Teknik- og Miljøudvalget

Under punktets behandling tog udvalget stilling til Jørgen Lundsgaards (liste B) habilitet i forhold til dagsordenens punkt 6. Udvalget vurderede, at han var inhabil og godkendte derefter dagsordenen med bemærkning om, at punkt 6 behandles som næste punkt på dagsordenen (punkt 2).

Det vurderes af administrationen, at det er nødvendigt at styrke varmeplanlægningen i de eksisterende fjernvarmeselskabers gasforsynede nærområder. Der foreslås en ny støttemodel for de eksisterende fjernvarmeselskaber, hvor der også åbnes for brug af påbud efter varmeforsyningsloven, hvis der ikke kan indgås samarbejde med fjernvarmeselskaberne. Den nye støttemodel skal styrke varmeplanlægningen i den reviderede Varmeplan 2030.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

•  At der godkendes den beskrevne støttemodel beskrevet i sagsfremstillingen,

og

• At Administrationen gives tilladelse til at udstede §8 påbud efter varmeforsyningsloven til hhv. Svendborg Fjernvarme, Stenstrup Fjernvarme og Skårup Fjernvarme, hvis der ikke efterleves de beskrevne kriterier i sagsfremstillingen.

Det vurderes at være nødvendigt at styrke varmeplanlægningen i de eksisterende fjernvarmeselskabers nærområder, hvis Svendborg Kommunes målsætninger i klimahandleplanen, om at udfase 65% af gasfyrene og 90% af oliefyrene i 2030 ift. 2019, skal opfyldes.

Svendborg Kommune har ikke i tilstrækkelig grad adgang til helhedsorienterede, aktuelle og relevante analyser i de eksisterende fjernvarmeselskabers gasforsynede nærområder.

Der vil være behov for disse analyser for, at Svendborg Kommune kan revidere Varmeplan 2030 ud fra nogle retvisende oplysninger, og på det grundlag foretage langsigtede planlægningshensyn. Dette omfatter for eksempel revisioner af lokalplaner og udviklingsplaner, så de muliggør etablering af nye fjernvarmeanlæg så som store varmepumper, akkumuleringstanke mv.

Svendborg Kommune foreslår en støttemodel, hvor Svendborg Kommune finansierer 50% af omkostningerne forbundet med dette analysearbejde i hhv. Svendborg Fjernvarmes, Stenstrup Fjernvarmes og Skårup Fjernvarmes gasforsynede nærområder. Der lægges et loft på den kommunale støtte på 150.000 kr. til Svendborg Fjernvarme, 50.000 kr. til Skårup Fjernvarme og 50.000 kr. til Stenstrup Fjernvarme. Hvis de enkelte analyseprojekters omkostninger overstiger støtteloftet, vil øvrige omkostninger forbundet med færdiggørelse af analyserne tilfalde fjernvarmeselskaberne. Støttemodellen er bl.a. inspireret af Favrskov Kommunes støttemodel i deres varmeplan.

Der tages udgangspunkt i følgende analyseområder, som kan ses af bilag 1-3 (Bilag 1. Analyseområde, Svendborg Fjernvarme) (Bilag 2. Analyseområde, Skårup Fjernvarme) (Bilag 3. Analyseområde, Stenstrup Fjernvarme). 

Analyserne skal som udgangspunkt belyse følgende:

Brugerøkonomi, selskabsøkonomi, samfundsøkonomi, CO2- og emissionsberegning, dimensionering af ledningsnet, arealbehov, forventede kølemidler, dimensioner på produktionsanlæg, effektniveauer, muligheder for nettilslutning, rationel zoneopdeling og klassificering af varmebehov i de potentielle udvidelsesområder. Mængden og dybden af oplysningerne tilpasses tidlige screeningsresultater for at begrænse de samlede omkostninger til analyseprojekterne.

Analyseresultaterne vil blive offentligt tilgængelige som en del af den reviderede varmeplan 2030.

Støtten til varmeanalyserne er betinget af, at de enkelte respektive fjernvarmeselskaber indgår en aftale med Svendborg Kommune om analyseprojekterne inden udgangen af marts 2024. Der sættes også en frist for levering af centrale analyseresultater inden udgangen af juni 2024, således oplysningerne kan indgå i den reviderede Varmeplan 2030. I behandling af tidsfristen for analyseresultaterne tages højde for eksterne forhold som eksempelvis forsinkede samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen.  

Hvis fjernvarmeselskaberne ikke frivilligt indgår i dette analysesamarbejde eller der ikke leveres centrale analyseresultater inden de fastsatte frister, vil der som udgangspunkt blive udstedt påbud om udarbejdelse af projektforslag. Disse projektforslag skal belyse mulighederne for udvidelsen af fjernvarmen i de eksisterende fjernvarmeselskabers gasforsynede nærområder senest i 2024. Hvis der udstedes et påbud, vil der ikke blive udbetalt støtte. Omkostningerne forbundet til udarbejdelse af projektforslag vil tilfalde fjernvarmeselskaberne. Støttemidlerne vil her i stedet gå til juridisk bistand i forbindelse med påbud og kvalitetssikring af de indsendte projektforslag.

Der vurderes at være hjemmel i varmeforsyningsloven til at give påbud om udarbejdelse af projektforslag til eksisterende fjernvarmeselskaber. Det vurderes i praksis at være meget vanskeligt, at give påbud om gennemførsel af projektforslag, da de forbrugerejede fjernvarmeselskaber her kan bede Svendborg Kommune om at overtage ejerskabet af varmeprojekterne. Næstved Kommune har behandlet lignende sag, hvor der kan ses en juridisk redegørelse for brug af påbud i varmeforsyningsloven jævnfør bilag 4 (Bilag 4. Næstved Kommune, Horten Notat om §8 påbud).

Selvom det i praksis vil være vanskeligt at give påbud om gennemførsel af et projektforslag, så vil et påbud om udarbejdelse af projektforslag fortsat give værdi for varmeplanlægningen. Et udarbejdet projektforslag belyser hvilke områder, hvor der er mest potentiale for fjernvarmeforsyning og hvad dette vil kræve af nye produktionsanlæg. Fjernvarmeselskabet vil også her offentligt skulle forholde sig til spørgsmål fra eksisterende andelshavere og potentielle nye forbrugere om hvorfor det ikke realiserer projekter, hvor der er positiv brugerøkonomi, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi. I områder, hvor projektforslaget viser, at der ikke er potentiale for fjernvarmeforsyning, kan Svendborg Kommune give mere klar besked og understøtte transitionen over til andre grønne alternativer som individuelle varmepumper eller andre fælles varmeløsninger som eksempelvis termonet (fælles jordvarmeanlæg) eller mindre fælles luft/vand varmepumper.

Svendborg Kommune vil forventeligt skulle behandle projektforslag, som der er givet påbud om. Hvis der ikke indskrives et vilkår om bortfald af projektgodkendelsen for de indsendte projektforslag, vil fjernvarmeselskabet som udgangspunkt have en forsyningspligt indenfor 5 år fra godkendelsestidspunkt jævnfør projektbekendtgørelsen. Fjernvarmeselskabet kan dog komme ud af denne forsyningspligt ved at indsende et nyt projektforslag, der udlægger området til individuel forsyning og det nye projektforslag viser positiv samfundsøkonomi i forhold til et scenarie med fjernvarmeforsyning. Hvis Svendborg Kommune ikke godkender dette nye projektforslag, vil fjernvarmeselskabet kunne klage til energiklagenævnet, der kan omgøre kommunens afgørelse og frigøre fjernvarmeselskabet fra forsyningspligten.

Svendborg Kommunes omkostningerne til støttemodellen kan være op til 150.000 kr. til Svendborg Fjernvarmes analyseprojekt, 50.000 kr. til Skårup Fjernvarmes analyseprojekt og 50.000 kr. til Stenstrup Fjernvarmes analyseprojekt.

Midlerne til støttemodellen finansieres via restmidler på 50.000 kr. fra lov og cirkulæremidlerne til fremrykket varmeplanlægning og budgetmidler på 200.000 kr. til klimaindsatser i 2024. Der rådes ikke over yderligere tilgængelige midler, der kan tilføjes støttemodellen.

De enkelte fjernvarmeselskaber vil som minimum skulle dække 50% af omkostningerne forbundet med analyseprojekterne. Hvis omkostningerne til analyserne overstiger kommunens støtteloft, vil der være yderligere omkostninger til de respektive fjernvarmeselskaber. Fjernvarmeselskaberne vil kunne indregne omkostninger til analyseprojekterne ved nye potentielle forbrugere. I første omgang vil det dog være eksisterende andelshavere, som bærer omkostningen.

Administrationen har forespurgt på vejledende priser for udførsel af analyseprojekterne.

Rambøll har givet en vejledende pris på 165.000-200.000 kr. for belysning af 7 scenarier ved Stenstrup/Kirkeby. Svendborg Kommunes andel af dette analyseprojekt vil højest være 50.000 kr. hvor Stenstrup Fjernvarme vil have en højere andel af omkostningerne.

Der er ikke indhentet et vejledende tilbud for Skårup/Øster Åby. Dette omkostningsniveau forventes dog at være lavere end opgaven for Stenstrup/Kirkeby, da der blot tages udgangspunkt i 2 scenarier.

