Teknik- og Miljøudvalget

Dagsordenen godkendt.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Der er på nuværende tidspunkt en væsentlig ubalance mellem omfanget af de strategiske udviklingsprojekter og de ressourcer som administrationen har til rådighed til at behandle de heraf afledte trafikale forhold. Ubalancen er opstået gradvist hen over årene på den positive baggrund, at investeringerne i Svendborg Kommune er steget betydeligt i omfang, mens grundbevillingen til Trafik & Infrastruktur stadig er på samme niveau, som før udviklingen tog fart.

Konsekvenser heraf er, at der i forbindelse med blandt andet lokalplanarbejdet alt for ofte opstår et flaskehalsproblem i Trafik & Infrastruktur, som skal varetage en række forskellige opgaver i forbindelse med planarbejdet.

På baggrund heraf skal der træffes beslutning om mulige scenarier for opnormering af de administrative ressourcer i Trafik & Infrastruktur samt økonomi til ekstern rådgiver.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,

• At godkende fremsendelsen af scenarie 1 eller 2 til budgetforhandlingerne for 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen, vedrørende Plan- og Lokalsamfundsudvalgets valg af scenarie, der videresendes til budgetforhandlingerne, tages til efterretning.

For at skabe et overblik over strategiske udviklingsprojekter og ressourcetrækket hertil er der udarbejdet en model til ressourcestyring. Formålet er at kunne foretage en realistisk prognose for og prioritering af strategiske udviklingsprojekter og ressourcer på et oplyst grundlag, både administrativt og politisk.

Ressourcestyringsmodellen viser en større ubalance mellem mængden og tyngden af de strategiske udviklingsprojekter i forhold til de nuværende ressourcer som er til rådighed i Trafik & Infrastruktur, til at varetage de afledte trafikale forhold.

Konsekvenserne af denne situation er, at der ofte opstår et flaskehalsproblem i Trafik & Infrastruktur, især i forbindelse med lokalplanarbejdet, hvor der indgår trafikale forhold. Når arbejdsbyrden med blandt andet strategiske udviklingsprojekter bliver for stor, vil det derfor resultere i forsinkelser og ineffektivitet, hvilket påvirker den samlede kvalitet og tidshorisont for blandt andet planarbejdet.

På nuværende tidspunkt er der i Trafik & Infrastruktur prioriteret 2,5 årsværk til strategiske udviklingsprojekter og opgaver. Ressourcerne indbefatter blandt andre trafiksikkerhedskoordinator, trafikplanlægger, vejmyndighed, anlægsingeniør og driftsplanlægger for de offentlige veje.

De nuværende 2,5 årsværk fordeler sig med ca.:

-          1 årsværk til vejmyndighed

-          1 årsværk til trafiksikkerhedskoordinator/trafikplanlægger

-          0,5 årsværk til anlægsingeniør og driftsplanlægger

De strategiske udviklingsprojekter spænder bredt, herunder Svendborg Bycenter, udvikling af Tankefuld, nyt boligområde i Kirkeby, aflastningscenter Svendborg Nord etc., i forhold til typen af arbejdsopgaver i Trafik & Infrastruktur, både de igangværende projekter og de kommende projekter. Arbejdsopgaver varierer ligeledes i omfang og kompleksitet. Arbejdet kan blandt andet omfatte:

-          Trafikale vurderinger og analyser af den offentlige infrastruktur i relation til de strategiske udviklingsprojekter.

-          Afdækning af nødvendige ændringer og tilpasninger af den offentlige infrastruktur.

-          Konkretisering af de nødvendige rammer for de trafikale forhold i lokalplanarbejdet.

-          Nødvendig areal- og rettighedserhvervelse til realisering af offentlig infrastruktur.

-          Vejjuridiske analyser og vurderinger forbundet med de strategiske udviklingsprojekter.

-          Afledte vejmyndighedssagsbehandling, såsom omlægning af private fællesveje, adgangstilladelser, ændringer på offentlige veje med mere, samt udarbejdelse af og indgåelse af udbygningsaftaler og konkretisering af aftalegrundlag.

-          Anlægsoverslag og gennemgang af projektmateriale og tegninger.

-          Sikring af den fremadrettede drift på området, herunder vurdering og kalkulering af den nødvendige afledte drift.

Administrationen har på baggrund af den nuværende mængde af strategiske udviklingsprojekter udarbejdet forskellige scenarier for at skabe en bedre balance mellem de forskellige ressourcebehov i Trafik & Infrastruktur.

En prognose for projekternes forventede ressourcetræk med tilknyttet forventede økonomi, årsværk i tusinde kr., er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Ressourcetræk til projekter).

Scenarierne tager højde for, at nogle projekter er så langt fremme i processen, eller ved at være afsluttede, at det ikke giver mening at stoppe disse. Disse projekter er markeret med grå og grønt i bilag 1.

Scenarie 1:

For at kunne balancere det store ressourcetræk til behandling af de trafikale forhold, afledt af de strategiske udviklingsprojekter, indstilles der til, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025 afsættes midler til at opnormere administrationen i Trafik & Infrastruktur med to årsværk.

I tillæg hertil indstilles der til at afsætte 1 mio. kr. fra 2025 og fremefter til ekstern rådgiver, for at realisere projekterne i den takt som er angivet i nedenstående tabel ’Scenarie 1’.

Med en mindre omprioritering af projekterne og afsættelse af midler til øget bemanding og ekstern rådgivning, vil det være muligt at gennemføre de nuværende projekter frem til og med 2027.

Budgettemaet for scenarie 1 er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Budgettema for scenarie 1).

Scenarie 2:

Som alternativ til scenarie 1, indstilles der til, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025 afsættes midler til at opnormere administrationen i Trafik & Infrastruktur med to årsværk, til en hurtigere eksekvering af de strategiske udviklingsprojekter end uden en opnormering.

Derudover vil det være nødvendigt at reducere antallet af projekter gennem en større periodisering af de nuværende projekter.

Budgettemaet for scenarie 2 er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Budgettema for scenarie 2).

Baseret på tidligere erfaringer må det forventesat blive en udfordring at rekruttere de fagrelevante årsværk til administrationen.

Scenarie 1:

-          Scenariet indeholder en opnormering med 2 årsværk svarende til 1,5 mio. kr. samt 1 mio. kr. til ekstern rådgiver.

-          En samlet driftsudvidelse på 2,5 mio. kr. årligt.

Scenarie 2:

-          Scenariet indeholder en opnormering med 2 årsværk svarende til 1,5 mio. kr.

-          En samlet driftsudvidelse på 1,5 mio. kr. årligt.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

-

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning idet udvalget bemærket, at der fortsat er et ønske om at rette op på budgettet til trafiksikkerhedsprojekter.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Ved budgetforliget for 2024 blev driftsbesparelsen ”Kloge kvadratmeter” indarbejdet med 1 mio. kr. i 2025, 3 mio. kr. i 2026 og til 5 mio. kr. i 2027 og frem.  

Driftsbesparelsen ”Kloge kvadratmeter” skulle realiseres via en mere optimal anvendelse af de kommunale bygninger og arealer. Herved kan kommunen spare både penge, energi og CO2 udledning. For at understøtte realiseringen har Kommunalbestyrelsen etableret en politisk styregruppe, der udpeger reduktionsforslag.  

Styregruppen anbefaler, at den ikke realiserede driftsbesparelse i ”Kloge kvadratmeter” samt samtlige reduktionsforslag inklusive anlægsinvestering og salgsprovenu oversendes til budgetforhandlingerne for 2025.

Den af kommunalbestyrelsens etablerede styregruppe anmoder fagudvalgene om: 

• At Teknik- og Miljøudvalget udpeger, hvilke af nedenstående bygninger, der skal indgå som reduktioner i budgetforhandlingerne 2025: 

• At Kultur- og Fritidsudvalget udpeger, hvilke af nedenstående bygninger, der skal indgå som reduktioner i budgetforhandlingerne 2025: 

• At Børne-, Unge-, og Uddannelsesudvalget udpeger, hvilke af nedenstående bygninger, der skal indgå som reduktioner i budgetforhandlingerne 2025: 

Med en mere optimal anvendelse af de kommunale bygninger og arealer kan kommunen spare både penge, energi og CO2 udledning.  

Derfor vedtog Kommunalbestyrelsen ved budgetforliget for 2024:   

1. Et koncernmål for en besparelse på bygningsdrift på 5 mio. kr.  
2. En økonomimodel for realisering af besparelsen 
3. At etablere en politisk styregruppe, der skulle udarbejde en plan for udmøntning af besparelsen og at planen oversendes til forhandlinger for budget 2025 
4. Et kommissorium for den politiske styregruppe  

Det var således hensigten, at besparelsen på bygningsdrift skulle reducere besparelsen på andre områder med henholdsvis 1 mio. kr. i 2025, 3 mio. i 2026 og 5 mio. kr. i 2027 og frem.

Styregruppens reduktionsforslag tager afsæt i Svendborg Kommunes pejlemærker for Kloge Kvadratmeter – jf. bilag 1 ”Svendborg Kommunes pejlemærker for Kloge Kvadratmeter”. I bilaget fremgår blandt andet følgende (markeret med kursiv):  

Belægningen i vores bygninger skal øges. Vores bygninger skal anvendes multifunktionelt. Brugere af vores bygninger vil, i langt højere grad end i dag, dele faciliteter med andre. Ejendomme med lav belægning skal enten tilføres aktiviteter eller sælges/nedrives. 

Vi ejer/lejer/giver tilskud til: 

• Bygninger som vi anvender til kerneopgaven. 
• Bygninger af strategisk formål (byudvikling, kulturbevarelse, nødvendig kapacitetsudvidelse, etc.) Ved nybygning eller nyanskaffelse afsættes der penge til drift, vedligehold og eventuel ombygning til fremtidig anvendelse. 

Bygninger der ikke opfylder disse formål skal sælges. Kan salg ikke opnås, skal bygningerne nedrives. Ved salg går et evt. salgsprovenu til kassen og muliggør investering i og ombygning af eksisterende bygninger. 

Styregruppen ønsker at fremlægge følgende reduktionsforlag til delvis realisering af den indarbejde driftsbesparelse: 

De enkelte reduktionsforslag er beskrevet i bilag 2 ”Kloge Kvadratmeter – Samling af reduktionsforslag”. I hvert reduktionsforslag fremgår oplysninger om høringssvar og administrationens eventuelle bemærkninger hertil. Disse oplysninger er indarbejdet efter høringen, som var fra den 21. maj 2024 til den 10. juni 2024. Der er i alt modtaget 40 høringssvar til de indstillede reduktionsforslag, som fremgår af bilag 3 ”Kloge Kvadratmeter – Samling af høringssvar”. 

De enkelte nettodriftsbesparelser, for de enkelte reduktionsforslag, kan ses af nedenstående oversigt, i de respektive år. 

Den samlede besparelse ved at realisere alle reduktionsforslag samt den ”Ikke realiserede driftsbesparelse”, kan ses af nedenstående oversigt, for de enkelte år. 

Som det fremgår af ovenstående skema, er der en ikke realiserbar driftsbesparelse i årene 2025 - 2028 og frem.  Det anbefales at denne oversendes til budgetforhandlingerne for 2025 og at den fordeles som en pulje, som de enkelte udvalg efterfølgende selv skal realisere indenfor egen driftsbudget.  

Det anbefales, at man benytter fordelingsnøglen som ved budgetforliget 2024, hvor hvert udvalg fik en pulje til at tilbagekøbe besparelser for. Fordelingsnøglen er som følger med den økonomiske fordeling ud fra realisering af alle reduktionsforslag: 

Den samlet realiserbare driftsbesparelse kræver en samlet anlægsinvestering på 7,00 mio. kr. og fordeler sig i årene som vist nedenfor: 

De enkelte reduktionsforslag vil medføre en salgsindtægt. Det forventes, at denne salgsindtægt vil kunne finansiere de samlede anlægsinvesteringer på 7,0 mio. kr. i åerne 2025 til 2028 og evt. yderligere salgsindtægter vil tilgå kassen.

Styregruppens forslag vil medføre en CO2-reduktion på cirka 49 ton årligt. 

Kommunestyrelsesloven 

Styrelsesvedtægten for Svendborg Kommune 

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 

Kultur- og Fritidsudvalget 

Børne-, Unge-, og Uddannelsesudvalget 

Teknik- og Miljøudvalget 

Godkendt at bygningerne indgår i budgetforhandlingerne.

