Teknik- og Miljøudvalget

Dagsordenen godkendt med bemærkning om, at punkterne 16 og 22 udsættes.
 

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).
 

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punkt 1-8.

Der er fra juni 2023 gennemført en 15 ugers offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg nr. 2021.01, forslag lokalplan 658, samt udkast til §25-tilladelse med tilhørende miljøvurderinger for tre vindmøller ved Broholm. Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal beslutte at vedtage Kommuneplantillæg nr. 2021.01 og lokalplan 658 med tilhørende miljøvurdering og sammenfattende redegørelse, samt godkende at høringssvar behandles som foreslået i hvidbogen. Miljø- og Teknikudvalget skal beslutte at vedtage §25-tilladelse til projektet med tilhørende miljøvurdering, og at høringssvar behandles som foreslået i hvidbogen.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse anbefales, at

• indkomne høringssvar behandles som foreslået i hvidbogen
• vedtage kommuneplantillæg 2021.01 - vindmøller øst for Broholm, og
• vedtage lokalplan 658 - vindmøller øst for Broholm, med tilhørende miljøvurdering for planerne og en sammenfattende redegørelse.

Direktionen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse anbefales, at

• indkomne høringssvar behandles som foreslået i hvidbogen
• vedtage §25-tilladelse med tilhørende miljøvurdering til tre vindmøller øst for Broholm

Broholm Gods og Fuglehavegård ansøgte i maj 2018 om at etablere tre vindmøller øst for Broholm. Vindmøllerne ønskes etableret med en totalhøjde på 149,9 m, med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangsveje og arbejdsarealer. Placeringen af de ansøgte vindmøller fremgår af bilag 4 (Bilag 4. Oversigtskort med placering af vindmøller ved Broholm).

Kommuneplantillæg 2021.01

Kommuneplantillægget udlægger en ny ramme til teknisk anlæg i form af vindmøller. Rammen giver mulighed for at etablere op til tre vindmøller på maksimalt 149,9 m med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer. Kommuneplantillæg fremgår af bilag 5 (Bilag 5. Kommuneplantillæg 2021.01 – vindmøller øst for Broholm). Miljørapport for planer fremgår af bilag 8 (Miljørapport, Miljøvurdering af Kommuneplantillæg 2021.01 og Lokalplan 658 for Vindmøller øst for Broholm).

Lokalplanforslag 658

Lokalplanen giver, i overensstemmelse med kommuneplantillægget, mulighed for at etablere tre vindmøller med en maksimal højde på 149,9 m med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer, der er nødvendige for driften. Lokalplan fremgår af bilag 6 (Bilag 6. Lokalplan 658, vindmøller øst for Broholm).

§25-tilladelse

Tilladelsen sætter rammer for driften af møllerne f.eks. er der fastsat vilkår, der sikrer, at

• Støjgrænser overholdes
• Ingen boliger udsættes for skyggekast, der er større end de anbefalede værdier
• Flagermus beskyttes med vindmøllestop i særlige perioder.
• Jord, grundvand og drikkevand beskyttes
• Uheld forebygges
• Vilkår om vindmøllestop overvåges
• Møllerne mv. håndteres og fjernes et år efter driften er ophørt

§25-tilladelsen fremgår af bilag 12 (Bilag 12, §25-tilladelse til vindmøller øst for Broholm). Miljøvurdering af projektet fremgår af bilag 9 (Bilag 9, Vindmøller ved Broholm, Svendborg Kommune, Miljøkonsekvensrapport april 2023), og bilag 9a (Bilag 9a. Rettelsesark til Miljøkonsekvensrapport, april 2023) samt tilhørende bilag 10a-d og Bilag 11 (Bilag 10a-d, Vindmøller ved Broholm, Svendborg Kommune, Bilag 7 – Visualiseringer, fotopunkt 1-47), (Bilag 11, Vindmøller ved Broholm, Svendborg Kommune, bilag 8-15 – Natur).

Indkomne høringssvar

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. maj 2023 at sende følgende dokumenter i 15 ugers offentlig høring fra den 7. juni 2023 til og med den 21. september 2023:

• Forslag til kommuneplantillæg 2021.01 for vindmøller øst for Broholm
• Lokalplanforslag nr. 658 for vindmøller øst for Broholm
• Miljørapport, miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 2021.01 og forslag til lokalplan nr. 658 for vindmøller øst for Broholm
• Udkast til § 25-tilladelse til vindmøller øst for Broholm
• Miljøkonsekvensrapport, Vindmøller ved Broholm, Miljøkonsekvensrapport april 2023.

Der blev den 23. august afholdt borgermøde i Gudmehallen med ca. 100 deltagere.

Svendborg Kommune har i høringsperioden modtaget 41 høringssvar. Af de 41 høringssvar er 37 af dem fra borgere.

Alle høringssvarene findes i deres fulde længde i bilag 3 (Bilag 3, Samlede høringssvar 2023). Overordnet omhandler høringssvarene nedenstående temaer:

• Placering, herunder manglende vind i området.
• Støj, herunder de gennemførte støjberegninger.
• Sundhed, herunder negative helbredsmæssige konsekvenser.
• Natur, herunder fugle og flagermus.
• Landskab, herunder kulturarv og visuel påvirkning.
• Jord, Grundvand og drikkevand, herunder risiko for forurening med mikroplast og miljøfremmede stoffer f.eks. PFAS.
• Lys og skygger, herunder vindmøllernes skyggekast.
• Socioøkonomiske forhold, herunder påvirkning af lokalsamfundet.
• Planlægning, herunder placering i kystnærhedszonen og den politiske proces.
• Ejendomsret, herunder værdiforringelse af ejendomme.
• Habilitet ved Kommunalbestyrelse, Klagenævn mv.
• Positiv tilkendegivelse overfor projekt.

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen, hvor administrationens uddybende bemærkninger og indstilling kan findes i bilag 1 og 2 (Bilag 1, Hvidbog. Resume af høringssvar), (Bilag 2, Svendborg Kommunes bemærkninger til høringssvar).

De indkomne høringssvar er gennemgået og vurderet, og høringssvar om påvirkning af fugle har givet anledning til, at ansøger har fremlagt et rettelsesark til miljøkonsekvensrapporten – se bilag 9a (Bilag 9a. Rettelsesark til Miljøkonsekvensrapport, april 2023). Med udgangspunkt i rettelsesarket er der foretaget tilretninger i Kommuneplantillæg, Lokalplan, Miljørapport og §25-tilladelsen. Rettelsesarket fremlægger supplerende og mere præcise data om udviklingen i bestande af fugle, idet de oprindelige data er baseret på tilfældige registreringer af fugle. De supplerende oplysninger ændrer ikke grundlæggende på begrundelsen om, at fugle ikke påvirkes af projektet.

Derudover er der i §25-tilladelsen foretaget en mindre tilretning af vilkår om driftsstop af flagermus sådan, at vilkåret nu følger ordlyden i forvaltningsplan for flagermus.

Ingen af de gennemførte rettelser ændrer projektet eller rammerne for planlægningen. Miljøvurderingernes konklusioner er uændret, og der er ikke opstået behov for yderligere afværge- eller overvågningsforanstaltninger. Rettelserne medfører ikke, at der skal gennemføres en ny offentlig høring.  

Sammenfattende redegørelse til miljørapporten 

I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse af miljørapporten. I den sammenfattende redegørelse, redegøres der blandt andet for miljøvurderingens indvirkning på planerne.

Den sammenfattende redegørelse kan findes i bilag 13 (Bilag 13, Sammenfattende redegørelse).

Videre forløb

Ved beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.01 – Vindmøller øst for Broholm samt lokalplan 658 – Vindmøller øst for Broholm, med tilhørende miljøvurdering og sammenfattende redegørelse samt §25-tilladelse for projektet med tilhørende miljøvurdering offentliggøres alle dokumenter, og der er herefter en klagefrist på 4 uger.

Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan afholdes af Svendborg Kommune indenfor Byg & Byudviklings eksisterende rammer.

Udgifter i forbindelse med miljøvurdering af planer, udkast til § 25-tilladelse og kvalitetssikring af miljøkonsekvensrapport varetages af ekstern rådgiver for Svendborg Kommune via tidligere afsatte midler hertil. Der har på nuværende tidspunkt været et merforbrug hertil på ca. 36.000 kr. som er afholdt indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.

Derudover har der været udgifter i forbindelse med ekstern juridisk kvalitetssikring af miljøvurderinger og § 25-tilladelse på ca. 200.000-235.000 kr. som er afholdt indenfor Byg & Byudviklings eksisterende rammer.

Vindmøllerne vil bidrage til at reducere mængden af CO2. Det er beregnet, at der kan opnås en reduktion på 4.758 ton CO2 pr. år i forhold til et gennemsnit for el leveret til forbrug i Danmark (- det vil sige en blanding af fossile brændsler og vedvarende energikilder). Reduktionen opnås i den situation, hvor der ikke er tale om støjreduceret drift, og svarer til CO2-udledningen fra ca. 206 husstande. I den periode, hvor der er behov for støjreduceret drift, vil der kunne opnås en reduktion på 4.392 tons CO2 pr. år, hvilket svarer til CO2-udledningen fra ca.190 husstande.

De tre vindmøller ved Broholm forventes at producere strøm svarende til 9.000-9.750 husstandes årlige elforbrug.

Miljøvurderingsloven

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Man stemte om indstillingen:
 

For stemte Liste A, Liste F og Liste Ø.
 

Imod stemte Liste I og liste V.
 

Indstillingen blev herefter anbefalet.

Liste I afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Liberal Alliance stemmer imod alle tre punkter i indstillingen, idet man ikke ønsker store vindturbiner placeret i beboede områder og slet ikke i områder, hvor ydermere følsom natur påvirkes. Vindturbiner er i dag så store, at de kun giver mening på havet.”
 

Liste V afgav følgende mindretalsudtalelse:

”Venstre kan ikke støtte forslaget om tre vindmøller ved Broholm Gods på grund af placeringen i et herregårdslandskab og i et vindfattigt område. Der henvises i øvrigt til de i miljøvurderingen nævnte afværgeforanstaltninger, som vil være nødvendig for vindmøllernes lovformelige drift, hvilket tydeliggør at møllernes størrelse og nytteeffekt vil stå i misforhold til deres negative påvirkning af mennesker, natur og landskabsudtryk.”

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Liste V kan ikke støtte anbefalingen og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

”Venstre kan ikke støtte forslaget om tre vindmøller ved Broholm Gods på grund af placeringen i et herregårdslandskab og i et vindfattigt område. Der henvises i øvrigt til de i miljøvurderingen nævnte afværgeforanstaltninger, som vil være nødvendig for vindmøllernes lovformelige drift, hvilket tydeliggør at møllernes størrelse og nytteeffekt vil stå i misforhold til deres negative påvirkning af mennesker, natur og landskabsudtryk.”

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).
 

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

En arbejdsgruppe fra de fynske kommuner har efter dialog med fynske landbrugsorganisationerne udarbejdet et udkast til en fælles fynsk rammeaftale med landbruget. Borgmesterforum Fyn besluttede på mødet den 30. november 2023 at sende aftalen til politisk behandling med indstilling til, at de fynske kommuners kommunalbestyrelser/byråd godkender den fælles fynske rammeaftale med landbrugsorganisationerne L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug. Rammeaftalen er et vigtigt skridt til handlinger i Svendborg Kommunes Klimahandleplan.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• godkende, at Svendborg Kommune sammen med de andre fynske kommuner indgår en rammeaftale med landbrugsorganisationerne L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug.

Løsninger til landbrugets klimaudfordringer kræver samarbejde og innovation. En effektiv måde at samarbejde med landbruget er gennem landbrugsorganisationerne. Derved kan der opnås synergi og erfaringsudveksling. Samtidig kræver innovation både kompetencer og kritisk masse, som bedst skabes på tværs af flere kommuner og i samarbejde med regionale og nationale aktører. En fælles rammeaftale mellem de fynske kommuner og landbrugsorganisationerne på Fyn vil danne et godt grundlag for at forfølge disse muligheder. Dertil kommer, at det vil være en operationel ramme for indsatsen i den enkelte kommune, uden at det kræver individuelle gensidige aftaler mellem kommune og landbrug.

En fælles fynsk rammeaftale indgår som handlinger i tre af Svendborg Kommunes Klimahandleplan’s indsatser under fokusområdet landbrug.

En nedsat arbejdsgruppe for de fynske kommuner har arbejdet med udkast til en rammeaftale og har været i dialog med repræsentanter fra L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug. Parterne er enige om, at et forpligtende og formaliseret samarbejde er afgørende, da der er brug for fælles sigtelinjer og fælles handlinger, og parterne ønsker derfor at tiltræde en fælles fynsk rammeaftale se bilag 1 (Bilag 1. Fælles fynsk klimapartnerskab - Rammeaftale med landbruget).

