Teknik- og Miljøudvalget

Dagsordenen godkendt, herunder tillægsdagsordenen. Tillægsdagsordenen besluttes behandlet først.

Der skal etableres 23 lokale treparter (tidligere vandoplandsstyregrupper), som samlet skal dække hele landet. De lokale treparter skal udarbejde lokale arealomlægningsplaner på baggrund af det nationalt udmeldte indsatsbehov. Svendborg Kommune skal vælge en til to repræsentanter til den lokale trepart for hovedvandoplandet Det Sydfynske Øhav.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler, at

• Kommunalbestyrelsen vælger Svendborg Kommunes repræsentation til den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.

Aftale om et grønt Danmark blev besluttet i juni 2024 af regeringen m.fl. med det formål at igangsætte en omlægning af Danmarks areal, hvor man skaber mere natur, sikrer et godt vandmiljø og fortsat bibeholder gode vilkår for landbruget.

I forlængelse af aftalen får vandoplandsstyregrupperne (VOS’erne) en ny og stor opgave fra 2025. Samtidig omdøbes de til de lokale treparter. Ministeriet for Grøn Trepart har bedt om, at der bliver etableret 23 lokale treparter.

De lokale treparter kommer til at spille en central rolle med at planlægge og implementere aftalen lokalt. Deres opgave bliver med afsæt i vandområdeplanerne på tværs af kommunerne at koordinere projekter så som vådområder, skovrejsning og lavbunds- og ekstensiveringsprojekter inden for hvert vandopland for at reducere kvælstofudledningen til kysterne.

De lokale omlægningsplaner skal udarbejdes i 2025 med en klar deadline ultimo 2025. Det skal være en fuldt dækkende og dynamisk plan, som opfylder hele indsatsbehovet. Det betyder, at de lokale treparter på landsplan skal sørge for, at der bliver udtaget mindst 390.000 hektar landbrugsjord. Arealer, der ikke længere skal dyrkes intensivt men, hvor der i stedet bliver rejst skov eller etableret vådområder og natur. Bilag 1 (Bilag 1. KL’s overordnede tidsplan for trepartsaftalen) viser en oversigt over forløbet af trepartsindsatsen.

De lokale treparter bliver udvidet med deltagere fra relevante natur-og landbrugsorganisationer, Naturstyrelsen og udtagningskonsulenter. Vandoplandsstyregruppen for vandoplandet til Det Sydfynske Øhav består af repræsentanter fra Nyborg -, Langeland -, Ærø -, Fåborg Midtfyn - og Svendborg Kommune.

Hver lokal trepart består således af følgende medlemmer:

• 1-2 repræsentanter for hver kommune i oplandet, heraf mindst 1 politisk repræsentant
• 1-2 lokale landbrugsrepræsentanter
• 1-2 lokale repræsentanter for lokale naturorganisationer
• 1 repræsentant fra Naturstyrelsen

Repræsentanterne fra natur- og landbrugsorganisationerne udpeges centralt af hhv. Danmarks Naturfredningsforenings og Landbrug & Fødevarers hovedorganisationer. Naturstyrelsen udpeger også deres repræsentanter.

Kommunalbestyrelsen skal således udpege 1-2 politiske repræsentanter til den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav. Valget som Svendborg Kommunes repræsentation gælder til udgangen af 2025, og det er en post, der forventes at fortsætte i de kommende år, mens aftalens indsatser bliver gennemført.

Svendborg Kommune er formands- og sekretariatskommune for den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.

De lokale treparters rolle er koordinerende. De respektive kommunalbestyrelser er ansvarlige for implementering og politisk vedtagelse af udtagningsplanerne. I Svendborg Kommune har Det Grønne Råd indvilliget i at fungere som følgegruppe for projektet.

Kommunerne vil få en central rolle med udarbejdelse af omlægningsplaner og den efterfølgende implementering. Den administrative opgave herunder den understøttende rolle for den lokale trepart forventes at blive omfangsrig. Derfor vil finansiering af kommunens udgifter indgå i aftale mellem KL og staten. Det forventes, at der skal afholdes tre til fire møder i den lokale trepart i 2025 i forbindelse med udarbejdelse af omlægningsplanen.

Beslutningen har ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser

Beslutningen har ingen CO2-konsekvenser

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser.

Aftale om et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening den 24. juni 2024

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 18. november 2024.

Kvælstofindsatsbehovet fastlægges i statens reviderede vandområdeplaner 2021-2027, som blev sendt i høring den 20. december 2024.

Kommunalbestyrelsen

Det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen, at Svendborg Kommune udpeger en repræsentant, Jesper Kiel (Liste Ø) og en suppleant, Kristine Andersen (Liste A) til den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav.

Udpegningen gælder for 2025.

Administrationen præsenterer her forslag til revision af ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune - Strategi og handlinger 2019-2030’ (Bilag 1). Revisionen omfatter, hvilke nye handlinger der skal igangsættes i forlængelse af den gældende strategi. Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, om det kan godkende forslaget og igangsætte en offentlig høring.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At godkende fremlagte revisionsforslag ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’.

• At godkende at forslaget sendes i offentlig høring i fire uger.

• At forslaget sendes til Plan- og Lokalsamfundsudvalget , Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget for deres eventuelle bemærkninger.

Baggrund

Formålet med strategien for Natur og Friluftsliv er at samle og sætte retning for naturindsatserne i Svendborg Kommune.

Den første plan for Svendborg Kommunes Natur og Friluftsliv blev vedtaget i 2013. I 2018 blev ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030’ vedtaget, se bilag 2 (Bilag 2. ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030’). Derudover blev naturområdet fremhævet som en bærende styrkeposition i Svendborg Kommunes udviklingsstrategi 2023 – 2035.

Strategien indeholder et baggrundsafsnit med beskrivelser af naturgrundlaget og naturens samfundsværdier. Herefter følger syv indsatsområder med redegørelser, målsætninger og handlinger for naturen og friluftslivet i Svendborg Kommune. Strategien omhandler både handlinger på private arealer og på kommunens egne arealer.

Indsatsområderne i strategien er:

1. Naturpleje
2. Biodiversitet og sammenhængende natur
3. Skove
4. Blå natur
5. Bynatur
6. Friluftsliv
7. Formidling

Friluftsliv er forstået som aktiviteter, der foregår i naturen, og hvor naturkvaliteten har betydning for oplevelsen.

Handlingerne er delt op i henholdsvis handlinger, som er sat i gang og nye handlinger. Nogle handlinger kan gennemføres umiddelbart, mens andre har en længere tidsramme og modningstid. Realisering af handlingerne er baseret på frivillige aftaler med lodsejerne.

Gennemførte handlinger foretaget i den forudgående planperiode er listet op til sidst i strategien.

Beslutning om revision

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 9. november 2023 at gennemføre en mindre revision af strategien for Natur og Friluftsliv med fokus på handlingerne. Beskrivelserne er stadig aktuelle og mange af de medtagne handlinger er fortsat relevante. Revisionen skal være i tråd med og understøtte:

• Kommunens Udviklingsstrategi
• Udviklingsplanen for Geopark Det Sydfynske Øhav
• Udviklingsplan for Fyns Turisme

Derudover skal revisionen indarbejde ny viden fra undersøgelsen af kommunens biodiversitet (udført af det rådgivende firma WSP i 2022) og relevante elementer fra Klimahandleplanen.

