Teknik- og Miljøudvalget

Regnskab 2024, herunder udvalgets bidrag til årsberetning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor kommunalbestyrelsen anbefales,
 

• At udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning 2024 fremsendes til endelig godkendelse.

Udvalgets bidrag til årsberetningen for 2024 er udarbejdet.

Årsberetningen indeholder økonomiske oversigter med bemærkninger på politikområdeniveau samt beretninger, nøgletal og opfølgning på temaer.
 

Serviceudgifter:
Regnskabet for Teknik- og Miljøudvalget udgør 309,0 mio. kr., hvilket i forhold til korrigeret budget på 321,5 mio. kr. svarer til en mindreudgift på ca. 12,4 mio. kr.

Resultatet består af nedenstående tabel, hvoraf de væsentligste afvigelser er nævnt i punktform:

• Naturprojekter, vedligeholdelse af vandløb, skadedyrsbekæmpelse samt øvrig administration.
• Vintertjeneste, vejvedligeholdelse, kollektiv busdrift, almen skolekørsel samt øvrig administration.
• Selvejende haller, energiafgift til VE investeringer samt øvrig administration.
• Risikostyring og forsikringer, Ukraine samt øvrig administration.

Overførselsudgifter:

Regnskabet for Teknik- og Miljøudvalget udgør -9,3 mio. kr., hvilket i forhold til korrigeret budget på -11,3 mio. kr. svarer til en mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr.

Resultatet består af nedenstående tabel:

Anlægsudgifter:

I 2024 har der været afholdt anlægsudgifter (netto) for 171,0 mio. kr. Sammenholdt med det vedtagne budget for 2024 på 140,0 mio. kr., svarer dette til et netto merforbrug på 31,0 mio. kr.

Det korrigerede anlægsbudget (netto) for 2024 var på 213,2 mio. kr., og sammenholdt med de afholdte anlægsudgifter/-indtægter svarer dette til et mindreforbrug på ca. 42,2 mio. kr., hvoraf ca. 41,4 mio. kr. overføres til 2025. 

Overførsler mellem regnskabsår:
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen har godkendt overførsel af mer- eller mindreudgifter til efterfølgende regnskabsår henholdsvis den 18. og 25. marts 2025. 

Jævnfør overførselsreglerne overføres ovenstående mer- og mindreudgifter på serviceudgifter til 2025. Udvalget har dog bidraget med finansiering til kommunen som helhed med ca. 4,0 mio. kr. fra El og varme, parkering, lægekørsel, vintertjenesten, Ukraine indtægter og energiafgift til VE A/S (50%), men samtidig også modtaget 1,0 mio. kr. til Ukraine udgifter og til drift af daginstitution i Byparken. Herudover overføres et mindreforbrug på ca. 1,5 mio. kr. fra almen skolekørsel og Energiafgift (50%) til anlæg.

På overførselsudgiftsområdet er der ikke overførselsadgang.

Regnskabet er nærmere specificeret i vedlagte bilag (Bilag 1. Årsberetning 2024 – TMU).

Udvalgets bidrag til regnskab 2024 og overførsler jævnfør overførselsreglerne indgår i kommunens samlede regnskab 2024.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.
Svendborg Kommunes bevillingsregler.

Kommunalbestyrelsen.

Drøftelse af budget 2026.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At udvalget drøfter eventuelle udvidelsesønsker og udfordringer til budget 2026.

På møde i Teknik- og Miljøudvalget den 6. marts 2025 blev udvalget orienteret om principper og pejlemærker i den overordnede budgetproces for budget 2026. Udvalgets egen budgetproces blev godkendt.

På møderne i april til juni 2025 drøftes eventuelle udvidelsesønsker og udfordringer til budget 2026, inklusive finansiering. Jævnfør budgetprocessen kan der fremsendes op til tre udvidelsesønsker til drift og ligeledes vedrørende anlæg. Udvidelsesønsker og udfordringer fremsendes til budgetdrøftelserne senest på udvalgets møde i juni.

På baggrund af udvalgets drøftelser på dagens møde foretages nærmere beskrivelser af eventuelle udfordringer samt udvidelsesønsker til behandling på møderne i maj/juni.

Økonomiudvalget har desuden godkendt på møde den 18. marts 2025, at folkeskolen tages op som et tværgående og overordnet tema i de politiske forhandlinger om budget 2026.

Vil fremgå af de enkelte beskrivelser.

Ikke relevant.

Lov om kommunernes styrelse.

Teknik- og Miljøudvalget.

Det er nødvendigt med en politisk prioritering mellem de strategiske udviklingsprojekter og analyser, da de nuværende ressourcer i to afdelinger, henholdsvis Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø, ikke er tilstrækkelige til at gennemføre alle planlagte projekter.

På baggrund af temadrøftelsen i Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2025 har administrationen udarbejdet en prioriteringsoversigt baseret på politisk fastsatte kriterier.

Der skal tages stilling til den foreslåede prioritering og dermed besluttes, hvilke projekter der skal gennemføres inden for de eksisterende ressourcer.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At godkende prioriteringsoversigten for strategiske udviklingsprojekter og analyser jævnfør de politisk udvalgte kriterier.
• At godkende, at de projekter, der kan gennemføres inden for ressourcekapaciteten i Trafik og Infrastruktur samt Klima, Natur og Miljø, igangsættes og/eller fortsættes som planlagt jævnfør sagsfremstillingen.
• At de projekter, der overstiger den nuværende ressourcekapacitet udsættes, indtil der er tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre dem.

Svendborg Kommune er i hastig udvikling med nye uddannelsesinstitutioner, havneudvikling, klimasikring og øget fokus på sammenhæng mellem havn og by. Denne vækst har medført et stigende antal strategiske udviklingsprojekter og analyser, herunder lokalplaner, strategier og anlægsprojekter. De komplekse projekter kræver betydelige ressourcer på tværs af hele kommunen, men særligt i Miljø og Teknik.

Den voksende projektportefølje har samtidig skabt en ubalance mellem opgavemængden og de tilgængelige ressourcer. Særligt to afdelinger, henholdsvis Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø oplever ressourcemæssige udfordringer, da projekterne som led i myndighedsarbejdet ofte kræver trafikvurderinger og/eller miljøscreeninger og – vurderinger. Det skaber flaskehalse i kommunens strategiske udviklingsarbejde.

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen ikke at afsættes midler til opnormering af administrationen eller ekstra køb af ekstern rådgivning. Det betyder, at ikke alle planlagte projekter kan gennemføres inden for den nærmeste fremtid og at en politisk prioritering derfor er nødvendig.

Den 25. februar 2025 blev der afholdt en temadrøftelse for Kommunalbestyrelsen om kriterier for prioritering af de strategiske udviklingsprojekter og analyser. En kort beskrivelse af de strategiske udviklingsprojekter og analyser er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Beskrivelse af de strategiske udviklingsprojekter og analyser)

Til temadrøftelsen præsenterede administrationen fem kriterier for prioritering:

-         Projekter der udmønter politiske besluttede mål og strategier

-         Projekter der er næsten færdige

-         Projekter der sikrer overholdelse af servicemål

-         Projekter der minimalt trækker på de belastede afdelinger

-         Projekter med ekstern medfinansiering

Som følge af temadrøftelsen, blev nedenstående politiske kriterie desuden tilføjet:

-         Projekter med lavt CO2-aftryk (nævnt af Kommunalbestyrelsen)

Administrationen har på baggrund af disse kriterier gennemgået samtlige strategiske udviklingsprojekter og analyser. Hvert projekt er blevet vurderet og tildelt point i forhold til, hvor godt det opfylder de valgte kriterier.

Prioriteringsmetode
Projekterne er blevet scoret efter en skala med 1, 3 eller 5 point:

-         1 point: Opfylder kriteriet i begrænset omfang

-         3 point: Opfylder kriteriet i moderat omfang

-         5 point: Opfylder kriteriet i høj grad

Administrationen vurderer, at kriteriet ”Projekter der udmønter politiske besluttede mål og strategier” gør sig gældende for samtlige projekter, hvorfor dette ikke er medtaget i oversigten.

Bilag 2 (Bilag 2. Samlet oversigt) indeholder en oversigt over alle strategiske udviklingsprojekter og analyser, sorteret efter den samlede score samt det estimerede ressourcetræk for Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø.

Til arbejdet med strategiske udviklingsprojekter og analyser er der for nuværende afsat 2,5 årsværk i Trafik og Infrastruktur. I Klima, Natur og Miljø er der normalvis afsat 2,0 årsværk til arbejdet med strategiske udviklingsprojekter og analyser, men på grund af arbejdet med Grøn Trepart vil der i 2025 til 2028 kun være afsat 1 årsværk til projektarbejdet i Klima, Natur og Miljø.

I bilaget er projekterne farvemarkeret for at illustrere, hvor langt den nuværende kapacitet rækker:

-         Mørkegrøn: Projekter der kan fortsættes og/eller igangsættes uden at overskride ressourcerne for enten Trafik og Infrastruktur eller Klima, Natur og Miljø.

-         Lysegrøn: Projekter der kan fortsættes og/eller igangsættes med minimalt overtræk på ressourcerne i Klima, Natur og Miljø.

-         Gul: Projekter, der ligger under prioriteringsgrænsen, fordi ressourcerne i Klima, Natur og Miljø for 2025 er opbrugt.

-         Rød: Projekter der overstiger den samlede ressourcekapacitet.

Jævnfør den samlede oversigt kan følgende mørke- og lysegrønne projekter fortsættes og/eller igangsættes inden for den nuværende kapacitet:

1. Maritimt oplevelsescenter
2. Nyt UCL – skøde og byggefase
3. Fremtidsfabrikken
4. Parkeringshus til SIMAC m.fl.
5. Udviklingsplan for Fremtidens Havn
6. Strategisk-fysisk udviklingsplan for Geopark, Det Sydfynske Øhav
7. A. P. Møllers Vej
8. Caroline Amalie
9. Stålhallen Teater
10. Arena Svendborg
11. Skovparken /Svendborg NØ
12. Graaesvej 27
13. Bymidteplan
14. Ribers Gård
15. Byrum UCL, Nordre Kaj/Hudesvej
16. Geohavnepark
17. Mobilitetsplan

Projektnavne markeret med lilla i den samlede oversigt kan udskydes til 2026, hvorefter de kan forsættes og/eller igangsættes inden for den ledige kapacitet:

1. Tankefuld
2. Bycenteret
3. Godsbanearealet

De resterende strategiske udviklingsprojekter og analyser som er anført nedenfor kan tidligst fortsættes og/eller igangsættes fra 2027:

1. Odensevej
2. Søndre Havn /Havnepladsen
3. Genåbning af Kobberbækken
4. Kirkeby – udstykning
5. Den Blå Kant – Resterende etaper
6. Østre Kaj /DLG bygninger

Tabellen nedenfor viser det afrundede merforbrug af ressourcer i årene 2025-2027 for de projekter, der overstiger den nuværende ressourcekapacitet, hvis man forsatte og/eller igangsatte samtlige projekter.

Ved at prioritere i de strategiske udviklingsprojekter og analyser i forhold til de tilgængelige ressourcer i Trafik og Infrastruktur og Klima, Natur og Miljø, vil sagen ikke få økonomiske konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

-

Økonomiudvalget

Der skal træffes politisk beslutning om igangsætte første etape af Geohavneparken, herunder anlæg af delområdet ”Stålskibstiden”, med en basketbane.

Derudover skal der træffes beslutning om at fremrykke og frigive 0,5 mio. kr. fra anlægspuljen "Geohavnepark" fra budget 2026 til budget 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,

• At igangsætte anlægget af første etape af Geohavneparken, om ”Stålskibstiden” i form af en basketbane.
• At fremrykke 0,5 mio. kr. fra anlægspuljen ”Geohavnepark” fra budget 2026 til budget 2025.
• At frigive anlægsrammen på 0,5 mio. kr.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendte den 5. november 2024 konceptet for Geohavnparken. Den 25 februar 2025 godkendte udvalget desuden en fremrykning og frigivelse af midler til færdiggørelse af offentlige faciliteter ved hovedpumpestationen, herunder toiletter, elevator og tagterrasse.

Første etape af Geohavneparken, om "Stålskibstiden" med en basketbane, indgår som en del af de strategiske udviklingsprojekter og analyser, der er fremlagt til politisk prioritering. Svendborg Kommune har ikke de nødvendige interne ressourcer til at gennemføre samtlige projekter, hvorfor det er nødvendigt med en særskilt politisk prioritering. For dette projekt drejer det sig om ca. 1,5 uges arbejdstid fra Trafik og Infrastruktur. Derfor afhænger gennemførelsen af første etape af den endelige beslutning vedrørende dagsordenspunkt 4 i Økonomiudvalget den 22. april 2025.

Projektet

Første etape af Geohavneparken omhandler formidlingen af "Stålskibstiden" gennem et areal til boldspil, primært basketball. Anlægget af første etape estimeres til at have en samlet anlægsudgift på 0,8 mio. kr. 

Svendborg Kommune har opnået et tilsagn om 0,3 mio. kr. i støtte fra Børnebasketfonden, finansieret af A.P. Møllerfonden. Støtten omfatter etablering af basketkurve på skibsskorstenene og indgår i formidlingen af områdets maritime historie. For at modtage donationen skal banen stå klar sommeren 2025.