Det fælles samarbejde skal sættes i gang via udpegning af to konkrete projekter, som er skrevet ind i rammeaftalen.

Parterne har indledningsvist udpeget følgende to projektmuligheder:

• Pilotprojekt 1 ønskes fokuseret mod lokal praksisrettet driftsoptimering, hvor der tages udgangspunkt i erfaringerne fra igangværende samarbejdsprojekt mellem 18 lokale landbrug, Landbrug & Fødevarer, Centrovice og Assens Kommune, Middelfart Kommune og Nordfyns Kommune om lokal klimaberegning og klimaregnskab. Målsætningen for pilotprojektet er at udbrede klimaberegning og klimaregnskab til flere landbrug på tværs af Fyn og sikre videndeling og sparring mellem de fynske kommuner og organisationer.
• Pilotprojekt 2 ønskes fokuseret mod afklaring af potentialerne for etablering af et anlæg, der kan omdanne affaldsprodukter fra landbruget til biokul. Anvendelsen af biokul kan skabe forudsætningerne for kulstofbinding, som vil kunne medvirke til en optimeret cirkulær økonomi i landbruget. Målsætningen for pilotprojektet er at etablere et anlæg, der kan medvirke til en afgørende reduktion i CO2-udledningen via anvendelse af biokul i landbruget.

Rammeaftalen ønskes nu godkendt i de respektive organisationers bestyrelser og i de fynske kommuners byråd/kommunalbestyrelser med henblik på endelig tiltrædelse og offentliggørelse i starten af 2024. Der skal udarbejdes projektbeskrivelser for de to projekter, herunder økonomi. Der er bliver nedsat arbejdsgrupper til formålet.

Borgmesterforum Fyn besluttede på mødet den 30. november 2023 at sende den fælles fynske rammeaftale med landbruget til politisk behandling i de fynske kommuner med indstilling til, at de fynske kommuners kommunalbestyrelser/byråd godkender den fælles fynske rammeaftale med landbrugsorganisationerne L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med Svendborg Kommunes tilslutning til den fælles fynske rammeaftale. Der kan efterfølgende være tale om ressourcer til deltagelse i de konkrete projekter. Når projektbeskrivelserne er klar, vil der blive taget stilling til Svendborg Kommunes deltagelse. Hvis det viser sig, at der er brug for ressourcer enten administrative medarbejderressourcer og/eller anlægsmidler, der er større end hvad der kan rummes indenfor den almindelige drift, vil det blive fremlagt til en særskilt beslutning.

En fælles fynsk rammeaftale indgår som handlinger i tre af Svendborg Kommunes Klimahandleplan’s indsatser under fokusområdet landbrug. Selve rammeaftalen vil i sig selv ikke bidrage til nedbringelse af CO2-udledningen fra landbruget. Derimod vil de konkrete projekter under rammeaftalen være et vigtigt og nødvendigt redskab for nedbringelse af CO2-udledningen fra landbruget i fremtiden.

Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid 2020

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, med bemærkning om, at udvalget gerne ser, at der laves et lokalt pilotprojekt vedrørende udtagning af lavbundsjorde i Svendborg Kommune.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

Forslag til Natura 2000-handleplaner for fire Natura 2000-områder forelægges og vedtages, inden de sendes i offentlig høring. 

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler: 

• At forslag til Natura 2000-handleplaner for Natura 2000-områderne ’Søer ved Tårup og Klintholm’, ’Sydfynske Øhav’ samt ’Rødme Svinehaver’ vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring fra den 29. februar 2024.
• At forslag til Natura 2000-handleplan for Natura 2000-område ’Skove og Søer syd for Brahetrolleborg’ vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring fra den 7. marts 2024.

Statens Natura 2000-planer for 3. planperiode (2022-2027) blev offentliggjort den 3. juli 2023. Kommunerne skal herefter – og inden for et år - udarbejde handleplaner, der beskriver, hvordan planerne vil blive realiseret. Som led heri skal kommunerne sende forslag til handleplaner i offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter skal de endelige handleplaner vedtages og offentliggøres inden den 3. juli 2024. 

Svendborg Kommune er ansvarlig for udarbejdelsen af Natura 2000-handleplanerne: ’Søer ved Tårup og Klintholm’, ’Sydfynske Øhav’ samt ’Rødme Svinehaver’. Svendborg Kommune sender forslag til disse handleplaner i 8 ugers offentlig høring fra 29. februar til 25. april 2024.  

Miljøstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af Natura 2000-handleplan for ’Skove og Søer syd for Brahetrolleborg’. Miljøstyrelsen sender forslag til denne handleplan i 8 ugers offentlig høring fra 7. marts til 2. maj 2024. Svendborg Kommune vil i samme periode offentliggøre et link til Miljøstyrelsens høring. 

Handleplaner for fire Natura 2000-områder

Der er lavet forslag til én handleplan for hvert Natura 2000-område. Forslagene er lavet i samarbejde med nabokommuner, hvor et Natura 2000-område berører flere kommuner. Forslag til handleplanerne er vedlagt som bilag 1-4. 

Handleplanerne er, ligesom Natura 2000-planerne, bindende for anden offentlig planlægning som f.eks. kommuneplanen. Handleplanerne er overordnede planer, som beskriver, hvad der skal ske indenfor planperioden i det enkelte Natura 2000-område. Handleplanerne må ikke være så detaljerede, at de foregriber, hvad der skal ske på den enkelte lodsejers ejendom. Kommunerne skal sikre gennemførelse af vedtagne handleplaner inden udgangen af 2027. Dette sker som udgangspunkt ved hjælp af frivillige aftaler med relevante lodsejere. 

Forslag til handleplanerne er blevet præsenteret for Det Grønne Råd på møde den 8. januar 2024. 

Handleplanforslagene skal vedtages af alle berørte kommuner, dog således at de enkelte kommunalbestyrelser/byråd kun vedtager det, der vedrører egen kommune.  

? 

Handleplanerne fra 2. planperiode bortfalder ved den endelige vedtagelse af handleplanerne for 3. planperiode. 

Fokus i 3. planperiode

Natura 2000-indsatserne i 3. planperiode (2022-27) har fokus på:

1. Mere naturlige processer og naturens robusthed.
2. Sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder.
3. Bekæmpe invasive arter.
4. Igangværende projekter og indsatser afsluttes og gennemførte indsatser vedligeholdes.

Hovedindholdet i handleplanforslagene

Søer ved Tårup og Klintholm, N118

Arealet ved Klintholm ligger i Svendborg Kommune. Habitatområdet rummer bl.a. en række rentvandede kalkrige søer og en af de få bestande af klokkefrø på Fyn. I 3. planperiode skal der iværksættes bekæmpelse af rynket rose på 2 ha strandvold ved Klintholm. Herudover skal indsatser fra tidligere planperioder vedligeholdes.  

Sydfynske Øhav, N127

Sydfynske Øhav er et stort og komplekst Natura 2000-område med 30 naturtyper, 29 arter og med arealer inden for fire kommuner. Indsatsen i denne planperiode er rettet mod forbedring af ynglelokaliteter for områdets truede fugle, bekæmpelse af invasive arter og udtagning af kulstofholdige jorde. Herudover skal indsatser fra tidligere planperioder færdiggøres og vedligeholdes.  

Rødme Svinehaver, N241

Rødme Svinehaver er et lille snævert afgrænset habitatområde med Fyns bedst udviklede sure overdrev som den centrale del. Størstedelen af området ejes af Naturstyrelsen. Der er ingen nye indsatser i 3. planperiode, men gennemførte indsatser skal vedligeholdes.

Skove og søer syd for Brahetrolleborg, N120

Svendborg Kommune har kun ansvar for et meget lille areal, og indsatsen forventes løst i sammenhæng med de tilstødende fredskovspligtige arealer, som Miljøstyrelsen har ansvaret for.

Den samlede indsats i Svendborg Kommune i 3. planperiode 

Den samlede indsats, som skal gennemføres i Svendborg Kommune i 3. planperiode (2022-2027), fremgår af bilag 5 (Bilag 5. Oversigt over kommunale indsatser i 3. planperiode Svendborg), og de konkrete indsatser i de fire Natura 2000-områder fremgår af de vedlagte forslag til handleplaner (bilag 1-4). 

? 

Redegørelse for indsatsen i 2. planperiode (2016-2021) 

Som en del af handleplanerne skal kommunen redegøre for indsatsen i 2. planperiode For Klintholm og Rødme Svinehaver er handleplanerne gennemført jævnfør bilag 6 (Bilag 6. Oversigt over gennemførslen af indsatser i 2. planperiode). For Sydfynske Øhav mangler udvidelse af areal med mosetypen rigkær og udvidelse af levested for plettet rørvagtel. Indsatserne er videreført til handleplanen for 2022-2027.  

? 

Miljøvurdering 

Det vurderes, at forslag til Natura 2000-handleplanerne ikke skal miljøscreenes eller miljøvurderes. 

?? 

Virkemidler 

Virkemidler og de økonomiske rammer fastlægges af Regeringen. Der er overvejende tale om frivillige tilskudsordninger, som lodsejere selv skal søge. Det forventes, at kommunerne faciliterer ordningerne. Kommunerne har ansvar for at gennemføre indsatser for arter og bekæmpelse af invasive arter. Kommunerne forventes i øvrigt at koordinere og tage procesansvar i større projekter. 

Økonomiske konsekvenser

Indsatsprogrammet i Natura 2000-planerne er afstemt, så den økonomiske ramme og den krævede indsats i planerne passer sammen. Til gennemførelse af planerne stiller Staten en række virkemidler til rådighed, ligesom det forudsættes, at kommunerne bidrager økonomisk via de midler, som kommunerne er blevet økonomisk kompenseret for af Staten (Lov- og Cirkulære-midler). Det kan f.eks. være til indsatser for arter og bekæmpelse af invasive arter. 

? 

Kommunens finansiering af Natura 2000-indsatsen for 3. planperiode er indregnet i budget 2024 og frem.  

Erhvervsmæssige konsekvenser

I de statslige Natura 2000-planer lægges vægt på, at indsatsen i handleplanerne i videst muligt omfang gennemføres gennem frivillige aftaler.  

Hvis der mod forventning ikke kan indgås en aftale med ejeren om den nødvendige indsats eller drift, har kommunerne mulighed for at give en lodsejer et påbud mod erstatning. En sådan erstatning skal finansieres af kommunen. Svendborg Kommune har ikke hidtil anvendt denne mulighed.

Ingen CO2-konsekvenser 

Miljømålsloven (LBK nr. 692 af 26/05/2023)

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr. 944 af 27/06/2016)

Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 1392 af 04/10/2022)

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

Ifølge Vandforsyningslovens §14,?skal kommunerne udarbejde en vandforsyningsplan. Planen viser den nuværende og fremtidige forsyningsstruktur i kommunen, og udgør rammen for kommunens administration af vandforsyningsområdet. En vandforsyningsplan gælder som udgangspunkt i 12 år. Er der behov for mindre ændringer, kan der udarbejdes tillæg eller delplaner i tilknytning til hovedplanen.    

Vandforsyningsplan for 2023-2035 jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Vandforsyningsplan 2023-35) har været udsendt i høring og fremlægges nu til godkendelse.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:? 
????  

• At Vandforsyningsplan 2023-2035 godkendes med de foreslåede ændringer.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. oktober 2023, at udkastet til Vandforsyningsplanen 2023-35 blev sendt i 8 ugers høring.  
 

Planen har været i høring fra den 7. november 2023 til den 5. januar 2024. Der er kommet fire kommentarer til udkastet fra tre parter. En fra Gudbjerg Vandværk, en fra Region Syddanmark, og to fra Vindeby Vandforsyning jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Hvidbog over høringssvar til Svendborg Kommunes forslag til Vandforsyningsplan 2023-2035).
 

Gudbjerg Vandværk 
Vandværket ønsker, at vandforsyningsplanen ikke skal opfordre til, at vandværkerne arbejder henimod ensartede takster i by- og landzonen.  

Administrationen vurderer, at ledningsnettet er så udbygget, og der er så mange tilsluttet, at vandværket har ret i, at retningslinjen ikke er aktuel længere. Vandforsyningslovens opfordring om prissætning med tilskyndelsesvirkning bør stadig vægtes. På baggrund af dette har administrationen vurderet at opfordringen til ensartede takster fjernes i vandforsyningsplanen. 