Inddragelse af Det Grønne Råd

Det Grønne Råd har været inddraget i processen gennem to workshops, hvor rådet kom med anbefalinger til hvilke ’nye handlinger’, der skal videreføres.

Medlemmerne får igen mulighed for at give deres mening tilkende i forbindelse med den offentlige høring.

Forslag til ’Nye handlinger 2025-2030’

Ud fra en ressourcemæssige betragtning og set i lyset af det kommende arbejde med Grøn Trepart og den fælles kommunale beslutning på Fyn om at udarbejde en fælles biodiversitetsstrategi i det fælles LIFE-Ring projekt, foreslår administrationen, at revisionen af ’Natur og Friluftsliv’ alene omfatter handlingerne. Og at ’Nye handlinger 2025-2030’ indsættes i den gældende strategi med tilføjelsen: ’Nye handlinger 2025-2036’.

Den videre proces

Første kvartal 2025: Revisionsforslag: ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’ sendes i offentlig høring. Høringssvar behandles og revisionsforslaget tilrettes.

Andet kvartal 2025: Tilrettet revisionsforslag ’Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger 2019-2030. Nye handlinger 2025-2036’ forelægges Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse.

Revisionen af selve strategien har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, men gennemførelsen af nogle af handlingerne kan have afledte konsekvenser.

Strategien har i sig selv ingen indvirkning på CO2-udledningen. Gennemførelse af nogle af handlingerne vil have en positiv effekt.

Naturbeskyttelsesloven

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendes, og forslaget fremsendes til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget for deres eventuelle bemærkninger.

Birger Jensen (Liste V) forlod mødet efter behandlingen af punkt 3 i den ordinære dagsorden.

 

I forbindelse med udmøntningen af budget 2025, skal Erhvervs- og Turismeudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget træffe beslutning om frigivelse af anlægsmidler til vedligeholdelse af Havnens bygninger.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At frigive anlægsmidlerne på 0,4 mio. kr. til vedligeholdelse af Havnens bygninger

I budgetforliget for 2025 blev der afsat anlægsmidler til vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse, som hører under havnen.

Anlægsmidlerne disponeres til det løbende og akutte vedligehold af Havnens bygninger.

Der blev i budgetforliget for 2025 afsat en årlig pulje på 0,4 mio. kr. til vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse, som hører under havnen.

Det er denne pulje man ønsker frigivet.

Det vurderes ikke at have øget påvirkning af CO2-udledningen.

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Anbefales.

Der var afbud fra Anders Johansson (C). Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Indstillingen godkendes.

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

Der skal træffes beslutning om disponering af anlægsrammen for ”Generel vedligeholdelse af havnen 2025” samt brugen af ekstern rådgiver på enkelte projekter, som kræver dette.

Der søges hertil om frigivelse af de afsatte midler i budget 2025 til vedligeholdelse af Erhvervshavnen og lystbådehavnene.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At godkende, at anlægsrammen for 2025 på 2,86 mio. kr. og 10,25 mio. kr., i alt 13,11 mio. kr. disponeres til bl.a. planlægning, eftersyn, vedligeholdelse, nyanlæg af havnens anlæg mv. jf. bilag 1 (Bilag 1. Liste over havnens projekter 2025).

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,

• At anlægspuljen på 2,86 mio. kr. og 10,25 mio. kr. til ”Generel vedligeholdelse af havnen 2025” frigives.
• At godkende, at administrationen bemyndiges til at tilpasse/prioritere projekternes udførelse om nødvendigt for at overholde anlægsrammen.
• At der kan anvendes ekstern rådgiver på enkelte projekter, hvis opgaven kræver specialviden.

Anlægsrammen til havneprojekter i 2025 ønskes prioriteret på vedligeholdelsesopgaver vedrørende havnefaciliteter, løbende genoprettelse, udskiftning af udtjente havneanlæg/-konstruktioner og til indhentning af akutte driftsefterslæb på diverse havneanlæg.

Konkret forventer administrationen, at bevillingen anvendes som angivet herunder. De enkelte projekter er nærmere beskrevet i bilag 1 (Bilag 1. Liste over havnens projekter 2025).

• Planlægning og eftersyn med mere
• Akutte arbejder
• Sikkerhedsnødvendig vedligeholdelse
• Pæleudskiftning
• Udbedring og tætning af spuns
• Faldhuller med mere
• Særeftersyn
• Diverse tilladelser (klap/bypass m.v.)
• Rantzausminde Havn: Udskiftning af bro 10, Udskiftning af bro 1, Udskiftning af trærampe ved sejlklub
• Oprensning og afmærkning af Høje Stene Løbet
• Oprensning af Hjortørenden
• Den Runde Lystbådehavn: Reparation af katodisk beskyttelse, Udskiftning af mastekran, Udskiftning af y-bomme
• Mudderhullet – Udskiftning af brodæk og enkelte pæle på ramblaen
• Opdatering af anløbsfaciliteter for Helge
• Drejø Havn: Udskiftning af den nordøstlige bro

Da enkelte af projekternes omfang ikke kendes på nuværende tidspunkt, kan det blive nødvendigt at tilpasse/prioritere i opgavernes udførelse.

Der er i budgettet for 2025 afsat et rådighedsbeløb på 2,86 mio. kr. og 10,25 mio. kr., i alt 13,11 mio. kr. til generel vedligeholdelse af havnen. Dette søges frigivet.

Det samlede budget på 13,11 mio. kr. søges disponeret jf. bilag 1 (Bilag 1. Liste over havnens projekter 2025).

I forbindelse med planlægning og udførelse af de enkelte projekter kan der forventes behov for brug af ekstern rådgiver på enkelte projekter, og udgifterne hertil forventes samlet set at overstige 0,15 mio. kr.

En del af opgaverne vil forbedre og fastholde de erhvervsdrivendes mulighed for at benytte kajstrækninger, der udlejes af Svendborg Kommune.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Svendborg Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ.

Teknik- og Miljøudvalget.

Anbefales.

Der var afbud fra Anders Johansson (C). Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant. 

Indstillingerne godkendt.

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

Der søges frigivelse af anlægsmidler til brug af rådgiver og forundersøgelser i forbindelse med den kommende etablering af Byrum og adgangsvej ved UCL.

Direktionen indstiller til Teknik-og Miljøudvalget,

• At frigive 1,5 mio. kr. af anlægspuljen ”Byrum og adgangsvej ved UCL” for 2025 til brug af ekstern rådgiver og forundersøgelser
• At godkende brugen af ekstern rådgiver

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. januar 2024 at afsætte en samlet anlægsramme til etableringen af et offentligt byrum omkring UCL. Hertil ønskede Kommunalbestyrelsen at administrationen fremlagde forslag til reduktioner af projektet så de samlede udgifter kan sænkes.

Den overordnede plan for projektet er at skabe et byrum i forlængelse af det eksisterende byrum på Nordre Kaj, som blev afsluttet i sommeren 2024. Byrummet omkring UCL skal understøtte udviklingen af havnen og være med til at forbinde bymidten med havnen samt skabe et attraktiv område, der kan danne ramme for endnu en uddannelsesinstitution i Svendborg.

Projektet med at etablere byrum ved UCL planlægges i samarbejde med den kommende opførelse UCL på havnen. Planlægningen af det kommende UCL er endnu ikke færdigudarbejdet, og der arbejdes fortsat med projektforslag.