Udvalget ønsker, at Vindebyøre Lejrskole ved et eventuelt salg fortsat skal kunne benyttes af skolerne på samme vilkår som i dag.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsg.) var fraværende.

Følgende bygninger udpeges til at indgå som reduktioner i budgetforhandlingerne for 2025:

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Budgettemaer til budget 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at

• Nedenstående driftstemaer fremsendes til budgetdrøftelserne.
• Nedenstående både egne og andre udvalgs anlægstemaer fremsendes til budgetdrøftelserne.

Jævnfør budgetproceduren for budget 2025 drøfter fagudvalgene temaer til budget 2025, herunder finansiering.

På mødet prioriterer udvalget samlet op til tre driftstemaer, som videresendes til Økonomiudvalgets behandling med henblik på at indgå i efterårets budgetforhandlinger. På mødet i juni blev følgende temaer fremsendt.

• Adgange i naturen og langs kyster. (Bilag 1. Driftstema - Adgange i naturen og langs kyster).
• Øget natur- og miljøindsats. (Bilag 2. Driftstema - Øget natur- og miljøindsats).

Der er til dette møde udarbejdet følgende temabeskrivelse på driften:

• Indsatsplan for bekæmpelse af invasive arter (Bjørneklo). (Bilag 3. Driftstema - Indsatsplan for bekæmpelse af invasive arter (Bjørneklo).

Herudover er der på særskilt sag fremsendt følgende temabeskrivelser fra Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

• Opnormering i Trafik & Infrastruktur, scenarie 1 – (Bilag 4. Driftstema - Opnormering i Trafik & Infrastruktur, scenarie 1).
• Opnormering i Trafik & Infrastruktur, scenarie 2. – (Bilag 5. Driftstema - Opnormering i Trafik & Infrastruktur, scenarie 2).

Der er til dette møde udarbejdet følgende temabeskrivelser på anlæg:

• Klimahandleplan – håndtering af vand. (Bilag 6. Anlægstema - Klimahandleplan – håndtering af vand).
• Landskabsringen ved Tankefuld - Udviklingsstrategi. (Bilag 7. Anlægstema - Landskabsringen ved Tankefuld - Udviklingsstrategi).
• CO2-reduktionsplan - Varmepumper. (Bilag 8. Anlægstema – CO2-reduktionsplan -Varmepumper).
• Byggemodning af første etape, Kirkeby. (Bilag 9. Anlægstema - Byggemodning af første etape, Kirkeby).
• Bygningsvedligehold af de kommunale bygninger. (Bilag 10. Anlægstema – Bygningsvedligehold af de kommunale bygninger).
• Haludvalgets anlægspulje. (Bilag 11. Anlægstema – Haludvalgets anlægspulje).
• Brandsikring og vedligehold på Aldersro – Ældreboliger. (Bilag 12. Anlægstema - Brandsikring og vedligehold på Aldersro – Ældreboliger).

Kloge m2 er vedlagt som særskilt dagsorden, og udarbejdelse af temabeskrivelsen afventer de enkelte udvalgsbeslutninger på møderne i august.

På anlægsområdet er der ydermere udarbejdet temabeskrivelser fra andre udvalg. Udvalget skal i deres rolle som anlægsudvalg fremsende de foreløbige færdige temabeskrivelser til budgetdrøftelserne.

• Kommunal medfinansiering af vejprojekt i Skovparken. (Bilag 13. Anlægstema - Kommunal medfinansiering af vejprojekt i Skovparken).
• Ny Hjortøbo. (Bilag 14. Anlægstema – Ny Hjortøbo).
• Oprensning af Højesteneløbet og Hjortørenden. (Bilag 15. Anlægstema - Oprensning af Højesteneløbet og Hjortørenden).
• Havnens servicebygninger og erhvervslejemål. (Bilag 16. Anlægstema - Havnens servicebygninger og erhvervslejemål).
• Frederiksøs bygninger samt model for fremadrettet understøttelse af de kulturelle lejere. (Bilag 17. Anlægstema - Frederiksøs bygninger samt model for fremadrettet understøttelse af de kulturelle lejere).
• Kapacitet på skolerne. (Bilag 18. Anlægstema - Kapacitet på skolerne).
• Netværksudstyr på skolerne. (Bilag 19. Anlægstema - Netværksudstyr på skolerne).
• Understøttelse af Heldagsskolens udvikling af fysiske læringsmiljøer. (Bilag 20. Anlægstema - Understøttelse af Heldagsskolens udvikling af fysiske læringsmiljøer).
• Forøgelse af lånegaranti Thurø Padel. (Bilag 21. Anlægstema - Forøgelse af lånegaranti Thurø Padel).

Der vedlægges en samlet anlægsoversigt (Bilag 22. Samlet anlægsoversigt), fordelt ud på de enkelte udvalg med både de temabeskrivelser, der blev fremsendt til Økonomiudvalget på mødet i juni samt ovennævnte.

Fremgår af de vedlagte temabeskrivelser.

Ikke relevant.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Teknik- og Miljøudvalget.

Samtlige drifts- og anlægstemaer fremsendes til budgetdrøftelserne.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Ærø Kommunes planer om indkøb af nye, eldrevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen skal med denne sag træffe principbeslutning om Ærø Kommunes forslag til de overordnede rammer for en fremtidig indretning af Havnepladsen i Svendborg kan godkendes.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At de overordnede rammer i Ærø Kommunes forslag til ny indretning af Havnepladsen som beskrevet i sagsfremstillingen godkendes.
• At Svendborg Kommunes administration bemyndiges til at indgå i den videre dialog med Ærø Kommune i forbindelse med den videre projektudvikling med udgangspunkt i de i sagsfremstillingen oplistede opmærksomhedspunkter og de oprindeligt vedtagne pejlemærker for den mulige indretning af Havnepladsen.

Ærø Kommunes ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger (forventeligt L69,5 m x B17 m), hvor bilkapaciteten øges fra 42 til ca. 67. Besejlingsfrekvensen fastholdes. Deres ønsker omfatter bl.a. et større opmarchareal, en udvidelse af kajarealet ud i søterritoriet, et nyt færgeleje, nye fenderfundamenter, ladetårn, ladehus og en transformerstation. Det er ikke et endeligt og detaljeret projekt, men giver et overblik over de overordnede forandringer og tilføjelser, som projektet omfatter. Se forslag i bilag 01 (Bilag 01: Svendborg Havn, forslag til indretning), bilag 02 (Bilag 02: Indretningsforslag på Svendborg Havn, notat fra Ærø Kommune), bilag 03 (Bilag 03 Situationsplan med signaturforklaring) og bilag 04 (Bilag 04: Visualiseringer af forslag til Havnepladsen).

Ærø Kommunes ønsker til de fremtidige færger samt til større opmarcharealer på Svendborg Havn er første gang beskrevet i en orienteringssag i Kommunalbestyrelsen d. 30/1 2024. Den 19/3 2024 godkendte Kommunalbestyrelsen i Svendborg en række pejlemærker for Ærøs arbejde med udarbejdelsen af et forslag til den fremtidige indretning af Havnepladsen i Svendborg i forbindelse med de nye Ærøfærger. Ærø Kommunes forslag følger de politisk vedtagne pejlemærker. Se bilag 05 (Bilag 05: Oversigtskort over Havnepladsen med pejlemærker 220224)

Svendborg Kommune arbejder også med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. Den nye Højestenefærge bliver med samme bilkapacitet som den nuværende færge og det nye færgeleje og opmarcharealer placeres samme sted, som de nuværende forhold. Svendborg Kommunes færgeprojekt omfatter, ligesom Ærø Kommunes projekt, en ny transformerstation og et ladetårn, der skal placeres på Honnørkajen og er ikke vist i forslaget fra Ærø Kommune.

Ærø Kommunes projekt til Havnepladsen er et skitseforslag, hvor mange forhold mangler detaljering og afklaring. Ærø Kommune ønsker en politisk beslutning i Svendborg Kommune vedrørende de overordnede rammer, inden de går videre i en omkostningstung projektering og miljøvurdering.

Ærø Kommunes forslag til den fremtidige indretning er en markant ændring af Havnepladsen. De store tekniske anlæg vil være indgribende i det eksisterende havne- og kulturmiljø. Derudover må projektet forventes at have trafikale konsekvenser med øget biltrafik på havnen. Administrationen vurderer, at det vil kræve ny lokalplan og kommuneplantillæg at realisere projektet.

Svendborg Kommunes administration har herunder opstillet en række opmærksomhedspunkter, som skal undersøges nærmere og tilpasses i det videre arbejde i forbindelse med miljøvurdering og projektudvikling. Listen er ikke udtømmende. Hvert tema er beskrevet nærmere i det vedlagte bilag 06 (Bilag 06: Fremtidig indretning af Havnepladsen i forbindelse med nye færger – opmærksomhedspunkter).

Opmærksomhedspunkter som skal undersøges nærmere i projektering og miljøvurdering:

-          Havnens drift:

• afklaring af om udbygning af færgeleje og større færger begrænser anvendelsen af kajer og besejlingsmuligheder
• afklaring af om større færger begrænser skibstrafikken i Svendborgsund med særligt fokus på Højesteneløbet

-          Trafikale forhold

• øget trafik på Havnepladsen og det omkringliggende vejnet påvirker havnemiljøet og vil begrænse pladsmuligheder for at skabe forbedrede forhold for bløde trafikanter over havnepladsen i fremtiden
• opmarch- og betalingsanlæg kan skabe kødannelse mod offentlig vej
• afklaring af om adgang for lastbiler fra Brogade til Ærøfærgen ikke er mulig pga. for snæver svingkurve
• afklaring af om adgang for lastbiler fra Jessens Mole til Højestenefærgen ikke er mulig pga. for snæver svingkurve
• afklaring af om der skal etableres lysregulering ved Brogade eller forkørselsret fra Ærøfærgen for at sikre den bedste trafikafvikling

-          Planforhold

• Projektet kræver ny planlægning – lokalplan og kommuneplantillæg

-          Kulturmiljø

• projektet konflikter med de bærende værdier i kulturmiljøet ”Færgehavn på Havnepladsen” i kommuneplanen bl.a. ved at forringe udsigten til sundet fra forpladsen og tilføre ny bebyggelse og tekniske anlæg
• kajareal udvides med store tekniske anlæg på kajen, hvilket ændrer og skaber barrierer i de visuelle kig på tværs af havnen
• afklaring af muligheder for at begrænse størrelse på transformerstation og ladehus og tilpasse facader så de giver en rekreativ og æstestik værdi f.eks. ved at indrette siddemuligheder eller udadvendte funktioner i kanten

-          Den Blå Kant

• afklaring af, hvordan Den Blå Kant højvandsbeskyttelse og en fremtidig, rekreativ havnepromenade kan realiseres langs Havnepladsen i sammenhæng med færgeprojekterne
• afklaring af, hvordan fremtidige højvandshændelser håndteres med beredskabsløsninger i Søndre Havn projektet på tværs af vejen. (Beredskabsløsninger vil evt. lukke for den kørende trafik til og fra færgerne, måske før færgeafgangene normalt ville være aflyst)

Mange af de ovenstående udfordringer forventes at kunne løses eller mindskes i den videre detaljering af projektet.

Ved en afvejning af Ærø Kommunes behov for at fremtidssikre færgedriften på den ene side og de mange udfordringer, der er ved projektet på Havnepladsen på den anden side, anbefaler administrationen, at de overordnede rammer principielt godkendes jf. indstillingen:

-          Kajudvidelse ca. 55 m. forlængelse af Honnørkajen og en udvidelse på ca. 1.185 m2 ud i søterritoriet syd for Havnepladsen

-          Nyt betalingsanlæg ved indkørsel til Ærøfærgens opmarchareal med 2. stk. ca. 3 m høje betalingsautomater

-          Udvidet opmarchareal mod syd med plads til ca. 68 personbil enheder

-          6 stk. fenderfundamenter ca. 2,5 m i bredde og ca. 2,5 m. høje langs kajen mod færgelejet

-          Nyt ladetårn ved siden af færgelejet ca. 11 m. højt

-          Nyt ca. 100 m2 ladehus ca. 4,5 m højt ved siden af færgelejet

-          Ny ca. 240 m2 transformerstation ca. 4 m. høj placeret nær Højestenefærgens fremtidige transformerstation på Honnørkajen

-          Ny duc d’albe ca. 2,5 m. højde over kaj i vandet ved Ærøfærgernes nye færgeleje

Den videre proces

Ærø Kommunalbestyrelse behandler ligeledes forslag til indretning af havnearealer i Ærøskøbing og Svendborg Havn i august 2024. Ærø Kommunes færgeprojekt har fået tilsagn om tilskud fra Trafikstyrelsens pulje til indenrigsfærger. Det er absolut nødvendigt for at få tilskuddet, at projektet er afsluttet i september 2027. Derfor igangsætter Ærø Kommune miljøvurderingsarbejdet i august 2024 og forventes at vare 12 måneder. Det er Trafikstyrelsen, der vil være den overordnede myndighed for miljøvurderingsprocessen. Svendborg Kommune vil være høringspart i miljøvurderingen. Se bilag 07 (bilag 07 tidsplan for de nye Ærøfærger)

Sagen fremsendes til politisk orientering i Svendborg Kommune, når der er udarbejdet et mere detaljeret forslag for Ærø Kommune, medmindre forslaget er markant ændret i forhold til de overordnede rammer. I det tilfælde fremlægges sagen igen til politisk beslutning i Svendborg Kommune.