Den kommunale medfinansiering af basketbanen omfatter belægninger, hegn og siddemøbler. Administrationen har i samarbejdet med Børnebasketfonden inddraget Svendborg Basketball Club, som støtter op om projektet.

Fremrykningen og frigivelsen af anlægsmidler, som Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendte i februar 2025, omfattede ikke første etape med basketbanen. For at sikre, at projektet kan gennemføres rettidigt, er det derfor nødvendigt at fremrykke 0,5 mio. kr. fra 2026 budgettet til 2025 budgettet og frigive midlerne.

Det samlede anlægsbudget for Geohavneparken er 22,3 mio. kr. Heraf er 3,2 mio. kr. placeret i 2025 og 18,6 mio. kr. i 2026.

I februar 2025 blev 1,85 mio. kr. fremrykket fra 2026-budgettet til 2025-budgettet.
 

Anlægget af første etape af Geohavneparken, herunder delområde ”Stålskibstiden” med basketbane har et forventet anlægsbudget på 0,8 mio. kr. Såfremt anlægget står klar til sommeren 2025, har Svendborg Kommune opnået tilsagn om 0,3 mio. kr. i støtte fra Børnebasketfonden.

Svendborg Kommunes egen andel af anlægget udgår i så fald 0,5 mio. kr. På baggrund heraf indstilles til at fremrykke og frigive yderligere 0,5 mio. kr., hvilket vil bringe det samlede anlægsbudget i 2025 op på 5,55 mio. kr. og reducere budgettet i 2026 til 16,25 mio. kr.

Projektet vurderes ikke at have væsentlig betydning for CO2-udledningen. Dog vil anlægsarbejdet medføre en midlertidig udledning fra maskiner og materialer.

Økonomiudvalget

Kommunalbestyrelsen besluttede med budget 2025 at afsætte 500.000 kr. til udarbejdelse af en udviklingsstrategi for vækst og samarbejde i Svendborg Bymidte. Der skal nu tages stilling til, hvorledes udviklingsstrategien og den tilhørende økonomi skal udmøntes

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At Model 3 for en femårig udviklingsstrategi for Svendborg bymidte godkendes.
• At administrationen bemyndiges til at lave udbud på rådgiverydelse for udarbejdelse af en udviklingsstrategi for bymidten.
• At der udarbejdes et budgettema til de kommende budgetforhandlinger 2026 med henblik på at kunne iværksætte yderligere handlinger på baggrund af den femårige udviklingsstrategi for Svendborgs bymidte.

Med Budget 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen, at ”Der afsættes 500.000 kr. til udarbejdelse af en femårig udviklingsstrategi for vækst og samarbejde i Svendborg bymidte. Strategien skal fremtidssikre bymidten ved at give støtte og opbakning til butikkerne og det lokale erhvervsliv, så Svendborg kan forblive en livlig og dynamisk handelsby”.

I januar 2025 havde Kommunalbestyrelsen en temadrøftelse om metode og modeller for en fremtidig udviklingsstrategi.

Detailhandelsundersøgelse

I forbindelse med forslag til Kommuneplan 2025-37, er der udarbejdet en detailhandelsundersøgelse af Svendborg Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende anbefalinger for Svendborg Bymidte:

-         De mest centrale gader skal styrkes og understøttes til placeringen af butikker og kundevendte funktioner.

-         Udbuddet af oplevelser skal styrkes centralt i Svendborg Bymidte.

-         Samarbejdet på alle niveauer i bymidten skal understøttes

-         Dyrk mangfoldigheden, både i forhold til udbud af butikker og aktivt byliv med andre oplevelser end shopping. Både med interessante byrum, der opfordrer til ophold og fortsat mulighed for permanente og midlertidige oplevelser og events

Herudover fremgår det, at ”…for at styrke detailhandelen i kommunen bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører (kommunen, detailhandlerne, interesseorganisationer og ejendomsbesiddere m.fl.) fortsat aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. En tæt dialog og koordinering vil være essentiel for at sikre en bæredygtig handelsstruktur og den bedste positive udvikling af detailhandlen.

Nogle opgaver bør som udgangspunkt løses af Svendborg Kommune, mens ansvaret for andre opgaver ligger hos detailhandlen eller en af de andre aktører. Andre opgaver kan kun løses i et samarbejde mellem de forskellige interessenter. ”

Modeller

Med baggrund i ovenstående anbefalinger har administrationen udarbejdet 3 modeller for udmøntning af udviklingsplanen, som på forskellig vis kan medvirke til at realisere udviklingsstrategien:

Modellerne anviser forskellige strategiske greb, som kan anvendes hver for sig eller i forlængelse af hinanden:

Model 1 tager udgangspunkt i erhvervskontorets indsatser og konkrete tiltag indenfor erhverv, turisme og kultur:

-         Styrkelse af detailhandlen, herunder på sigt med tilbud om kompetencetilførsel

-         Markedsføring:

• Markedsføring af Svendborg som handelsby
• Markedsføring ift. turisme/dagsgæster

-         Attraktiv bymidte med:

• Kommercielle events mhp. at generere kunder til byen
• Aktiviteter på torve, pladser og gågader
• Udsmykning af bymidte

Model 2 bygger videre på indsatser i Model 1 vedr. Erhverv, Turisme og Kultur og tilføjer Arealanvendelse:

Med udgangspunkt i detailhandelsanalysen bør der vurderes på bymidtens anvendelse og planmæssige afgrænsning af funktioner med henblik på at fremtidssikre bymidtens udvikling. Det kan blandt andet omhandle revision af de planmæssige afgrænsninger samt områdets anvendelse, set i forhold til brugernes konkrete adfærd og anvendelse af byen. Det omhandler blandt andet, hvor folk faktisk opholder sig, hvor de oplever grænser eller overgange, og hvordan de planmæssige rammer kan tilpasses for at sikre en god understøttelse af bymidten.

Model 3 bygger videre på indsatserne fra model 1) Erhverv, Turisme og Kultur, model 2) Arealanvendelse og tilføjer et tredje indsatsområde, model 3) Det fysiske miljø.

Model 3 er en helhedsorienteret model, som inkluderer en strategi for et fysisk løft af bymiljøet, herunder understøttende byrum, natur og klima samt trafik og infrastruktur. Der er på den måde tale om en samlet udvikling af en attraktiv handelsby i forlængelse af kommunens udviklingsstrategi. Herudover inkluderer det arbejde med kommunens mobilitetsplan, klimahandleplanen samt øvrige relevante analyser, planer og strategier. Se bilag 1(bilag 1. Model udviklingsstrategi)

Det er administrationens anbefaling, at der arbejdes videre med en nærmere detaljering af model 3. Denne model vurderes bedst ift. udarbejdelse af en inddragende og helhedsorienteret strategi, der dels kan pege på handlinger nu og her og dels kan sætte en fælles retning for handlinger på længere sigt, for herved at medvirke til at fremtidssikre bymidten.

Vedlagt som bilag til sagen er:

• Forslag til strategisk udviklingsplan for bymidten
• Handlingsplan 2025 fra Shopping Svendborg 

Der er afsat 500.000 kr. i budget 2025, som ønskes frigivet. Afhængig af hvilken model der vælges, anbefales det, at lade Svendborg Event & Turisme udmønte en del af midlerne:

Ved valg af model 3 anbefales det at Svendborg Event & Turisme udmønter 100.000 kr. i 2025 til aktiviteter i bymidten, herunder markedsføring af Svendborg som handelsby.

De resterende midler anbefales anvendt til ekstern rådgivning, mhp. at sikre specialistviden til brug for en samlet udviklingsstrategi, herunder workshops, borgerinddragelse, spørgeundersøgelse og inspiration til midlertidige aktiviteter. Da brugen af ekstern rådgiver overstiger grænseværdien for brug af ekstern rådgiver på 150.000 kr., søges der en godkendelse af dette.

Kommunalbestyrelsen

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 6. februar 2025, at administrationen skulle udarbejde et projektkatalog over trafiksikkerhedsprojekter i nærheden af skoler på baggrund af borgerønsker på Liste 2.

Projektkataloget er udarbejdet inden for den resterende budgetramme.

Administrationen præsenterer på den baggrund tre forslag til prioritering af projekterne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At godkende enten forslag A, B eller C for prioritering af trafiksikkerhedsprojekter i nærheden af skoler.
• At administrationen bemyndiges til at justere i projektlisten, enten ved at reducere eller tilføje projekter, efter den endelige projektering.

Den 6. februar besluttede Teknik- og Miljøudvalget at prioritere ca. 2,0 mio. kr. af den samlede bevilling til trafiksikkerhedsprojekter i nærheden af skoler fra puljerne ”Trafiksikkerhed og Cykelfremme 2025”, ”Trafiksikkerhedsprojekter 2022” og ”Akutte Trafiksikkerhedsprojekter 2023”. Projekterne skal udvælges fra Liste 2, der omfatter borgerhenvendelser om trafikale forhold. 

Administrationen har gennemgået og sorteret de indkomne forslag ud fra følgende kriterier:

• Projekter uden for skolens nærområde.
• Projekter med anlægsomkostninger, der overstiger den samlede budgetramme.
• Projekter med begrænset trafiksikkerhedsmæssig effekt.

Efter denne sortering indeholder projektkataloget 11 projekter med en samlet estimeret anlægsudgift på ca. 2,5 mio. kr. Projekterne er ikke for-projekterede, men de økonomiske vurderinger er baseret på en forventet tilstrækkelig løsning. Den konkrete tekniske løsning og det endelige anlægsoverslag fastlægges ved den endelige projektering.

Der fremlægges tre prioriteringsforslag:

Forslag A:

Forslaget fokuserer på at prioritere projekter, hvor trafiksikkerheden kan styrkes væsentligt. Desuden er der lagt vægt på projekter, der normalt ikke ville kunne realiseres inden for andre budgetrammer, samt på løsninger, der forventes at opnå politiets godkendelse.

De prioriterede projekter er markeret med gult i projektkataloget jf. bilag 1 (Bilag 1. Forslag A).

De skoler, der er omfattet af forslag A er markeret med rødt på bilag 4 (Bilag 4. Kort med skolers lokaliteter).

Forslag B:

Forslaget lægger vægt på en systematisk vægtningsmodel, hvor trafiksikkerhedsprojekterne prioriteres på baggrund af en række objektive kriterier. I vurderingen indgår blandt andet lokationernes fysiske forhold, potentialet for forbedringer samt den forventede økonomi for de enkelte projekter.

Den anvendte vægtningsmodel svarer til den, der bruges i det årlige projektkatalog til politisk prioritering. Udvalgte trafiksikkerhedsprojekter i nærheden af skoler har dog ikke registreringer af høje hastigheder eller uheldsbelastede lokaliteter, hvorfor de er placeret på liste 2, og prioriteres som udgangspunkt ikke i henhold til vægtningsmodellen.

De prioriterede projekter er markeret med gult i projektkataloget jf. bilag 2 (Bilag 2. Forslag B).

De skoler, der er omfattet af forslag B er markeret med grønt på bilag 4 (Bilag 4. Kort med skolers lokaliteter).

Forslag C

Forslaget giver Teknik- og Miljøudvalget mulighed for selv at udvælge specifikke projekter fra den samlede liste over skolerelaterede borgerhenvendelser. Med dette forslag kan udvalget således vælge projekter, der ellers er blevet fravalgt af administrationen i den indledende prioriteringsproces.

Forslag C giver mulighed for at inkludere projekter, som på baggrund af lokalpolitiske hensyn vurderes at være særligt vigtige. Den samlede liste over mulige projekter fremgår af bilag 3 (Bilag 3. Forslag C), hvor alle skolerelaterede emner fra Liste 2 er opført.

Der er i budgettet for 2025 prioriteret ca. 2,0 mio. kr. til realisering af liste 2 projekter i nærhed af skoler.

Forslag A:

Den samlede økonomiske ramme for forslag A er estimeret til ca. 1,90 mio. kr.

Forslag B:

Det samlede anlægsoverslag for de projekter, der ud fra vægtningsmodellen har den højeste score, udgør ca. 2,02 mio. kr.

Forslag C:

Det er muligt at vælge projekter for op til 2,00 mio. kr.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

Vejloven

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 6. februar 2025, at Toftevænget godkendes med sin nuværende vejprofil som adgangsvej til boligvejen til område A under forudsætning af, at projektejer sikrer tilstrækkeligt svingningsareal ved boligvejens udkørsel til Toftevænget. 

Efter et afslag på samtykke fra Fyns Politi skal der træffes beslutning om prioritering og finansiering af en nødvendig udvidelse af Toftevænget i forbindelse med et nyt boligområde ved Højensvej i Svendborg jf. lokalplan 665.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om Fyns Politis afslag til samtykke tages til efterretning.

• At udvalget beslutter, hvordan projektet skal prioriteres blandt følgende to muligheder:

1. At vejanlægget på Toftevænget udskydes.

Eller

2. At vejanlægget på Toftevænget fremsendes som et anlægstema til årets budgetforhandlinger for 2026.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 6. februar 2025, at Toftevænget godkendes med sin nuværende vejprofil som adgangsvej til boligvejen til område A under forudsætning af, at projektejer sikrer tilstrækkeligt svingningsareal ved boligvejens udkørsel til Toftevænget. 