Svendborg Fjernvarme har indhentet vejledende pris fra en ekstern rådgiver for belysning af deres relevante analyseprojekt. Her er den samlede omkostning til analyseprojektet vurderet til 300.000-350.000 kr. Svendborg Kommunes andel af omkostningerne til dette analyseprojekt vil højest udgøre 150.000 kr., hvor Svendborg Fjernvarmes andel vil udgøre den øvrige andel.

Analyseprojekterne vil styrke Svendborg Kommunes varmeplanlægning og langsigtede lokalplanlægning, der skal muliggøre udfasning af gas- og oliefyr.

Udfasning af gas- og oliefyr til fordel for nye fjernvarmeanlæg baseret på primært varmepumper og udnyttelse af overskudsvarme forventes at reducere CO2-udledningen. De endelige CO2-konsekvenser vil blive nærmere belyst i analyseprojekterne.

Varmeforsyningsloven, LBK nr. 2068 af 16. november 2021 med efterfølgende lovændringer heraf senest lovændring nr. 745 af 13. juni 2023.

Projektbekendtgørelsen - BEK nr. Nr. 697 af 6. juni 2023

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingens punkt 1 anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen af et samlet udvalg.

Indstillingens punkt 2 anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen af liste A, B og Ø.
 

Liste V kan ikke støtte anbefalingen af indstillingens punkt 2 og fremsætter følgende mindretalsudtalelse:
 

"Venstre kan ikke støtte administrationens forslag om bemyndigelse til at udstede § 8 påbud efter varmeforsyningsloven til hhv. Svendborg Fjernvarme, Stenstrup Fjernvarme og Skårup Fjernvarme, hvis der ikke efterleves de beskrevne kriterier i sagsfremstillingen, idet vi mener at fjernvarmeværkerne selv er meget opmærksomme på, hvornår en analyse vil være rentabel og rettidig i forhold til at kunne levere den bedste og mest bæredygtige varme til deres brugere."

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild.

Administrationen orienterer om en proces for vedtagelse af en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommunes fødevareforbrug med 10% inden 2026. Processen inkluderer en skriftlig høring af brugergrupper for de forskellige kommunale køkkener.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Senior- Social- og Sundhedsudvalget, at:

• Orienteringen vedrørende den kommende skriftlige høring af brugergrupper, som berøres af en beslutning om nedbringelse af CO2-udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener tages til efterretning.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild. En af handlingerne i indsatsen er at drøfte og vedtage konkrete mål i dialog med de kommunale køkkener.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 11. maj 2023, at anmode administrationen om at indhente erfaringer og forslag til mål for klimavenlig mad fra de kommunale køkkener og forelægge dem for udvalget.

Administrationen anbefaler, at en målsætning om en CO2-reduktion på 10% fra kommunale køkkeners fødevareforbrug sendes i høring hos brugergrupper for de forskellige køkkener.

I Klimarådets ”Statusrapport 2023” er en af konklusionerne, at der er brug for en reduktion af klimaftrykket fra forbrug herunder fødevarer. Det fremhæves, at ”særligt danskernes nuværende forbrug af fødevarer er ikke klimamæssigt bæredygtigt, og der er behov for at omstille forbruget heraf i retning af mere klimavenlig kost”. Klimarådet anbefaler regeringen, at offentlige køkkener serverer klimavenlig mad. Rapporten findes på Klimarådets hjemmeside.

Udviklingen i CO2-udledning fra fødevarer

Administrationen har indkøbt et modul til indkøbsanalysesystemet, som kan beregne klimaaftrykket fra alle indkøb inklusive fødevarer. CO2-udledningen fra fødevareforbruget i 2019 til 2022 er analyseret og drøftet med repræsentanter fra forskellige typer kommunale køkkener.

Kød bidrager til næsten halvdelen af CO2-udledningen fra de indkøbte fødevarer.

I 2022 udgjorde CO2-udledningen fra Svendborg Kommunes fødevareforbrug 1.705 ton. Udledningen fra kød udgjorde 712 ton CO2. Heraf udgjorde udledningen fra okse- og lammekød 477 ton CO2, mens udledningen fra svine- og kyllingekød udgjorde 129 ton CO2.

Klimaaftrykket fra lamme- og oksekød er mange gange højere end aftrykket fra plantebaserede fødevarer. Det er illustreret i bilag 1 (Bilag 1. Klimaaftryk fra udvalgte fødevarer i den store klimadatabase).

I praksis vil en målsætning om 10% reduktion i CO2-udledning (171 ton CO2) fra fødevareforbruget betyde, at mængden af kød vil blive reduceret. Det vil ikke nødvendigvis betyde flere måltider uden kød, men snarere at oksekød vil blive erstattet af svine- og kyllingekød. Eksempelvis kan målsætningen nås ved at reducere okse- og lammekødet med ca. 65% og erstatte det med svine- og kyllingekød.

Intern arbejdsgruppe

Administrationen har holdt møder med repræsentanter fra kommunens forskellige typer køkkener. Her blev det drøftet, hvordan et eller flere konkrete mål for klimavenlig mad og mindre madspild kan formuleres. Konklusionerne var blandt andet følgende:

• Det er bedre at fastsætte et mål om CO2-reduktion end kødfrie dage eller brug af flere bælgfrugter. At italesætte kødfrie retter og/eller kødfrie dage kan skabe modstand hos kunderne.
• Der har de senere år været fokus på madspild, men det er opfattelsen, at det stadig er muligt at reducere madspild. Nogle køkkener har tilmeldt sig e-smiley ordningens food waste modul. Administrationen undersøger, om flere køkkener kan inkluderes, og hvad det vil betyde økonomisk, da ordningen omfatter et abonnement.
• Det anbefales, at et konkret CO2-reduktionsmål understøttes af handlinger, som bør være i fokus. Udover mindre madspild omfatter det at anvende lokale fødevarer i sæson, anvende flere bælgfrugter og efteruddanne personale.
• 2022 bør anvendes som baseline for et reduktionsmål. Det skyldes, at data for 2019 ikke er fuldstændige for alle køkkener, og Det Gode Madhus startede levering til Langeland Kommune i slutningen af 2019. Desuden var 2020 og 2021 Coronaår, som betød et fald i det samlede forbrug af fødevarer.
• Det vigtigste er at komme i gang og fastlægge et mål for et par år og derefter revidere målet på baggrund af erfaringer og mere viden.

Mulig målsætning for reduktion i CO2-udledning

Administrationen vurderer, at en reduktion i CO2-udledning på minimum 10% inden 2026 i forhold til 2022 er realistisk, samtidig med at det vil give erfaringer med at fremstille og servere mere klimavenlig mad.

Administrationen vurderer, at det også er vigtigt at have fokus på at arbejde med følgende handlinger, som skal understøtte målet:

• minimere madspild
• indkøbe/anvende lokale fødevarer i sæson
• indkøbe/anvende flere bælgfrugter
• efteruddannelse af personale

For kantinerne i administrationen foreslås et højere ambitionsniveau med en reduktion på 50% i CO2-udledningen fra fødevareforbruget. Det behandles i et særskilt dagsordenspunkt i Teknik- og Miljøudvalget i januar 2024.

De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen er at spise planterigt, varieret og ikke for meget. Det er anbefalingen til raske mennesker fra 2 år og til +65 år.

I forhold til særlige hensyn til eksempelvis småtspisende borgere har køkkenpersonalet i køkkenerne stor viden om kostsammensætning og ernæring, så de behov vil fortsat blive imødekommet.

Det er vigtigt, at indkøbs- og udbudsaftaler understøtter målsætningen om CO2-reduktion og de tilhørende fokushandlinger om flere lokale indkøb samt indkøb af flere bælgfrugter.

Inspiration fra andre kommuner

Nogle kommuner har gode erfaringer med at reducere kødforbruget og servere flere grønne retter, blandt andet Odense, København og Århus. Både Odense og København kommune har i samarbejde med ernæringseksperter og kokke udviklet opskrifter, som er frit tilgængelige elektronisk.

Københavns Kommune har udviklet 750 opskrifter til alle aldersgrupper. Opskrifterne er udviklet i samarbejde mellem køkkenerne i kommunen, Meyers Madhus og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Odense Kommune har udviklet 100 opskrifter til ældre, hospitalsindlagte og kantiner. Opskrifterne er udviklet i samarbejde mellem køkkenerne på Bispebjerg & Frederiksberg Hospital, Byens Køkken og personalekantinerne i Odense Kommune, Økologisk Landsforening, Arla Pro, Dansk Vegetarisk Forening, Danske Æg og Arne Astrup fra Københavns Universitet.

Det er meget få kommuner, som har fastlagt konkrete mål for reduktion af klimaaftrykket fra fødevarer. I maj 2023 var det ifølge CONCITO fem kommuner. Målsætningerne er ikke enslydende, men eksempelvis har København, Roskilde og Århus kommuner en målsætning om at reducere den samlede klimabelastning af deres madindkøb med 25% i 2025 i forhold til 2018 eller 2019.

Forslag til proces for inddragelse af interessenter

Administrationen foreslår, at målsætningen sendes i skriftlig høring hos berørte bruger- og borgergrupper, som spiser mad fra kommunale køkkener. Det drejer sig om Seniorrådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte, forældrebestyrelser indenfor dagtilbudsområdet samt skolebestyrelsen på Nymarkskolen, som er eneste skole med madordning. Proces for høringen er vedlagt i bilag 2 (Bilag 2. Proces for høring af brugergrupper).

Administrationen anbefaler en skriftlig høring, da det erfaringsmæssigt er en metode, som passer godt til strukturen og mødeformen i de mange råd og bestyrelser. Samtidig bliver svarene skriftlige.