Region Syddanmark  

Regionen efterspørger et tydeligt mål om, at vandindvindingen til drikkevandsformål under Svendborg by skal afvikles.  
 

Administrationen er ikke enig. Mange af boringerne i byen leverer grundvand af god kvalitet. Der skal foreligge en konkret trussel mod bykildepladserne, før disse nedlægges. Vandkvaliteten overvåges meget nøje. Skulle vandkvaliteten under byen udvikle sig negativt, så er der mulighed for at fortynde med rent vand fra Hvidkilde Kildeplads indtil, at der er fundet nye kildepladser, eller der er fundet en anden løsning. 

Administrationen har bestilt en teknisk vurdering ved et eksternt rådgivende ingeniørfirma for at få administrationens konklusion belyst jævnfør bilag 3 (Bilag. 3 Udtalelse fra Rådgiverfirmaet WSP vedrørende administrationens vurdering af, at der ikke for nuværende skal være retningslinjer om at vandindvindingen i Svendborg by skal udfases). Den tekniske vurdering understøtter administrationens egen konklusion. Med baggrund i ovenstående har administrationen vurderet at den indkommende bemærkning ikke giver anledning til ændring i vandforsyningsplanen. 

Vindeby Vandforsyning  

Vandværket gør opmærksom på, at der står i planbestemmelserne, at de skal sikre at Bjerreby Vandværk kan nødforsynes i tilstrækkeligt omfang. Det er vandværket allerede i stand til og har gjort i en længere periode.  

Det er taget til efterretning, og afsnittet er taget ud af Vindeby Vandforsynings planbestemmelse. 

 
Vindeby Vandforsyning, Bukkehavevej 

Vandværket foreslår, at de sidste ejendomme udlægges til egen forsyning. Det kan ikke garanteres, at kravværdierne til vandkvaliteten vil kunne overholdes med så lang en ledning til få ejendomme.   
 
Administrationen anerkender, at det kan være en udfordring med overholdelse af grænseværdierne for især kimtallet på ejendomme, der ligger i yderpunkter af lange vandledninger. Der vil dog næsten altid være tale om en langt bedre vandkvalitet, end der ellers var mulighed for at få fra en privat vandindvinding. Vindeby Vandforsyning opfordres derfor til at finde en løsning, så også disse ejendomme for mulighed for at blive forsynet. 

Ændring i forsyningsområder 

Der er ændret i forsyningsområdet for Gudbjerg Vandværk, så en enkelt ejendom vil kunne overgå til at blive forsynet fra Gislev Vandværk. Det er efter aftale mellem Gudbjerg og Gislev vandværker samt efter ønske fra ejerne af den pågældende ejendom. 

Små rettelser 
Derudover er der foretaget enkelte sproglige ændringer, samt opdateret i vandværksbeskrivelsen for Vester Skerninge Vandværk og i forhold til retningslinjen for Svendborg Vands Sørupværk. Her var det skrevet i planbestemmelserne, at vandværket ved udfordringer med at overholde grænseværdierne skulle ændres, så vandet på de to kildepladser kunne blandes. Det er allerede muligt at blande vandet. 

Vandforsyningsplan 2023-2035 er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Vandforsyningsplan 2023-2035.)

Ingen økonomiske konsekvenser.

Med vedtagelsen af Vandforsyningsplan 2023-2035 forventes der en mindre stigning i energiforbruget til vandforsyningen på Tåsinge. Planen giver mulighed for nedlæggelse af fire vandværker, og vandet vil derfor skulle pumpes længere mv. 

Generelt forventes anvendelsen af vedvarende energi og mere energivenlige anlægskomponenter (herunder pumper mv.) at tage fart indenfor vandforsyningsområdet. Det er allerede nu muligt for vandværkerne at investere i solcelleanlæg eller indgå i lokale partnerskabsaftaler om vedvarende energiproduktion.  
 
Administrationen vil løbende opfordre vandværkerne til at se på mulighederne for at støtte den grønne omstilling.

Vandforsyningsloven 

Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning 

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

Administrationen har udarbejdet et udkast til et nyt regulativ for erhvervsaffald jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Udkast til Erhvervsaffaldsregulativ 2024). Udkastet til Svendborg Kommunes nye regulativ for erhvervsaffald skal i offentlig høring i fire uger. Sagen forelægges med henblik på, at det foreliggende udkast sendes i 4 ugers offentlig høring.

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler,

• At udkastet til Svendborg Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ 2024 godkendes til udsendelse i 4 ugers offentlig høring.

Med virkning fra 31. december 2022 har alle virksomheder skulle sortere husholdningslignende erhvervsaffald i de samme ti fraktioner som husholdningerne. Det vil sige, det affald, der i sammensætning, minder om affald fra husholdninger, f.eks. fra kontorområder eller kantiner.

Fra 1. juli 2023 er reglerne for bortskaffelse af asbestholdigt affald også blevet ændret, så virksomheder ikke længere må benytte genbrugsstationen, men i stedet skal bortskaffe det direkte til Klintholm I/S. Ordningen er implementeret på Svendborgs to genbrugsstationer fra oktober 2023.

For at leve op til disse lovændringer, har administrationen derfor revideret regulativet for erhvervsaffald.

Regulativet sendes i 4 ugers høring, hvorefter det forventes vedtaget i maj.

Det vurderes ikke at have en økonomisk konsekvens for Svendborg Kommune som virksomhed, da udsortering af husholdningslignende affald allerede er implementeret.

Erhvervsmæssigt kan det have konsekvenser, da der skal udsorteres affald i flere fraktioner.

Det er uklart, hvorledes ordningen vil påvirke CO2 -udledningen, fordi ordningen giver øget sortering af affald, men dermed også øget afhentning.

Affaldsaktørbekendtgørelsen, BEK nr. 1536 af 16/12/2022

Affaldsbekendtgørelsen, BEK nr. 1512 af 10/12/2021

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, om Svendborg Kommune skal tilslutte sig to handlingserklæringer, som har til formål at opnå en højere grad af genanvendelse i kommunens bygge- og renoveringsprojekter, og dermed bidrager til, at markedet kan udvikle og levere løsninger til brug for et mere cirkulært byggeri.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget godkendelse,

• at Svendborg Kommune tiltræder Fælles handlingserklæring om efterspørgsel af direkte genbrug af beton i byggeriet.
• at Svendborg Kommune tiltræder Fælles handlingserklæring om efterspørgsel af forretningsmodeller for flow af genbrugsmaterialer til byggeri.
• at administrationen i løbet af foråret 2024 udarbejder en plan for udmøntning af de to handlingserklæringer

Borgmesterforum Fyn har besluttet, at kommunerne skal drøfte, om de ønsker at tilslutte sig handlingserklæringer, der har til hensigt at understøtte øget genbrug af beton og udvikling af nye forretningsmodeller for flow af genbrugsmaterialer i bygge- og renoveringsprojekter.

Formålet med handlingserklæringerne er at understøtte en ønsket udvikling mod højere grad af genanvendelse, sende et fælles, stærkt signal og skabe den volumen i efterspørgslen fra bygherrerne, som er nødvendig for at markedet kan udvikle og levere løsningerne til brug for et mere cirkulært byggeri. De to erklæringer er vedlagt som bilag 1-2 (Bilag 1. Fælles handlingserklæring om efterspørgsel af direkte genbrug af beton i byggeriet og Bilag 2. Fælles handlingserklæring om efterspørgsel af forretningsmodeller for flow af genbrugsmaterialer til byggeri).

Svendborg Kommune har mulighed for at tilslutte sig en række hensigter inden for fem hovedområder:

1)      Nybyggeri:
Anvende direkte genbrug af beton og genbrugsmaterialer I minimum ét nybyggeri eller renoveringsprojekt og løbende øge antallet af projekter, hvor dette implementeres. Der skal afsættes ekstra tid og økonomi til gennemførelse af dette.
 

2)      Renovering:
Renovere frem for at rive ned.

3)      Nedrivning
Screene for genbrugspotentialer, og hvor disse findes, foretage selektiv nedrivning for at sikre egnede materialer til genbrug. Såfremt bygningen indeholder betonkonstruktioner, skal deres egnethed til renovering/omdannelse tillige vurderes. Der skal afsættes ekstra tid og økonomi til ressourcekortlægning, nedtagning, afsætning af genbrugelige materialer samt kontrol.

4)      Design
Design for adskillelse af de forskellige materialer og dokumentation herfor skal indtænkes, så disse nemmere kan genbruges i fremtiden.

5)      Evaluering
Evaluere for fremskridt og virkningen af initiativerne og på efterspørgslen af genbrugsmaterialer, herunder beton.

I det omfang erklæringen tiltrædes, vil administrationen i løbet af foråret 2024 udarbejde et forslag med konkrete tiltag, som forelægges udvalget.

Det bemærkes, at Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt i meget begrænset omfang har besluttede nybyggerier eller har større renoveringer. Dertil kommer, at kommunen generelt yderst sjældent har bygninger, hvori betonkonstruktioner indgår, hvorfor det er uvist om der findes egnede projekter hvor hensigtserklæringens intentioner om direkte genbrug af beton kan gennemføres.

Indholdet i erklæringerne er i overensstemmelse med flere indsatser i Klimahandleplan 2022, primært indsats ”N25 Genanvendelse og direkte genbrug af bygge- og anlægsmaterialer” samt i ”Fyn 2030. Sammen om en bæredygtig fremtid”.

Der er ingen omkostninger forbundet med selve tilslutningen af erklæringen. Der vil der være betydelige ekstra udgifter forbundet med de enkelte bygge- og renoveringsprojekter, når genbrug af materialer og direkte genbrug af beton i højere grad skal implementeres, end der er praksis for i dag. Dertil kommer, at det vil være forbundet med ekstra administrative ressourcer at foretage beregninger af forskellen på konventionelt og genbrugsbyggeri.

Med implementeringen af konkrete tiltag er der potentiale for at sænke CO2-aftrykket ved nybyggeri og renoveringer.

Klimahandleplan 2022

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om tændetider for gadebelysning udenfor Svendborg Bymidte.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

at én af følgende modeller besluttes:

• Nuværende tændetider fastholdes eller
• Tændetider rulles tilbage som de var før 1. december 2022.

På baggrund af en række borgerhenvendelser til Svendborg Kommune, har administrationen undersøgt mulighederne for at ændre tidspunkter for gadebelysning udenfor Svendborg bymidte. De modtagne henvendelser vedrører primært trafiksikkerhed og utryghed ved at færdes ude i de tidsrum, hvor gadebelysningen er slukket. Udvalget bør derfor drøfte om tændetiderne for vejbelysning skal fastholdes eller ændres.

Før den 1. december 2022 var der udenfor Svendborg Bymidte slukket for gadebelysningen, jf. nedenstående tider, som også fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Notat vedrørende gadebelysning tændetidspunkter):

• Hverdage: Sluk kl. 00.00 tænd kl. 05.00
• Weekend: Sluk kl. 02.00 tænd kl. 06.10

Den 1. december 2022 blev disse tider ændret til:

• Hverdage: Sluk kl. 23.00 tænd kl. 06.00
• Weekend: Sluk kl. 02.00 tænd kl. 08.00

Ændringen man foretog 1. december 2022, skete som led i energibesparelser på kommunens driftsområder. I bymidten, hvor gadebelysningen er tændt hele natten, blev der ikke foretaget nogen ændringer.

Belysning slukker igen om morgenen når belysningsstyrken er over 20 lux og tænder om aftenen, når belysningsstyrke fra dagslyset er lavere end 30 lux.

Nuværende model overholder gældende lovkrav om belysning.

Det skal bemærkes, at Svendborg Vejbelysning A/S kun i begrænset omfang har modtaget henvendelser vedrørende vejbelysning og tændetidspunkter siden skiftet den 1. december 2022.

En ændring af tændetiderne vil ikke have en økonomisk konsekvens for Svendborg Kommune, da drift og anlæg ligger i Vand & Affald – Vejbelysning. En opjustering af tændetiderne vil kunne prioriteres indenfor den nuværende drifts- og anlægsøkonomi, i Vand og Affald – Vejbelysning.

En fastholdelse af de nuværende tændetider vil bidrage til at nå målet i Klimahandleplan 2022 om at reducere CO2 -udledningen på geografisk niveau med 70 % målt i forhold til 1990.

Hvis tændetiderne opjusteres, vil det medføre et øget elforbrug og dermed en øget CO2-udledning for Vand og Affald. CO2-udledningen vil øges med 18 ton CO2/år (150.000 kWh x 120 g CO2/kWh). 120 g CO2/kWh er emissionsfaktoren for el for 2023 som oplyst af Energinet. Vand og Affalds samlede CO2-udledning i 2022 var 1.350 ton.

