer.

En afgørelse efter § 24 a medfører, at den eksisterende 25 meter beskyttelseszone (jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 b) automatisk bortfalder. Derved bortfalder forbuddet mod dyrkning og gødskning også. Der anslås derfor i de tilfælde, hvor det er vurderet, at BNBO er sårbart overfor nitrat, at der skal meddeles forbud imod gødskning efter § 24.  

Tidsfrister

Sammen med § 24 a er der vedtaget tidsfrister for kommunernes forbud i BNBO. Forbud efter § 24 a skal derfor meddeles enten senest den 31. december 2024 eller senest den 1. marts 2025:

• Tidsfristen den 31. december 2024 gælder i de sager, hvor der har været en aktiv proces om at forsøge at indgå en frivillig aftale inden den 31. december 2023, men dette ikke er lykkedes.
• Tidsfristen den 1. marts 2025 gælder, hvor forhandlingsprocessen ikke har ført til en frivillig aftale inden den 31. december 2024.

Frem til udgangen af 2024 skal det forsøges at indgå frivillige aftaler med de resterende ejere af jord indenfor de sårbare BNBO. I Svendborg Kommune vurderes det, at der pt. er 34 boringer, hvor BNBO skal beskyttes. Indenfor BNBO er det vurderet, at der skal gennemføres indsatser i form af pesticidbeskyttelse eller nitrat- og pesticidbeskyttelse på 52 matrikler, jf. bilag 1 (Bilag 1. Kort og matrikelliste med indsatskrævende sårbare BNBO)

Muligheden for erstatning på ekspropriationslignende vilkår efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 24 a kan være medvirkende til, at der indgås flere frivillige aftaler inden udgangen af 2024, da denne erstatning kan være mere fordelagtig for jordejeren.

Det er i alle tilfælde SKAT, der afgør, om der kan opnås skattefritagelse.

Den videre proces

Hvis der ikke kan opnås enighed om en frivillig aftale med en jordejer, eller der ikke kan opnås enighed om erstatning på rimelige vilkår, er kommunen forpligtiget til at give påbud efter § 24 a. Beskyttelse af et BNBO mod nitrat m.m. vil stadig blive givet efter § 24, hvorfor der skal gives to påbud. Derudover skal kommunerne beregne ulempeerstatninger for de omfattede arealer.  

Beslutningen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Erstatningen for rådighedsindskrænkelsen afholdes af det vandværk, som ejer boringen.

Den nye lovgivning medfører dog omkostninger i form af udarbejdelse af erstatningsnotater og evt. tinglysningsafgifter i forbindelse med ekspropriationssager.

Der kan desuden komme udgifter i forbindelse med klager over størrelsen af en erstatning, hvor kommunen skal afholde udgifterne til taksationskommissionens behandling af sagen.

CO2-konsekvenserne vurderes at være af underordnet betydning.

Vandforsyningsloven § 13 e og § 13 f

Miljøbeskyttelsesloven § 24 og § 24 a

BEK nr. 742 af 17/06/2024 - Bekendtgørelse om frister for og krav til indhold af aftaler, påbud og forbud om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder

Kommunalbestyrelsen

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Den 20. august 2024 anmodede bygherre Svendborg Kommune om at afholde udgifterne til ændring af de trafikale forhold, som udspringer af realiseringen af Arena Svendborg, da selskabet bag opførelsen af Arena Svendborg ikke har afsat midler til ændring af de trafikale forhold.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. september 2024, at Svendborg Kommune overtager vejprojektet og forud for ibrugtagningen iværksætter fire ud af otte trafikale tiltag anbefalet af NIRAS. 

På baggrund af den politiske beslutning har Vejmyndigheden analyseret vejprojektet nærmere, og konstateret en betydelig risiko for trafikfarlige situationer forbundet med den fremadrettede trafikafvikling. Der gives en orientering om muligheden for at trafiksikre vejprojektet. I forlængelse heraf skal det besluttes, om der skal afsættes yderligere midler til at trafiksikre vejprojektet eller om der alene skal frigives de afsatte anlægsmidler ved budgetforliget 2025 til begrænsede trafikale indsatser ved Arena Svendborg.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

At godkende et af nedenstående to scenarier:

Scenarie 1:

• At de fire af Kommunalbestyrelsen godkendte tiltag til trafikafvikling omkring Arena Svendborg realiseres.

• At anlægsrammen på 0,5 mio. kr. i 2025 frigives
• At driftsudgifterne forbundet med vejprojektet finansieres via Teknik- og Miljøudvalgets udisponerede driftsramme.
• At planlægning, tilrettelægning og omkostninger for manuel regulering af trafikken ved den eksisterende nordlige adgang påhviler arrangørerne af arrangementer i Arena Svendborg.

Eller

Scenarie 2:

• At scenarie 2 oversendes til endelig beslutning i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
  • At realisere de af Vejmyndigheden anbefalede syv tiltag til trafikafvikling omkring Arena Svendborg.
  • At der gives en tillægsbevilling på 3,3 mio. kr. til anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed i forbindelse med multiarena”, så den samlede anlægsramme udgør 3,8 mio. kr. i 2025.
  • At tillægsbevillingen på 3,3 mio. kr. finansieres i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024.
  • At den samlede anlægsramme på 3,8 mio. kr. frigives.
  • At der bruges ekstern rådgiver.
  • At driftsudgifterne forbundet med vejprojektet finansieres via Teknik- og Miljøudvalgets udisponerede driftsramme.
  • At planlægning, tilrettelægning og omkostninger for manuel regulering af trafikken ved den eksisterende nordlige adgang påhviler arrangørerne af arrangementer i Arena Svendborg indtil signalreguleringen ved den eksisterende nordlige adgang er færdigetableret.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. september 2024, at Svendborg Kommune overtager vejprojektet og forud for ibrugtagningen af Arena Svendborg iværksætter fire ud af otte trafikale tiltag anbefalet af NIRAS jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Rapport fra NIRAS vedr. ændringer af trafikale forhold). NIRAS' anbefaling om at reducere de trafikale indsatser fra otte til fire, som præsenteres i rapportens afslutning, bygger på rådgivers umiddelbare vurdering og foreslås derfor som en prøvehandling.

NIRAS’ anbefaling mangler imidlertid støtte i en teknisk trafikanalyse og en helhedsorienteret, faglig vurdering af trafiksikkerheden. Der foreligger dermed ikke et objektivt, fagligt grundlag for at vurdere, i hvilket omfang de trafikale forhold, herunder trafiksikkerheden, vil blive forbedret.