Nogle af rådene har først møde i marts. Derefter vil administrationen udarbejde en hvidbog for høringssvarene og indstille en målsætning til politisk vedtagelse i alle relevante udvalg samt Kommunalbestyrelsen. Det vil forventeligt ske i maj 2024. Målsætningen kan justeres afhængig af høringssvarene.

Ingen økonomiske konsekvenser.

En ændring af de kommunale indkøb hen mod mere plantebaserede fødevarer vil reducere kommunens efterspørgsel på kød og mejeriprodukter og øge efterspørgslen på bælgfrugter, korn, grøntsager og frugt. Det kan have en konsekvens i forhold til producenter af de nævnte fødevaregrupper.

Fødevarers CO2-udledning har hidtil ikke været medregnet i kommunens CO2-opgørelser. Da vi nu kan beregne udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener, vil udledningen herfra fremadrettet blive medtaget i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Maden i de kommunale køkkener kan have en afsmittende effekt på borgernes madvaner via gode eksempler på velsmagende mad, der udleder mindre CO2. Det kan have en effekt på CO2-udledningen på geografisk niveau, da det private forbrug af mad og drikkevarer ifølge CONCITO står for ca. 17% af den gennemsnitlige danskers årlige CO2-udledning.

Administrationen vurderer, at kommunale indkøb kan bidrage en smule til en omstilling i landbrugssektoren hen mod mere planteproduktion. Det vil der igennem også bidrage til en reduktion i CO2-udledning fra landbruget, som i 2021 udgjorde 34% af udledningen for Svendborg Kommune som geografi.

Klimahandleplan 2022

Teknik- og Miljøudvalget.

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Taget til efterretning.

Mette Kristensen (V) var fraværende, hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Administrationen foreslår en målsætning om, at CO2-udledningen fra fødevareforbruget i administrationens kantiner reduceres med minimum 50% i 2024 i forhold til 2019.

Målsætningen har været drøftet med kantinepersonale, direktionen og HovedMED-udvalget. Desuden har der været gennemført en spørgeskemaundersøgelse målrettet medarbejdere, som benytter de tre kantiner i administrationen.

Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler:

• At godkende en målsætning om, at CO2-udledningen fra fødevareforbruget i administrationens kantiner reduceres med minimum 50% i 2024 i forhold til 2019. Der vil være særlig opmærksomhed på anvendelsen af okse- og lammekød, som udleder mest CO2.

• At godkende, at kantinerne i samarbejde med administrationen har fokus på at arbejde med følgende handlinger, som skal understøtte målet:
  • mindre madspild
  • indkøbe/anvende flere lokale fødevarer i sæson
  • indkøbe/anvende flere bælgfrugter
  • efteruddannelse af personale

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild. En af handlingerne i indsatsen er at drøfte og vedtage konkrete mål i dialog med de kommunale køkkener.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 11. maj 2023, at anmode administrationen om at indhente erfaringer og forslag til mål for klimavenlig mad fra de kommunale køkkener og forelægge disse for udvalget.

En målsætning om 50% reduktion i CO2-udledning fra kantinernes fødevareforbrug blev drøftet og godkendt i HovedMed-udvalget den 1. november 2023.

Der har i 2023 været gennemført en spørgeskemaundersøgelse via Svendborg Kommunes Intranet målrettet det administrative personale på Svendborg Rådhus, Svinget og Vester Skerninge. De tre kantiner sælger i gennemsnit tilsammen 265 frokostmåltider per dag. I alt svarede 202 medarbejdere på spørgeskemaundersøgelsen. Af dem svarede 22, at de aldrig bruger kantinerne. Svarene viste blandt andet, at 6 ud af 10 medarbejdere mener, at kødforbruget skal reduceres med mindst 50% over de næste to år. Lidt over en femtedel mener, at kødforbruget slet ikke skal reduceres.

I Klimarådets ”Statusrapport 2023” er en af konklusionerne, at der er brug for en reduktion af klimaftrykket fra forbrug herunder fødevarer. Det fremhæves, at ”særligt danskernes nuværende forbrug af fødevarer er ikke klimamæssigt bæredygtigt, og der er behov for at omstille forbruget heraf i retning af mere klimavenlig kost”. Klimarådet anbefaler regeringen, at offentlige køkkener serverer klimavenlig mad. Rapporten findes på Klimarådets hjemmeside.

Administrationen har indkøbt et modul til indkøbsanalysesystemet, som kan beregne klimaaftrykket fra alle indkøb inklusive fødevarer. CO2-udledningen fra fødevareforbruget i 2019 til 2022 er analyseret og drøftet med repræsentanter fra forskellige typer kommunale køkkener, herunder kantinerne. Desuden har der været særskilte møder i Center for Ejendomme og Teknisk Service vedrørende kantinerne.

Ingen økonomiske konsekvenser.

En ændring af de kommunale indkøb hen mod mere plantebaserede fødevarer vil reducere kommunens efterspørgsel på kød og mejeriprodukter og øge efterspørgslen på bælgfrugter, korn, grøntsager og frugt. Det kan have en konsekvens i forhold til producenter af de nævnte fødevaregrupper.

Fødevarers CO2-udledning har hidtil ikke været medregnet i kommunens CO2-opgørelser. Da vi nu kan beregne udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener, vil udledningen herfra fremadrettet blive medtaget i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Maden i administrationens kantiner kan have en afsmittende effekt på medarbejdernes madvaner via gode eksempler på velsmagende mad, der udleder mindre CO2.

Administrationen vurderer, at kommunale indkøb kan bidrage en smule til en omstilling i landbrugssektoren hen mod mere planteproduktion. Det kan derved bidrage til en reduktion i CO2-udledning fra landbruget, som i 2021 udgjorde 34% af udledningen for Svendborg Kommune som geografi.

Klimahandleplan 2022

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.

Ifølge vedtægterne for Skårups Bæredygtige Energifællesskab skal Svendborg Kommune indgå med et medlem i foreningens bestyrelse. Sagen forelægges med henblik på udpegning af et bestyrelsesmedlem for Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At udpege en repræsentant for Svendborg Kommune til bestyrelsen for Skårups Bæredygtige Energifællesskab.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. oktober 2023, at Svendborg Kommune deltager som andelshaver i Skårups Bæredygtige Energifællesskab.

Af §7.3 i vedtægterne for Skårups Bæredygtige Energifællesskab fremgår det, at en af bestyrelsesposterne udgøres af en repræsentant fra Svendborg Kommune. Vedtægterne er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Vedtægter for Skårups Bæredygtige Energifællesskab).

Ingen økonomiske konsekvenser.

Det har ingen umiddelbar CO2-konsekvens, at Svendborg Kommune har en bestyrelsespost i Skårups Bæredygtige Energifællesskab. Når energifællesskabet kan begynde at producere og dele el fra vedvarende energianlæg, vil det betyde en reduktion i CO2-udledning både på geografisk niveau og for kommunen som virksomhed.

BEK nr. 1069 af 30/05/2021 om VE­fællesskaber og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE­fællesskaber og borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsyningsvirksomheder.

Klimahandleplan 2022.

Kommunalbestyrelsen.

Det anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at der udpeges en administrativ repræsentant for Svendborg Kommune til bestyrelsen for Skårups Bæredygtige Energifællesskab.


 

Kommunalbestyrelsen har i november 2023 besluttet at fremme det kommunale fællesprojekt med stormflodsbeskyttelse af Søndre Havn. Kommunalbestyrelsen bedes med denne sag tage stilling til, om der skal arbejdes videre med bidragsfordeling som en del af finansieringen og i så fald hvilken bidragsmodel, der skal arbejdes videre med.

Direktionen indstiller til Teknik og Miljøudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales at:

• At pålægge ejendomsejere at betale bidrag til projektet.

De endelige kriterier tager udgangspunkt i principperne for afgrænsning af ejendomme beskrevet i sagsfremstillingen.

Under forudsætning af at ovenstående godkendes, bedes Kommunalbestyrelsen derefter beslutte et af to følgende valg:

1. Kun driftsudgifter i relation til stormflodsbeskyttelsen bidragsfordeles - Svendborg Kommune betaler anlægsomkostningerne og de øvrige driftsudgifter med støtte fra kystpuljen

eller

2. 10 mio. kr. af anlægsomkostningerne og driftsudgifter i relation til stormflodsbeskyttelsen bidragsfordeles - Svendborg Kommune betaler den øvrige del af anlægsomkostningerne med støtte fra kystpuljen. Svendborg kommune betaler de øvrige driftsudgifter.

Direktionen indstiller endvidere, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler én af de fire følgende bidragsmodeller overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

1. Model A: Bidraget opgøres med en takst for alle direkte beskyttede bygningsarealer i stueetagen
2. Model B: Bidraget opgøres med en takst for alle direkte beskyttede bygningsarealer i stueetagen og en reduceret takst for indirekte beskyttede bygningsarealer fra 1. sal og opefter. Denne model anbefales af administrationen
3. Model C: Bidraget opgøres som under A, men bygningerne inddeles i to risikozoner; en zone med høj risiko og dermed en højere takst og en zone med mindre risiko og dermed en lavere takst 
4. Model D: Bidraget opgøres som under B, men bygningerne inddeles i to risikozoner; en zone med høj risiko og dermed en højere takst og en zone med mindre risiko og dermed en lavere takst

Det er en ejers eget ansvar at sikre sin ejendom mod havoversvømmelse.