Ærø og Svendborg Kommuner har indhentet en juridisk vurdering af modtagepligten i Havneloven. Her er konklusionen, at ”Modtagepligten i havnelovens § 5 indebærer ikke, at Svendborg Kommune er forpligtet til at foretage en udvidelse af faciliteterne, herunder afholde omkostningerne forbundet hermed, da modtagepligten som nævnt kun retter sig mod havnens eksisterende forhold. Se Bilag 08 (Bilag 08 Notat om arealanvendelse og modtagepligt - Svendborg Havn 040124) Svendborg og Ærø Kommuner har derfor aftalt, at Ærø Kommune har ansvar for at drive det videre arbejde med at udarbejde forslag til de nye Ærøfærgers ændringer på Havnepladsen og at eksterne rådgivere derfor er hyret og finansieret af Ærø Kommune. Det vil ligeledes være Ærø Kommune, der skal afholde udgifterne til at realisere diverse anlæg i deres forslag.

Det kan i den videre proces blive aktuelt at overveje om Svendborg Kommune skal finansiere tilpasninger ift. byrum, forbindelser og trafikafvikling. Der vil være dele af projektet, som ikke er direkte nødvendige for Ærø Kommunes færgeprojekt, men som bør planlægges i sammenhæng med dette og evt. anlægges på samme tid.

Ejer- og lejeforhold, vilkår, og finansiering af anlæg afgøres endeligt ved udarbejdelsen af en opdateret aftale for færgeanløb mellem Svendborg og Ærø Kommuner, der erstatter den nuværende aftale fra 2018.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Havneloven, Vejloven, Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales.

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Indstilles.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

De kommunale bygninger på Frederiksø udlejes i dag primært til kulturelle formål. Som led i arbejdet med den ny udviklingsplan for Fremtidens Havn, hvor Frederiksø udgør et delområde, er der udarbejdet en analyse af den nuværende organisering, anvendelse og de kommunale bygningers tilstand. Analysen har afledt behov for at genbesøge den nuværende organisationsmodel med hensyn til både bygningsdrift og lejevilkår, således at Frederiksøs potentiale som attraktion fastholdes og udvikles

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At oversende budgetforslaget vedr. brand, statik, kloak og fremtidig drift og vedligehold af Frederiksøs bygninger til kulturelle formål til budgetforhandlingerne vedrørende budget 2025.
• At godkende at arbejdet med scenarie 2 – foreningsmodellen – iværksættes
• At oversende budgetforslaget til implementering af den valgte model samt fremadrettet understøttelse til forhandlingerne vedrørende budget 2025.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Frederiksø indgår i Udviklingsplanen for Fremtidens Havn 2014, som et område til kultur og erhverv. Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. marts 2023 at igangsætte en opdatering og udvidelse af Udviklingsplanen for Fremtidens Havn, 2014.

Samtidig med ankomsten af nye aktører på Frederiksø i form Svendborg Event, der lejer Rundbuehallen, og Teater Stålhallen, som skal etableres i de kommende år, giver dette anledning til at evaluere og genoverveje strategien for, hvordan anvendelse, drift og vedligehold af de kommunale bygninger til kulturelle formål håndteres og understøttes fremadrettet. 

Der er derfor udarbejdet en analyse, som indeholder en række mulige scenarier for en fremtidig organisering, se bilag 1 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarierne ligger i forlængelse af Kulturkajsstudiet fra 2015 bilag 2 (bilag 2: – Kulturkajsstudiet 2015) og spænder fra et scenarie uden koordinering og facilitering og uden budget til vedligehold og drift af bygninger, hvor de kulturelle lejere betaler husleje med værdiskabende aktiviteter, til et scenarie der er fuldt kommercielt, hvor lejerne betaler husleje med kr./øre.

Undervejs i arbejdet med scenarierne har administrationen undersøgt bygningernes stand samt de juridiske vilkår for de nuværende lejere, da dette har væsentlig betydning for valget af et realiserbart scenarie. To ud af de tre opstillede scenarier vil kræve en opsigelse af og/eller en ny aftale med de nuværende lejere, hvilket erhvervslejelovens bestemmelser sætter klare rammer for.

Juridiske forhold

Alle erhvervslejemål som kommunen udlejer administreres gennem en erhvervslejekontrakt. De kulturelle lejere på Frederiksø har som bilag til kontrakten en partnerskabsaftale, hvori deres husleje med åbne og værdiskabende aktiviteter bestemmes og forhandles årligt. Se bilag 3 (bilag 3: Partnerskabsaftale 2024_skabelon).

Efter Kommunalbestyrelsens beslutning af den 30. april 2019, blev de midlertidige prøvehandlinger på Frederiksø administreret med tidsbegrænsede lejekontrakter for de kulturelle lejere. Modellen med tidsbegrænsning gav dog udfordringer i forhold til b.la. at fundraise til projekter, hvorfor man indledte dialog med lejerne om ny model.

På baggrund af denne dialog vedtog Kommunalbestyrelsen d. 31. marts 2020, at lejemålene skulle administreres efter løbende lejekontrakter med to års opsigelsesvarsel.

Det betyder, at både kommercielle lejere samt kulturelle lejere har en erhvervslejekontakt, som sætter klare begrænsninger for, hvornår kommunen kan opsige en lejer. Som udgangspunkt kan lejere ikke opsiges, og som udlejer påhviler der kommunen en række forpligtelser i forhold til vedligeholdelse af bygningernes stand.

Opsigelse af de nuværende lejere kan kun ske, hvis der er nogle særlige betingelser til stede:

• At kommunen som organisation selv skal anvende bygningerne
• At bygningerne skal gennemgå væsentlig ombygning/nedrivning
• At der er anden tvingende nødvendighed til stede
• At lejer misligholder sin aftale

Ændring af de nuværende vilkår for lejemålene vil derfor kræve løbende tilpasning af de juridiske aftaler ved en lejeres fraflytning, f.eks. ved ændring fra kulturel lejer til kommerciel lejer eller ved indgåelse af frivillige aftaler.

Et scenarie hvor alle lejemål på Frederiksø udlejes på kommercielle vilkår, se bilag 1, side 15 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø), vil derfor kun kunne realiseres over en længere periode i takt med, at de nuværende lejere selv ønsker at overgå til kommercielle vilkår, opsiger et lejemål, eller at en lejer misligholder sin aftale i en sådan grad, at denne opsiges.  

Bygningsmæssige forhold

Udover de juridiske bindinger, er det en forudsætning for valg af scenarie, at der prioriteres midler til udbedring af kritiske forhold i bygningerne, som skal gennemføres for at bygningerne lovmæssigt og fortsat kan danne ramme om udlejning, uanset hvilken lejeform, der er tale om. 

Der blev i september i 2023 igangsat undersøgelser af forholdene for bygningerne på Frederiksø, herunder forhold vedr. brand, statik, kloak og rotter, ligesom det blev undersøgt, hvor stort et efterslæb der er på drift og vedligehold. De endelige resultater forelå i slutningen af juli 2024, og viser, at hvis ikke udbedringen af kritiske forhold vedr. brand, statik, kloak og rotter sker, og hvis ikke der afsættes et fast drifts-og vedligeholdelsesbudget, kan kommunen ikke overholde sine forpligtelse som udlejer.

Uanset hvilket scenarie der vælges, er kommunen altså forpligtet til at sikre, at bygningerne overholder lovgivningens minimumskrav. Se bilag 4 (bilag 4: Bygningsoverblik_lejere på Frederiksø).

Fordele ved partnerskabsmodellen

Siden 2014 er der sket meget på Frederiksø. I et samarbejde mellem Svendborg Kommune og de kulturelle lejere, er de gamle værftsbygninger aktiveret og der er etableret nye byrum, som har bidraget til at indfri visionerne om liv, åbenhed og tilgængelighed.

Kommercielle og kulturelle aktører, foreninger og erhvervsturisme opererer side om side og skaber og faciliterer mange forskelligartede tilbud for en meget bred vifte af borgere og turister. Området er et stærkt brand for Svendborg, som både formidler maritim kulturarv og erhverv, samt kulturel mangfoldighed, bæredygtighed, deltagelse, fordybelse og oplevelser.

Der er i dag indgået partnerskabsaftaler med 21 kulturelle lejere, som sammen med de kommercielle lejere, hver især skaber månedlige aktiviteter og events for byens borgere og turister. Se bilag 4 (bilag 4: Bygningsoverblik_lejere på Frederiksø) Samtidig er op mod 700 borgere medlemmer, eller på anden vis aktive, i de kulturelle lejeres foreninger og lejemål.

Udfordringer ved partnerskabsmodellen

På trods af de gode historier og mange indfriede visioner for Frederiksø, rummer partnerskabsmodellen for de kulturelle lejere også en del udfordringer. Udfordringerne findes dels i aftalegrundlaget for de kulturelle lejere, som på trods af store forskelle i organisering, alle er underlagt samme vilkår. Altså skal lejeren levere det samme, uanset om der er tale om en lejer, der er alene i sit lejemål, eller hvis lejer er en forening med +200 medlemmer. Det giver mulighed for sammenligning og en manglende følelse af retfærdighed, hvilket ikke fordrer samskabelse, samarbejde og fællesskab, der sammen med åbne aktiviteter, også er en del af kravene i partnerskabsaftalen. Se bilag 3 (bilag 3: Partnerskabsaftale_skabelon 2024).

Derudover findes udfordringerne også i bygningernes stand, som i nogle tilfælde begrænser brugen af lejemålene, hvilket udmønter sig i mindre aktivitet. 

Analyse og scenarier for Fremtidens Frederiksø

Med baggrund i evalueringer, analyser samt interviews med nuværende og kommende lejere på Frederiksø, har administrationen med ekstern bistand udarbejdet et notat til inspiration for den videre udvikling af Frederiksø kunst og kultur. Se bilag 1 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Formålet med analysen har været at udarbejde et bredt spænd af scenarier, som både viser forskellige organiseringsformer, type af mulige lejere, samt potentialer og konsekvenser for hver model, både juridisk, økonomisk og i forhold til fortsat – og måske i endnu højere grad - at leve op til visionerne for Fremtidens Havn.

Resultaterne af analysen

Der er nu udarbejdet en liste med 6 mulige scenarier for den videre understøttelse og drift, samt fremadrettet organisering af de kulturelle lejere se bilag 1, side 8 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø). De 6 scenarier er undervejs i processen blevet snævret ind til tre scenarier, som er blevet yderligere analyseret med fordele og konsekvenser for hvert scenarie. Se bilag 1, side 12 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarie 0 – Partnerskabsmodel uden koordinator

Den midlertidige projektansættelse af en koordinator ophører, men Frederiksø Kunst og Kultur skal jf. lejekontrakterne fortsat administreres gennem individuelle partnerskabsaftaler.