På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning den 30. januar 2024, søger administrationen derfor frigivelse af midler til brug af ekstern rådgiver samt forundersøgelser, så det færdige projektforslag inklusive reduktionsforslag efterfølgende kan fremlægges til politisk prioritering ultimo 2025.

Projektet med etablering af byrum omkring UCL er markeret på billedet nedenfor med en rød stiplet linje.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. januar 2024 en samlet anlægsramme på 13,36 mio. kr. til etableringen af et offentligt byrum omkring UCL.

Inklusive fremskrivninger, er det samlede anlægsbudget på 13,70 mio. kr., med et rådighedsbeløb på 6,85 mio.kr. i 2025 og 2026.

Der søges en delvis frigivelse af rådighedsrammen i 2025 på 1,5 mio. kr. til brug af ekstern rådgiver samt forundersøgelser. I beløbet er der medtaget eventuelle uforudsete udgifter. Det færdige projektforslag inklusive reduktionsforslag vil efterfølgende blive forelagt til politisk prioritering ultimo 2025.

Da udgifterne til ekstern rådgiver forventes at overstige den politiske afsatte grænse på 0,15 mio. kr., søges der om brug af dette.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen på nuværende tidspunkt

Kasse- og regnskabsregulativet

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendt.

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

I forbindelse med udmøntningen af budgetforliget for 2025 skal Teknik- og Miljøudvalget træffe beslutning om at frigive en række anlægsmidler.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At frigive anlægsmidlerne til Brandsikring og vedligeholdelse af Aldersro Plejecenter, Servicearealer
• At frigive anlægsmidlerne til Udbygning af Ollerup Plejecenter, Servicearealer
• At frigive anlægsmidlerne til Udbygning af Ollerup Plejecenter, Boliger
• At frigive anlægspuljen til Vedligeholdelse af hallerne
• At frigive anlægspuljen til CO2-reduktionsplan 2021-2030 (varmepumper og bilflåde)
• At frigive anlægsmidlerne til Udbygning af dagtilbudspladser på Thurø
• At frigive anlægspuljen til Sikkerhedsmæssige tiltag
• At frigive anlægsmidlerne til Erstatningspladser Caroline Amalie
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes

I budget 2025 er ovenstående anlægsprojekter indarbejdet i investeringsoversigten.

Puljerne omhandler anlægsmidler til Brandsikring af Aldersro Plejecenter, udbygning af Ollerup Plejecenter, vedligeholdelse af hallerne, sikkerhedsmæssige tiltag m.fl.

De enkelte puljer vil blive disponeret i samarbejde med de respektive fagområder.

En nærmere gennemgang af disponeringen af de enkelte puljer fremgår af bilag 1-8.

I budgettet for 2025 ønskes nedenstående anlægsmidler og anlægspuljer frigivet.

Da udgifterne til ekstern rådgiver forventes at overstige den politiske afsatte grænse på 0,15 mio. kr., søges der om brug af dette.

Ikke relevant

Kasse- og regnskabsregulativet.

Teknik- og Miljøudvalget

Indstillingen godkendt.

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

Med afsæt i Udviklingsstrategi 2023 – Fra mere til bedre og beslutningen i Kommunalbestyrelsen den 29. august 2023 er der udarbejdet et forslag til Kommuneplan 2025-2037. Der skal træffes beslutning om at sende kommuneplanforslaget i offentlig høring.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at det overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse anbefales,

• at godkende forslag til Kommuneplan 2025-2037 med tilhørende miljøvurdering og sende forslaget i 8 ugers offentlig høring.

Direktionen indstiller til Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget

• at orienteringen om sagen tages til efterretning.

Baggrund

Kommuneplanen er en fysisk plan for kommunens udvikling de næste 12 år. Med kommuneplanen fastlægger Kommunalbestyrelsen hvilke konkrete mål og retningslinjer, der er for kommunens fysiske udvikling og samtidig fastlægges rammer for lokalplanlægning for hvordan byer og landområder må anvendes og bebygges.

Udviklingsstrategi 2023, som også er kommunens planstrategi, danner grundlag for forslaget til Kommuneplan 2025-2037.

I den nye kommuneplan er der således arbejdet med at sikre de fysiske rammer for at understøtte udviklingen inden for de i udviklingsstrategiens udpegede styrker: Naturen, Det maritime, Turisme, Uddannelse, Kultur og bevægelse. Derudover er der arbejdet med temaerne Klima og Byudvikling og bosætning, da de også er afgørende temaer for den fysiske udvikling i Svendborg Kommune.

Indhold og væsentlige ændringer

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig med udviklingsstrategien den 29. august 2023, at der skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplanen. Følgende temaer er revideret:

• Byudvikling og bosætning
• Erhverv
• Detailhandel
• Bevaringsværdige bygninger
• Turisme og Fritid
• Kysten og det åbne land
• Klima
• Teknik og miljø
• Generelle rammebestemmelser

En redegørelse for hvilke ændringer der er foretaget i kommuneplanens temaafsnit og generelle bestemmelser for lokalplanlægning fremgår af Bilag 2 (Bilag 2. Redegørelse for ændringer i temaafsnit). Redegørelse for ændringer af kommuneplanrammer for lokalplanlægning fremgår af Bilag 3 (Bilag 3. Redegørelse for ændrede kommuneplanrammer).

Inden for de reviderede temaer er der fortaget følgende væsentlige ændringer:

Byudvikling og bosætning

• Ændringer i bymønster og landsbyafgrænsninger, som er styrende for hvilken udvikling der kan være i kommunens byer.
• Boligrækkefølgeplanen er tilpasset således, at udnyttede områder er taget ud. Nye områder er lagt ind og enkelte steder er der foretaget en omprioritering i rækkefølge 1 og 2.
• Svendborg Havn som prioriteret byudviklingsområder er opdateret jf. Udvilklingsplan for Fremtidens Havn 2025 og rammerne for Svendborg Havn er ligeledes ændret.
• Nye retningslinjer og udpegninger for bynatur
• Der er udlagt tre nye arealer til boligområder og der er tilsvarende udtaget arealer til boligformål i tre rammer.
• Fem rammer er ændret til centerformål fra andre tidligere anvendelser.
• Tre rammer til offentlige formål er udvidet.

Erhverv

• Erhvervsområde ved Ny Fåborgvej er udpeget som produktionserhverv
• Nye retningslinjer for og udpegninger af færge- og erhvervskaj samt havneerhverv
• Udpegning af en risikovirksomhed (biogasanlægget på Tåsinge).
• Tre rammeområder til erhvervsformål er reduceret.

Detailhandel

• Lokalcenter Vindeby er udvidet geografisk
• Skårup Bymidte er konverteret til et lokalcenter

Bevaringsværdige bygninger

• Inden for kulturmiljøet i Hesselager er der udpeget 50 bevaringsværdige bygninger.
• På Svendborg Havn er der udpeget 114 bevaringsværdige bygninger.

Turisme og Fritid

• Nye turistpolitiske overvejelser
• Udpegning af et nyt turistcenter ved Valdemars Slot
• Nye udpegninger for rekreative stier
• Mulighed for campingpladser til autocampere i tre lystbådehavne
• Der er udlagt fire nye rammer til rekreative formål
• En rekreativ ramme er reduceret, mens en rekreativ ramme er aflyst.