En kommune kan imidlertid beslutte at gennemføre et kommunalt fællesprojekt, der sikrer flere ejendomme mod havoversvømmelse. Kommunalbestyrelsen skal derfor beslutte, hvordan stormflodsbeskyttelsen skal udformes og hvordan betalingen skal fordeles mellem dem, der får fordel af beskyttelsen.

I projektområdet for Søndre Havn vil ca. 70 bygninger (ekskl. carporte, drivhuse mm) kunne blive beskyttet af en højvandshændelse på 250 cm over dagligt vande. Det svarer til en samlet bygningsmasse på ca. 28.400 m2. Kommunen er ikke selv ejer af disse bygninger og der ligger en del erhvervs- og beboelsesejendomme.

Inddragelse af ejendomsejere
Der er jf. kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 gennemført en forhøring i perioden 4. juli 2023 til og med 31. august 2023 af de borgere, der kan blive pålagt bidragspligt samt øvrige borgere i øvrigt.

Den fulde høring samt hvidbog er omfattet af sagen om at fremme projektet i kommunalbestyrelsen i november 2023, hvorfor der i denne sag kun medtages de dele, der omhandler bidragsfordeling.

Fire konkrete modeller for bidragsfordeling er gennemgået på borgermøde d. 20. juni.

Alt materiale fra borgermødet er lagt på høringsportalen og annonceret på kommunens hjemmeside. Ligeledes har de ejere af fast ejendom, der beskyttes af projektet, modtaget direkte brev om borgermødet og høringen.

Der er i alt modtaget fem høringssvar, hvoraf tre omhandler synspunkter i forhold til bidragsfordeling, jf. bilag 03 (Bilag 03 Hvidbog forhøring Søndre Havn) og bilag 04 (Bilag 04 Søndre Havn_høringssvar i fuld længde):

-          Forslag om at Svendborg Kommune alene finansierer projektet

-          Forslag om at nybyggeri også bør bidrage og ikke skabe egne beskyttelser via terrænreguleringer.

-          Forslag om at ledningsejere også indgår i bidragsfordelingen

På baggrund af en politisk beslutning om at ejere af fast ejendom skal pålægges at betale bidrag vil administrationen udarbejde en konkret bidragsmodel med præcise angivelser af hvilke ejendomme, der er omfattet og hvor meget deres respektive bidrag vil blive. Bidragsmodellen og den konkrete fordelingsnøgle skal jf. Kystbeskyttelsesloven sendes i høring i minimum fire uger sammen med det konkrete detailprojekt.   

Principbeslutning om bidragsfordeling

Kommunalbestyrelsen skal beslutte om bidragsfordeling skal være en del af finansieringen af projektet. Forudsætninger og mulige principper er beskrevet i bilag 01 (Bilag 01: Betaling af bidrag til stormflodsbeskyttelse – forudsætninger og mulige principper). I notatet henvises flere gange til Bilag 2: (Bilag 2: Vejledning til bidragsfordeling Kystdirektoratet 2019).

Kommunalbestyrelsen skal jf. indstillingens andet punkt ligeledes træffe beslutning om de samlede bidrag alene skal omfatte driftsudgifterne til selve stormflodsbeskyttelsen (foreløbigt beregnet til 325.000 kr. årligt) eller en del af anlægget (ca. 10 mio. kr.) og drift.

Fordelene ved at pålægge ejere af fast ejendom en bidragsfordeling jf. indstillingen er:

-          De kommunale omkostninger ved projektet nedbringes

-          Ejendomsejere yder bidrag over en 25-års periode, der er med til at finansiere projektet med op til ca. 25 % af de samlede omkostninger.

-          Ejendomsejere vil medfinansiere driften af anlæg.

-          Retfærdighedsprincip i forhold til andre ejendomsejere, der også bor i et oversvømmelsestruet område, som kommunen ikke driver et kommunalt fællesprojekt for.

-          Projektet danner foregangseksempel for øvrige etaper, som derved også senere kan skabe medfinansiering ved bidragsfordeling, da projektet må forventes at skabe præcedens for fremtidige etaper på Svendborg Havn.

-          at ejendomsejerne må forventes at undgå en værdiforringelse af deres ejendom som følge af oversvømmelsesrisiko for deres ejendom ved en beskyttelse

-          at ejendomsejerne må forventes at få lavere ejendomsforsikringspræmier ved en beskyttelse

Ulemperne ved at pålægge ejere af fast ejendom en bidragsfordeling jf. indstillingen er:

-          at bidragsfordeling vil øge kompleksiteten i projektet. Bidragsfordeling vil omfatte mange forskellige ejendomsejere (grundejere, ledningsejere, ejere af vejarealer mm.), der alle vil have meninger om projektet og det kan påvirke projektets økonomi og realiseringsproces.

-          at bidragsfordeling kan medføre forsinkende klageprocesser, da klager har opsættende virkning.

-          at gennemføre en bidragsfordeling vil kræve interne administrationstimer og brug af eksterne rådgivere. Ligeledes kræver en bidragsfordeling ressourcer til fremtidig drift, da en bidragsfordeling årligt skal takstreguleres for ændringer samt der skal anvendes administrative timer til at indkræve bidrag sammen med bidragsbilletten i kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan også vælge at finansiere alle udgifter uden bidragsfordeling.

Det kan begrundes i at projektet i høj grad beskytter almene og samfundsmæssige interesser ved at løfte et offentligt havneområde, ligesom der skabes nye forbindelser og adgang for alle borgere og besøgende, hvorfor byen som helhed drager fordel af projektet.

Ved en samlet vurdering af de fordele og ulemper, der knytter sig til en bidragsfordelingsmodel, er det administrationens anbefaling, at ejendomsejere pålægges bidrag.

Denne anbefaling tager først og fremmet udgangspunkt i hensynet til kommunens samlede økonomi og de fordele, som de enkelte ejendomsejere får af en beskyttelse.

Afgrænsning af bidragspligtige ejendomme

Administrationen anbefaler at alle ejendomme der med projektet beskyttes op til terrænkote 250 cm ved sokkelfod gøres bidragspligtige, da en oversvømmelse til dette niveau vil kunne give fugtskader i både fundamenter og terrændæk, samt påvirke adgangsarealer og eventuelle kælderarealer.

Dog anbefales det at bygningsarealer kun medtages, hvis terrænkoten ved soklen ligger mindst 10 cm under sikringskoten, hvilket svarer til at der ville stå minimum 10 cm vand op ad soklen.

Det bemærkes at en bygningsejer, der har beskyttet sin egen ejendom ved at bygge fundament og sokkel robust i forhold til oversvømmelser – f.eks. ved at bygningen etableres på en betonplint eller ved fremtidige terrænhævninger (efter 2023) - også vil blive pålagt bidrag. Det anbefales dog, at bidraget reduceres med halvdelen for sådanne hævede etagearealer. Reduktionen skal gælde for dels eksisterende bygninger med høj sokkel – det vil sige bygninger, som på nuværende tidspunkt har en stuegulvskote mindst 10 cm over afgrænsningen, og som ikke har kælder - og dels for nye bygninger, som Svendborg Kommune i henhold til plan- og bygningslovgivningen efterfølgende tillader opført enten med høj sokkel, jf. ovenfor, eller på hævet terræn, der efter terrænhævningen ligger 10 cm over afgrænsningen.

Se uddybende forklaring i bilag 1 (Bilag 01: Betaling af bidrag til stormflodsbeskyttelse – forudsætninger og mulige principper).

Valg af bidragsmodel

Ved en finansiering af dele af stormflodsbeskyttelsen med bidragsbetaling, vil det være vigtigt for opbakningen og legitimiteten af bidragsmodellen, at den bliver så simpel, at den umiddelbart kan forstås og anses for retfærdig.

Administrationen har beskrevet fire mulige bidragsmodeller, som viser forskellige udformninger af bidragsfordelingsmodeller. Alle modeller har som forudsætning at bidrag beregnes efter kvadratmeter etageareal.

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at finansiere stormflodsbeskyttelsen helt eller delvist ved bidragsfordeling, anbefaler administrationen at det sker med udgangspunkt i model B.

Administrationen anbefaler at model B vælges som den model, der arbejdes videre med, da den både tager højde for risikoen for oversvømmelse og for størrelsen af den enkelte ejendom (muligt værditab). Samtidigt er den relativt overskuelig og vil kunne administreres ud fra aktuelle opmålinger og data i offentlige registre. 

Organisering

Under forudsætning af godkendelse af bidragsmodel vil der i en fremtidig sag skulle tages stilling til, om ejerne skal organiseres i et kystbeskyttelseslag eller om kommunen selv vil eje og drive anlægget. Det er ikke et krav, at der oprettes et lag. Et kystbeskyttelsesprojekt kan derfor godt realiseres uden etablering af et lag. Det vil i så fald være kommunen, der står for at varetage projektet i sin helhed, herunder varetagelse af drift og vedligeholdelse. Udgifterne til anlæg, drift og vedligeholdelse kan fortsat fordeles blandt de bidragspligtige ejere af fast ejendom, der opnår nytte af kystbeskyttelses-projektet, jf. kystbeskyttelseslovens § 13.

Projektet er vurderet til samlet at koste 43,5 mio. kr. ekskl. moms. Den samlede finansiering udgøres delvist af kommunale anlægsmidler, delvist af midler fra den nationale kystpulje og eventuelt – hvis det politisk besluttes – af bidrag fra ejere af fast ejendom via en endnu ikke fastsat bidragsfordeling. Herudover er der afsat afledt drift fra 2027.