Det betyder at ressource til koordinator skal tilvejebringes via eksisterende midler. Konsekvensen vil derfor være et ressourcetræk på løsning af andre opgaver, der igangsættes ikke andre initiativer for at udvikle Frederiksø Kunst og Kultur, og de nuværende udfordringer med partnerskabsmodellen afhjælpes ikke. Se bilag 1 side 13 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarie 2 – Kunst og kulturhus drevet gennem en forening

Målet er at skabe en enklere model for et mangfoldigt, levende og handlekraftigt Frederiksø Kunst og Kultur, med henblik på at skabe en tydeligere ramme for aktørerne og de besøgende. En paraplyforening skal overtage ansvaret for organiseringen, hvor lejerne indgår som medlemmer. Det vil være op til foreningen selv at organisere sig, ligesom det også vil være foreningens ansvar at sikre, at alle aktører lever op til kravene for at indgå som medlem og lejer. Kommunen skal sikre, at foreningen samlet set understøtter ambitionen om liv, tilgængelighed og åbenhed på Frederiksø ved at monitorere og stille krav til foreningen gennem partnerskabsaftalen. Se bilag 1, side 14 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Scenarie 4 – 100 pct kommerciel

I en 100 procent kommerciel model overgår lejemålene på Frederiksø til erhvervslejemål på samme vilkår som de øvrige kommercielle lejere på øen og jf. rammer for anvendelse i lokalplanen for Frederiksø. Kommunen vil have individuelle aftaler med hver lejer, men ellers ikke indgå i en aktiv faciliterende rolle. Se bilag 1, side 15 (bilag 1: Scenarier for Fremtidens Frederiksø).

Administrationens anbefaling

Med den væsentlige viden vedr. de juridiske bindinger samt de bygningsmæssige forhold, understreges behovet for at udvikle en bæredygtig organisering af de kulturelle lejere og nødvendige drift af bygningerne. Scenarie 2 tilgodeser visionerne i Udviklingsplanen om liv på havnen, åbenhed og tilgængelighed og lægger op til en model, hvor de kulturelle lejere under en samlet forening indgår en aftale med kommunen. Dette scenarie vurderes mindre administrativ tungt end den nuværende praksis, samtidig med at lejerne får mere ansvar og flere muligheder for at udvikle Frederiksø Kunst og Kultur i en retning der både tilgodeser lejernes forskellighed, og som bidrager til et mere sammenhængende og lettere afkodeligt Frederiksø.

Der vil dog fortsat være behov for understøttelse ved implementering af scenarie 2, dvs. facilitering af processen med lejerne, herunder dialog/genforhandling af eksisterende aftaler og vilkår, etablering af forening, indgåelse af aftale med forening samt i en overgangsperiode fortsat at håndtere de eksisterende aftaler, der ikke frivilligt ønskes ændret.

Administrationen har siden etableringen af Frederiksø Kunst og Kultur, understøttet de kulturelle lejere med facilitering, organisering, lejekontrakter, samskabelse samt genforhandling og sikring af overholdelse af partnerskabsaftaler. Understøttelsen har årligt udgjort ca. 1 årsværk, som ophører med udgangen af 2024.

Det er administrationens vurdering, at de særlige aftale- og bygningsvilkår på Frederiksø fordrer et uomgængeligt behov for understøttelse, som adskiller sig fra det behov der almindeligvis er for foreningsunderstøttelse i Svendborg Kommune. Behovet er sammenligneligt med tilsvarende konstruktioner i andre kommuner, fx Polymeren i Faaborg Midtfyn Kommune.

På baggrund af de begrænsede muligheder for opsigelse af de eksisterende lejere jf. erhvervslejelovens bestemmelser herfor og med viden om standen på Frederiksøs bygninger, anbefaler administrationen at;

1. Der afsættes økonomi til lovliggørelse og løbende vedligehold af bygningerne foreløbig fra 2025 – 2028
2. Der afsættes økonomi til understøttelse af de kulturelle lejere i form af projektledelse i 2025 samt overslagsårene 2026-2028
3. Arbejdet vedr. implementering af scenarie 2 iværksættes

For at understøtte realiseringen af Scenarie 2 på Frederiksøen vil det være nødvendigt med administrativ understøttelse. Udgifterne omfatter blandt andet lønninger, udgifter forbundet med faciliteringen, forhandlinger, etablering af forening, kommunikation, juridisk rådgiver bistand mm. Der søges en årlig driftsramme på 0,8 mio. kr. til dette.

En undersøgelse af forholdene for bygningerne på Frederiksøen forelå juli 2024. Resultatet af denne viser behovet for en anlægsinvestering på 9,186 mio. kr. til udbedringen af kritiske forhold vedr. efterslæb, brand, statik, kloak og rotter. Se bilag 4 (bilag 4: Bygningsoverblik_lejere på Frederiksø).

Hertil kommer nødvendigheden for en fast årlig driftsramme på 3,199 mio. kr. til generel vedligeholdelse af bygningerne på Frederiksøen.

Det skal i forbindelse med frigivelsen af midlerne i de enkelte år undersøges og politisk behandles, hvorvidt det vil være muligt at lånefinansiere dele af udgifterne, via energiinvesteringer i bygningsmassen.

Beskrevet i anlægstema, se bilag 5 (bilag 5: Anlægstema vedr. Frederiksø til budget 2025)

Kommunalbestyrelsen

Udvalget besluttede at oversende budgetforslagene til budgetforhandlingerne med bemærkning om at udgifter til bygningsvedligeholdelse skal præciseres. Udvalget besluttede samtidig at afvente valg af scenarier til budgetforhandlingen er afsluttet ønsker, ligesom scenarierne skal vurderes ift. den ny havneudviklingsplan.
 

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Taget til efterretning.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende.

Udvalget anbefaler den protokollerede tekst fra Plan- og Lokalsamfundsudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Orientering om hjemmel i lovgivningen til at stille særkrav i forbindelse med planlægning og prioritering af VE-anlæg. Dette inkluderer kriteriet om, at opstillere af VE-anlæg skal tilbyde minimum 40 % lokalt medejerskab som andele i forbindelse med planlægningen af vedvarende energianlæg (VE-anlæg).

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at:

• Orienteringen tages til efterretning.

Der har i forbindelse med den landsdækkende udbygning af VE-anlæg i de seneste år været en stigende interesse for, hvordan VE-anlæg kan opnå større lokal opbakning og understøtte lokal udvikling.  

Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. december 2022 at præciserer kriterierne for lokalt medejerskab så opstillere af VE-anlæg som minimum skal tilbyde 40 % andele til lokalt medejerskab.

Den 1. juli 2024 trådte lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi i kraft, hvor der i bemærkningerne til loven står skrevet:

”Der er desuden konstateret en praksis, hvor visse ansøgere om plangrundlag for VE-projekter i forbindelse med den kommunale sagsbehandling af planlægning, tilladelser og/eller prioritering af VE-projekter, mødes af et kommunalt pres eller krav om at levere en modydelse. En modydelse kan bestå i, at opstiller eksempelvis skal indbetale et beløb til en lokal fond eller skal udbyde ejerandele til lokalområdet. En sådan praksis gør VE-godkendelsesprocessen uigennemsigtig for opstillere og borgere. I værste fald kan en sådan praksis udgøre et ulovligt forhold”.

Ankestyrelsen har den 12. juli 2024 offentliggjort en tilsynsudtalelse om særkrav ved prioritering af vedvarende energiprojekter i Tønder Kommune. Ankestyrelsen fastslog blandt andet, at: 

• Økonomiske hensyn kan ikke anses som relevante planlægningsmæssige hensyn.
• Planlovens regler finder også anvendelse, når kommunalbestyrelsen træffer beslutninger om at igangsætte og prioritere planlægning af nye vedvarende projekter.
• Der ikke er hjemmel til at stille særkrav i forbindelse med planlægning og prioritering af vedvarende energiprojekter.

På baggrund af Ankestyrelsens udtalelse og VE-lovens bemærkninger har administrationen fået udarbejdet en intern juridisk vurdering af lovmedholdeligheden af kriteriet om minimum 40 % medejerskab. Denne vurdering konkluderer, at Kommunalbestyrelsen hverken kan forvente eller kræve lokalt medejerskab.

Svendborg Kommune har dermed ikke hjemmel til at fastholde kriteriet om minimum 40 % medejerskab og opstillere, der ønsker at etablere vedvarende energi i Svendborg Kommune, har ikke pligt til at indfri kriteriet om minimum 40 % medejerskab.    

Administrationen vil på den baggrund orientere opstillerne for igangværende VE-anlæg om, at kriteriet om minimum 40 % lokalt medejerskab ikke lovligt kan fastholdes på trods af et politisk ønske herom.

Ændringerne i VE-loven betyder dog ikke, at privatretslige aftaler om lokalt medejerskab ikke kan indgås, men sådanne aftaler er udelukkende et forhold mellem naboer og opstiller og Svendborg Kommune kan ikke stille krav i den forbindelse.

Ingen

Ingen

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen tages til efterretning, idet udvalget bemærker, at Kommunalbestyrelsen ved etablering af VE-anlæg bør have fokus på, hvordan lokalområdet inddrages i processen og sikres bidrag til at styrke lokal udvikling.
 

Afbud: Torben Frost (A). Stedfortræder: John Arly Henriksen (A).

Orienteringen tages til efterretning, idet udvalget tilslutter sig bemærkningerne fra Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Regionsrådet skal beslutte om den gældende Råstofplan 2020 skal revideres i 2026. Til brug for vurderingen har Regionsrådet udarbejdet Redegørelse for råstofområdet i Region Syddanmark, juni 2024. Redegørelsen er sendt i høring frem til den 6. september 2024.

Der orienteres om Svendborg Kommunes høringssvar til Regionsrådet. Råstofplanen anbefales revideret.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales, at
 

• Orientering om Svendborg Kommunes høringssvar til Region Syddanmark om, at Råstofplan 2020 bør revideres, tages til efterretning.

Baggrund

Regionerne er ansvarlige for at udarbejde råstofplaner. Planerne sætter rammerne for den fremtidige forsyning med råstoffer via retningslinjer og udpegning af områder, hvor råstofindvinding skal foregå nu og i fremtiden. Hvert fjerde år gennemgår Regionsrådet råstofplanen og vurderer, om der er behov for at revidere den gældende plan.

Region Syddanmark besluttede i 2023 at forlænge Råstofplan 2020, og at spørgsmålet om revision af råstofplanen skulle tages op igen i 2024.

Til brug for vurderingen om, hvorvidt råstofplanen skal revideres i 2026, har Regionen udarbejdet en redegørelse for råstofområdet i Region Syddanmark. Redegørelsen er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Redegørelse for råstofområdet i Region Syddanmark). Redegørelsen beskriver den aktuelle situation og regionens tiltag på råstofområdet siden vedtagelsen af Råstofplan 2020.

Redegørelsen er sendt i høring frem til den 6. september 2024. Høringssvar vil indgå i Regionsrådets beslutning om, hvorvidt Råstofplan 2020 skal revideres.

Beslutter Regionsrådet at revidere råstofplanen, vil kommunen på ny blive hørt og bedt om at komme med idéer og forslag til en ny råstofplan.

Kommuneplanen er underlagt regionens råstofplan og skal respektere råstofplanens retningslinjer og udpegninger.

Tidligere høringssvar

Teknik- og Miljøudvalget har i 2022 anbefalet Regionen at revidere råstofplanen med henblik på en revurdering af de udlagte graveområder for sten, grus og sand i Svendborg Kommune.

Høringssvar til Redegørelse for råstofområdet i Region Syddanmark, juni 2024

Det er administrationens vurdering, at Svendborg Kommune overordnet set kan tilslutte sig Regionsrådets redegørelse.

Det er dog samtidigt administrationens vurdering, at Regionsrådet bør igangsætte en revision af Råstofplanen. Dette er begrundet i det følgende.

Administrationen vurderer, at der er behov for en revurdering af graveområderne for sten, grus og sand i Svendborg Kommune. Selvom Sellebjerg grusgrav bliver udvidet med området ved Jernskovs Hjørne, vil grusgravningen her have en udløbsdato. Der er stor aktivitet inden for byggebranchen i Svendborg Kommune, og Vejdirektoratet har haft et større projekt med cykelsti ved Hvidkilde. Derudover er Vejdirektoratet ved at planlægge endnu et projekt med omlægning af store dele af hovedvejen over Tåsinge.

De nuværende graveområder udgøres af den gamle grusgrav ved Hulgården, som nu er put and take sø og nogle mindre områder vest for Gudbjerg, som der ikke har været udvist erhvervsmæssig interesse i at indvinde.

Inden for en mindre del af graveområdet for rødbrændende ler ved Stenstrup bør afgrænsningen revurderes i forhold til den nationale interesse for vådlægning af kulstofholdige jorde (herunder Grøn Trepart), da vådlægning af disse jorde reducerer frigivelsen af CO2 til atmosfæren og næringsstoffer til vandmiljøet. Dette skal også ses i lyset af, at der for rødbrændende ler på Fyn, er en forsyningshorisont på 46 år, og at teglværket Wienerberger i Stenstrup pt. er lukket på ubestemt tid.