Kysten og det åbne land

• Større ændringer i udpegningen af Grønt Danmarkskort, herunder flere udpegninger af fremtidig natur samt udpegninger af potentielle strandenge
• Nye udpegninger af lavbunds- og vådområder.
• Ny udpegning af større sammenhængende landskaber

Klima

• Opdatering af indsatsområder samt nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder, der oversvømmes med nedbør
• Opdatering af indsatsområder samt nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder der oversvømmes med havvand
• Nye retningslinjer og udpegninger for byudvikling og anlæg i områder der er påvirket af terrænnært grundvand

Teknik og miljø

• Opmærksomhedszone omkring eksisterende fjernvarmeanlæg samt retningslinjer for varmepumper
• Opmærksomhedszone omkring eksisterende hovedtransformerstationer
• En udpegning til fælles biogasanlæg er udtaget.
• Opdaterede retningslinjer for vindmøller og solenergianlæg

Generelle rammebestemmelser for lokalplanlægning

• Der er tilført tre nye boligtypologier for kompakte boligområder
• Nyt krav om maks. grundstørrelser for åben-lav boliger
• Parkeringsnormen er nedsat for boliger inden for en udpeget stationnærhedszone
• Parkeringsnormen er generelt nedsat for tæt-lav boliger
• Cykelparkeringsnormen er sat op for etageboliger
• Der er nye krav til bynatur
• Der er nye krav til en biofaktor, som er differentieret på anvendelsestyper.

For de øvrige temaafsnit er der foretaget en teknisk ajourføring og tilpasning jf. ny lovgivning.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljøvurdering af forslaget til kommuneplanen. Miljøvurderingen offentliggøres samtidig med forslag til kommuneplan. Miljøvurderingen fremgår af Bilag 5 (Bilag 5. Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2025-2037).

I miljøvurderingen undersøges den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet som planen kan give anledning til. I miljøvurderingen konkluderes det, at planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, og at der ikke vil være behov for afværgeforanstaltninger.

En miljøvurdering følger det planmæssige hierarki, og da kommuneplanen er en overordnet plan, der sætter overordnede rammer for udviklingen, er miljøvurderingen af planen også gennemført på et overordnet niveau. Når der efterfølgende udarbejdes lokalplaner og konkrete projekter, vil der kunne gennemføres mere konkrete vurderinger af påvirkningen af miljøet.

Proces og offentlig høring

Kommunalbestyrelsen har indkaldt idéer og forslag til kommuneplanarbejdet i en forudgående høring i perioden fra den 17. april til den 12. juni 2023. Og særligt for detailhandelstemaet i perioden 7. juni til og med den 23. juni 2024. Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. august 2023, hvilke idéer og forslag der skulle indgå i det videre arbejde med kommuneplanen og som administrationen skulle undersøge nærmere. For detailhandelstemaet besluttede Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 13. august 2024 hvilke idéer og forslag der skulle indgå i det videre arbejde kommuneplanen og som administrationen skulle undersøge nærmere.

Hvidbogen som fremgår af Bilag 4, Hvidbog - forslag til Kommuneplan 2025-2037, indeholder et kort referat af de indsendte idéer og forslag, som Kommunalbestyrelsen og udvalget har ønsket der skulle arbejdes videre med.

Af hvidbogen fremgår administrationens vurdering af om ønsket skal indgå i forslag til Kommuneplan 2025-2037, og hvad der konkret er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2025-2037. De idéer og forslag som Kommunalbestyrelsen og udvalget har besluttet ikke skulle indgå i det videre arbejder, fremgår ikke i hvidbog.

Det anbefales at kommuneplanforslaget fremlægges i en offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden vil der blive afholdt ét fysisk borgermøde den 11. marts 2025. Derudover vil der evt. blive afholdt et webinar. Administrationen vil deltage i relevante rådsmøder og der vil blive kommunikeret om kommuneplanforslaget i diverse medier.

Kommunalbestyrelsen forventes at få fremlagt et kommuneplanforslag til endelig vedtagelse i juni 2025. I den forbindelse får kommunalbestyrelsen også fremlagt de indkomne høringssvar og kan beslutte at ændre i kommuneplanen inden den endelige vedtagelse.

En digital kommuneplan

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 fremgår af Bilag 1 (Bilag 1. Forslag til Kommuneplan 2025-2037).

Kommuneplanen er digital og kan læses på https://kommuneplan25.svendborg.dk/. Det anbefales at læse kommuneplanforslaget online, da den er sat op til det digitale medie. En væsentlig del af en kommuneplan er kortmateriale. Det findes i den digitale kommuneplan som digitale zoombare kort under hvert tema.

Udarbejdelse af forslag til kommuneplan med tilhørende miljøvurdering afholdes inden for Byg og Byudviklings økonomiske ramme.

Udmøntning af kommuneplanen vil medføre afledte udgifter til lokalplanlægning, planlægning for naturprojekter og ny infrastruktur. Omfanget af udgifter til udmøntning af kommuneplanen kendes ikke. Af Bilag 3 (Bilag 3.  Redegørelse for ændrede kommuneplanrammer), fremgår det ved de enkelte kommuneplanrammer, om ændringerne forventes at give anledning til kommunale udgifter til infrastruktur.

Miljøvurderingen af forslaget til kommuneplanen indeholder en overordnet vurdering af planens miljømæssige konsekvenser. Disse, herunder udledning af CO2, vil blive nærmere belyst i forbindelse med konkret lokalplanlægning og realisering af bygge- og anlægsprojekter.

Planloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Taget til efterretning.

Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Anders Johansson (C). Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Orienteringen taget til efterretning.

Punktet blev behandlet efter punkt 3.
 

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

UNESCO Global Geopark - Det Sydfynske Øhav søger et INTERREG projekt, benævnt "NuNa". Det handler om at udvikle regenerative turismeprodukter på tværs af Slesvig-Holsten og UNESCO Global Geopark - Det Sydfynske Øhav.

Denne sag omhandler en stillingtagen til om Svendborg Kommune skal være partner i projektet sammen med Faaborg-Midtfyn Kommune, Ærø Kommune og Langeland Kommune.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget at det overfor Økonomiudvalget anbefales

• At deltage i ansøgningen til projektet ”Nuturing Nature” (NuNa)
• At deltagelsen er betinget af at både Faaborg-Midtfyn Kommune, Ærø Kommune og Langeland Kommune deltager
• At deltage med to projekter/lokaliteter
• At ressourceanvendelse holdes inden for de eksisterende rammer

Bestyrelsen for Geopark Det Sydfynske Øhav, har i en længere periode, bl.a. gennem forprojektet preNuNa, arbejdet på at UNESCO Global Geopark - Det Sydfynske Øhav søger finansiering gennem INTERREG til projektet Nuturing Nature "NuNa", som er et 3-årigt projekt ( august 2025- juli 2028) på tværs af Slesvig- Holsten og UNESCO Global Geopark - Det Sydfynske Øhav.

Bestyrelsen bekræftede på bestyrelsesmødet den 26. august 2024, at indsende ansøgning med frist den 13. januar 2025. Faaborg-Midtfyn Kommune, Ærø Kommune og Langeland Kommune har politisk besluttet at deltage med forbehold for at alle fire kommuner deltager.

INTERREG projekt NuNa handler om at udvikle regenerative turismeprodukter på tværs af Slesvig-Holsten og Geopark Det Sydfynske Øhav.

Projektet tager udgangspunkt i konkrete lokaliteter og indebærer udviklingsarbejde, som involverer lokale turismeaktører, lokalsamfund og naturgenopretningsprojekter.