De besluttede tiltag er følgende:

• Etablering af ekstra vigepligtsreguleret vejadgang nord for de eksisterende vejadgange på Ryttervej.
• Etablering af højresvingspil fra syd samt højtrafikprogrammer i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej.
• Etablering af højtrafikprogrammer i krydset Johannes Jørgensens Vej/AP Møllers Vej.
• Trafikregulering i den nordligste af de eksisterende vejadgange på Ryttervej kan udføres med manuel trafikregulering ved store arrangementer, hvorved lignende effekt ift. trafikafvikling kan opnås som ved signalregulering.

Det blev også besluttet, at der efter en prøveperiode på 2 år foretages en evaluering og vurdering af de trafikale forhold, og hvorvidt der er behov for andre tiltag til forbedring af den trafikale afvikling.

Ved budgetforliget 2025 blev der afsat 0,5 mio. kr. til udførelsen af ovenstående trafikregulerende foranstaltninger.

Trafikale ændringer – ny vejadgang

Som det ene tiltag blev det besluttet, at der skal etableres en ekstra vigepligtsreguleret vejadgang nord for de eksisterende vejadgange på Ryttervej.

Af hensyn til anlægs- og trafiksikkerhedsmæssige forhold er der taget udgangspunkt i, at den nye permanente vejadgang etableres, hvor den nuværende midlertidige overkørsel er etableret i forbindelse med vejadgang til byggepladsen for Arena Svendborg.

Der vil blive etableret belysning ved den nye permanente overkørsel. Jævnfør lokalplan 512 skal der desuden etableres fortov i begge vejsider i forbindelse med etableringen af den permanente vejadgang.

Da ansvaret for de trafikale ændringer oprindeligt lå hos bygherren, har Svendborg Kommune ikke tidligere udarbejdet en projektplan som omfatter trafikregulerende foranstaltninger, herunder projektering, udbud og anlæg af den nye permanente vejadgang. Derfor er tidspunktet for færdigetablering af den nye vejadgang for nuværende ikke kendt.

Kørslen til og fra byggepladsen for Arena Svendborg foretaget via den midlertidige vejadgang og med vinteren på vej kan dette yderligere påvirke tidsplanen for færdiggørelsen af den nye permanente vejadgang.

Hvis den nye nordlige vejadgang ikke er færdigetableret og det politisk besluttes at ibrugtage Arena Svendborg, vil det trafiksikkerhedsmæssigt skabe en risiko for særligt de lette trafikanter.

Trafikale ændringer – højresvingspil og højtrafikprogrammer

Som andet og tredje tiltag blev det besluttet, at der skal etableres højresvingspil fra syd i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej samt højtrafikprogrammer i krydsene Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej og Johannes Jørgensens Vej/A.P. Møllers Vej.

Det estimeres, at etablering af højresvingspil samt højtrafiksprogrammer kan etableres inden for en måned fra opstartstidspunktet.

For at opnå den ønskede effekt af højtrafikprogrammerne i forbindelse med trafikafvikling, anbefaler administrationen at etablere højtrafikprogrammer ved krydset Johannes Jørgensens Vej/Sundbrovej, hvilket i så fald skal koordineres med Vejdirektoratet.

Manuel regulering af trafikken

Som det fjerde tiltag blev det besluttet, at der skal foretages manuel trafikregulering med trafikofficials ved den eksisterende nordlige adgang i forbindelse med afviklingen af større arrangementer i Arena Svendborg. Med større arrangementer henvises der til sportsbegivenheder, koncerter, messer og lignende.

Planlægning og indhentning af de nødvendige tilladelser fra relevante myndigheder, forudsættes at påhvile arrangementsarrangørerne. Ligeledes forudsættes det, at alle omkostninger forbundet med manuel regulering påhviler arrangementsarrangørerne.

Administrationen har lagt til grund, at det vil være muligt for arrangementsarrangører at indkøbe private virksomheder til at regulere trafikken på de offentlige trafikarealer, og at de kan opnå myndighedernes tilladelse hertil.

Trafiksikkerhed

På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning den 17. september 2024 har administrationen udarbejdet en trafiksikkerhedsanalyse som supplement til NIRAS’ rapport. Analysen er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Trafiksikkerhedsanalyse). Trafiksikkerhedsanalysen synliggør hvilke trafiksikkerhedsmæssige udfordringer den øgede trafikmængde fra Arena Svendborg forventes at foranledige med udgangspunkt i de begrænsede trafikale foranstaltninger.

NIRAS’ rapport er bestilt og betalt af arenaselskabets bygherre. NIRAS’ rapport sandsynliggør i et kapacitetsperspektiv, at trafikken fra Arena Svendborg kan afvikles, på en hensigtsmæssig måde og uden betydelig ophobning, kødannelser og lignende, hvis alle de otte anbefalede tiltag realiseres (Bilag 1, kapitel 4.).

Afslutningsvis står der i NIRAS’ rapport, at man som et minimum kan etablere de politisk besluttede fire tiltag og herefter afvente, om den trafikale situation bliver, som rapporten belyser ud fra udførte analyser (Bilag 1, kapitel 4.1). Rapporten forholder sig dermed ikke til trafikafviklingen i en situation, hvor en begrænset del af de anbefalede trafikale foranstaltninger udføres. Rapporten i sin helhed forholder sig heller ikke til trafiksikkerheden.

Det er administrationens vurdering, at trafikken fra større arrangementer i Arena Svendborg ikke bliver afviklet trafiksikkert alene ved etablering af de besluttede tiltag. Den øgede trafik og manglende afvikling vil medføre ophobning af trafikanter både internt på parkeringspladsen og på Ryttervej. Dette alene afleder ikke bekymring fra administrationen, men den heraf afledte risiko for trafikuheld, særligt i forhold til de lette og hermed mest sårbare trafikanter, giver anledning til bekymring.

Den manglende afvikling vil medføre risikovillige trafikanter, som øger risikoen for trafikfarlige situationer og uheld. Der er en stor risiko for, at særligt lette trafikanter overses i trafikken. Bilister forventes at søge efter andre udkørsler, og dermed at cirkulære på parkeringspladsen, som ikke er indrettet med adskillelse af trafiktyperne (lette trafikanter og bilister). De blandede trafiktyper og en uhensigtsmæssig placering af cykelparkering på parkeringspladsen, øger risikoen for uheld.

På Ryttervej mangler der sikre krydsningsmuligheder for gående, og der er ikke indtænkt stisystemer, som leder de lette trafikanter effektivt væk fra Ryttervej og parkeringsområdet ved større arrangementer. Dette vil også medføre større risiko for uheld. Der vil være gående, som krydser Ryttervej i større flokke, men også gående som krydser alene og i løb, fordi de fx skal nå offentlig transport og/eller anden afhentning. De mange uregulerede krydsninger af Ryttervej vil øge risikoen for påkørsel af de lette trafikanter og bagendekollision mellem bilister, især ved pludselige kraftige opbremsninger.