Derudover bør et interesseområde udlagt syd for Hulgården revurderes, idet området kan have betydning for opretholdelse af et meget værdifuldt mose-/kildeområde.

Svendborg Kommune vil gerne indgå i dialog med Regionen om udpegningerne.

Høringen har ingen konsekvenser.

Høringen har ingen konsekvenser.

Råstofloven.

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

De sidste to år har GO2Green og Svendborg Kommune uddelt to klimapriser til henholdsvis virksomheder og civilsamfundsaktører. Bestyrelsen i GO2Green og administrationen har evalueret prisuddelingen og anbefaler ændringer sådan, at priserne ikke uddeles hvert år.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,

• At klimapriserne ikke uddeles i 2024
• At klimapriserne planlægges uddelt næste gang i 2025. Forinden foretages der en ny vurdering af prisernes værdi i samarbejde med GO2Green og SEF.

De sidste to år har GO2Green og Svendborg Kommune uddelt to klimapriser til henholdsvis virksomheder og civilsamfundsaktører, som gennem målrettede initiativer har gjort en særlig indsats for den grønne omstilling. Det kan både handle om CO2-reduktion og tilpasning til fremtidens klima.

Formålet med priserne er at udbrede det lokale engagement i den grønne omstilling ved at synliggøre og anerkende konkrete initiativer, som kan inspirere og motivere flere virksomheder og borgere. Alle borgere og virksomheder kan indstille kandidater til priserne. Blandt de indstillede kandidater udvælger en dommerkomite 3 nominerede fra hver kategori. Vinderne findes ved en digital afstemning blandt de nominerede, hvor alle kommunens borgere kan stemme. Kriterierne for tildeling af priserne fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Kriterier for klimapriserne og prismodtagere).

Bestyrelsen i GO2Green og administrationen har evalueret prisuddelingen.  Følgende emner har indgået i evalueringen:

• Prismodtagerne værdsætter anerkendelsen. F.eks. har sidste års prismodtagende virksomhed benyttet prisen i deres markedsføring.
• Prisuddelingen har fået en vis mediedækning især via Radio Diablo.
• Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt prisuddelingerne har inspireret og motiveret andre til den grønne omstilling.
• Det kræver en stor indsats fra både GO2Green og administrationen at finde kandidater til priserne.
• Der uddeles mange priser af og i Svendborg Kommune. Det er ikke nemt at finde et tidspunkt, hvor der ikke uddeles priser og dermed synliggøre priserne mere hver for sig.
• Best of Svendborg ved Fyns Amt Avis uddeler hvert år i september 10 priser. I år er der kommet en ny særpris til: SEFs Grønne Omstilling. Prisen har fokus på at hylde dem i detail- og erhvervslivet i Svendborg, der arbejder med den grønne omstilling i deres forretning.

Administrationen har været i dialog med SEF om den nye pris, hvor der er et stort sammenfald til GO2Green og Svendborg Kommunes klimapriser. For nuværende er det ikke besluttet om der bliver tale om en tilbagevenden årlig pris. 

På den baggrund og med det formål at få en bedre koordinering med sammenlignelige priser, anbefaler bestyrelsen i GO2Green og administrationen at klimapriserne ikke uddeles i 2024.

Klimapriserne planlægges uddelt næste gang i 2025. Forinden foretages der en ny vurdering af prisernes værdi i samarbejde med GO2Green og SEF.

Der afsættes 10.000 kr. i de år, hvor priserne uddeles. Udgiften finansieres fra driftsmidler afsat til klimaindsatsen.

Klimaprisuddelingen kan på sigt bidrage til reduceringen af CO2-udledningen i Svendborg Kommune ved at fremhæve efterlignelsesværdige eksempler på, hvilke tiltag man som virksomhed eller borger kan igangsætte for at mindske sit klimaaftryk.

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022.

Teknik- og Miljøudvalget.

Indstillingen godkendes.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Af brandsikkerhedsmæssige hensyn er det nødvendigt at gennemføre byggetekniske udbedringer på Thurøhus Plejecenter, så bygningerne fortsat kan anvendes af personer, som ikke er selvhjulpne. De byggetekniske tiltag skal ikke foretages i beboernes boliger, men alene på fællesarealer.

I forbindelse med de lovpligtige brandsikkerhedsmæssige udbedringer anbefales det samtidig at gennemføre øvrige tiltag for at vedligeholde bygningsmassen. Dvs. udskiftning af varmtvandsbeholder, brugsvandsanlæg, reparation af elevator og murværk samt efterfølgende renoveringer.

Der skal tages beslutning om anlægsbevilling til gennemførsel af de nødvendige udbedringer samt finansieringen heraf. Udbedringerne medfører en huslejestigning på mindre end 5 %.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At der søges en samlet anlægsbevilling på 3,6 mio. kr. til Thurøhus Plejecenter, hvoraf 2,0 mio. kr. vedrører vedligehold og 1,6 mio. kr. vedrører brandsikring
• At godkende, at der anvendes ekstern rådgiver

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilliges og frigives en samlet anlægsbevilling på 3,6 mio. kr. i 2024, hvoraf 2,0 mio. kr. vedrører vedligehold og 1,6 mio. kr. vedrører brandsikring
• At anlægsbevillingen finansieres via.;
  • Lånefinansering på 2,6 mio. kr. til beboerdelen, som betales af over lejen i en periode på 30 år og
  • Den kommunale andel finansieres dels via anlægspuljen til ”Vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse” med 0,6 mio. kr. og dels via Risikopuljen med 0,4 mio. kr.
• At godkende, at der optages et lån på 2,6 mio. kr. med en maksimal løbetid på 30 år.

Baggrund for nødvendige brandsikkerhedsmæssige udbedringer

Svendborg Kommune igangsatte som følge af daværende transport-, bygnings- og boligministers hyrdebrev af 24. september 2018 om brandsikkerhed i plejeboliger, en brandteknisk gennemgang af relevante plejehjem, herunder Thurøhus Plejecenter. Den brandtekniske rapport fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (herefter DBI) afdækkede forskellige bygningsmæssige udfordringer i forhold til sikring mod brand.

DBI anførte bl.a. i rapporten: ”Det er på baggrund af en samlet vurdering af byggeriet, at DBI vurderer byggeriet egnet til anvendelse for ikke-selvhjulpne personer som plejehjem eller lignende (anvendelseskategori 6), men der er samtidig behov for at der gennemføres en række afhjælpende foranstaltninger i forhold til personsikkerheden i byggeriet […]”.

På baggrund af den brandtekniske rapport fra DBI blev der udarbejdet en handleplan, som skulle sikre, at de nødvendige udbedringer gennemføres. På Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 8. juni 2021 tog udvalget orienteringen om handleplanen til efterretning.

DBI anbefalede i sin rapport en nærmere byggeteknisk gennemgang af plejecenteret for at dokumentere den brandtekniske kvalitet af bygningens brandadskillende bygningsdele, samt øvrige brandtekniske forhold som registreres i forbindelse med en bygningsgennemgang. Administrationen har bedt rådgivningsvirksomheden 360 om en sådan gennemgang, som indeholder udbedringsforslag, så Thurøhus Plejecenter kan fortsætte med at være plejecenter for ikke-selvhjulpne personer (BR18 anvendelseskategori 6). Der skal bl.a. udføres brandmæssig sikring og brandtætning omkring installationsgennemføringer, kælderetagen skal opdeles i brandsektioner og der skal udføres brandsikring af tagudhæng, hvor brandsektionsvægge er ført frem til facader.

Nødvendige lovpligtige investeringer – brandsikkerhedsmæssige udbedringer (Løsning 1)

Øget brandsikring, herunder også brandsikring, der følger af ufravigelige lovkrav, anses for en forbedring af ejendommen. Forbedringer af kommunalt ejede plejeboliger kan finansieres via lånoptagelse jf. gældende lånebekendtgørelse. Der er dog ikke låneadgang til den del af renoveringen, som vedrører servicearealerne. Efter fordelingsnøglen for ejendommen udgør den kommunale andel 0,4 mio. kr. ekskl. moms og beboerandelen 1,2 mio. kr. inkl. moms.

Økonomisk betydning for beboerne ved brandsikkerhedsmæssige udbedringer

Beboernes andel af renoveringen finansieres via optagelse af et lån. Ydelserne på lånet skal indregnes i den fremtidige husleje. Se en mere detaljeret oversigt for huslejestigninger ved forskellige formuer og boligstørrelser samt estimeret boligydelse i bilag 1 (Bilag 1. Oversigt over økonomiske konsekvenser for beboerne). Som det fremgår af bilaget, så forventes det, at huslejestigningen i mange tilfælde vil blive udlignet af en stigning i boligydelsen. Da bruttohuslejen vil ikke stiger mere end 5 % kræver forhøjelsen ikke kommunalbestyrelsens godkendelse. 

Baggrund for andre vedligeholdelsesopgaver

Elevatoren på Thurøhus Plejecenter er af ældre dato og skal have udskiftet en del mekanik for at den også fremadrettet lovmæssigt må anvendes. Varmtvandsbeholderen, brugsvandsanlægget og pumperne er ligeledes af ældre dato, og skal skiftes. Herudover trænger murværket til at blive repareret, senest er en støttemur f.eks. faldet sammen. I forbindelse med de brandsikkerhedsmæssige udbedringer skal rørføringerne brandsikres.

Hertil kommer et behov for at foretage istandsættelser af f.eks. maling, tagrender og inddækninger ved vinduer, som har afventet brandsikringsprojektet.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt at udføre vedligeholdelsesarbejderne samtidig med de brandsikkerhedsmæssige udbedringer, idet der i modsat fald vil skulle godkendes endnu et låneoptag i nær fremtid.

Økonomisk betydning for beboerne ved andre vedligeholdelsesopgaver

Ny varmtvandsbeholder, brugsvandsanlæg, pumper samt tekniske udbedringer af elevatoren er vedligeholdelse af bygningen, som lejerne finansierer igennem deres husleje. Det anbefales, at disse udbedringer finansieres sammen med de brandsikkerhedsmæssige udbedringer ved låntagning. Ved det samlede projekt inklusive brandsikring vil den kommunale andel efter fordelingsnøglen udgør 0,6 mio. kr. ekskl. moms og beboerandelen 1,4 mio. kr. inkl. moms. 

Økonomisk betydning for beboerne ved brandsikkerhedsmæssige udbedringer og andre vedligeholdelsesopgaver (Løsning 1+)

Ved at samle projektet vil den kommunale andel efter fordelingsnøglen udgør 1,0 mio. kr. ekskl. moms og beboerandelen 2,6 mio. kr. inkl. moms. 

Efter boligydelse vil huslejestigningen være forøget med maksimalt 82 kr./månedligt for beboere med en formue på 2 mio. kr. eller derover. Se en mere detaljeret oversigt for huslejestigninger ved forskellige formuer og boligstørrelser samt estimeret boligydelse i bilag 2 (Bilag 2. Oversigt over økonomiske konsekvenser for beboerne – brandsikring, elevator, varmtvandsbeholder og renovering).

Huslejen vil stadig være på et niveau, som er genkendeligt fra andre plejecentre. Se nedenstående oversigt. 

Oversigt af huslejeniveauet ved en formue på 0,5 mio. kr.

Beboerdemokrati

I forhold til den forestående brandsikring, skal der afholdes et ekstraordinært beboermøde, hvor personalet på Thurøhus Plejecenter orienterer lejere og deres pårørende.

Der vil ske en løbende inddragelse af beboerdemokratiet for at sikre et så åbent, konstruktivt og ærligt samarbejde under hele processen. Efter loven om almene boliger afholdes et ekstraordinært beboermøde efter godkendelsen af låneoptaget, hvor beboerne har mulighed for at stemme om forbedringerne og den medfølgende huslejestigning. I tilfælde af, at beboerne skulle stemme imod forbedringerne, vil der blive forelagt et dagsordenspunkt herom. 

Tidsplan

De lovpligtige brandsikkerhedsmæssige udbedringer skal foretages hurtigst muligt. Udbedringer foretages i etaper og forventes påbegyndt i efteråret 2024. Ved opstart i 2024 forventes det, at de nødvendige udbedringer er afsluttet medio 2025. Da arbejdet med brandsikring ikke skal foretages i lejemålene, vil det ikke være nødvendigt at genhuse beboerne.