Målet er, at der i løbet af projektperioden udvikles og afprøves en række regenerative turismeprodukter, som udbydes af lokale turismeaktører og som indeholder naturgenopretningsaktiviteter i samarbejde med lokalsamfund.

I projektansøgningen defineres regenerativ turisme som:

”Regenerativ turisme skaber positive effekter på miljøet og de lokale samfund ved at fokusere på genopretning af økosystemer, bevarelse af kulturel og naturlig arv samt forbedring af samfundets trivsel. Denne tilgang opmuntrer både turister og lokale til at deltage, hvilket fremmer lokal forvaltning og tilknytning til destinationen. Målet er at skabe en situation, hvor natur og samfund trives sammen med turismen”

Et væsentligt element er tilhørende ny branding og markedsføring, som især henvender sig til Visit Denmarks ”ansvarlige familier” segment.

Som partner i projektet deltager Geopark kommuner i princippet på lige fod med projektets øvrige danske og tyske partnere, men i praksis vil Geopark kommunerne deltage tæt koordineret med Geopark Sekretariatet

Der er midler i projektet til at opbygge de samarbejder der skal til, for at løfte et område, men de konkrete aktiviteter samarbejdet medfører skal finansieres af aktørerne kommercielt eller via fondsmidler.

Der er 4 delmål i projektet:

• Delmål 1 "projektadministration" indebærer løbende projektkoordinering, kommunikation og evaluering fordelt over hele projektperioden.
• Delmål 2 "metodeudvikling og facilitatortræning" indebærer kompetenceløft for en eller flere medarbejdere, som deltager i et 75-timer uddannelsesforløb omkring facilitering af co-creation workshops.
• Delmål 3 "udvikling af regenerative turismeprodukter" tager udgangspunkt i konkrete lokaliteter, hvortil der gennemføres netværksopbygning, udviklingsworkshops og afprøvningsforløb. Hver kommune skal tage stilling til, hvor mange lokaliteter, som kommer i spil, idet der er budgetteret med et antal medarbejdertimer per lokalitet.
• Delmål 4 "innovativ markedsføring" ligger overvejende hos destinationsselskaberne, men kommuner og sekretariat deltager i udvikling af markedsføringsmaterialer samt integration på egne platforme.

Projektperioden er angivet til tre år med start i august 2025 og slut i juli 2028.

Svendborg Kommune vil skulle deltage i alle projektets fire delmål, men det primære ressourcetræk ligger i delmål 1 og 3 henholdsvis "projektadministration" og "udvikling af regenerative turismeprodukter”.

I projektansøgningen kan antallet af projekter der skal arbejdes med fastlægges. Svendborg Kommune kan deltage med op til 4 projekter/lokaliteter, hvor det anbefales at deltage med 2 projekter/lokaliteter

Svendborg Kommune skal identificere de konkrete projekter/lokaliteter i løbet af 2025, således at de i videst mulige omfang modsvarer eksisterende eller allerede planlagte indsatser.

Svendborg Kommune medfinansierer projektet gennem medarbejdertimer.

To medarbejdere deltager i træningsforløbet i delmål 2, og to lokaliteter bringes i spil.

Det giver et samlet ressourcetræk over hele periode på ca. 1030 timer, hvilket med INTERREGs timesatser, modsvarer en medfinansiering svarende til 385.202 kr.

Baseret på en gennemsnitlig beregning af den samlede lønomkostning inkl. INTERREG gearing, genereres i alt kr. 154.080 kr i overhead. Heraf disponerer Svendborg Kommune selv over minimum en fjerdedel svarende til kr. 38.520 kr. til at dække egne projektomkostninger som møde- og rejseudgifter.

Det resterende overhead bidrager både til Geoparkens samlede medfinansiering og til overordnede projektomkostninger vedr. f.eks. afholdelse af netværksmøder og udvikling og produktion af markedsføringsmaterialer ved eksterne leverandører. Fordelingen af overhead skal vedtages af projektpartnerne

Ressourcetrækket holdes inden for eksisterende budget.

Der gøres dog opmærksom på, at projektet vil medføre, at andre opgaver, som varetages overfor lokalråd og lokalsamfund og opgaver indenfor natur- og miljøområdet må nedprioriteres/bortfalde i den 3-årige projektperiode. Det er derudover uvist om det i projektet angivne ressourcetræk er realistisk, for eksempel i forhold til de afledte myndighedsopgaver indenfor natur- og miljøområdet.

Kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt

Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget

Man stemte om indstillingen:
 

Imod stemte 3 medlemmer: Mette Kristensen (V) og Per Nykjær Jensen (I) og Ib Knudsen(Ø).
 

For stemte 4 medlemmer: Flemming Madsen (A), Torben Frost (A), Pia Dam (A) Arne Ebsen (F).
 

Indstillingen blev herefter godkendt.
 

V, Ø og I afgav følgende mindretalsudtalelse:
 

”Venstre, Liberal Alliance og Enhedslisten kan ikke støtte, at der igangsættes nye omfattende Interreg-projekter på bekostning af opgaver, som varetages overfor lokalråd og lokalsamfund samt indenfor natur- og miljøområdet. Disse opgaver vil blive nedprioriteret og bortfalde, hvilket bl.a. vil gå ud over den støtte og opbakning kommunens lokalområder og lokalråd har brug for i forbindelse med udviklingsprojekter og udmøntning af borgerbudgetter og områdefornyelsesprojekter.”

Anbefales, idet udvalget opfordrer til, at projektet søges finansieret i forbindelse med budget 2026, med henblik på at undgå at andre opgaver nedprioriteres.

René Haahr (V) og Jesper Ullemose (V) var imod.

Venstre kan ikke støtte, at der igangsættes nye omfattende Interreg-projekter på bekostning af opgaver som varetages overfor lokalråd og lokalsamfund samt indenfor natur- og miljøområdet.

Disse opgaver vil blive nedprioriteret og bortfalde, hvilket bl.a. vil gå ud over den støtte og opbakning kommunens lokalområder og lokalråd har brug for i forbindelse med udviklingsprojekter og udmøntning af borgerbudgetter og områdefornyelsesprojekter.

Jørgen Lundsgaard (B) og Johan Emil Sevelsted (C) stemte blankt.

Der var afbud fra Anders Johansson (C ). Johan Emil Sevelsted (C ) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Jørgen Lundsgaard (B) deltog som suppleant.

Man stemte om indstillingen:

Imod stemte 3 medlemmer: René Haahr (V), Jørgen Lundsgaard (B) og Jesper Kiel (Ø).

For stemte 3 medlemmer: Karl Magnus Bidstrup (A), John Arly Henriksen (A) og Kristine Andersen (A).

På grund af stemmelighed kan udvalget ikke fremsende beslutning til Økonomiudvalget.

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

Orientering omkring gummigranulat i kunstgræsbaner og legepladser i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

• At godkende orienteringen om anvendelse af gummigranulat i kunstgræsbaner og legepladser i Svendborg Kommune.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. oktober 2024 (punkt 8) bad Radikale Venstre v/udvalgsmedlem Jørgen Lundsgaard administrationen om at belyse brugen af gummigranulat på boldbaner og legepladser i kommunen, herunder særligt gummigranulat med PFAS-indhold. Punktet blev rejst med henblik på udarbejdelse af et administrationsgrundlag for brugen af gummigranulat i Svendborg Kommune.