Område A er et delområde i lokalplan 665, som skal bruge Toftevænget som adgangsvej.

En tilladelse til at Område A benytter Toftevænget som adgangsvej forudsætter et samtykke fra Fyns Politi, da adgangen til Toftevænget vil defineres som et kryds på grund af antallet af boliger i Område A og fordi Fyns Politi vurderer at vejanlægget kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling.

I forlængelse af udvalgets beslutning har administrationen den 17. februar 2025 anmodet Fyns Politi om samtykke til Svendborg Kommunens ønske om at godkende Toftevænget med sin nuværende vejprofil.

Administrationen har ved indhentningen af samtykket oplyst Fyns Politi om, Svendborg Kommunes nye ønske, de fysiske forhold for Toftevænget, politiets tidligere udtalelser om Toftevænget og et kortbilag fra lokalplanen.

Administrationens anmodning om samtykke med tilhørende bilag fremgår som Bilag 1 (Bilag 1. Anmodning om samtykke).

Fyns Politi har i svar af 21. februar 2025 meddelt at politiet ikke kan give samtykke til at Toftevænget i sin nuværende form med tilstrækkeligt svingningsareal ved boligvejens udkørsel anvendes som adgangsvej til Område A.

Fyns Politis svar er vedlagt som Bilag 2 (Bilag 2. Afslag på samtykke).

På baggrund af Fyns Politis afslag på samtykke, anbefales, at der tages udgangspunkt i det anlæg på Toftevænget, som tidligere har været forelagt til politisk beslutning (henvis til udvalget og datoen i parentes), hvor vejbredden udvides til minimum 5,0 m med 0,75 m rabat på hver side for at opfylde kravene til større køretøjer.

Anlægsomkostningerne for udvidelsen af Toftevænget er estimeret til ca. 0,45 mio. kr.

Først når vejanlægget er etableret, vil det være muligt at give en adgangstilladelse til byggegrunden.

Når kommunen vedtager en lokalplan for et nyt udstykningsområde med vejadgang til en bestemt vej, som i sin nuværende indretning og bredde ikke vil kunne afvikle den forventede færdsel, når udstykningsområdet er udbygget, er den trafikalt begrundende vejudvidelse som udgangspunkt kommunens forpligtelse jf. Vejloven § 8, stk. 1.

I forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen blev bygherre informeret om, at en kommunalt finansieret udvidelse af Toftevænget vil indgå som et ordinært anlægsprojekt, der prioriteres i forhold til kommunens øvrige anlægsprojekter.

Hvis vejudvidelsen ikke indgår som et højprioriteret vejprojekt i trafikal og økonomisk henseende og heller ikke forventes at ville blive gennemført de nærmeste år, vil lokalplanen ikke kunne realiseres efter sit indhold, før vejforholdene er på plads. I en sådan situation kan bygherre tilbyde at indgå en aftale med kommunen efter Vejloven § 8, stk. 3, så de økonomiske rammer for at fremrykke vejudvidelsen tidsmæssigt kommer i stand.

Der er i forbindelse med budgetforliget for 2022 afsat 0,051 mio. kr. til vejanlægget ved boligområdet ved Højensvej i Svendborg. Det samlede vejanlæg er estimeret til at koste ca. 0,45 mio. kr.

Det er ikke muligt at afholde udgifterne til etablering af vejanlægget ved boligområdet inden for de eksisterende budgetter.

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget ønsker at prioritere projektet, kan anlægsprojektet fremsendes som et anlægstema til årets budgetforhandlinger.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

Vejloven

Teknik- og Miljøudvalget

I forbindelse med udmøntningen af budgetforliget for 2025, skal Teknik- og Miljøudvalget træffe beslutning om at frigive anlægsmidlerne til projektet ”Kapacitet på skolerne”.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive anlægsmidlerne til projektet ”Kapacitet på skolerne” på 2,0 mio. kr. i 2025

I budgetforliget for 2025 blev anlægsmidlerne til projektet ”Kapacitet på skolerne” indarbejdet i investeringsoversigten.

Anlægsmidlerne skal anvendes til ændringer af lokaler og dobbeltanvendelse samt akustik på Thurø Skole, og ombygning af lokaler til SFO samt akustikregulering på Byhaveskolen.

Herudover er der også afsat 0,71 mio. kr. til at flytte 10. klassecenteret fra Vestre Skole til Nymarkskolen. Udmøntningen af denne del af anlægsmidlerne vil først ske efter der er truffet endelig beslutning om den fremtidige placering af 10. klassecenteret, idet der arbejdes på en placering på SESG Skovsbovej 43. I denne forbindelse skal det samtidig besluttes, om disse anlægsmidler skal konverteres til drift til brug for huslejebetaling mm.

I investeringsoversigten for 2025 er der indarbejdet et rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. til anlægsprojektet ”Kapacitet på skolerne”.

Det er derfor jf. indstillingen muligt at frigive de ønske midler.

Det vurderes ikke at have betydelige konsekvenser for CO2-udledningen

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Svendbog Kommune selv skal forestå en etapevis byggemodning af et lokalplansområde i Kirkeby.

For at igangsætte byggemodningens første etape, hvor syv parcelhusgrunde klargøres til salg, skal anlægsrammen på 5 mio. kr. i 2025, under projektet ”Byudvikling af Kirkeby” frigives.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive anlægsrammen på 5 mio. kr. i 2025, for projektet ”Byudvikling af Kirkeby”

Lokalplanområdet i Kirkeby har tidligere været i udbud via ekstern mægler i en periode på otte uger frem til den 15. maj 2024.

I udbudsperioden har mægler præsenteret ejendommen for en række udviklere af denne type projekter. Ingen ønskede dog at byde på ejendommen.

På baggrund af udbudsprocessen godkendte Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2024 at Svendborg Kommune igangsætter en etapevis byggemodning af området i Kirkeby.

Projektet

Projektet i Kirkeby indbefatter en byggemodning af første etape af lokalplanområdet med henblik på udbud af syv grunde til åben-lav i delområde B, se vedlagte kortbilag i bilag 1 (Bilag 1. Byggemodning af første etape), herunder delvis projektering og etablering af første etape af stamvej, rekreative arealer og stier samt første etape af regnvandssystem inkl. 1 stk. regnvandsbassin til nedsivning af regnvand samt udførelse af trafiksikkerhedsforanstaltninger på det eksisterende vejnet (Gemalvej og Assensvej).

Efter byggemodningen udbydes syv parcelhusgrunde i delområde B gennem ekstern ejendomsmægler i Svendborg Kommune. Den uberørte del af lokalplanområdet henligger som naturområde.

Svendborg Kommune afholder driftsomkostninger på lokalplanområdet, indtil grundejerforening er stiftet, hvorefter grundejerforeningen overtager forpligtigelsen af første etape af stamvejen, stier, regnvandsbassin og rekreative arealer. De resterende arealer driftes af Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune projekterer og udfører trafiksikkerhedsforanstaltninger på det eksisterende vejnet på henholdsvis Gemalvej og Assensvej.

I forbindelse med beslutningen om at igangsætte byggemodningen, godkendte Kommunalbestyrelsen en dispensation fra §12.1 i lokalplanen for området jf. bilag 2 (Bilag 2. Lokalplan 674, For et boligområde ved Gemalvej i Kirkeby) hvor det fremgår, at ny bebyggelse ikke må ikke tages i brug, før der er anlagt veje, stier og parkering.

På grund af den delvise byggemodning vil der være behov for midlertidige løsninger i forhold til regnvandshåndtering, ligesom det fulde vejforløb først etableres, når behov for yderligere byggemodning er til stede.

Til realisering af projektet er der afsat et samlet udgiftsbudget på 17,5 mio. kr. og et indtægtsbudget på 8,8 mio. kr.

Det resterende udgiftsbudget i projektet er fordelt med 5,0 mio. kr. i 2025 og 6,2 mio. kr. i 2026.

Det er derfor muligt jf. indstillingen at frigive rådighedsrammen i 2025 på 5,0 mio. kr.

Der vil ikke være øget CO2-udledning i forbindelse med projektet i 2025.

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. februar 2025 blev det besluttet at frigive anlægspuljen til vedligeholdelse af de kommunale bygninger, dog med undtagelse af de fremrykkede midler. På baggrund af bestillingen fra udvalget, er der indhentet et overslag på tagreparationen på Svendborgvej 135. Teknik- og Miljøudvalget skal derfor træffe beslutning om frigivelse af de fremrykkede anlægsmidler.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive de fremrykkede midler på 6 mio. kr. til vedligeholdelse af kommunens bygninger

På mødet den 6. februar 2025 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at frigive anlægspuljen til vedligeholdelse af de kommunale bygninger, dog med undtagelse af de fremrykkede 6 mio. kr., idet administrationen blev anmodet om at indhente tilbud på reparation af taget på Svendborgvej 135 i Vester Skerninge, som en del af en alternativ anvendelse af de fremrykkede midler.

Reparation af taget på Svendborgvej135 i Vester Skerninge har en samlet omkostning på 5,04 mio. kr. Af bilag 1 (Bilag 1. Notat vedr. tagreparation) fremgår en nærmere beskrivelse af omfanget.

De fremrykkede anlægsmidler vil således blive disponeret til følgende:

I budgettet for 2025 er der indarbejdet 6 mio. kr. i fremrykkede anlægsmidler til vedligeholdelse af kommunens bygninger. Disse søges frigivet.

Det vurderes ikke at have betydelige konsekvenser for CO2-udledningen.

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

I forbindelse med budgetforliget for 2025 blev der afsat anlægsmidler til flytning af 10. klassecenteret fra Vestre Skole til Nymarkskolen. På Kommunalbestyrelsesmødet d. 26. november 2024 blev det besluttet at sende forslaget om flytning til Nymarkskolen i høring med den tilføjelse, at en anden mulig placering på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier (SESG), Skovsbovej 43 også blev sendt i høring.

Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget behandlede høringssvarene på udvalgsmødet d. 15. januar 2025 og besluttede at belyse muligheden for en placering på SESG yderligere.

SESG og Svendborg kommune har efterfølgende ført dialog om muligheden for at placere 10. klasse på SESG. En placering af 10. klasse på SESG vil skulle bestå af to faser.

I det første skoleår, 2025-2026, vil Svendborg Kommune leje lokaler hos SESG, og Nymarkskolen vil fortsat drive 10. klassetilbuddet. Fra og med skoleåret 2026-2027 vil SESG som følge af en virksomhedsoverdragelse kunne overtage driften af 10. klassetilbuddet frem til og med skoleåret 2029-2030, hvor 10. klasse lukkes som følge af reformen af ungdomsuddannelserne fra 2025.

Leje og efterfølgende virksomhedsoverdragelse skal foregå som en samlet løsning. Det første år, skoleåret 2025-2026, hvor man lejer sig ind, vil ske under forudsætning af, der indgås aftale om virksomhedsoverdragelse fra skoleåret 2026-2027.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales enten

• At godkende ny skolestruktur, hvor 10. klassecentret placeres på SESG på Skovsbovej
• At bemyndige administrationen til at indgå lejekontrakt med SESG af et års varighed svarende til skoleåret 2025-2026
• At konvertere de planlagte 0,71 mio. kr., der er afsat til anlægsarbejde på Nymarkskolen ifm. potentiel flytning af 10. klasse til Nymarkskolen som en del af anlægsprojektet ”Kapacitet på skolerne” fra drift til anlæg, til i stedet at dække driftsudgifter på SESG. Midlerne fordeles i 2025 og 2026 med 0,3 mio. kr. i 2025 og 0,41 mio. kr. i 2026.
• At bemyndige administrationen til at foretage en virksomhedsoverdragelse af 10. klassecenteret til SESG med virkning fra og med skoleåret 2026-2027
• At bemyndige administrationen til, som en følge af virksomhedsoverdragelsen, at indgå aftale med SESG om drift af 10. klasse med en takstpris pr. elev/år på 62.667 kr. Taksten prisfremskrives én gang årligt efter KL’s vejledende pristalsregulering

eller
 

• At godkende ny skolestruktur, hvor 10. klassecenteret placeres på Nymarkskolen
• At det bortfaldne matrikeltillæg tilfalder Skole og Uddannelses samlede driftsramme

I forbindelse med budgetforlig 2025-2028 blev der afsat midler til flytning af 10. klassecentret fra Vestre Skole til Nymarkskolen på Marslevvej i 2025 grundet forventet pladsmangel på Vestre Skole.

Den fysiske flytning af 10. klassecentret anses som en ændring af skolestrukturen. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ændringer i kommunens skolestruktur efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

På Kommunalbestyrelsesmødet d. 26. november 2024 blev det besluttet at sende forslaget om flytning til Nymarkskolen i høring med den tilføjelse, at en anden mulig placering på SESG, Skovsbovej 43 også blev sendt i høring. Høringen blev afviklet i perioden 27. november 2024 til 6. januar 2025. På baggrund af høringssvarene besluttede Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 15. januar 2025, at anmode om at få en placering på SESG, Skovsbovej yderligere belyst sammen med den oprindelige mulighed for en placering på Nymarkskolen, Marslevvej.