Ekstern rådgiver

Arbejderne med brandsikring af plejecenteret betyder, at der skal anvendes ekstern rådgiver. Omkostningerne hertil forventes at overstige 0,15 mio. kr., hvorfor det skal godkendes.

I det nedenstående gives en oversigt af udgifterne for henholdsvis Svendborg Kommune og lejerne ved løsningen, hvor der brandsikres (løsning 1), udføres yderligere vedligehold og det samlede projekt (løsning 1+).

Udgifter for Svendborg Kommune

Udgifter for lejerne

Ved realisering af løsning 1+:

Svendborg Kommunes andel er på 1,0 mio. kr. ekskl. moms og søges finansieret med 0,6 mio. kr. via anlægspuljen til ”Vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse og 0,4 mio. kr. fra Risikopuljen.

Lejernes andel på 2,6 mio. kr. inkl. moms finansieres via optagelse af et 30-årigt realkreditlån. Den årlige ydelse på dette lån udgør 0,15 mio. kr. og det vil blive indregnet i den fremtidige husleje.

En realisering af løsning 1+ vil betyde at den månedlige husleje stiger med maksimalt 301,8 kr. svarende til ca. 4,9 %.

En realisering af løsning 1 vil betyde at den månedlige husleje stiger med maksimalt 140,42 kr. svarende til ca. 2,3 %.

Lejerne vil dog som hovedregel have mulighed for at få ekstra boligydelse, hvorfor netto huslejen for langt de fleste lejere ved projektet, hvor der både brandsikres og vedligeholdes, ikke stiger. 25% af den ekstra boligydelse finansieres af Svendborg Kommune, den endelige størrelse på udgiften kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Ikke relevant

Lånebekendtgørelsen

Kommunalbestyrelsen

Udvalget tilslutter sig indstillingen.

Anbefalingen fra Senior-, Social- og Sundhedsudvalget godkendes og den øvrige del af indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. september 2023, at igangsætte den ufravigelige brandsikring af dagcenter og demensboligerne i blok 8 på Aldersro Plejecenter. Dette arbejde afsluttes primo 2026.

På baggrund af anbefalingerne i DBI’s rapport vedr. dagcenteret og demensboligerne har administrationen anmodet Rambøll om en gennemgang af ældreboligerne som ligger i forbindelse med plejecentret. Rapporten fra Rambøll viser, at der af brandsikkerhedsmæssige hensyn skal gennemføres byggetekniske forbedringer på de 58 ældreboliger og personalefaciliteterne i blok 2, 4, 6 og 10.

I forbindelse med udførelsen af de brandsikkerhedsmæssige udbedringer anbefales det samtidig at gennemføre andre nødvendige tiltag for at vedligeholde bygningerne. Dvs. udskiftning af kældervinduer i alle blokkene, udskiftning af tag samt omfugning af murværk.

Der skal tages beslutning om bevilling til gennemførsel af de nødvendige udbedringer samt finansieringen heraf. Udbedringerne medfører en huslejestigning på mere end 5% og skal derfor godkendes af kommunalbestyrelsen. Opgaven finansieres ved lånoptag i foreningen og en mindre andel kommunal medfinansiering jf. fordelingen mellem boligarealer og servicearealer.  

Herudover skal brugen af ekstern rådgiver godkendes.

Direktionen indstiller til Senior-, Social-, og Sundhedsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At der søges en samlet anlægsbevilling på 27,3 mio. kr. til Aldersro Plejecenter blok 2, 4, 6 og 10, hvoraf 14,5 mio. kr. vedrører vedligehold og 12,8 mio. kr. vedrører brandsikring
• At godkende brugen af ekstern rådgiver

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der søges en samlet anlægsbevilling på 27,3 mio. kr. i 2026, hvoraf 14,5 mio. kr. vedrører vedligehold og 12,8 mio. kr. vedrører brandsikring
• At anlægsbevillingen finansieres via.;
  • Lånefinansering på 23,1 mio. kr. til beboerdelen, som betales af over lejen i en periode på 30 år og
  • Den kommunale andel finansieres dels via anlægspuljen til ”Vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse” med 1,8 mio. kr. og dels via indarbejdelsen af en negativ anlægspulje på 2,4 mio. kr.,
• At finansieringen af den negative anlægspulje på 2,4 mio. kr. oversendes til budgetforhandlingerne for 2025.
• At godkende at der optages et lån på 23,1 mio. kr. med en maksimal løbetid på 30 år.
• At godkende den månedlige huslejestigning på 22,4 %, der følger af låneoptagelsen.

Baggrund for nødvendige brandsikkerhedsmæssige udbedringer

Svendborg Kommune igangsatte som følge af den daværende Transport-, Bygnings- og Boligministers hyrdebrev af 24. september 2018 om brandsikkerhed i plejeboliger, en brandteknisk gennemgang af relevante plejehjem, herunder Aldersro Plejecenter. Den brandtekniske rapport fra DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, afdækkede forskellige bygningsmæssige udfordringer i forhold til sikring mod brand.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. september 2023, at iværksætte brandsikkerhedsmæssige tiltag på dagcenteret og demensboligerne. Denne del af Aldersro er Plejeboliger er for ikke selvhjulpne borgere (anvendelseskategori 6), og omfattet af hyrdebrevet. 

Den øvrige del af Aldersro Plejecenter, der består af 3 stk. 4 etagers bygninger med 58 ældreboliger og lokaler til personalefaciliteter, blev ikke analyseret i første omgang, idet disse ikke er omfattet af hyrdebrevet, da borgerne her er mere selvhjulpne (anvendelseskategori 4).

Administrationen har på baggrund af anbefalingerne i DBI’s rapport vedrørende dagcenteret og demensafsnittet, anmodet Rambøll om en gennemgang af den resterende del af plejecenteret med henblik på at få afdækket, om denne del af plejecenteret har samme brandmæssige udfordringer, som plejehjemsdelen. Der foreligger nu et notat, bilag 1 (Bilag 1. Brandteknisk notat - Aldersro Plejecenter, Rambøll).

Nødvendige investeringer – brandsikkerhedsmæssige udbedringer (Løsning 1)

Rapporten fra Rambøll viser, at der skal laves brandtekniske tætninger ved rørgennemføringer i alle bygningerne og etablering af dørhul i kælderen i bygning 6 samt nødvendigt malerarbejde som følge af brandsikringstiltagene.

Øget brandsikring, anses for en forbedring af ejendommen. Forbedringer af kommunalt ejede plejeboliger finansieres via låneoptagelse jf. gældende lånebekendtgørelse. Der er dog ikke låneadgang til den del af renoveringen, som vedrører servicearealerne.

I forbindelse med udbedringen af de brandsikkerhedsmæssige forhold vil det være nødvendigt at genhuse beboerne i de berørte boliger, i den periode arbejdet står på. I byggeperioden vil det ikke være muligt at opkræve husleje og lejlighederne vil derfor være i tomgang. Der er tale om 58 lejemål som vil blive berørt, hvilket betyder en tomgangsleje i byggeperioden på ca. 1 mio. kr. Det er ikke muligt at pålægge disse udgifter projektet, hvorfor der er tale om en ren kommunal udgift og tillægs den kommunale andel i projektet.

Efter fordelingsnøglen for ejendommen udgør den kommunale andel 2,4 mio. kr. ekskl. moms og beboerandelen 10,4 mio. kr. inkl. moms.

Økonomisk betydning for beboerne ved brandsikkerhedsmæssige udbedringer

Beboernes andel af renoveringen finansieres via optagelse af et lån. Ydelserne på lånet skal indregnes i den fremtidige husleje. Se en mere detaljeret oversigt for huslejestigninger ved forskellige formuer og boligstørrelser samt estimeret boligydelse i bilag 2 (Bilag 2. Oversigt over økonomiske konsekvenser for beboerne). Som det fremgår af bilaget, så forventes det, at huslejestigningen i mange tilfælde tilnærmelsesvist vil blive udlignet af en stigning i boligydelsen. Den højeste stigning berører borgere med en formue på 2 mio. kr. eller derover. Da bruttohuslejen vil stige mere end 5 % kræver forhøjelsen dog kommunalbestyrelsens godkendelse. 

Baggrund for andre vedligeholdelsesopgaver

Udover de brandsikkerhedsmæssige forhold, som skal udbedres, er der en række vedligeholdelsesarbejde, som vurderes nødvendige at få udført samtidig. Det drejer sig for alle bygningernes vedkommende om udskiftning af tag, udskiftning af kældervinduer samt omfugning af murværket. I tilfælde af, at vedligeholdelsesarbejderne ikke udføres samtidig med de brandsikkerhedsmæssige forhold, vil der inden for en kortere årrække skulle tages stilling til endnu et låneoptag. 

Økonomisk betydning for beboerne ved andre vedligeholdelsesopgaver

Udskiftning af tag, kældervinduer og omfugning af murværket er vedligeholdelse af bygningen, som lejerne finansierer igennem deres husleje. Det anbefales, at disse udbedringer finansieres sammen med de brandsikkerhedsmæssige udbedringer ved låntagning. Efter fordelingsnøglen udgør 1,8 mio. kr. ekskl. moms og beboerandelen 12,7 mio. kr. inkl. moms. 

Økonomisk betydning for beboerne ved brandsikkerhedsmæssige udbedringer og andre vedligeholdelsesopgaver (Løsning 1+)

Ved at samle projektet vil den kommunale andel efter fordelingsnøglen udgøre 4,2 mio. kr. ekskl. moms og beboerandelen 23,1 mio. kr. inkl. moms. 

For beboere med en formue på 2 mio. kr. eller derover, vil huslejestigningen efter boligstøtte udgøre 397 kr./månedligt for en lejlighed på 71 m². Se en mere detaljeret oversigt for huslejestigninger ved forskellige formuer og boligstørrelser samt estimeret boligydelse i bilag 3, (Bilag 3. Oversigt over økonomiske konsekvenser for beboerne – brandsikring, kældervinduer, tag og omfugning af murværk). I beregningerne indgår både brandsikringen af dagcenteret og demensboligerne samt den kommende brandsikring og vedligehold af de 58 ældreboliger.

Huslejen vil stadig være på et niveau, som er genkendeligt fra andre plejecentre. Se nedenstående oversigt. 

Oversigt af huslejeniveauet ved en formue på 0,5 mio. kr.

Beboerdemokrati

I forhold til den forestående brandsikring og genhusning, skal der afholdes et ekstraordinært beboermøde, hvor personalet på Aldersro Plejecenter orienterer lejere og deres pårørende.

Der vil ske en løbende inddragelse af beboerdemokratiet for at sikre et så åbent, konstruktivt og ærligt samarbejde under hele processen. Efter loven om almene boliger afholdes et ekstraordinært beboermøde efter godkendelsen af låneoptaget, hvor beboerne har mulighed for at stemme om forbedringerne og den medfølgende huslejestigning. I tilfælde af, at beboerne skulle stemme imod forbedringerne, vil der blive forelagt et dagsordenspunkt herom. 

Tidsplan og genhusning

Administrationen vurderer, at anlægsarbejdet kræver genhusning. Der vil blive lagt en nærmere plan for genhusningen. Økonomien afhænger af den valgte model, da der kan blive tale om merudgifter til genhusning samt en mindreindtægt i form af tabt huslejeindtægter i ombygningsperioden. Udbedringerne foretages i etaper og forventes påbegyndt medio 2025 i forlængelse af det igangværende projekt. Ved opstart i 2025 forventes det, at de nødvendige udbedringer er afsluttet i ultimo 2027.

Ekstern rådgiver

Til projektet er det nødvendigt at anvende ekstern rådgiver, hvilket vil overstige 0,15 mio. kr.

I det nedenstående gives en oversigt af udgifterne for henholdsvis Svendborg Kommune og lejerne ved en løsning, hvor der alene brandsikres (løsning 1), samt en løsning hvor der udføres brandsikring og yderligere nødvendigt vedligehold (løsning 1+).

Udgifter for Svendborg Kommune

Udgifter for lejerne

Løsning 1+:

Svendborg Kommunes andel er på 4,2 mio. kr. ekskl. moms, hvoraf 1,8 mio. kr. søges finansieret via anlægspuljen til ”Vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse”, og de resterende 2,4 mio. kr. finansieres ved indarbejdelsen af en negativ anlægspulje.

Finansieringen af den negative anlægspulje oversendes til budgetforhandlingerne for 2025.