Vand og Affalds CO2-udledning indgår i den samlede CO2-opgørelse for Svendborg kommunes geografi.

Vejloven

Klimahandleplanen

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget godkender, at de nuværende tændetider fastholdes.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Jørgen Lundsgaard (liste B) var fraværende under behandlingen af punktet.

Der skal træffes en politisk beslutning om ekspropriation af de nødvendige arealer fra tre ejendomme grænsende til Gambøtvej, for at kunne gennemføre vejprojektet med lysregulering på den sydlige del af Gambøtvej.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At træffe ekspropriationsbeslutning med hjemmel i vejlovens § 48, §§ 96 til 98 og § 102.
• At ekspropriationen gennemføres i henhold til ekspropriationsmaterialet og ekspropriationsprotokollen, jævnfør bilag 2-5.
• At de indkomne bemærkninger fra grundejerne besvares, jævnfør bilag 6.
• At grundejerne tilbydes ekspropriationserstatning, jævnfør bilag 9.

Bygherren på Gambøtvej 26, Thurø, ønsker at udnytte ejendommen indenfor rammerne af lokalplan 591 fra 2016.

Som en del af den udbygningsaftale, der blev indgået i forbindelse med vedtagelse af den gældende lokalplan, skal bygherren etablere en lysregulering på den sydligste del af Gambøtvej, for at kunne realisere sit byggeri på ejendommen Gambøtvej 26, Thurø.

Etableringen af en lysregulering er nødvendig, da den sydligste del af Gambøtvej i dag kun har en vejbredde på mellem 2,5 m og 3,5 m, har meget dårlige oversigtsforhold og et kraftigt langsgående fald ned mod havnen. Tilsammen udgør det en væsentlig udfordring for trafiksikkerheden og fremkommeligheden for biler, cykler og gående. Etablering af en lysregulering vil sikre, at vejen trafiksikkerhedsmæssigt og trafikalt kan håndtere både den eksisterende trafik og den fremtidige trafik fra boligbyggeriet på Gambøtvej 26.

Vejprojektet, som der eksproprieres til, indebærer at der anlægges en ca. 140 meter lang lysreguleret strækning på den sydligste del af Gambøtvej. Lysreguleringen indebærer en vekselvis ensretning af strækningen, som betyder, at der kun kan køres i én retning ad gangen.

Som en del af projektet etableres også et gangareal på min. 1,2 meters bredde langs hele strækningen, der ikke er omfattet af signalreguleringen. Endelig udvides vejarealet på en lille del af strækningen for at sikre den nødvendige manøvreplads til større køretøjer. En plantegning for lysreguleringsprojektet fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Plantegning for lysregulering).

Etablering af lysreguleringen kræver erhvervelse af areal fra tre tilstødende ejendomme.

Administrationen har i processen afsøgt alternative muligheder og vurderer, at der i en helhedsbetragtning ikke er hensigtsmæssige eller forsvarlige alternativer, der er mindre indgribende for de tilstødende grundejere.

Bygherre afholder udgifterne til etablering af projektet, men det er kommunens opgave at sikre de nødvendige arealer til lysreguleringsprojektet og afholde de hertil forbundne udgifter. Administrationen har ikke kunnet lykkedes med at erhverve arealerne ved aftale.

Kommunalbestyrelsen traf den 30. maj 2023 beslutning om at igangsætte en ekspropriationsproces ved Gambøtvej for at erhverve de nødvendige arealer til at etablere en lysregulering på den sydlige del af Gambøtvej.

De berørte ejendomme blev den 13. november 2023 indkaldt til en åstedsforretning til gennemgang af projektet og det planlagte indgreb i grundejeres ejendom jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Arealfortegnelse nr 1A), bilag 3 (Bilag 3. Ekspropriationsplan nr 1) og bilag 4 (Bilag 4. Projektbeskrivelse). Åstedsforretningen og ekspropriationsmaterialet blev offentliggjort på kommunens hjemmeside den 13. november 2023. Åstedsforretningen blev afholdt den 13. december 2023, og der blev under åstedsforretningen ført protokol som efterfølgende er sendt ud til grundejerne jævnfør bilag 5 (Bilag 5 Ekspropriationsprotokol).

De berørte grundejere har efter åstedsforretningen haft fire uger til at komme med bemærkninger til den planlagte ekspropriation. Grundejernes bemærkninger er opsummeret i en hvidbog sammen med administrationens forslag til besvarelse jævnfør bilag 6 (Bilag 6. Hvidbog). Grundejernes bemærkninger er også i deres helhed vedlagt som bilag 7 (Bilag 7. Indkomne høringssvar).

De nødvendige arealerhvervelser omfatter for alle tre ejendomme alene skråningsarealer, der ikke kan anvendes intensivt og ikke er synlige fra den øvrige del af ejendommene. Billeder af strækningen er vedlagt som bilag 8 (Bilag 8. Billeder fra strækningen). To af ejendommene har uformelle trappeanlæg på skråningerne, mens den tredje ejendom har resterne af et trappeanlæg, der har været nedlagt i mindst syv år.

Som en del af projektet, der eksproprieres til, er grundejerne blevet tilbudt, at der reetableres trappeanlæg til alle tre ejendomme. En skitsering og forklaring af trappeanlæggene fremgår af ekspropriationsmaterialet jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Arealfortegnelse nr 1A) og bilag 3 (Bilag 3. Ekspropriationsplan nr 1). Alle tre grundejere har ønsket at trappeanlæggene reetableres jævnfør bilag 6 (Bilag 6. Hvidbog) og bilag 7 (Bilag 7. Indkomne høringssvar).

Det er administrationens vurdering at den nødvendige arealerhvervelse fra de tre ejendomme vil få en marginal konsekvens for ejendommene og at etablering af trappeanlæggene overstiger den ulempe som ejendommene vil have.

På baggrund af de pågældende forhold, og ved en afvejning af hensynene til ejendommene og trafiksikkerheden, er det administrationens vurdering, at der er et samfundsmæssigt og fagligt sagligt grundlag for at træffe beslutning om ekspropriation til erhvervelse af de nødvendige arealer til gennemførelse af lysreguleringsprojektet.

Ekspropriationsbeslutningen vil få virkning over for grundejerne den dag beslutningen meddeles til grundejerne. Ekspropriationsbeslutningen vil blive meddelt til grundejerne i umiddelbar forlængelse af kommunalbestyrelsens beslutning, forventeligt den 28. februar 2024.

Ved ekspropriationen skal grundejerne modtage fuldstændig erstatning. Som erstatning for ekspropriationen foreslås det, at grundejerne tilbydes vedlagte erstatningstilbud jævnfør bilag 9 (Bilag 9 Erstatningstilbud). Erstatningstilbuddene er baseret på en ekstern vurdering. Ekspropriationserstatningerne forrentes med Danmarks Nationalbanks diskonto på ekspropriationstidspunktet.

Hvis der ikke opnås enighed om erstatningen skal kommunen indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationskommissionen senest otte uger efter at ekspropriationsbeslutningen er meddelt. Kommunen skal afholde omkostningerne forbundet med taksation, og taksationskommissionen har mulighed for at pålægge kommunen at betale grundejeren en passende godtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand under taksationssagen.

Ekspropriationsbeslutningen og fastsættelse af erstatning er to separate og uafhængige forløb.

Anlægsomkostningerne for etablering af lysreguleringsprojektet, herunder nødvendig udbygning af vejen og reetablering af trapper m.m., afholdes af bygherre.

Udgiften til ekspropriationsprocessen og erstatningen for erhvervelse af arealerne afholdes indenfor den eksisterende anlægsbevilling til projektet. Forslaget til erstatningens størrelse er vedlagt som bilag 9 (Bilag 9. Erstatningstilbud). Eventuelle udgifter til taksationskommissionen forventes ligeledes indeholdt indenfor de eksisterende bevillinger.

Ekspropriationsbeslutningen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Lov om offentlige veje nr. 421 af 25. april 2023 § 48, §§ 96 til 98 og § 102

Kommunalbestyrelsen

Administrationen gør opmærksom på, at der efter sagens udsendelse er kommet nye oplysninger til sagen.

Bygherren har den 7.februar 2024 fremsendt et ønske om at udskyde den igangværende ekspropriationssag med indtil videre 3 måneder. Bygherre ønsker med en udsættelse at afsøge muligheden for at opnå myndighederne godkendelse af et alternativt vejprojekt uden lysregulering. Bygherres anmodning, herunder en række betingelser for realiseringen af et nyt vejprojekt, vedlægges sagen, jf. bilag 10 (Bilag 10. Bygherres mail af 7. februar 2024).

Administrationen gør opmærksom på, at der kan være en risiko ved at udsætte ekspropriationssagen uden yderligere forbehold, idet en sådan beslutning juridisk set vil kunne tolkes som en accept af alle bygherrens betingelser, herunder betingelsen om kommunal finansiering, hvis omkostningerne til det alternative vejprojekt overstiger 2.5 mio. kr. 

Administrationen har desuden en række opmærksomhedspunkter i relation til bygherres fremsatte ønsker og betingelser. Administrationen har bestilt et eksternt juridisk notat til belysning af den juridiske risiko, der knytter sig til at udsætte ekspropriationsprocessen og lade bygherre udarbejde et alternativt vejprojekt. Men da det eksterne notat ikke foreligger endnu, vedlægger administrationen sine opmærksomhedspunkter i uddybet form, jf. bilag 11 (Bilag 11. Notat administrative opmærksomhedspunkter Gambøtvej -Teknik- og Miljøudvalget).

Opmærksomhedspunkterne vedrører: 1. Gyldigheden af en ny ekspropriation, 2. Gyldigheden af aftalegrundlaget med de tre eksproprierede grundejere, 3. Trafiksikkerheden i et nyt vejprojekt, 4. Økonomien og finansieringen af et nyt vejprojekt og 5. Dispensation fra udbygningsaftale og dispensation fra ibrugtagningstilladelse.

Administrationen skal også gøre opmærksom på, at der vil være et stort administrativt ressourceforbrug i afdelingen for Trafik og Infrastruktur ved en fornyet myndighedsgodkendelse og eventuel ekspropriation af et alternativt vejprojekt. Hvis bygherres ønske imødekommes, vil der derfor blive behov for en fornyet politisk prioritering af de andre større igangsatte trafiksager i afdelingen.

På baggrund af de nye oplysninger, beslutter Teknik- og Miljøudvalget at udsætte ekspropriationssagen i indtil videre 3 måneder, idet der tages forbehold for, at de økonomiske betingelser i udbygningsaftalen fastholdes.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Der skal træffes beslutning om disponering af anlægsrammen for ”Generel vedligeholdelse af havnen 2024” og det ikke-disponerede beløb for ”Havnens konstruktioner og renoveringspulje” fra budget 2023 samt brugen af ekstern rådgiver på enkelte projekter, som kræver dette.

Der søges hertil om frigivelse af de afsatte midler i budget 2024 til vedligeholdelse af Erhvervshavnen og lystbådehavnene.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At godkende, at anlægsrammen for 2024 på 2,8 mio. kr. og det resterende beløb for ”Havnens konstruktioner og renoveringspulje 2024” på 0,9 mio. kr. disponeres til planlægning, eftersyn og vedligeholdelse/nyanlæg af havnens anlæg jf. bilag 1 (Bilag 1. Liste over havnens projekter 2024).
• At godkende, at det resterende budget til generel vedligeholdelse af havnen fra 2023 på ca. 1,0 mio. kr. i forbindelse med regnskabsafslutning for 2023 overføres til budget 2024 og indgår i den samlede pulje til prioritering af opgaver for 2024.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,

• At anlægspuljen på 2,8 mio. kr. til ”Generel vedligeholdelse af havnen 2024” og restbeløbet på 0,9 mio. kr. til ”Havnens konstruktioner og renoveringspulje 2024” frigives.
• At godkende, at administrationen bemyndiges til at tilpasse/prioritere projekternes udførelse om nødvendigt for at overholde anlægsrammen.
• At der kan anvendes ekstern rådgiver på enkelte projekter, hvis opgaven kræver specialviden.

Anlægsrammen til havneprojekter i 2024 ønskes prioriteret på vedligeholdelsesopgaver vedrørende havnefaciliteter, løbende genoprettelse, udskiftning af udtjente havneanlæg/-konstruktioner og til indhentning af akutte driftsefterslæb på diverse havneanlæg.

Konkret forventer administrationen, at bevillingen anvendes som angivet herunder. De enkelte projekter er nærmere beskrevet i bilag 1 (Bilag 1. Liste over havnens projekter 2024).