Den nye placering af 10. klassecenteret vil være midlertidig, da der pr. 18. februar 2025 er indgået nationalpolitisk aftale om at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) fra august 2030 og samtidigt afskaffe 10. klasse. Det sidste år med 10. klasse afvikles således i skoleåret 2029-2030.

SESG

Med en flytning til SESG kan erfaring med og viden om målgrupperne for hhv. 10. klasse og den nye epx-uddannelse samles ét sted, og det kan understøtte eleverne i 10.klasses overgang til ungdomsuddannelserne samt muligheden for at udvikle den lokale udgave af epx i årene frem mod den endelige udrulning i 2030. Det fremgår af aftaleteksten til reformen, at skoler og kommuner skal kunne tage forskud på nogle af de ændringer, reformen medfører. Fx skal der være bedre muligheder for, at kommuner og erhvervsskoler kan samarbejde om 10. klasse.

Muligheden for placering på SESG har to faser:

-          En indledende fase i det kommende skoleår 2025-2026, hvor Svendborg Kommune lejer lokaler hos SESG, og hvor Nymarkskolen fortsat driver 10. klassetilbuddet. I denne fase færdigbehandles en virksomhedsoverdragelse, der fører til, at SESG driver 10. klassetilbuddet fra og med skoleåret 2026-2027

-          Fra og med skoleåret 2026-2027 driver SESG 10. klassetilbuddet frem til udgangen af skoleåret 2029-2030, hvor 10. klasse lukkes ned som følge af den nye ungdomsuddannelsesreform. I denne fase er der mulighed for at udvikle og påbegynde epx på SESG

De to faser, leje og efterfølgende virksomhedsoverdragelse, skal foregå som en samlet løsning. Det første år, hvor man lejer sig ind, vil således ske under forudsætning af, der indgås aftale om virksomhedsoverdragelse.

Skole og Uddannelse og skoleledelsen fra Nymarkskolen har besigtiget lokalerne på SESG, og vurderingen er, at lokalerne er egnede. Der vil i nogen grad være mulighed for at skabe et særskilt 10. klassemiljø, der samtidigt er placeret i SESG’s eksisterende ungemiljø. Placeringen vil således evt. kræve et arbejde med at integrere de forskellige elevgrupper og medarbejdergrupper.

På baggrund af dialog med SESG har Svendborg Kommune fået et udkast til en etårig lejekontrakt fra SESG. Ud fra de aktuelle tilmeldinger til 10. klasse og elevtalsprognosen vil der i skoleåret 2025-2026 være behov for 3 klasselokaler samt relevante faglokaler, adgang til fællesfaciliteter, gangarealer og kantine. Desuden indeholder lejekontrakten adgang til lærerforberedelse og kontor til ledelse og sekretær. 10. klasserne vil ikke blive placeret i et aflukket miljø, og der vil derfor ikke være et selvstændigt 10. klassecenter med egne fællesarealer, men arealer der deles med eleverne på HTX.

For enkelte fag kan det blive nødvendigt med eksterne samarbejdspartnere, da SESG ikke kan imødekomme lokaler til idræt og madkundskab. Disse fag indgår i den nuværende model for fag og linjer på 10. klassecenteret, men er ikke lovpligtige. Svendborg Idrætscenter har forhåndstilkendegivet, at idrætsundervisningen kan afvikles dér, enten mod betaling i en selvstændig aftale eller indenfor den eksisterende aftale om skolernes brug af den nye multihal. Vestre Skole har tilkendegivet, at madkundskab vil kunne afvikles i deres skolekøkken.

I høringssvar vedrørende en placering på SESG er der lagt vægt på:

• at placering på SESG kan understøtte muligheden for at koble 10. klasse til den nye epx-uddannelse
• at placeringen potentielt kan understøtte ambitionen om at tilskynde flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse
• at undersøgelser viser, at 10. klassecentre løfter eleverne bedre fagligt og socialt end 10. klasser placeret på folkeskoler
• at en placering på Nymarkskolen, Marslevvej, vil lægge pres på skolens faglokaler, der i forvejen har en høj anvendelsesgrad
• at placeringen vil give mulighed for et miljøskifte (særligt for de elever, der i forvejen går på Nymarkskolen)
• at tidligere elever argumenterer for kvaliteten ved, at 10. klasse ikke er placeret sammen med 7. - 9. klasse

Se bilag 1 (Bilag 1. Alle høringssvar vedr. placering af 10. klassecenter).

Nymarkskolen

Skole og Uddannelse har sammen med Nymarkskolens ledelse besigtiget de lokaler og fællesarealer på Marslevvej, hvor 10. klasserne ville skulle placeres. Det følgende er Skole og Uddannelses vurdering af de pædagogiske og didaktiske perspektiver på baggrund af besigtigelsen og kapacitetsanalysen.

10. klasserne ville skulle placeres i den bygning, der også huser funktionsklasserne. Her er sammenlagt 8 lokaler godkendt til undervisning, hvoraf 10. klasserne vil kunne råde over de 4. Disse 4 lokaler anvendes til andre formål nu, herunder som sprogfagslokaler, Dansk som andetsprog-lokale samt lærerforberedelse. Det vil være pædagogisk og praktisk hensigtsmæssigt at etablere en væg mellem bygningens to halvdele, så hhv. funktionsklasserne og 10. klasserne får eget miljø. Fællesarealer med mulighed for pauseaktiviteter, gruppearbejde m.v. i nærhed til hhv. funktionsklasserne og 10. klasserne vil i begges tilfælde udgøres af gangareal svarende til ét klasselokale. I tilknytning til den mulige 10. klasseafdeling findes ét grupperum der for nuværende er indrettet som musik- og podcastfaglokale. I tilfælde af årgange med fem 10. klasser vil et lokale i nabobygningen skulle omlægges til klasselokale. Dette lokale anvendes i dag til andre pædagogiske aktiviteter end klasselokale. I tilfælde af årgange med fem 10. klasser, vil de fem klasser således ikke være placeret sammen. Antallet af 10. klasser de seneste seks skoleår:
 

(Data fra TEA Tabulex)
*I 2022/2023 blev de 91 elever holddelt, og der var ikke stamklasser.

I samme bygning som det mulige femte klasselokale vil det være mulighed for at etablere et yderligere fællesareal og potentielt ungemiljø for 10. klasserne i et lokale, der tidligere har fungeret som personalerum, hvor et hjørne af det store lokale på nuværende tidspunkt fungerer som musikfaglokale.

Udover klasselokalerne vil 10. klasserne skulle gøre brug af samme faglokaler, som 7. – 9. klasserne anvender, og som er placeret forskellige andre steder i bygningerne på Marslevvej.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at lokalerne er delvist egnede. En placering sammen med resten af Nymarkskolen på Marslevvej vil skabe mulighed for sammenhæng i læringsmiljø og kompetencer mellem udskolingen og 10. klasse. Der vil i nogen grad være mulighed for at skabe et særskilt 10. klassemiljø på Marslevvej.

I høringssvar vedrørende placeringen på Nymarkskolen, Marslevvej, er der lagt vægt på:

• muligheden for videndeling
• samlet placering af ledelsen
• kapacitetsopbygning
• ressourcehåndtering

Se bilag 1 (Bilag 1. Alle høringssvar vedr. placering af 10. klassecenter).

Pejlemærker for Kloge Kvadratmeter

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. august 2023 blev Svendborg Kommunes pejlemærker for Kloge Kvadratmeter godkendt. Det fremgår af pejlemærkerne, at belægningen i kommunens bygninger skal øges, og at bygningerne skal anvendes multifunktionelt. Pejlemærkerne skal samtidig sikre, at kommunen reducerer CO2-udledningen og klimaaftrykket. En placering af 10. klassecenteret på SESG vil øge antallet af kvadratmeter, hvilket samtidig vil øge kommunens CO2-udledning og klimaaftryk.

Baggrund for flytning fra Vestre Skole

Vestre Skole rummer på nuværende tidspunkt 0.-6. klasse og kommunens 10. klassecenter. Antallet af klasser i elevtalsprognosen 2024 peger på, at Vestre Skole får udfordringer med kapaciteten i skoleåret 2025/2026 pga. et stigende antal børn i 0.-6.- klasse, hvor de vil mangle et klasselokale ud fra den nuværende lokaleanvendelse på skolen. Udfordringen stiger til tre klasselokaler i prognoseårene frem til 2027/2028. Jævnfør prognosen er flytningen af 10. klassecentret derfor nødvendig.

10. klassecenteret placeres på Nymarkskolen:

I budgetforliget for 2025 blev der afsat 2 mio. kr. på anlægsbudgettet til projektet ”kapacitet på skolerne”. Udgifterne til tilpasning af lokaler forbundet med 10. klassecenterets placering på Nymarkskolen, er en del af denne pulje, hvorfor den søges frigivet.

Nymarkskolen tildeles via tildelingsmodellen et matrikeltillæg på baggrund af placeringen af 10. klassecentret på Vestre Skole. Flyttes 10. klassecentret til samme matrikel som Nymarkskolen, bortfalder matrikeltillægget til Nymarkskolen på 0,735 mio. kr. Disse midler søges at tilfalde Skole og Uddannelses samlede driftsramme.

10. klassecentret placeres på SESG på Skovsbovej:

Flytningen til SESG i skoleåret 2025/2026 vil indebære en driftsudgift til husleje, forbrugsudgifter, forsikring og indvendig vedligeholdelse på 0,71 mio. kr. Udgiften fordeler sig med 0,30 mio. kr. i 2025 og 0,41 mio. kr. i 2026. Udgiften foreslås finansieret ved at konvertere de planlagte 0,71 mio. kr. til anlægsarbejde på Nymarkskolen ifm. potentiel flytning af 10. klasse til Nymarkskolen i projektet ”Kapacitet på skolerne”, til i stedet at dække driftsudgifter på SESG.

Udgift 2025/2026 12 mdr.

Leje     504.800

Fast bidrag til vand/vandafledning, varme og el    75.000

Forsikring/Indvendig vedligeholdelse   130.000

I alt     709.800

Med en takstpris på 62.667 kr. pr. elev årligt fra skoleåret 2026/2027, vil udgiften kunne finansieres med den tidligere tildeling til Nymarkskolen. Antallet af elever i 10. klasse på SESG vil indgå i demografiberegningen, med taksten.

Der betales samme takst for 10. klasses elever og EUD10 elever.

Antallet af elever opgøres pr. 5/9 for skoleåret og efterreguleres ikke.

Taksten prisfremskrives én gang årligt efter KL’s pris- og lønskøn.

Hvis det besluttes at flytte 10. klassecenteret til Nymarkskolen, vil det ikke have indvirkning på kommunens CO2-udledning, idet der flyttes til eksisterende bygningsmasse.

I det tilfælde det besluttes at flytte 10. klassecenteret til SESG, Skovsbovej 43, vil det betyde en øgning af CO2-udledning, idet bygningsmassen øges. Ifølge energimærket for ejendommen på Skovsbovej 43, udledes der ca. 270 ton CO2 for den samlede bygningsmasse. I forhold til antallet af kvadratmeter, som Svendborg Kommune skal leje af SESG vil det svare til en øgning på ca. 27,9 ton CO2.

Folkeskoleloven

Kommunalbestyrelsen

Beslutning om valg af grund til opførelse af skæve boliger.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget at det overfor Økonomiudvalget og

Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At der træffes beslutning om valg af én af følgende grunde til etablering af nye skæve boliger
  • Tved Kirkevej 5, 5700 Svendborg
  • Tankefuld, 5700 Svendborg
  • Hellet 14, 5700 Svendborg

Direktionen indstiller til Plan – og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• At der igangsættes ny planlægning for den valgte grund

Direktionen indstiller til Teknik – og Miljøudvalgets godkendelse,

• At anlægsmidlerne på 2 mio. kr. frigives til realisering af projektet

Baggrund

Der er stigende behov for boliger til borgere med social udsathed og hjemløshed. Regeringens hjemløsereform, der trådte i kraft 1. oktober 2023, stiller tydeligere krav til kommunerne om at finde passende og egnede boligløsninger til borgere, der er ramt af hjemløshed, idet refusionsreglerne er ændret, så kommunerne får mindre statsrefusion. Hidtil har kommunerne fået refunderet halvdelen af deres udgifter til denne gruppe borgere, som havde ophold på forsorgshjem. Nu kan kommunerne kun få statsrefusion i fire måneder – og fra 2026 i højst tre måneder.

Skæve boliger kan være en økonomisk bedre løsning for Svendborg Kommune sammenlignet med borgeres ophold i § 110-boformer som fx forsorgscentre. Derudover har Beboerklagenævnet fremsendt en henvendelse til Svendborg Kommune med opfordring til at undersøge behovet for at etablere skæve boliger.

På baggrund af et stigende behov for boliger til borgere i hjemløshed, blev der i Budget 2025 afsat 2,0 mio. kr. til opførelse af ca. 8-10 nye skæve boliger. Opførelsen af de skæve boliger understøtter også realiseringen af masterplanens på det sociale områdes tema om "Boliger til borgere i hjemløshed".

Projektet gennemføres i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB), der fungerer som bygherre.