Der er opnået tilsagn om støtte fra den nationale kystpulje. I tilsagnet får projektet et tilskud på 7.587.000 kr. ekskl. moms. dog maksimalt 25 pct. af de reelt afholdte anlægsudgifter alene fra de stormflodsbeskyttende tiltag I den aktuelt kendte økonomi, hvor projektet er tilpasset, er støttebeløb beregnet til 6,37 mio. kr. svarende til 25 % af anlægsomkostningerne til de stormflodsbeskyttende tiltag på 25,6 mio. kr.

Det må forventes at udarbejdelsen af den endelige bidragsmodel, håndtering af eventuelle klager, opkrævning af det årlige bidrag samt årlig takst regulering vil kræve betydelige ressourcer både internt i administrationen og ved ekstern juridisk konsulentbistand. Det er ikke muligt at vurdere omfanget af omkostningerne til dette på nuværende tidspunkt og der er ikke afsat midler til dette i projektøkonomien.

Der vil ikke være forskel på det samlede beløb mellem de fire bidragsmodeller. Forskellen ligger i den indbyrdes fordeling. Derfor vil de fire modeller give fire forskellige beløb for den enkelte ejendomsejers bidrag.

De fire foreslåede modeller vil ved valg af model pkt. 1 give en samlet medfinansiering af de årlige driftsudgifter der knytter sig til selve stormflodsbeskyttelsen på forventeligt ca. 325.000 kr. Det endelige beløb for årlige driftsudgifter kendes først, når detailprojektet er gennemført. Som eksempel vil et 100 m2 hus i stueetagen resultere i et bidrag på et interval ml. 80 – 200 kr. pr. måned i 25 år. afhængig af valg af model.

De fire forslåede modeller vil ved valg af pkt. 2 samlet give en medfinansiering fra ejendomsejerne i Søndre Havn på ca. 10 mio. kr. Som eksempel vil et 100 m2 hus i stueetagen resultere i et bidrag på et interval ml. 200 – 580 kr. pr. måned i 25 år. afhængig af valg af model. Det samlede beløb fra bidragsfordeling er af administrationen sat til 10 mio. kr. da det ved gennemregning giver bidragssatser for de enkelte ejendomsejere, der er sammenlignelige med andre bidragsmodeller i Danmark. Derudover er de 10 mio. kr.  det beløb, der manglede i den samlede finansiering før den seneste budgetaftale for 2024 og kunne derved være med til at sikre projektets realisering, hvis finansieringen ikke blev prioriteret i budgettet.

Anlægsprojektet vil medføre en øget CO2-udledning. Det er på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere omfanget af CO2-udledningen fra projektet. Det vil være en del af den fremtidige projektering at beregne projektets CO2-udledning og herunder overveje alternative metoder og materialer, der giver et mindre CO2 aftryk.

Kystbeskyttelsesloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, herunder at 10 mio. kr. af anlægsomkostningerne og driftsudgifter i relation til stormflodsbeskyttelsen bidragsfordeles efter bidragsmodel D.
 

Jørgen Lundsgaard (liste B) deltog ikke i punktets behandling på grund af inhabilitet.

I forbindelse med budgetforliget for 2024, der blev politisk godkendt i Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2023, blev der afsat midler til de kommunale anlægsudgifter forbundet med realiseringen af Multiarenaen. Anlægsmidlerne for 2024 søges frigivet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive rådighedsbeløbet i 2024 på 2,0 mio. kr. til etabling af nye kontorfaciliteter, i forbindelse med realiseringen af Multiarenaen.
• At frigive rådighedsbeløbet i 2024 på 3,0 mio. kr., til etablering af parkeringspladser, i forbindelse med realiseringen af Multiarenaen

I forbindelse med realiseringen af Multiarenaen, i tilknytning til Svendborg Idrætscenter, er der en række afledte kommunale anlægsudgifter forbundet med projektet, som Svendborg Kommune skal afholde.

Anlægsmidlerne skal bl.a. disponeres til etablering af nye kontorfaciliteter til medarbejderne i Kultur- & Fritidsafdelingen, idet de nuværende kontorfaciliteter skal inddrages i Multiarenaens arealer. De nye kontorfaciliteter er påtænkt at blive etableret i Rådhuskælderen.

Der er desuden afsat anlægsmidler til prioriteret anlæggelse af parkeringspladser ved Multiarenaen.

Anvendelsen af de afsatte anlægsmidler skal koordineres med opførelsen af Multiarenaen.

I forbindelse med budgetforliget for 2024 blev der afsat midler til de kommunale anlægsudgifter, forbundet med realiseringen af Multiarenaen.

Der er afsat 2,0 mio. kr. til etablering af nye kontorfaciliteter til medarbejderne i Kultur- og Fritidsafdelingen og 3,0 mio. kr. til etablering af parkeringspladser ved Multiarenaen.

Disse midler søges frigivet.

Det vurderes ikke at have indflydelse på CO2-udledningen.

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes, hvormed rådighedsbeløbene frigives.

I budgetforliget for 2022 blev der afsat anlægsmidler til genoprettelsen af bygning 5 på Naturskolen, til opbevaring og toiletfaciliteter.

Projektet blev udskudt til budget 2024, som en del af Kommunalbestyrelsens beslutning den 27. juni 2023 om Tilpasning af anlæg 2023-28.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive rådighedsbeløbet i 2024 på 2,4 mio. kr., til genopretningen af bygning 5 på Naturskolen

I forbindelse med et tilsyn vedrørende taget på bygning 5 på Naturskolen, blev det konstateret at taget var i så dårlig stand, at det udgjorde en sikkerhedsmæssig risiko. Herudover viste tilsynet, at alle bærende konstruktioner var støttet op af elementstøtter (såkaldte ”soldater”) og at bindingsværket var meget forfaldent. Bygningen blev som følge heraf lukket ned.

I budgetforliget for 2022 blev der afsat midler til at genoprette bygningen til opbevaring og toiletfaciliteter. Projektet blev efterfølgende udskudt til senere, og i budgettet for 2024 blev midlerne på ny afsat.

Den samlede anlægsramme lyder på 2,6 mio. kr., hvoraf der er afsat et rådighedsbeløb på 2,4 mio. kr. i 2024 som søges frigivet.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes, hvormed rådighedsbeløbene frigives.

I forbindelse med udmøntning af budget 2024, der blev besluttet på mødet i Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2023,  skal Teknik- og Miljøudvalget træffe beslutning om frigivelse af en række anlægsmidler.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive anlægspuljen til Vedligeholdelse af ejendomme m.m for 2024
• At frigive anlægspuljen til CO2-Reduktionsplan 2021-2030 for 2024
• At frigive anlægsmidlerne til Energiinvesteringer 2024
• At frigive anlægsmidlerne til Østerdalen – Skårup Børnehus for 2024
• At frigive anlægsmidlerne til Udbygning af dagtilbudspladser på Thurø for 2024
• At frigive anlægsmidlerne til Flere dagtilbudspladser i byen for 2024
• At frigive anlægsmidlerne til Dagtilbudspladser i Vester Skerninge og på Tåsinge for 2024
• At frigive anlægspuljen til Sikkerhedsmæssige tiltag for 2024
• At frigive anlægsmidlerne til Tandplejen for 2024

I budget 2024 er ovenstående anlægsprojekter indarbejdet i investeringsoversigten.

Puljerne omhandler anlægsmidler til vedligeholdelse af kommunale ejendomme m.m. samt sikkerhedsmæssige tiltag. For så vidt angår vedligeholdelsespuljen skal det særskilt bemærkes, at der alene er anlægsmidler til lovpligtige vedligeholdelsesopgaver, herunder brandforhold, myndighedskrav mm.

De enkelte puljer vil blive disponeret i samarbejde med de respektive fagområder.

En nærmere gennemgang af disponeringen af de enkelte puljer fremgår af bilag 1-9.

I investeringsoversigten for budget 2024 er nedenstående anlægspuljer/anlægsprojekter afsat. Der søges om en frigivelse af de enkelte anlæg/anlægspuljers rådighedsbeløb, for 2024.

En realisering af ovenstående anlæg/anlægspuljer vil have en positiv indvirkning på erhvervslivet i

takt med at opgaverne udbydes til det lokale erhvervsliv.

Det vurderes ikke at have øget påvirkning af CO2-udledningen.

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljø

Indstillingen godkendes, hvormed rådighedsbeløbene frigives.

På baggrund af beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28.november 2023, orienteres Teknik- og Miljøudvalget om udviklingen på Svendborgbanen siden Arrivas overtagelse af togdriften. 

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen om udviklingen på Svendborgbanen tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2023, at Teknik- og Miljøudvalget skal løbende orienteres om udviklingen på Svendborgbanen. På baggrund af denne beslutning, har administrationen udarbejdet nedenstående opsummerende orientering, som beskriver Arrivas indsats for at sikre den stabile drift på Svendborgbanen, siden selskabets overtagelse af driften. 