• Planlægning og eftersyn med mere
• Akutte arbejder
• Sikkerhedsnødvendig vedligeholdelse
• Pæleudskiftning
• Udbedring og tætning af spuns
• Faldhuller med mere
• Særeftersyn
• Diverse tilladelser (klap/bypass m.v.)
• Skarø Havn – Udskiftning af bro øst og borgmesterbro
• Hjortø Havn – Udskiftning af bro vest og pæleindfatning

Da enkelte af projekternes omfang ikke kendes på nuværende tidspunkt, kan det blive nødvendigt at tilpasse/prioritere i opgavernes udførelse.

Der er i budgettet for 2024 afsat et rådighedsbeløb på 2,8 mio. kr. til generel vedligeholdelse af havnen. Dette søges frigivet.

Ligeledes er der et restbeløb fra budgettet for 2024, der er afsat til havnens konstruktioner og renoveringspulje på 0,9 mio. kr., som ligeledes søges frigivet.

Det samlede budget på 3,7 mio. kr. søges disponeret jf. bilag 1 (Bilag 1. Liste over havnens projekter 2024).

Det resterende budget fra 2023 på ca. 1,0 mio. kr. ønskes anvendt i den samlede anlægspulje.

I forbindelse med planlægning og udførelse af de enkelte projekter kan der forventes behov for brug af ekstern rådgiver på enkelte projekter, og udgifterne hertil forventes samlet set at overstige 0,15 mio. kr.

En del af opgaverne vil forbedre og fastholde de erhvervsdrivendes mulighed for at benytte kajstrækninger, der udlejes af Svendborg Kommune.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Svendborg Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ.

Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilles.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Anbefalingen fra Erhvervs- og Turismeudvalget samt de øvrige indstillingspunkter godkendes.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om frigivelse af diverse anlægspuljer for budget 2024.

Anlægspuljerne vedrører affaldssortering, byrum og adgangsveje ved SIMAC, parkering, funktionskontrakt og partnerringsaftale, signalanlæg, cykel- og gangstier samt trafiksikkerhed.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive anlægsmidlerne til Affaldssortering i byrum 2024.
• At frigive anlægsmidlerne til Byrum og adgangsvej ved SIMAC 2024.
• At frigive anlægsmidlerne Pulje vedr. parkering 2024.
• At frigive anlægsmidlerne Veje – Funktionsudbud og partnerring 2024.
• At frigive anlægsmidlerne Rådighedsbeløb signalanlæg 2024.
• At frigive anlægsmidlerne Cykel- og gangstier 2024.
• At frigive anlægsmidlerne Akutte Trafiksikkerhedsprojekter 2023.

I budget 2024 er ovenstående anlægspuljer/anlægsprojekter indarbejdet i investeringsoversigten.

Det omhandler anlægsmidler til affaldssortering, byrum og adgangsveje ved SIMAC, parkering, funktionskontrakt og partnerringsaftale samt signalanlæg.

En nærmere gennemgang af anvendelsen af anlægsmidlerne fremgår af bilag 1-7.

I investeringsoversigten for budget 2024 fremgår nedenstående anlægspuljer/anlægsprojekter. Der søges om en frigivelse af de enkelte anlægspuljers/anlægsprojekters rådighedsbeløb for 2024.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Godkendt og frigivet.

Der skal træffes politisk beslutning om tillægsbevilling til realisering af trafiksikkerhedsprojekterne omhandlende rundkørslen Christiansmindevej/Hestehavevej/Skårupøre Strandvej og krydset ved Femte Maj Plads/Gyldenbjergsvej/Mølmarksvej.

Det skal desuden besluttes at tillægsbevillingerne finansieres af anlægsrammen til ”Trafiksikkerhed og cykelfremme” i budgettet for 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilliges en tillægsbevilling på 0,38 mio. kr. i 2025 til anlægsprojektet vedr. rundkørslen Christiansmindevej/Hestehavevej/Skårupøre Strandvej, og at denne finansieres af anlægsrammen til ”Trafiksikkerhed og cykelfremme” i budgettet for 2025.
• At der bevilliges en tillægsbevilling på 0,40 mio. kr. i 2025 til anlægsprojektet vedr. krydset ved Femte Maj Plads/Gyldenbjergsvej/Mølmarksvej og at denne finansieres af anlægsrammen til ”Trafiksikkerhed og cykelfremme” i budgettet for 2025.

Den 28. februar 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen en ansøgning til Vejdirektoratets Trafiksikkerhedspulje 2023 om statslig medfinansiering på 40% til trafiksikkerhedsprojekterne:

1. Trafiksikkerhedsoptimering af rundkørslen Christiansmindevej/Hestehavevej/Skårupøre Strandvej

2. Trafiksikkerheds- og fremkommelighedsoptimering af krydset Femte Maj Plads/Gyldenbjergsvej/Mølmarksvej”.

Det blev desuden besluttet, at trafiksikkerhedsprojekterne skulle finansieres af anlægsrammen ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024”, hvis Svendborg Kommune fik tilsagn om statslig medfinansiering.

Svendborg Kommune fik i november 2023 tilsagn om statslig medfinansiering til begge trafiksikkerhedsprojekter. 

Det har efter indlevering af projektansøgning til Vejdirektoratets trafiksikkerhedspulje været nødvendigt at genberegne trafiksikkerhedsprojekternes anlægsøkonomi. På baggrund af beregningerne er begge trafiksikkerhedsprojekter blevet dyrere end først forventet.

Jævnfør Vejdirektoratets regnskabsinstruks vil en forventet fordyrelse af projekterne ikke påvirke statens tilskud, der udgør 40 % af budgettet fra ansøgningsmaterialet. En evt. merudgift påhviler derfor Svendborg Kommune.

Da begge projekter optræder i administrationens projektkatalog over trafiksikkerhedsprojekter, indstilles der til politisk prioritering, at merudgifterne til trafiksikkerhedsprojekterne finansieres af anlægsrammen ”Trafiksikkerhed og cykelfremme” i budgettet for 2025”. Projektkataloget er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Projektkatalog). De to projekter, hvortil Svendborg Kommune har fået tilsagn om statslig medfinansiering, er markeret med grønt øverst i Projektkataloget.

Projekterne forventes planlagt og udført i 2024 og 2025.

Projekterne i projektkataloget er primært afledt af Svendborg Kommunes trafiksikkerhedsplan samt veje med en høj overskridelse af hastighedsgrænsen, udvalgt på baggrund af trafiktællingsdata. Der er udarbejdet en læsevejledning til projektkataloget vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Læsevejledning til Projektkatalog).

På baggrund af en genberegning af trafiksikkerhedsprojekternes anlægsomkostninger forventer administrationen, at trafiksikkerhedsprojekterne vil blive dyrere end først beregnet.

I budgettet for 2025 er der afsat 1,5 mio. kr. til ”Trafiksikkerhed og cykelfremme”, hvoraf der søges om finansiering af Svendborg Kommunes forventede merudgifter på 0,78 mio. kr. til de to trafiksikkerhedsprojekter.

Sagen vurderes ikke at have betydelige konsekvenser for CO2-udledningen.

Vejloven

Kasse- og regnskabsregulativet

Kommunalbestyrelsen

Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at projekterne finansieres af puljen der i budget 2024 blev afsat til cykelstier i 2024, fremfor at finansiere projekterne ved hjælp af en tillægsbevilling.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Der skal traffes politisk beslutning om bevilling og frigivelse af an anlægsramme til realisering af cykelstiprojektet ved Sundbrovej/Skovvej.

Det skal desuden besluttes af Teknik- og Miljøudvalget, hvorvidt den resterende anlægsramme fra ”Cykelstier 2024” skal disponeres til cykelstiprojektet på Rantzausmindevej fra Herman Nielsens Vej jf. Cykelruteplanen 2014.

Anlægsrammen søges frigivet i forbindelse med indstillingerne. 

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At der frigives 1,013 mio. kr. fra anlægsramme til ”Cykelstier 2024” og at disse prioriteres til cykelstiprojektet med tilhørende fortov på Rantzausmindevej fra Herman Nielsens Vej.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilliges og frigives en anlægsramme på 0,812 mio. kr. til cykelstiprojektet ved Sundbrovej/Skovvej og at dette finansieres med statslig medfinansiering på 0,324 mio. kr. og 0,487 mio. kr. fra kommunens anlægsramme for ”Cykelstier 2024”.

Den 23. marts 2023 godkendte Kommunalbestyrelse, at ansøge Vejdirektoratets Cykelpulje 2023 om statslig medfinansiering af 40% af omkostningerne til anlæg af cykelsti ved Sundbrovej/Skovvej. Det blev desuden besluttet, at cykelstiprojektet skulle finansieres af anlægsrammen til ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024”, hvis Svendborg Kommune ikke fik tilsagn om statslig medfinansiering til de to andre trafiksikkerhedsprojekter, ”Trafiksikkerhedsoptimering af rundkørslen Christiansmindevej/Hestehavevej/Skårupøre Strandvej” og ”Trafiksikkerheds- og fremkommelighedsoptimering af krydset Femte Maj Plads/Gyldenbjergsvej/Mølmarksvej”.

Cykelstiprojektet ved Sundbrovej/Skovvej omhandler delstrækningen fra stikvejen mod Sundbrovej og til Sankt Jørgens Vej. Etableringen vil styrke forholdene for cykelpendling fra Tåsinge i retning mod Svendborg indre by, da de ca. 100 meter fra Sundbrovejs cykelsti ophører ved Skovvej og frem til fællesstierne på Sankt Jørgens Vej. Strækningen er markeret med rødt på nedenstående kort.

Midt juni 2023 offentliggjorde Vejdirektoratet, at Svendborg Kommune har fået tilsagn fra Vejdirektoratets Cykelpulje 2023 til cykelstiprojektet ved Sundbrovej/Skovvej.

Da Svendborg Kommune ligeledes har fået tilsagn om statslig medfinansiering af to trafiksikkerhedsprojekter, er det ikke muligt at finansiere cykelstiprojektet Sundbrovej/Skovvej gennem anlægsrammen ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024”.

På den baggrund indstilles der til, at Svendborg Kommunes andel af cykelstiprojektet Sundbrovej/Skovvej finansieres af anlægsrammen ”Cykelstier 2024”.

Jævnfør investeringsoversigten skal anlægsrammen ”Cykelstier 2024” anvendes til nye cykelstier i kommunen. Svendborg Kommune er i besiddelse af en gældende cykelruteplan, ”Cykelruteplan 2014”, samt lister med borgerønsker, hvor projektinspiration kan findes i forbindelse med prioritering af anlægsrammen. Cykelstiprojektet ved Sundbrovej/Skovvej fremgår af Cykelruteplan 2014. Cykelruteplan 2014 er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Cykelruteplan 2014).

Ved disponering af 0,487 mio. kr. til cykelstiprojektet, resulterer dette i et restbeløb på 1,013 mio. kr., som kan anvendes til et andet cykelstiprojekt.

Administrationen har på den baggrund gennemgået Cykelruteplan 2014 for at finde endnu et cykelstiprojekt.

Strækningen på Rantzausmindevej mellem Herman Nielsens Vej og Dyrekredsen er ca. 280 meter lang og mangler at blive udført med cykelsti for at cykelstiforbindelsen på denne strækning er fuldendt jævnfør cykelruteplanen.

Det estimeres, at det vil være muligt at etablere 90-120 meter at de i alt 280 meter cykelsti med tilhørende fortov på strækningen vest for Herman Nielsens Vej.  

Cykelstien vil være direkte forlængelse af den eksisterende cykelsti og tilhørende fortov, der allerede er anlagt øst for Herman Nielsens Vej i den nordlige vejside. Strækningen er markeret med rødt nedenfor.

I budgettet for 2024 er der afsæt en anlægsramme på 1,5 mio. kr. til ”Cykelstier 2024”.

Cykelstiprojektet Sundbrovej/Skovvej er estimeret til 0,812 mio. kr., hvor den statslige medfinansiering på 40 % vil udgøre 0,324 mio. kr. til projektet. Svendborg Kommunes egenfinansiering udgør de resterende 60 % af projektet, hvilket svarer til 0,487 mio. kr. Svendborg Kommunes egenfinansiering i projektet søges dækket af anlægsrammen til ”Cykelstier 2024”.

Hvis der disponeres 0,487 mio. kr. til cykelstiprojektet, efterlader dette et restbeløb på 1,013 mio. kr. til et andet cykelstiprojekt. På den baggrund indstilles der til, at de resterende midler anvendes til cykelstiprojektet med tilhørende fortov på Rantzausmindevej fra Herman Nielsens Vej jævnfør Svendborg Kommunes cykelruteplan. Ved at etablere en del af den manglende cykelstiforbindelse, vil det på et senere tidspunkt være mere økonomisk overkommeligt at etablere den resterende strækning.