Målgruppen for skæve boliger

Målgruppen for de nye skæve boliger er borgere i hjemløshed som samtidigt er socialt udsatte mennesker med psykiske eller sociale udfordringer. Disse borgere har svært ved at passe ind i traditionelle boligformer. De har typisk behov for en bolig der er afskærmet fra andre, da de ofte trives bedst i en mere rolig og uforstyrret tilværelse.

Samtidig er det centralt, at der er god transportforbindelse til bymidten af Svendborg, da mange af borgerne har en stærk tilknytning til bylivet. En stor del af borgernes netværk og sociale støtte befinder sig ofte i centrum af byen (Svendborg), som for eksempel sundhedstilbud, varmestuen, misbrugsbehandling og sagsbehandling. Uden nem adgang til byen risikerer borgerne at blive isolerede, hvilket kan forværre deres situation.

Proces og vurdering af potentielle grunde 

Den indledende del af projektet har, med afsæt i borgernes behov, været at finde en egnet relativ bynær byggegrund, til opførelse af de skæve boliger. Der har været afsøgt i alt 17 grunde, der hovedsageligt har været kommunale, men heriblandt også enkelte ejet af almene boligforeninger og private aktører. Lovgivningsmæssigt kan der stilles en kommunal grund vederlagsfrit til rådighed for projektet, hvilket er en forudsætning for at få den samlede projektøkonomi til at hænge sammen.

Udover ejerforholdet er de potentielle byggegrunde alle screenet ud fra en tværfaglig vurdering med fokus på både det planfaglige, socialfaglige, økonomiske og boligselskabets perspektiver og behov.

I bilag 1 (”Bilag 1: samlet oversigt og screeningsskema for grunde”) indgår et geografisk oversigtskort, de faglige perspektiver og vurderingskriterier samt konklusionerne for alle 17 grunde. Udover den administrative faglige screening, har der været afholdt en besigtigelse af udvalgte grunde med borgere i målgruppen for de skæve boliger, som har givet supplerende input til den socialfaglige vurdering.

Valg af endelig grund

På baggrund af den samlede screening og vurdering, står nedenstående tre grunde tilbage, som egnede i forhold til opførsel og placering af de skæve boliger.

-         Tved Kirkevej 5, 5700 Svendborg

-         Tankefuld, 5700 Svendborg

-         Hellet 14, 5700 Svendborg

I bilag 2 (”Bilag 2: Endelige grunde”) præsenteres et nærmere geografisk overblik over de ovenstående tre grunde.

Plangrundlag og yderligere borgerinddragelse

Som en del af den videre proces skal der udarbejdes et nyt plangrundlag for at realisere de skæve boliger. Dette gør sig gældende for alle de tre anbefalede grunde. Denne proces varetages af Planafdelingen i Svendborg Kommune i samarbejde med de øvrige fagområder og bygherre, og vil ligeledes indeholde en offentlighedsfase med borgerinddragelse og nabohøring på den valgte grund.

I Budget 2025 blev der afsat 2 mio. kr. som et kommunalt tilskud til realisering af projektet i samarbejde med en almen boligorganisation som bygherre. Projektet gennemføres i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger (SAB) som bygherre. Byggeriet finansieres af SAB med tilskud fra Social – og Boligstyrelsen. Det er en forudsætning for realisering af projektet, at der opnås fuldt tilskud på 400.000 kr. pr. bolig fra Social- og Boligstyrelsen. Samt at de 2 mio. kr. der er afsat i Budget 2025 anvendes til opførelse af boligerne, da beregninger fra boligselskabet viser, at det er relativt vanskeligt at få projektet til at hænge økonomisk sammen, da der er krav om at huslejen ikke må overstige 3500 kr., hvis det skal matche borgernes betalingsevne.

Jf. Bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger, kan der stilles en kommunal grund vederlagsfrit til rådighed for projektet, hvilket vurderes også at være en forudsætning for at få den samlede projektøkonomi til at hænge sammen.

Opstår der væsentlige uforudsete udgifter, er der ikke afsat midler hertil, idet udgifterne ikke kendes på nuværende tidspunkt. De uforudsete udgifter vil blive løftet særskilt efter behov.

Det bemærkes, at grunden der ligger på Hellet 14, 5700 Svendborg er på Svendborg Kommunes salgsliste med et forventet indtægtsbudget på 840.553 kr.. Indtægtsbudgettet skal indfries eller på anden måde udlignes. Ydermere må der forventes udgifter til støjafskærmning på denne grund.

Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Almenboligloven og bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af skæve boliger.

Kommunalbestyrelsen

Godkendelse af frigivelse af dele af arvemidlerne til Den Blå Lagune og orientering om igangsættelse af bygningsgennemgang.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget:

• At orienteringen om den gennemførte proces med brugerinvolvering i forbindelse med ønsker til brug af arven tages til efterretning.
• At det godkendes, at der frigives midler fra arven til en økonomisk buffer og anskaffelse af træmøbler til Den Blå Lagune.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget:

• At orienteringen om, at der igangsættes en bygningsgennemgang af bygningen, hvor Den Blå Lagune er lokaliseret tages til efterretning.

Den Blå Lagune er et brugerstyret værested på havnen, der henvender sig til borgere med udsathed, herunder borgere, der har eller har haft et problematisk forbrug af rusmidler. Værestedet er brugerdrevet, og har cirka 60 meget aktive brugere, der benytter Den Blå Lagune dagligt.

Arven til Den Blå Lagune: orientering om brugerinvolvering og godkendelse af frigivelse af dele af arven

Svendborg Kommune modtog ultimo 2024 besked om, at en arv på 565.260,73 kr. til Den Blå Lagune er blevet godkendt af Skifteretten, arvingerne og Skat. Ifølge anvisning fra Skat skal arven anvendes til gavn og glæde for brugerne af Den Blå Lagune.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 3. december 2024 en proces, hvor brugerne inddrages i beslutningen om arvens anvendelse. Administrationen har siden gennemført en proces, hvor afdelingslederen for Forsorgscentret af flere omgange har besøgt Den Blå Lagune for at orientere om arven og indsamle brugernes ønsker til anvendelse af arven. Der har også været hængt et opslag op med information om arven, hvor brugerne har kunne kontakte afdelingslederen med deres ønsker. Derudover blev to talsmænd for Den Blå Lagune inddraget i processen for at sikre bred forankring og dialog. Denne metode blev valgt for at få et repræsentativt og nuanceret billede af brugernes ønsker til anvendelse af arven.

På baggrund af brugernes input er der fremkommet nedenstående bruttoliste over ønsker til anvendelse af arven til Den Blå Lagune:

• Oprettelse af en økonomisk buffer på kr. 50.000 til uforudsete udgifter.
• Anskaffelse af nye træmøbler

• Udskiftning af døre og vinduer ud mod havnen.
• Installation af udsugning.
• Montering af lydloft.
• Forbedring af betongulvet eller nye gulve.
• Fjernelse af en væg.
• Opgradering af køkkenfaciliteter.
• Forbedring af toiletforhold. Det ene toilet er så småt, at døren er fjernet, og på et andet toilet ønskes der genetablering af halvtag hen til toilettet.

Ønskerne til anvendelsen af arven relaterer sig primært til renovering af bygningen, som Den Blå Lagune er lokaliseret i, hvorfor det ikke har været muligt at lave en social faglig prioritering af ønskerne. Det bemærkes dog, at brugerne særligt har udtrykt ønske om oprettelse af en økonomisk buffer og anskaffelse af nye træmøbler. Det vurderes, at træmøblerne kan erhverves for cirka kr. 25.000. Det indstilles derfor, at det godkendes, at der etableres en økonomisk buffer på kr. 50.000, og at der indkøbes træmøbler for maximalt kr. 25.000.

Det anbefales, at anvendelsen af den resterende del af arven afventer bygningsgennemgangen af Den Blå Lagune, der beskrives nedenfor.

Orientering om igangsættelse af bygningsgennemgang af Den Blå Lagune

Arbejdet med at omlægge varmekilden til fjernvarme samt reparationen af taget på foreningshuset er igangsat, og forventes udført inden udgangen af 2. kvartal 2025. I forbindelse med anlægsarbejderne og brugernes ønsker til den fremtidige anvendelse af bygningen, er der en række bygningsmæssige forhold, der skal følges op på, før diverse bygningsarbejder påbegyndes. Umiddelbart vil der efterfølgende skulle foretages en tilsvarende afdækning af værestedets bygning.

Følgende ønsker kan sættes i gang, da de ikke vil have indvirkning på gennemførsel af afdækningen af de bygningsmæssige forhold:

• Oprettelse af en økonomisk buffer på 50.000 kr. til uforudsete udgifter.
• Anskaffelse af nye træmøbler.

Følgende ønsker bør afvente afdækningen:

• Udskiftning af døre og vinduer ud mod havnen.
• Installation af udsugning.
• Montering af lydloft.
• Forbedring af betongulvet eller nye gulve.
• Fjernelse af en væg.
• Opgradering af køkkenfaciliteter.
• Forbedring af toiletforhold. Det ene toilet er så småt, at døren er fjernet, og på et andet toilet ønskes der genetablering af halvtag hen til toilettet

Arven på 565.260,73 kr. er øremærket til aktiviteter og initiativer, der skaber værdi for brugerne af Den Blå Lagune. Midlerne vil ikke påvirke kommunens øvrige budgetter.

Ikke relevant.

Boafgiftsloven.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget

Grundet stigende efterspørgsel på sundheds- og wellnessaktiviteter samt et behov for at øge indtægtsgrundlaget, ønsker Svendborg Svømmeland at etablere et udendørsområde med årstidsbassin og sauna.

Formålet er at imødekomme en stigende efterspørgsel på sundheds- og wellnessaktiviteter samt at øge indtægtsgrundlaget og derved kunne indfri indtægtsbudgettet og finansiere anlægsinvesteringen over en årrække.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales

• At der bevilliges og frigives en samlet anlægsbevilling på 6,4 mio. kr. til udviklingsprojektet med etablering af udendørsområde ved Svendborg Svømmeland. Såfremt beløbet efter projektering overstiger 6,4 mio. kr., vil administrationen revurdere muligheden for at realisere projektet.
• At ovenstående anlægsbevilling finansieres ved indarbejdelse af en negativ driftsramme på 6,4 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalget område, under Centeret for Ejendomme og Teknisk Service eksisterende driftsramme
• At godkende brugen af ekstern rådgiver

Svendborg Svømmeland blev etableret i 1994 i forbindelse med Landsstævnet og har siden fungeret uden nogle former for facilitetsudvidelser. Med stigende efterspørgsel på sundheds- og wellnessaktiviteter samt et behov for at øge indtægtsgrundlaget foreslås en udvidelse af nyt udendørsområde, se bilag 1 (Bilag 1. Ideoplæg udarbejdet af arkitektfirmaet Arne Birk) og bilag 2 (Bilag 2. Kortinfo tegning af udendørsområdet).

Anlægsudgifterne forbundet med etableringen af udendørsområdet finansieres via en negativ driftsramme på 6,4 mio. kr. inden for den eksisterende ramme, som vil udlignes i forbindelse med øgede indtægter grundet de nye faciliteter. Anlægsinvesteringen vil dermed blive betalt af via de afledte øgede indtægter. 

Udvidelsen omfatter etablering af et ca. 300 m² stort udendørsområde med følgende faciliteter:

• Årstidsbassin til helårsbrug
• Fællessauna med plads til ca. 60 personer til afvikling af saunagus
• Terrasseområde som et rekreativt område for gæster
• Udendørs koldtvandsbrusere til brug i forbindelse med sauna og saunagus

Udendørsområdet anlægges i harmoni med omgivelserne, hvor der vil være fokus på bæredygtigt materialevalg og grøn energi, i det omfang det er muligt.

En fællessauna vil give forbedret opsyn for personalet, og øge sikkerheden til gavn for brugerne. Det vurderes, at en indskrænkning af åbningstiden i de eksisterende saunaer til dels vil modsvare det øgede energiforbrug. 

Andre kommuner, der har etableret lignende udendørs wellness-faciliteter, har oplevet en markant øget brug af svømmehallerne, både blandt faste brugere og nye målgrupper. Erfaringerne viser, at særligt fællessaunaer og helårsbassiner tiltrækker et bredt publikum, herunder motionister, familier, turister og ældre borgere.

Flere kommuner rapporterer også, at anlæggene har en positiv effekt for sårbare grupper, fx personer med kroniske smerter eller psykiske udfordringer, som oplever, at årstidsbassiner og saunaer har en gavnlig effekt på deres velvære. Ligeledes har andre kommuner lavet målrettede tilbud til veteraner. En indsats vil ske i samarbejde med Sundhedsafdelingen i Svendborg Kommune.

Et udendørsområde med fokus på velvære og rekreation understøtter dermed både folkesundheden og den kommunale strategi om at fremme aktive fællesskaber og turisme.

Etablering af et udendørs område vil også kunne understøtte Svendborg Svømmelands indtægtsgrundlag og dermed kunne imødekomme fremskrivninger på indtægter.

Priserne for adgang til Svømmeland ligger på niveau med andre sammenlignelige svømmehaller i andre kommuner, og det er vurderingen, at produktet er prisfølsomt.

Prisstigninger vurderes ikke mulig, uden risiko for at ekskludere grupper af borgere fra at komme i Svendborg Svømmeland, hvilket ikke er hensigtsmæssig. Det vurderes derimod muligt at imødekomme en øget indtjening gennem udvikling og udvidelse af Svendborg Svømmelands faciliteter.