Flere idrætsinstitutioner anvender gummigranulat lavet af udtjente bildæk, da det giver mere slidstærke baner, hvilket muliggør en mere intensiv anvendelse af banerne.

Debatten om kunstgræsbaner og gummigranulat er et aktuelt emne. Den 27. april 2023 har EU-Kommissionen fået opbakning fra EU-landene til et forbud mod salg af gummigranulater og andre produkter, der indeholder mere end 0,01 % bevidst tilsat mikroplast, hvis det ikke kan undgås, at mikroplastpartikler frigives til miljøet.

Baggrunden for forbuddet er, at der hvert år slipper omkring 42.000 ton mikroplast ud i naturen fra produkter, hvor mikroplasten bevidst er tilsat. Det gælder kunstgræsbaner, som er langt den største forureningskilde, men også f.eks. kosmetik og rengøringsmidler.

EU’s indgreb er udformet som et såkaldt markedsføringsforbud. Det vil sige, at det bliver forbudt at købe, sælge og markedsføre gummigranulater. Markedsføringsforbuddet træder i kraft den 17. oktober 2031. Frem til den 17. oktober 2031 er det lovligt at anlægge, bruge og vedligeholde kunstgræsbaner med gummigranulat som fyldmateriale.

Eksisterende baner skal ikke graves op og ændres, når forbuddet træder i kraft. Over tid vil banerne dog miste granulatet, og da man ikke kan købe nyt pga. forbuddet, vil banerne skulle omlægges med et andet fyld eller til græsbaner.

PFAS-indhold i gummigranulat

Silkeborg Kommune og DBU har i 2021 anlagt to nye kunstgræsbaner, som fungerer som udviklings- og demonstrationsanlæg, se bilag 1 (Bilag 1. Silkeborgbanen)

I marts 2023 har Teknologisk Institut udtaget analyser af drænvandet fra disse baner. Analyserne viser, at der ikke er fundet forurening med miljøfremmede stoffer herunder PFAS, der overskrider de danske miljømål for danske ferskvandsmiljøer, og at værdierne ligger under de danske krav til drikkevand.

Gummigranulat i kunstgræsbaner og legepladser i Svendborg Kommune

Administrationen har kendskab til seks kunstgræsbaner med gummigranulat i Svendborg Kommune. Fem af kunstgræsbanerne bliver vedligeholdt eller er på anden måde støttet eller brugt af kommunen. Den sidste bane er en fodboldbane ved Oure Skolerne. Derudover har administrationen kendskab til 3 private ridebaner med gummigranulat i Svendborg Kommune.

Der er ikke kendskab til legepladser i Svendborg Kommune, der har løst gummigranulat.

58 af de 68 legepladser, som Kommunale Ejendomme supporterer ved kommunale institutioner, har udlagt faldmåtter som faldunderlag. Disse er lavet af gummigranulat, der er limet eller varmet sammen til gummimåtter, se bilag 2 (Bilag 2. Faldgræsmåtter). Disse måtter er testet gennem EU’s REACH test og har bestået, se bilag 3 (Bilag 3. REACH test). Det er planen, at de resterende 10 af institutionernes legepladser vil blive omlagt, så alle har denne type faldunderlag.

Trafik og Infrastruktur råder derudover over 25 legepladser i det offentlige rum, hvoraf 2 har et massivt faldunderlag, som er produceret lige som faldgræsmåtterne, se bilag 4 (Bilag 4. Legeplads på torvet), resten har grusunderlag.

Der kan være flere baner eller legepladser med gummigranulat, hvis leverandørerne ikke har oplyst grundejerne tilstrækkeligt om, at det kræver en tilladelse fra kommunen at etablere baner med løst gummigranulat. 

Juridiske rammer for regulering af gummigranulat 

Der er ikke lovhjemmel i Miljøbeskyttelsesloven til at lave et generelt forbud mod gummigranulat på privatejede ridebaner, fodboldbaner eller lignende.

Tilladelser til etablering af kunstgræsbaner gives efter § 19 i Miljøbeskyttelsesloven, og tilladelsen kan til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af hensyn til miljøbeskyttelse i øvrigt, hvis der er et sagligt grundlag herfor. Dette kan f.eks. være på grund af uacceptabel spredning af gummigranulat. Kommunen kan også kræve, at en privat grundejer skal etablere bedre beskyttelse mod spredning af gummigranulat, hvis de miljømæssige forhold ikke er i orden.

Kommunen kan som grundejer vælge at være mere restriktiv på egne arealer, som det f.eks. er gjort i forhold til pesticider. Det kan besluttes politisk, om det ønskes at forbyde eller udfase gummigranulat og andre kunstige materialer på kommunens egne arealer. Dette kræver ikke hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, da det er en beslutning truffet af grundejer selv.

Mulige elementer i et administrationsgrundlag for kunstgræsbaner

Der har i medierne tidligere været estimeret et tab på 1-5 ton gummigranulat pr. år pr. bane, men undersøgelser af de faktiske forhold har vist et tab på under 1 ton gummigranulat pr. år pr. bane.

Hvis der implementeres spredningsreducerende tiltag, er estimatet nede på 0-51 kg pr. år pr. bane, hvilket muliggør en lang levetid efter forbuddets ikrafttræden.

Miljøstyrelsen udgav den 25. maj 2018 med en vejledning om indretning af kunstgræsbaner med henblik på at reducere spredningen af gummigranulat. Ved fremtidige ansøgninger med udlægning af gummigranulat, vil retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning blive indarbejdet i tilladelserne.

Man kan derudover indføre spredningsreducerende tiltag for de eksisterende baner, f.eks.:

• At der anlægges bander omkring kunstgræsbanerne
• At der etableres foranstaltninger ved udgangen fra banen, der kan opsamle gummigranulat fra sko og tøj
• At der etableres oplagsplads til sne, så gummigranulat kan opsamles og genbruges
• At der etableres granulatfælder i regnvandsdræn omkring banerne og så vidt muligt i afløb fra omklædningsrum

Ved at etablere spredningsreducerende tiltag, vil det være muligt at levetidsforlænge banerne i Svendborg Kommune ud over den 17. oktober 2031.

Kommunen kan vælge at omlægge kommunens egne kunstgræsbaner, så man anvender et andet fyld end gummigranulat. Markedet for granulat er under udvikling, og på nuværende tidspunkt er de primære alternativer granulat af kork eller kokosrester.

Hvis der stilles krav til etablering af spredningsreducerende tiltag på alle eksisterende baner, vil der kunne komme udgifter til disse.

Hvis der stilles krav om udfasning af gummigranulat, vil der være udgifter til bortfjernelse og etablering af nyt underlag.

Der vil være en CO2 påvirkning ved at fjerne eller ændre en bane til en bane uden gummigranulat.

Der vil være en CO2 påvirkning ved at producere og opstille spredningsreducerende tiltag.

Miljøbeskyttelsesloven

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning. Administrationen anmodes om at beskrive forslag til at indføre spredningsreducerende tiltag for eksisterende baner og konsekvenserne heraf.

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om den kommende ombygning af to vigepligtsregulerede kryds ved Sundbrovej /Johannes Jørgensens Vej.