Anlægssummen på 1,013 mio. kr. forventes at række til anlæg af 90-120 meter cykelsti med fortov af den resterende strækning på 280 meter.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere CO2-udledningen. Men etableringen af cykelfremmende tiltag forudsættes af have en positiv indflydelse på CO2-udledningen på sigt.

Vejloven

Kommunalbestyrelsen

Det første af indstillingens punkter godkendes med bemærkning om, at midlerne frigives til projekterne under dagsordenens punkt 12.

Det andet af indstillingens punkter anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Administrationen præsenterer hvert år lister med trafiksikkerhedsprojekter til politisk prioritering.

I den forbindelse skal der politisk prioriteres og frigives anlægsmidler fra anlægsrammen ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024”.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive anlægsrammen ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024” på 0,309 mio. kr. til udførelse af trafiksikkerhedsprojekter jf. projektkataloget.

Hvert år præsenterer administrationen en række forslag til trafiksikkerhedsfremmende projekter, som Teknik- og Miljøudvalget har mulighed for at prioritere, og som kan gennemføres helt eller delvist i indeværende år. Forslagene til trafiksikkerhedsfremmende projekter er samlet i et projektkatalog vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Projektkatalog).

Projekterne i projektkataloget er primært afledt af Svendborg Kommunes trafiksikkerhedsplan samt veje med en høj overskridelse af hastighedsgrænsen, udvalgt på baggrund af trafiktællingsdata. Der er udarbejdet en læsevejledning til projektkataloget vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Læsevejledning til Projektkatalog).

Projekterne markeret med gult i projektkataloget kan igangsættes umiddelbart efter frigivelsen af anlægsrammen ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024”. Den gule markering strækker sig så langt ned i listen som midlerne forventes at række til. Som bilag 3 er der vedlagt kortmateriale for de projekter, som er markeret med gult i projektkataloget (Bilag 3. Kortmateriale jf. projektkatalog).

På baggrund af vægtningsberegningerne anbefaler administrationen, at projekterne bliver prioriteret i den anførte rækkefølge fra toppen og nedefter.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. februar 2023, at nedenstående to trafiksikkerhedsprojekter skulle finansieres af anlægsrammen ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024”, hvis Svendborg Kommune fik tilsagn om statslig medfinansiering.

• Trafiksikkerhedsoptimering af rundkørslen Christiansmindevej/Hestehavevej/Skårupøre Strandvej
• Trafiksikkerheds- og fremkommelighedsoptimering af krydset Femte Maj Plads/Gyldenbjergsvej/Mølmarksvej

Svendborg Kommune fik i november 2023 tilsagn fra Vejdirektoratet om medfinansiering til begge trafiksikkerhedsprojekter. På baggrund af tilsagnet efterlader det 0,309 mio. kr. på anlægsrammen til ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024” til politisk prioritering og frigivelse jf. projektkataloget.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere CO2-udledningen, men sagen vurderes ikke at have betydelige konsekvenser for CO2-udledningen.

Vejloven

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes og anlægsrammen frigives. Det bemærkes, at projektet ved Porthusvej skal forelægges udvalget til orientering.

 Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Administrationen præsenterer hvert år lister med trafiksikkerhedsprojekter til politisk prioritering. I forbindelse med prioriteringen søges der samtidig om frigivelse af anlægsmidlerne ”Trafiksikkerhedsprojekter 2022”.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive anlægsmidlerne ”Trafiksikkerhedsprojekter 2022” på 0,157 mio. kr. til udførelse af trafiksikkerhedsprojekter jf. Liste 2.
• At godkende, at administrationen bemyndiges til at udvælge projekter jf. Liste 2.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. juni 2023 en periodisering af anlægsbudget 2024-28 og udskydelse af udvalgte 2023-anlæg.

På baggrund af periodiseringen indstilles det til Teknik- og Miljøudvalget at anvende anlægsmidlerne ”Trafiksikkerhedsprojekter 2022” til finansiering af trafiksikkerhedsprojekter jævnfør Liste 2, der er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Liste 2).

Liste 2 er en liste over kommunens samlede indkomne borgerønsker, der efter administrationens vurdering ikke har en tilstrækkelig trafiksikkerhedsmæssig betydning som berettiger højeste prioritering. Projektønskerne er kort beskrevet jf. Liste 2. Et projektønske står på listen i 3 år, hvorefter det udgår.

Forslag til projekter til udførelse i 2024 er markeret med grønt på Liste 2. Projekterne er udvalgt på baggrund af deres forventede omkostninger, lokationsforhold samt deres trafikale betydning.

Der indstilles til, at administrationen bemyndiges til at udvælge blandt et eller flere markerede projekter på Liste 2. Projekterne vil blive valgt ud fra administrationens kendskab til de trafikale forhold på lokationerne, den økonomi som er til rådighed samt lokationer, der tidligere er blevet udvalgt til udførelse, men standset af økonomiske årsager.

På baggrund af periodiseringen indstilles det til Teknik- og Miljøudvalget at anvende og frigive anlægsmidlerne ”Trafiksikkerhedsprojekter 2022” på 0,157 mio. kr. til finansiering af de trafiksikkerhedsprojekter som administrationen anbefaler jf. Liste 2.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere CO2-udledningen, men sagen vurderes ikke at have betydelige konsekvenser for CO2-udledningen.

Vejloven

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingens punkt 1 godkendes, hvormed midlerne frigives til følgende projekter:

• Lundeborg by som helhed (projekt nr. 703)
• Grønnemosevej/Ring Nord (projekt nr. 534)
• Stationsvej Hostrupvej (projekt nr. 557)
• Gryagervej (projekt nr. 569)

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

I forbindelse med områdefornyelsen i Hesselager er der udarbejdet et lokalt stiprojekt, som ønskes realiseret og indviet i 2024.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendelse,

• At det forelagte stiprojekt i Hesselager godkendes med henblik på realisering i første halvår af 2024.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At driftsudgifter afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budget i 2024, og at der udarbejdes et budgettema vedrørende udgiften for budgetår 2025 og frem.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendte den 12. juni 2023 områdefornyelsesprogrammet for Hesselager. I programmet indgår indsatsområdet ”Den grønne tråd”, hvor der er fokus på at skabe en sammenhængende ringsti, som giver lokale mulighed for at gå en længere tur i deres nærområde. Stien fremkom som et stort ønske under det indledende KICK OFF-møde i Hesselager i januar 2023. Tanken er, at stien over tid bliver understøttet af grønne nedslagspunkter, hvor folk kan mødes under åben himmel.

Lokalt er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af 10 lokale medlemmer, som har arbejdet aktivt på at realisere ringstien. Arbejdsgruppen har blandt andet i april måned afholdt et indledende fællesmøde med grundejere, der potentielt kunne blive direkte berørt af stiprojektet. På mødet skulle det afklares, hvor der var villighed til at indgå frivillige aftaler om stiadgang på privat jord. På baggrund af mødet har arbejdsgruppen efterfølgende arbejdet videre med et stiforløb, hvor der er tilsagn om frivillige aftaler med menighedsrådet samt to private grundejere, som sikrer adgang på kirkens jord samt på landbrugsjorde på den vestlige side af Stokkebækken mellem Vormark og Møllevej. Aftalerne er bindende i minimum 5 år. Stiprojektet fremgår af vedlagt bilag (Bilag 1. ”Stiprojekt i Hesselager”).

Det samlede stiforløb er på knap 7 kilometer, dels på eksisterende veje og stier, herunder eksisterende stiforløb på en tidligere jernbanedæmning, dels i form af 1,6 kilometer nye trampestier. Stien er rettet mod gående, og cykling vil ikke være tilladt på de nye trampestier. Stiprojektet omfatter skiltning af hele stiforløbet, rydning til nye trampestier samt opgradering af Møllestien herunder nye planker på bro over Stokkebækken. Herudover bliver der udarbejdet informationsmateriale om stien for at sikre kendskab til projektet.

Stien realiseres indenfor afsatte midler til områdefornyelsen. Der er ikke afsat midler til afledt drift, men administrationen anbefaler, at kommunen påtager sig vedligeholdelsen af stien for at sikre en kontinuerlig og ensartet drift med tilsyn samt klipning af trædestier 2-3 gange om året.

Stiprojektet har mødt modstand fra to grundejere, som har jorde, der støder op til det planlagte stiforløb mellem Vormark og Møllevej. Kommunens projektleder og tovholder på den lokale arbejdsgruppe har været i dialog med grundejerne og også afholdt møde i marken, hvor de udtrykte stor bekymring for forstyrrelser fra gående og hunde, der vil skræmme vildtet væk samt forstyrre privatlivets fred. De to grundejere har efterfølgende indsendt indsigelser, som er vedlagt som bilag (Bilag 2. Indsigelser mod stiprojekt langs Stokkebækken). På baggrund af første indsigelse har administrationen gennemført en vurdering af det samlede stiprojekts naturmæssige konsekvenser, se bilag (Bilag 3. Vurdering af naturmæssige forhold, stiprojekt i Hesselager). Vurderingen omfatter Natura 2000, beskyttede naturtyper og dyrearter, diger samt fredninger. Konklusionen er, at projektet har en karakter og et forløb, som ikke er til gene for naturen i området, hvorfor der ikke er er behov for yderligere miljøvurdering af projektet.

Den første indsigelse fra de to grundejere har været drøftet i den lokale arbejdsgruppe. De ønsker fortsat stiforløbet gennemført, men for at imødekomme de to grundejeres bekymringer har arbejdsgruppen anmodet kommunen om, at hunde forbydes adgang på stistrækningen mellem Vormark og Møllevej. Det beskrevne stiprojekt tager højde for dette. 

Administrationen anbefaler, at stiprojektet trods indsigelserne realiseres og indvies i første halvår af 2024, så stien kommer byen til glæde hurtigst muligt.

Til orientering arbejder den lokale arbejdsgruppe videre med at realisere de grønne nedslagspunkter langs stien, herunder på det kommunalt ejede areal på Østergade 30 samt ved gadekæret, og der arbejdes på at knytte lokale fortællinger til stien via en App.

Anlægsomkostninger til stiprojektet i form af skiltning, opgradering af Møllestien, rydning til trampestier samt udarbejdelse af informationsmaterialer beløber sig til omkring 330.000 kroner. Omkostningerne dækkes af allerede afsatte og frigivne midler på 11,56 mio.kr. til områdefornyelsen i Hesselager, hvoraf 1 mio. kroner er øremærket indsatsområdet ”Den grønne tråd”. 

Den afledte drift er skønnet til 16.000 kr. årligt og afholdes foreløbigt indenfor eksisterende driftsramme for de grønne arealer indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budget. Administrationen vil dog i forbindelse med kommende budgetforhandlinger for 2025 forelægge sag om forventninger til den samlede afledte drift i Hesselager, som følge af områdefornyelsen i byen. Dette sker med henblik på at få afsat en samlet budgetpost til afledt drift for at sikre at projekter under områdefornyelsen også kan driftes fremover.

Projektet afføder ikke anlæg, som har mærkbar betydning for CO2 udledningen.

Lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Teknik- og Miljøudvalget

Sagen udsættes med henvisning til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets udsættelse af sagen.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

I budgetforliget for 2021 blev der afsat anlægsmidler til indretning af lejemål til frivillighuset.

Der skal tages en politisk beslutning om at ændre formålet med anlægsbevillingen ”Indretning af lejemål til frivillighuset” til et anlægstilskud og at anlægsmidlerne overføres til 2024, i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023.

Direktionen indstiller til Senior-, Social og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2023 overføres anlægsbevillingen ”Indretning af lejemål til frivillighuset”, på 0,87 mio. kr. til 2024.

• At formålet med anlægsbevillingen ændres til et anlægstilskud, således det kan udbetales til Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, i forbindelse med indretning af Kvægtorvet.

• At der tages stilling til hel eller delvis brug af anlægstilskuddet jf. det vedlagte bilag.

Frivillighusets nuværende lejemål er opsagt af udlejer og skal fraflyttes senest 29. februar 2024.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. august 2023 placeringen af Frivillighuset på Kvægtorvet.

Der er tidligere blevet arbejdet på at finde en alternativ placering af Frivillighuset. I den forbindelse blev der arbejdet hen imod et konkret lejemål. Ved budgetforliget for 2021 blev der bevilliget en anlægsbevilling på 0,87 mio. kr. til, at Svendborg Kommune ombyggede lejemålet, så det var mere handicapvenligt samt mindre bygningsmæssige ændringer. Lejemålet kunne ikke realiseres og anlægsbevillingen blev ikke anvendt.