Svendborg Kommune er efter vejloven ansvarlig for at holde sine offentlige veje i en stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Det er i høj grad op til kommunen selv at vurdere, hvilken stand de offentlige veje skal have, og hvilket serviceniveau kommunen vil sætte inden for trafiksikkerhed og kapacitet.

Vejmyndighedens vurdering

På baggrund af trafiksikkerhedsanalysen, som er et supplement til NIRAS’ rapport, vurderer Vejmyndigheden, at de fire besluttede tiltag samlet set ikke imødekommer de trafikale udfordringer, som større arrangementer i Svendborg Arena vil medføre. Dette indebærer en betydelig risiko for trafikfarlige situationer med potentielle person- og materielskader særligt for lette trafikanter.

På baggrund af NIRAS’ anbefalinger (bilag 1), suppleret af trafiksikkerhedsanalysen (bilag 2), vurderer Vejmyndighed, at etableringen af følgende tiltag er en forudsætning for at Arena Svendborg kan tages i brug på en trafiksikker måde.

1. Der etableres en ny, vigepligtsreguleret vejadgang til matriklen nord for de to eksisterende vejadgange.
2. Der etableres et signalreguleret kryds i den nordligste af de to eksisterende vejadgange.
3. Den sydligste af de to eksisterende vejadgange bibeholdes som vigepligtsreguleret kryds.
4. Etablering af højresvingspil fra syd i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej.
5. Etablering af højtrafikprogrammer i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej.
6. Etablering af højtrafikprogrammer i krydset Johannes Jørgensens Vej/AP Møllers Vej.
7. Forlænge højresvingsspor fra S mod Ø i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej med 75 m, således den forventede kølængde kan indeholdes i svingbanen.

Med vinteren på vej vurderes det, at etableringen af et signalreguleret kryds ved den eksisterende nordlige adgang kan blive påvirket. Vejmyndighed finder, at manuel regulering af trafikken ikke udgør en permanent trafiksikker løsning, men at en midlertidig manuel regulering af trafikken kan være acceptabel, indtil et signalreguleret kryds etableres hurtigst muligt.

Vejmyndighed vurderer, at etableringen af de syv ud af otte anbefalede tiltag fra det samlede vejprojekt udarbejdet af NIRAS vil skabe den nødvendige trafiksikkerhed ved afvikling af trafik fra større arrangementer i Svendborg Arena.

Prøveperiode

Såfremt det politisk fastholdes kun at gennemføre de fire tiltag, vil administrationen bringe sagen op til politisk behandling, såfremt det vurderes at der forekommer væsentlige trafikale udfordringer inden for den toårige prøveperiode.

I forbindelse med budgetforliget for 2025 blev der afsat 0,5 mio. kr. til udførelsen af de trafikregulerende foranstaltninger.

Scenarie 1 - Det af Kommunalbestyrelsens besluttede tiltag:

• Etablering af en ny ekstra vigepligtsreguleret vejadgang nord for de eksisterende vejadgange på Ryttervej
• Etablering af højresvingspil fra syd og højtrafikprogram i krydset Johannes Jørgensens Vej / Ryttervej samt højtrafikprogram i krydset Johannes Jørgensens Vej/A.P. Møllers Vej
• Højtrafikprogram i krydset Johannes Jørgensens Vej/Sundbrovej

De samlede anlægsudgifter forventes at udgøre 0,47 mio. kr. og det forventes derfor ikke at overstige det afsatte budget på 0,50 mio. kr. som søges frigivet.

Administrationen har forudsat at arrangørerne, som har opnået godkendelse hertil af de relevante myndigheder, kan tilkøbe trafikofficials til manuel regulering af trafikken til omkring 225 kr. pr. time pr. person.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er afsat drift til de trafikregulerende foranstaltninger, som årligt forventes at beløbe sig til 11.000 kr. Såfremt der ikke afsættes midler til dette, vil disse midler skulle prioriteres indenfor det eksisterende driftsbudget, hvilket kan betyde en forringelse af det nuværende driftsniveau.

Der indstilles til, at driftsudgifterne finansieres via Teknik- og Miljøudvalgets udisponerede driftsramme.

Scenarie 2 - Det af vejmyndigheds anbefalede tiltag:

Administrationen har udarbejdet et overslag på de af vejmyndigheds anbefalede syv tiltag. Overslaget er samlet på 3,8 mio. kr. Overslaget indbefatter en større usikkerhed til opmåling, kortlægning af eksisterende afvandingsforhold, geotekniske boringer, arealerhvervelse og interne timer (herunder projektering og myndighedsbehandling). Opgaven skal i udbud før de eksakte omkostninger kendes.

Der søges på den baggrund en tillægsbevilling på 3,3 mio. kr. ved valg af scenarie 2, så den samlede anlægsramme for projektet bliver 3,8 mio. kr. Den samlede anlægsrammes søges i samme ombæring frigivet og tillægsbevillingen søges finansieret i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2024.

Da det forventes, at udgifterne til ekstern rådgiver forventes at overstige 0,15 mio. kr., søges der om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Administrationen har forudsat, at arrangørerne, som har opnået godkendelse hertil af de relevante myndigheder, kan tilkøbe trafikofficials til manuel regulering af trafikken til omkring 225 kr. pr. time pr. person.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er afsat drift til de trafikregulerende foranstaltninger, som årligt forventes at beløbe sig til 45.000 kr. Såfremt der ikke afsættes midler til dette, vil disse midler skulle prioriteres indenfor det eksisterende driftsbudget, hvilket betyder en forringelse af det nuværende driftsniveau.

Der indstilles til, at driftsudgifterne finansieres via Teknik- og Miljøudvalgets udisponerede driftsramme.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

Vejloven

Teknik- og Miljøudvalget

Scenarie 1 sættes til afstemning.

For stemmer 3: Jørgen Lundsgaard (liste B), Birger Jensen (liste V), René Haahr (liste V).

Imod stemmer 1: Jesper Kiel (liste Ø)

3 undlader at stemme: John Arly Henriksen (liste A), Karl Magnus Bidstrup (liste A) og Kristine Andersen (liste A).

Teknik- og Miljøudvalget godkender dermed scenarie 1.

Jesper Kiel (liste Ø) afgiver følgende mindretalsudtalelse:

”Enhedslisten kunne ikke støtte udvalgets beslutning. Det var uansvarligt, at kommunalbestyrelsen besluttede sig for at påtage sig ansvaret og udgiften til de nødvendige trafikale ændringer som følge af multiarenaen. Det er ydermere uansvarligt at gennemføre en skrabet trafikal løsning, som administrationen ikke vurderer, kan skabe den nødvendige trafiksikkerhed”.