Transportministeren var den 2. november 2020 vært for et dialogmøde om Svendborgbanen. På mødet blev det foreslået at oprette en task force. Taskforcen skal fungere som et samarbejdsforum, hvor Arriva, Banedanmark, FynBus, andre relevante trafikaktører samt repræsentanter fra Odense, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Nyborg Kommuner deltager. Taskforcen arbejder på løbende at forbedre rejsemulighederne for de fynske passagerer. Aktørerne mødes og drøfter emner af fælles relevans, herunder punktlighed, signalprogram, køreplaner, nye forbedringstiltag og lignende. Arriva understreger, at der i en årrække fortsat skal køres med gamle signalanlæg, og ønsker derfor at taskforcen kan bidrage til at skabe forbedringer for rejsende på Fyn, blandt andet ved at have fokus på sammenhængen i den kollektive trafik.

Første møde i taskforcen blev afholdt den 24. februar 2021. Siden har der været ni møder i taskforcen, hvor fokus har været på følgende indsatser:

Signalprogrammet:

Ibrugtagning af Svendborgbanens nye signalanlæg er planlagt til ultimo 2025. De endelige plandetaljer er fortsat ikke udarbejdet. Rapport fra Trafikstyrelsen, december 2023, viser dog, at signalprogrammet er forsinket på andre strækninger, og at der er igangsat ny planlægning, også for Svendborgbanen.

Driftsmateriellet (togene):
Togene er udskiftet til Lint-Tog, som fungerer bedre end de tidligere tog, især da bremserne bedre kan klare de mange nedbremsninger, der er på Svendborgbanen. Dette har krævet en stor indsats fra Arriva, da alle lokoførere skulle omskoles til nye tog.

Dialog om lokale events:

Ved særlige event har der været særtog og særlige billetter for at få flere til at anvende offentlig transport og undgå trængsel. Som eksempler kan nævnes Landsstævnet 2022, Egeskov Marked og åbning af HC Andersen Museet.

Optimering af køreplanen:

For at sikre, at flest mulige passagerer får glæde af Svendborgbanen, er det afgørende, at togene kører hyppigt, hurtigt og punktligt. Svendborgbanen er en ensporet strækning, hvilket gør forbikørsel meget udfordrende. Hvis der sker en forsinkelse, er den meget svær at indhente, når der på delstrækninger kører tre tog i timen. Baggrunden og ændringerne i den nye køreplan er uddybet i bilag 1 (Bilag 1. Svendborgbanen K24). Arriva har ligeledes udarbejdet en liste med typiske spørgsmål og svar særligt med fokus på betydningen af køreplansændringerne for kunder rejsende fra Svendborg Kommune mod Odense, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. FAQ Svendborgbanen K24).  

Muligt vigespor:

Et vigespor ved Stenstrup, eller et andet sted, er en lappeløsning for at kunne indhente forsinkelser, som tidligst vil kunne gennemføres i 2028, grundet tidshorisonter ved baneanlæg. På det tidspunkt forventes det, at signalanlægget er udskiftet, og der ligger en plan for udskiftning af togene til batteritog. Disse to tiltag vil være de holdbare langsigtede løsninger for Svendborgbanen. 

Dialog med brugere

Arriva har et kundepanel, som Arriva reklamerer for således: ”Vil du være med til at sætte dit præg på nye produkter, services, køreplaner eller andre tiltag i Arriva Tog? Så tilmeld dig vores Kundepanel. 

Arriva Togs Kundepanel er for alle vores kunder - uanset om du rejser ofte eller sjældent”.

Altså kan alle borgere i Svendborg Kommune via kundepanelet blive hørt.

Efter aftale med Transportministeriet vil der fremadrettet blive afholdt årlige møder i taskforcen.

En forbedret køreplan for flere kunder og rettidig drift på Svendborgbanen har indflydelse på, hvor attraktiv Svendborg Kommune er som bosætningskommune.

Styrket og stabil drift på Svendborgbanen vil sikre, at flere vil anvende den offentlige transport, hvilket reducerer CO2-udledningen fra andre mere klimabelastende transportformer. Flere brugere af offentlig transport vil ligeledes reducere trængselsgener, der også påvirker CO2-udledningen negativt. 

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.

Den 8. – 9. juni 2024 kommer cykelløbet UCI Gran Fondo til Svendborg. Udvalgene orienteres derfor om afspærringsplan i forbindelse med cykelløbet UCI Gran Fondo Svendborg 2024.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen vedr. afspærringsplan for cykelløbet UCI Gran Fondo Svendborg 2024 tages til efterretning.

Den 8. – 9. juni 2024 kommer cykelløbet UCI Gran Fondo til Svendborg. Cykelløbet er et kvalifikationsløb til finalen, der afholdes i Aalborg, og er for alle cykelentusiaster; nybegyndere, tidligere eliteryttere, nuværende licensryttere og motionister.

Der forventes, at der vil være op til 200 deltagere på enkeltstarten og op til 800 på linjeløbet. Man forventer dermed, at der i alt vil være op til 1300 deltagere, hvoraf udenlandske deltagere forventes at udgøre 25 – 30 %. Tallene er baseret på tidligere Gran Fondo løb i Danmark.

Afspærring af vejnet i Svendborg Kommune under UCI Gran Fondo Svendborg

I tidsrummet lørdag den 8. juni til søndag den 9. juni vil dele af Svendborg Kommunes vejnet være lukket delvist og helt på grund af cykelløbet.

Det drejer sig om følgende;

Den 8. – 9. juni:
Der skal stilles op til cykelløbet, derfor bliver Centrumpladsen og Skolegade lukket fra lørdag den 8. juni til søndag den 9. juni kl. 20.00. Afspærringsområdet er illustreret på bilag 1 (Bilag 1. Afspærring af Centrumpladsen og Skolegade).

Den 8. juni:
Der køres enkeltstart. Denne rute vil være helt lukket i tidsrummet, hvor løbet foregår. Der forventes 200 deltagere, og derfor vil vejene være lukket i forventeligt 5 timer. Ruten er illustreret på bilag 2 (Bilag 2. Rute for enkeltstart).

Den 9. juni:

Der køres landevejsløb, hvor den første start går kl. 9.00. I den forbindelse vil Vestergade, Fåborgvej og efterfølgende Svendborgvej være lukket i omkring 30 min, og det samme gør sig gældende med Svendborgvej ud til Vester Skerninge, hvor det også forventes at være lukket i 30 min.
 

Der køres to løb denne dag; den korte og den lange rute. Ruterne er illustreret på bilag 3 og 4 (Bilag 3. Landevejsløb, lang rute og Bilag 4. Landevejsløb, kort rute).  Når rytterne nærmer sig Svendborg igen, stilles der kegler op på midten af de samme veje, så rytterne kun bruger højre vognbane. Ved at dele vognbanen på denne måde, er det muligt at ensrette bilkørslen ud af Linkenkærsvej/Ørbækvej. Denne regulering forventes at vare fra kl. 11.00 – 15.00.
Ruten fra rundkørslen Christiansmindevej/Hestehavevej/Skårupøre Strandvej og frem til målstregen på Centrumpladsen er den samme som enkeltstarten. Denne del skal være lukket fra kl. 11.00 – 15.00.

Afspærringen vil have betydning for den kollektive bustrafik. Der vil i samarbejde med FynBus blive udarbejdet en plan for omdirigering af bustrafikken fra lørdag den 8. juni til og med søndag den 9. juni.

Det er nødvendigt, at der kommunikeres ofte og tydeligt angående de trafikale forhold. Svendborg Event er ansvarlige for at udarbejde en særskilt kommunikationsplan målrettet borgere, erhvervslivet samt andre, der bliver påvirket af vejlukningerne. Vejlukning sker i samarbejde med Trafik og Infrastruktur.

Udgifterne til trafikomlægning er indeholdt i CyklingDanmarks budget.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Vejloven

Færdselsloven

Teknik- og Miljøudvalget

Taget til efterretning.

Orienteringen tages til efterretning.

Udviklingsplan for Fyn & Øerne er et fælles fynsk initiativ i regi af Destination Fyn, og målet er at styrke udviklingen på turismeområdet. Arbejdet med udviklingsplanen går nu ind i en afgørende fase, hvor planen skal færdiggøres og præsenteres i starten af 2024. I forlængelse af ambitionerne og prioriteringerne i Udviklingsplan for Fyn & øerne skal der bl.a. udmøntes i 5 strategisk-fysiske udviklingsplaner på tværs af Fyn. Det arbejde sættes nu i gang, og Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommuner har udarbejdet en ansøgning om at få lavet en strategisk-fysisk udviklingsplan for Geopark Det Sydfynske Øhav, der kan forløse Geoparkens turismepotentiale og bidrage til, at geoparken bliver et væsentligt fynsk ”reason to go og kan opleves og præsenteres som en unik destination af i international klasse.

Under forudsætning af, at ansøgningen imødekommes, skal Kommunalbestyrelsen godkende at arbejdet med at udarbejde en strategisk-fysisk udviklingsplan i samarbejde med de øvrige tre kommuner i Geopark Det Sydfynske Øhav igangsættes.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget overfor Kommunalbestyrelsen godkender,

• at arbejdet med den strategisk-fysiske udviklingsplan igangsættes i samarbejde med Ærø, Langeland og Faaborg-Midtfyn kommuner.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalgets orientering

• at arbejdet med den strategisk-fysiske udviklingsplan igangsættes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,

• at 138.000 kr. af det afsatte budget i 2024 på 150.000 kr. til den strategisk-fysiske udviklingsplan frigives.

Udviklingsplan for Fyn & Øerne udføres i et samarbejde mellem Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme, Realdania og de fynske kommuner.
 