Det er administrationens vurdering, at prisstigninger kan begrænses helt eller delvis i 2-3 år på de ordinære billettyper, alternativt mindre takststigninger end budgetterne fremskrives med.

Anlægsudgifterne forbundet med realiseringen af projektet er estimeret til 6,4 mio. kr. og indeholder etableringen af et årstidsbassin til helårsbrug, fællessauna, terrasseområde og udendørs koldtvandsbrusere.

Anlægsudgifterne søges finansieret ved indarbejdelsen af en negativ pulje på 6,4 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalget område, under Centeret for Ejendomme og Teknisk service eksisterende driftsramme. Udligningen af den negative pulje skal ske over en årrække indenfor Teknik og Miljøudvalgets eksisterende driftsramme.

Realiseringen af projektet vil medføre en øget indtægt, som skal sikre tilbagebetaling af anlægssummen. Hastigheden på tilbagebetalingen vil afhænge taksten og antal brugere. Taksterne bliver forelagt til godkendelse i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2026. Administrationen forventer en tilbagebetalingstid på maksimalt 10 år.

De forventede merindtægter skal være med til at imødekomme den udfordring der er på indtægterne, da indtægtsbudgettet stiger, men ikke taksterne. I 2025 skal der skabes omsætning for 233 t.kr. mere i forhold til 2024 grundet fremskrivninger, hvilket er en tilbageværende udfordring, som er svær at imødekomme med de nuværende faciliteter.

Herudover vil evt. merindtægter kunne bidrage til nedbringelsen af den negative anlægspulje.

Da brugen af ekstern rådgiver forventes at overstige den politisk godkendte grænse på 0,15 mio. kr. søges der om godkendelse af brug af ekstern rådgiver.

Den samlede CO2-påvirkning af projektet forventes at blive neutral.

Kommunalbestyrelsen

Revisionen omfatter, hvilke nye handlinger, der skal igangsættes i forlængelse af den gældende strategi. Kommunalbestyrelsen skal beslutte om ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2023. Nye handlinger 2025-2036’ kan godkendes. (Vedlagt som bilag 1. (Bilag 1. ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2023. Nye handlinger 2025-2036’).

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler:

• At godkende fremlagte revisionsforslag ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’.

Beslutning om revision

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 9. november 2023 at gennemføre en mindre revision af strategien for Natur og Friluftsliv med fokus på handlingerne. Beskrivelserne er stadig aktuelle og mange af de medtagne handlinger er fortsat relevante. Revisionen skal være i tråd med og understøtte:

• Kommunens Udviklingsstrategi
• Udviklingsplanen for Geopark Det Sydfynske Øhav
• Udviklingsplan for Fyns Turisme

Derudover skal revisionen indarbejde ny viden fra undersøgelsen af kommunens biodiversitet (udført af det rådgivende firma WSP i 2022) og relevante elementer fra Klimahandleplanen.

Strategien for Natur og Friluftsliv

Formålet med strategien for Natur og Friluftsliv er at samle og sætte retning for naturindsatserne i Svendborg Kommune.

Den første plan for Svendborg Kommunes Natur og Friluftsliv blev vedtaget i 2013. I 2018 blev ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030’ vedtaget. Derudover er naturområdet fremhævet som en bærende styrkeposition i Svendborg Kommunes udviklingsstrategi 2023 – 2035.

Strategien indeholder et baggrundsafsnit med beskrivelser af naturgrundlaget og naturens samfundsværdier. Herefter følger syv indsatsområder med redegørelser, målsætninger og handlinger for naturen og friluftslivet i Svendborg Kommune. Strategien omhandler både handlinger på private arealer og på kommunens egne arealer.

Indsatsområderne i strategien er:

1. Naturpleje
2. Biodiversitet og sammenhængende natur
3. Skove
4. Blå natur
5. Bynatur
6. Friluftsliv
7. Formidling

Friluftsliv er forstået som aktiviteter, der foregår i naturen, og hvor naturkvaliteten har betydning for oplevelsen.

Handlingerne er delt op i henholdsvis handlinger, som er sat i gang og nye handlinger. Nogle handlinger kan gennemføres umiddelbart, mens andre har en længere tidsramme og modningstid. Realisering af handlingerne er baseret på frivillige aftaler med lodsejerne.

Gennemførte handlinger foretaget i den forudgående planperiode er listet op til sidst i strategien.

Grøn Trepart

’Planlægning og realisering af projekter affødt af Grøn Trepart’ er medtaget som én ny handling. De konkrete arealomlægningsplaner udarbejdes af de lokale grønne treparter bestående af repræsentanter fra oplands-kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer samt Naturstyrelsen. Arealomlægningsplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner inden for det pågældende opland. Planlægningen sker i den nationale digitale platform MARS og gennemførelsen vil ske efter nationale prioriteringer.

Inddragelse af Det Grønne Råd

Det Grønne Råd har været inddraget i revisionsprocessen gennem to workshops, hvor rådet kom med anbefalinger til nye handlinger.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 16. januar 2025

Teknik- og Miljøudvalget godkendte revisionsforslag og sendte det i offentlig høring i fire uger. Samtidig blev forslaget sendt til Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget for deres eventuelle bemærkninger.

Bemærkninger fra Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget

De tre udvalg tog alle revisionsforslaget til efterretning. Kultur- og Fritidsudvalget gjorde opmærksom på, at der skal sikres øget tilgængelighed i forhold til handicappede indskrevet i strategi og handlinger.

Offentlig høring

Der er ikke indkommet høringssvar. Geoparken har som samarbejdspart haft enkelte bemærkninger, som vedrører deres rolle i arbejdet.

Ændringer i forhold til forslaget

Under Friluftsliv, Nye handlinger på private arealer medtages: ’*Sikre øget tilgængelighed for handicappede til natur og friluftsliv på udvalgte steder’ (stjernen markerer prioriterede handlinger).

Under Formidling, Nye handlinger medtages: ’*Udvikle formidling om handicapvenlige faciliter i naturen i samarbejde med handicaporganisationer.’

Da revisionen kun omfatter handlinger, medtages ikke nyt strategisk afsnit om øget tilgængelig i forhold til handicappede. I forordet er tilgængelighed for alle nævnt.

Geoparken er skrevet ud af handlingerne, der hvor de har ønsket det og handling om Geopark-appen er præciseret. Handling omkring udvikling af Natur- og Miljøskolen under Formidling, nye handlinger ændres til: Undersøge mulighederne for at udvikle Svendborg Natur- og Miljøskole både fysisk og kompetencemæssigt.

I forlængelse af arbejdet med potentialeplaner for Geoparkens udvikling tilføjes en ny handling under Friluftsliv, Nye handlinger på private arealer: ’Undersøge mulighederne for at skabe stiforbindelse på langs af den sydfynske højderyg’.

Revisionen af selve strategien har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, men gennemførelsen af nogle af handlingerne kan have afledte konsekvenser.

Strategien har i sig selv ingen indvirkning på CO2-udledningen. Gennemførelse af nogle af handlingerne vil have en positiv effekt.

Naturbeskyttelsesloven

Kommunalbestyrelsen

Beslutning om, at forslag til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 8 uger.

Tillægget har til formål at stille funktionelle krav til den nye hovedpumpestation på Svendborg Havn, give Svendborg Spildevand A/S mulighed for at lave supplerende tiltag ved klimatilpasning af deres ledningsnet og tilvejebringe det formelle grundlag for kloakering af husspildevand og håndtering af tag- og overfladevand for områder i Skårup og Vejstrup.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Forslaget til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 8 uger.

Svendborg Spildevand A/S har opført en ny hovedpumpestation på Svendborg Havn, som pumper spildevand ud til Egsmade renseanlæg. Ca. 70 % af den samlede mængde spildevand i Svendborg Kommune forventes at skulle forbi pumpestationen hvert år. Administrationen vurderer, at ændringer i kapaciteten af hovedpumpestationen enten vil kræve større ændringer af spildevandsplanen eller ændringer af eksisterende udledningstilladelser.

Der stilles krav om at hovedpumpestationen som minimum kan håndtere 6.000.000 m3 spildevand om året, samt har en spidsbelastningskapacitet på 610 l/s.

Andre ændringer i forslaget til tillæg 5 indebærer at give Svendborg Spildevand A/S mulighed for at lave supplerende tiltag når de klimatilpasser deres ledningsnet. De supplerende tiltag må højst udgøre 5 % af de samlede anlægsomkostninger og kan f.eks. være forhøjelse af en kantsten, så vandet ikke løber af vejen ind i et hus.

I Vejstrup ved Brudagervej, er der udarbejdet en ny lokalplan (nr. 684), hvor der skal opføres nye boliger. For at imødekomme dette bliver området udlagt som separatkloakeret. Normalt ville området blive udlagt til spildevandskloakeret, men grundet højtstående grundvand og en teknisk svær og dyr løsning for at udlede regnvandet til Vejstrup Å. Da der ikke er andre mulige løsninger, vurderer administrationen at området gerne må lede til regnvandskloakken i Egemosevej. Grundet manglende kapacitet må der dog ikke ledes mere end 2 l/s til regnvandskloakken.

I Skårup ved Sydfyns Fri Fag- og Efterskole, er der forslag for en ny lokalplan for området, hvor der skal opføres nye boliger og nye faciliteter i forbindelse med skolen. En del af området overgår fra landzone til byzone. For at følge den foreslåede lokalplan, vil områderne der overgår fra landzone til byzone blive udlagt til spildevandskloakeret i spildevandsplanen. Resten af området forbliver uændret i spildevandsplanen.

En nærmere beskrivelse af emnerne kan findes i bilag 1 (Bilag 1. Forslag til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 2 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Miljøscreening af tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031) og bilag 3 (Bilag 3. Kortudsnit til tillæg 5 til spildevandsplan 2020-2031). Der er ikke nogen redaktionelle opdateringer til tillæg 5.

Tillægget offentliggøres i 8 uger.

Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Miljøbeskyttelsesloven nr. 1093 af 11. oktober 2024. 

Spildevandsbekendtgørelsen 1532 af 27. maj 2024.

Kommunalbestyrelsen

Fra 2025 styrkes tilsynet med virksomheders affaldshåndtering for at fremme cirkulær økonomi og reducere CO2-udledningen. De nye regler skyldes ny lovgivning, der indfører administrative og fysiske affaldstilsyn, der baseres på risikovurdering og stikprøvekontrol og omfatter alle virksomhedstyper, fx kontorer og byggerier/nedrivninger. Tilsynene finansieres gennem et gebyr, der dækker omkostningerne ved det øgede kontrolarbejde.

Gebyret, som er brugerbetalt, skal være vedtaget den 1. januar 2025, for at kommunen kan igangsætte fysiske tilsyn.

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at:

• Affaldsgebyret for 2025 på 866,28 kr. godkendes.

Svendborg Kommunes vedtagne taktsoversigt 2025 tilpasses det nye affaldsgebyr.

Baggrund 

Fra den 1. januar 2025 træder ny lovgivning i kraft, der skal styrke tilsynet med virksomheders affaldshåndtering og -sortering.

Alle virksomheder i Danmark har pligt til at sortere deres affald og sikre, at affald, der egner sig til materialenyttiggørelse, ikke sendes til forbrænding. Alligevel forbrændes næsten en tredjedel af alt dansk affald, hvilket medfører udledning af massive mængder CO2. Derfor har Folketinget besluttet at styrke tilsynet med virksomhedernes affaldshåndtering fra 2025 med en strømlinet praksis på tværs af landet.

De nye tilsynsregler er et led i "Strategi for Cirkulær Økonomi" og "Klimaplanen for en grøn affaldssektor". Lovgivningen har til formål at øge materialenyttiggørelsen og reducere mængden af affald, der sendes til forbrænding, hvilket skal bidrage til en reduktion i CO2-udledningen. Det styrkede tilsyn har derudover til formål at fremme lige konkurrencevilkår for virksomheder på tværs af kommunegrænser samt at sikre en højere regelefterlevelse i øvrigt.

Det styrkede affaldstilsyn skal sikre:

• At alle virksomheder - både affaldsproducenter, indsamlingsvirksomheder og modtageanlæg - overholder reglerne om affaldshåndtering og -sortering.
• At affald, der egner sig til materialenyttiggørelse, ikke bliver sendt til forbrænding.
• At der er en reel høj materialenyttiggørelse.
• At der er lige konkurrencevilkår på affaldsområdet.

To nye typer affaldstilsyn - og et eksisterende miljøtilsyn

Fra 2025 bliver tilsynet med affaldssortering og -håndtering styrket med to nye lovpligtige tilsyn: et administrativt affaldstilsyn og et fysisk affaldstilsyn.

Det er Miljøstyrelsen, som skal udføre de administrative tilsyn og på baggrund af de administrative tilsyn udpeges et mindre antal virksomheder til fysiske tilsyn. Det er kommunen, som skal udføre de fysiske tilsyn. 

Det eksisterende miljøtilsyn har særligt fokus på forurenende virksomheder, som eksempelvis emissioner til luft og jord, lugt og støj til omgivelserne. Affaldstilsynet bliver rettet mod alle typer virksomheder, og har fokus på, hvordan virksomhederne håndterer deres affald, og om der er muligheder for større udsortering.