Regeringens aftale om en grøn affaldssektor indebærer, at kommunernes driftsopgaver på affaldsområdet skal selskabsgøres.

Modtagestation Syddanmark I/S (Motas) ønsker derfor at få godkendt en ejerstrategi hvori det fremgår, at Motas må blive omdannet til et aktieselskab.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen anbefales, 

? 

• At godkende den reviderede ejerstrategi for Motas.

Modtagestation Syddanmark I/S (Motas) er i dag et fælleskommunalt § 60 selskab med følgende interessentkommuner: Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Hedensted, Horsens, Kerteminde, Kolding, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Svendborg, Ærø, Aabenraa.

Motas har til formål at drive og vedligeholde en fælleskommunal modtage- og omlastestation for farligt affald. Motas sikrer, at interessentkommuner og virksomheder i interessentkommunerne kan få afhentet farligt affald forsvarligt, og at dette behandles miljømæssigt korrekt.

Aftalen om klimaplan for en grøn affaldssektor af 16. juni 2020 lægger op til en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren. Klimaplanen blev 30. august 2022 suppleret af to nye politiske aftaler, der indebærer, at kommunernes driftsopgaver på affaldsområdet skal selskabsgøres i aktieselskaber. Ifølge aftalen skulle lovforslaget om selskabsgørelse træde i kraft i 2024. 

Lovgivningen er endnu ikke vedtaget, men der er ikke indikationer for, at den ikke vil blive det.

Motas har i dag en strategiplan 2021-2025, hvori den nuværende ejerstrategi er indarbejdet. Strategiplanen har fokus på mission, vision og fastlagt værdier og ejerstrategien er kun kort beskrevet i afsnit 2. Se bilag 1 (Bilag 1. Strategiplan 2021-2025).

Den nye reviderede ejerstrategi er kortet ned til udelukkende at handle om ejerkommunernes ambitioner og strategier for Motas, som det står i strategiplan 2021-2025 med den tilføjelse, at ejerkommunerne skal give deres hensigtserklæring om, at Motas må arbejde i retning af at blive omdannet til et aktieselskab. Se bilag 2 (Bilag 2. Oplæg til ny ejerstrategi 2024).

Kan der opnås enighed om ejerstrategien i interessentkommunerne, anvendes denne til det videre arbejde imod en eventuel aktieselskabsgørelse af Motas.    

Efter interessentkommunernes godkendelse af ejerstrategien og forud for beslutning om selskabsgørelse af Motas vil der blive udarbejdet vedtægter for det nye selskab. Vedtægterne vil, som beslutningsgrundlag for en eventuel selskabsgørelse af Motas, blive sendt til behandling og godkendelse i interessentkommunerne.

Ingen

Ingen

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS) repræsentantskab har den 24. juni 2024 godkendt taksterne for 2025. Taksterne for 2025 skal godkendes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen anbefales, 

? 

• At forslag til taksterne for 2025 godkendes. 

MOTAS er et fælleskommunalt selskab. Svendborg Kommune er interessent i selskabet. Selskabet rådgiver kommuner og virksomheder om farligt affald og har følgende arbejdsområder:

• Indsamling/modtagelse af emballeret og uemballeret farligt affald
• Ordning for kontrol og tømning af olie- og benzinudskillere
• Ordning for afhentning af klinisk risikoaffald
• Lille landbrugsordning
• Sikkerhedsrådgivning
• Kursusaktivitet

MOTAS har for året 2025 udarbejdet budget og deraf udledte takster for MOTAS. Selskabets udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets gebyrer efter hvile-i-sig-selv-princippet. 

MOTAS’ repræsentantskab har 14. juni 2024 godkendt budget for 2025 samt forslag til takster/gebyrer for 2025. Se bilag 1 (Bilag 1. MOTAS Budget protokol af bestyrelsesmøde nr. 24).

Kommunerne må ikke længere opkræve det generelle affaldsadministrationsgebyr fra virksomheder. Interessentkommunerne skal derfor dække en del af MOTAS’ administrationsomkostninger.

Der er udarbejdet budget for MOTAS for 2025 samt likviditetsbudget, som indeholder kendte investeringer og driftsmæssige ekstra omkostninger for de kommende 5 år. 

For 2025 forventes en lille reduktion i de håndterede affaldsmængder, i forhold til resultatet for 2023 og de foregående år. Dette ud fra en opfattelse af, at den generelle usikre situation kan medføre mindre aktivitet i samfundet, grundet stigende priser, renter, løn etc. Det er derfor nødvendigt med en stigning af de forskellige takstområder på 1 - 4 % i forhold til 2024. Enkelte takstområder er dog friholdt for stigningen. Se bilag 2 (Bilag 2. MOTAS Budget Takstfremskrivning 2025).

Senest i 2025-26 skal der ansættes nyt personale til afløsning for dem, som kan gå på pension fra 2026. I driftsresultatet for dette år, er der derfor indregnet omkostninger til ekstra personale i en periode.

Udledt af en afgørelse i landsskatteretten, offentliggjorde Skattestyrelsen den 3. november 2023 det længe ventede styresignal om moms på renovationsydelser. Da Motas ikke kan opkræve moms hos bl.a. interessentkommunerne, men fortsat betaler indgående moms for ydelser leveret til kommunerne, er der behov for et sæt takster eksklusiv moms og et sæt takster, hvor den indgående moms er indregnet i prisen. Se bilag 2 (Bilag 2. MOTAS Budget Takstfremskrivning 2025).

Totalt budgetterer MOTAS med et overskud på 200.000 kr. efter renter for 2025 og fastholder et likviditetsniveau på 1,5 - 2,0 mio.kr. inkl. kassekreditten.

Svendborg Kommune skal i 2025 som interessentkommune, ifølge MOTAS foreløbige beregninger, bidrage med 91.412 kr. til MOTAS, dette er en lille stigning på 0,65% i forhold til bidraget i 2024 som var 90.821 kr. Se bilag 3 (Bilag 3. MOTAS Budget fordeling af adm. gebyr 2025). Kommunens endelige bidrag beregnes på baggrund af antallet af virksomheder i Svendborg Kommune, som er aktive primo 2025.

Ingen

Affaldsaktørbekendtgørelsen 

Affaldsbekendtgørelsen 

Miljøbeskyttelsesloven

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Miljøministeriet har udarbejdet en ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter som træder i kraft den 1. januar 2025. Sagen fremlægges til udvalgets orientering og godkendelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at:

• Orienteringen om ny opkrævning af gebyret til kommunal rottebekæmpelse, tages til efterretning.
• Kommunens vedtagne takstoversigt 2025 tilpasses den nye opkrævning.