Formålet med Udviklingsplan for Fyn & Øerne er at samle de 10 fynske kommuner og turismeerhvervet omkring en fælles indsats for udviklingen af turismen på Fyn og øerne frem mod 2030. Planen skal fungere som et strategisk og retningsgivende værktøj, der samler offentlige og private aktører - på tværs af kommunegrænser- omkring en fælles vision, pejlemærker og en række konkrete indsatser og tiltag. Udviklingsplanen har fokus på den fysiske og erhvervsmæssige planlægning af turismen, og den henvender sig til både offentlige og private aktører.
 

Det er afgørende, at planen fremadrettet føder ind i det kommunale planstrategiske arbejde; at den integreres i kommunale politikker, indsatser og i lokalplanarbejdet. Samtidig skal planen fungere som rettesnor og inspiration for private turismeaktører ift. udvikling af nye produkter og services.

Kommunerne og Destination Fyn spiller en afgørende rolle som bannerførere og tovholdere på, at udviklingsplanen realiseres og bliver et fælles grundlag, som skaber sikkerhed omkring både offentlige og private investeringer i turismen. Udviklingsplan for Fyn og Øerne bygger videre på eksisterende planer og initiativer i de 10 fynske kommuner og i regi af Destination Fyn. Planen står på skuldrene af erfaringer fra tidligere tværkommunale udviklingsplaner, bl.a. Udviklingsplan for Vestkysten.

Arbejdet med udviklingsplanen går nu ind i en afgørende fase, hvor planen skal færdiggøres. I forlængelse af ambitionerne og prioriteringerne i Udviklingsplan for Fyn & øerne igangsættes nu arbejdet med 5 strategisk-fysiske udviklingsplaner på tværs af Fyn.

De strategisk-fysiske udviklingsplaner skal være politisk forankret i de relevante kommuner og gennemføres i samarbejde med relevante aktører, herunder Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme samt Realdania.

De strategisk-fysiske udviklingsplaner skal ses som åbningstræk under Udviklingsplan for Fyn & øerne, og de skal beskrive og vise vej mod konkrete, strategisk funderede fysiske tiltag, der understøtter udviklingen af turismen lokalt og på Fyn. De strategisk-fysiske udviklingsplaner, som skal sættes i gang i første fase, skal være dem, der bedst understøtter målsætningerne i Udviklingsplan for Fyn & Øerne og bedst eksemplificerer de fremadrettede potentialer, samtidig med, at de har den rette modenhed og timing.

Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommuner har udarbejdet en ansøgning om at få lavet en strategisk-fysisk plan for Geopark Det Sydfynske Øhav, der skal afsøge, hvordan Geopark Det Sydfynske Øhav kan opleves og præsenteres som en unik destination af international klasse, se bilag 1 (Bilag 1: ansøgning om strategisk-fysisk udviklingsplan for Geopark Det Sydfynske Øhav). Hvordan kan vi skabe og visualisere en samlet fortælling og oplevelse, og hvordan kan vi tilbyde gæsterne helhedsoplevelser med gode overnatningsmuligheder og spisesteder. Den strategisk-fysiske udviklingsplan skal tage afsæt i en potentialeanalyse, som skal hjælpe med at identificere udnyttelsespotentialet i forhold til placering og udvikling af nye og videreudvikling af eksisterende knudepunkter. Analysen skal danne grundlag for en strategisk plan for udviklingen af områdets infrastruktur. Planen skal også danne grundlag for konceptudvikling for kommercialisering af oplevelses- og turistprodukter, overnatningskapacitet og udvikling af spisesteder, som skal bidrage til at øge udbuddet og kvaliteten i den samlede oplevelse for vores turister. 

Den strategisk-fysiske udviklingsplan for Geopark Det Sydfynske Øhav skal gennemføres i 2024, men der er fleksibilitet ift. opstartstidspunkt iht. projektets behov, planforløb og politiske beslutningsprocesser.

Budgettet for den strategisk-fysiske plan er som udgangspunkt kr. 900.000 kr., hvoraf kommunerne sammen medfinansierer 300.000 kr. fordelt pr. kommune efter befolkningstal. Den øvrige finansiering tilvejebringes via projektet Udviklingsplan for Fyn & øerne.
 

Ansøgningen om en strategisk-fysik plan i Geopark Det Sydfynske Øhav er indsendt i december 2023. De fremsendte ansøgninger behandles af og indstilles fra styregruppen for projektet til godkendelse i Borgmesterforum Fyn i januar 2024.

Svendborg Kommune skal bidrage med 137.439 kr. til udviklingsplanen, som svarer til Svendborg Kommunes andel af de 300.000 kr. fordelt efter den i forbindelse med Geopark det Sydfynske øhavs aftalte fordelingsnøgle, se nedenstående oversigt.

Der er i budget 2024 afsat 150.000 kr. hvoraf 138.000 kr. samtidig frigives til udarbejdelse af en strategisk-fysisk udviklingsplan.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.

 

Indstilles.

Indstillingen godkendes, hvormed det afsatte budgetbeløb frigives.

Tved Boldklub ønsker at forny areallejekontrakten af Brændeskovvej 2B, matr.nr. 3-k, Tved By, Tved. Kontrakten afløser dermed den tidligere lejeaftale.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At godkende en 25-årig areallejekontrakt med Tved Boldklub til brug for foreningens aktiviteter.

Tved Boldklub indgik den 1.juni 1988 en areallejekontrakt med Svendborg Kommune til foreningsaktiviteter på Brændeskovvej 2B, matr.nr. 3-k, Tved By, Tved.

Lejekontrakten er udløbet, og Boldklubben anmoder nu om en fornyelse af areallejekontrakten frem til den 1.januar 2049, så foreningen kan fortsætte sine aktiviteter (se bilag 1 ”Areallejekontrakt – Tved Boldklub – 2024”).

Arealet udgør ca. 2800 kvadratmeter. Klubben havde ved sidste opgørelse - pr. 31. december 2022, - 220 medlemmer og har kontinuerligt drevet foreningsaktiviteter på arealet siden 1988.

Det lejede areal skal fortsat anvendes til foreningsaktiviteter i Tved Boldklub og dermed beslægtede aktiviteter og må ikke uden Svendborg Kommunes skriftlige godkendelse anvendes til andre formål.

På det lejede areal har Tved Boldklub opført et klubhus.

Såfremt der ønskes opført anden bygning, skal der søges byggetilladelse og gives skriftlig tilladelse fra Svendborg Kommune.

Tved Boldklub kan anmode om forlængelse af aftalen, hvilket skal ske senest 3 måneder før aftalens udløb. Hvis lejer ikke anmoder om forlængelse, udløber aftalen uden varsel den 31. december 2048.

Svendborg Kommune kan uanset ovenstående opsige aftalen med 1 måneds varsel til ophør den 1. i måneden såfremt, det lejede areal købes af tredjemand i lejeperioden eller kommunen i øvrigt skal anvende det lejede areal. Lejer kan ligeledes opsige aftalen med 3 måneds varsel til ophør den 1. i måneden.

Areallejekontrakten af 2024 pointerer i forhold til lejers pligter at:

• Lejer sørger selv for renholdelse og vedligeholdelse af areal samt foretager snerydning.
• Lejer er berettiget til at foretage den fornødne skiltning, jf. dog evt. regler herom.
• Lejer er ansvarlig for al arbejde og færdsel på arealet.
• Lejer har ikke afståelses- og genindtrædelsesret til lejemålet. Lejer har heller ikke ret til hel eller delvis fremleje af det lejede areal
• Arealet skal afleveres i samme stand som ved lejemålets påbegyndelse medmindre udlejer skriftligt frafalder krav herom. Lejer afholder alle udgifter til reetablering af arealet.

Det lejede areal stilles vederlagsfrit til rådighed for lejer og har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Ingen

Kommunalfuldmagten

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen blev godkendt.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Anlægsbevilling til levetidsforlængelse af færgen Hjortøboen.

Sagen er opdateret med supplerende oplysninger og behandles på ny i Erhvervs- og Teknikudvalget, Teknik og Miljøudvalget og Økonomiudvalget inden den endelige behandling i Kommunalbestyrelsen.

Hjortøboen er bygget i 1976 og sejler imellem Svendborg og Hjortø. Grundet slid, ælde og driftstimer på nuværende motorer og andre vitale dele, er der akut behov for udskiftning af motorer og renovering af vitale dele for fortsat at sikre færgens drift. Der er akut fare for at en eller begge motorer bryder sammen.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At der søges en samlet anlægsbevilling på 1.065.000 kr. til levetidsforlængelse af Hjortøboen for at sikre en fremtidig besejling til Hjortø.
• At ambitionen om at erstatte Hjortøboen med en ny elektrisk færge fastholdes i overensstemmelse med Klimahandleplan og ansøgning til ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger II”

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 1.065.000 kr. til levetidsforlængelse af færgen Hjortøboen og at anlægsbevillingen finansieres via restbudgettet fra anlægsprojektet Blå Kant, etape 1.
• At ambitionen om at erstatte Hjortøboen med en ny elektrisk færge fastholdes i overensstemmelse med Klimahandleplan og ansøgning til ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger II”

Økonomiudvalget behandlede sagen d. 12.12.2023 og besluttede at tilbagesende den til Erhvervs- og Turismeudvalget. Sagen fremlægges her med supplerende oplysninger.