Lejernes andel på 23,1 mio. kr. inkl. moms finansieres via optagelse af et 30-årigt realkreditlån. Den årlige ydelse på dette lån udgør 1,3 mio. kr. og det vil blive indregnet i den fremtidige husleje.

En realisering af løsning 1+ vil betyde at den månedlige husleje stiger med maksimalt 1.266,95 kr. svarende til ca. 22,4%.

Løsning 1:

En realisering af løsning 1 vil betyde at den månedlige husleje stiger med maksimalt 569,15 kr. svarende til ca. 10 %.

Lejerne vil dog som hovedregel have mulighed for at få ekstra boligydelse, hvorfor netto huslejen for langt de fleste lejere ved projektet, hvor der både brandsikres og vedligeholdes, ikke stiger. 25% af den ekstra boligydelse finansieres af Svendborg Kommune, den endelige størrelse på udgiften kendes ikke på nuværende tidspunkt.

En stor del af lejlighederne på Aldersro 8 anvendes som gæsteboliger, hvor udgiften til husleje afholdes af Svendborg Kommune. Hvis den månedlige husleje for den enkelte gæstebolig stiger med 1.266,95 kr., vil den samlede kommunale udgift stige med samlet ca. 0,4 mio. kr. om året ved projektets færdiggørelse. Denne merudgift søges finansieret ved de kommende budgetforhandlinger.

Ikke relevant

Lånebekendtgørelsen

Kommunalbestyrelsen

Udvalget tilslutter sig indstillingen.

Anbefalingen fra Senior-, Social- og Sundhedsudvalget godkendes og den øvrige del af indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav den 7. november 2023, at udvalget ville medfinansiere op til halvdelen af udgiften til forslag 2 vedrørende reparation af taget på Den Blå Lagune. Halvdelen af udgiften udgør 175.000 kr. 

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 9. november 2023, at tagudskiftningen skulle finansieres via anlægsmidlerne fra akutpuljen og at administrationen skulle afdække, om medfinansieringen fra Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets ramme kunne indgå i en eventuel omlægning af den nuværende varmekilde til fjernvarme.

Sagen forelægges med henblik på de to udvalgs stillingtagen vedrørende omlægning og finansiering af bygningens nuværende varmekilde til fjernvarme eller luft-til-vand varmepumpe.

Direktionen indstiller til Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

Scenarie 1: At reparation af taget på Den Blå Lagune iværksættes snarest muligt og uafhængigt et eventuelt varmeprojekt

Eller

Scenarie 2A: At reparationen af taget på Den Blå Lagune afventer indtil der er en afklaring på eventuelle fondsmidler til udskiftning af varmekilde i form af fjernvarme, og at finansieringen af restbeløbet på 225.000, udover Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets egenfinansiering på 175.000 kr., oversendes til budgetforhandlingerne for 2025

Eller

Scenarie 2B: At reparationen af taget på Den Blå Lagune afventer indtil der er en afklaring på eventuelle fondsmidler til udskiftning af varmekilde i form af en luft-til-vand varmepumpe, og at finansieringen af restbeløbet på 225.000 kr., udover Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets egenfinansiering på 175.000 kr. oversendes til budgetforhandlingerne for 2025

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav den 7. november 2023, at udvalget ville medfinansiere op til halvdelen af udgiften til reparation af taget på Den Blå Lagune. På daværende tidspunkt var medfinansieringen estimeret til 175.000 kr. 

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. november 2023 besluttede udvalget at afholde udgifterne til reparation af taget for anlægsmidler fra akutpuljen. Samtidig blev administrationen anmodet om at afdække, om medfinansieringen fra Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets ramme kunne indgå i en eventuel omlægning af den nuværende varmekilde til fjernvarme på Den Blå Lagune.

Svendborg Fjernvarme har orienteret om, at det er muligt at indlægge fjernvarme i bygningen.

Herudover er det muligt at etablere en luft-til-vand varmepumpe i bygningen. Udgifterne vil være det samme som omlægning til fjernvarme.

Scenarie 1: Udskiftning af tag

Hvis taget udskiftes uafhængigt af et eventuelt fjernvarmeprojekt, vil det betyde at taget bliver tæt til den kommende vintersæson. Det vil samtidig betyde, at brugerne potentielt vil opleve gener forbundet med anlægsarbejder to gange. Desuden kan det forventes, at økonomien bag det oprindelige tagprojekt vil blive dyrere ved en udskydelse.

Scenarie 2A og 2B

Hvis tagudskiftningen skal afvente et eventuelt varmeprojekt, er det endnu ukendt, hvornår tagudskiftningen kan gennemføres. Det vil betyde, at brugerne vil opleve en bygning med utæt tag hen over den kommende vintersæson. Til gengæld vil brugerne kun blive generet af anlægsarbejder én gang. Det vurderes at være den tekniske mest hensigtsmæssige løsning, at tagudskiftningen og omlægning af varmekilde udføres samtidig.

Omlægning af varmekilde vil kunne ske samtidig med reparationen af taget, som er planlagt i dialog med brugerne af bygningerne.

Udgiften på omlægning af varmekilde til fjernvarme eller varmepumpe udgør 400.000 kr.

Overstående udgift på 400.000 kr. rejses som et anlægstema til budgetforhandlingerne for 2025, med en delfinansiering på 175.000 kr. fra Senior, Social- og Sundhedsudvalgets driftsramme. De resterende 225.000 kr. skal findes via budgetforhandlingerne for 2025.

Eventuelt opnåelse af ekstern finansiering vil efterfølgende skulle modregnes i de 225.000 kr.

Omlægning til fjernvarme vurderes at have en positiv indvirkning på CO2-udledningen. Tidligere har der bl.a. været anvendt olie og brændeovn som opvarmningskilde.

Administrationen er ikke bekendt med det reelle varmeforbrug tidligere, men beregningerne har taget udgangspunkt i bygningens stand og opvarmningskilde.

Beregningerne viser, at der vil være en reduktion i CO2-udledningen på ca. 3,6 ton ved etablering af fjernvarme. Ved etablering af en luft-til-vand varmepumpe viser beregninger en reduktion i CO2-udledningen på ca. 5,2 ton.

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Udvalget anbefaler overfor Teknik- og Miljøudvalget, at reparation af taget på Den Blå Lagune iværksættes snarest muligt (scenarie 1), og at udskiftning af varmekilde til enten fjernvarme, luft-til-vand varmepumpe eller luft-til-luft varmepumpe sker samtidigt hermed.

Hele udgiften på max 400.000 kr. til udskiftning af varmekilden finansieres inden for Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets ramme. Såfremt der modtages eksterne midler, der kan anvendes til formålet, modregnes dette i udvalgets finansiering.

Udvalget tilslutter sig anbefalingen fra Senior-, Social-, og Sundhedsudvalget med et ønske om, at anlægget igangsættes med det samme.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Teknik- og Miljøudvalget blev 9. februar 2023 orienteret om, at Svendborg Skyttecenter har ansøgt om ny miljøgodkendelse til øget/ændret anvendelse af skydebanerne på Bodøvej 22.

Den 17. juni 2024 blev der afholdt et offentligt dialogmøde om projektet, hvor ansøgning og støjrapport blev gennemgået.

Den fremsendte støjrapport dokumenterer, at støjbelastningen, efter udførte og planlagte støjdæmpende foranstaltninger, kan overholde en støjgrænse på 62 dB ved de mest støjbelastede boliger. Det giver, jævnfør skydebanevejledningen, mulighed for miljøgodkendelse af skydning på alle baner, alle ugens dage.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At orienteringen tages til efterretning.

Svendborg Skyttecenter (tidligere Rødskebølle) har indsendt ansøgning om udvidelse af aktiviteter på deres skydebaner beliggende på Bodøvej 22, som er kommunalt ejet jord (matrikel 12a, Sørup, Svendborg Jorder). På samme matrikel ligger en motocrossbane, og området er i kommuneplanen udpeget til støjende fritidsaktiviteter med indtegnede støjkonsekvenszoner.

Ansøgningen bygger på en støjberegning, som dokumenterer, at højeste støjbidrag (på baggrund af yderligere støjdæmpning) kan overholde 62 dB ved de mest støjbelastede boliger. Skydebanen har tre baner på henholdsvis 25m, 50m og 200m. Alle eksisterende aktiviteter på banerne fortsætter og Svendborg Skyttecenter ønsker at tilføje følgende nye aktiviteter:

• På 50m banen tilføjes en bane for bevægelige mål (jagttræning).
• På 200m banen ønskes, at Politiet kan udføre skydetræning med alle deres våbentyper.
• På arealet udenfor banerne ønskes mulighed for hundetræning.

Skydebanevejledningen definerer ud fra de højeste støjbidrag, hvor mange dage og på hvilke ugedage, der kan søges om skydning på banen. Ved de beregnede 62 dB giver det mulighed for flere skydedage, end der er i den gældende miljøgodkendelse, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Skydetider før-efter).

Svendborg Skyttecenter afholdt den 20. maj 2021 et indledende informationsmøde om deres fremtidsplaner, hvor enkelte borgere udtrykte umiddelbar bekymring overfor planerne.

Administrationen har fået udarbejdet et advokatnotat, som bekræfter, at Svendborg Kommune ved udarbejdelse af ny miljøgodkendelse skal tage udgangspunkt i det antal skydedage, som skydebanevejledningen anviser, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Advokatnotat – Udvidelse af skydetid). Der er således ikke umiddelbart juridisk mulighed for at begrænse en skydebanes aktivitet med henvisning til at beskytte enkelte borgere, hvis der foreligger dokumentation (støjberegning) for, at skydebanevejledningen følges.

Der blev den 17. juni 2024 afholdt et offentligt dialogmøde om projektet.

Her fremlagde skytteforeningens formand ansøgningen og støjrapporten blev gennemgået sammen med deres eksterne rådgiver fra Sweco. Administrationen gav et oplæg om regler for regulering af skydebaner og udarbejdelse af miljøgodkendelse.

Der blev igen fra enkelte naboer givet udtryk for bekymring især i forhold til muligheden for at skyde alle ugens dage. Muligheden for, at kommunen som ejer af matriklen ville kunne stille krav til anvendelsen, blev bragt på banen.

Administrationen har efterfølgende undersøgt den konkrete lejekontrakt og fundet, at der ikke umiddelbart er mulighed for at begrænse anvendelsen, så længe den holder sig indenfor lovens rammer. Lejekontrakten kan umiddelbart først opsiges fra udlejers side til 30. juni 2040 jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Råderetsaftale).

På baggrund af støjberegningen vil administrationen udarbejde en ny miljøgodkendelse med vilkår for, hvordan de enkelte våbentyper kan anvendes.

Der er ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser forbundet med behandlingen af miljøgodkendelsen.

Punktet har ikke nogen relevans i forhold til orienteringspunktet.

Skydebanevejledningen – VEJ nr 14001 af 31/03/1995

Godkendelsesbekendtgørelsen – BEK nr 1083 af 09/08/2023

Standardvilkårsbekendtgørelsen – BEK nr 2079 af 15/11/2021

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

I forbindelse med budgetforliget for 2024 blev det politisk besluttet at afsætte midler til at støtte udviklingen af sammenhængende cykel- og gangstier på tværs af de fynske kommuner.

Teknik- og Miljøudvalget orienteres på den baggrund om Svendborg Kommunes deltagelse i den tværkommunale arbejdsgruppe Cykelforum Fyn, under Byregion Fyn, der arbejder med at styrke cykelinfrastrukturen på Fyn og generel cykelfremme.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen omkring samarbejdet med Byregion Fyn/Destination Fyn tages til efterretning.

I forbindelse med budgetforliget for 2024 blev det politisk besluttet at afsætte midler i 2024, 2025 2026 til at understøtte arbejdet med sammenhængende cykel- og gangstier.

Med fokus på at udvikle og binde cykelinfrastrukturen lokalt, regionalt og nationalt sammen er der under Byregion Fyn dannet en tværkommunal arbejdsgruppe, Cykelforum Fyn, der er et operativt forum med faglige medarbejdere fra infrastrukturområdet samt repræsentanter fra Region Syddanmark, Destination Fyn og Byregion Fyn-sekretariatet.

Arbejdet indbefatter etablering af et cykelknudepunktsnetværk, som består af rekreative, sammenhængende cykelstrækninger på tværs af de fynske kommuner. Formålet er at fremme satsningen på blandt andet outdoor-turisme.