Som varslet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. september 2024 har Miljøministeriet, i den nye bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, ændret opkrævningsformen. Gebyret vil fremadrettet blive opkrævet med en enheds takst af de første 250 m² + ½ enhedstakst for de resterende kvm + en fast afgift pr. ejendom med areal.

Fastprisen for samtlige ejendomme udgør 1/3 af kommunens budget til rottebekæmpelsen og 2/3 af budgettet skal udregnes via areal.

Hovedgrunden til ændringen af gebyret har været, at ejendomme med mange m² i BBR, har betalt et stort gebyr, og fremadrettet vil det blive betydeligt mindre.

Som eksempel ses herunder gebyret, på forskellige aktuelle ejendommes størrelser. 

Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen, og opkræves på baggrund af oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) den 1. januar i året forud for det år som opkrævningen dækker.

Det er politisk besluttet, at den kommunale rottebekæmpelse er gebyrfinansieret og opkræves af kommunen. Den beregnede indtægt er på ca. 4,4 mio. kr. for 2025. Gebyret er fastsat ud fra de sidste års forbrug og skønnede omkostninger ved den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse, samt de administrative udgifter hertil.

Gebyret vil fremadrettet blive opkrævet med en enheds takst af de første 250 m² + ½ enhedstakst for de resterende kvm + en fast afgift pr. ejendom med areal.

Ingen konsekevenser

§52 i Bekendtgørelse nr. 991 af 21. august 2024 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025 (rottebekendtgørelsen)

Kommunalbestyrelsen.

Orienteringen tages til efterretning, og indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til kriterier og proces for planlægning for nye vindmøller og solcelleanlæg i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at godkende kriterier for ny ansøgningsrunde for vindmølle og solenergiplanlægning/hybridprojekter.
• at godkende proces for indkaldelse af ansøgninger til vindmølle- og solenergi/hybridprojekter.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• at orienteringen om sagen tages til efterretning.

Den 25. juni 2024 besluttede Kommunalbestyrelsen, at planlægningen for vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i form af sol- og vindenergi frem mod 2030 skal være mere ambitiøs.

Etablering af flere eller mere effektive VE-anlæg er et led i den grønne omstilling. Det danske elnet er dog endnu ikke udbygget til at kunne håndtere al den elektricitet, som i fremtiden skal transporteres fra der, hvor strømmen produceres på markerne, og ud til forbrugerne. Derfor skal de vedvarende energianlæg placeres med omtanke, så en udbygning af elnettet kan udnyttes bedst muligt til gavn for forbrugeren og samfundsøkonomien. Administrationen anbefaler derfor, at større solcelleparker i Svendborg Kommune fremadrettet skal placeres sammen med vindmøller i såkaldte hybridprojekter, så der er flere typer af vedvarende elproduktion. Det vil sikre en større spredning af grøn strøm fordelt hen over døgnets timer. En solenergipark indrettes, så den kan håndtere en max-produktion; typisk midt på dagen om sommeren. Og det er altså kun hér, at den fulde kapacitet i anlægget udnyttes. Det kan opvejes ved at kombinere med vind, da vinden blæser på alle tider af døgnet året rundt – også når det er mørkt. Forbruget er størst om morgenen og aftenen. Og store dele af året producerer solenergianlæg ikke strøm på disse tidspunkter.

Derudover er interesserne til det danske arealforbrug under stort pres, og en opgørelse fra 2017 (Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, Teknologirådet) viser, at der var arealinteresser for 140% af Danmark. Med det seneste krav om udtagning af lavbundsjorde, ønsket om mere natur og dermed omlægning af landbrugsjordens udnyttelse, er kompleksiteten i arealforvaltningen ikke blevet mindre. Det vil stille krav til, at alle kommuner planlægger arealerne med flere funktioner for øje og samtidig tager hensyn til den landskabelige helhed.

Der er siden seneste igangsættelse af planlægning for et større VE-anlæg udstedt ny bekendtgørelse for Planlægning for lokalplanpligtige solenergianlæg (BEK nr. 440 af 03/05/2024). Kommuneplanen skal fremover indeholde en række mere præcise retningslinjer for fremtidige solenergianlæg. Mange af disse hensyn varetager Svendborg Kommune i forvejen, men de vil nu også blive indarbejdet i kommuneplanen.

I forlængelse af fælles temadrøftelse i Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationen derfor disse kriterier for fremtidig planlægning af VE-anlæg:

• at der fremover kun planlægges for større solenergianlæg i kombination med vindmølleprojekter (hybridprojekter). Vindmøller kan opstilles uden at indgå i et hybridprojekt
• at et projekt i udgangspunktet skal rumme mindst 2-3 vindmøller
• at VE-anlæg skal understøtte og fremme multifunktionel anvendelse
• at VE-anlæg skal udformes med afsæt i en landskabsarkitektonisk helhedsplan
• at anbefalede afstandskrav til naboer fra solenergibekendtgørelsen som udgangspunkt skal overholdes
• at der løbende igangsættes VE-planlægning uden en øvre ramme for andel solenergi og vindmøller. Der kan arbejdes med tre VE-projekter ad gangen med forskudte tidsplaner
• at inddragelse af borgere og nærmeste naboer sker inden politisk igangsættelse
• at der fortsat kan planlægges mindre borgerdrevne VE-anlæg (under 10 ha) - også rene solenergianlæg.

Disse kriterier er sammenfaldende med de kriterier og retningslinjer, som har været drøftet på politisk temamøde og som administrationen forventer at anbefale vedtaget i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision. Det forventes fremsat omkring årsskiftet 2024/2025. Øvrige anbefalede kriterier for placering af anlæg og udformning af projektområde i forlængelse af hidtidig praksis fremgår af bilag 1 (Bilag 1, planlægning for VE).

Proces

Administrationen anbefaler, at der igangsættes en åben ansøgningsrunde, hvor ansøgere for vindmølle- og hybridprojekter kan indsende ansøgninger. Se forslag til proces for ny ansøgningsrunde i bilag 2 (Bilag 2, proces for VE-ansøgningsrunde).

Det foreslås, at ansøgningsrunden har frist den 31. januar 2025. Alle ansøgere skal udfylde ansøgningsskemaet, som fremgår af bilag 3 (Bilag 3, VE-ansøgningsskema 2025).