De fleste affaldstilsyn bliver risikobaseret på baggrund af data fra det fælles affaldsdatasystem (ADS), data i CVR-registreret og/eller branchespecifikke data. Med afsæt i en risikomodel bliver virksomheder sammenlignet ved hjælp af en række indikatorer og rangeret, så virksomheder med høj risiko vil blive udvalgt ofte, mens dem med lav risiko sjældnere vil blive udvalgt til affaldstilsyn.

Der bliver dog også foretaget stikprøvekontrol og udført en række tematiserede tilsyn.

Styrkelsen betyder både flere tilsyn på landsplan, og at nye typer virksomheder bliver omfattet af tilsyn, bl.a. kontorer, detailbutikker, hoteller og restaurationer. 

For at lette besværet for virksomhederne, har Svendborg Kommune altid lavet affaldstilsyn sammen med miljøtilsynet, og dette vil fortsætte. De nye virksomhedstyper som udelukkende får et affaldstilsyn, vil blive puljet sammen enten baseret på brancher eller geografi for at opnå størst mulig synergi.

Information om gebyret

I forbindelse med det styrkede affaldstilsyn har administrationen beregnet et gebyr, der skal dække de forventede omkostninger til tilsynet. Gebyret skal dække 100 % af udgifterne i forbindelse med det samlede affaldstilsyn, herunder bl.a. omkostninger til personale, ledelse, økonomistyring, HR-funktioner, husleje, IT-udgifter, drift af biler, transport mv.

Det beregnes på baggrund af en gennemsnitlig administrationsudgift for miljømedarbejdere og ledelse, inklusiv øvrige driftsudgifter på området. Denne model sikrer, at gebyret afspejler de reelle omkostninger forbundet med at opretholde affaldstilsynet se bilag 1 (Bilag 1. Beregning af gebyr for styrket affaldstilsyn).

Affaldsgebyr for Svendborg Kommune er beregnet til 866,28 kr./time.

Andre kommuner ligger mellem 621 kr./time – 877 kr./time.

Timeprisen for et affaldstilsyn er højere end for miljøtilsyn, da miljøtilsyn afregnes med en statstakst, og der kan kun opkræves takst for tiden på virksomheden. Affaldstilsynet må yderligere opkræve for brevskrivning og kørsel.

Affaldstilsynsarbejdet er 100 % brugerbetalt, derfor pålægges virksomhederne en ekstra udgift ved tilsyn.

Virksomheder, som også tidligere har fået miljøtilsyn vil opleve at regningen er delt op i både miljøtilsyn og affaldstilsyn. Virksomheder, som ikke tidligere har fået tilsyn, vil opleve at få en udgift, som de ikke tidligere har kendt.

Der pålægges administrationen 48 ekstra tilsyn om året, dette vil forårsage et ekstra ressourcetræk på nuværende medarbejdere.

Det forventes, at der vil være en marginal øget indtægt for affaldstilsyn, som udføres som en del af et miljøtilsyn.

Det forventes at der skal bruges 3-4 timer pr. ny type virksomhed, der skal udføres et affaldstilsyn på. Hvilket betyder en øget indtægt på 48*(3-4 timer) á 866,28 kr. = 124.744,32-166.325,76 kr.

Fastsættelse af gebyr for styrket affaldstilsyn har ingen konsekvens.

Styrket affaldstilsyn forventes at øge materialenyttiggørelsen og reducere mængden af affald, der sendes til forbrænding, hvilket vil bidrage til en reduktion i CO2-udledning, og medvirke til opfyldelse af målsætningerne i klimahandleplanen.

Bekendtgørelse om affaldstilsyn, nr. 1221 af 22/11/2024

Teknik- og Miljøudvalget

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 16. januar 2025 bad udvalget administrationen om at beskrive forslag til at indføre spredningsreducerende tiltag for eksisterende baner og konsekvenserne heraf.

Orienteringen belyser hvilken udgift at indførelse af spredningsreducerende tiltag på eksisterende kunstgræsbaner med gummigranulat, kommer til at pålægge ejeren. Svendborg Kommune ejer en bane og foreninger ejer fire baner.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 16. januar 2025 bad udvalget administrationen om at beskrive forslag til at indføre spredningsreducerende tiltag for eksisterende baner og konsekvenserne heraf.

Der er 5 gummigranulatbaner på kommunale arealer

I tabellen herover fremgår det, at Svendborg Kommune har den daglige drift på banerne 1 – 4.

Banerne 1, 2, 3, 5 ejes af en forening og derfor vil udgifter til spredningsreducerende tiltag være foreningernes ansvar at afholde.

Spredningsreducerende tiltag

1. Granulatværn – Opsætning af granulatværn, af træ eller plast, forhindrer granulatspredning fra selve banen ud på overgangszonen. Overgangszonen kan være med fliser eller stenmel.
2. Ind- og udgange – Opsætning af granulatriste ved alle ind- og udgange således at granulaten forbliver i overgangszonen. Granulaten kan opsamles, rengøres og tilbageføres til selve banen.
3. Skobørstestationer – Opsætning af brugervenlige skobørstestationer ved ind- og udgange, så granulatet forbliver i overgangszonen samt skiltning om korrekt brug af anlægget.
4. Bold-hente-huller – Der er fliser og riste ved de små bold-hente-huller i hegnet.
5. Sne og vinterdrift – Snedeponi må kun ske inden for granulatværnet.
6. Opbevar ekstra granulat sikkert – Ekstra granulat skal opbevares inden for granulatværnet. Alternativt kan det opbevares i depotrum, hvor der ikke kan ske spredning. Poser med ekstra granulat skal være intakte, så poserne kan flyttes mellem bane og opbevaringsrum.

Overgangszonen er et areal uden for granulatværnet hvor det er muligt at opsamle granulat og tilbageføre det til banen, denne zone skulle kun være nødvendig i områder hvor spillere mv. kan komme ud fra banen og afgive granulat til omgivelserne. Overgangszonen skal være af en størrelse så der ikke kommer granulat ud over denne.

Den mest ideelle bane, i forhold til at forhindre spredning af granulat, er udført med høje hegn, så spillere tvinges til at bruge ind- og udgange, der er opsat en sluse ved ind- og udgange, som evt. er overdækket, slusen er indrettet med bænke, så det er muligt at skifte fra almindelige sko til fodboldstøvler, der er flisebelægning med riste og en skobørste. De små bold-hente-huller har fliser og riste.

Udgifterne for hver bane afhænger af hvilken størrelse de har. I tabellen herover kan størrelserne ses og på bilag 1 (Bilag 1. Notat om tilsyn med kunstgræsbaner med granulatindfyld foråret 2019) ses eksempler på, hvordan det ser ud ved banerne.

Prisen for at lave spredningsreducerende tiltag er derfor forskellig fra bane til bane.

Enkelte baner kan have en alder og kvalitet der betyder at foreningerne ikke ønsker at videreføre banen pga. denne ekstra udgift.

Priseksempler

Administrationen har været i kontakt med 2 firmaer, som producerer udstyr og der er kommet disse svar:

Granulatbander/værn: 245 - 400 kr. pr meter.

Sluse med fliser og riste: 65.000 – 75.000 kr. prisen afhænger af størrelsen. Der skal etableres lige så mange sluser, som der er naturlige ind- og udgange.

Derudover kan der komme udgifter til ændring af underlaget i overgangszonen til fliser eller stenmel, og etablering af højere hegn med bold-huller med fliser og riste.

Administrationsgrundlag i brug

Administrationen har modtaget en ansøgning om etablering af en kunstgræsbane med gummigranulat fra en privat skole. Der er i ansøgningen allerede indarbejdet spredningsreducerende tiltag.

Disse 5 baner ligger på kommunale arealer, men kun bane 4 ejes af Svendborg Kommune.

Foreninger, som ejer banerne, skal afholde udgifter til anlæg af spredningsreducerende tiltag. Der kan være kommunale puljer foreningerne kan søge til disse tiltag.

For bane 1-3 vil det være ca. 150.000 kr. til granulatværn.

For bane 5 vil det være ca. 40.000 kr. for granulatværn.

Bane 4 på Nymarkskolen har allerede granulatværn og fliser i overgangszonen.

Etablering af sluser afhænger af om foreningen ønsker 1, 2 eller 3 sluser af 65.000-75.000 kr. stykket ved deres bane.

Der vil være en CO2 påvirkning ved at producere og opstille spredningsreducerende tiltag.

Miljøbeskyttelsesloven

Teknik- og Miljøudvalget.

Organisationen Balance Danmark har sendt en forespørgsel til medlemskommuner i organisationen, om de vil underskrive en allianceerklæring vedrørende et nyt kommunalt udviklingsbidrag på vedvarende energi.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om Svendborg Kommune vil underskrive allianceerklæringen og bakke op om forslaget.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales at:

• A: Underskrive allianceerklæringen fra Balance Danmark vedrørende nyt kommunalt udviklingsbidrag på vedvarende energi.

Eller

• B: Undlade at underskrive allianceerklæringen fra Balance Danmark.

Organisationen Balance Danmark har sendt en forespørgsel på en allianceerklæring vedrørende et nyt kommunalt udviklingsbidrag på vedvarende energi.

Svendborg Kommune er i dag medlemskommune i organisationen.

Forslaget til et kommunalt udviklingsbidrag kan ses af bilag 1. (Bilag 1. Balance Danmark, Forslag til nyt kommunalt udviklingsbidrag).

I forslaget lægges op til en model, hvor lokale gevinster skal skabe større kapacitet og nye incitamenter til at understøtte udrulningen af VE på land. Kommuner som bidrager til samfundets grønne omstilling og indfrielse af de nationale klimamål, tilgodeses med et årligt udviklingsbidrag, på basis af den lokale VE-produktion.

I forslaget lægges der op til at kommunerne får et bidrag på 4 øre pr. kWh vedvarende strøm fra vind og sol, som der årligt produceres i kommunen. Forslaget er inspireret af en norsk model. 

Bidragsmodellen vil være gældende for både nye og eksisterende VE-anlæg. I forslaget lægges op til at udviklingsbidraget finansieres via elafgiften, hvor der sker en udbetaling fra stat til kommunerne.

Forslaget skal ses som et oplæg i forhold til den foreslåede bonusordning i regeringens landdistriktsudspil. Her er der lagt op til en omfordeling af 200 mio. kr. årligt fra bloktilskuddet til de kommuner, som bidrager mest med udbygning af VE-anlæg.

Jævnfør Energinet havde Svendborg Kommune i februar 2025 en landvindkapacitet på ca. 34 MW og en solcellekapacitet på ca. 50 MW.

Landsgennemsnittet for alle kommuner ud fra samme opgørelse fra Energinet er ca. 49 MW landvind og ca. 42 MW solcellekapacitet.

Den højeste landvindkapacitet ses i Ringkøbing-Skjern Kommune med ca. 516 MW landvind og den højeste solcellekapacitet ses i Aabenraa Kommune med ca. 355 MW.

Underskrivelse af allianceerklæringen vurderes ikke at have økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser, da der er tale om et politisk udspil og ikke et endeligt forslag til beslutning.

Ud fra Energinets oplysninger producerede Svendborg Kommune ca. 110 mio. kWh i 2023 fra vindmøller og solceller. Hvis forslaget fra Balance Danmark bliver implementeret, vil det betyde et årligt bidrag på ca. 4,4 mio. kr. til Svendborg Kommune. Beløbets størrelse vil variere ift. den årlige elproduktion og ift. hvor meget yderligere vedvarende energi, som der opstilles i Svendborg Kommune.

Underskrivelse af allianceerklæringen vurderes ikke at have CO2-mæssige konsekvenser.

Yderligere opstilling af vedvarende energianlæg som vindmøller og solceller vil bidrage til lavere CO2-udledning fra elproduktionen.

Økonomiudvalget.

Orientering om Folkeskolens kvalitetsprogram og mulige konsekvenser for elevtransport i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Folkeskolens kvalitetsprogram, som træder i kraft fra skoleåret 2025/2026, medfører kortere skoledage for de yngste klassetrin. Hvis skolerne ændrer deres ringetider som følge heraf, kan det påvirke sammenhængen mellem skoletider og de nuværende busafgange.

Administrationen har gennemført en undersøgelse blandt skolerne i Svendborg Kommune for at afdække behovet for justeringer i elevtransporten. Kun én skole har udtrykt ønske om at forkorte skoledagen for de mindste klasser.

Administrationen analyserer derfor, om elevtransporten kan tilpasses inden for den nuværende køreplan ved at justere eksisterende busafgange.

Da efterspørgslen efter ændringer på nuværende tidspunkt er begrænset, vil eventuelle justeringer kunne håndteres indenfor den eksisterende driftsramme til busdrift.

Da transportomfanget ikke forventes at ændre sig væsentligt, vurderes sagen ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Folkeskoleloven og bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i august 2022, at godkende rapporten for udrulning af offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur på udpegede lokaliteter i Svendborg Kommune.

I forbindelse med det senest afholdte udbud har ladeoperatøren tilbudt opsætning af flere ladestandere, hvilket der arbejdes videre med på to lokaliteter i udbuddet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om opsætning af supplerende ladestandere tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 18. august 2022, at godkende rapporten for udrulning af offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur på 36 lokaliteter i Svendborg Kommune.