Færgen Hjortøboen er bygget på Ejvinds bådeværft i Rantzausminde i 1976. Hjortøboen kan medtage 12 passagerer og 1 bil eller 12 cykler. Hjortøboen sejler imellem Svendborg og Hjortø, hver dag i sommerferien og på bestilling resten af året. Hjortøboen sejler omkring 12.000 sømil og medtager omkring 2.000 passagerer om året. Om sommeren lægger Hjortøboen også til ved Skarø for derved at binde Hjortø sammen med Skarø og Drejø og give mulighed for et Ø-hop.

Færgen nærmer sig nu 50 år og flere vitale dele - motorer og gear - står til en udskiftning eller renovering. Færgen har i sin levetid fået udskiftet motorer ad to omgange. Situationen er nu så kritisk, at der må forventes et nedbrud indenfor en overskuelig fremtid.

Svendborg Kommune har i 2022 søgt og opnået et tilskud på 5.250.000 kr. fra ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger II” til en ny Hjortøbo. Der blev dog ikke afsat midler til rest-finansieringen på ca. 78 % i hverken budget 2023 eller 2024, hvorfor projekt Ny Hjortøbo endnu ikke er realiseret.

JAR Marine Consult, Svendborg har i oktober 2023 udarbejdet en besigtigelsesrapport og oplæg til vurdering for levetidsforlængelse på ca.10 år af færgen, hvori der skitseres tre løsninger:

Model 1:

Komplet fornyelse med nye motorer, gear o.a.

Pris 1.205.000 kr.

Model 2:

Semifornyelse med nye motorer og total overhaling af gear o.a.

Det antages, at stævnrør og skrueaksel kan genbruges.

Pris 875.000 kr.

Model 3:

Udelukkende overhaling af eksisterende motorer og gear.

Pris 385.000 kr.

Model 2 og 3 forventes at kunne udføres primo 2024, indenfor en periode på to uger.

Ved overhaling af eksisterende motorer, model 3, er rederiet og driftssikkerheden sårbar ved nedbrud/skader, da motorerne fortsat er gamle, og der er lang leveringstid på reservedele.

Model 1 har en leveringstid på nyt gear på 6 - 7 måneder.

JAR Marine Consult anbefaler model 2, som samtidig indstilles af administrationen.

JAR Marine Consult har den 19.12.2023 lavet en teknisk redegørelse for valget af motorer, hvori kommercielle oplysninger fra den oprindelige rapport er undladt.
Denne ligger som bilag på sagen.

I rapporten fremgår det bl.a. at:

• Metanoldrift ikke er mulige, da der ikke findes egnede metanolmotorer. Metanolmotorer er kun tilgængeligt til langt større fartøjer.
• De anbefaler dieselmotorer har en tilstrækkelig motoreffekt for at opretholde Hjortøboens nuværende sejlmønster, herindunder effektreserver til vejrlig og evt. motorhavari på den ene motor
• Det er ikke et lovkrav at de anbefalede ønskede motorer skal have katalysatorer
• Det er muligt at sejle på 100% HVO-brændstof. HVO koster ca. det dobbelte af marinediesel og vil kræve en tillægsbevilling til brændstof på kr. 200.000

Samlet pris for levetidsforlængelse af Hjortøboen ved model 2: 1.065.000 kr.

(Ved model 1: 1.395.000 kr. og ved model 3: 575.000 kr.)

Udspecificering model 2

• Nye motorer: 875.000 kr.
• Slibning og maling af dæk, dørk, samt salon: 100.000 kr.
• Afløserfærge i perioden: 90.000 kr.

Der er efter gældende lånebekendtgørelse automatisk låneadgang til finansiering af nybygning og renovering af færger samt færgefaciliteter ved de i bilaget til bekendtgørelsen nævnte færgeoverfarter. Færgeoverfarten Svendborg-Hjortø er nævnt i bilaget til lånebekendtgørelsen, så det vil være muligt at finansiere anlægsbevillingen på 1.065.000 kr. via optagelse af lån.

Anlægsbevillingen foreslås finansieret via overførsel af restbudget fra anlægsprojektet Blå Kant som udgør 1,5 mio. kr. Der er ligeledes automatisk låneadgang vedr. dette projekt. Der vil således ikke blive tale om yderligere låneoptagelse i forhold til nuværende budget.

Et lån på 1.065.000 kr. vil ved et annuitetslån med 25 års løbetid og en fast rente på 3,76 % give en årlig ydelse på 66.500 kr. De årlige ydelser på lånet vil kunne dækkes af vedtaget budget for 2023.

Hvis der ønskes lån med en variabel rente, udgør renten pt. 3,94 %, og dette giver en årlig ydelse på 84.600 kr. faldende til 44.280 kr. i 2048.

Ønskes sejlads udelukkede på HVO vil en tillægsbevilling til brændstof på kr. 200.000 være nødvendigt.

Der forventes en brændstofbesparelse på 5-7% og dermed en 5-7% reduktion i CO2- udledningerne ved nye motorer ved fortsat brug af marinediesel. Der vil også være en lavere udledning af NOx med de nye motorer. En større reduktion i CO”-udledningen på ca. 45% vil kunne opnås ved sejlads udelukkende på HVO.

Der vil ikke være nogen ændring af CO2-udledningen ved bevarelse af eksisterende motorer.

Lov om kommunernes styrelse

§ 2, stk. 1, nr. 17 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Kommunalbestyrelsen

Udvalget indstiller model 2.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Indstillingerne henholdsvis godkendes og anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Tilbagesendes til fagudvalgene.

Udvalget drøftede sagen igen og fastholder indstillingen af model 2.

Indstillingerne henholdsvis godkendes og anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med bemærkning om, at administrationen anmodes om at belyse om de nye motorer har partikelfiltre.

Venstre v/udvalgsmedlem Birger Jensen – Principbeslutning for anvendelse af vejarealer i forbindelse med handicapvenlig adgang.

Venstre v/udvalgsmedlem Birger Jensen ønsker følgende behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. januar 2024:

”Principbeslutning for anvendelse af vejarealer i forbindelse med handicapvenlig adgang.

Venstre ønsker, at udvalget drøfter, hvilke principper, der skal/kan ligge til grund for afgørelser i sager om tilladelse til anvendelse af kommunale vejarealer til brug for forbedret og handicapvenlig adgang.

Sagen rejses på baggrund af afgørelse/afslag i konkret sag vedr. ansøgning om tilladelse til etablering af handicapvenlig adgang til forretningen beliggende Centrumpladsen 6, 5700 Svendborg.

Da sagen kan have principiel betydning for fremtidige afgørelser, bedes administrationen fremlægge sagen for udvalget og begrunde afslaget.

Sagens dokumenter, tegninger og oversigtskort bedes vedhæftet dette dagsordenspunkt forud for udsendelse af dagsorden.

Indstilling:

Venstre indstiller til udvalgets afgørelse, at:

• der træffes beslutning om, at der på kommunale vejarealer meddeles tilladelse til etablering af handicapvenlig adgange til boliger/forretninger, når det kan ske uden ulempe for øvrig færdsel,
• der i forbindelse med en tilladelse til anvendelse af vejarealet kan pålægges ejer ekstraordinær vedligeholdelsespligt.”

Administrationen anmodes om at tilrettelægge en administrationspraksis, som sikrer, at der så vidt muligt findes løsninger på handicapvenlige adgange til byens forretninger i fællesskab med ansøgerne – herunder også Centrumpladsen 6.

Sagen fremlægges med henblik på udvalgets godkendelse af forslag til årshjul for 2024.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At årshjul for 2024 godkendes.

Administrationen har udarbejdet årshjul for 2024 for Teknik- og Miljøudvalget med større emner og temaer, der skal udvalgsbehandles i løbet af kalenderåret, jfr. Bilag 1. (Bilag 1. Udkast årshjul 2024 Teknik- og Miljøudvalget).

Teknik- og Miljøudvalget.

Indstillingen godkendes med bemærkning om, at der i årshjulet 2024 indarbejdes følgende:
 

• Natur- og Friluftsstrategien (3./4.kvartal)
• Retningslinjer for Spildevandsplanen, herunder kapacitetsudfordringer
• Implementeringen af besparelsen (budget 2024) på de grønne arealer
   

Evaluering af udvalgets arbejde i 2023.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At udvalget drøfter sagen.

 På baggrund af tidligere politisk beslutning har udvalgene i Svendborg Kommune igennem en længere årrække haft evaluering af udvalgenes arbejde i de respektive udvalg.

• Evalueringen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:
• Hvordan opleves den politiske arbejdsplads i udvalget?
• Hvordan opleves samarbejdet med kollegerne i udvalget?
• Hvad er forventningerne til administrationen?
• Hvordan fungerer samspillet med administrationen?

Teknik- og Miljøudvalget.

Sagen blev drøftet.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Statslig medfinansiering af trafiksikkerhedsprojekter
2. Orientering vedr. status for tilsagn ved varmepumpepuljen 2023
3. Orientering om status for udledningstilladelse i forbindelse med overløb til Hundstrup Å, jævnfør Bilag 2. (Bilag 2. Notat vedr. udledning til Hundstrup Å)
4. Orientering om konsekvenser af den ekstraordinære nedbørsmængde i uge 1, jævnfør Bilag 3. (Bilag 3. Afledte konsekvenser af ekstremnedbør i uge 1)

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. februar 2024:

Temamøde den 6.februar kommuneplan ”trafik, p-normer o.l.” sammen med Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Finansieringsmodel for opsætning af solceller på kommunale tage i Skårups Bæredygtige Energifællesskab

Natura 2000-handleplaner

Eventuelt: Etablering af ungeklimaråd i Svendborg Kommune

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen blev taget til efterretning.