 I henhold til §14 i Lov om fremme af vedvarende energi skal opstillere af VE-anlæg indbetale et beløb til en kommunal Grøn pulje. Opstiller skal indbetale 313.000 kr. pr. MW. for landvindmøller og 125.000 kr. pr. MW for solceller. Midlerne fra Grøn Pulje skal fortrinsvist støtte projekter ansøgt af nære naboer til det vedvarende energianlæg samt projekter, der fremmer grønne tiltag i kommunen.

Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen fra elforbruget væsentligt.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Udvalget godkendte kriterierne for ny ansøgningsrunde og processen for indkaldelse af ansøgninger.

Liste I og Liste V kunne ikke tilslutte sig indstillingen og afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Venstre og Liberal Alliance kan ikke støtte indstillingen, idet Svendborg Kommune allerede med den nuværende politisk vedtagne ramme opfylder regeringens beslutning om at firdoble etablering af landbaserede VE-anlæg. Således lever Svendborg Kommune allerede op til Regeringens forventninger til kommunerne på landsplan. Det vil desuden kræve en væsentlig udvidelse af administrative ressourcer til sagsbehandling. Kommunalbestyrelsen er tidligere blevet oplyst, at området og landskaberne i Svendborg Kommune ikke er særlig egnet til opstilling af større energianlæg og vindmølleprojekter. Med nærværende forslag til udvidelse af rammen lægges der op til etablering af et ubegrænset antal energianlæg samt ubegrænset højde på vindmøller og størrelse på solcelleanlæg. Dermed efterlades alle kommunens borgere, uanset hvor man bor, i uvished om volumen af et eventuelt VE-anlæg i nærområdet.”

Orienteringen tages til efterretning.

Foreningen Trailcenter Svendborg og projektledelsen i Geopark-sekretariatet anmoder om godkendelse til at flytte placeringen af Trailcenter Svendborg – herunder at tidligere bevilgede anlægs- og driftstilskud fastholdes.

Kewin Karmelarczyk fra Foreningen Svendborg Trailcenter og Kim Christoffersen fra projektsekretariatet Geopark supplerer sagen med mundtlig orientering.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Teknikudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales at:

• godkende foreningen Trailcenter Svendborgs anmodning om at flytte anlæggelsen af et trailcenter i Svendborg fra Hallindskolen til en anden placering
• give foreningen Trailcenter Svendborg tilsagn om, at det bevilgede kommunale anlægstilskud på 2,7 millioner kr. og driftstilskud på 225.000 kr. årligt fastholdes.
• endelig placering aftales med Center for Ejendomme og Teknisk Service og der indgås en areallejekontrakt med Svendborg Kommune
• det endelige projekt og placering godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget, når foreningen har projektbeskrivelse på plads

Baggrund

Ved budgetforliget for budget 2021 bevilgede Svendborg Kommune et anlægstilskud på 2,5 mio. kr. til medfinansiering af Trailcenter Svendborg. Det oprindelige projekt var baseret på ombygning af en eksisterende bygning og havde et anslået anlægsbudget på 7,6 millioner kr. Desuden er der ved budget 2022 bevilget et kommunalt driftstilskud på årligt 200.000 kr.

Geopark Det Sydfynske Øhav I/S overtog ultimo 2022 projektejerskabet og projektledelsen af Trailcenter Svendborg-projektet fra den frivillige forening Trailcenter Svendborg for at styrke det ambitiøse projekt og føre det til en realisering.

Status

Der er siden 2021 blevet arbejdet med projektudvikling, fundraising og projektmodning med henblik på en placering af et trailcenter i Hallindskoven i parken ved Svendborg Efterskole. Det har været en kompliceret proces, der krævede et mageskifte med privat jordejer. Det var på denne baggrund ikke muligt at realisere projektet ved Hallindskoven.

Undervejs i processen er der indløbet erfaringer fra andre outdoorprojekter. Helt essentielt herfra, og som forudsætning for succes, er betydningen af en placering med stor tilgængelighed, markant synlighed samt synergier og driftsmæssige samspil med eksisterende idrætsfaciliteter.

Foreningen ønsker derfor at flytte placeringen af trailcenteret og bruge erfaringerne med eksisterende trailcentre til at finde en optimal placering.

Foreningen og projektsekretariatet er i tæt dialog med Lokale og Anlægsfonden og DIF, som også har støttet det oprindelige projekt. Både DIF og Lokale og Anlægsfonden er positive og indgår i processen med at finde en ny placering og har i øjeblikket flere mulige placeringer i spil.

Der er også dialog med Destination Fyn, som sammen med Nordeafonden driver et projekt om outdoorpavilloner som del af et cykelknudepunktsnetværk.

Foreningen og sekretariatet oplever stor opbakning til projektet og står lige nu med valget mellem flere mulige placeringer. Det er helt afgørende for den fortsatte dialog med samarbejdspartnerne, at der fortsat er politisk og dermed også økonomisk opbakning til at gå videre med at anlæggelsen af et trailcenter. Flytningen forudsætter således også, at der kan indgås en areallejekontrakt med Svendborg Kommune. Foreningen pointerer, at trailcenteret, som i det oprindelige projekt, fortsat bliver en multifunktionel facilitet, der skal understøtte både foreninger og selvorganiserede brugere af naturen og samtidig også kan fungere som introduktion til nye brugergrupper.

Trailcenter Svendborg indgår som en vigtig brik i at udvikle et netværk af støttefaciliteter og formidlingspunkter for Geopark Det Sydfynske Øhav. En samlet plan herfor er for tiden under udarbejdelse som del den Strategiske Fysiske Udviklingsplan (SFU) for Geoparken Det Sydfynske Øhav. SFU’en er en udløber af Udviklingsplan for Fyn og Øerne, og varetages i et partnerskab mellem Destination Fyn, Geopark Det Sydfynske Øhav og de fire sydfynske kommuner.

Der blev ved budgetforliget for 2021 afsat 2,5 mio. kr. som medfinansiering til det samlede projekt. Midlerne er flyttet mellem årene og er senest forventet rykket til budget 2026 i forbindelse med vedtagelse af budget 2025, hvor beløbet er prisfremskrevet til 2,7 mio. kr.

Ved budgetforliget for 2022 blev der afsat 200.000 kr. til drift i budget 2022 og frem. I 2022 og 2024 er de afsatte driftsmidler udbetalt til Geoparksekretariatet for at understøtte den videre realisering af et trailcenter. Prisfremskrevet drejer det sig i budget 2025 om et driftstilskud på 225.000 kr.

Økonomiudvalget

Indstillingen godkendt.

Fra Foreningen Trailcenter deltog rettelig Kim Folman Jørgensen og fra Geopark Det Sydfynske Øhav Kewin Karmelazcyk.

Indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget tiltrædes og anbefales overfor Økonomiudvalget.