På den baggrund har administrationen afholdt offentlige udbud. Udbuddet har bestået af tre etaper for udrulningen, hvor private ladeoperatører har kunne byde ind på opsætning og drift af ladestandere på offentlige parkeringspladser, samt kommunale parkeringspladser ved offentlige bygninger. Vedlagt som bilag 1 er et kort over placering af ladestanderne i forbindelse med de tre etaper (Bilag 1. Kort med placering af ladestandere).

Som en del af udbuddet, har ladeoperatørene haft mulighed for at tilbyde opsætning af flere ladestandere end udbudt, hvilket er tilbudt på flere lokaliteter i forbindelse med udbud af tredje etape.

Der er givet mulighed for opsætning af to ladestandere i stedet for én på følgende lokationer:

-          Kullinggade i Svendborg: Offentlige parkeringsplads med ca. 51 pladser, hvoraf fire parkeringspladser vil blive til elbiler.

-          Mads Hansensvej i Vester Skerninge: Offentlig parkeringsplads med ca. 75 pladser, hvoraf to pladser i dag er til elbiler. Fremadrettet vil seks parkeringspladser blive til elbiler.

Ladeoperatøren har tilbudt fire ladestandere svarende til otte parkeringspladser til elbiler på Kullinggade. Men på baggrund af data fra Danmarks Statistik, fakta for antallet af elbiler i kommunerne fra Skatteministeriet dec. 2024, størrelsen på parkeringspladsen, samt at private også opsætter offentlige ladestandere, har administrationen vurderet, at der for nuværende ikke bør opsættes mere end to ladestandere på parkeringspladsen i Kullinggade.

Som en del af den politiske godkendelse for udrulning af ladeinfrastruktur i 2022, blev det også besluttet, at der i 2025 foretages en ny monitorering af behovet for ladeinfrastruktur i kommunen. Denne opgave pågår efter opsætning af ladestandere fra etape 3.

Udgifterne til opsætning og drift af ladestanderne afholdes af de private ladeoperatører. Hertil kommer mindre udgifter til f.eks. skiltning og afmærkning, som finansieres via de eksisterende rammer for CO2-reduktionshandleplanen 2021-2030.

De offentligt tilgængelige ladestandere kan anvendes af alle elbiler, og vil derved understøtte at handlende og besøgende har mulighed for at oplade deres elbil.

Opsætning af offentlige tilgængelige ladestandere vil ikke i sig selv medføre en CO2-besparelse, men vil være understøttende for udbredelsen af flere private el-biler.

Klima- og Energipolitikken (CO2-reduktionshandleplanen)

AFI-loven (Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport)

Ladestanderbekendtgørelsen

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget har på mødet d. 16. januar 2025 besluttet, at udvalget løbende skal orienteres om arbejdet i den Lokale Trepart for Det Sydfynske Øhav. Der er derfor udarbejdet et fast orienteringspunkt til udvalgets dagsorden, der på dagen suppleres med et oplæg ved hjælp af PowerPoints, der publiceres på udvalgets referat efter mødet. Formålet er at gøre orienteringen så aktuel som muligt.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at:

• Udvalget tager orienteringen til efterretning

Aftale om et grønt Danmark blev besluttet i juni 2024 af regeringen m.fl. med det formål at igangsætte en omlægning af Danmarks areal, hvor man skaber mere natur, sikrer et godt vandmiljø og fortsat bibeholder gode vilkår for landbruget.

Kommunalbestyrelsen har udpeget Jesper Kiel (liste Ø) og Kristine Andersen (liste A) (suppleant) til Svendborg Kommunes repræsentanter i den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.

De lokale omlægningsplaner skal udarbejdes i 2025 med en klar deadline ultimo 2025. Det skal være en fuldt dækkende og dynamisk plan, som opfylder hele indsatsbehovet. Det betyder, at de lokale treparter på landsplan skal sørge for, at der bliver udtaget mindst 390.000 hektar landbrugsjord. Arealer, der ikke længere skal dyrkes intensivt men, hvor der i stedet bliver rejst skov eller etableret vådområder og natur.

Svendborg Kommune er formands- og sekretariatskommune for den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.

De lokale treparters rolle er koordinerende. De respektive kommunalbestyrelser er ansvarlige for implementering og politisk vedtagelse af udtagningsplanerne. I Svendborg Kommune er Det Grønne Råd følgegruppe for projektet.

Orienteringen har ingen konsekvenser

Orienteringen har ingen konsekvenser

Teknik- og Miljøudvalget

På baggrund af kommunalbestyrelsens behandling af risikobaseret dimensionering den 29. november 2024 har Beredskab Fyn udarbejdet et notat, der redegør for deres plan og behov for vandforsyning til brandslukning, herunder brandhanenettet. Administrationen har udarbejdet et supplerende notat om brandhanerne i Svendborg Kommune.

På den baggrund orienteres Teknik- og Miljøudvalget om de centrale elementer i notaterne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At orienteringen om vandforsyningsstrukturen til brandslukning, samt udfordringerne med det nuværende brandhanenet i Svendborg Kommune tages til efterretning.

Moderne vandforsyningsstruktur og nutidens udfordringer med brandhanenettet

Beredskab Fyns vandbehov til brandslukning er både baseret på brandhanenettet og på brandkøretøjer med forhåndsfyldte vandtanke, åbne vandforråd og andre faste installationer.

Udviklingen af moderne brandslukningsteknologi og -taktik har overflødiggjort den nuværende dimensionering af brandhanenettet, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Vandforsyning til brandslukning i Svendborg Kommune), fordi der er flere brandhaner end nødvendigt.

Det nuværende brandhanenet udgør en økonomisk problemstilling pga. overdimensionering, samt en forureningsrisiko for drikkevandsforsyningerne, som konsekvens af manglende service og vedligehold. Når en brandhane ikke serviceres, eller bruges, sker der ingen udskiftning af vandet i dets system og stikledning, og dette stillestående vand kan være forurenet. Opstår der f.eks. trykfald på en vandforsynings ledningsnet, kan det forurenede vand fra brandhanen blandes med drikkevand og blive fordelt til områdets forbrugere. Fordi brandhaner er kommunal ejendom, er Svendborg Kommune erstatningsansvarlig i forbindelse med materiel- og personskade, der bl.a. kan opstå i forbindelse med forurening fra en brandhane.

Pilotprojekt med Beredskab Fyn

Svendborg Kommune og Beredskab Fyn indledte i 2023 et pilotprojekt for at kortlægge og indsamle data om samtlige brandhaner i Svendborg Kommune. Formålet var at skabe et overblik og beslutningsgrundlag for dimensioneringen af fremtidens brandhanenet, og en fælles datastruktur og governance-model, som skal implementeres i alle fynske kommuner.

I den nuværende og sidste fase af projektet, er Beredskab Fyn i gang med at udpege de strategisk vigtige brandhaner, der skal udgøre fremtidens brandhanenet i Svendborg Kommune.

Kommentarer fra administrationen

Det er administrationens vurdering, at Svendborg Kommunes nuværende vandforsyningsstruktur, med tilhørende brandslukningskapaciteter effektivt understøtter det aktuelle behov til brandslukning. Administrationen vurderer, at den største udfordring ved den nuværende dimensionering af brandhanenettet er det aktuelle antal, der langt overstiger behovet, samt den risiko, som ikke-strategiske og ikke-servicerede brandhaner udgør for Svendborg Kommunes drikkevandsforsyning, se bilag 2 (Bilag 2. Brandhaner i Svendborg Kommune).

Det betyder, at jo hurtigere, at brandhanerne sløjfes, efter de strategisk vigtige er udpeget af Beredskab Fyn, des hurtigere kan Svendborg Kommune minimere risici forbundet til drikkevandsforsyningen og sænke de omkostninger, der relaterer sig til et overdimensioneret og ikke-vedligeholdt brandhanenet.

Hastigheden af sløjfningsarbejdet afhænger af, om der kan bevilliges supplerende midler til arbejdet. Ydermere kan risikoen for forurening af drikkevandsforsyningen reduceres betragteligt, hvis der afsættes penge til årlig service og vedligehold af brandhanerne.

Der er 610 brandhaner i Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt. Administrationen forventer at Beredskab Fyn udpeger 50-100 strategisk vigtige brandhaner i kommunen, der skal udgøre fremtidens brandhanenet. Det betyder, at mellem 500-550 brandhaner forventeligt skal sløjfes.

Der er årligt afsat 559.000 kr. til sløjfning i budgetårene 2026-2029, dvs. en samlet bevilling på 2.236.000 kr., hvilket svarer til sløjfning af omkring 94 brandhaner, jævnfør tabel 1. Sløjfning af de resterende vil koste omkring 11.525.000 kr. (tabel 1). Vælger man at følge nuværende model og afsætter 559.000 årligt til sløjfning, efter den vedtagne årlige bevilling stopper i 2029, vil opgaven være løst omkring 2051.

Tabel 1. Administrationens bud på den fremtidige økonomi til sløjfning af brandhaner. Gennemsnitsprisen er udtryk for et kvalificeret skøn, ligesom det nøjagtige antal af brandhaner der skal sløjfes endnu er uvist.

Dertil er det administrationens forventning, at årlig service og vedligehold vil beløbe sig til 244.000 kroner, hvis det udføres på alle nuværende brandhaner. De årlige omkostninger vil falde i takt med, at brandhaner sløjfes. Baggrunden for ovenstående skøn er, at service og vedligehold koster 400 kr./stk./år. For uddybning henvises til bilag 2 (Bilag 2. Brandhaner i Svendborg Kommune) under afsnittet Økonomi.

Ingen erhvervsmæssige konsekvenser, udover en mulig forøgelse af arbejdsudbuddet, som konsekvens af sløjfnings- og vedligeholdelsesarbejdet.

Ingen CO2-mæssige konsekvenser.

Beredskabslovens § 15.

Sagen er en orientering og kræver ikke afgørelse i udvalget.

Enhedslisten v/Jesper Kiel – Forslag vedr. en handicapvenlig kommune – bedre overblik over toiletter.

Enhedslisten v/Jesper Kiel ønsker følgende forslag behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 10. april 2025:

”En handicapvenlig kommune - bedre overblik over toiletter

Det kan være svært at finde ud af, hvor der er offentlige toiletter, og særligt hvor der er handicaptoiletter, hvis man er på besøg i Svendborg Kommune. Der er flere af de offentlige toiletter, som er af ældre dato og ikke har handicaptoiletter. Derfor er der behov for, at Svendborg Kommune sikrer, at informationer om offentlige toiletter bliver tilgængelige på relevante platforme og kommunens hjemmeside. I dag fremgår det ikke af kommunens hjemmeside, og informationerne er mangelfulde på andre platforme. Derudover bør der arbejdes på, at de vigtigste lokationer har et handicaptoilet, så kommunens borgere og gæster med handicap også har mulighed for at komme på toilettet.

På den baggrund foreslår Enhedslisten, at administrationen:

• Opdaterer informationer om offentlige toiletter og handicaptoiletter på relevante platforme som udinaturen.dk, findtoilet.dk, www.google.dk/maps samt eventuelt andre steder og på kommunens hjemmeside.
• Udarbejder forslag til, hvilke offentlige toiletter, der bør renoveres, og hvor faciliteterne bør forbedres, så der også er handicaptoilet.
• Sender udvalgets beslutning til handicaprådet med henblik på, at de kommer med forslag til, hvor behovet for handicaptoiletter er størst, og om der er andre steder, der bør informeres om faciliteter med handicaptoiletter m.m.

Baggrund: 

Administrationen har oplyst:
Toiletbygninger med Handicaptoiletter

• 1. Tovet.
• 2. Kineserhuset Christiansminde.
• 3. Storeeng Christiansminde.
• 4. Banegården.
• 5. Frederiksøen.
• 6. Rødt Hus Frederiksøen.
• 7. Ventesal Ærøfærgen
• 8. Færgevej/Den runde lystbådehavn
• 9. Rantzausminde havn
• 10. Valdemar Slot
• 11. Vindeby Havn.
• 12. Skårupøre.
• 13. Lundeborg.
• 14. Bøsøre.
• 15. Revsøre.
• 16. Skarø - servicebygningen
• 17. Drejø – servicebygningen og forsamlingshuset ----
• 18. Havneparken (åbner ca. uge 11)
• 19. Skårup Skovmølle (efter ombygning)

• udinaturen.dk/ hjemmeside af Naturstyrelsen og kan også indeholde informationer om fx toiletter i bymæssige områder. 
• findtoilet.dk/ Privat drevet webside og app. Nonprofit
• https://www.google.dk/maps Privat drevet kommerciel markedsledende digitalt kort.”.

Teknik- og Miljøudvalget.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Orientering vedr. Vand og Affald A/S hjemtager dagrenovationsordningen

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. maj 2025:

• Godkendelse af tilbud for elbusser på lokalruterne

• Udkast til indsatser i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
• Plejeplan Syltemade Ådal
• Opstart Spildevandsplan 2026-2038
• Høringssvar vandområdeplaner

• Orientering om reduktion i CO2-udledning fra kantinernes fødevareforbrug

Teknik- og Miljøudvalget.