I forbindelse med, at der etableres et Frivillighus på Kvægtorvet, er der ikke de samme behov som beskrevet i anlægsbevillingen. Behovet har ændret sig til:

• Handicaptilgængelighed og adgangsforhold
• Professionel bistand i forhold til indretning og visuelt design
• Afskærmning, der muliggør fleksibel brug af og diskretion i lokalerne
• Flytteomkostninger
• Inventar med fokus på fleksibel anvendelse af lokalerne
• Teknologiske hjælpemidler og udstyr, der understøtter handicaptilgængelighed og foreningernes arbejde

De opstillede behov er uddybet i dagsordenspunktets vedlagte bilag. Her er de prioriteret og suppleret med økonomi. Behovsafdækningen og prioriteringen er udarbejdet af Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg i samarbejde med administrationen.

Det nuværende Frivillighus i Havnegade er igennem årene blevet møbleret med forskellige brugte møbler fra kommunens interne overskudslager og disse fremstår nedslidte. Frivillighusets tekniske udstyr er meget sparsomt og har ikke kunnet afhjælpe eksempelvis funktionsnedsættelser. Det forventes ikke, at Frivillighuset kan indrettes på Kvægtorvet med det eksisterende inventar. Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg har et ønske om, at indretningen af Frivillighuset matcher bygningens visuelle identitet samt understøtter, at Frivillighuset bliver attraktivt for endnu flere af områdets målgrupper. Det gælder foreninger, frivillige og brugere af de frivillige sociale aktiviteter.

Da behovet har ændret sig væsentligt i forhold til anlægsbevillingens oprindelige formål, anbefales det, at formålet med anlægsbevillingen ændres til et anlægstilskud. Tilskuddet vil blive disponeret ud fra de opstillede behov ovenfor. Det er Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, der har ansvaret for indretningen af Frivillighuset på Kvægtorvet. Anlægsbevillingen vil blive anvendt til Frivillighusets lokaler, altså de fælles faciliteter. Ikke til de lokaler, der fremlejes af enkelte foreninger.

Såfremt der ikke prioriteres midler til etablering og indretning af Frivillighus på Kvægtorvet skal Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg rejse midler alene via fundraising og private donationer. Det vil være en stor opgave for dem og er forbundet med usikkerheder. Det er usikkert, hvor mange midler, der kan rejses ad den vej. Tidsperspektivet for indretningen af Frivillighuset vil være ukendt.

Der er i budgettet for 2023 afsat 0,87 mio. kr. til anlægsprojektet ”Indretning af lejemål til frivillighuset”.

Da det ikke er muligt at bogføre i regnskabsåret 2023, er der brug for en politisk godkendelse fra kommunalbestyrelsen til at overføre budgettet til 2024, hvorfor der søges om dette.

Servicelovens § 18.

Kasse- og Regnskabsregulativ.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingerne tilsluttes, idet udvalget indstiller, at der afsættes 600.000 kr. i anlægstilskud. Restbeløbet tilgår kassen.

Indstillingen fra Senior-, Social og Sundhedsudvalget anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Der skal træffes politisk beslutning om prioriteringen af midler i anlægsprojekterne ”Indvendig vedligehold på skole og dagtilbud” og ”Mangfoldige læringsmiljøer” samt frigivelse heraf.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At anlægspuljerne til ”Indvendig vedligehold på skole og dagtilbud” og ”Mangfoldige læringsmiljøer” disponeres som beskrevet i sagsfremstillingen
• At anlægspuljen ”Indvendig vedligehold på skole og dagtilbud” på 1,5 mio. kr. i 2024 frigives
• At anlægspuljen ”Mangfoldige læringsmiljøer” på 1,0 mio. kr. i 2024 frigives

Indvendig vedligehold skole og dagtilbud

Puljen er på 1,5 mio. kr. i 2024.

Puljen er overført fra 2023, i forbindelse med periodiseringen af anlæg i 2023, og vedrører kun skoleområdet.

Administrationen har udarbejdet følgende forslag til disponering af anlægsrammen:

• Afledte udgifter i forbindelse med afdækning af skolebygningernes lokaler og krav til brandsikkerhed jf. bygningsreglementets
• Afledte udgifter som følge af enkelte skolers stigning i antal klasser
• Forbedring af faciliteterne omkring den kommunale juniorklub ang. forbedring af lokaler ved Ørkildskolen afd. Byen
• Eventuelle overskydende midler anvendes efter konkret vurdering på de enkelte skolers behov og igangværende opgaver

Mangfoldige læringsmiljøer

Puljen er på 1 mio. kr. i 2024.

Anlægspuljen anvendes efter samme systematik som var gældende for puljen ”Indretning og design af læringsmiljøer på skolerne”, der udgik med budgetforlig 2023.

Det vil derfor være op til den enkelte skole og skoles bestyrelse at beslutte, hvordan midlerne til udvikling af det fysiske læringsmiljø skal anvendes, men det vil være et krav, at skolen redegør for, hvordan de valgte løsninger peger ind i understøttelse af mangfoldige læringsmiljøer.

I ”Indretning og design af læringsmiljøer på skolerne” var der planlagt en forholdsmæssig fordeling af puljen mellem skolerne i perioden 2021-2023, hvoraf det sidste år ikke blev udmøntet jf. budgetforlig 2023. Fordelingen for 2023 anvendes derfor i 2024. Fordelingen mellem skolerne er lavet på baggrund af elevtal.

Der er i budgetterne for 2024 afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til ”Mangfoldige læringsmiljøer” og 1,5 mio. kr. til ”Indvendig vedligehold på skole og dagtilbud”.

Det er derfor muligt jf. indstillingen af frigive disse midler i 2024.

Ikke relevant

Teknik- og Miljøudvalget

Anbefales.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsgænger) var fraværende, hvorfor Hanne Ringgaard Møller (B) deltog som suppleant.

Mustafa Diken (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Karl Magnus Bidstrup (A) var fraværende.

Anbefalingen godkendes og anlægspuljerne frigives.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Der er i budget 2024 afsat midler til renovering af foreningsejede klubhuse. Da midlerne er afsat på anlægsbudgettet anmodes Teknik- og Miljøudvalget om at frigive midlerne.

Direktionen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Teknik- og Miljøudvalget anbefaler:

• At godkende, at anlægsmidlerne på 261.550 kr. frigives til udmøntning til foreningsejede klubhuse i 2024.

Anlægsmidlerne til renovering af foreningsejede klubhuse disponeres i Folkeoplysningsudvalget.

Der er generelt et stort behov for renovering af de foreningsejede klubhuse. Midlerne anvendes til udvendig renovering samt indvendig og udvendig energirenovering af klubhuse/lokaler.

En frigivelse af anlægsmidlerne vil medføre en udmøntning af puljen på 261.550 kr.

Administrationen vurderer, at CO2-udledningen fra klubhusene mindskes, når de renoveres, og i særlig grad når de energirenoveres.

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen blev godkendt.

Anne Katrine Olsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Maria Haladyn (A)

Anbefalingen godkendes og anlægsmidlerne frigives.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Der er i budget 2024 afsat midler til Forsamlingshuspuljen. Da midlerne er afsat på anlægsbudgettet, anmodes Teknik- og Miljøudvalget om at frigive midlerne.

Direktionen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Teknik- og Miljøudvalget anbefaler:

• At godkende, at anlægsmidlerne på 261.550 kr. frigives til udmøntning af Forsamlingshuspuljen.

Anlægsmidler til Forsamlingshuspuljen er afsat i budgettet med 261.550 kr. til kulturaktiviteter i forsamlingshusene.

Forsamlingshuspuljen disponeres i Forsamlingshusudvalget.

En frigivelse af anlægsmidlerne vil medføre en udmøntning af puljen på 261.550 kr.

Ingen

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen blev godkendt.

Anne Katrine Olsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Maria Haladyn (A)

Anbefalingen godkendes og anlægsmidlerne frigives.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Det blev på Teknik- og Miljøudvalget den 9. november 2023 besluttet, at administrationen skulle udarbejde et overblik over de ønskede nettilslutningspunkter for de planlagte nye projekter for vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i Svendborg Kommune.

Hertil blev der ønsket en afdækning af muligheden for, at VE-projekterne laver løsninger for nettilslutning i fællesskab. Der ønskes også en afdækning af muligheden for etablering af en direkte linje mellem et af de nye VE-anlæg og Svendborg Fjernvarme samt om andre VE-anlæg kan indgå i en fælles løsning eller på anden måde spille sammen med lokale fjernvarmeløsninger.

Sagen fremlægges til udvalgets orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

På udvalgets anmodning gives i det følgende en beskrivelse af processen for afklaring af nettilslutningspunkter.

Typisk afklaring af nettilslutningspunkt

Denne proces involverer, at anlægsejer kontakter netselskabet, som gennem en indledende screening er med til at afklare om de nye VE-anlæg forventes at skulle nettilsluttes på distributionsniveau (under 100 kV) eller på transmissionsniveau (over 100 kV).

Herefter indgår anlægsejer en aftale med netselskabet om forpligtende udredninger mod betaling. Omkostningen hertil afregnes per times brugt sagsbehandlingstid ved netselskabet. De forpligtende udredninger udmøntes i en nettilslutningsaftale efter en udredningsfase og modningsfase, hvor anlægsejeren herefter har 30 dage til at underskrive aftalen og stille sikkerhed. Denne tidsfrist er gældende for nettilslutningsaftaler i distributionsnettet. Underskrives denne nettilslutningsaftale ikke, skal anlægsejeren indgå en ny aftale om forpligtende udredninger og afvikle processen igen. Der kan læses mere om processen for afklaring af nettilslutning i bilag 1, hvor der også fremgår billedillustrationer. (Bilag 1. Beskrivelse af proces for nettilslutning af VE-anlæg).

Ansøgning om nettilslutning i fællesskab

De forskellige VE-projekter, der er placeret forskellige steder geografisk, kan koordinere deres aftaler om forpligtende udredninger, så netselskabet tager højde for nettilslutningen af flere VE-anlæg i det overordnede elnet i området. Dette er dog ikke en garanti for, at anlægsejerne modtager en nettilslutningsaftale på samme tidspunkt, der afhænger af de konkrete VE-projekters specifikke forhold.

Vores Elnet A/S har ligeledes oplyst til Svendborg Kommune, at tilslutningssagerne vil skulle behandles separat, da netselskabet skal tage højde for at det ene eller det andet projekt kan falde fra i processen.

Ovenstående proces igangsættes oftest først, når der foreligger en godkendt lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering, som anlægsejers sikkerhed for, at projektet kan gennemføres. Anlægsejer har først sikkerhed omkring anlæggets elproduktion, når lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering er godkendt.

Direkte linjer

En direkte linje er en elektricitetsforbindelse, der kobler produktions- og forbrugsanlæg direkte, og som helt eller delvist erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet. Direkte linjer er således en undtagelse til hovedreglen om, at al transport og distribution af elektricitet sker via det kollektive elforsyningsnet.

For at kunne etablere en direkte linje kræver det, at der sendes en ansøgning til Energistyrelsen. Et væsentligt punkt i denne ansøgning er information om, hvilke nettilslutningspunkter projektet vil skulle nettilsluttes gennem, både ved individuel nettilslutning af anlæggene og ved én samlet tilslutning med en direkte linje bagved nettilslutningspunktet.

Anlægsejere i VE-projekterne vil derfor skulle indgå en aftale om forpligtende udredninger, der skal afklare VE-anlæggenes nettilslutningspunkt for, at der kan ansøges om en direkte linje ved Energistyrelsen.

En forkortet beskrivelse af relevante ansøgningsoplysninger og kriterier for godkendelse af direkte linjer kan ses af bilag 2. (Bilag 2. Forkortet ansøgningsvejledning til etablering af direkte linjer).

Alternativer til direkte linjer

Udover direkte linjer findes der også andre konstruktionsløsninger, der muliggør et samspil mellem nye VE-anlæg og fjernvarmeløsninger. Hertil kan blandt andet nævnes interne elektricitetsforbindelser (interne net) og PPA-aftaler (power purchase agreement).

Ved interne net forbindes VE-anlæg med forbrugsanlæg. Her kræver det dog, at VE-anlægget er placeret på samme areal som fjernvarmeanlægget eller på et umiddelbart tilstødende areal med en maksimal afstand på 500 meter mellem forbrugsanlæg og VE-anlæg i fugleflugt. Denne type kan eksempelvis være relevant for mindre nye VE-anlæg i tilknytning til nye eller eksisterende fjernvarmeanlæg. 