Enhedslisten – henvendelse til Fynbus vedr. morgenbus over Gudme.

Enhedslisten v/Jesper Kiel ønsker følgende behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. november 2024:

” Efter møde med skolebestyrelse og forældre på outdoorlinjen på Stokkebækskolen 30. oktober 2024, står det klart, at hverken skolen eller kommunen kan etablere en acceptabel løsning. Den nye køreplan, hvor morgenbus med rute 800/900A ikke har en afgang, som kører over Gudme. Det giver et ekstra skift og forlænget rejsetid. Skolen og forældrene burde have været inddraget i høringsprocessen, det er desværre ikke sket. Skolens outdoorlinje tiltrækker elever fra store dele af kommunen. Derfor er det kommet som en ubehagelig overraskelse for flere, at rejsetiden ikke er omkring en time, men i flere tilfælde omkring halvanden time. 

Hjemturene kan løses ved, at eleverne kører med rute 162. 

Indtil videre har skolen løst problemet ved at hente de omkring 30 elever i egen bus i Svendborg. Skolen kan ikke fortsætte denne løsning, da den er dyr og bussen skal anvendes til andre formål. 

Problemer kan løses relativt nemt, hvis Fynbus igen lader en morgenafgang køre over Gudme, så det passer med at kunne møde kl. 8.00. Det vil komme omkring 30 elever til gode og give begrænsede gener for de øvrige passagerer.

Enhedslisten foreslår, at:

• Administrationen retter henvendelse på til Fynbus på vegne af udvalget og anmoder om, at der igen kommer en morgenafgang over Gudme, så eleverne kan møde kl. 8.00.
• Henvendelsen skal sendes så sagen evt kan behandles på bestyrelsesmøde i Fynbus 22. november 2024.
• Administrationen bistår kommunens repræsentant i bestyrelsen med at fremsætte forslaget om køreplanændring i bestyrelsen for Fynbus, således at det kan behandles 22. november 2024, såfremt der ikke administrativt findes en løsning inden.

Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget tiltræder forslaget fra Enhedslisten, og administrationen anmodes om at henvende sig til FynBus på Svendborg Kommunes vegne med henblik på, at forslaget om køreplanændring kan behandles i FynBus’ bestyrelse den 22. november 2024.

 

Socialdemokratiet v/Kristine Andersen og Enhedslisten v/Jesper Kiel drøftelse af sag vedr. vådområdeprojekter.

Socialdemokratiet v/Kristine Andersen og Enhedslisten v/Jesper Kiel ønsker følgende drøftet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. november 2024:

” Større fokus på vådområdeprojekter i Svendborg Kommune, samt indkaldelse til lokalt grønt trepartssamarbejde.

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker et øget fokus på Svendborg Kommunes vådområdeprojekter. Både fordi den grønne trepart igen skaber et øget pres på at handle, men også fordi vi ved, at vådområdeprojekterne vil styrke vores natur, og mindske kvælstofudledningen til vores vandløb og derved det sydfynske øhav.

På baggrund af enkelte lodsejeres modvilje, er vi i kommunen desværre ikke lykkedes med de vådområdeprojekter som har været søsat de sidste par år. Vi ønsker at blive klogere på hvad

udfordringerne har været, og hvordan vi kan lære af dem, samt hvordan vi kommer videre med vådområdeprojekterne.

Vi ønsker derfor følgende:

• At vi får en status på de nuværende, samt potentielle vådområdeprojekter og får fremlagt, hvad status for projekterne er.
• At vi undersøger muligheden for at gennemføre vådområdeprojekter til trods for enkelte lodsejeres modstand. Eksempelvis ved “Fast-Track løsninger” som Assens Kommune demonstrerer, hvor de udarbejder mindre vådområdeprojekter.
• At vi indkalder til et lokalt grønt treparts samarbejde med landbrugets parter og den lokale Naturfredningsforening, for i fællesskab at blive enige om vigtigheden af, at det her område prioriteres”.

Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget anmoder administrationen om at give en status på de historiske, nuværende samt potentielle vådområder på det kommende møde.

Øvrige forslag afventer de aktuelle forhandlinger på Christiansborg.
 

Den kollektive trafik på Fyn hænger ikke tilstrækkeligt sammen, og hvis der ikke gøres noget snarest, vil brugen af den kollektive trafik falde yderligere. Derfor ønsker man at styrke den regionale togdrift på Fyn.

På den baggrund orienteres udvalgene om arbejdet med Det Fynske S-tog.

Visionen for det fynske S-tog er, at Fyn skal have en sammenhængende og bæredygtig infrastruktur, der understøtter mobiliteten på Fyn og styrker Fyn som bindeled mellem Øst- og Vestdanmark samt de fynske korridorer mod nord og syd, herunder adgang til Femern.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget,

• At orienteringen om Det Fynske S-tog tages til efterretning.

I de kommende år åbner der sig en unik mulighed for at styrke den regionale togdrift på Fyn. Denne mulighed opstår som følge af:

a)      realiseringen af den første etape af timemodellen med bedre og mere regelmæssige afgange til resten af landet

b)      etableringen af en ny dobbeltsporet bane på Vestfyn, der frigiver kapacitet til flere regionaltog

c)      åbningen af Femern forbindelse, der giver en 90 pct. reduktion i godstrafikken over Fyn

d)      DSB’s køb af nye tog, der forventes at være hurtigere og grønnere.

I dag hænger den kollektive transport på Fyn ikke tilstrækkeligt sammen med for få afgange og lang ventetid ved overgange mellem forskellige toglinjer på Odense Banegård Center.

På den baggrund har Rambøll udarbejdet en model for Det Fynske S-tog, som skal udgøre rygraden i den kollektive trafik på Fyn og binde Fyn tættere sammen med Jylland og Sjælland.

Formål

Det overordnede formål med Det Fynske S-tog er at forbedre den kollektive trafik, øge mobiliteten, reducere trængsel og CO2-udledningerne ved transporten på Fyn og videre frem til Kolding og Vejle samt binde arbejdsmarked på tværs af Danmark sammen. Det skal opnås gennem en hyppigere og mere stabil regionaltogsdrift på Fyn med flere afgange og bedre overgange mellem linjerne i den kollektive transport.

Forslag til model for Det Fynske S-tog

Rambøll har på den baggrund udarbejdet et forslag til en konkret model for Det Fynske S-tog, som alle de fynske kommuner er enige om at støtte. Rambølls rapport er vedlagt som bilag 1 og bilag 2 (Bilag 1. Det Fynske S-tog – Forudsætninger og muligheder. Bilag 2. Bilag til Det Fynske S-tog – Forudsætninger og muligheder).