Cykelknudepunktsnetværk

Fyn og Øerne er den første større sammenhængende landsdel, der har kortlagt og udpeget 3400 kilometer gode cykelstrækninger til cykelknudepunktsnetværket. Netværket kan på nuværende tidspunkt formidles digitalt, men den fysiske vejvisning/skiltning udestår. 

Knudepunktssystematikken blev opfundet i Belgien i midten i 90’erne som en ny navigations- og skiltemetode til at imødekomme behovet for rundture på cykel, og hvor netværket af cykelvenlige strækninger indbyder til oplevelser og rekreation.

Cykelknudepunktsnetværket giver cyklister bedre adgang til naturen, attraktioner, faciliteter og overnatningssteder samt mulighed for at planlægge en cykeludflugt efter blandt andet evner, længde og interesser. Turismeaktører kan desuden lave skræddersyede/tematiserede turforslag tilpasset bestemte sæsoner, målgrupper og distancer. 

Cykelknudepunktsnetværket arbejder dermed ind i den fælles Udviklingsplan for Fyn og Øerne blandt andet ved at lette adgangen imellem kommuner, attraktioner og geosites samt udvikle friluftsoplevelser for både borgere og turister, under hensyn til naturen.

Digital platform

Det digitale cykelknudepunktsnetværk ligger klar i GeoFA, hvorfra det kan trækkes til kommunernes eksisterende digitale systemer.

Der bliver afholdt en mindre oplæringsaktivitet for GIS- og planfolk om, hvordan der kan laves ændringer i knudepunktsnetværket, hvis en vej fx lukker og ruteforløbet ændres. Trafikplanlæggere med flere vil også blive oplært i netværkets funktion og integration i nye projekter, såsom nye veje.

Når de fysiske skilte er etableret, vil kommunernes kommunikationsafdelinger ligeledes blive inddraget i forbindelse med formidling af cykelnetværket til borgere. Aktiviteter kan også inkluderes i eksisterende cykelture arrangeret af kommunen.

Skilte

I forbindelse med etableringen af cykelknudepunktsnetværket planlægges det at gennemføre et samlet fynsk udbud for skiltning. En ekstern entreprenør vil stå for hele skilteplanen, mens en anden vil producere skiltene, og en tredje vil håndtere opsætningen. Kommunerne kan vælge at deltage i det fælles udbud eller lave deres egne.

I forbindelse med ansøgning om fondsmidler, vil der ligeledes blive søgt om penge til at etablere et frivilligkorps til at lave løbende rutetjek for at sikre, at alle skiltene står korrekt. Håbet er, at et frivilligkorps kan afhjælpe kommunernes driftsarbejde.

I forbindelse med budgetforliget for 2024, blev det politisk besluttet, at der skulle afsættes henholdsvis 0,3, 0,5 og 1 mio. kr. i 2024 til 2026 til at understøtte arbejdet med udviklingen af sammenhængende cykel- og gangstier på tværs af de fynske kommuner.

Omkostningen for Svendborg Kommune vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr. over en treårig periode, forudsat, at der opnås tilskud fra fonde. Uden tilskud forventes omkostningen at være ca. 1,8 mio. kr. svarende til de afsatte midler jævnfør budgetforliget for 2024.

Man forventer tidligst at få besked i juni 2025 om, hvorvidt man modtager tilskud fra Vejdirektoratets cykelpulje.

Midlerne som er afsat i 2024, 0,3 mio. kr., forventes overført til 2025.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt. Håbet er at gennem et større fokus på sammenhængende cykelstier på tværs af de fynske kommuner, vil det på sigt have en positiv konsekvens for CO2-udledningen.

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Orientering om opstart af fælles fynsk LIFE projekt den 1. september 2024 og kort om økonomi og samarbejde med Langeland og Ærø Kommuner om projektet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• at orienteringen tages til efterretning.

I starten af juni 2024 blev der indgået aftale med EU om tilsagn om midler til det fælles fynske LIFE Ring projekt. Projektet får opstart den 1. september 2024 og løber over 8 år. Tilsagnet er resultatet af flere års samarbejde mellem de fynske kommuner inkl. Ærø og Langeland og Naturstyrelsen om, at skabe et fælles biodiversitetsprojekt og en ansøgning til EU’s ”Nature and Biodiversity” pulje.

Svendborg Kommune skal gennemføre projekterne for Langeland - og Ærø Kommune som en del af det forpligtende samarbejde imellem kommunerne. Langeland - og Ærø Kommune indgår i LIFE Ring projektet som co-financere (part, der deltager i finansieringen af et projekt eller en aktivitet sammen med en eller flere andre parter). Der arbejdes i øjeblikket på et tillæg til samarbejdsaftalerne med Langeland - og Ærø Kommune om anvendelsen af LIFE-midlerne i de kommende år. Svendborg Kommune afsatte 4 mio. kr. til LIFE-projektet med vedtagelse af budgetforlig på Byrådsmødet den 6. oktober 2020 punkt 4, bilag 2.

Det samlede budget for hele Fyn med øer udgør ca. 119 mio. kroner og det samlede budget for Svendborg, Langeland og Ærø udgør ca. 17 mio. kroner. Det samlede budget for Svendborg alene udgør godt 5 mio. kr., hvor af egenbetalingen udgør knap 2 mio. kr.

Konkret betyder tilsagnet, at Svendborg Kommune nu er rigtig godt rustet til at skabe ny natur og til at sikre naturtyper og arter i Natura 2000-områderne.

I Svendborg Kommune er der søgt om indsatser for at skabe ny natur i form af bl.a. overdrev på Skarø og Hjortø til gavn for fugle og padder, om at etablere nye overdrevsarealer ved Rødme Svinehaver og om at etablere nyt vandhul med omgivende naturareal ved Bøsøre til gavn for bl.a. klokkefrø.

Herudover vil der, i en fælles indsats for de 3 kommuner og i samarbejde med lodsejere og brugere, blive arbejdet for at sikre afgræsning og pleje af de mindre øer i Det Sydfynske Øhav. Dette vil sikre og forbedre tilstanden af bl.a. store strandengsarealer og ynglelokaliteter for f.eks. viber, klyder og flere arter af terner.

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. februar 2024 ved frigivelse af anlægsrammen for ”Trafiksikkerhed og cykelfremme 2024”, at trafiksikkerhedsprojektet på Porthusvej efterfølgende skulle forelægges til udvalgets orientering.

Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret den 4. april 2024.

Administrationen er efterfølgende kommet frem til, at projektet ikke skal gennemføres, hvorfor sagen igen forelægges til udvalgets orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• at orienteringen om trafiksikkerhedsprojektet på Porthusvej tages til efterretning, og at midlerne afsat til projektet disponeres af administrationen til øvrige trafiksikkerhedsprojekter.

Den 8. februar 2024 udvalgte og godkendte Teknik- og Miljøudvalget trafiksikkerhedsprojekter, som skal udføres i 2024.

Udvalget besluttede, at den trafikale løsning for projektet på Porthusvej, 5700 Svendborg, skulle forelægges til udvalgets orientering. Udvalget blev orienteret den 4. april 2024. Orienteringen er vedlagt som bilag (Bilag 1. Orientering om trafiksikkerhedsprojekt på Porthusvej).

På daværende tidspunkt blev en ekstern trafikrådgivers forslag om delvist at indføre standsningsforbud på Porthusvej lagt til grund for orienteringen.

Af hensyn til beboere, som ikke har mulighed for at standse eller parkere på egen matrikel, har administrationen efterfølgende vurderet, at et standsningsforbud kan være for restriktivt i forhold til den trafiksikkerhedsmæssige fordel. Administrationen har derfor præsenteret politi og de berørte beboere på Porthusvej for et forslag om et parkeringsforbud på dele af strækningen.

Administrationen har modtaget følgende tilbagemeldinger:

• Politi: Politiet vurderer ikke, at der ud fra uheldsstatistikkerne er grundlag for at indføre parkeringsforbud på strækningen (Bilag 2. Politiets vurdering af parkeringsforbud).
• Berørte: Administrationen har fra 22. maj til 5. juni 2024 modtaget 18 henvendelser fra berørte borgere, herunder én virksomhed, på Porthusvej. De berørte er overvejende imod at indføre delvist parkeringsforbud, og flere foreslår alternative løsninger. Brevet til samt henvendelserne fra berørte er vedlagt som bilag 3 og 4 (Bilag 3. Brev til berørte og bilag 4. Kommentarer fra berørte).

På baggrund af tilbagemeldingerne fra politi og berørte på Porthusvej ser administrationen ikke anledning til at udføre projektet.

Hvis Teknik- og Miljøudvalget i fremtiden ønsker at prioritere et trafiksikkerhedsprojekt på Porthusvej, kan de berørtes alternative løsningsforslag indgå, jævnfør nedenstående tabel.

Administrationen har ikke for nuværende vurderet forslagene eller omkostningerne forbundet hermed. Forslagene vil blive registreret på listen over borgerønsker, der ikke er optaget i projektkataloget (den såkaldte ”liste 2”), som én gang årligt fremlægges til eventuel politisk prioritering af udvalget.

Der søges om, at midlerne afsat til projektet på Porthusvej disponeres af administrationen til øvrige trafiksikkerhedsprojekter.

Projektet var estimeret til 30.000 kr.

Sagen vurderes ikke at have betydelige konsekvenser for CO2-udledningen.

Vejloven

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Dato for møder i Teknik- og Miljøudvalget 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At de foreslåede mødedatoer godkendes.

Følgende dage er fastlagt til møder i udvalget med mødestart kl. 15.30:

16/1, 6/2, 6/3, 10/4, 8/5, 12/6, 14/8, 4/9, 9/10, 6/11, 27/11.

Teknik- og Miljøudvalget.

Indstillingen godkendes med bemærkning om, at der fra gang til gang tages stilling til om temamøderne skal afholdes forud for mødestart kl. 15.30.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Enhedslisten.

Udvalgsformand Jesper Kiel ønsker følgende drøftet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 15. august 2024:

” Regulering af råger i Svendborg

Kommunen har modtaget den årlige optælling af Råger i Svendborg. Optællingen er gennem 15 år blevet foretaget af Niels Andersen fra DOF-Fyn og viser omtrent en halvering af antallet af råger i forhold til, da der var flest. Samtidigt fortsætter bekæmpelsen i stort set samme omfang. Niels Andersen udtrykker bekymring over, at man bekæmper en fugleart i tilbagegang.

Indstilling:

?        Udvalget drøfter om kommunen skal arbejde for at begrænse bekæmpelsen af råger og evt udvælge områder på kommunale arealer, hvor rågerne lades i fred.

?        Administrationen udarbejder på baggrund af drøftelsen et oplæg til et kommende udvalgsmøde.

Bilag: Rågerne i Svendborg, halvering over 15 år. Opdatering 2024”.

Administrationen anmodes om at udarbejde en sag til et kommende møde vedrørende regulering af råger.

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

• Orientering om klager over busbetjening til Stokkebæksskolen. Klagepunkterne undersøges af FynBus.
• Orientering om møde med Svendborg Fjernvarme, SEF og private investorer om samarbejdet ”Green-Hub”.

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Orientering vedr. stormflodspuljen: Tilsagn på 0,26 mio. kr.
2. Orientering vedr. tilsagn om tilskud på 4 mio. kr. fra statslig pulje til at styrke den kommunale indsats med udtagning af lavbundsjorde for at reducere CO2 og kvælstofudledninger

Invitation til den 30. august 2024 fra Klimafolkemødet, Middelfart: Politikertræf om arealudnyttelse -  Kommer klimaet i klemme?, jævnfør Bilag 2. (Bilag 2. Politikertræf invitation 30. august).

Kommende større sager:

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. september 2024:

Temamøder:

Trafik

Mobilitetsplan

Vintervedligehold

Sager:

• Budgetopfølgning for 2. kvartal 2024
• Udvikling af Landskabsringen ved Tankefuld
• Beslutning vedr. drivmiddel for busser på lokalruterne
• Offentlig høring af revideret Varmeplan 2030
• CO2-opgørelse for 2023 på Svendborg Kommunes virksomhedsniveau
• CO2-opgørelse for 2022 på Svendborg Kommunes geografiske nivea

Teknik- og Miljøudvalget.

Administrationen bemærker, at der i forbindelse med udvalgets møde i september alene afholdes temamøde om vintervedligehold. Temaet vedrørende trafik og mobilitetsplan afholdes for hele Kommunalbestyrelsen forud for dets møde den 17.september.

Orienteringen tages til efterretning.

 

Afbud: Kristine Andersen (A). Stedfortræder: Hanne Klit (A).