Den kommende signalregulering af krydsene skal forbedre trafiksikkerheden.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen omkring Vejdirektoratets projekt på Sundbrovej /Johannes Jørgensens Vej tages til efterretning

Vejdirektoratet har besluttet at ombygge to vigepligtsregulerede kryds ved Sundbrovej /Johannes Jørgensens Vej til signalregulerede kryds som led i Infrastrukturplan 2035. Projektet finansieres af den nationale pulje til trafiksikkerhed, der blev afsat i 2021 med henblik på at reducere trafikuheld på statsvejnettet.

Krydset blev identificeret som en "sort plet" i 2015 på grund af 12 politiregistrerede uheld i perioden 2010-2014, herunder tre med personskade.

En sortpletanalyse fra 2016 anbefalede signalregulering for at mindske uheld og forbedre trafikafviklingen. Ændringen vil ligeledes medvirke til en mere gnidningsfri afvikling af trafikstrømme, ikke mindst for trafikanterne til og fra ramperne der til tider kan føle sig presset ved den nuværende udformning.

Anlæg af signalregulering

Projekteringen er i gang, og arbejdet forventes udbudt i foråret 2025 med anlægsstart i sommeren 2025.

For at minimere gener under anlægsarbejdet opsættes forvarsling på ramperne cirka én måned før opstart og informationstavler på Johannes Jørgensens Vej fra begge retninger 14 dage inden. Arbejdet planlægges, så det primært udføres i én vejside ad gangen, hvilket sikrer, at trafikken kan opretholdes på Johannes Jørgensens Vej under hele anlægsperioden. Kortvarige spærringer kan dog forekomme på ramperne. Trafikafviklingsplaner tager højde for bløde trafikanter i området.

Projektet forventes afsluttet i december 2025.

En mere detaljeret beskrivelse af projektet er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Ombygning af kryds ved Sundbrovej /Johannes Jørgensens Vej). 

Projektet er fuldt finansieret af statens pulje til trafiksikkerhed.

Ombygningen forventes at reducere antallet af uheld med 3,5 over en 5-årig periode.

Ombygningen forventes ikke at have en væsentlig påvirkning på CO2-udledningen.

-

Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

Socialdemokratiet ønsker, at udvalget tager stilling til, hvorvidt Svendborg Kommune skal medvirke til at aflyse 2 servitutter på Dronningemaen 4.

Socialdemokratiet v/Karl Magnus Bidstrup ønsker følgende drøftet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 16. juni 2025:

” En potentiel køber til ejendommen Dronningemaen 4 har forespurgt kommunens administration om, hvorvidt Svendborg Kommune ville medvirke til at aflyse 2 ”fjernelsesdeklarationer”, der er tinglyst i 1959 og 1966. Fjernelsesdeklarationerne skal sikre mulighed for at udvide vejen ud for ejendommen, hvis kommunen på et senere tidspunkt skulle ønske dette. Administrationen har derfor tilkendegivet, at man ikke administrativt kan medvirke til, at deklarationerne aflyses. 

Deklarationerne forhindrer imidlertid, at der investeres i ejendommen og at denne derved kan bringes i en fornuftig anvendelse. Givet, at det er meget tvivlsomt, hvorvidt vejen overhovedet skal udvides, ønsker Socialdemokratiet, at udvalget drøfter, hvorvidt kommunen skal fastholde deklarationerne, eller om man kan medvirke til at aflyse disse.”

Forslaget blev drøftet og kan eventuelt genfremsættes, når der foreligger en ny mobilitetsplan.

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

Sagen fremlægges med henblik på udvalgets godkendelse af forslag til årshjul for 2025.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At årshjul for 2025 godkendes.

Administrationen har udarbejdet årshjul for 2025 for Teknik- og Miljøudvalget med større emner og temaer, der skal udvalgsbehandles i løbet af kalenderåret, jfr. Bilag 1. (Bilag 1. Udkast årshjul 2025 Teknik- og Miljøudvalget).

Teknik- og Miljøudvalget.

Indstillingen godkendt.

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

Sager til orientering.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning.

Udvalgsformanden:

Orientering om, at formanden har rettet spørgsmål til administrationen om muligheden for supplerende parkeringsskiltning ved Ramsherred. Administrationen er i gang med at undersøge sagen.

Orientering om formandens personlige besigtigelser ved forskellige trafikalt udfordrede områder.

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:
Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Status på vandkvalitet og Vandstjerne i Mølledammen
2. Orientering vedr. høringssvar til vandområdeplanerne
3. Orientering vedr. Svendborg Kommunes udstedelse af påbud inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Orientering om national pulje til forbedring af havmiljøet, bl.a. i Det Sydfynske Øhav.

Kommende sager:

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. februar 2025:

• Frigivelsessager fra Trafik og Infrastruktur
• Frigivelse - Trafiksikkerhed og cykelfremme
• Frigivelse - Cykelstier
• Frigivelse af anlægsmidler - Renovering af havnen
• Opdatering af trafikfarlige skoleveje
• Status på udviklingsstrategiens signaturprojekter inden for udvalgets område
• Revision af miljøtilsynsplan 2025-2028

Teknik- og Miljøudvalget.

Orienteringen tages til efterretning.

Birger Jensen (Liste V) deltog ikke i sagens behandling.

Med Budget 2025 er der afsat kommunal medfinansiering, som muliggør udnyttelse af resterende tilsagn om statslig støtte fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024. Administrationen fremlægger anbefalinger til prioritering af midlerne.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets godkendelse,

• At udvalget udnytter den resterende del af den statslige ramme til Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 svarende til et bruttoanlægsbudget på i alt 9,807 mio. kr. og foretager en prioritering af midler svarende til nedenstående punkter.
• At 2,631 mio. kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 tilgår områdefornyelsen i Lundby og Landet som supplement til de allerede afsatte 7,375 mio. kr.
• At 2,5 mio. kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 4,676 mio. kr. fra Landsbyfornyelsespuljen 2024 reserveres til bygningsfornyelse, renovering af forsamlingshuse og nedrivninger.
• At vurdering og udbetaling af støttebeløb på baggrund af de beskrevne kriterier delegeres til administrationen.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At prioriteringen af de resterende midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 tages til efterretning.
• At der bevilliges og frigives en tillægsbevilling på 2,631 mio. kr. i 2025 og at dette finansieres med 1,579 mio. kr. fra den statslige Landsbyfornyelsespulje og 1,052 mio. kr. fra anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse”.
• At der bevilliges en samlet bruttoanlægsramme på 7,176 mio. kr. til ”Bygningsfornyelse, renovering af forsamlingshuse og nedrivning” og at bruttoanlægsrammen fordeles og finansieres med,
  • 3,432 mio. kr. i 2025 som frigives og at dette finansieres med 2,059 mio. kr. fra den statslige Landsbyfornyelsespulje og 1,373 mio. kr. fra anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse”.
  • 3,744 mio. kr. i 2026 og at dette finansieres med 2,246 mio. kr. fra den statslige Landsbyfornyelsespulje og 1,498 mio. kr. fra anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse”.

Svendborg Kommune har ansøgt og fået tilsagn om en statslig ramme på omkring 3,724 mio. kr. for Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2,806 mio. kr. for Landsbyfornyelsespuljen 2024. Tilsagnet er betinget af kommunal medfinansiering på 40 %, hvormed det samlede bruttoanlægsbudget for Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 er på 10,882 mio. kr.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har på møde den 2. april 2024 truffet beslutning om disponering af 1,075 mio. kr. af Landsbyfornyelsespuljen 2023. Hermed resterer der et bruttoanlægsbudget på i alt 9,807 mio. kr. Heraf skal resterende midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 på 5,131 mio.kr. være disponeret senest den 30. juni 2025, for at kommunen kan opnå del i den statslige refusion. Midler fra Landsbyfornyelsespuljen 2024 på 4,676 mio. kroner skal være disponeret senest den 28. februar 2026.