Modellen for Det Fynske S-tog medfører:

-          ½-timesdrift med hurtige tog til alle større stationer, med optimale skiftemuligheder mod både Jylland, Sjælland og internt på Fyn

-          Stop-tog i timedrift til alle stationer, uden lokale skift

-          Øget passagertal lokalt og i fjerntrafikken til og fra Fyn

-          Tre tog i timen hver vej på Svendborgbanen

-          Ny togstation ved Tietgenbyen i Odense Øst

Hvis det skal realiseres, stiller det krav om en justeret fjerntrafik, om øget regional drift, om investering i jernbaneinfrastrukturen på Svendborgbanen og om optimering af de forventede nye tog. Konkret kræver det således, at:

-          Der etableres en ½ -times knude i Odense, så der sikres korte skiftetider i alle retninger

-          DSB er indstillet på at justere deres køreplan for IC-fjerntogene

-          Driftsomfanget af lokaltogene øges

-          Jernbaneinfrastrukturen på Svendborgbanen udbygges

-          Næste generation lokaltog målrettes behovene ved Det Fynske S-tog herunder gives øget cykel kapacitet.

I løbet af efteråret 2024 vil datagrundlag for den nye togstation ved Tietgenbyen i Odense Øst inklusive samfundsøkonomiske konsekvenser blive færdiggjort, da disse ikke indgår i Rambølls udarbejdede model. Stationen forventes at blive udarbejdet efter dimensionerne fra togstationen i Kalundborg Øst.

Videre proces

Med færdiggørelsen og godkendelse af Rambølls model for Det Fynske S-tog arbejdes der nu videre på at færdiggøre et datagrundlag for anlægsudgifter og passagereffekter mv. for den nye togstation ved Tietgenbyen i Odense Ø, som forventes at være klar i løbet af efteråret 2024.

Herefter vil en alliance bestående af de fynske kommuner sammen med udvalgte virksomheder og organisationer gennemføre en fælles interessevaretagelsesindsats af det samlede projekt med henvendelse til blandt andet relevante MF’ere, Transportministeriet, Folketingets Transportudvalg med videre. Interessevaretagelsesplanen er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Interessevaretagelsesplanen for Det Fynske S-tog).

Behov for statslige investeringer

I Rambølls model for Det Fynske S-tog stammer det største finansieringsbehov fra en påkrævet anlægsinvestering på 370 mio. kr. til udvidelse af Svendborgbanen med 2,5 km dobbeltspor og hævning af den maksimale hastighed fra 120 til 140 km/t. De forventede øgede driftsomkostninger som følge af flere tog, vil stort set blive modsvaret af flere indtægter fra flere passagerer grundet forslaget om at inddrage fjerntrafikken i den regionale betjening. Oversigten over drifts- og anlægsøkonomien og dermed behovet for statslige investeringer fremgår af nedenstående tabel 1.

Det Fynske S-tog skal forbedre den kollektive trafik, øge mobiliteten, reducere trængsel og dermed være med til at reducere CO2-udledningerne ved transporten på Fyn.

-

Økonomiudvalget

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Anders Johansson (C). Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.

Orienteringen tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. september 2024 at sende forslag til revideret Varmeplan 2030 i 4 ugers offentlig høring. Administrationen har udarbejdet en miljørapport tilknyttet den reviderede varmeplan, som Teknik- og Miljøudvalget orienteres om jævnfør gældende kompetencefordelingsplan.

Forslag til revideret Varmeplan 2030 og tilknyttet miljørapport var i offentlig høring fra 30. september 2024 til 28. oktober 2024.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. september 2024 at sende forslag til revideret Varmeplan 2030 i 4 ugers offentlig høring. Administrationen har udarbejdet en miljørapport tilknyttet den reviderede varmeplan, som Teknik- og Miljøudvalget her orienteres om jævnfør gældende kompetencefordelingsplan.

Den udarbejdede miljørapport kan ses af bilag 1 (Bilag 1. Miljørapport for revideret Varmeplan 2030).

I miljørapporten er der beskrevet en moderat negativ påvirkning af transport ved gennemførsel af den strategiske varmeplan pga. vejarbejde i forbindelse fjernvarmeudrulningen. Der forventes en mindre positiv og væsentlig positiv påvirkning på hhv. luft- og klimaforhold ved gennemførsel af den strategiske varmeplan. Overordnet vurderes en moderat positiv miljøpåvirkning ved gennemførsel af planen. 

Forslag til revideret Varmeplan 2030 og tilknyttet miljørapport var i offentlig høring fra 30. september 2024 til 28. oktober 2024.

Efter behandling af eventuelle indkomne høringssvar vil den reviderede Varmeplan 2030 blive forelagt til politisk godkendelse med den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af planen. Der forventes videre politisk behandling i løbet af december 2024/januar 2025.

Der vurderes ikke at være nogen økonomiske- og erhvervsmæssige konsekvenser ved orienteringen om offentliggørelsen af miljørapporten tilknyttet forslaget til revideret Varmeplan 2030.

Der vurderes ikke at være nogen klimamæssige konsekvenser ved orienteringen om offentliggørelsen af miljørapporten tilknyttet forslaget til revideret Varmeplan 2030.

I miljørapporten er der vurderet en reduktion på ca. 36.000 tons CO2-ækv. i beregningsperioden fra varmeforsyningens drift i perioden fra 2025-2030 jævnfør miljørapporten ved gennemførsel af den revideret Varmeplan 2030 i stedet for nulscenariet.

Miljøvurderingsloven

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.
 

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Orientering vedr. testforsøg i Hesselager
2. Orientering vedr. energirenovering – varmekilder
3. Informationsmateriale til borgerne om ansvar og råd ved skybrud og lange perioder med regn
4. Orientering om genopslag af stillingen som studentermedhjælp til understøttelse af ungeklimaråd.

Henvendelse fra DOF-Fyns repræsentant i Grønt Råd, Niels Andersen vedr. Svendborg Kommunes indsats for vådområder, jævnfør Bilag 2. (Bilag 2. Henvendelse fra Niels Andersen vedr. ”Svendborg Kommune svigter vådområdeindsatsen”).

 

Kommende større sager:
Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. december 2024:

• Ny reklamefinansieret koncessionsaftale for drift og vedligeholdelse af busstoppesteder

• Revision af miljøtilsynsplan 2025-2028

• Forslag til revision af Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune (januar 2025)

• Status for Klimahandleplan 2022 inkl. CO2-opgørelser på virksomhedsniveau og geografisk niveau

• Forslag til aftale om bevarelse af gamle træer og øget biodiversitet i skove ved Tankefuld (på senere tidspunkt)

• Frederiksøens bygninger

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.