Ved PPA-aftaler indgås der en fastprisaftale for køb af strøm mellem en forbruger og for eksempel en anlægsejer af et VE-anlæg. Disse aftaler findes i mange forskellige udgaver. En udgave, der er værd at fremhæve, er en PAP-aftale (pay-as-produced). Her betaler fjernvarmeselskabet en fast aftalt spotpris, når det pågældende VE-anlæg producerer strøm. Denne løsning fungerer gennem det kollektive elnet med dertilhørende påvirkning af tariffer, afgifter med videre. Til gengæld er løsningen ikke bundet af de samme geografiske begrænsninger. Der kan bl.a. henvises til forsyningsselskabet TLV-forsyning ApS i Djursland, der benytter denne model.

Status for afklaring af nettilslutning af nye VE-anlæg

Nye VE-anlæg er defineret som anlæg, hvor der er igangsat planlægning efter ansøgningsrunderne i 2022 for sol- og vindenergianlæg.

Solenergianlæg på op til 60 ha syd for Højlundsvej mellem Gudbjerg og Lakkendrup:

Forventes at blive tilsluttet transformerstationen beliggende i Hesselager. Her er opstiller i dialog med Vores Elnet A/S.

Hybridanlæg ved Høje Dong – op til 50 ha solenergi og 3 vindmøller af ca. 150 meter:

Forventes at blive tilsluttet transformerstationen beliggende i Kværndrup, Stenstrup eller Bodøvej i Svendborg. Her er opstiller i dialog med Vores Elnet A/S og Energinet.

Svendborg Kommune er i dialog med Energinet og orienterer om status for udviklingen i VE-projekterne i kommunen.

Der kan først opnås nærmere afklaring om nettilslutningspunkterne, når anlægsejere af VE-projekterne har indgået aftaler om forpligtende udredninger med netselskaberne.

Orienteringen har ikke noget økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Orienteringen vurderes ikke at have en klimamæssig konsekvens.

Elforsyningsloven.

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Orientering om status for projekt Liv i Lillebælt samt Svendborg Kommunes planer for etablering af stenrev, udplantning af ålegræs og opsætning af ”fiskebørnehaver” (”biohuts”), som skal forbedre miljøtilstanden i Det Sydfynske Øhav.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om Svendborg Kommunens deltagelse i Liv i Lillebælt og planerne for at forbedre miljøtilstanden i Øhavet ved anlæg af stenrev, ålegræsområder samt biohuts tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen har med Budget 2022-2025 og Klimahandleplan 2022 besluttet, at Administrationen skal undersøge muligheden for at gennemføre en række konkrete indsatser i Det Sydfynske Øhav, der skal forbedre det marine miljø i forhold til biodiversitet og klima.

Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om projektets status på mødet den 16. juni 2022 og senest på mødet den 9. marts 2023. Med dette dagsordenspunkt får Teknik- og Miljøudvalget en opdateret status samt en oversigt over de kommende skridt i projektet.

De eksisterende muligheder for at etablere stenrev i Det Sydfynske Øhav, involverer en langvarig ansøgningsproces med et grundigt forarbejde for at opnå myndighedstilladelse hos Kystdirektoratet til konkrete indsatser. Ansøgning om tilladelse skal indeholde:

• Projektformål og økonomi.
• Identifikation af egnede områder til etablering af stenrev og til udplantning af ålegræs.
• Forundersøgelser af identificerede områder med hensyn til miljøforhold.
• Specifikke beskrivelser af anlæg: stenmængder, størrelser og anlægsmetode.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at etablering af stenrev kræver en væsentlig større finansiering end den, der er afsat i det kommunale budget. Som det også fremgår af den oprindelige budgettemabeskrivelse, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Oprindelig budgettekst til projekt Liv i Lillebælt og stenrevsindsats), skal disse midler findes inden anlæggene kan etableres.

Administrationen har arbejdet med disse analyser sideløbende med arbejdet om finansiering og fremkommet med potentialekort, som udpeger egnede områder i Øhavet til stenrev og udplantning af ålegræs. Udvælgelsen er sket ud fra en lang række miljømæssige kriterier, som for eksempel lysforhold, dybde- og bundforhold, vandkvalitet og viden om lokationer for historiske stenrev. Potentialekortene blev præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget i marts 2023 (jf. dagsordenspunkt 18) og er også vedlagt dette dagsordenspunkt jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Potentialekort ålegræs) og bilag 3 (Bilag 3. Potentialekort stenrev). De viser anlæggenes endelige placering, mens de endelige design og anlægsmetoder skal fastlægges ved at involvere lokale interessenter.

Svendborg Kommune har søgt og modtaget afslag på finansiering hos VELUX-fonden om 33,6 mio. kr. (Liv i Lillebælt) og Aage V. Jensens Naturfond om 4 mio. kr. (samarbejde med Geopark Det Sydfynske Øhav). Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om indholdet i disse ansøgninger og afslaget på disse på udvalgsmødet henholdsvis 9. marts (jf. dagsordenspunkt 18) og 7. december 2023 (jf. dagsordenspunkt 22).

Liv i Lillebælt-samarbejdet i fremtiden

Kommunerne omkring Liv i Lillebælt forventes at fortsætte samarbejdet om marine indsatser i Lillebælt og i Øhavet. Derfor arbejdes der videre med finansiering af projektet, blandt andet med mulig støtte gennem EU's LIFE-program, der tidligst kan søges i ansøgningsrunden 2025. Alternative finansieringskilder er fortsat en mulighed og Administrationen fortsætter arbejdet med at afsøge relevante muligheder.

Administrationen forventer at de næste skridt i projektet bliver:

Forår 2024:

Fundraising og fastholdelse samt udvidelse af samarbejde i Liv i Lillebælt og Geopark Det Sydfynske Øhav projektgruppen. Forberedelse og udsætning af ”fiskebørnehaver” (”biohuts”) på udvalgte havnelokaliteter.

Samarbejde med landbrugsinteresser.

Geopark Det Sydfynske Øhav projektgruppen, der blev etableret i forbindelse med ansøgningen til Aage V. Jensens Naturfond, kan styrkes og udvides med flere deltagere. Herunder landbrugsinteresser, som gerne vil deltage, blandt andet med leverancer af sten. Det har fra andre kommuner, vist sig at være kompliceret og ressourcekrævende at styre, idet der kræves specifikke størrelser og mængder af sten, jævnfør Kystdirektoratets administrationspraksis for tilladelser til de enkelte stenrev. Administrationen vil afsøge muligheder for at inddrage aktører, der kan være med til at løfte den opgave.

Med afsæt i, at projektet primært skal finansieres af eksterne fonde, undersøges det hvilke fonde, der kan have interesse i kommunens indsats. P.t. er Nordeafonden en mulighed, idet de allerede støtter ”SHORES” projektet på Langeland, finansierer andre stenrevsprojekter (Køge Bugt Stenrev) og uofficielt har ytret interesse for at lave lignende projekter andre steder.

Fiskebørnehaver (”biohuts”), er metalbure fyldt op med skaller eller små sten, der kan opsættes på eller under havneanlæg jævnfør bilag 4 (Bilag 4. Biohut fotos). De kan forbedre marine miljøforhold og øge biodiversiteten ved at fungere som sikre opholdssteder for fiskeyngel og andre smådyr, der bidrager til økosystemets sundhed. Administrationen vil forberede og planlægge at udsætte et antal bure i Svendborg Havn (Frederiksø) i samarbejde med Svendborg Havn. Biohuts udgør en glimrende mulighed for formidling, hvor havet kan bringes op på land f.eks. i form af webkameraer, der viser undervandslivet på skærme for forbipasserende.

Efterår 2024: Udvalget orienteres om muligheder for og resultat af eventuelle ansøgninger til fonde.

2024-2025: Kystdirektoratet ansøges om tilladelse til anlæg. Forventet sagsbehandlingstid er cirka et år.

2025-2026: Anlægsarbejde.

For budgetperioden 2022-2026, er der afsat en samlet bevilling på 1.933.806 kr. i 2024 pris- og lønniveau. Af dette er der i 2022-2023 brugt 148.650 kr. (7,6%) på drift af Liv i Lillebælt-projektet og ekstern konsulentbistand til de beskrevne aktiviteter, hvilket efterlader et restbudget på 1.785.156 kr.

Udgifterne til drift af Liv i Lillebælt-projektet er fordelt mellem kommunerne ud fra antallet af indbyggere. Svendborg Kommunes andel i 2023 har været 60.000 kroner. I 2024 er udgiften fastsat til 17.000 kroner. Udgiften afholdes inden for anlægsprojektets afsatte budget.

Ikke relevant

Ikke relevant

Teknik- og Miljøudvalget

Sagen udsættes.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Enhedslisten v/udvalgets formand Jesper Kiel.

Enhedslisten v/udvalgsformand Jesper Kiel ønsker følgende drøftet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. februar 2024:
 

” Evaluering af kommunens snerydning og saltning

Der var ved året først snefald en række problemer: Cykelbaner ryddes ikke for sne og bliver til ufremkommelige isbaner. Der sneryddes og saltes heller ikke for cyklister ved vejchikaner.  Der var borgere, som fik forsinket tømning af affaldsbeholdere i flere uger, fordi renovationsbilerne ikke ville betjene veje, der ikke var ryddet for sne.  Derfor er der behov for en evaluering af kommunens Vinter- og renholdelsesregulativ fra 2015.

Forslag:

• Administrationen udarbejder en evaluering af Vinter- og renholdelsesregulativ

• Administrationen udarbejder forslag til revidering af regulativet, således at cykelbanerne også gøres farbare og prioriteres på linje med bilernes kørebaner inden for samme

vejkategori. 

• Administrationen belyser, om der kan sikres en tidligere indsats på veje, hvor der i perioder med sne skal tømmes affaldsbeholdere”.

Teknik- og Miljøudvalget

Administrationen anmodes om at afholde et temamøde inden vintersæsonen 2024/2025 således, at udvalget har mulighed for at revidere vinter- og renholdelsesregulativet.

Jørgen Lundsgaard (liste B) kan ikke støtte anmodningen til administrationen, og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

”Administrationen har nok at lave”.  

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Administrationen orienterer om, at man på baggrund af sagen om jordskredet i Randers Kommune har gennemgået de miljøgodkendelser, der foreligger for virksomheder, der har depot af jord i Svendborg Kommune. Det drejer sig om 4 virksomheder:

• Meldgaard Miljø A/S, analyserer jord. Den jord der er forurenet deponeres på Klintholm A/S, øvrigt indbygges i byggeprojekter. Godkendelse til depot af 50.000 ton.
• Munck Asfalt oparbejder vejrabatjord, som genbruges i vejrabatter. Godkendelse til depot af 4.000 m3
• Svendborg Kommune har et jordoplag ved Ring Nord, der er er indbygget i terræn. Godkendelse på 43.000 ton.
• Egersund Wienerberger anvender ler til produktion af mursten og har derfor oplag af ler hertil. 40.000 m3

Til sammenligning er jordoplaget ved Nordic Waste i Randers ca. 3.000.000 m3/5.400.000 ton

De nævnte depoter i Svendborg Kommune ligger ikke på plastisk ler eller på skråninger, og der vurderes derfor ikke umiddelbar fare for jordskred.

Administrationen vælger at øge frekvensen på tilsynene fra det lovpligtige tilsyn hvert 3. år til hvert år. Virksomhederne er orienteret herom.

Administrationen har gennemgået Digitale Miljø Administration (DMA), som er den offentlige digitale platform til tilsynsoplysningerne. På DMA er:

• alle miljøgodkendelserne tilgængelige.
• der har været afholdt alle lovpligtige tilsyn. Efter et sådant tilsyn sendes et tilsynsbrev, som indeholder detaljerede oplysninger om tilsynet til virksomheden. Alle datoer for tilsyn, og hvorvidt der har været givet en håndhævelse er tilgængelige.
• de fleste tilsynsrapporter, som er et stikordsresume af tilsynet, var ligeledes tilgængelige på DMA fra perioden 2016 til 2020. I perioden 2020 - 2023 er tilsynsrapporterne ikke blevet genereret og var derfor ikke på DMA. Dette er rettet, og de er nu genereret og tilgængelige for jorddepoterne.

Kommende større sager:

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. marts 2024:

Temamøde vedr. kommende ansøgning om udvidelse af biogasanlæg på Sydtåsinge med invitation til Plan- og Lokalsamfundsudvalget om at deltage.

Tirsdag den 5. marts 2024:
Fælles temamøde med Plan- og Lokalsamfundsudvalget om kommuneplan det åbne land.

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Afbud: Birger Jensen (liste V), stedfortræder: Mette Kristensen (liste V).