Grundet den korte tidshorisont for disponering af retsmidler fra Landsbyfornyelsespuljen 2023 anbefaler administrationen at 2,631 mio. kr. tilgår den igangsatte områdefornyelse i Lundby og Landet, hvor et områdefornyelsesprogram forelægges til politisk godkendelse i februar 2025. De ekstra midler kan bidrage til et yderligere løft af de to landsbyer.

Administrationen foreslår at de øvrige retsmidler på i alt 7,176 mio. kr. reserveres til støtte til renovering af private boliger, istandsættelse af forsamlingshuse og nedrivning af nedslidt byggeri. Støtten kan søges af ejere i hele Svendborg Kommune, dog alene i det åbne land og i bysamfund med mindre end 4.000 indbyggere. Formålet er at understøtte en positiv udvikling i landsbyer og landdistrikter, hvor støtte til fx renovering af bebyggelsers udvendige bygningsdele er til glæde for den enkelte ejer såvel som for lokalmiljøet og det samlede bybillede.

Kriterier for støtte til renovering af private boliger, forsamlingshuse og nedrivning af nedslidt byggeri fremgår af vedlagte bilag. Hvis ikke vilkårene overholdes kan tilsagn om støtte blive trukket tilbage.

For at opnå tilskud til renovering af boliger og forsamlingshuse skal istandsættelsen være i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektoniske byggestil og håndværksmæssige tradition. Administrationen anbefaler, at støtteandelen udgør maksimalt 50 % for alle typer af byggeri og at der er et loft for kommunal støtte på 200.000 kr. for den enkelte ejendom. Dette skal sikre, at flest mulige boliger kan få andel i støttemidlerne.

For at opnå tilskud til nedrivning af skæmmende ejendomme skal boligen være opført før 1960. Støtte til nedrivning er betinget af en synlig effekt i lokalsamfundet og skal forbedre oplevelsen af et område for andre end ejeren selv. Byggeri der ønskes nedrevet skal derfor som udgangspunkt være synligt fra offentligt befærdet vej. Ved nedrivning af nedlagte erhvervsbygninger og skæmmende boliger vurderer Svendborg Kommune tilskuddets størrelse fra sag til sag, men som udgangspunkt støttes 50 % af nedrivningsudgifterne. Ejer skal selv varetage nedrivningen.

Se bilag for flere kriterier.

Administrationen anbefaler tre ansøgningsrunder i henholdsvis maj 2025, september 2025 og november 2025, så at statslige frister for landsbyfornyelsespuljerne kan overholdes.

Administrationen foreslår, at kompetencen til at vurdere ansøgninger og størrelse på støttebeløb

delegeres til administrationen inden for de beskrevne rammer for at effektivisere sagsbehandlingen. Hvis der i særlige tilfælde er ønske om at fravige rammerne, vil den konkrete

sag blive forelagt til politisk behandling.

Den statslige og kommunale andel til finansiering af Landsbyfornyelsespuljen 2023 og 2024 fremgår af nedenstående skema, hvor staten bidrager med 60 % og kommunen med 40 %.

Beløbene er udtryk for den resterende maksimale ramme for landsbyfornyelsesmidler efter Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning og disponering på mødet den 2. april 2024.

Den resterende bruttoanlægsramme på 9,807 mio. kr. ønskes disponeret ud på både områdefornyelsen i Lundby og Landet og en pulje til bygningsfornyelse, renovering af forsamlingshuse og nedrivninger i 2025 og 2026 som følgende.

Svendborg Kommunes egenfinansiering på 40% finansieres af anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse” på 2,425 mio. kr. i 2025 og 1,498 mio. kr. i 2026. Disponeringen af 2026 midlerne nu, skyldes primært den korte tidsfrist for indberetning, for at få del i den statslige refusion.

Den kommunale medfinansiering er hidtil blevet tilvejebragt ved 95 % lånefinansiering.

Anlægspuljen ”Rådighedsbeløb til By- og Områdefornyelse” er efterfølgende på 0,338 mio. kr. i 2026 og 1,5 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.

Ikke relevant

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingens første del godkendes og indstillingens andel del anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Det indstilles fra Venstre, Enhedslisten og Rasmus Feldingbjerg Drabe,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalget at indgå en midlertidig aftale med busselskab om befordring af elever til Stokkebækskolen frem til sommerferien.
• At den midlertidige ordning finansieres via befordringskontoen for skolekørsel
• At administrationen arbejder på en alternativ og langsigtet løsning fra skoleåret 2025/2026, jf. sagsfremstillingen

Fynbus har med virkning fra skoleåret 2024/2025 ændret på køreplanen, således at rute 900A ikke længere kører fra Svendborg og direkte til Gudme, som den ellers hidtil har gjort, så det passede med skolens ringetider om morgenen. Ændringen har haft konsekvenser for eleverne på Stokkebækskolen. Det gælder især for eleverne på skolens Outdoorlinje men har medført væsentligt længere transporttid for flere elever.

Fynbus sendte i starten af året forslag til ny køreplan i høring blandt de berørte kommuner. Desværre blev høringsmaterialet ikke videreformidlet til skolerne i Svendborg Kommune, hvilket medførte, at Stokkebækskolens skolebestyrelse ikke fik mulighed for at gøre indsigelser mod ændringerne i rute 900A.

Stokkebækskolens egen bus har i perioden fra sommerferien til efterårsferien dækket behovet for befordring af elever fra Svendborg til Gudme, men det er ikke en langsigtet løsning, og skolen har ikke længere mulighed for at stille bus og chauffør til rådighed.

Forældrebestyrelsen har foreslået en midlertidig løsning i samarbejde med det lokale busselskab. En løsning som forvaltningen tidligere har været i dialog med busselskabet om. Busselskabet vil via lokalrute 222, som i forvejen betjener transport af elever til Stokkebækskolens afdeling i Hesselager, kunne transportere elever fra stoppestedet i Hesselager til Stokkebækskolens afdeling i Gudme, såfremt der kan gives en rutetilladelse.

En midlertidig løsning fra 1. februar og frem til sommerferien (30. juni 2025) vil udgøre kr. 72.000.

En sådan ordning vil medføre, at en den samlede transporttid for mange af de berørte elever fra forskellige dele af kommunen vil blive reduceret.

Det foreslås derfor, at der hurtigst muligt indgås en aftale med det pågældende busselskab frem mod sommerferien, og at administrationen i mellemtiden sammen med skoleledelsen og skolebestyrelsen arbejder på en mere langsigtet løsning fra og med det nye skoleår 2025/2026. Herunder undersøges og belyses det, hvorvidt tilretninger af køreplaner for lokalruter/ringetider eventuelt kan løse udfordringerne på langt sigt.

Det foreslås endvidere, at en midlertidig løsning med det pågældende busselskab finansieres via befordringskontoen for skolekørsel under Trafik og Infrastruktur.

Udvalget anbefaler indstillingerne og oversender sagen til Teknik- og Miljøudvalget.

Maria Haladyn (A) var fraværende, hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Indstillingen godkendes med bemærkning om udgifterne til den midlertidige ordning finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets udisponerede budgetramme for 2025.